Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Transkript

1 Bilagshæfte til Klimaplan 2030 Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Rekvirent Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Udarbejdet af PlanEnergi, august 2009 Forfatter: Kvalitetssikret af: Navn: Jørgen Olesen Per Alex Sørensen Tlf.nr.: jlo@planenergi.dk pas@planenergi.dk F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 1 af 12

2 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS KOMMUNE FOR UDARBEJDELSE AF ENERGIREGNSKAB... 3 BEREGNING AF IKKE BRÆNDSELSAFHÆNGIG CO 2 -UDLEDNING... 4 RANDERS KOMMUNES SAMLEDE CO 2 -UDLEDNING VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I ENERGIFORSYNINGEN ( )... 5 BRÆNDSELSSKIFT PÅ KRAFTVARMEVÆRKET I RANDERS... 5 ØGET VINDMØLLEUDBYGNING... 5 BETYDNINGEN AF ÆNDRINGER I ENERGIFORSYNINGEN... 5 STATUS FOR CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS KOMMUNE NØGLETAL OM KOMMUNENS ENERGIFORBRUG... 6 Forbruget af fossile brændsler... 6 Forbruget af VE-brændsler... 7 Brændselsforbrug fordelt på sektorer... 8 Fordeling af det kommunale slutforbrug... 8 CO 2 -udledning fordelt på brændsler... 9 CO 2 -udledning fordelt på sektorer... 9 Sammenfattende nøgletal vedr. energiforbrug... 9 CO 2 -UDLEDNING FRA LANDBRUG Metan og lattergasemission fra fordøjelsesproces og opbevaring af gødning Lattergas og CO 2 -emission fra dyrkning af landbrugsareal RANDERS KOMMUNES SAMLEDE CO 2 -UDLEDNING F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 2 af 12

3 Opgørelse af CO 2 -udledningen i Randers kommune for 2007 PlanEnergi har for Randers Kommune udført en beregning af kommunens samlede CO 2 - udledning i Udarbejdelse af energiregnskab Den brændselsafhængige CO 2 -emmision er udregnet i forbindelse med et regionalt udviklingsprojekt i samarbejde med Region Midtjylland og 13 midtjyske kommuner. I dette projektet har Randers Kommune fået udarbejdet et regnskab for kommunens samlede energiforsyning og den dertilhørende CO 2 -udledning. Samtlige data er præsenteret i et regneark der udgør den såkaldte energibalance. Energibalancen viser bl.a.: Elforbruget fordelt på sektorer Det samlede varmeforbrug/behov Energiforbruget fordelt på omsætningsenheder (brændeovne, fjernvarmeværker mv.) Energiforbruget fordelt på brændsler CO 2 -emmision fordelt på brændsler CO 2 -emmision pr. indbygger Andelen af det samlede energiforbrug som dækkes af vedvarende energi (VE %) Sammensætningen af kommunens VE-produktion (vind, sol, biomasse mm.) Baggrundsdata samt metode for energibalancen fremgår af Baggrundsnotat til udarbejdelse af energibalance for Randers kommune - Randers Kommune Siden udarbejdelse af energiregnskabet er det konstateret, at Webers (Leca) brændselsforbrug ikke var medtaget i industristatistikken fra Danmarks Statistik. Regnskabet er i forlængelse heraf opdateret med brændselsdata modtaget direkte fra Weber (Leca). F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 3 af 12

4 Beregning af ikke brændselsafhængig CO 2 -udledning I tilknytning til kortlægningen af energiforsyningens CO 2 -udledning er der udarbejdet en beregning af kommunens ikke brændselsafhængige CO 2 -emmissioner. Det drejer om metan emissioner fra dyrenes fordøjelsesproces, dyrkning af jorden samt affaldsdeponier og industrielle procesemissioner. Udregningen af de ikke brændselsafhængige CO 2 -emmisioner er udført i et beregningsværktøj udviklet for KL. Følgende datakilder er anvendt ved denne beregning: - Der anvendes emissionsfaktorer for 2006, da beregneren endnu ikke er opdateret med beregningsfaktorer for Når beregneren bliver opdateret med emissionsfaktorer for 2007 bør disse anvendes i stedet. - Den industrielle procesemission er oplyst af Weber (Leca) - Oplysninger om landbrugs- og skovbrugsarealet er indhentet fra Århus Universitet samt Drivhusgas opgørelse på kommuneniveau, appendiks 6 (DMU, 2008). Randers Kommune har dog oplyst arealet af de organiske landbrugsjorde - Antallet af husdyr fremgår af dataudtræk fra CHR for 2007 For yderligere oplysninger om metodegrundlaget for KL s CO 2 -beregner henvises til Drivhusgas opgørelse på kommuneniveau (DMU, 2008) Randers kommunes samlede CO 2 -udledning i 2007 Sektor 1000 ton Ton/indbygger Energiforbrug 531 5,71 Landbrug 129 1,38 Procesemissioner industri 14 0,15 Affald og spildevand 5 0,05 I alt 679 7,3 Tabel 1: CO 2 -udledning i kommunen i 2007 F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 4 af 12

5 Væsentlige ændringer i energiforsyningen ( ) Randers Kommune har udarbejdet en fuldstændig opgørelse af kommunens CO 2 -udledning i I løbet af udgangen af 2008 og starten af 2009 er der imidlertid sket ændringer i energiforsyningen som betyder, at kommunens CO 2 -udledning i 2009 er væsentligt anderledes end i Da der ønskes et billede at kommunes øjeblikkelige CO 2 -udledning forud for udarbejdelsen af den kommunale klimastrategi er der udarbejdet et revideret 2007-regnskab, som viser virkningerne af allerede implementerede handlinger i 2008 og Brændselsskift på Kraftvarmeværket i Randers EnergiRanders Kraftvarmeværk har i løbet af 2008 ombygget sine kulfyrede kedler til at kunne fyre med både kul, flis og let biobrændsel. Ændringen får betydning for brændselsforbruget i 2009, hvor biomasseandelen forventes at stige fra ca. 40 % i 2007/2008 til ca. 80 % i Denne ændring i brændselssammensætningen afspejler de nuværende brændselspriser, hvor biomasse er det billigste brændsel. Øget vindmølleudbygning I Randers kommune er vindmølleeffekten betydeligt steget i løbet af Der er konkret opstillet 10 stk. 2,3 MW vindmøller ved Overgaard mellem Havndal og Sødring. De 10 møller har i de første 5 mdr. af 2009 produceret 23 mio. kwh. Antages denne produktion repræsentativ for 2009 bliver den årlige produktion ca. 56 mio. kwh eller ca. 200 TJ pr. år. Hermed bliver kommunens årlige elproduktion fra vindkraft forøget fra ca. 700 TJ til ca. 900 TJ. En forøgelse på godt 20 %. Betydningen af ændringer i energiforsyningen For at illustrere betydningen af de ændringer, der er sket i energiforsyningen i perioden er der udarbejdet et alternativt energiregnskab, hvor disse ændringer er indført i det fuldstændige energiregnskab for Dette tilrettede 2007-regnskab vil blive anvendt som udgangspunkt for den kommunale Klimaplan Der foretages følgende ændringer i 2007 energiregnskabet: - Vindkraft forøges med 23 MW = ton CO 2 - Brugen af biomasse på kraftvarmeværket i Randers fordobles = ton CO 2 Som resultat af ovenstående ændringer ændres den årlige kommunale CO 2 -udledning fra ton CO 2 i 2007 til knap ton i F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 5 af 12

6 Status for CO 2 -udledningen i Randers kommune i 2009 I dette kapitel beskrives status for energiforsyningen i Randers kommune og den ikke brændselsafhængige CO 2 -udledning nærmere. Udgangspunktet er den reviderede energibalance for 2007, med væsentlige ændringer frem til i dag (medio 2009) samt en beregning af udledningen fra bl.a. landbruget. Nøgletal om kommunens energiforbrug I dette afsnit præsenteres nogle nøgletal fra den kommunale energibalance. Energiforbruget opgøres i afsnittet i SI-enheden TJ. 1 TJ svarer til ca kwh. Forbruget af fossile brændsler Fordeling af det kommunale brændselsforbrug fordelt på fossile brændsler fremgår af nedenstående figur. Dieselolie, flybrændstof og benzin anvendes i transportsektoren. Kul anvendes på kraftvarmeværket i Randers og på Weber (Leca), mens naturgassen anvendes i industrien, til opvarmning af private boliger og på kraftvarmeværker. Brændselsolien anvendes fortrinsvis til opvarmning af private boliger TJ LPG og petroleum Kul Fuelolie Brændselsolie Dieselolie Flybrændstof Benzin Naturgas Novo-sprit Opløsningsmidler Alternative brændsler Figur 1: Mængden af anvendte fossile brændsler i 2009 F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 6 af 12

7 Forbruget af VE-brændsler 43 % af Randers Kommunes brændselsforbrug dækkes af vedvarende energi. Fordeling af slutforbrug på VE-brændsler fremgår af nedenstående figur. Det fremgår, at vind og biomasse er de dominerende VE-brændsler. EnergiRanders kraftvarmeværk står alene for ca. 80 % af det samlede biomasseforbrug, da kul er blevet udskiftet med biomassefyring ved udgangen af Den resterende biomasse anvendes i individuelle halm- og brændefyr. Figuren viser også de potentielle biomasseressourcer i kommunen fordelt på biogas, halm, brænde og energiafgrøder. Det fremgår, at de uudnyttede ressourcer primært består af halm, biogas og energiafgrøder. Det skal hertil bemærkes, at den skitserede biomasseressource fra energiafgrøder forudsætter, at 15 % af kornarealet kan anvendes til energiafgrøder i forbindelse med etablering af randzoner omkring vandløb og lignende. Dertil kommer, at dele af halmressourcen kan være udnyttet til kraftvarme i nabokommunerne. Kommunens nuværende biomasseforbrug vil ifølge figuren ikke kunne dækkes med lokale biomasseressourcer, selv ved en omfattende satsning på energiafgrøder. Hermed vil kommunen ved en fastholdelse af det nuværende biomasseforbrug være afhængig af importerede biobrændsler. Der er ikke angivet en ressourcestørrelse for henholdsvis vindenergi og solenergi. Dette skyldes, at ressourcen i princippet er ubegrænset TJ Brændselsforbrug Lokale ressourcer Vindenergi Solenergi Husdyrgødning Halm Brænde, træflis og træaffald Træpiller Organisk affald, industri Deponi, slam, renseanlæg Energiafgrøder Figur 2: Forbruget af VE-ressourcer og mængden af lokale ressourcer F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 7 af 12

8 Brændselsforbrug fordelt på sektorer Der anvendes faste og flydende brændsler til el, varme og procesformål i kommunen. Fordelingen af brændselsforbruget på sektorer fremgår af nedenstående tabel. Det fremgår af tabellen, at det fossile brændselsforbrug er størst i transportsektoren, som udelukkende er fossilt baseret. Sektor Brændselsforbrug (TJ) Fossilt brændsel brændselsforbrug (TJ) Centrale og decentrale kraftvarmeværker Individuel forsyning og blokvarme Industri og erhverv *) Transport Vindkraft I alt (inkl. el-eksport) Tabel 2: Brændselsforbruget fordelt på omsætningsenheder. *) Primært procesvarme men indeholder også et mindre forbrug af LPG samt evt. egetforbrug forbrug til rumvarme. Fordeling af det kommunale slutforbrug Kommunens slutforbrug fordeler sig som vist i nedenstående tabel. I slutforbruget er der taget højde for evt. konverteringstab. Disse er særligt store i specielt transportsektoren, da eksplosionsmotorer på diesel og benzin generelt har meget dårlige virkningsgrader. Kategori Slutforbrug (TJ) El 770 Fjernvarme Industri og erhverv *) 784 Individuel opvarmning Transport 986 Ialt Tabel 2: Slutenergiforbruget fordelt på sektorer. *) Primært procesvarme men indeholder også et mindre forbrug af LPG samt evt. egetforbrug forbrug til rumvarme. F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 8 af 12

9 CO 2 -udledning fordelt på brændsler I energibalancen er det kommunale CO 2 -udslip fordelt på brændsler udregnet vha. brændselsforbrug samt emissionsfaktorer for de enkelte brændsler. Fordelingen af den kommunale CO 2 -udledning på brændsler fremgår af nedenstående figur. Den negative søjle el-eksport indikerer, at Randers Kommune er nettoeksportør af el. Det antages, at kommunal produceret el fortrænger dansk gennemsnitsel for Vestdanmark ton 0 Kul Fuelolie Benzin -50 El-eksport LPG og petroleum Brændselsolie Dieselolie Flybrændstof Naturgas Novo-sprit Opløsningsmidler Alternative brændsler Figur 3: CO 2 -udledningen fra afbrænding af fossile brændsler CO 2 -udledning fordelt på sektorer I nedenstående figur vises CO 2 -udledningen fordelt på sektorer. Sektor ton CO 2 Centrale og decentrale 79 kraftvarmeværker Individuel forsyning og blokvarme 67 Industri og erhverv *) 69 Transport 264 I alt (inklusiv el-eksport) 479 I alt (eksklusiv el-eksport) 380 Tabel 3: CO 2 -udledningen fordelt på sektorer F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 9 af 12

10 CO 2 -udledning fra landbrug CO 2 -udledningningen fra landbruget er i CO 2 -beregningen opdelt i dyrenes fordøjelsesproces og opbevaring af gødning samt dyrkningen af landbrugsarealet. Resultatet af beregningen præsenteres i de følgende afsnit. Metan og lattergasemission fra fordøjelsesproces og opbevaring af gødning Dyrenes fordøjelsesproces giver anledning til en metan emission, som kan betragtes som et energitab under fordøjelsesprocessen hos primært de drøvtyggere, der danner store mængder metan i deres fordøjelsesproces. Ca. 75 % af metanemissionen fra fordøjelsesproces og gødningslagring stammer fra kvæg i Randers kommune. Lattergasemissionen fra husdyrgødning sker i alle led i landbruget, hvor der er kvælstof til stede. Lattergasemissionen ved gødningshåndtering tegner sig for ca. 25 % af den samlede lattergasemission i landbruget. Emissionen herfra fremgår af nedenstående skema. Kilde Ton CH 4 Ton N 2 O Køer ,9 Svin 502,5 38 Øvrige dyr 110 4,22 I alt ,12 Tabel 4: Metan og lattergasudledning fra fordøjelsesproces og opbevaring af gødning F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 10 af 12

11 Lattergas og metan er kraftige drivhusgasser. Et ton metan svarer til en udledning af ca. 23 ton CO 2, mens et ton lattergas svarer til ca. 296 ton CO 2. Udledning i CO 2 -ækvivalenter for henholdsvis metan og lattergas fremgår af nedenstående tabel. Ton CO 2 - ækv. CH 4 N 2 O I alt Køer Svin Øvrige dyr I alt Tabel 5: Metan og lattergasudledning i CO 2 - ækv. fra fordøjelsesproces og opbevaring af gødning. Lattergas og CO 2 -emission fra dyrkning af landbrugsareal Lattergas dannes ved hovedparten af de reaktioner, hvor kvælstof er til stede. Dette betyder, at der forekommer emission af N 2 O i stort set alle led i landbrugsproduktionen. Nedenstående tabel viser lattergasudledningen i kommunen i forbindelse med dyrkning af jorden fordelt på forskellige kilder. Det fremgår, at de største kilder knytter sig til håndtering af husdyr- og handelsgødning. Sidst i tabellen ses desuden udledningen i forbindelse med dyrkning af organiske jorde i kommunen (JB11). Ved denne dyrkning nedbrydes jordens organiske stof og der frigives både CO 2 og N 2 O. Udregningen af denne udledning er baseret på forældede jordbundskort og er derfor forbundet med usikkerhed. Der frigives også CO 2 i forbindelse med kalkning af markerne, hvor karbonat-ionen CO 3 omdannes til CO 2. Kilde Kg N 2 O Ton CO 2 -ækv Udbragt handelsgødning Udbragt husdyrgødning Afgrøderester Atmosfærisk deposition af ammoniak Nitrat udvaskning Baggrundsemission Organiske jorde Organiske jorde (CO 2 ) Kalkning (CO 2) I alt Tabel 6: Lattergas og CO 2 -emissioner fra dyrkning af landbrugsarealet. F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 11 af 12

12 Randers kommunes samlede CO 2 -udledning i 2009 Det fremgår af nedenstående tabel, at kommunens CO 2 -udledning i 2009 i alt væsentligt kommer fra energiforbruget og landbruget. Sektor 1000 ton Ton pr. indbygger Ton pr. indbygger i Randers i Danmark Kommune Energiforbrug 380 4,24 9,7 Landbrug 129 1,38 1,8 Procesemissioner 14 0,15 0,4 industri Affald og spildevand 5 0,05 0,2 I alt 528 5,8 12 Tabel 7: Samlet estimeret udledning af drivhusgasser i Randers Kommune i F:\Lars Bo Jensen\Klima 2009\Klimaplan status\bilagshæfte - Notat om CO2 udledningen.doc Side 12 af 12