DEL 3: Modulbeskrivelser

Transkript

1 DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 5 PL 1: Lærer i skolen... 8 PL 2: Elevens læring og udvikling PL 3: Undervisning af tosprogede elever PL 4: Specialpædagogik PL 5: Almen undervisningskompetence VALGMODULER Undervisningsfag: BILLEDKUNST BK 1: Billedfaglige praksisformer BK 2: Visuelt kulturprojekt BK 3: Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer Undervisningsfag: BIOLOGI BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse. 34 BI 3: Menneske, sundhed, natur og miljø udvikling af elevernes handlekompetence Undervisningsfag: DANSK DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed ( klasse) DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter ( klasse) 43 DAi 3: Skriftsprogstilegnelse (1.-6. klasse) DAi 4: Sprog og genrer (1.-6. klasse) DAu 3: Literacy (4.-10.klasse) DAu 4: Multimodale tekster (4.-10.klasse) Undervisningsfag: ENGELSK EN 1: Sprog og sprogbrug EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk 1-6. klasse

2 ENu 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk klasse Undervisningsfag: FYSIK/KEMI FK 1: Fysikkens og kemiens verden FK 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse FK 3: Fysik/kemi i anvendelse Undervisningsfag: GEOGRAFI GE 1: Geografi - en verden i forandring GE 2: Geografi - den nære omverden GE 3: Det lokale i det globale Undervisningsfag: HISTORIE HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien Undervisningsfag: IDRÆT ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier ID 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning ID 3a: Idrætsfaget i indskoling og på mellemtrinnet ID 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser KR 2: Undervisningsemnet kristendom KR 3: Islam og andre religioner Undervisningsfag: MATEMATIK MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse) MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra ( klasse) MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse) MAu 2: Matematikundervisning og geometri ( klasse) MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed og statistik (1.-6. klasse) MAu 3: Matematik og evaluering, statistik og sandsynlighed ( klasse) MAi 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner (1.-6. klasse) MAu 4: Samarbejde om matematik, variable og funktioner ( klasse) Undervisningsfag: MUSIK

3 MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MU 3: Musiklære og kreative processer Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI NT 1: Natur/teknologi i indskolingen NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet NT 3: Hvad træet fortæller naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk læring i børnehøjde Undervisningsfag: SAMFUNDSFAG SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Undervisningsfag: TYSK TY 1: Interkulturel kommunikation TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog TY 3: Tyskundervisning i praksis SPECIALISERINGSMODULER SP 1: Kommunikation, sprog- og genrebevidsthed SP 2: Billeder og lyd formsprog, fortælling og formidling SP 3: Efterskolepædagogik SP 4: Filosofi med børn og filosofisk samtaleledelse SP 5: Inklusion i skolen SP 6: Internationalt modul SP 7: Innovation & entreprenørskab i skolen SP 8: Kultur og samfund SP 9: Naturfagenes etik SP 10: Praktisk undersøgende og eksperimentelt arbejde i matematik- og naturfagsundervisning SP 11: Svømning og friluftsaktiviteter SP 12: Tværfaglige, æstetiske og innovative læreprocesser SP 13: Udeskole PRAKTIK

4 Praktik modul Evalueringskriterier i modul Praktik modul Evalueringskriterier i modul Praktik modul Evalueringskriterier i modul BACHELORPROJEKTET BA BA

5 OBLIGATORISKE MODULER Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til hovedområdet Almen Dannelse under Lærernes Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis I forbindelse med studiet af modulets kompetenceområder, foretager den studerende en undersøgelse i skolen af betingelser og muligheder i relation til realiseringen af udvalgte færdighedsmål i modulet. Undersøgelsen retter sig mod problemstillinger, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen, herunder især problemstillinger, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen 5

6 udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, studiematerialer, læreroplæg, dialog og undersøgelser i skolen. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Udarbejdelse af studieprodukt 1. Studieproduktet skal dække et eller flere af modulets kompetenceområder. Max. omfang: 5 sider. Produktet udarbejdes i grupper. 2. Udarbejdelse af studieprodukt 2. Studieproduktet skal dække et eller flere af modulets kompetenceområder. Max. omfang: 5 sider. Produktet udarbejdes i grupper. 3. Udarbejdelse af studieprodukt 3. Studieproduktet skal dække et eller flere af modulets kompetenceområder. Max. omfang: 5 sider. Produktet udarbejdes i grupper. Krav til indhold i studieprodukterne: Identifikation af en religiøs, etisk, politisk eller demokratisk udfordring i skole eller samfund. 6

7 Refleksion over og vurdering af den faglige udfordring ud fra modulets vidensgrundlag. I mindst et af studieprodukterne foretager de studerende en undersøgelse i skolen med relation til fagets færdigheds- og vidensmål Mindst et af produkterne skal engagere holdet i en klassedialog om en problemstilling, der afspejler fagets kompetencemål. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 7

8 PL 1: Lærer i skolen Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 1: Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Pædagogik og lærerfaglighed Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet knytter sig til fagområderne Lærerens grundfaglighed og professionsbachelorprojektet Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet Undervisningskendskab og kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet Fra andre moduler Almen undervisningskompetence Elevens læring og udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet 8

9 Almen undervisningskompetence Almen undervisningskompetence Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m læringsmiljøet lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning Arbejdsformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb med et sideløbende projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 95 timer Kategori 4: 15 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at bestå 9

10 Kriterierne for at bestå modulet er følgende: 1. De studerende udarbejder ved modulets afslutning en rapport på normalsider. Rapporten udarbejdes i studiegrupper. Rapportens funktion i relation til den studerendes kompetenceudvikling I rapporten skal de studerende dokumentere, at de kan: o formulere en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af modulets kompetencemål o anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling o anvende relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling o vurdere og drage handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse af den indsamlede empiri o o søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til anvendt litteratur efter APA-standard Rapportens indholdskrav I rapporten skal indgå følgende elementer: o En begrundelse for det valgte undersøgelsesfelt o En beskrivelse af metoden o Refleksioner over metodens gyldighed og pålidelighed o Eksemplarisk udvalgte data fra den empiriske undersøgelse o Analyse og vurdering af egne empiriske data med inddragelse af teorier og forskning inden for det valgte undersøgelsesfelt o En konklusion på resultaterne af undersøgelsen o En perspektivering af undersøgelsens konklusion herunder overvejelser på et handlingsrettet professionsniveau Rapportens fremlæggelse Rapporten skal fremlægges for underviser(e) og medstuderende. I fremlæggelsen indgår en formidling af rapportens centrale konklusioner en dialog om undersøgelsens resultater med underviseren og de øvrige studerende på holdet I fremlæggelsen kan desuden, efter aftale med underviseren, indgå andre former for formidling af gruppernes udbytte af arbejdet med rapporten. Afsluttende evaluering Efter fremlæggelsen foretager læreren en samlet evaluering af rapporten og fremlæggelsen. Evalueringen foretages i lyset af modulets videns- og færdighedsmål, ud fra ovenstående kriterier, knyttet til kompetencemål, indholdskrav og fremlæggelse. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. 10

11 PL 2: Elevens læring og udvikling L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 2: Elevens læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. I modulet arbejdes der ligeledes teoretisk og praktisk med udvikling af den lærerstuderendes relationskompetence, idet undersøgelse og udvikling af egne forholdemåder og reaktionsformer ses som en grundlæggende forudsætning for at kunne indgå i udviklingsstøttende og læringsfremmende relationer til elever i skolen. Modulet indeholder følgende tre temaer: Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne I modulet indgår metoder til systematisk observation og analyse af elevforudsætninger og elevdeltagelse. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes videreudvikling og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. På baggrund af indsamling og analyse af empiri udarbejder den studerende handlings- og forandringsforslag i relation til elevens læring og udvikling. Kompetenceområder, som indgår i modulet Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Vidensmål: 11

12 Den studerende kan Den studerende har viden om udvikle læringsmiljøer for elever og grupper elevers læring og om virksomme faktorer i under hensyntagen til forskellighed i læringsmiljøet, læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, elevers sociale, emotionelle og kognitive emotionelle og kognitive udvikling, udvikling - herunder køn og motivation, facilitere udviklingsstøttende relationer med udviklingsstøttende relationer, særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes klasse-, lærings- og gruppeledelse, trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde og kommunikation mellem samarbejde, der bygger på gensidig respekt og skolens parter og andre relevante aktører, lydhørhed, anvende og begrunde forskellige pædagogisk vejledning, feedback og vejledningsformer, refleksionsformer samt professionslæring, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og attribuering, herunder viden om sociale mobning bliver udgangspunkt for positive problemer, konflikthåndtering og mobning reformuleringer lede, så inklusion og socialiseringsprocesser inklusion og individualiserings- og optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs socialiseringsprocesser, herunder diversitet udvikling understøttes og marginalisering Arbejdsformer i modulet Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes studier af modulets kompetencemål. Modulets færdigheds- og vidensmål belyses gennem udvalgt pædagogisk-psykologisk fagligt indhold og bearbejdes ved oplæg samt gennem undervisning, holdsamtaler, studiegruppedrøftelser, øvelser, ugebreve og studieopgaver. Studiegrupper udgør en bærende organisering af arbejdet med modulets færdigheds- og vidensmål såvel som i udarbejdelse af de to obligatoriske studieprodukter. Med henblik på udvikling af den studerendes formidlingskompetence vægtes både den mundtlige og den skriftlige fremstilling. I tilknytning hertil skal den studerende i løbet at modulet udarbejde to studieprodukter, der på forskellig vis bearbejder væsentlige færdigheds- og vidensmål samt deltage i mundtlige og skriftlige evalueringer, fremlæggelser og oplæg. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 40 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 105 timer Kategori 4: 5 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre 12

13 Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Aflevering, godkendelse og fremlæggelse af en synopsisopgave på 5 normalsider. 2. Aflevering, fremlæggelse og godkendelse af en afsluttende skriftlig opgave på 10 normalsider á 2600 anslag, eksklusiv litteraturliste og bilag. 3. Aflevering af en afsluttende skriftlig evaluering af modulet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 13

14 PL 3: Undervisning af tosprogede elever L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, lokalt udarbejdet x Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 3: Undervisning af tosprogede elever Kort beskrivelse af modulet Modulet kvalificerer de studerende til at at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle dansk som andetsprogsundervisning som en dimension i undervisningen i alle fag. Modulet introducerer de studerende til andetsprogspædagogikkens teori og praksis, til sproglig diversitet og tosprogethed som et vilkår for individet og for skolens undervisning. Med udgangspunkt i den tosprogede elevs samlede sproglige forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den lærerstuderende i dette modul i et undersøgende perspektiv på andetsprogstilegnelse, tosprogethed, intersprogsanalyse og intersprogsudvikling, sprog som et læringsredskab, sproglig vejledning og kommunikativt orienteret analyse af fagenes mundtlige og skriftlige tekster og genrer. Den studerende skal begrundet kunne integrere resultaterne heraf i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Pædagogik og lærerfaglighed Fagområder som modulet knytter sig til Lærerens Grundfaglighed Modulets vidensgrundlag Viden om almen sprogforståelse samt forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik, forsknings- og udviklingsarbejde om forholdet mellem sprog, fag og læring, om sproglig diversitet i undervisningen og om to- og flersprogede elevers sproglige resurser. Modulets relation til praksis Relationen til praksis udgøres af studiegruppers indsamlede empiri og Teaching Labs. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og 14

15 udfordringer for undervisningen udviklingsarbejde samarbejde med dansk som andetsprogslærer lovgrundlag og bekendtgørelser samt og klassens øvrige lærere om de tosprogede organisering elevers faglige og fagsproglige udvikling af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet Modulet er et studieforløb med afsæt i en studieplan, litteraturliste, de studerendes informationssøgning, underviseroplæg og dertilhørende læringsaktiviteter, oplæg fra studerende, projektgruppearbejde med vejledning, empiriindsamling og reflekteret databehandling. Undervisning og vejledning i modulets færdigheds- og vidensområder udgør grundlaget for en lærerstillet opgave og en eksamensopgave. Den lærerstillede opgave integrerer skriftlig og mundtlig formidling samt evt. andre udtryksformer. Den studerende forbereder vejledning bl.a. ved at danne sig et overblik over de erfaringer med og empiri fra undervisning af tosprogede elever, han eller hun allerede har fra praktikforløb eller fra anden praksistilknytning til skolen. Den studerende samler løbende materiale til projektopgaven, herunder empirisk materiale, i sin e-portfolio. I studieprodukter indgår bl.a. analyser og vurderinger af holdets empiriske undersøgelser i Teaching Labs. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for gennemførelse af modulet er følgende: 1. De studerende gennemfører den lærerstillede opgave med skriftlig og mundtlig formidling på baggrund af givne vurderingskriterier. 2. Den studerende afleverer en individuel kompetencedeklaration. 3. De studerende gennemfører individuelt eller gruppevis en skriftlig kompetencemålsprøve, der vurderes efter 7-trinsskalaen. Grundlaget for kompetencemålsprøven er den nationale prøvebeskrivelse for kompetenceområdet Undervisning af tosprogede elever (se Studieordningen, del 2) og et underviserfremstillet rammenotat for prøven. 15

16 PL 4: Specialpædagogik Modultype Basis, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 4: Specialpædagogik Kort beskrivelse af modulet Modulet specialpædagogik anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelsen af eleven, elevens tilhørsforhold og handlinger, og forstår derved den enkelte elev i den kontekst, eleven befinder sig i. Modulet sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og potentialer. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teoretisk og forskningsbaseret viden fra pædagogisk psykologi, socialpsykologi, specialpædagogik og fagdidaktik. Modulets relation til praksis Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes videreudvikling og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. På baggrund af indsamling og analyse af empiri udarbejder den studerende handlings og forandringsforslag i relation til elever i komplicerede læringssituationer. Kompetenceområder, som indgår i modulet Specialpædagogik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde, begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling, foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever, Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet, internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau, metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil, 16

17 metoder til udarbejdelse af elev- og udarbejde elev- og handlingsplaner, handlingsplaner, forebyggende, foregribende og indgribende begrundet vælge specialpædagogiske og indsatser samt brug af it og andre læremidler i inkluderende indsatser den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, samarbejde med skolens interne og eksterne tværprofessionelt samarbejde og ressourcepersoner forældresamarbejde Arbejdsformer i modulet Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes studier af modulets kompetencemål. Modulets færdigheds- og vidensmål belyses gennem udvalgt specialpædagogisk fagligt indhold og bearbejdes ved oplæg, gennem undervisning, holdsamtaler, studiegruppedrøftelser, øvelser, ugebreve og studieopgaver. Studiegrupper udgør en bærende organisering af arbejdet med modulets færdighedsog vidensmål såvel som i udarbejdelse af modulets obligatoriske studieprojekt. I løbet af modulet udarbejder de studerende i studiegrupper et obligatorisk studieprojekt, der på forskellig vis bearbejder væsentlige videns- og færdighedsmål og som afleveres samlet mod afslutningen af modulet. Med henblik på udvikling af den studerendes formidlingskompetence vægtes både den mundtlige og den skriftlige fremstilling. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 40 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 105 timer Kategori 4: 5 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Aflevering og godkendelse af en skriftlig opgave på max 10 normalsider á 2600 anslag, eksklusiv litteraturliste og bilag (dog maks. 10 normalsider). 2. Tilstedeværelse og deltagelse ved en mundtlig fremlæggelse af projektet. 3. Aflevering af en afsluttende evaluering af modulet. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 17

18 PL 5: Almen undervisningskompetence L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Modultype Basis, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse PL 5: Almen undervisningskompetence Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærernes Grundfaglighed. Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis Modulets kompetencemål er centrale som grundlag for de studerendes Teaching Labstudieaktiviteter. Desuden fungerer modulets videns- og færdighedsmål som basis for de studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af forløbene i deres undervisningsfag i praktikken. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, 18

19 anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, anvende et bredt repertoire af relevante lærermidler og andre ressourcer, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater og it og mediekompetencer Arbejdsformer i modulet I modulet arbejder de studerende med at identificere, beskrive, analysere, reflestere over og vurdere betingelser og muligheder i relation til undervisning og læring i skolen. 1) I modulets 1. fase arbejder de studerende med at tilegnesig grundlæggende viden om undervisning gennem studier af teori og empiri om undervisning samt gennem analyse af praktisk undervisning i skolen, gennem observation/videooptagelser. 2) I modulets 2. fase arbejder de studerende med planlægning og evaluering af undervisningsforløb på baggrund af didaktisk teori og empiri. Der arbejdes sideløbende med tilegnelse af didaktisk viden på grundlag af didaktisk teori og empiri. 3) I modulets 3. fase arbejder de studeredne gruppevis med et undersøgelsesprojekt med fokus på forholdet medllem undervisning og læring i skolens fag. Projektet tager udgangspunkt i praktikken på 1. årgang og fortsætter efter denne. I rapporten indgår de studerendes empiriske undersøgelser. De empiriske 19

20 undersøgelser har primært karakter af observation af undervisning ud fra fastlagte observationsmetoder og opmærksomhedsfelter 4) Projektforløbet afsluttes med udarbejdelsen af en projektrapport, som fremlægges mundtligt i forbindelse med modulafslutningen og dermed evalueringen af modulets gennemførelse. De studerende samler løbende resultaterne af deres empiriske undersøgelser, samt undervisningsplaner fra Teaching Lab og praktik i deres e-portfolio. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 95 timer Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for gennemførelse af modulet er, at de studerende 1. gennemfører et gruppebaseret projekt, som formidles i en projektrapport 2. foretager en mundtlig præsentation af projektrapportens hovedpointer for underviser og medstuderende. Rapporten skal opfylde følgende krav: a) en analyse og evaluering af et udvalgt undervisningsforløb fra praktikken, ud fra et didaktisk perspektiv forankret i forholdet mellem undervisning og læring b) en analyse og fortolkning af resultaterne af de studerendes egne empiriske undersøgelse i samme perspektiv c) en samlet fortolkning af resulateterne af ovenstående to undersøgelser/analyser, som grundlag for overvejelser over udvikling af egen undervisning d) en præsentation af rapportens indhold til medstuderende og underviser(e) i form af en fremlæggelse. Der foretages en samlet evaluering af rapporten og af formidlingen. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 20

21 VALGMODULER L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Undervisningsfag: BILLEDKUNST BK 1: Billedfaglige praksisformer Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BK 1: Billedfaglige praksisformer Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Modulsprog Primært dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Billedkunst Fagområder, som modulet knytter sig til Billedkunst Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder 21

22 Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. (1) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.(2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. (4) Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om anvende forskellige materialer og teknikker til billedsproglige virkemidler, billedfremstilling, (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med analoge og digitale produktions- og henblik på differentieret undervisning i anvendelsesmetoder, folkeskolen. (1) anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, (2) identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer, (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger. (4) tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. (4) varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, visuel og æstetisk læring, centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning, fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv. forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse. Arbejdsformer i modulet Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde on location i forbindelse med ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser, samt introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde. Den teoretiske og praktiske forberedelse af disse studieaktiviteter, herunder litteratursøgning og - læsning, vil foregå både i grupper og individuelt. Desuden indgår vejledning og sparring fra underviseren i forbindelse med den studerendes udarbejdelse af skitsebog og portfolio. I arbejdet med modulet vil der også blive afviklet studiebesøg, foredrag, feltobservationer og workshops på skoler, udstillingssteder, m.m. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 45 timer Kategori 2: 90 timer 22

23 Kategori 3: 90 timer Kategori 4: 20 timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for gennemførelse af modulet er aflevering og godkendelse af følgende fire studieprodukter: 1. Studieprodukt 1: Den studerende udarbejder, udstiller og præsenterer et individuelt, selvstændigt fordybende, tematisk og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons fra medstuderende. Arbejdet inkluderer udarbejdelse af skitsebog på minimum 30 normalsider i løbet af arbejdsprocessen. 2. Studieprodukt 2: Fagdidaktisk opgave på 3 normalsider pr. studerende, som er begrundet og reflekteret, indeholdende et skitseret undervisningsforløb af en varighed på minimum 6 uger, formål, faglige og didaktiske overvejelser, udvikling af elevers billedsproglige kompetencer, æstetisk læreproces og evaluering. Udarbejdes i grupper og præsenteres og diskuteres på holdet. 3. Studieprodukt 3: Billedproduktion i tilknytning til den fagdidaktiske opgave. Hver studerende i gruppen udarbejder mindst 5 billedprodukter med relation til undervisningsindholdet i det skitserede undervisningsforløb. 4. Studieprodukt 4: Billedsamling som tænkes anvendt til understøttelse af formålet for det skitserede undervisningsforløb. Gruppen sammensætter en kategoriseret billedsamling bestående af billeder fra den visuelle kultur. Omfang 30 billeder, hvori der indgår mindst 3 relevante kategorier. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. 23

24 BK 2: Visuelt kulturprojekt Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse BK 2: Visuelt kulturprojekt Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Modulsprog Primært dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget billedkunst Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Der knyttes an til praksisfeltet gennem et eller flere af følgende aktiviteter: Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb eller undervisningsaktiviteter, herunder en billedsamtale med en gruppe elever Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten, fx billedskole, Børnekulturens Netværk, museer, organisationer eller bevægelser, forretninger eller virksomheder Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder 24