Dagtilbudschefen er ansvarlig for genopretningsplanen som er udarbejdet i tætsamarbejde med Økonomi & Stab og leder i daginstitutionen.

Transkript

1 Spørgsmål til dagtilbud ( sidst rettet 27. februar 2019) Spørgsmål stillet af Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF, Det Konservative Folkeparti Spørgsmål 1. Længerevarende/historisk underskud & Genopretningsplan mail af 13/ : Hvem har ansvaret [for] den oprindelige genopretningsplan for Ved Vejen? Svar Dagtilbudschefen er ansvarlig for genopretningsplanen som er udarbejdet i tætsamarbejde med Økonomi & Stab og leder i daginstitutionen. mail af 13/ : Er der er andre institutioner end Kastanjen [og] Ved Vejen som har et historisk underskud? Fire institutioner har haft underskud i både 2016, 2017 og 2018: - Brillesøen - På Sporet - Roholmhaven - Stensmosen Alle øvrige institutioner har mindst et af årene haft et overskud, der er blevet overført. To institutioner har haft overskud alle tre år. I forlængelse af dette kan det oplyses, at ved aflæggelsen af regnskabet for 2017 havde ingen institutioner en forbrugsprocent på mere end 105 % af budgettet. Forventningen til regnskab 2018 er at fem institutioner ender med et forbrug på mere end 105 % af budgettet. Brillesøen har fået af vide, at der i 2019 skal udarbejdes en genopretningsplan, fordi underskuddet i 2018 har været stort. Det har indtil nu været fast kutyme at positive såvel som negative regnskabsresultater overføres til kommende år. Det vil sige, at alle institutioner får overført deres regnskabsresultat og dermed anvender eller dækker sidste års over- og underskud. Dette tages der stilling til af Kommunalbestyrelsen i den årlige overførselssag. 1

2 mail af 13/ : Er der er andre institutioner end de to som har fået besked på at skulle spare for at dække tidligere års underskud ind på den måde [genopretningsplan for indhentning af underskud]? Der har været dialog med Brillesøen og Roholmhavens ledelser om nedbringelse af deres underskud. Opmærksomheden er her skærpet. Det er almindelig praksis på alle områder, at der er overførselsadgang af både mere og mindre forbrug. Der er også almindelig praksis, at det nogen gange er nødvendigt at aftale en genopretningsplan mellem leder og forvaltning. 2. Spørgsmål til økonomistyringens organisering Er økonomistyringen organiseret på en måde, hvor man kan identificere denne slags negative udviklinger [historisk underskud] på et tidligere tidspunkt fra forvaltningens side? (Det forekommer os meget underligt, at man kan have et underskud på eks uden at der har været løbende hjælp fra forvaltningens side - og uden at man sikrer mekanismer og prioriteringer, som forebygger det udvikler sig vider.) Ledere holder møder med deres administrative medarbejdere hvor der løbende holdes øje med antal indskrevne børn sammenlignet med den givne normering af børn. Der afholdes månedlige møder mellem dagtilbudschef og central økonomikonsulent, hvor alle daginstitutioners forventede regnskab gennemgås. I tilfælde hvor der er tegn på stigende underskud indkaldes ledere og administrative medarbejdere til dialog herom med økonomi konsulent og dagtilbudschef. På sådanne møder drøftes handlemuligheder der kan iværksættes af lederen. Desuden har der løbende været afholdt møder med områdets direktør og dagtilbud chefen. 2

3 3. Spørgsmål til praksis omkring at ændre overgangsalder fra vuggestue til børnehave mail af 13/ : (Det er besluttet her i kommunen at overgangen fra vuggestue til børnehave hedder 2 år og 10 måneder. Det er meldt ud til forældrene i ved vejen, at man bliver nødt til at rykke børn op fra 2 år og 6 måneder for at spare. Det forekommer os fuldstændig uacceptabelt at man bliver tvunget til det som institution. Det er fint der er en vis fleksibilitet på de integrerede institutioner til at gøre det undtagelsesvist. Det må dog aldrig blive en generel regel eller et generelt værktøj.) Vi kunne godt tænke os at få klarlagt, i hvor stor omfang det er et almindeligt aktivt middel til at spare på økonomien i Albertslunds institutioner? mail 13/ : Det undrer os, at det i svaret fra forvaltningen på SF s spørgsmål fremgår, at det altid er efter en individuel vurdering, at man rykker børn op før 2 år og 10 måneder. Vi har hørt fra en forældre ved vejen, at det var blevet meldt ud, at det skulle gøres generelt deroppe, som en del af genopretningsplanen?. Vi har endvidere hørt, at man lige har gjort det med en gruppe her i januar. Er det rigtigt? Der er ikke tale om en besparelse når børn der er yngre end 2,10 flyttes fra grupper af 0-2 årige, men det er en måde at bruge det samlede antal pladser i børnehusene, som de er normeret til. Der kan være perioder med færre børn i 3-5 års alderen, hvilket nødvendiggør at dagtilbuddet må tage flere børn ind i alderen 0-2,10 år. Det er almindelig praksis i perioder i flertallet af dagtilbuddene i Albertslund, fordi det store ryk ud af dagtilbuddene, kun sker en gang årligt d. 1.maj, hvor de ældste børn går i SFO. Alle institutioner med 0-2 årige børn i Albertslund er børnehuse, dvs. at de har børn fra 0-5 år. Med den nuværende økonomitildelings model følger pengene barnet fra 0-2,10 år og fra 2,10 5 år. Forældre vil opleve, at der i perioder er yngre børn (under 2,10 år) der bliver en del af de fysiske rum hvor de 3-5 årige børn opholder sig (fx I ved Vejen, kommer op på 1 sal). De børn der er under 2,10 år skal have personaleressourcer som de 0-2 årige, og dermed læringsrum og aktiviteter der tager højde for deres alder. Ved Vejens dagtilbudsleder forklarer: Fysisk er lokalerne i stueplan i Ved Vejen beregnet til årige. Det betyder, at når der kommer nye små børn hen over året, er det de ældre børn der rykker op på 1.sal inden de bliver 2,10 år. Børnene rykkes altid to eller flere samtidig og der ses på venskaber og børnegrupper ved valg af stue. Bestyrelsen er med i drøftelserne om, hvordan børnene bedst kan tilgodeses ved en oprykning på 1.sal. 3

4 mail 13/ : Hvor mange børn [i] ved vejen under 2 år og 10 måneder er pt. rykket op i børnehaven? (ud af det samlede antal) 1.marts er der 64 børn i børnehaven heraf 5 børn under 2,10 år. 4. Spørgsmål til vikardækning og puljen til vikardækning ved langtidssygdom Det kunne være rart at få klarlagt om det er et generelt instrument, at man undlader at lave vikardækning af økonomiske årsager? [Som led i genopretningsplanerne i kommunens institutioner] Hvad med puljen til vikardækning ved langtidssygdom - har den slet ikke været brugt her? Hvordan er administrationen af denne [puljen til vikardækning ved langtidssygdom]? Udløses den af objektive kriterier, eller får institutionerne blot nej når den er tom? Dagtilbuddene har ikke fast vikar når der er sygdom. Der er ikke et fast vikarbudget, det er op til lederen at vurdere hvor stor en del af lønpuljen der skal tilbageholdes til vikarer, og hvornår den skal anvendes. Fx kan man som leder vælge at bruge lønmidlerne til kun at ansætte faste medarbejdere og dermed ikke bruge vikarer, men have flere faste. Der kan ligeledes være vurderinger af hvornår der skal bruges vikarer, hvis fx der ikke er fuldt børnetal. Der er således ikke tale om manglede vikardækning som et fast instrument, men en løbende ledelsesmæssig vurdering af budget og forbrug. Første halvdel af 2018, har forsikringspuljen været anvendt efter almindelig ansøgning. Sidste halvdel af 2018 har forsikringspuljen ikke været anvendt pga. den kommunale opbremsningsplan. Almindeligvis udarbejdes en kvartalsvis fordeling af midlerne i forsikringspuljen på baggrund af de administrative medarbejderes indberetninger. Der oplyses om hvilke langtidssyge medarbejdere, der søges tilskud til. Efter karensperioden på 30 dage, kan der udbetales tilskud fra forsikringspuljen, for den efterfølgende fraværsperiode. Efter 30 dages sygdom får institutionen sygedagpenge og ikke penge fra forsikringspuljen. Ved årets afslutning har der de tidligere år været lavet en vurdering i dialog med 4

5 dagtilbudschefen, ift. de tilbageværende midler i puljen. Hidtil har puljen ikke været opbrugt. Overskydende beløb kan anvendes til trængte dagtilbud, ellers går restbeløb i kassen. Skema over forbrug af forsikringspuljen: Budget Forbrug * ** * Grundet opbremsningsplanen i 2018, blev der ikke udbetalt midler fra Forsikringspuljen efter 2. kvartal. **Forbrug i 2019 omfatter kun 1. kvartal (Opgøres i slut-marts) 5. Spørgsmål til normering (Derudover så omfatter genopretningsplanen åbenbart også, at ved vejen nu forbereder at skulle have ekstraordinært mange børn for at tjene flere penge. Det betyder at de så åbenbart vil til at gå over det børnetal, som institutionen er bygget til og presse deres normeringer.) Kunne vi ikke få afdækket for den ene institution [Ved Vejen], hvor mange m 2 de har til børnene? - også sikre, at de ikke presser det ned under kvalitetsstandard C som minimum? Ved Vejen skal rette op på økonomien således at der fremadrettet bliver overensstemmelse mellem det konkrete antal indskrevne børn, tildelte normering og medarbejdertimer. Der er ikke tale om at skulle overgå børnetallet institutionen er bygget til. Ideelt set skulle der flere børn ml. 3-5 år ind, der er dog ikke i den aldersgruppe på venteliste. For alle daginstitutioner der har 0-5 årige sker der over året forskydninger imellem antallet af børn der er 0-2 år og 3-5 år, fordi der skal tilbydes pladser til de børn i byen der har behov. Derfor er det nødvendigt at indrette sig fleksibelt i husene. Statens byggeforskningsinstitut: Anvisning om bygningsreglement 2015: 5

6 Albertslund Kommune har ikke specifikke principper for antal m2 pr. barn i børnehaver og vuggestuer. De krav der blev stillet, da Ved Vejen blev bygget var 8,2 m2 pr. barn, hvilket ligger i ovenstående kategori Kvalitetsniveau A for både Børnehavebørn og Vuggestuebørn. Institutionen har et Nettoareal på 985m2 og er bygget til 100 børn. 6. Spørgsmål til pulje i anlægsbudgettet Er det ikke korrekt, at der i er anlægsbudgettet er en pulje til vedligeholdelsen af kommunens legepladser inklusive de Der er afsat en pulje på kr. om året til opgradering af legepladser i perioden Puljen har været nedlagt en årrække, men kom med i anlægsplanen ved budgetvedtagelsen i efteråret Der er en sag på vej om frigivelse af midlerne i Det er planen at den skal på MBU og BSU i April og 6

7 legepladser der tilhører de enkelte institutioner? (Roholmhaven har fået meddelt fra forvaltningen på et tidspunkt, at den skulle være blevet været afskaffet.) KB maj Særlig med fokus på gynger og sandkasser Spørgsmål til driftsbudgettets dækningsområde Er det korrekt, at de enkelte institutioner kan være nødt til af eget driftsbudget, at betale for vedligeholdelse af deres bygninger? (f.eks. udskiftning af defekte vinduer m.m. Vi er bekendte med et eksempel på dette og det undrer os lidt) Det er som udgangspunkt Miljø & Teknik, som står for udvendigt og indvendigt vedligehold af både bygningen og de tekniske installationer. I takt med besparelser på ejendomsområdet de senere år er det dog blevet nødvendigt med en endnu hårdere prioritering af, hvad pengene bruges til. For mange år siden var der et mindre beløb i de decentrale budgetter på institutioner, skoler mm. til mindre vedligeholdelsesopgaver, så som f.eks. indvendig maling. Opgaver der ikke har karakter af vedligehold, som f.eks. mindre ombygninger skal institutionerne selv betale. 8. Spørgsmål til betaling for arbejde udført af Materialegården Er det korrekt, at institutioner skal betale for timer udført af kommunens folk for f.eks. vedligeholdelse eller forbedringer af legepladser? (Vi er bekendt med, at Roholmhaven har fået en større faktura fra materielgården for udført arbejde på legepladsen.) Materialegården servicerer institutionerne med udendørs og indendørs arbejde i henhold til fastlagte retningslinjer. Det er muligt at rekvirere Materialegården til ekstraordinære opgaver mod betaling. Dette kan gøres af institutionen selv eller af Miljø & Teknik der ofte rekvirerer Materialegården i forbindelse med større udbedringer, eks. på legepladserne. Vedrørende Roholmhave har Materialegården opkrævet kr. for etablering af boldbane. Det er aftalt mellem leder af institutionen og Miljø & Teknik at institutionen selv skulle finansiere dette. 7

8 9. Spørgsmål til forsikringspuljen Hvis ved vejen får midler fra forsikringspuljen til at dække deres underskud, har det så betydning for de andre institutioners adgang til at kunne trække på forsikringspuljen ved langtidssygdom? Forsikringspuljen var i 2018 på kr. på årsbasis for hele dagtilbudsområdet. Når et dagtilbud får tildelt midler, er der færre midler til de øvrige. Alle er berettiget til at søge ved langtidssyge medarbejdere. Men hidtil er puljen ikke blevet opbrugt ved ansøgning. 10. Spørgsmål til overbelægning Vi hører fra en forældre ved vejen, at de skal indrette institutionen for at kunne håndtere en overbelægning på vuggestuebørn for at kunne dække underskuddet af (selv efter hjælp fra forsikringspuljen). Er det rigtigt? Hvad betyder overbelægning i den her sammenhæng? Alle børnehuse i kommunen skal løbende tilpasse og indrette sig efter den alder deres børn har. Der er ikke tale om en overbelægning af vuggestuebørn når institutionen ikke samlet set er oppe på sin normering. Normeringen skal ses ud fra det samlede børnehus, både 0-2 årige og 3-5 årige. Ved Vejen har i alt 133 enheder (i udgangspunktet årige og årige, dette er dog vejledende, 0-2 årige) Det er derfor tilfældet at en del børnehuse i årets løb må indrette sig efter at have flere 0-2 årige og fx lave en gruppe for de yngste børn der går i børnehave lokalerne. Når der er børn under 2,10 år, skal der følge ekstra personaleressourcer med, da disse børn tæller for to enheder frem til de 2,10 år. Der er først tale om overbelægning (merindskrivning) når fx Ved Vejen har over 133 enheder, hvilket svarer til 100 børn 11. Spørgsmål til compliance og indkøbsaftalen Vi hører fra Troldshøjs forældrebestyrelse, at de har fået en stor nedgang på rammen fordi Troldehøj skal i budget 2019 spare kr. på øget compliance på baggrund af budgetaftalens bilag A punkt 9.1 (Øget compliance). Besparelsen er beregnet på baggrund af hvor meget der er indkøbt i de varegrupper, der er med i besparelsesforslaget (herunder legetøj), og hvor stor en andel af disse der er 8

9 forvaltningen vil trække på øget compliance, da de trækker 10% af det som er købt uden for indkøbsaftaler. Problemet er at institutionen har købt en bålhytte og boldbane osv. som de ikke kunne købe i indkøbsaftalen, men de havde dog købt det hos et firma som var med på indkøbsaftalen. Kan det virkelig passe, at compliance er udmøntet således? Vi ved bl.a. at Stensmosen har købt barnevogne udenfor indkøbsaftalen, da det slet ikke eksisterer på indkøbsaftalen. Hvis ovenstående har sin rigtighed, skal de så også trækkes for det? 12. Spørgsmål til det mistede greb om økonomien Helt overordnet må man undre sig over, at der er institutioner, som mister grebet om deres økonomi uden nogen griber ind. Det bør ikke kunne ske. Nu må vi granske hvorfor det sker. foretaget på indkøbsaftaler. Derfor bliver institutioner der har købt meget legetøj uden for indkøbsaftalerne hårdest ramt. De store investeringer i udendørs legeredskaber og -faciliteter har bevirket, at besparelsen bliver forholdsmæssigt stor for institutionen i 2019, hvor den er konkret beregnet ud fra deres indkøb. Fra 2020 bliver besparelsen fordelt i ressourcetildelingsmodellen på området, hvorfor den konkrete institutions varige besparelse bliver mindre. Det er korrekt, at barnevogne ikke er omfattet af kommunens indkøbsaftaler. Men de er ikke med i de varegrupper der var en del af complianceanalysen og besparelsen. Stensmosens samlede besparelse på baggrund af budgetaftalen ang. compliance er i alt kr. i budget 2019, men det har altså ikke noget med barnevognskøb at gøre. Den lære der allerede er draget af erfaringerne med underskuddet i primært Ved Vejen, er at der er igangsat arbejde med at udvikle en fælles model for at følge endnu bedre med i udviklingen af børnetal og forbrug ude i de enkelte dagtilbud. Den løbende opfølgning med økonomikonsulent og dagtilbudschef styrkes, med fastholdelse af decentralt ledelsesansvar, samt det overvejes hvorvidt der skal reguleres i budgettildelingsmodellen. Det bemærkes, at institutionen har hjælperedskaber i forhold til løbende at beregne til og afgang af børn og de økonomiske konsekvenser heraf. For Ved Vejen har det været en kombination af flere forhold, som har udfordret institutionens økonomi. 9

10 13. Kunne der ikke laves et notat med et overblik over overført underskud i div. Intuitioner fra start sidste valgperiode til i år, til næste ØU? 14. Det økonomiske underskud / status at jeg / politikerne ikke har hørt om dette før jeg spørger ind til det 15. Hvordan følges der op på økonomi, børnetal, personaleomsætning, sygefravær løbende, herunder kendskab til de hvorfor de enkelte stopper og om det er positivt eller negativt for institutionerne Se bilag 1 Det har ikke været kutyme at redegøre for dagtilbuddenes økonomiske udsving til BSU. ØU får en rapport hvert kvartal om regnskabsforventningerne på dagtilbudsområdet. Der er ikke aftalt en grænse for hvilken grad af underskud der er acceptabelt for de enkelte dagtilbud. Det kan være hensigtsmæssigt at aftale at overskridelser af budgettet på mere end f.eks. 2% medfører udarbejdelse af en genopretningsplan samt formidling herom til BSU. Dagtilbudsområdet følger kommunens rammer for økonomisk ledelsestilsyn. Der er ledelsesdialoger ml. dagtilbudsleder og dagtilbudschef to gang årligt, hvor en række af temaerne drøftes, derudover henvender lederne sig løbende til dagtilbudschefen. Afskedigelser involvere altid personalejuristerne samt dagtilbudschefen. Økonomi/Børnetal: Lederne følger med i indskrevne børn samt de har mulighed for at se ventelistebørn. I dagtilbuddene afholdes løbende møder med den administrative medarbejder. Hver måned holdes der i Afdelingen for dagtilbud møde om fordeling af børn i dagtilbuddene. Desuden afholdes løbende økonomimøder mellem ØS økonomikonsulent og dagtilbudschefen. Personaleomsætning: Der findes ingen systematik omkring det, men der trækkes lister i samarbejde med Lønafdelingen, en række ledere oplever udskiftning periodevis og generelt drøftes årsager hertil med dagtilbudschefen. 10

11 Sygefravær: Personalets sygefravær drøftes på ledelsesdialogerne. Leders sygefravær får dagtilbudschefen adviseringer om løbende i systemet. Der er aftalt et samarbejde med HR & Jura om en styrket opfølgning. 16. Hvordan arbejder den enkelte institutionsledelse sammen med deres bestyrelse, hvordan arbejder de med de strategier der ligger på området, herunder hvordan drøfter de, de problemstillinger der er på den enkelte institution 17. Hvordan kan det være at vores institutionsledere ikke har rejst udfordringen og forældrenes bekymringer længere op til Merete og til os politikere Rammen er sat i styrelsesvedtægterne og i den forretningsorden bestyrelserne udarbejder når de konstitueres. Når de nye bestyrelser er valgt tilbydes der en introduktion til bestyrelsesarbejdet fra Afdelingen for dagtilbud. Dette spørgsmål vil være rigtig godt som udgangspunkt for dialog på det kommende dialogmøde Hvis bestyrelserne er bekymret, er det lederens ansvar at forklare de økonomiske rammer. Der forefindes pt. ikke en systematik for økonomisk opfølgning i forældrebestyrelserne, en sådan systematik udarbejdes til fremadrettet brug. De pågældende ledere med økonomiske udfordringer har i halvåret 2018 haft løbende møder med dagtilbudschef og økonomikonsulent. Den økonomiske situation har været drøftet mellem dagtilbudschef og direktør for området. Der har ikke været kutyme for at tage drøftelserne med BSU, og der plejer ikke at være så store udfordringer har været et særligt år med både faldende børnetal og opbremsningsplan. 18. De to dialogmøder sidste år kom intet af dette frem det var kun niveau af kvalitet på legepladser og bygninger På dialogmøderne har der været rammesat tematiske dialoger og der var ikke lagt op til at drøfte specifikke udfordringer som de enkelte dagtilbud står i. Dagsorden har sandsynligvis ikke inviteret forældrerepræsentanterne til at tage egne økonomiske udfordringer op i plenum. 11

12 På dialogmødet i maj var temaet om sprogudvikling i dagtilbud på i forlængelse af den prioritering der har været politisk ift. en styrket sprogindsats i dagtilbud. På dialogmødet i september var den nye dagtilbudslov og styrkede pædagogiske læreplan på som tema sammen med budget drøftelsen. 19. Hvordan arbejder institutionerne omkring den enkelte institution, kvalitet i ledelse, kvalitet i det pædagogiske arbejde, oplevelser fra forældre, dialog om hvilke forbedringer / tiltag de selv kan sætte i gang og dialog om hvad de har brug for hjælp til I en lang årrække har der været et stærk fokus på at hver enkelt dagtilbud har vide rammer til at have lokalt særpræg inden for rammen af udviklingsstrategien. Dermed har der kun i begrænset omfang været lagt fælles rammer for udførelsen af ledelse, pædagogiske arbejde og samarbejde med den brede forældregruppe. Andre kommuner har i højere grad fælles metoder og koncepter ift. ledelse og pædagogik. Kvalitet i ledelse: fra 2017 har der været arbejdet med at styrke ledergruppen samt de enkelte ledere. Dette sker via lederudviklingsdage og ledernetværk samt ledelsesdialoger, suppleret med mere traditionelle ledermøder. Der er dog ikke en fælles forståelse af hvordan ledelse skal foregå, bl.a. fordi ledelsesopgaven ser forskellig ud i de forskellige dagtilbud. Der følges kommunale anvisninger for god forvaltningsskik jf. dagtilbudsområdets virksomhedsplan Kvalitet i det pædagogiske arbejde: Alle dagtilbud skal arbejde med udgangspunkt i udviklingsstrategien og virksomhedsplanens indsatser. Der føres pædagogisk tilsynsbesøg hvert andet år, med udgangspunkt i en pædagogisk funderet systematik, desuden er der udarbejdet en ramme for hvordan sprogindsatsen skal styrkes. Børne- og Skoleudvalget modtager virksomhedsplaner og tilsynsrapporter. Forældreoplevelser/Tiltag forældre kan sætte i gang/hvad der er brug for hjælp til: Det er de enkelte dagtilbud der skal udvikle på hvordan samarbejdet med forældre skal udvikles, dette er et tema i både virksomhedsplan og udviklingsstrategien. 20. Er der andre institutioner vi skal have fokus på rent økonomisk? Brillesøen, På Sporet, Roholmhaven og Stensmosen. 12

13 21. At vi snart får en sag vedr. daginstitutionerne (er ikke sikker på den kan vente til budget) som rummer følgende: Økonomi Der er udarbejdet en handleplan. Der er vedlagt som bilag 2. Børnetal Normeringsanalysen Legepladsernes kvalitet Daginstitutionernes kvalitet Styring af økonomi decentralt i hver institution eller decentralt hos Merete, eller kombi at de selv styrer men er afhængige af hinanden) De tre nye institutioner, herunder plan for hvordan vi håndterer at vi skal udfase to så vi kan bygge to nye i stedet 22. Ledelsesopfølgning på børne og skoleområdet jeg har brug for at komme tættere på status på økonomi, børnetal, personaleomsætning, sygefravær, herunder hvilke tiltag er der sat i gang på både på det overordnede men også ned på Der udvikles en fast struktur for hvordan BSU to gange årligt får et økonomisk overblik ift. dagtilbuddene samlet og enkeltvis, samt en fast tilgang til når nogle dagtilbud har budgetoverskridelser på mere end f.eks 2%, der indebærer en genopretningsplan og en orientering til BSU. 13

14 den enkelte institution. Jeg oplever nu for anden gang at vi først hører om udfordringerne i sidste øjeblik, og det er ikke tilfredsstillende. 23. KL rapport vedr. Rosenly de problemstillinger der rejses i denne vedr. hvordan ledelse, styring, pædagogiske kvalitet med mere hvordan læres der af dette i forhold til de øvrige institutioner dette vil jeg også gerne drøfte med jer. 24. Der angives i svaret, at der var 5 voksne til 44 børn på tidspunktet og at det anses for en passende normering i forhold til det fremmødte antal børn. Jeg vil gerne have forklaret disse tal hænger sammen med, at Albertslund Kommune i diverse statistikker på børnehaveområdet fremstår til at have en normering på mellem 6 og 7 børn pr. voksen (og omkring 3 børn per voksen på vuggestueområdet). Hvordan kan De anbefalinger der kan uddrages af KL undersøgelse omhandler: - ledelsens synlighed - ledelsens retning for arbejdet og dagtilbuddets værdigrundlag - uklare pædagogiske mål - praksis omkring arbejdets tilrettelæggelse - frihed til at sætte egne standarder for arbejdets udførelse - personalets samarbejde og opmærksomhed på børns trivsel - systematisk og koordineret arbejde med børn trivsel og udvikling - retningslinjer og redskaber til at sikre at alle børns udvikling bliver observeret - alene tid for medarbejdere Den normering, der fremgår under Budgetspørgsmål 17 i forbindelse med budgetproces 2019 er beregnet på tal, der går på helårsbørn sat op i forhold til fuldtidsansatte. Når man tager afsæt i en teknisk normering, så skal den dække et gennemsnit hen over en hel dag, hvor heltidsansatte dækker 37 timer om ugen og hvor åbningstiden er timer om ugen i BHU. Ved Vejen. BHU Ved Vejen har en åbningstid fra kl med et vejledende børnetal på 33 vuggestuebørn og 67 børnehavebørn. Til en gruppe på børnehavebørn vil der typisk være to voksne efter kl Den pågældende dag var der 44 børnehavebørn ud af 60 mulige tilstede, og der var 7 voksne frem til kl , hvor det personale, der havde åbnet institutionen, gik hjem. Herudover var der to voksne på ferie og en sygemelding. Til forståelse af normeringsdata fra Danmarks statistik: I statistikken indgår pædagogernes ferie i beregningen,, idet der tages udgangspunkt i antal fuldtidsårsværk, hvilket betyder at 14

15 et tal der på det omtalte tidspunkt ligger omkring 9 så teknisk set fremstå som passende? den tekniske normering er højere end det faktiske personalefremmøde i institutionen. Der ligger yderligere en betragtning om, at børnene også har ferie svarende til forældrenes/pædagogernes antal ferieuger. 25. Det fremgår tillige, at Ved Vejen ville have fået penge fra forsikringspuljen såfremt opbremsningsplanen ikke havde været indført. Hvor stort et beløb ville Ved Vejen i givet fald have fået tilført? Børnehuset ville for 3. og 4. kvartal have ansøgt om kr. Beløbet svarer til differencen mellem dagpengesatsen og den gennemsnitlige vikartimeløn. 26. Omkring oprykning af børn, så opfatter jeg svaret på mit spørgsmål som et ja, der oprykkes børn når der er behov for det! I Ved Vejen har der en periode været overvejende mange vuggestuebørn i forhold til børnehavebørn. Det giver pres på m2 i vuggestueafdelingerne, hvorfor der har været etableret rammer for de ældste vuggestuebørn i børnehaveafdelingen. Vuggestuenormering er fulgt med børnene. 27. Kan vi få en oversigt over de institutioner der slæber rundt på en gæld/overforbrug og hvilke beløb der er tale om? > Det er ved at udvikle sig til en shit storm vedrørende vores institutioner og skoler og hver gang bliver økonomien nævnt. > Jeg kunne godt tænke mig dette overblik for at vurdere Se Bilag 1 15

16 om vi skal fremsætte et forslag om eftergive gælden eller noget af den, så vi kan koncentrerer os om det, der er den rigtige grund til diverse svigt og dårlige historier. > Håber dette kan imødekommes, altså første del - oversigten > 16

17 Bilag 1 - Svar på spørgsmål 13 og spørgsmål 29 De seneste års overførsler er anført i skemaet nedenfor. Der er endnu ikke truffet beslutning om overførsel fra 2018 til 2019 af Kommunalbestyrelsen Beløb overført fra forrige års resultat Beløb overført fra forrige års resultat Beløb overført fra forrige års resultat Beløb overført fra forrige års resultat Beløb overført fra forrige års resultat Baunegård Brillesøen Damgården Hyldespjældet Kastanjen Lindegården På Sporet Roholmhaven Rosenly Solstrålen Stensmosen Storken Sydstjernen Søndergård Toftekær Troldehøj

18 Ved Vejen Bilag 2 Handleplan for Dagtilbud