STUDIE- ORDNING Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Modul- og kursusbeskrivelser, del 3

Transkript

1 STUDIE- ORDNING Modul- og kursusbeskrivelser, del 3 Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole 1

2 Studieordningens opbygning Denne studieordning består af tre dele: Del 1: Generelle nationale bestemmelser inkl. kompetencemålsprøver (fællesdel) Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde læreruddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Del 2: Generelle institutionelle bestemmelser (institutionsdel) Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (indhold, struktur, tilrettelæggelse mv.). Del 3: Modul- og kursusbeskrivelser Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler, profillinjer og kurser Nogle moduler er nationalt udarbejdet, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet. Side 2 af 381

3 Indholdsfortegnelse Studieordningens opbygning... 2 Del 1: Generelle nationale bestemmelser inkl. kompetencemålsprøver (fællesdel)... 2 Del 2: Generelle institutionelle bestemmelser (institutionsdel)... 2 Del 3: Modul- og kursusbeskrivelser... 2 Modulbeskrivelser for LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED, herunder intromodulet... 8 Præambel... 8 INTROMODUL: Lærer i skolen... 8 KLM: Dannelse i den mangfoldige skole PLa: Elevens læring og udvikling PLb: Almen undervisningskompetence PLc: Specialpædagogik PLd: Undervisning af tosprogede elever Modulbeskrivelse for undervisningsfaget BILLEDKUNST MODUL 1: Billedfaglige praksisformer MODUL 2: Visuelt kulturprojekt MODUL 3: Fagdidaktik og visuel kommunikation Modulbeskrivelse for undervisningsfaget BIOLOGI MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglige forståelse MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence Modulbeskrivelse for undervisningsfaget DANSK klassetrin MODUL 1: Skriftsprogstilegnelse og kommunikation MODUL 2: Sprog og genrer MODUL 3: Tekstmodaliteter og tekstkompetence Modulbeskrivelse for undervisningsfaget DANSK klassetrin MODUL 1: Literacy og kommunikation MODUL 2: Fiktive tekster MODUL 3: Multimodale tekster Modulbeskrivelser for undervisningsfaget ENGELSK 1.-6./ klassetrin MODUL 1: Sprogbrug, sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder MODUL 2i: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, klassetrin MODUL 3i: Fordybelse i engelskundervisning i klassetrin MODUL 2u: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, klassetrin MODUL 3u: Fordybelse i engelskundervisning i klassetrin Modulbeskrivelser for undervisningsfaget FRANSK MODUL 1: Interkulturel kommunikation Side 3 af 381

4 MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed Modulbeskrivelser for undervisningsfaget FYSIK/KEMI MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos MODUL 2: Fysik/kemi Elevers læring om energi, teknologi og innovation Modul 3: Elevernes læring om tværfaglige og samfundsrelaterede perspektiver i fysik/kemi Modulbeskrivelser for undervisningsfaget GEOGRAFI MODUL 1: Geografi den nære omverden MODUL 2: Geografi en verden i forandring MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden Modulbeskrivelser for undervisningsfaget HISTORIE MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie MODUL 2: Historieundervisning, læring og verdens historie MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie Modulbeskrivelser for undervisningsfaget HÅNDVÆRK & DESIGN MODUL 1: Håndværk, læring og design MODUL 2: Design, kultur og didaktik MODUL 3: Innovation, entreprenørskab i håndværk og design Modulbeskrivelser for undervisningsfaget IDRÆT MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning MODUL 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet MODUL 4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Modulbeskrivelser for undervisningsfaget KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION MODUL 1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MADKUNDSKAB MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik (73720-) MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik (73721-) MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik. (73723-) Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MATEMATIK, klassetrin MODUL 1: Tal og geometri MODUL 2: Data og tilfældighed (matematiklæring og -undervisning) MODUL 3: Matematiske sammenhænge (matematiklæring og -undervisning) Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MATEMATIK klassetrin Side 4 af 381

5 MODUL 1: Tal og geometri MODUL 2: Data og tilfældighed (matematiklæring og -undervisning) MODUL 3: Matematiske sammenhænge (matematiklæring og -undervisning) Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MUSIK MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsperspektiv Modulbeskrivelse for undervisningsfaget NATUR/TEKNOLOGI MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet MODUL 3: Natur, teknologi og samfund Modulbeskrivelse for undervisningsfaget SAMFUNDSFAG MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold I Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Modulbeskrivelse for undervisningsfaget TYSK MODUL 1: Interkulturel kommunikation MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog MODUL 3: Tyskfagets didaktik (mål, metoder og materialer) Modulbeskrivelsr for PRAKTIK Praktikmodul på niveau I = PR Praktikmodul på niveau II = PR Praktikmodul på niveau III = PR Modulbeskrivelser for BACHELORPROJEKTET BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen BA2: At gennemføre et bachelorprojekt MODULBESKRIVELSER FOR SPECIALISERINGSMODULER SPECIALISERINGSMODULER TEKNOLOGIFORSTÅELSE OG DIGITAL TEKNOLOGI (SP-TEK) Tværfagligt specialiseringsmodul: Teknologiforståelse og digital dannelse TVÆRPROFESSIONELLE SPECIALISERINGSMODULER (SP-TVÆ) Tværprofessionelt specialiseringsmodul SPECIALISERINGSMODULER I UNDERVISNINGSFAG (SP-UV) Undervisningsfagliget specialiseringsmodul COURSES FOR EXCHANGE STUDENTS MODULBESKRIVELSER FOR ENGELSKSPROGEDE MODULER Generelt om moduler for udvekslingsstuderende/engelsksprogede Moduler MODULE PLb: The learning and development of the learner (73600C) Side 5 af 381

6 Interdisciplinary specialization module: Integration of physical activity in everyday teaching practice Interdisciplinary specialization module: Creativity and experimental processes working with arts and crafts through analogue and digital technologies The Nordic Model Tracing the DNA of Democracy in the Danish Education tradition Innovation lab Didactics of dialogue and reconciliation Specialization module: Teaching lower-secondary school subjects through English Musical expression in teaching and learning English - Processes in language acquisition and communication skills English - Language and language awareness English - Intercultural Competence in Foreign Language Teaching SÆRLIGE MODULER FOR ASTE ADVANCED SCIENCE TEACHER EDUCATION Modul: ASTE S Naturfagene i skolen målsætning og samarbejde Modul: ASTE T - Teknologi og mennesket i et historisk perspektiv Modul: ASTE E - Udvikling af fremtidens teknologi Modul: ASTE M Matematik-som udgangspunkt for fællesfaglig undervisning Samlet oversigt over kompetencemål og kompetenceområder i ASTE-moduler Biologi: Fysik/kemi: Geografi: Matematik: Teknologiforståelse: Samlet oversigt over færdigheds- og vidensmål i tværfaglige ASTE-Moduler Teknologiforståelse og digital dannelse SÆRLIGE MODULER FOR FUTURE CLASSROOM TEACHER Modulbeskrivelse for intromodulet LÆRER I SKOLEN FCT Modulbeskrivelser for Lærerens Grundfaglighed Future Classroom Teacher KLM: DANNELSE I DEN MANGFOLDIGE SKOLE Future Classroom Teacher PLa: Elevens læring og udvikling, Future Classroom Teacher Plb: Almen undervisningskompetence, Future Classroom Teacher Modulbeskrivelser for undervisningsfaget dansk, klassetrin - Future Classroom Teacher Modul 1: Literacy og kommunikation Modul 2: Fiktive tekster Modul 3: Multimodale tekster SÆRLIGE MODULER FOR SPROGLÆRERPROFILEN Engelsk, modul 1 med særligt fokus på digital teknologi TY og FR, modul Side 6 af 381

7 SÆRLIGE MODULER FOR DEN SPECIALPÆDAGOGISKE PROFIL (SPP) Modulbeskrivelser undervisningsfaget dansk, klassetrin (specialpædagogisk profil) MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed Specialpædagogisk profil SÆRLIGE MODULER FOR DEN INTERNATIONALE PROFIL (ITEP) Specialiseringsmodul: Den Europæiske Lærer KURSUSBESKRIVELSER FOR FRIVILLIGE KURSER Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik (73843-) Kursusbeskrivelse: Færdselslære (73840-) Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (73844-) Kursusbeskrivelse: Uddannelse og job (73846-) Kursusbeskrivelse: Det praktisk-musiske fagområde (73842-) KURSUSBESKRIVELSER FOR ANDRE KURSER Kursusbeskrivelse: Sikkerheds- og laboratoriekursus i naturfag (73849-) Side 7 af 381

8 Modulbeskrivelser for LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED, herunder intromodulet Præambel Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetencemål, med hver sin eksamen 1) Pædagogik og lærerfaglighed a) Elevens læring og udvikling b) Almen undervisningskompetence c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede elever 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab De tre nationale moduler består af to moduler inden for Pædagogik og lærerfaglighed og et modul inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab og dækker således de to faglige hovedområder. De to nationale moduler inden for Pædagogik og lærerfaglighed indeholder videns- og færdighedsområderne inden for a) og b). Modulet inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab omfatter kompetencemål og videns- og færdighedsmål. De tre nationale moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfaglige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed. INTROMODUL: Lærer i skolen Kompetencemål for almen dannelse samt pædagogik og lærerfaglighed findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr /09/2015 Modultype, -omfang og sprog Intromodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point fra Lærerens Grundfaglighed (5 fra Almen dannelse (KLM) og 5 fra Pædagogik og lærerfaglighed). Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet På intromodulet påbegynder den studerende en faglig udviklingsproces, hvor han/hun uddanner sig til en myndig professionel. Den studerende tilegner sig kompetencer til at realisere samfundets fineste idealer og bidrage til at løse samfundets vanskeligste problemer. Modulets basis er spørgsmålet om, hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng og giver den studerende en grundlæggende indføring i skolen som institution og organisation. Skolens mangfoldige dannelsesopgave står centralt i modulet, hvor forholdet mellem individ og fællesskab, det sociale og kulturelle er på spil. De faglige krav på intromodulet forudsætter, at den studerende deltager aktivt i forpligtende læringsfællesskaber, der giver mod og faglig ballast til at arbejde undersøgende, reflekterende og eksperimenterende sammen med praksis. Undervisningen på intromodulet varetages af et underviserteam. Teamet arbejder tæt sammen med de studerende og lærerne på praksissamarbejdsskolerne. Der henvises til beskrivelse af teamsamarbejdet på 1. og 2. semester. Undervisningen på intromodulet er centreret om fire temaer: Læreruddannelsen Skolen Side 8 af 381

9 Læreren Børnene/de unge og forældrene Temaerne er valgt ud fra deres relevans for den studerendes forståelse både af skolens hverdag, af lærerprofessionen og af det studium, hvor hun/han uddanner sig til professionel lærer. På intromodulet arbejder den studerende introducerende med uddannelsens slutmål: den myndige professionelle lærer. Modulet har sit faglige fundament i Lærerens Grundfaglighed. Temaerne belyser hinanden, og arbejdsformerne forbinder vedvarende teori og praksis. Alle temaer behandles både ud fra en PL-faglig og en KLM-faglig vinkel. Nedenfor uddybes modulets fire temaer. Læreruddannelsen Den studerende erhverver sig indsigt i og erfaring med: - de studieformer, som anvendes på uddannelsen og den faglighed, som kendetegner lærerprofessionen - at forholde sig analyserende til egen og andres praksis - at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling. - at modtage og give feedback Skolen Den studerende erhverver sig indsigt i: - Folkeskolens formål og forholdet mellem dannelse og uddannelse i et historisk og dannelsesfilosofisk perspektiv - Grundskolen som organisation herunder rammerne for grundskolens virke i et juridisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Læreren Den studerende erhverver sig indsigt i: - Lærerprofessionalitet i det moderne samfund, herunder opfattelsen af myndighed - Professionsetik herunder forholdet mellem magt og afmagt, etisk argumentation og skolens lovgrundlag. Børn/unge og forældre Den studerende erhverver sig indsigt i: - Familieformer herunder socialisering og synet på familien i et sociologisk og kulturelt perspektiv - Barnets rettigheder herunder synet på barnet i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv. Evt. forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen. Modulet er placeret på den studerendes 1. semester på læreruddannelsen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse 5 ECTS-point til Pædagogik og lærerfaglighed samt 5 ECTS-point til Almen dannelse. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Modulets videngrundlag Centralt i modulet står idéhistorie, dannelsesteori og samfundsvidenskab, samt pædagogik og psykologi. Kompetenceområder, som indgår i modulet KLM: Almen dannelse omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Side 9 af 381

10 Elevens læring og udvikling (PLa): Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Specialpædagogik (PLc): Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Kompetencemål, som indgår i modulet KLM: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund Elevens læring og udvikling (PLa): Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Specialpædagogik (PLc): Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan (LG Elevens læring og udvikling) selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed (LG Elevens læring og udvikling) lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. (LG Specialpædagogik) professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter (LG KLM) organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab (LG KLM) anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation (LG KLM) begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse (fra bachelorprojektet) analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører, planlægge og prioritere sit studieliv Vidensmål: Den studerende har viden om samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. pædagogiske ideer i aktuel og historisk, samfundsmæssig forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, studieteknik og læreprocesser Side 10 af 381

11 Forankring i forskning og udvikling Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden i et samfunds- og skoleperspektiv: - om dannelse - om demokrati og medborgerskab - om professionsetik - om religions- og kulturmøder - om børn og unges socialisering og dannelse - om skolens og lærerens opgave Modulets relation til praksis På intromodulet er samarbejdet mellem læreruddannelsen og praksissamarbejdsskolerne formaliseret, og de overordnede rammer er sat af uddannelsens praktikadministration. Lærerne fra praksissamarbejdsskolerne mødes inden modulets start med teamet med henblik på planlægning af samarbejdet. I løbet af modulet er de studerende på besøg på praksissamarbejdsskolerne tre/fire gange, og skolernes lærere forestår en undervisningsgang i samarbejde med holdets underviser på læreruddannelsen, ligesom lærerne inviteres til de studerendes præsentation af deres projekt på intromessen. Tema for lærernes undervisning er styret af det, som den enkelte lærer/skole aktuelt er særligt optaget af samt af temaerne i de studerendes projektarbejde. Ved besøgene på praksissamarbejdsskolerne undersøger de studerende problemstillinger fra skolens hverdag i tilknytning til deres projektarbejde. Digitalisering og digital teknologi I modulet anvendes programmet Peergrade som platform for peer-feedback. Programmets styrker og svagheder vurderes. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Kategori Arbejdstimer i alt 275 timer Primære arbejdsformer 1 49 (65 lektioner) - Undervisning på hold - Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på eget hold - Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse - Vejledning Individuel forberedelse til undervisning - Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse - Studerendes gensidige feedback på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt - Studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af observationer i forbindelse med praksissamarbejde - Studerendes udarbejdelse af studieopgaver skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt - Peer-feedback Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet - Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) - Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter Deltagelse i debatarrangementer mv. Side 11 af 381

12 Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, samt gennemførelse af nedenstående: Krav til indholdet Omfang Udarbejdelse individuelt eller i gruppe Feedback Afleveringsfrist Studieopgave 1 folkeskolens formål i en moderne demokratisk sammenhæng Produktet kan have form af et debatindlæg, en paneldebat, et forældrebrev, et visuelt produkt etc. Produktet præsenteres for holdet inden uge 41, og fremlæggelsesformen aftales på holdet. Opgaven har til formål at sætte folkeskolens formål til debat. Opgaven skal bidrage til faglig refleksion og debat omkring folkeskolens formål, og om hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng. Omfanget afgøres af den valgte form. Opgaven udarbejdes i studiegrupper på 2-4 studerende Produktet godkendes af holdets undervisere Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende. Underviseren giver feedback på det endelige produkt. Fremgår af modulplan Studieopgave 2 - Skolens, lærernes og børnenes/de unges hverdag - i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv I sidste halvdel af modulet, arbejder de studerende med studieopgave nr. 2. Krav til indholdet Opgaven tilrettelægges som et problemorienteret projektarbejde. Kvalitetskriterier både for den skriftlige opgave og præsentationen udarbejdes på holdet. Omfang Projektarbejdet munder ud i en formidlingsartikel med et omfang svarende til 7 normalsider. Holdets artikler samles i en fælles publikation. Publikationen indeholder en indledende tekst, hvor de enkelte artikler præsenteres kort. På en fælles intromesse for alle introhold præsenterer holdene deres publikation for et indbudt publikum og for deres søskendehold. Publikum kan være såvel internt fra læreruddannelsen som eksternt fx fra andre uddannelser og praktikskoler. Udarbejdelse individuelt eller i gruppe Feedback Afleveringsfrist Præsentationsformen vælges af holdene. Hvert hold vælger ét fælles tema, som hver studie gruppe belyser fra forskellige vinkler. Den enkelte gruppes artikel bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviserne. Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende via Peergrade. Arbejdsformen i projektarbejdet struktureres som en konstant vekselvirkning mellem undersøgelse, formidling og feedback. Fremgår af modulplan Side 12 af 381

13 Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Modultype, -omfang og sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at analysere og forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Tillige med godkendelse af nærværende modul, er godkendelse af intromodulet forudsætning for, at den studerende kan indstilles til kompetencemålsprøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab/ livsoplysning/medborgerskab. Modulets videngrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser hvilket fremgår af modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan Vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn Håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag Vidensmål: Den studerende har viden om Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst Forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre Side 13 af 381

14 livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag Anvende og vurdere forskellige typer af etisk Livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske argumentation baggrund Organisere professionelt samarbejde omkring Ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen religiøse traditioner Begrundet foreslå organisering af undervisning, Menneskerettigheder, børns rettigheder og forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk herunder relationer mellem menneskerettigheder, dannelse religion og demokrati Vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave Organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab Forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv Den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen Forankring i forskning og udvikling I modulet arbejdes med national såvel som international forskning, der omhandler religionsfaglige og demokratiske spørgsmål. Den udvalgte forskning omhandler i videst mulig omfang problemstillinger, der er aktuelle for elever, skole og samfund i dag. Det kan f.eks. være nyere undersøgelser af religiøs og kulturel identitet, demokratisk dannelse, medborgerskab og menneskerettigheder. Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter: Ét i det omgivende samfund og ét i skolen. I arbejdet med modulets indhold inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde. I undervisningen inddrages cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende, ifølge modulets videns- og færdighedsmål, skal håndtere. Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v. Digitalisering og digital teknologi Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et etisk, demokratisk og medborgerskabsrettet perspektiv med fokus på børnene. Her kan omdrejningspunktet være etik i forhold til kommunikation på nettet, demokratisk formidling (bla. om ekkorum og manipulation) samt et rettighedsperspektiv, hvor der lægges vægt på en drøftelse af, hvordan de personlige rettigheder kan beskyttes i en digitaliseret verden. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer Side 14 af 381

15 Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer Kategori Arbejdstimer i alt 275 timer 1 65 lektioner (49 arbejdstimer) Primære arbejdsformer - Undervisning på hold - Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på eget hold - Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse - Vejledning Individuel forberedelse til undervisning - Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter - Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse - Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt - Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt - Studerendes feedback til hinanden Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet - Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) - Faglig ajourføring - Løbende orientering i samfunds- og skolemæssige forhold Deltagelse i debatarrangementer mv. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter. Samt gennemførelse af nedenstående: Krav til indholdet Omfang Udarbejdelse individuelt eller i gruppe Feedback Afleveringsfrist Studieprodukt 1: Selvstændig fordybelse i en position samt fremlæggelse og drøftelse på holdet. Den studerende skal fordybe sig i et værk, en forskningsartikel, kildetekst eller andet. Emnet skal godkendes af underviseren. Arbejdet med produktet skal munde ud i en præsentation af positionen samt i en kritisk stillingtagen til budskabet. Fremlæggelsesformen aftales på holdet. Produktet har til hensigt at vise, at den studerende er i stand til at forholde sig nuanceret og reflekteret til en normativ position. Produktets omfang afgøres af den valgte form. Produktet udarbejdes individuelt Produktet godkendes af holdets undervisere med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. n er individuel. Grupperne modtager feedback fra medstuderende og underviserne i forbindelse med fremlæggelsen, hvor der er mødepligt. Fremgår af modulplan Studieprodukt 2: Tidslinje- digital Tidslinjen skal udarbejdes i et digitalt medie Side 15 af 381

16 Krav til indholdet Omfang Udarbejdelse individuelt eller i gruppe Feedback Afleveringsfrist Krav til indholdet Omfang Udarbejdelse individuelt eller i gruppe Feedback Afleveringsfrist Tidslinjen skal indeholde relevante nedslagspunkter i det stof, der er arbejdet med i hele modulet. Der kan udarbejdes en tidslinje over hele forløbet eller flere tidslinjer med hver sit tema. Tidslinjen skal illustrere mulighederne i et digitalt medie og derfor indeholde tekst, billeder og film. Der skal arbejdes med tidslinjen under hele modulet Tidslinjen skal have et omfang, så relevans og kvalitet kan vurderes. Tidslinjen kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire deltagere Tidslinjen bliver bedømt ud fra relevante nedslagspunkter samt en vurdering af selvstændighed og kvalitet i udarbejdelsen set i forhold til modulets mål. Vurderes godkendt/ikke-godkendt. Peer to peer feedback samt underviserens overordnede feedback til hele holdet. Påbegyndt tidslinje skal være godkendt ved afslutningen af 1. semester med KLM. Hele tidslinjen skal godkendes ved afslutning af 2. semester (se modulplan) Studieprodukt 3: Fagligt oplæg. Mundtlig oplæg for medstuderende med et fagligt indhold Mål og kriterier formuleres af underviseren på modulet. Varighed på ca. 20 min. Udarbejdes i grupper på op til fire studerende Det faglige oplæg vurderes godkendt/ikke godkendt. n er individuel. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviseren. De faglige oplæg gennemføres løbende over hele modulet. Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt gennemført henvises til studieordningens del 2. PLa: Elevens læring og udvikling Modulet udbydes på engelsk på udvalgte semestre. Vælges modulet på engelsk, læses det sammen med udvekslingsstuderende fra andre lande. Fagindholdet læses derfor med et internationalt og komparativt perspektiv. Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed Elevens læring og udvikling - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr /09/2015. Modultype, -omfang og sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Side 16 af 381

17 Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne. Evt. forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at modulet læses før Almen undervisningskompetence (modul 2) og Specialpædagogik (modul 3) Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets videngrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation samt pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan - alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtere i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende og begrunde forskellige vejledningsformer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og virksomme faktorer i læringsmiljøet elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation klasse-, lærings- og gruppeledelse samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering Forankring i forskning og udvikling Modulet inddrager nyere forskning med henblik på at give de studerende ny viden samt mulighed for at arbejde kritisk med forskellige typer af kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder nationale Side 17 af 381

18 evalueringsrapporter, internationale sammenligningsmålinger og evidensforskning som fx vedrører elevers trivsel, læring og socialisering og som er med til at styrke de studerendes forståelse af elevens læring, udvikling. I modulet arbejdes aktivt med pædagogisk psykologisk argumentation som disciplin og rationel begrundelse for didaktiske valg og fravalg med afsæt i denne bredde af pædagogisk psykologiske teorier og forskning. Der arbejdes ligeledes med udvalgte metoder, fx observation, interview og case-beskrivelser. Modulets relation til praksis Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til elevers læring, udvikling og trivsel i skolens dagligdag. Den studerende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Desuden kan modulet knytte an til aktiviteter på en tilknyttet praksisskole. Afprøvning af forskellige metoder til dataindsamling: interview, case-beskrivelse m.v. Observation og beskrivelse af undervisningspraksis, interaktion og deltagelse i klasserummet/skolen Samarbejde med skolers interne og eksterne aktører om elevers læring, trivsel og socialisering Digitalisering og digital teknologi Der inddrages digital teknologi i undervisningen og viden om anvendelse af digitale teknologier i skolen med særlig fokus på pædagogisk psykologiske lærerfaglige problemstillinger i tilknytning til elevers læring og udvikling i en digitaliseret verden som fx vedrører: Børn og unge i en digital verden: mediepædagogisk perspektiv socialisering, identitet og kultur Artefakter og læreprocesser i et teknologisk perspektiv Teknologi og dannelse Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer i alt Primære arbejdsformer timer Kategori 1 49 (65 lektioner) Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Kategori Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve. Kategori Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse, logbogsproduktion samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 5 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter. Samt gennemførelse af nedenstående: Logbog Skriftligt produkt Side 18 af 381

19 Krav til indholdet Omfang Udarbejdelse individuelt eller i gruppe Afleveringsfrist Krav til indholdet Omfang Udarbejdelse individuelt eller i gruppe Afleveringsfrist Udarbejdelse af seks otte logbøger knyttet til forskellige undervisningsgange. Begrunde valg af fokuspunkter, samt med egne ord beskrive, redegøre for og forholde sig kritisk og analytisk til faglige begreber og deres relation til praksis. Inddragelse af relevant litteratur fra undervisningen. Seks otte logbogsprodukter på maks. 1 side (2600 anslag) pr. logbog. Udarbejdes individuelt. Godkendt/ ikke godkendt Peer to peer feedback undervejs i processen Fremgår af modulplan At samtale med elever Skriftligt og mundtligt produkt Studiegruppen planlægger og gennemfører en eller flere samtaler med elever i skolen med udgangspunkt i børneperspektivet. Studiegruppen analyserer samtalen med inddragelse af relevantekommunikations-, lærings- og udviklingsteoretiske perspektiver. Svarende til maks. femsiders begrundet og beskrevet teoretisk ramme for analyse af elevsamtaler, samt en mundtlig fremlæggelse af analyse og oplæg til diskussion med holdet. Studieproduktet udarbejdes i grupper på 2-4 personer. Godkendt/ ikke godkendt Mundtlig feedback fra underviser og medstuderende (evt. peer feedback) Fremgår af modulplan Betingelser for godkendelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation. PLb: Almen undervisningskompetence Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed - Almen undervisningskompetence (AUK) - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr /09/2015. Modultype, -omfang og sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på lærerens planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har endvidere fokus på lærerens didaktiske analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Endelig omhandler Side 19 af 381

20 modulet rammerne for skolen og dens virke i et historisk, juridisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv med henblik på at kvalificere den studerende til professionelt at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til pædagogiske og didaktiske idéer, koncepter og tendenser. Evt. forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at modul 2 læses som det andet basismodul, dvs. efter modul 1: Elevens læring og udvikling. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Modulets videngrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencema l, som indga r i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens Side 20 af 381

21 entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer Forankring i forskning og udvikling Modulet inddrager nyere forskning med henblik på at give de studerende ny viden og mulighed for at arbejde kritisk med forskellige typer af kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder nationale evalueringsrapporter, internationale sammenligningsmålinger og evidensforskning. Dette er med til at styrke de studerendes forståelse af de strukturelle, normsættende og definerende forhold, som har indflydelse på skolens virke. I modulet arbejdes aktivt med pædagogisk argumentation som disciplin og rationel begrundelse for didaktiske valg og fravalg. Der arbejdes ligeledes med udvalgte metoder, fx observation og praksisanalyse. Modulets relation til praksis Den studerende arbejder i vekselvirkning mellem praksiserfaringer og udvalgte teorier, begreber og perspektiver til forståelse, håndtering og udvikling af undervisning. Den studerende skal gennem øvelsesog professionsorienteret undervisning udvikle kompetencer til at begrunde metodiske og didaktiske valg og fravalg i relation til praksis i skolen. Modulet kan knyttes an til aktiviteter i praktikken i såvel et analytisk, som et normativt perspektiv, herunder fx afprøvning af forskellige undervisningsmetoder og/eller læremidler, samt observation og af egen og andres undervisningspraksis Digitalisering og digital teknologi I et dobbelt didaktisk perspektiv inddrages digital teknologi, herunder fx læremidler, værktøjer, læringsplatforme eller andre digitale ressourcer, i arbejdet med planlægning, gennemførelse, udvikling og evaluering af undervisning. Digital teknologi sættes i modulet i relation til undervisningens etik, formål, mål og indhold, for herigennem bl.a. at udvikle de studerendes kompetencer til at understøtte elevers digitale dannelse, samt evne til at agere kritiske undersøgere, analyserende modtagere og ansvarlige deltagere. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Kategori Arbejdstimer i Primære arbejdsformer alt 275 timer 1 49 (65 lektioner) Holdundervisning, dvs. det der foregår på holdet, i form af fx fælles oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser, øvelsesundervisning, peer feedback og vejledning. Herudover arbejdes der med forskellige undervisningsmetoder i dobbelt didaktisk perspektiv Forberedelse til undervisning, herunder fx litteraturlæsning, studiegruppearbejde, øvelser, observation af praksis og udarbejdelse af studieprodukter Fordybelsesarbejde, litteratursøgning, holde sig orienteret om viden relateret til skolen (fx samfundsdebatter, fagbladet Folkeskolen osv.), udveksling, sparring, feedback og evaluering af egen og gruppens læring og deltagelse. Side 21 af 381