Analyse af 4 kvalitative interviews med unge i netværksaflastning
|
|
- Marianne Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af 4 kvalitative interviews med unge i netværksaflastning Af Signe Bressendorff og Jakob Trane Ibsen Socialforvaltningen, Københavns Kommune November 2013
2 Indhold Formål... 3 Introduktion til rapporten... 3 Deltagere... 3 Observationer fra interviewene... 5 At være i netværksaflastning og forholdet til netværksaflastningsfamilien... 5 Opsamling... 7 At høre til i netværksaflastningsfamilien... 7 Opsamling... 8 Oplevelsen af normalitet... 9 Opsamling... 9 Forholdet mellem forældre og aflastningsfamilien Opsamling Inddragelse i egen sag Opsamling Opmærksomhedspunkter At være i netværksaflastning og forholdet til netværksaflastningsfamilien Bilag 1 - interviewguide unge i netværksaflastning Bilag 2 Rekruttering af informanter
3 Formål Formålet med interviewene med de unge, der er i aflastning i netværket er at opnå en viden om og indsigt i, hvordan barnet/den unge oplever det at være i aflastning i netværket, herunder om og på hvilken måde projekt Aflastning i netværkets igangsatte aktiviteter/indsatser har haft indflydelse på de ønskede effekter og resultater. Introduktion til rapporten Rapporten er baseret på fire kvalitative enkelt interviews med fire unge mellem 14 og 17 år, der aktuelt er i aflastning i netværket. Vi er opmærksomme på, at vores datagrundlag er begrænset, idet undersøgelsen udelukkende baseres på de fire unges udtalelser, og analysen derfor kun kan fortælle noget om deres oplevelser af at være i aflastning i netværket og ikke noget om øvrige parters (forældrenes, kommunens, de pågældende netværksaflastningsforældres mv.) oplevelser. Herudover repræsenterer de fire unge ikke alle børn og unge, der er i aflastning i netværket. Andre perspektiver og holdninger kunne være kommet frem, hvis vi havde talt med samtlige børn og unge, der er i aflastning i netværket, hvilket i Københavns Kommune (KK) omfatter ca. 45 børn og unge. Interviewene varede i gennemsnit ca. en time og et kvarter. Interviewene kan heller ikke sige noget om hvordan aflastning i netværket indebærer fordele og ulemper i forhold til unge, der er i aflastning i en ordinær plejefamilie eller i forhold til unge, hvor der er iværksat andre forebyggende foranstaltninger. I afrapporteringen har vi lagt vægt på at få de unges egne ord frem om de emner, vi har søgt belyst eller de emner som de unge selv har taget op. Observationer fra interviewene vil blive gennemgået i samme rækkefølge som spørgsmålene fra spørgeguiden (se bilag 1) blev stillet. I disse dele refererer vi synspunkter for hver af de unge en for en. Efter hvert spørgsmål kommer en lille opsamling og til sidst i rapporten kommer vi med forslag til opmærksomhedspunkter for det videre samarbejde mellem de unge, der er i aflastning i netværket og Københavns Kommune. Deltagere Informanterne er udvalgt af netværkskonsulenterne i de enkelte børnefamilieenheder. Vi sendte en mail til samtlige netværkskonsulenter i KK, med kriterierne for deltagelse (se bilag 2). To netværkskonsulenter bød ind med i alt fire informanter. Af hensyn til de unges anonymitet, er navn, køn, alder og andre væsentlige beskrivelser af dem blevet sløret og ændret. Nedenfor følger en beskrivelse af de informanter, som deltog, således i anonymiseret form. 3
4 Søren: 16 år. Bor hos sin far sammen med sine 2 søskende på henholdsvis 19 år og 11 år. Lillesøsteren har en anden mor end Søren og hans storesøster. Sørens mor er bosat i USA, og de har sporadisk kontakt. Søren og hans lillesøster er i aflastning hos Karsten og Kirsten 15 dage om måneden. Sørens storesøster har ingen aflastningsfamilie og har aldrig haft det. Søren og hans lillesøster er kommet hos Karsten og Kirsten siden han var 6 år. Karsten er lærer og arbejdede på den skole, hvor Sørens storesøster gik. Søren er tidligere kommet jævnligt hos Louise, en familieven (Sørens ord), som han kender fra en spejderforening. Han kom hos Louise fast hver 2. uge i en længere periode, men de seneste par år er han ikke kommet hos Louise, men har indimellem telefonisk kontakt. Søren går i 10. klasse på en international skole. Søren har et meget aktivt fritidsliv og har desuden skolearbejde, indtil hver dag. Peter: 15 år. Bor sammen med sin mor og dennes kæreste samt to af sine yngre søskende (en dreng på 5 og en pige på 8 år). Herudover har han en lillesøster på 10 år, som er anbragt uden for hjemmet. Peter og hans lillesøster på 10 år har samme far. De to yngste søskende har to andre fædre. Lillesøsteren på 10 år er hjemme på weekend hver 2. uge. Herudover har stedfaderen tre børn, som også kommer på besøg hver anden weekend. Peter besøger sin biologiske far hver anden weekend. Peter er i netværksaflastning hos sin onkel en weekend (fra fredag til søndag) hver 4. uge. Indtil for fire måneder siden var han hos henholdsvis sin moster og onkel en weekend om måneden, mosteren og onklen er fraskilte. Grundet uvenskab mellem Peters mor og mosteren er aflastningsordningen hos moster ophørt, hvorfor Peter nu udelukkende kommer hos sin onkel. Ordningen har fungeret i 5 år. Peter ser fortsat sin moster, men ikke som en fast aftale. Han har ikke tidligere haft en aflastningsfamilie. Peters søskende har ikke en aflastningsfamilie. Peter går i en skole, hvor han ikke følger et bestemt klassetrin. Peter beskriver selv sin skole som en privat skole. Sami: 15 år. Bor sammen med sin mor. Hans to ældre søskende har begge været anbragt udenfor hjemmet i en længere periode. Sami har sparsom kontakt til sin far kun når Sami har brug for penge. Samis far har været alkoholiker i 25 år og bor på et hjem for alkoholikere. Den ene storebror har nyligt afsonet en fængselsstraf. Sami har selv været kriminel, men er på vej ud af det nu. Sami er i aflastning hos Vera og Claus. Han er der to weekender om måneden fra fredag til søndag. Vera er bedste veninde med Samis mor. Sami har kendt Vera og Claus siden han var barn. Sami har haft et år med kriminalitet, hvor han havde problemer med sin mor, skolen (et fravær på 70 pct.) etc. Sidste sommer bestod han 9. klasses afgangsprøve og går aktuelt i 10. klasse. 4
5 Jessica: 16 år. Bor hos sin mor. Jessicas papfar og hendes mor boede sammen fra Jessica var to år til hun var 13. Han er den væsentlige faderfigur i Jessicas liv, og hun har set hans familie også papfarens mor, som hun er i aflastning hos meget. Hun er i aflastning hos sin farmor på grund af konflikter med sin mor. Når Jessica og hendes mor har en konflikt, skal Jessica kontakte sin farmor. Hun har set farmor mere efter hun er røget i aflastning. Hun bor indimellem hos sin papfar. Papfaren skal flytte til udlandet med sin nye kæreste, og det er hårdt, fordi han ellers giver Jessica et andet hjem. Jessica har meget lidt kontakt til sin far, fordi han kun tager kontakt til hende, når hun laver noget forkert. Hun så ham sidste gang i sommer. Jessicas mor har nyligt haft en kæreste, der var voldelig. Jessica har taget 9. klasses afgangsprøve og følger et særligt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb, hvilket hun selv har taget initiativ til. Observationer fra interviewene Idet vi søger svar på tendenser omkring og holdninger til de opstillede spørgsmål i spørgeguiden, vil den følgende opsamling blive foretaget i den rækkefølge som de er præsenteret i spørgeguiden. At være i netværksaflastning og forholdet til netværksaflastningsfamilien På spørgsmålet om, hvad der er det bedste ved at være hos Karsten og Kirsten svarer Søren som det første, at de spørger til, hvordan vi har det det er mere familieagtigt hos dem, end hos far. Søren gav flere gange udtryk for, at hans far ikke interesserer sig meget for ham og hans søstre. Søren beskriver, at hans far har et stort behov for ro, og føler mest ro, når børnene ikke er hjemme. Søren beskriver dette som anderledes hos Karsten og Kirsten: De har tid til at tale med mig om, hvordan det går. Søren beskriver, at han foretrækker at være hos Karsten og Kirsten uden sin lillesøster, da der tit er uro, når lillesøsteren også er der, da hun ofte græder, råber og roder. Søren sætter pris på den ro, der er hos Karsten og Kirsten, når lillesøsteren ikke er der. På spørgsmålet om, hvad Peter tænker om at komme hjemme hos sin onkel svarer han, at: det er dejligt, for så kan man slappe af Hertil forklarer Peter, at han synes der er meget fart på hos sin mor og stedfar, idet der er mange børn, og han har pligter i form af at gå med hunden og passe sine yngre søskende, når han kommer hjem fra skole. Peter synes endvidere, at det er positivt, at han oplever mere med sin onkel end med sin mor og stedfar. Han fortæller, at de sjældent er hjemme, når han er på besøg hos sin onkel. De tager ofte på loppemarked og bruger meget tid på onklens store passion, som er motorcykler. For 2 år siden var han endvidere på en ferie til London med sin onkel. I sidste uge boede Peter hos sin onkel en 5
6 uge, da han var i erhvervspraktik tæt på onklens bopæl. Peter fortæller, at det var anderledes at være hos sin onkel i løbet af hverdagene: det var selvfølgelig anderledes end når jeg kun er der en weekend, fordi han går meget til møder i hverdagene han er med i bestyrelsen og alt muligt af sådan noget der. Onklen går til billard hver anden torsdag, hvor Peter også deltager. Peter fortæller også, at en forskel på at komme hos sin onkel er, at: man bare kan gå i hans køleskab og tage noget at spise. Peter fortæller, at hos hans mor og stedfar er der en regel om, at der ikke må spises udenfor hovedmåltiderne. Søren fortæller ligeledes, at en positiv ting ved at være hos Karsten og Kirsten er, at der er mad i køleskabet og at der bliver lavet aftensmad, og at dette måltid fungerer som samlingspunkt for alle i familien. Det sker ikke hos hans far. Peter synes det er passende at komme hos sin onkel en gang om måneden, da han så har to weekender hos sin mor og stedfar og to weekender henholdsvis hos sin far og onkel. Søren fortæller, ligeledes at han er tilfreds med den nuværende ordning med at være halvdelen af tiden hos sin far og halvdelen af tiden hos Karsten og Kirsten, da han synes det er rart ikke altid at have så lang transporttid, idet faren bor tæt på hans skole og fritidsaktiviteter i øvrigt. Sami fortæller: At være i aflastning, det er ligesom en ferie to gange om måneden. Jeg vil ikke lave mine lektier hos min aflastningsfamilie. jeg vil hellere spille playstation med drengene, de er jo mine fætre. Vi laver parkour, hopper fra tage til tage, hopper omkring, bliver beskidte. Kommer hjem og får skældud, kommer i bad og får en sodavand. Alle mulige ting. Sami fortæller også, at han kan snakke med sin aflastningsfamilie om alt muligt, også ting som han ikke taler med sin mor om, fx piger. Sami fortæller, at han let kan blive stresset oveni hovedet i København, og har behov for ro. Han fortæller, at jeg kan have det sådan med en af mine venner [i København] skal jeg slå ham eller hvad?, og han beretter om jævnlige slåskampe med tilfældige. Sami fortæller, at han indimellem får temperamentsflip, men det hjælper heldigvis med aflastning. Det gør at jeg ser at der en ny dag i morgen. Han fortæller at han hos Vera og Claus godt kan styre sit temperament: Jeg kunne aldrig finde på at hæve stemmen over for min moster og onkel nogen gange over for min mor, men det er jo stress. Sami beskriver endvidere i positive vendinger, at han laver mange aktiviteter sammen med sine fætre i aflastningsfamilien, bl.a. at gå i svømmehallen og på café. Sami beskriver, hvordan det i hans familie i øvrigt er normalt at brødre/fætre kommer op at slås ved bryllupper og sådan. Sami beskriver også hvordan hans to brødre der begge har været anbragt har haft problemer med kriminalitet. Jessica har været i aflastning i ca. et år, og er glad nok for det, men i bund og grund mener hun, at det hun har behov for er et værelse altså bare et hul, et kælderrum eller noget, et sted hvor jeg kan lukke min dør. Hun mener ikke, at det fungerer at bo hjemme hos sin mor. Jessica har ved interviewet lige fået at vide, at hendes farmor, som hun er i aflastning hos, skal flytte til Berlin for at arbejde. Samtidig flytter hendes papfar også til udlandet, så også ham, vil hun se sjældnere. Det er hun skuffet over og ked af. Jessica har i øvrigt været glad for at kunne komme hos farmoren, der 6
7 jo ser hende som sit barnebarn. Hun har holdt juleferie sammen med hende, og er kommet der meget. Der kommer ro på, når hun er der. Hun forventer, at hun også senere i livet vil have kontakt til sin farmor og papfar, for de er jo min familie. Adspurgt om hun kunne tænke sig en anden form for aflastning, svarer Jessica: Nej, det gider jeg ikke det er godt og alt sådan noget, men jeg gider det ikke. Jeg gider ikke hele tiden flytte rundt. Jeg vil have mit eget sted. Hun nævner også, at hvis det ikke er rigtig familie, vil det ikke være noget for hende. Opsamling Gennemgående for informanterne er, at de udover omsorg og støtte fra netværksaflastningsforældrene også giver udtryk for, at de er glade for den familiedynamik der er i aflastningsfamilien i form af faste rammer og ro. Flere nævner, at det er lidt mere som en normal familie. Med dette menes en familie, der lever med mere struktur, faste rutiner for hverdagen, såsom faste fælles middagsmåltider og mad i køleskabet, mindre rod i hjemmet m.m. Informanterne nævner alle ro, som en af de positive ting ved at komme i deres aflastningsfamilie. Samtidig nævner nogle, at de anser det som positivt, at aflastningsfamilien tilbyder oplevelser for dem, som de ikke bliver præsenteret for hjemmefra. At høre til i netværksaflastningsfamilien Søren fortæller, at han for et år siden fik sit eget værelse hos Karsten og Kirsten, i forbindelse med at de fik lavet en tilbygning til huset. Tidligere sov han i gæsteværelset. Lillesøsteren har ligeledes fået sit eget værelse i forbindelse med ombygningen. Tidligere sov hun hos Karsten og Kirsten eller i stuen. Søren fortæller at de ofte er med i Karsten og Kirstens sommerhus. Søren kan bedst lide, når de er hjemme hos Karsten og Kirsten. Sørens begrundelse for dette er at i sommerhuset står de tidligt op og går tur med hundene (Karsten og Kirsten har 2 hunde). Søren er særligt knyttet til en af hundene, som også foretrækker ham og Karsten frem for de andre i familien. Søren giver dog udtryk for, at det er lidt irriterende at hundene tager så meget plads. Søren fortæller, at han føler sig tættest knyttet til Karsten, da han lytter og ikke er formanende. Søren kan godt blive lidt irriteret på Kirsten, da han synes, at hun taler for højt og ofte gentager de samme historier. Samtidig nævner Søren, at han ikke taler med nogen om sine problemer: nu er jeg jo ikke sådan en, der taler om mine problemer. Søren har en følelse af, at han godt ville kunne tale om sine problemer med Karsten og Kirsten, hvis det var nødvendigt, og i så fald ville han foretrække at tale med Karsten. Peter fortæller, at han føler sig særligt knyttet til sin onkel frem for sin moster, som han også er kommet hos gennem flere år. På spørgsmålet om han føler, at han ville kunne tale med sin onkel, 7
8 hvis han havde problemer, svarer Peter ja, men siger samtidig, at han ikke gør brug af det. Han taler med sin mor om sine problemer. Han ved, at moren fortæller onklen, om hans problemer, hvilket han synes er fint, men de taler ikke om dem. Peter er dog overbevist om, at hans onkel ville kunne se på ham, hvis han var ked af det og han ville også snakke med ham, hvis han spurgte direkte. Peter føler, at hans onkel holder af ham, som han er: han prøver ikke at lave om på mig. Samtidig fortæller Peter, at onklen irettesætter ham med det samme, hvis han synes Peter gør noget forkert. Peter udtrykker respekt for dette. Søren og Peter forestiller sig begge, at de vil komme hos aflastningsfamilien på samme vis som i dag om 2 år. Søren er lidt i tvivl om, hvordan forholdet til Kirsten og Karsten vil være i fremtiden, da han ikke er god til at holde kontakten. Peter forestiller sig, at han i fremtiden vil fortsætte med at se sin onkel på tomandshånd. Sami beskriver Vera og Claus i meget positive termer. Han fortæller at Vera er meget godhjertet hun siger sådan Sami skat, kom sæt dig ned, er du tørstig... jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det det er bedre end medicin. Sami føler sig som en del af familien. Han bliver spurgt om sin relation til aflastningsfamilien. Hertil svarer han, at det er svært for ham at omtale dem som andet end familie, for de er jo min familie. Han føler, at han kan komme der, når han har behov for det, og besøger dem også udover de aftalte weekender: Hvis jeg føler jeg har en dårlig uge, så kan jeg godt finde på at spørge om jeg ikke kan komme forbi, og det er helt fint. Det gør jeg indimellem. Peter er overbevist om, at det ville være anderledes for ham, hvis han kom i en fremmed familie: der ville ikke være den tillid og tryghed, som der er hos min onkel. Opsamling Den forudgående relation synes vigtig og af stor betydning for informanterne, som giver udtryk for, at de ikke kunne tænke sig at være i aflastning hos en familie, de ikke havde en forudgående relation til. Det fremgår dog samtidig, at informanterne alle har fået en væsentligt tættere relation til deres aflastningsfamilie efter foranstaltningen er iværksat. Denne mere tætte relation opleves som positiv. En informant beskriver samtidig en stor skuffelse og oplevelse af svigt fra sin aflastningsforælder i forbindelse med, at foranstaltningen skal ophøre pludseligt. At informanterne tænker, at de i fremtiden vil fortsætte kontakten til deres aflastningsfamilier i en eller anden form, ser vi som et klart udtryk for at de unge har et tilhør, og tillægger det værdi at komme hos familierne. De fire unge tillægger det alle stor vægt, at der er rummeligt hos aflastningsfamilien. Det kan have en fysisk dimension; at man har sit eget værelse som man råder over, og et sted hvor man kan være sig selv. Og det kan have en mental dimension; at man ikke skal tage stilling til konflikter ift. forældre eller bekendtskabskreds. 8
9 Oplevelsen af normalitet Søren har fortalt sine skolekammerater om Karsten og Kirsten. Han oplever ikke, at der bliver set skævt til, at han bor halvdelen af tiden hos en anden familie. Han fortæller, at flertallet af børnene på den internationale skole, han er elev på også har nogle lidt særlige familieforhold, hvorfor det ikke anses som unormalt, at bo i en anden familie. Når Søren refererer til Karsten og Kirsten overfor sine klassekammerater anvender han termen substitute parents. Peter oplyser, at det er få kammerater, der ved at han er i aflastning hos sin onkel. Han har svært ved at redegøre hvorfor, han ikke har fortalt det til flere af sine kammerater, da han ikke har haft en dårlig oplevelse med de kammerater, som ved det. Samtidig tænker han også, at de øvrige kammerater har lignende foranstaltninger, uden reelt at vide det. Peter fortæller, at han ikke ser sine venner, når han er hos sin onkel, hvilket han synes er dejligt fordi: så skal man ikke lige pludselig tænke over, at så kommer der en ven eller sådan et eller andet og hvis en kammerat ringer, når han er hos sin onkel, så siger Peter, at han ikke er hjemme, men begrunder ikke hvorfor og oplever ikke, at der bliver spurgt yderligere ind til det. Søren spurgte ved afslutningen på samtalen, om der er mange andre børn, som kommer i en anden familie. Han vil gerne vide, hvor mange det drejer sig om i København og på landsplan. Direkte adspurgt, om han vil være interesseret i at møde andre børn, der kommer i en anden familie, svarer Søren, at det, vil han gerne. Sami fortæller, at hans fætre altid medtænker ham i deres planer, når han er på besøg: Mine fætre spørger som det første, om jeg ikke vil med til fest med dem, hvis de skal noget Ofte vælger Sami dog fester fra, for at være hjemme hos Vera og Claus. Sami benævner sine aflastningsforældre som moster og onkel. Jessica har mest brugt sin farmors hjem som et sted, hvor hun kunne være for sig selv, og undgå konflikter med moren. I hendes venindekreds er der, som hun siger mange kommunebørn. Hun oplever det, som normalt at hun har de problemer hun har, og at hun modtager støtte fra kommunen. Opsamling Ikke alle informanter taler med deres kammerater om at de er i aflastning, på trods af at de færdes i miljøer hvor flere andre kammerater har en aflastningsfamilie. Bemærkelsesværdigt er det, at informanterne ikke kun oplever aflastningsfamilien som et helle fra familieforholdet hos forældrene, men også som et pusterum fra bekendtskabskredsen. Fælles for dem alle er også, at de omtaler deres netværksaflastningsfamilie ved deres relation til dem; moster, onkel osv. De bruger ikke selv betegnelsen netværksaflastning eller aflastning. 9
10 Forholdet mellem forældre og aflastningsfamilien Søren fortæller, at hans far ofte lægger planer for hende og lillesøsteren, uden at involvere hverken dem eller Karsten og Kirsten. Dette skaber problemer for Søren, da han ofte har planer, som han må aflyse. Herudover skaber farens planer ofte konflikt mellem særligt faren og Kirsten. Når det sker, bliver Kirsten ofte meget frustreret. Peter er ophørt med at komme fast hos sin moster grundet en konflikt mellem hans mor og moster. Konflikten er ikke relateret til aflastningsopgaven, men i en personlig uoverensstemmelse, som har betydet at moren ikke længere ønsker kontakt til sin søster og derfor heller ikke ønsker, at Peter skal komme hos hende fast. Ifølge Peter har moren ikke noget imod, at han besøger sin moster indimellem. På spørgsmålet om, hvordan han reagerede, da han fik at vide, at han ikke skulle komme hos sin moster længere, svarer Peter: Jeg sagde ikke noget, jeg kan jo altid se hende. Peter mener ikke, at det har nogen betydning for ham, om hans mor og moster er uvenner, for: hvis jeg har lyst til at se min moster, så gør jeg jo bare det. Vera og Samis mor er bedste veninder og det har de været i mange år, lige siden Samis mor kom til Danmark. De ses også jævnligt kun de to. Jessicas papfar og mor har et fælles biologisk barn udover det fælles forældreskab til Jessica. Papfaren er på talefod med Jessicas mor, og forsøger indimellem at mægle imellem de to. Farmor papfars mor har ligesom papfar ikke taget store konflikter med Jessicas mor. Opsamling Flere af informanterne beskriver konflikter mellem forældre og netværksaflastningsforældre, men det er svært for dem at sætte ord på, hvordan konflikterne påvirker dem. Fælles for flere af informanterne er, at de færdes i konfliktfyldte miljøer - både åbenlyst og latent, hvilket kan være forklaringen på, at flere af informanterne bagatelliserer og forsøger at ignorere igangværende konflikter. En af informanterne ønsker sig, at der var flere der tog hendes parti i hendes konflikt med hendes mor. Inddragelse i egen sag Søren fortæller, at han kommer hos Karsten og Kirsten, da hans far ikke orker at have dem hjemme. Hans far har brug for ro, og synes at Søren og hans søster er besværlige. I sin tid blev Søren af kommunen oplyst om at han skulle komme hos Karsten og Kirsten. Søren husker, at han synes det var okay. Søren fortæller, at familien tidligere har haft en god relation til en sagsbehandler. Søren giver udtryk for, at denne sagsbehandler var god til at hjælpe vores familie. Han nævner et eksempel med betaling for noget transport, hvor faren og en anden sagsbehandler var blevet meget uenige. Aktuelt oplever Søren ikke at have en hyppig kontakt til sin sagsbehandler og fortæller, at: sagsbehandler har lidt glemt os ; Søren fortæller, at han har mødt netværksplejekonsulenten i 10 10
11 minutter i forbindelse med hendes besøg hos Karsten og Kirsten. Sami og Jessica ser begge netværkskonsulenten som min moster og onkels hhv. min farmors kontaktperson. Søren fortæller, at det er Karsten og Kirsten som betaler for hans; tøj, sko, transport mv. Søren ved ikke, hvilken betaling Karsten og Kirsten får for at have ham i aflastning, hvilket han synes er frustrerende, da han således ikke ved, hvad han kan bede om. Han fortæller, at hans far aldrig betaler noget for ham (tøj, buskort, fritidsinteresser mm). Søren giver udtryk for, at han gerne vil have et overblik over, hvem der får betaling for hvad og hvem der har pligt til at betale for hvad. Direkte adspurgt, om der er noget sagsbehandler eller nogen fra kommunen vil kunne hjælpe med, svarer Søren, at: der er ikke noget jeg vil have hjælp til. De stiller deres spørgsmål og jeg svarer på det, men jeg spørger ikke dem om noget. Peter fortæller, at han kommer hjemme hos sin onkel, da han ikke har overskud til at være herhjemme en hel måned ad gangen. Peter fortæller, at det var kommunen der besluttede at han skulle i aflastning. I forhold til, hvem han skulle komme hos, svarede han: det var kommunen der spurgte, om jeg helst ville komme hos min familie eller hos andre, og så valgte jeg selvfølgelig min familie. At det lige blev hans moster og onkel, var fordi hans mor foreslog, at det skulle være dem, hvilket Peter syntes var fint. Før aflastningen blev foranstaltet, så han dem primært til familiefødselsdage og ved højtider. Peter fortæller, at familien har en sagsbehandler, en familierådgiver, en netværkskonsulent og så har han selv en kontaktperson. Aktuelt har familien nyligt skiftet sagsbehandler og familierådgiver. Peter har set sin sagsbehandler for første gang tidligere på dagen og har aldrig mødt den nye familierådgiver. Han fortæller, at den tidligere familierådgiver kom i hjemmet gennem 3 år og hende snakkede han også med alene. Han oplevede, at hun var en god støtte for familien: hun gjorde i hvert fald noget ved tingene med det samme. Den nye sagsbehandler har familien haft i 2 måneder. Tidligere havde de samme sagsbehandler gennem 6 år. Peter har ikke noget indtryk af hende, da han aldrig har talt med hende. Peter synes det fungerer som det skal i forhold til kommunen og sine weekender hos sin onkel. Sami har haft et par sagsbehandlere, 3-4 kontaktpersoner samt en netværksplejekonsulent. Han fortæller at han aktuelt har en god sagsbehandler. Sami fortæller, at han er tryg ved sin sagsbehandler og vil ringe til hende, hvis han har store problemer. Når han nærmere skal beskrive relationen, lægger han vægt på økonomi. Som eksempel nævner han, at sagsbehandleren havde hjulpet hans bror, til at få kr. i flytte hjælp, og det er, i følge Sami, det maksimale man kan få. Så er man en god sagsbehandler!. Sami har tidligere haft kvindelige kontaktpersoner, og det har været lidt sværere for ham at lave ting sammen med dem. Han har i et par måneder haft en mandlig kontaktperson, som han er glad for. De laver nogle gode ting og snakker, og kontaktpersonen hjælper ham med skole og sådan. Det er lidt hele pakken. Sami har endnu ikke mødt netværksplejekonsulenten. 11
12 Jessica er ikke tilfreds med sin kontakt til kommunen. Hun føler ikke, at hun bliver lyttet til, og får den rette hjælp. I første omgang fordi hun oplevede en mistro, da hun første gang henvendte sig til kommunen. Dernæst fordi hun ikke føler, at kommunen holder, hvad de lover. Hun føler, at hun flere gange er blevet lovet et eget værelse, men hver gang er det blevet udsat eller ændret undervejs. Hun kom først på efterskole, og blev derefter lovet et eget værelse, men det blev ikke til noget fordi kommunen har stillet krav om, at hun stopper med at ryge hash. Jessica er træt af, at blive svigtet. Hun har ikke været hos sin farmor, siden hun fik at vide, at farmoren skal flytte til Berlin. Hun oplever, at kommunen lover guld og grønne skove. hun oplever, at hendes liv er uoverskueligt, og at hun har brug for hash for at kunne holde sig oven vande. De fleste af Jessicas veninder er i samme situation som Jessica; Der har været konflikter i hjemmet [hos veninderne] og flere har været anbragt. Jessica har en oplevelse af, at der på tværs af bydele i København, er stor forskel på, hvor let man bliver anbragt. En af Jessicas veninder, ville ikke selv anbringes, men blev alligevel anbragt udenfor hjemmet. Jessica hæfter sig ved, at hendes første sagsbehandler stillede sig kritisk overfor, hvorvidt hun talte sandt om baggrunden for, at hun var stukket af hjemmefra og havde kontaktet kommunen. Jessica havde fortalt, at moren har slået hende gennem mange år. Sagsbehandler spurgte om hun løj og informerede hende om, at hun kunne komme i ungdomsfængsel, hvis hun løj. Jessica optog et skænderi med sin mor på video, uden morens vidende. Under det skænderi slår moren ikke Jessica, men hun indrømmer, ifølge Jessica, at det er sket. Jessica viser videoen til sin nye sagsbehandler, men Jessica er ked af det videre forløb. Der blev holdt et møde mellem sagsbehandler og moren, uden at Jessica deltog. Efterfølgende kom Jessica på efterskole. Mens hun var på efterskole, blev Jessica bekymret for moren, fordi moren blev udsat for vold fra hendes daværende kæreste. Jessica og hendes mor har indimellem haft gode perioder, men det går ikke ret længe ad gangen. Jessica fortæller, at hun har haft seks sagsbehandlere på to år. På efterskolen havde hun en kontaktperson, som hun var glad for. Hun har i lang tid ikke haft kontakt til ham, og hun har ikke fået nogen forklaring på, hvorfor forløbet med ham ikke kunne fortsætte. Hun har ikke overvejet om kommunen kunne hjælpe, for hun mener ikke, at det nytter. Hun forventer også, at når hun fylder 18, er kommunen helt ligeglad med hende. Opsamling Generelt udtrykker informanterne tilfredshed med kontakten til kommunen. Samtlige informanter beretter dog om hyppige sagsbehandlerskift. Hyppige sagsbehandler skift kan gøre det vanskeligt for de unge at opnå et tillidsfuldt og fortroligt forhold til sagsbehandleren, hvilket interviewene ligeledes afspejler. Endvidere har de unge og deres familier flere medarbejdere fra kommunen tilknyttet. Af informanternes beskrivelser af de forskellige medarbejdere, deres funktion og forholdet til dem fremgår det, at det ikke er helt tydeligt for de unge, hvilken funktion de forskellige medarbejdere varetager og hvad de enkeltvis har fokus på og ansvar for. En af informanterne beskriver en oplevelse af ikke at være blevet taget alvorligt, da hun henvendte sig til kommunen og bad om at blive anbragt uden for hjemmet. Det svigt informanten 12
13 oplever fra kommunens side har betydet, at hun har meget lidt tillid til at kommunen kan og vil hjælpe hende - nu og på sigt. En anden informant var meget optaget af at kende til økonomien i hans sag.han oplever, at det kan være svært at vide, hvem han skal gå til, når han skal bruge penge til tøj, skoleting ol. Det efterlod endvidere interviewerne med en fornemmelse af, at han havde en opfattelse af, at netværksaflastningsforældrene fik en vis betaling for at have ham i aflastning, men at han ikke havde gavn af de penge på trods af, at de betalte de nødvendige udgifter i form af forplejning mm. Informanten beskrev også denne uklarhed som en kilde til konflikt mellem forældre og netværksaflastningsfamilie. Opmærksomhedspunkter I dette afsnit præsenterer vi opmærksomhedspunkter som på baggrund af vores undersøgelse er relevante at have fokus på i kommunens arbejde med børn og unge, der er i netværksaflastning. Punkterne er fremkommet på baggrund af de 4 kvalitative enkelt interviews med unge i netværksaflastning, og vores arbejde med netværksaflastninger gennem de seneste næsten to og et halvt år via projekt Aflastning i netværket. Det er relevant at bemærke, at vi ikke har undersøgt kommunens, de unges forældres og deres aflastningsforældres oplevelser, bevæggrunde og synspunkter i forhold til de unges forhold og foranstaltninger, men udelukkende de unges oplevelser af kommunikationen med kommunen og oplevelser af at være i netværksaflastning. Vi ved derfor ikke, hvordan andre relevante parter oplever kommunikationen og den unges andel heri i de fire unges sager, som vi her har behandlet. I en selvstændig analyse har vi søgt at belyse netværksaflastningsfamiliernes perspektiver. At være i netværksaflastning og forholdet til netværksaflastningsfamilien Informanterne har overordnet set en god og positiv oplevelse af at være i netværksaflastning. Det styrker grundlaget for at arbejde udvide og styrke arbejdet med denne støtteform. Igennem vores samtaler med de unge er der også rejst en række opmærksomhedspunkter til brug i det videre arbejde med børn og unge, der er i aflastning i netværket. Opmærksomhedspunkterne er som følger: Det er vigtigt at de unges positive oplevelser af at være i aflastning videreformidles bredt på børneområdet i Socialforvaltningen i København, til brug for det videre arbejde med unge i aflastning. Det er en vigtig erfaring at give videre, at aflastning i netværket kan være en god løsning for teenagere, på trods af, at det foranstaltes i en sen alder. 13
14 Formålet med aflastningsforanstaltningen kan have flere facetter, idet flere af informanterne nævnte, at de har behov for en pause både fra hjemmet, men også fra deres bekendtskabskreds. Aflastningsfamilierne skal gøres opmærksomme på, hvilken betydning de kan få for børnene/de unge nu og på sigt, og at de skal være indstillede på at indgå i en længerevarende relation. Der skal være klarhed imellem barnet/den unge, familien, aflastningsfamilien og kommunen om økonomi; om hvad netværksaflastningsfamilien får af betaling og hvorfor. Det er vigtigt for sagsbehandler/netværksplejekonsulent at tale med børnene om eventuelle konflikter mellem forældre og netværksplejeforældre. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnene har ret til og også selv gerne vil inddrages, når der træffes beslutninger. Hvis kommunen træffer beslutninger, som ikke direkte imødekommer børnenes ønsker, er det vigtigt, at begrundelsen for dette videreformidles til børnene på en måde, så børnene/de unge forstår budskabet og stadig føler sig inddraget. Det er vigtigt, at sagsbehandlere og ledere er opmærksomme på, at hyppige skift i medarbejderstaben vanskeliggør de unges mulighed for at få opbygget tillid til at betro sig til sagsbehandler. Sagsbehandler skal såfremt børnene ønsker det - være opmærksom på at hjælpe børnene til at finde ligestillede, de kan sparre med, eksempelvis via De 4 Årstider. 14
15 Bilag 1 - interviewguide unge i netværksaflastning Telefonisk Briefing Præsentation af os selv Formålet med interviewet Baggrundsoplysninger Fortæl lidt om dig selv alder, hvor bor du, hvem består din familie af? (hvis søskende kommer de også i en familie (aflastningsfamilie), hvis ja, hos hvem? Hvem fra dit netværk kommer du hos (relation)? hvem består familien af (antal og navne brug herefter navnene i det videre interview)? Hvor længe er du kommet hos navne (netværksaflastningsfamilien)? Hvor ofte er du hos navne (netværksaflastningsfamilien)? hvor lang tid er du på besøg af gangen? Hvor ofte så du navne (netværksaflastningsfamilien), før du begyndte at komme hos dem fast? Har du tidligere haft en familie (netværks/aflastningsfamilie) du kom hos fast? hvis ja, hvor? Og hvorfor ophørte det? Interview At være i netværksaflastning og forholdet til netværksaflastningsfamilien Fortæl lidt om hvorfor du kommer hos navne (netværksaflastningsfamilien)? Prøv at fortælle lidt om navn (netværksaflastningsforældrene) hvordan er de? Fortæl om, hvordan det er at komme hos navne (netværksaflastningsfamilien)? Hvad laver du med navn (dine netværksaflastningsforældre)? Hvordan er navne (netværksaflastningsfamilien) anderledes end din egen familie? Er der noget navne (netværksaflastningsfamilien) kunne gøre anderledes, så det er (endnu) bedre at være hos dem? At høre til i netværksaflastningsfamilien Er der nogen i familien (netværksaflastningsfamilien), du føler dig særligt knyttet til og på hvilke måde? Hvad betyder den person for dig? Kan du tale med navn (netværksaflastningsforældrene), hvis du har problemer eller er ked af noget? Tror du at navn (netværksaflastningsforældrene) kan se det på dig, hvis du er ked af det? Hvis du savner dine forældre eller søskende eller er bekymret for dem, fortæller du det da til navn (netværksaflastningsfamilien)? Føler du, at navn (netværksaflastningsforældrene) holder af dig, som du er? Føler du, at du dig tilpas i familien, når du er på besøg? Tror du stadig, at du kommer fast hos (er i netværksaflastning hos) navn om to år? Tror du, at du vil bevare kontakten med navn (netværksaflastningsfamilien), når du ikke længere kommer hos dem fast (er i netværksaflastning)? Kunne du godt tænke dig det? Oplevelsen af normalitet Ved dine klassekammerater, at du kommer hos navne (netværksaflastningsfamilien), er det noget du taler med dem om og i så fald, hvordan omtaler du dem? 15
16 Kender du andre børn/unge der kommer fast hos en familie (netværks/aflastningsfamilie)? Taler du med nogen venner om at du kommer hos navn (netværksaflastningsfamilien)? Føler du dig anderledes end andre børn/unge fordi du kommer hos en anden familie (har en netværks/aflastningsfamilie)? Kunne du tænke dig at have kontakt til andre børn/unge, der kommer i en anden familie (har en aflastningsfamilie)? Forholdet mellem forældre og netværksaflastningsfamilien Ved du, hvad dine forældre synes om, at du kommer hos navne (har en netværks/aflastningsfamilie)? Hvordan har dine søskende oplevet dét, at du kommer hos navne fast (er i netværksaflastning)? Ses du og dine forældre nogen gange med navne (netværksaflastningsforældrene) udover dine faste besøg? Hvordan tror du, at dine forældre har det med navne (netværksaflastningsforældrene) (og omvendt)? Skændes de nogen gange? hvad tænker/gør/føler du i de situationer? Hvad betyder det for dig, hvordan de har det med hinanden? KUN ved aflastning i slægten Hvad siger din øvrige familie til, at du kommer fast hos (er i aflastning hos) dine bedsteforældre/onkel/fætter el lign.? Hvordan har det påvirket forholdet til din øvrige familie, at du kommer fast hos navne (netværksaflastningsfamilien)? (ses i mindre/mere, ser dine bedsteforældre ex. dine søskende mere/mindre etc.) Inddragelse i egen sag Hvem bestemte, at du skulle komme hos navne (i netværksaflastning)? Havde du nogle ønsker i forhold til, hvilken familie du skulle komme hos? Ved du, om dine forældre havde særlige ønsker til, hvilken familie du skulle komme hos? Er du af din sagsbehandler blevet spurgt om dine ønsker til, hvilken familie du skulle komme hos (i netværksaflastning hos)? Fik du af vide hvorfor? Synes du, at du kan tale med din sagsbehandler om vigtige ting? Ved du, hvem du skal kontakte, når du har brug for det? Hvis der er noget du gerne vil have ændret sker der så noget? Er der noget du synes, man kunne gøre bedre, når børn/unge som dig, skal komme hos en anden familie (i aflastning)? Har du spørgsmål til os (er der noget du synes, vi har glemt at spørge om)? Tak for din deltagelse! 16
17 Bilag 2 Rekruttering af informanter Hej netværkskonsulent, Staben og Videnscenteret for Familiepleje er i gang med et projekt under Socialstyrelsen, der sætter fokus på brugen af netværksaflastning. Som en del af projektet skal vi blandt andet lave en mindre undersøgelse af, børnenes oplevelser af at være i aflastning i netværket. Vores målgruppe: unge mellem år køn er underordnet har en aktiv børnesag i KK har eller har haft en BUS kode 79 bosiddende i København Vi skriver til dig, da vi håber du kan hjælpe os med at få kontakt til relevante unge. Din opgave er at finde en ung, som har lyst til at deltage i et interview og få tilladelse til interviewet af den unges biologiske forældre. Vi vil være to tilstede ved interviewene (en fra BFCK Staben og en fra Videnscenteret), som vil have en varighed af ca. 1 time. Spørgsmålene vil tage udgangspunkt i den unges oplevelse af at være i aflastning i netværket. Vi skal tale med syv unge. Interviewet kan foregå enten, hvor den unge bor, på skolen, i vores lokaler i Griffenfeldsgade eller evt. i et mødelokale i din enhed. Det vigtigste er, at den unge føler sig tilpas. Hvis, den unge ønsker det, er du selvfølgelig også velkommen ved interviewet. Vi håber at kunne gennemføre interviewene inden udgangen af oktober måned. Når du har fundet en ung, der kan deltage, så kontakt undertegnede med den unges navn og telefonnummer. For god ordens skyld, vil vi tilføje, at vi selvfølgelig er parate til at stille op efter normal arbejdstid. Vi kan desværre ikke tilbyde den unge nogen kompensation, men vil sørge for forplejning under interviewet. Ring eller mail, hvis du har spørgsmål eller har brug for at få uddybet noget. Vi ser frem til at høre fra dig! 17
Forslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mereHvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?
Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereHVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV?
HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV? SOCIALFORVALTNINGEN Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereVejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?
Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereAldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereRed Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen
xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede
Læs mereBilag 1: Interview med Søren
1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereEksempel på Interviewguide plejefamilier
Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereElev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen
Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereAlle kan få brug for et råd
Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHvad siger du til forældrene? Hvad siger du?
Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereDel 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med
ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereForældretilfredshedsundersøgelse 2012-2013. Svarprocent. Hvad er barnets køn? Hvilket klassetrin går dit barn på? Jægerspris Skole.
Jægerspris Skole Forældretilfredshedsundersøgelse 2012-2013 Svarprocent Ikke besvaret 45% 319 Ikke afsluttet 2% 16 Gennemført - svarprocent 53% 375 Hvad er barnets køn? Pige 51% 201 Dreng 49% 190 Hvilket
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereDu skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.
Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs merePlejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015
undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereInspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE
Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar
Læs mereWorkshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereGranbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 07-11-2010 2 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering...
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereProjekt Æblehaven/Rønnebærparken - den fremskudte indsats
Social, Job og Sundhed Sagsnr. 297990 Brevid. 2997021 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Brugerundersøgelse på beskæftigelsesområdet den fremskudte beskæftigelsesindsats 27. november
Læs mereHvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?
Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereBilag 4: Mailkorrespondance
Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereTrivselsundersøgelse 2010
Page 1 of 7 Trivselsundersøgelse 2010 Med dette spørgeskema ønsker skolen at undersøge, hvordan du har det på skolen. Går det godt i klassen, lærer du noget og er du glad for at gå i skole? Målgruppen
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mere