Anvendelse af OR-metoder til planlægningen i S-tog. Steen Larsen, Civilingeniør Afdelingschef Produktionsplanlægning, DSB S-tog a/s
|
|
- Susanne Bech
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af OR-metoder til planlægningen i S-tog Steen Larsen, Civilingeniør Afdelingschef Produktionsplanlægning, DSB S-tog a/s Abstract S-tog har gennem de sidste 4-5 år målrettet øget anvendelsen af OR-metoder i den strategiske, den langsigtede planlægning og den kortsigtede planlægning. Dette er sket ved rekruttering af en række nye medarbejdere, investering i nye IT-systemer og samarbejde med eksterne konsulenter og forskningsinstitutioner. Kombineret med den mangeårige erfaring med trafikplanlægning, som findes i S-tog har disse nye tiltag forbløffende hurtigt båret frugt, og resultaterne kan allerede nu ses. Artiklen giver et indtryk af nogle af de metoder, der har været anvendt samt en indikation af de opnåede resultater. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 1. Indledning En stor del af S-togs omkostninger er direkte relateret til selve togdriften. For disse omkostninger gælder det, at de primært dimensioneres af køreplanen. Selvom køreplanen dimensionerer omkostningsniveauet, er der ved den efterfølgende planlægning af materielomløb og tjenester stadig mulighed for at minimere de endelige driftsomkostninger. I de følgende afsnit, hvorledes S-tog gennem de seneste år har reduceret omkostningsniveauet gennem brug af metoder kendt fra operationsanalysen (OR). Der vil endvidere blive givet nogle udvalgte eksempler på de opnåede resultater. Resultaterne er skabt ved at rekruttere nye medarbejdere med kendskab til OR kombinere gamle medarbejderes erfaring med nye medarbejderes OR-viden indføre nye IT-værktøjer bruge eksterne konsulenter samarbejde med forskningsinstitutioner De mest markante resultater er nået indenfor materielplanlægningen, hvor besparelserne er på ca 13%. 2. Planlægningsprocessen Skematisk kan det tidsmæssige forløb i DSB S-togs planlægning tegnes som vist i nedenfor. Køreplanlægning Materielplanlægning Opbygning af tjenester og ture Disponering af materiel og personale Grundet det sekventielle forløb er det nødvendigt allerede under køreplanlægningen nødvendigt at kunne estimere det endelige omkostningsniveau, idet vedtagelsen af en køreplan normalt sker forud for den efterfølgende detailplanlægning. Tilsvarende er det vigtigt på baggrund af materielplanlægningen at kunne vurdere de afledte lønomkostninger til lokomotivførerne og så fremdeles. For at opnå en drift, der kan gennemføres med minimale omkostninger, er det derfor essentielt at kunne estimere ud fra mange forskellige sæt af forudsætninger afhængigt af, hvor i processen man befinder sig. Allerede tidligt i køreplanlægningsprocessen er der behov for at Trafikdage på Aalborg Universitet
3 kunne vurdere forskellige udkast til køreplaner ifht hinanden, f.eks hvad angår materielforbrug og personalebehov. Sådanne vurderinger sker typisk ud fra nøgletalsmodeller og simple beregninger. Når køreplanen senere foreligger på et detaljeret niveau kan mere nøjagtige beregningsmetoder tages i anvendelse, hvorved omkostningerne kan estimeres mere præcist. Men det er først, når den færdige køreplan foreligger, at det er muligt at foretage den endelige planlægning og dermed fastlægge det endelige omkostningsniveau. Da tidsfaktoren ofte gør det umuligt at ændre en allerede godkendt køreplan, er det vigtigt at sikre, at det endelige omkostningsniveau ikke afviger væsentligt fra de tidlige estimater. 2.1 Køreplanlægning Da det i denne artikel er valgt at lægge hovedvægten på beregninger og optimeringer, der først foretages efter, at køreplanen er vedtaget, vil de betragtninger, der foretages ifbm den grundlæggende køreplanlægning, kun summarisk blive berørt. Nogle af de betragtninger man tidligt må gøre sig ifbm køreplanlægningen er Modelberegning af passagerprognoser Beregning af materielforbrug, herunder udnyttelse af siddepladskapaciteten Beregning af kørte togsætkm, herunder o Energiforbrug o Omkostninger til vedligehold og eftersyn Beregning af personaleforbrug, først og fremmest til lokomotivførere I forbindelse med optimeringen af materielforbruget er der udviklet en model, der kan dels minimere antallet af indsatte togstammer dels udjævne frekvensen af togafgange på de største stationer og bla samtidig overholde minimum togfølge, minimum vendetider og udvalgte omstigningstider. Erfaringerne med brugen af denne model viser, at det har været muligt at vurdere effekten af en forbedret infrastruktur ændrede omstigningstider omkostningen ved en mere robust køreplan. 2.2 Materielplanlægning Når køreplanen foreligger, er den vigtigste opgave i materielplanlægningen at minimere antallet af kørte togsætkm - uden at det påvirker kundetilfredsheden negativt. Kundernes tilfredshed måles regelmæssigt i kundeundersøgelserne, hvor der spørges til mulighed for at Trafikdage på Aalborg Universitet
4 komme til at sidde ned ligesom antallet af kundehenvendelser vedr pladsmangel i togene overvåges nøje. Ved optimeringen af materielindsættelsen tages udgangspunkt i de maksimale passagertal på de enkelte strækninger. Den følgende figur viser den typiske variation i antallet af passagerer henover et hverdagsdøgn. Passagerindeks opgjort pr 20. minut 100% Passagerindeks 75% 50% 25% 0% 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 22:00 00:00 02:00 Passagerindeks i det maksimale snitl Til optimering af materielindsættelsen i myldretiderne er der udviklet en model, som overordnet set kan tilgodese et eller flere af følgende forhold Minimere antallet af anvendte togsæt Minimere antallet af kørte togsætkm Minimere antallet af stående passagerer, her arbejdes med 2 varianter o Stående passagerer tillades ikke o Der må kun være en vis procentdel stående passagerer Maksimere drifts- og værkstedsreserverne Maksimere siddepladskapaciteten i myldretiden Maksimere det tidsrum, hvor den ønskede myldretidskapacitet kan opretholdes Når passagertallene er modelleret på grundlag af registreringerne i vores datawarehouse, kan der køres adskillige modelberegninger på blot en enkelt arbejdsdag. Modellen bruges både ifbm vurderingen af materielbehovet i de indledende faser af køreplanlægningen og i den efterfølgende planlægning af driften. En væsentlig forudsætning for validiteten af disse beregninger er naturligvis, at de passagertal, der lægges til grund for optimeringerne, er modelleret troværdigt. En stor usikkerhedsfaktor er, hvordan helt nye opbygninger af køreplanen vil påvirke rejsemønstret og antallet af passagerer. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Da den første prototype blev taget i anvendelse i 2003, gav det en reduktion i driftsbehovet for togsæt på ca 7% og en reduktion i de kørte togsætkm på ca 9%. Besparelserne blev opnået ved at først at foretage en modelberegning og dernæst manuelt justere de fundne løsninger. Siden 2003 har vi foretaget regelmæssige justeringer både i myldretiderne, men også mere præcise op- og nedformeringer af togstørrelserne henover driftsdøgnet. Status i 2005 er en besparelse på ca 13% af de kørte togsætkm, en besparelse der både skyldes de anvendte optimeringsmetoder og den løbende udskiftning af togflåden til togsæt med ca 30% flere siddepladser. I den kommende periode vil S-tog endvidere ibrugtage 31 nye 4-vogns togsæt ( halve togsæt ), hvilket forventes at give mulighed for en yderligere reduktion i antallet af togsætkm på helt op til 10% - vel at mærke uden at reducere kundetilfredsheden. Afslutningsvist kan det nævnes, at DSB og S-tog er i gang med at implementere et nyt omløbsplanlægningssystem, der vil indeholde langt flere muligheder end beskrevet ovenfor. I S-tog er forventningen til det nye system at kunne dels optimere driften yderligere dels gennemføre planlægningsprocessen langt hurtigere end i dag. 2.3 Personaleplanlægning Når materielplanerne foreligger, starter personaleplanlægningen, hvilket i S-tog vil sige opbygningen af lokomotivførertjenesterne. Dette er en ganske kompliceret opgave, der indtil for nyligt blev udført manuelt. I de seneste år har vi arbejdet med at indføre IT-værktøjer, der automatisk kan bygge tjenesterne. Det har givet en række fordele, hvoraf kan nævnes Mere effektive tjenester Hurtigere gennemløb af planlægningsprocessen Mulighed at arbejde med flere alternative sæt af tjenester Modellere hensyn til arbejdsmiljøet Nemmere udarbejdelse af nødplaner baseret på de ordinære tjenester Siden vi i 2002 introducerede sådanne automatikker, er den tid lokomotivførerne sidder i toget øget med ca 12 minutter pr tjeneste, hvilket alene svarer til en besparelse på ca 3%. I dag genereres en stor del af tjenestesættet automatisk kombineret med manuelle planlægning, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt. Ovennævnte beregninger kræver et meget detaljeret datagrundlag, hvor bla hele materielplanen og overenskomsterne er indlæst. I en række tilfælde, f.eks i tidligere faser af planlægningen kan det være ønskværdigt, at kunne danne sig et indtryk af hvad en ændring, f.eks en justeret køreplan ifbm et sporarbejde, vil betyde for tjenesterne. Her har vi gode erfaringer med, at foretage marginalbetragtninger ifht døgnprofilen for materielindsættelsen. Den Trafikdage på Aalborg Universitet
6 følgende figur viser forskellen på profilen for antallet af togstammer under et sporarbejde påske-lørdag i 2005 sammenlignet med en normal lørdag. Døgnprofil opgjort pr time :00 5:00 6:00 7:00 8:00 9:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 24:00 25:00 25:30 26:00 Antal stammer i drift Tidspunkt Påske-lørdag Normal lørdag Som det ses af figuren er trafikudbuddet mindre denne påske-lørdag end på en lørdag uden sporarbejde. For at vurdere, hvor mange tjenester, der er i overskud ifht en normal lørdag, arbejder vi med skabeloner for en typisk tjeneste. En sådan skabelon kunne f.eks dække 7 timer og indeholde Check-ind Kørsel Pause Kørsel Pause Kørsel Check-ud Ved at modellere, hvorledes sådanne skabelon-tjenester kan indpasses i forskellen mellem de 2 profiler, kan det hurtigt estimeres, hvor mange rådighedstjenester, der kan skabes, samt behovet for at indkalde ekstrapersonale. Trafikdage på Aalborg Universitet
7 I det her viste eksempel, ses det relativt nemt, at der er behov for 2 ekstra tjenester sidst på døgnet, hvor der er 2 stammer mere i drift end normalt. Samtidigt viser beregningerne, at der teoretisk set bør kunne frigives ressourcer svarende til 18 rådighedstjenester. Det er på grundlag af sådanne overslag, at planlæggerne tilrettelægger korrigeringen af de ordinære tjenester ifbm sporarbejder. Da vi for et par år siden introducerede denne metode faldt behovet for overarbejdstjenester grundet sporarbejder med ca 75%. I øjeblikket arbejder vi på at udvikle metoden fra at give valide resultater ved marginalbetragtninger til også at kunne estimere det minimale antal tjenester, der kan dække en given profil. Dette vil f.eks være interessant, hvis man ved introduktionen af en ny køreplan ændrer døgnprofilen markant. Når man opbygger tjenester er der dog også andre hensyn at tage end de rent økonomiske. Et andet og lige så vigtigt aspekt er at kunne vurdere om planen er robust overfor driftsforstyrrelser. Ses der bort fra de store forstyrrelser og betragtes kun de mindre hændelser, der forekommer dagligt, f.eks mindre forsinkelser grundet passagerforhold eller pludseligt opstået fravær i lokomotivførerstyrken, er det vigtig, at sådanne hændelser ikke får en uforholdsmæssig stor indflydelse på togenes regularitet. Til at undersøge robustheden i et sæt tjenester har vi fået udviklet et IT-værktøj, der vha stokastisk simulation kan teste robustheden. Den følgende figur viser et skærmprint fra den første prototype. Grønne tog køres af den oprindeligt planlagte fører Røde tog køres af en fører på overarbejde Gule tog køres af en anden fører end oprindeligt planlagt Gul fører har rådighedsvagt Grøn fører holder pause Figuren viser situationen i et simuleret driftsdøgn frem til klokken 7:58, hvor der har været 166 forsinkelser og en regularitet på 95,15%. Farvemarkeringen på de enkelte tog viser om toget fremføres som planlagt. På København vises bemandingssituationen i opholdslokalet. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 En robust hverdag er ikke kun til gavn for kunderne, men giver også S-tog s frontpersonale en mindre stresset hverdag med et bedre arbejdsmiljø og en øget medarbejdertilfredshed til følge. På længere sigt er det tanken at anvende sådanne simuleringer ifbm analyser af diverse scenarier forud for en endelig beslutning om strukturelle ændringer i driften. 2.4 Personale- og materieldisponering Pt råder vi ikke over egentlige værktøjer til beslutningsstøtte i realtids-disponeringen af driftsafviklingen. Dette er dog undervejs for så vidt angår personaledisponeringen, da det ITværktøj, der anvendes til tjenesteplanlægning også skal kunne varetage personaledisponeringen. Det er således ambitionerne både at kunne forudsige og detektere driftsforstyrrelser allerede i opstarten, således at evt korrigerende handlinger kan iværksættes tidligere end i dag. Herudover er vi ved at undersøge fordelene ved at have prædefinerede nødplaner liggende for et større antal situationer. Ideen er, at vi ved driftsforstyrrelser automatisk skal kunne skifte fra normal driftsafvikling til den bedste af de prædefinerede nødplaner. Disse planer skal omfatte justeringer til både tjenesterne og materielomløbene. Herved håber vi at kunne minimere generne for kunderne ved en driftsuorden. Vi ser også løbende på mulighederne for selv at udvikle små nyttige værktøjer, som kan hjælpe disponenterne ifbm genopretningen af driften efter en driftsuorden. Der er således i Excel udviklet et genindsættelses-skema, som ud fra nogle få oplysninger om materiellets aktuelle placering under en driftsuorden kan optimere indsættelsen af både materiel og lokomotivførere, når der skal genoprettes til normal drift. 3. Hovedresultater Skal jeg pege på hovedresultaterne ved at anvende OR-metoder ifbm planlægningen i en virksomhed som S-tog, vil jeg pege på følgende Markante omkostningsreduktioner Bedre mulighed for at tilgodese arbejdsmiljøet. Bedre mulighed for at vurdere økonomien i planlægningens tidlige faser Bedre mulighed for at arbejde ud fra forskellige grader af detaljering Bedre mulighed for at arbejde på et strategisk niveau Planlægningsprocessen kan gennemføres hurtigere Indføre ændringer som ikke tidligere var muligt til gavn for kunderne Trafikdage på Aalborg Universitet
9 Selv om indførelsen af nye metoder og værktøjer i planlægningen har betydet øgede omkostninger til både løn og IT-systemer, er der de sidste år genereret årlige besparelser på mere end det dobbelte af afdelingsbudgettet for produktionsplanlægningen. Besparelserne er hentet både ved at forbedre den langsigtede planlægning og den kortsigtede korrigering af planerne for personale og materiel. I løbet af sommeren 2005 har der været en række hastighedsnedsættelser på S-banen. Som en konsekvens heraf blev det besluttet at lave en midlertidig særkøreplan. En så gennemgribende ændring af køreplanen er normalt ganske tidskrævende. Men grundet de for kunderne generende forsinkelser valgte man at iværksætte en særkøreplan med kun lidt over en uges varsel. En opgave det ville have været umuligt at løse uden brug af IT-værktøjer, der på grundlag af OR-metoder automatisk kunne generere tjenesterne. Dette gav anledning til følgende forside-historie i DSB s medarbejderblad DSB i dag. 4. Fremtidige udfordringer De fremtidige udfordringer ifbm planlægningen synes stadigt at være en øget indførelse af optimeringsmetoder til støtte for planlæggerne. Næste skridt vil så være en højere grad af integrering af de forskellige IT-systemer. Endeligt vil der blive arbejdet på at øge muligheden at lade planlægningen ske som parallelle processer modsat i dag, hvor der næsten udelukkende arbejdes sekventielt. Den sidstnævnte udvikling vil kunne reducere den kalendermæssige udstrækning af planlægningen ganske betragteligt. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 Den måske største udfordring er efter min mening at etablere slagkraftige IT-værktøjer til realtidsdisponeringen af driften under driftsforstyrrelser. Et område hvor disponenterne i dag langt hen ad vejen er overladt til deres egen erfaring og intuition. Trafikdage på Aalborg Universitet
Desuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte.
NOTAT Oprettet: 19/10/18 Senest revideret: 30/10/18 Ref.: 1-30-75-7-101-2-18/OS Modtager: RN/NJ/NT NJ s togkøreplan fra december 2018 (K19) I august 2017 overtog Region Nordjylland, NT og NJ regionaltogsbetjeningen
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg
Læs mereUndersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.
Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. kvartal 2014 Sekretariat & jura 1.
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStokastisk simulering til studie af robusthed i DSB S-tog
Stokastisk simulering til studie af robusthed i DSB S-tog Michael Folkmann, datalog, cand. scient., operationsanalytiker Torben Christensen, ingeniør, ph.d., senioranalytiker Produktionsplanlægning, DSB
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed
Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed
Læs mereDRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL
DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereErfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012
Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på
Læs mereEffektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg
Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Jan Kragerup, civ. ing., Ph.D., NIRAS Indledning NIRAS med franske Systra som underrådgiver løser for Udenrigsministeriet (Naboskabsprogrammet) en
Læs mereJeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen.
MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K (ministersvar@ft.dk) Dato J. nr. 2. februar 2018 2016-5694 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71
Læs mereEffekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel
Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Projektets formål: At analysere sandsynlige/mulige effekter
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt NJS 28. februar 2019 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Januar Februar Marts April
Læs mereKundeundersøgelser i køreplanlægningen
Kundeundersøgelser i køreplanlægningen v/ Joachim Bak, Trafikplanlægger, DSB S-tog a/s og Rasmus Støvelbæk Olsen, Informationsmedarbejder, DSB S-tog a/s Hvordan sikrer vi, at fremtidens køreplaner bliver
Læs mereSvendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-
Læs mereREGISTRERING AF TRÆNGSEL
REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 27. februar 2017 2017-943 Høringsnotat vedr. forslag om halvtimesdrift på Svendborgbanen 1. Baggrund
Læs mereNye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens
Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye
Læs mereTrafikplan for jernbanen Bilagsrapport, høringsudgave
Trafikplan for jernbanen 2008- Bilagsrapport, høringsudgave Maj 2008 3 Trafikplan for jernbanen 2008- Indhold Indhold Bilag 1: Trafikeringsmodel 5 9 Bilag 3: Banekapacitet og udnyttelse 25 5 Trafikplan
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 3. maj 2018 2018-6509 Bilag 1 DSB s køreplanforslag for fjern- og regionaltogtrafikken i 2019 I dette bilag
Læs mereUdfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis
Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år når signalprogrammet implementeres etapevis Per Delvig DSB Operation Langsigtet Planlægning AGENDA 1. Signalprogrammets etaper 2. Udfordringer
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereServicestandard for højttalerudkald i tog. For lokomotivførere i S-tog
Servicestandard for højttalerudkald i tog For lokomotivførere i S-tog Formålet er god trafikinformation til kunderne Standarden Folderen her henvender sig til dig som lokomotivfører i S-tog og handler
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereTalepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 14 Offentligt Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Spørgsmål AJ: Er ministeren enig i, at DSB s dårlige serviceniveau
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 3. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 3. kvartal 2014 blev der foretaget 26,2 mio. rejser på S-banen, hvilket er en
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereDigitalisering af journalisering vha. talegenkendelse
Digitalisering af journalisering vha. talegenkendelse Baggrund Kommunerne bruger meget tid på dokumentation og journalisering i flere jobfunktioner. Topledelsen i Varde Kommune så derfor gevinster ved
Læs mereOptimal genindsættelse af aflyste tog linier. Julie J. Groth
Optimal genindsættelse af aflyste tog linier Julie J. Groth Agenda Problem relevant viden om S-tog Drift og disponering hos S-tog Genindsættelse af tog linier Genindsættelsesmodellen Fremtidig udvikling
Læs mereSamfundsøkonomisk optimale pladskrav i tog
Samfundsøkonomisk optimale pladskrav i tog Aalborg Trafikdage 23.-24. september 2010 Jens Brix, Trafikstyrelsen Claus Bjørn Jørgensen, Incentive Partners Pladskrav i Midt- og Vestjylland Myldretid: maks.
Læs mereOktober Rigsrevisionens notat om beretning om. information og kompensation til togpassagerer ved forsinkelser og aflysninger
Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om information og kompensation til togpassagerer ved forsinkelser og aflysninger Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører:
Læs mereMøde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 289 Offentligt Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget 1 Dagsorden, Møde mellem DSB og Transport- og Bygningsudvalget DAGSORDEN 1. Status
Læs mere29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF
NOTAT 29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF 05.00.00-A00-2-17 LENE MADSEN MILNER Bilag 1. Baggrundsnotat om Østbanens forlængelse Ændringer af banedriften I disse år sker der en række væsentlige
Læs mereDragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog Januar 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereKøreplaner og passagerer
Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende
Læs mereBedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata. Carsten Jensen
Bedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata Carsten Jensen (cje@moviatrafik.dk) Klassiske passagertællinger Registrering af påstigere/afstigere pr. stop pr. tur på en given linje Automatiske eller manuelle
Læs mere1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4
1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...
Læs merePROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPlanning
Med bemandingsplanlægning i opnås den optimale fordeling af medarbejderressourcerne i forhold til virksomhedens produktions-, job- og aktivitetsbehov. IDENTIFIKATION AF OPGAVER DER SKAL LØSES OG HVORNÅR
Læs mereNye tider DSB s køreplan 2016
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBrug matematiske modeller til at optimere din drift
Brug matematiske modeller til at optimere din drift Matematiske modeller kan være en stor hjælp i beslutningstagen-og planlægningsaktiviteter på både et operationelt, taktisk og strategisk niveau. Matematiske
Læs merePendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT
Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet
Læs mereAf produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri
Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne
Læs mereServicestandard for højttalerudkald i tog. for lokomotivførere
Servicestandard for højttalerudkald i tog for lokomotivførere Formålet er god trafikinformation til kunderne Forord Alle vores kunder har en plan, når de stiger på toget. De skal på arbejde, på ferie,
Læs mereF L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.
JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra
Læs mereEkstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag
Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag Uddrag fra Implements rapport 13. august 2013 Indhold Formål Fremgangsmåde og metode Rapportens indhold Implements konklusioner Kan reorganiseringsforslaget
Læs mereFinn Aaberg forlod mødet kl. 9.25. Knud Larsen var mødeleder under den resterende del af mødet.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 21.juni 2012 Tommy Frost 10 Kald af optioner i trafikkøbskontrakter med lokalbaneselskaberne. Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen
Læs mereHvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?
Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske
Læs mereUDVALGET FOR MILJØ OG TEKNIK
IT-afdelingen Generelt om området IT-afdelingen løser service-, drifts- og udviklingsmæssige opgaver indenfor IT- og telefoniområdet. Det er visionen at skabe en kommunal forvaltning, hvor alle medarbejdere
Læs mereNOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014
NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede
Læs mereOrientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til
Læs merePREPARED BY.
OPTIMER DIN DRIFT MED MATEMATISKE MODELLER PREPARED BY FREJA 4PL SERVICES www.freja.dk Matematiske modeller kan være en stor hjælp til beslutningstagen og planlægningsaktiviteter på både et operationelt,
Læs mereat bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. februar 2015 Mads Lund Larsen 10 Kontraktprincipper for nye lokalbanekontrakter fra 2017 Indstilling: Administrationen indstiller, at nye trafikkontrakter
Læs mereStevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereSamrådsspørgsmål AZ, AÆ, AØ, AÅ, BA og BB
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 444 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål AZ, AÆ, AØ, AÅ, BA og BB Side 1 af 11 Indledning Tak for de mange spørgsmål,
Læs mereSådan holder TDC styr på økonomien og finanserne
Sådan holder TDC styr på økonomien og finanserne Mobiltelefoner, internetforbindelser og TV-pakker er blot nogle af de mange ydelser, som TDC tilbyder sine kunder. Med hjælp fra Solitworks økonomi- og
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereTrafikdage på AUC Præsentation af. VisFrem. GIS applikation til trafikanalyser
Trafikdage på AUC 28.08.06 Præsentation af VisFrem GIS applikation til trafikanalyser apidis Præsentationens indhold Baggrund for VisFrem Overordnede krav til VisFrem Hvordan skal VisFrem anvendes? Projektfaser
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt S-tog Køreplan 2019 DSB Flemming Jensen Februar 2019 Velkommen til DSB Dagsorden: Kundevækst på S-banen Kontraktuelle krav
Læs mereServicestandard for højttalerudkald i tog. For togpersonalet
Servicestandard for højttalerudkald i tog For togpersonalet Formålet er god trafikinformation til kunderne Standarden Folderen her henvender sig til dig som togfører i DSB og handler om standarden for
Læs mereRødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereKvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Til transportminister Ole Birk Olesen og transportudvalget.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Optimal omfordeling af Desiro togsæt, homogenisering af materielfla derne, fremskaffelse af tilstrækkeligt materiel til Midtjyske
Læs mereSammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.
Rapport Proceskontrol Hjælp til justering af maskiner 30. januar 2012 Proj.nr.2000201 MAHD/THAN/HNH Torben Hansen og Marchen Hviid Baggrund Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg
Læs mereOptimering af sporspærringer
Optimering af sporspærringer Den Danske Jernbanekonference: Jernbanen i Fokus 14. maj 2014 Martin Overgaard Jensen 1 Resumé Stigende trafikmængder kombineret med et øget behov for sporspærringer stiller
Læs mereSamrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 505 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX Side 1 af 15 Samrådsspørgsmål AS Ministeren bedes redegøre
Læs mereNY HØJTIDSAFTALE! Aftalen er en revidering af den nuværende og betyder en styrket planlægningsfase.
Opslag 07 10. August 2010, Side 1 NY HØJTIDSAFTALE! Aftalen er en revidering af den nuværende og betyder en styrket planlægningsfase. Det er lykkedes at opnå enighed med ledelsen om en ny højtidsaftale.
Læs mereSupply Chain Netværk Design
Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er
Læs mereBilag trimester opfølgning på Budget 2017
Bilag 5.2 20170619 1. trimester 2017 - opfølgning på Budget 2017 9. juni 2017 Kolofon Dato 9. juni 2017 Bestyrelsesforelæggelse af 1. trimesteropfølgning 2017 Koncernadministrationen Økonomi Oversigt over
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Bidrag til besvarelse af TRU
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mereRegion Midtjylland. Befordring af kørestolsbruger på Odderbanen. Bilag. til Regionsrådets møde den 7. februar Punkt nr. 18
Region Midtjylland Befordring af kørestolsbruger på Odderbanen Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 18 Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Vedrørende transport af handicappet Vi
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereQUICK GUIDE. Skab operationel effektivisering med Microsoft CRM Online
QUICK GUIDE Skab operationel effektivisering med Microsoft CRM Online Som erhvervsdrivende ved vi, hvor vigtigt det er at differentiere sig. For at overleve har vi i de seneste årtier set eksempler på,
Læs merePassagerincitamenter i bustrafik arbejdet i praksis
Passagerincitamenter i bustrafik arbejdet i praksis Trafikplanlægger Søren Jacobsen, Movia - Udvikling og Rådgivning. Baggrund Gennem de seneste år har den kollektive bustrafik i Hovedstadsområdet mistet
Læs mereMESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug
RELS - brugermanual August 2016 MESSEUDGAVE Excel-program og brugermanual kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside på: http://www.teknologisk.dk/projekter/projektenergieffektive-laboratorier/37477?cms.query=stinkskab
Læs mereLogistikkens dag 2. december 2013
Logistikkens dag 2. december 2013 Simuleringsmodeller til optimering af produktion og logistik Poul Mose Johansen Kort om Integrate Vi er et kompetent team bestående af 6 konsulenter med lang uddannelsesmæssig
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereSamrådsspørgsmål. Akt 186
Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning
Læs mereDSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter. TØF Kollektiv Trafik Konferencen 2014 7. oktober Korsør
DSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter TØF Kollektiv Trafik Konferencen 2014 7. oktober Korsør DSB s fremtidige rolle En jernbane i udvikling Signalsystem Fremtidens Tog Timemodellen Dobbelt
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereOptimeret Ruteforslag
Optimeret Ruteforslag TechHouse.dk a/s 12/08/2015 Version 1.0 Indhold INTRODUKTION... 6 OPSÆTNING AF OR... 7 Bruger opsætning... 7 1. Gruppe... 7 2. Vogn... 7 3. Opsamlings tid og type... 7 4. Afsætnings
Læs mereUdviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk
NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening
Læs mereOptimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt. Mikkel Thorhauge
Optimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt Mikkel Thorhauge Dagsorden Formål & problemformulering Hypotese Kort gennemgang af prissætningen Gennemgang af 3 analysemetoder
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereJens Erling Horn, Logistik konsulent, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Logistik Flowet af linned i et hotel er en vigtig del af den daglige drift og normalt arealkrævende. Ved at anvende Leans tankegangen om spild og se flowet som en del af bygningen åbner der sig ofte nye
Læs mereNotat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 356 Offentligt Notat Transportministeriet Center for Kollektiv Trafik Frederiksholms Kanal 27 1220 Kbh Afrapportering DSB S-tog 1. Antallet af rejser I blev
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAntallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet
107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereProMark workforce management ProMileage
anvendes til at rapportere kørselsforbrug og udgifter så som transportudgifter og andre udlæg i forbindelse med en specifik sag. Registreringen foretages i ProPortal og danner grundlag for viderefakturering
Læs mere