SAMTALER OG OMSORG FOR
|
|
- Rikke Anita Juhl
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMTALER OG OMSORG FOR PÅRØRENDE VED LIVETS AFSLUTNING DEMENSDAGENE MAJ G E R O N T O P S Y K O L O G S U S A N N E B O L L E R U P O V E R G A A R D
2 Oplæggets temaer 2 Pårørendes belastning, Et tabs og sorg perspektiv Samtaler Vurder og skræddersy støtte og indsats Inddragelse, samarbejde og guidet samvær Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
3 De pårørendes belastninger At have forbudte følelser og føle skyld over at have dem, f.eks. Irritation og vrede over bebrejdelser fra den demensramte At ønske at livet sluttede for den demensramte At blive konfronteret med egen dødelighed At skulle omstille og ændre på omsorgsrolle i takt med forandringerne og de skiftende behov At forholde sig til følelser hos den demensramte - f.x. oplevelsen af, at blive umyndiggjort, utryghed, evt. udfordrende adfærd osv. At føle usikkerhed i forhold til plejecentret 3 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
4 Sorg & krise - faseteori fx Cullberg Chokfasen karakteriseres ved, at den kriseramte tilsyneladende ikke reagerer på noget - kan virke lammet og uden følelser. Den kriseramte kan også give sig til at tale om ligegyldige småting, begynde at grine, jamre sig osv. Reaktionsfase Den kriseramte vil i denne fase være opfyldt af kaos og forvirring. Virkeligheden trænger sig på med et krav om erkendelse af det skete. Der kan være store mentale udsving mellem benægtelse og erkendelse. Bearbejdningsfasen Den kriseramte begynder at vende sig mod sin egen hverdag og tilpasser sig i sit nye liv. Begynder at forholde sig til den nye situation og til at livet skal gå videre. Lidt efter lidt et mere realistisk og mere nuanceret syn på det, der er sket, og på ens egen rolle Nyorienteringsfasen Omhandler at skabe nye kontakter, få nye interesser og kunne tale om hændelsen uden at blive overvældet af sine følelser. Mere manifest interessere for fremtiden. Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene
5 Sorgteori: Fra fase teori til to-spors model Margaret Stroebe & Henrik Schut - Dual Process Model of Bereavement, 1999 Afviser forestillingen om, at sørgende gennemlever et ensartet forløb, hvor de bevæger sig fra en fase til en anden Sorg er forskellig fra menneske til menneske og fortsættes med forskellig intensitet resten af livet. Der løses flere opgaver samtidig og hele tiden penduleres mellem to spor, der handler om at erkende tabet og forholde sig til det nye liv. Ifølge tosporsmodellen lever man videre med tabet i bevidstheden og man integrerer sorg og savn i det videre liv. En vekselvirkning mellem at blive konfronteret med tabet og undgåelse af tabet og af på skift at opleve sorgens smerte og holde pause fra sorgen. 5 Et brud på at det er et negativt fænomen at fortrænge sorgen i perioder - og også et brud på billedet af at man på et tidspunkt skal se at komme videre Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
6 Sorg: To spors model 6 Tabet At give slip på/ fortsætte/omforme bånd til afdøde Sorgarbejde Påtrængende genoplevelse af sorgen Benægtelse/undgåelse af restaurerede forandringer Det restaurerede Tage sig af det ændrede liv Gøre nye ting Adspredelse fra sorgen Benægtelse/undgåelse af sorgens følelser Nye roller, identitet, relationer Maja O Connor
7 Ventesorg Anticipatory grief beskrevet af Erich Lindeman under WW2 Den forberedte sorg. Begrebet for en tilstand, man kan være i, når man ved man skal miste som følge af et forudsigeligt tab Indebærer de samme følelser, men inden tabet er fuldført Tidligere forestillinger om at når man ved,man skal miste, tager man gradvist nogle bidder af sorgen og at det da bliver lettere den dag tabet er der. I dag viser forskning at det er mere indviklet end som så. En måde at give sprog og begreb til noget der kan være svært at beskrive 7 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard - Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
8 Sorg ved demens: Det langstrakte tab Det langstrakte gradvise tab kan medføre At man i sygdomsforløbet med demens fastholdes i en sorg/krise situation over meget lang tid 8 det er så langstrakt.du taber hele tiden man skal hele tiden nyindstille sig. sorgprocessen bliver evindelig.. eller man kan også sige at, den ikke rigtig kan komme i gang Eva Hultengren. Fra filmen Til demensen os skiller Til demensen os skiller Film fra Demens forandrer livet 2015 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
9 Kompliceret sorg / Prolonged grief disorder Forlænget sorg; vedvarende sorglidelse, kompliceret sorgreaktion Ny diagnose i det amerikanske DSM V system Kommende diagnose i WHO ICD-11 diagnosesystem 2018 (DK 2020) Når sorg er invaliderende Sorgreaktioner der er lige så intense og vedvarende efter 6 måneder Risiko ser ud til at øges, hvis man har været i en pårørenderolle gennem længere tid. Der mangler forskning omkring kompliceret sorg hos pårørende vtil mennesker med demenssygdomme 9 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
10 Samtaler? T Æ N K P Å E N P Å R Ø R E N D E, T I L E T M E N N E S K E M E D D E M E N S, D E R N Æ R M E R S I G D Ø D E N 10 H V A D K U N N E D U Ø N S K E D I G H V I S D E T V A R D I G? Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
11
12 Beretning om et forløb 12 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
13 Hvem taler jeg med? Vi skal skræddersy ikke one size fits all Relationen ægtefælle, barn, søskende/nevø-niece, forældre. Køn, baggrund... Nære Fjerne Personlighed 13 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
14 Hvem taler jeg med? 14 Tilgang og behov for støtte afhænger af den pårørendes evne til mestring tilknytning til personen med demens netværk viden og baggrund. Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
15 De tætte pårørendes opgaver 15 Give omsorg Bevare relationen Selv omsorg Reidun Ingelbretsen Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
16 En personcentreret tilgang til pårørende 16 Ad modum Kitwood (Søren Kierkegaard, Carl Rogers) For at kunne støtte/ hjælpe må du tage vedkommendes perspektiv Kitwood: Grundlæggende menneskelige behov Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende
17 Forskellige rollemønstre - ægtepar Tilknytning, tab og mestring 17 Fire hovedformer Reidun Ingelbretsen :Demens i parforhold Afhængighedsmønstre Afstandsmønstre Fællesskabsmønstre Åbenhed/dialogmønstre Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
18 Samtaler med døden tæt på den svære samtale Gør brug af dine samtalefærdigheder Aktiv lytning Sæt dine forud antagelser på pause Personcentreret omsorg for pårørende Forstå behovet bag adfærden 18 Brug det almene og mellemmenneskelige i balance med den professionelle distance Hold igen med psyko-jargon Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
19 Når en sygeplejerskestuderende eller ung læge beder mig komme med forslag til litteratur om sundhedsprofessionel kommunikation, foreslår jeg nu, at de skal læse en roman, gå i teatret eller bare i skoven. Det skuffer dem ofte ( ) I psykojargonen underkaster man sig og underkaster man andre. Sundhedsprofessionel kommunikation, der er baseret på psykojargonen, forekommer mig at være som et kondom; bestræbelsen er at beskytte to mennesker mod et møde på tilværelsens og sanselighedens betingelser 19 Sundhedspsykolog Bo Snedker Boman, citeret i Hansen 2016 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
20
21
22 Samtaler om døden 22 Vi skal tale om døden når den er langt væk når den er tæt på, skal vi tale om livet Hospitalspræst Lotte Blicher Mørch Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
23 Inddragelse og information, evt. guidning til samvær 23 Information og formidling, Overvej pjece om tegn og behov hos den døende i den sidste tid Indhold på pårørendeuddannelse, pårørendegrupper? Indhold til planlagte/ad hoc møder med pårørende Spontane møder Eksempel: Formidling til pårørende om den sidste tid Video: Teepa Snow: Letting go - not giving up Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard - Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
24 Pårørende kan have brug for guidning til samvær Samvær når der ikke er (meget) kontakt Musik og sang Berøring Andre enkle sanseindtryk Præterapi Plejeopgaver Sige farvel, give slip. 24 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
25 Efterværn Den pårørende kan opleve stor tomhed efter forløbet Tilbyde opfølgningssamtale? Fortsat tilknytning til enheden? Fx invitation til arrangementer. Som frivillig. Hvilke tilbud har kommunen/lokalområdet? Forebyggende medarbejdere Fortsætte i pårørendegruppe Forskellige sorggrupper 25 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
26 Uenigheder og konflikter Søg som medarbejder støtte opad i systemet (leder, områdeleder) 26 Såfremt der opstår uenighed eller konflikter mellem pårørende Såfremt der er væsentlige uenighed mellem pårørende og plejepersonale Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
27 Omsorg for medarbejderne Når vi støtter andre i sorg og med døden tæt på kan vi komme tæt på vores eget materiale Der kan være brug for et rum til at tale om og bearbejde dette Har relationen været rigtig god eller føles det tæt på pga. ens egne nære relationer Hvordan gør I? 27 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
28 Referencer og inspiration 28 Else Hansen fra Demenslinjen, artikel: Finn Thorbjørn Hansen: At undres ved livets afslutning. Om filosofiske samtaler i palliativt arbejde Irving Yalom: Som at se på solen - Om døden som eksistentielt grundvilkår Tidsskriftet Omsorg, Nordisk tidsskrift for pallitativ medisin nr (temanummer om demens) NVD Værktøjskasse til pårørende: Psykologiske udfordringer og reaktioner og Livet med demens i plejebolig 2019 REPHA. Sorgstøtte, Udgivelse: Når to bliver til en. SST Udgivelser om palliation og demens 2019 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard - Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
29 Tak fordi I lyttede med 29 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard - Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019
Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi
Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereSORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.
SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mere4 NY FORSTÅELSE AF SORG
32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereNår far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereSorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi
Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereFØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.
FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereSorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.
Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed
Læs mereHandleplan. i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder
Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder 1 Handleplan i forbindelse med at organisationen mister en medarbejder Indhold: Side: Handleplan i forbindelse med at organisationen
Læs merePreben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.
Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereKrise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereTemadag om usynlige skader AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN ULYKKESRAMT
Temadag om usynlige skader AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN ULYKKESRAMT Pårørende bliver også ramt 65% føler sig stressede eller deprimerede 56% oplever udtalt træthed 79% tilsidesætter egne behov 39% oplever,
Læs mereSorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker)
Ved alvorlige ulykker i og ved skolen Den/de medarbejdere, der først er til stede, tilkalder om nødvendigt ambulance, og forsøger - så vidt mulig at holde eleverne væk fra ulykkesstedet Skolelederen underrettes
Læs merePsykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mere12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis
HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste
Læs mereDEN SIDSTE TID OG TIDEN EFTER
Manual Pårørendekursus om DEN SIDSTE TID OG TIDEN EFTER Tillægsmoduler til kurset Livet med demens i plejebolig 1 Manual til tillægsmodulet: Den sidste tid og tiden efter Værktøjskasse til rådgivning,
Læs mereSkilsmissen en lang proces
Skilsmissen en lang proces AF CHARLOTTE HØJGAARD JESSEN FOR TEAMWORK FAMILY APS Når et ægteskab slutter, vil det så godt som altid være en sorgfyldt tid. En tid præget af skuffelse, tab af drømme og forventninger.
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereNy sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende
Læs mereStress og kriser i livet
Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog
Læs mereHandleplan i forbindelse med dødsfald og ulykker
Handleplan i forbindelse med dødsfald og ulykker Ved alvorlige ulykker i og ved skolen Den/de medarbejdere, der først er til stede, tilkalder om nødvendigt ambulance, og forsøger - så vidt muligt at holde
Læs mereMøder med pårørende i SORG
Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle
Læs mereNår ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?
Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereSorghandleplan for Østerbyskolen
Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs mereSorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores
Læs mereHANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN
Den aldersintegrerede institution Kaskelotten Ca. 90 børn Leder: Torben Andersen E-post: takas@esbjergkommune.dk Tlf. 76 16 77 99 HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs merePsykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW
Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN
Læs mereSorg- og krisearbejde i forbindelse med dødfødsel
Sorg- og krisearbejde i forbindelse med dødfødsel Ulla Thylgaard sygeplejerske, OBS-afdelingen, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk Den psykiske støtte og den praktiske hjælp til kriseramte forældre, det vil
Læs mereSorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion)
Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Når to bliver til én Fagligt selskab for Geriatriske sygeplejersker 8. marts 2016, Jorit Tellervo
Læs mereSORGPLAN FOR BillundSkolen
SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereTab og sorg i skolehverdagen
Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev.
Læs mereSorgplan for Karlskov Friskole
Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig
Læs mereSkolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.
OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereGUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG
GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereNår familien rammes af en demenssygdom
Når familien rammes af en demenssygdom Program Demens et kompliceret fænomen At være pårørende Når den alvorlige sygdom rammer familien psykisk krise Den sygdomsramtes udfordringer Pårørendes udfordringer
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereTab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.
Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske
Læs merePlan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge
Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Velkommen introduktion af oplægsholder og deltagere hvor kommer I fra, hvad håber I at få med? Overvej om I har særlige børn/unge/problemstillinger
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereHandleplan for omsorg og kriser
Handleplan for omsorg og kriser Indholdsfortegnelse: Hvad er der sket? / Hvem gør hvad? Side 3-4 Primær kontaktperson Side 5-6 Sorgproces Side 7 Børns sorgreaktioner Side 8-9 Dispositionsliste for krisemøde
Læs mereFælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften.
Fælles sorg og kriseplan for Børnehusene Solgården og Elletoften. 1 Indhold Indledning: 3 Hvad gør vi hvis et barn, der går i børnehaven dør? 4 Hvad gør vi ved alvorlig ulykke/død i børnehaven? 5 Hvad
Læs mereLuther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk
Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereSorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09
Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele
Læs mereHvordan tager vi hånd om hinanden?
Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...
Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereNår ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp
Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereAt støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.
Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i
Læs mereBarnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.
Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.
Læs mereVedvarende sorglidelse en ny diagnose
Vedvarende sorglidelse en ny diagnose Lektor Maja O Connor (cand.psych.aut, PhD., specialist i gerontopsykologi) Leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Seniorforsker
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereTilmelding eller yderligere information fås på info@mariann-lundgren.dk
Praktiske oplysninger: Grupperne mødes formiddag eller eftermiddag på Norvangen 3D, indgang C, 2. sal, 4220 Korsør - året rundt. Vi mødes 6 gange à 2½ time i en periode over 3-6 mdr. Perioden kan forlænges,
Læs mereSorg og kriseplan for Ringsted Private Skovbørnehave
Sorg og kriseplan for Ringsted Private Skovbørnehave 1 Indhold Indledning:. 3 Hvad gør vi hvis et barn, der går i børnehaven dør?.4 Hvad gør vi ved alvorlig ulykke/død i børnehaven?...5 Hvad gør vi, hvis
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereUNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)
UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereSorghandleplan for Skovgårdsskolen
Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereHandleplan - unge i sorg og krise
Handleplan - unge i sorg og krise 1 Indhold Dødsfald (elev) 1.0 Lige efter dødsfaldet 2.0 Om begravelsen 3.0 Opfølgning Dødsfald (personale) 1.0 Lige efter dødsfaldet 2.0 Om begravelsen 3.0 Opfølgning
Læs mere