En dag på kontoret. Løfter på plakaten. Naturvandring. Projekt om recovery

Transkript

1 30. september årgang Dansk Psykolog Forening 16 En dag på kontoret Psykologer i et kontorlandskab? Det lyder som en umulighed, men i Hillerød bruger man modellen med stor succes. Side 4 Løfter på plakaten Politikerne udstedte masser af løfter under valgkampen. Og nu piller man plakaterne ned. SIDE 3 Projekt om recovery Man tager nogle unge socialt udsatte og hjælper dem til et godt nok greb om tilværelsen. SIDE 10 Naturvandring Terapirummet behøver ikke have fire vægge. Man kan også gå ud på Knudshoved Odde. SIDE 16

2 30. september årgang Dansk Psykolog Forening Politikerne udstedte masser af løfter under valgkampen. Og nu piller man plakaterne ned. SIDE 3 Man tager nogle unge socialt udsatte og hjælper dem til et godt nok greb om tilværelsen. SIDE Psykologer i et kontorlandskab? Det lyder som en umulighed, men i Hillerød bruger man modellen med stor succes. SIDE 4 Terapirummet behøver ikke have fire vægge. Man kan også gå ud på Knudshoved Odde. SIDE 16 LEDER Vejen ud af trængslerne går naturligvis ikke over at straffe folk ind i job, der ligger uden for deres uddannelsesområde også psykologer skal arbejde med deres fag.løfter på plakaten En dag på kontoret Projekt om recovery Naturvandring Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening OK13, det er nu! B ølgerne efter folketingsvalget har ikke lagt sig, og det kan få konsekvenser for aftalesystemet. Vi må kalkulere med, hvordan det politiske system kommer til at påvirke parterne på arbejdsmarkedet, og hvordan økonomien kommer til at se ud. Forventningerne til den økonomiske udvikling har ændret sig siden sidste overenskomst det må også vi tage højde for. I de kommende måneder skal vi stille os i den position, vi skal bruge frem mod OK13. Og der er nok at tage fat på for os alle, for udgangspunktet er vanskeligt. Vi skal regne med et offentligt budgetunderskud på 100 mia. kr. i Aktiveringssystemet fungerer jævnt dårligt, efter at det i 2007 blev placeret i kommunerne. Med afkortningen af dagpengeperioden til to år og skærpelsen af kravet til genoptjening af retten til dagpenge presses de ledige hårdt under lavkonjunkturen. Hvad vil vore arbejdsgivere overhovedet have at tilbyde ud over en opfordring til at vise samfundssind? Der er muligheder, også i betrængte tider. Vejen ud af trængslerne går naturligvis ikke over at straffe folk ind i job, der ligger uden for deres uddannelsesområde også psykologer skal arbejde med deres fag, uanset konjunkturerne. Men efter- og videreuddannelserne kunne det være interessant at dykke ned i ved de kommende overenskomster. Der er hele det kompleks, der handler om ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Skal a-kasserne have en mere central rolle end nu i forbindelse med en beskæftigelsesreform? Hvad sætter man i stedet for efterlønnen, hvis den udfases? Osv. Vi indgår gerne i trepartsforhandlingerne og lytter til det politiske system, hvis det kan medvirke til at skabe bedre forhold på arbejdsmarkedet. Men de grundlæggende forhold på arbejdsmarkedet skal aftales mellem parterne. Det forventer vi respekteret så bliver det nemmere for os at hjælpe vore politikere. Også i 2013 og fremover. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: 9.600w ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Henrik Sønnike Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 18 10/10 28/ /10 11/ /11 25/11 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 VI LOVER Tiden efter plakaterne Efter 15. september 2011 er de fleste valgplakater fjernet. Men løfterne til vælgerne hænger stadig ved. K ort før folketingsvalget i 2007 lovede regeringen at afskaffe lukkedagene i daginstitutioner på almindelige hverdage. Løftet blev pudset af i 2009, hvor den daværende vicestatsminister kaldte det en stor dag for børnefamilierne, for lukkedagene er på vej i graven. Siden da er det kun blevet meget værre, og to tredjedele af kommunerne har nu flere end ti årlige lukkedage på hverdage. Valgflæsk? Ja, det kalder vi det, når løfterne ikke aktivt søges indfriet eller de på forhånd er politisk eller økonomisk urealisable. Vi har i den netop afsluttede valgkamp holdt øje med og noteret os løfterne fra alle partier. Ikke så meget kom til at handlet om de bløde sider, selv om økonomi, placering af supersygehuse og gratis peberspray til de ældre selvfølgelig har betydning for borgernes ve og vel. Her er samlet et lille udpluk af de blødere løfter, mærkesager og politikker. Noget vil nok blive realiseret, andet vil ende som lukkedagene. I 2015 er vi klogere. Hvad skete der, efter at plakaterne blev pillet ned? Jørgen Carl, redaktør Vil afskaffe samtaler på jobcentrene og aktiveringskurser. (Morten Østergaard, Rad. V.) Lover at hæve ældrecheck fra kr. til kr. om året. (Martin Henriksen, DF) Psykisk syge skal have bedre og hurtigere behandling. Hidtil har området været overset i forhold til fysiske sygdomme, men det skal være slut. (Lars Barfoed, Kons.) Garanti for hjemmebesøg til nybagte forældre og ret til en overnatning på hospitalet efter fødslen. (Mette Frederiksen, Soc.) Psykisk sårbare skal kunne melde sig som dårlige betalere for at undgå gæld, der koster dem boligen. (Özlem Cekic, SF) Vil forpligte skolerne på at give børn i 0. til 3. klasse én times motion om dagen. (Troels Lund Poulsen, Venstre) Der må højst gå 30 minutter, fra en patient ankommer på skadestuen, til patienten bliver tilset af en læge. (Villy Søvndal, SF) Livet skal være nemmere for dem, der lever med psykisk sygdom. Derfor afsætter vi 250 mio. kr. til en forbedret psykiatriindsats. (Programerklæring, Rad. V.) Partiet vil give en praktikpladsgaranti sammen med S, SF og resten af den røde blok, uanset om det bliver en rød eller blå regering efter valget. (Peter Skaarup, DF) Vi vil investere i et løft af det medicinske område og psykiatrien, så de store patientgrupper, der længe er blevet tilsidesat, også kommer hurtigere til. ( Soc. og SF) Vi vil i 2012 investere 35 mia. kr. mere i sundhed, end Nyrup gjorde. (Venstre) Danskerne betaler i udstrakt grad for medicin, psykologbesøg m.m. Vi foreslår, at der nedsættes en ekspertkommission, der går hele brugerbetalingsområdet igennem. (Rad. V.) Sundhedsvæsenet skal i al væsentlighed finansieres over skatten. Private sundhedsforsikringer skal ikke finansiere basale sundhedsydelser. ( LA) PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 TVÆRFAGLIGT Psykologerne stående, fra venstre Lise Eegholm og Anne Sofie Møller Sparre, siddende socialrådgiver Stine Gaard. Det store kontor summer konstant, ingen larmer, men stille er her ikke. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 TRIVSEL i det åbne landskab fotos: Henrik Sønnike I Hillerød sidder PPR-psykologer side om side med socialrådgivere, sundhedsplejersker og talepædagoger i ét stort åbent kontorlandskab. Efteruddannelse har givet dem et godt grundlag for at samarbejde tæt og tværfagligt. L ise logger på sin bærbare computer og slår sig ned ved hæve-sænkebordet ved vinduet, ansigt til ansigt med Stine. Lise Eegholm er PPR-psykolog i Hillerød Kommune, og ganske få centimeter skiller hende fra socialrådgiver Stine Gaard. Sammen er de en del af det tværfaglige team, som dækker distriktet Skævinge, Brødeskov og Uvelse. Lidt væk fra vinduet står tre arbejdsborde med front mod hinanden, og længere væk endnu tre. En række lave, hvide skabe, et til hver medarbejder, adskiller deres team fra de andre, som dækker kommunens øvrige distrikter. Fælles børn, fælles ansvar er den røde tråd i forvaltningens indsats for kommunens sårbare børn og unge. Alle medarbejdere i Familier og Sundhed arbejder i tværfaglige team, som består af psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, tale-hørelærere og fysioterapeuter. - Hvis jeg sidder til et møde ude på en skole og vi er i tvivl om, hvordan vi skal gribe en sag an, så plejer jeg at sige: Jeg sidder næsten og ånder vores familierådgiver i nakken, ville det være i orden, at jeg lige spurgte hende, hvad hun kan bidrage med her? På den måde føler vi os meget PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 ger arbejder de tæt sammen. Som i en sag med en dreng, hvor de både skulle lave paragraf-50 undersøgelse og visitere drengen videre. - Vi holdt alle møder sammen. En del af mødet handlede så primært om det psykologiske og om, hvor drengen skulle gå i skole, mens en anden del handlede om familien og om, hvordan vi kunne støtte den. Stine hjalp mig ved at stille gode spørgsmål, og samtidig kunne jeg også være der for moderen. Vi behøvede ikke gå til tre forskellige møder og det skulle moderen heller ikke, siger Lise Eegholm. - Hvis moderen har det rigtig svært i en sag, fordi barnet skal anbringes, tager jeg Lise med, så hun kan støtte hende. Så kan vi få god dialog med moderen om, hvad der skal til, for at hun har det ok med det, og hvad kan vi hver især bidrage, siger Stine Gaard. Mødes mere med borgerne Høje hæle smælder mod det lyse trægulv. Et par sommersandaler lister stille forbi. Fingre klaprer på tastaturer, en skuffe lukker, og tre medarbejderes dæmpede samtale brydes af en kort latter. Arbejdsområde vis hensyn står der på de hvide skilte ved indgangen til Familier og Sundhed på rådhuset i Hillerød. Det store kontor summer konstant. Ingen larmer men stille er her ikke. De fleste borde er som støvsuget for blomster, nips og billeder af børnene. En enkelt orkidé ser ud til at have vundet hævd på et bord, hvor bunkerne også er større end på nabobordet. Ellers er som et team, fortæller Lise Eegholm. - Efterhånden er det helt indgroet i vores arbejde, at jeg, en af de første gange jeg taler med en familie, spørger, om det er ok, at jeg også taler med psykologen, sundhedsplejersken, eller hvem det nu kunne være relevant at få med ind over. Når det er tænkt med fra starten, så ved borgerne, at det er sådan, vi arbejder, og at det er godt at have Lise med, fordi hun kan nogle andre ting end mig, supplerer Stine Gaard. - Det tværfaglige er jo både det, som foregår her på kontoret, hvor vi drøfter sager og udveksler informationer, når vi har fået samtykke til det, og det at gå sammen ud i marken og mødet med borgeren. Vi synes, det er helt naturligt at arbejde tværfagligt. Og den naturlighed bringer vi ud i marken, forklarer Anne Sofie Møller Sparre, som er faglig leder for psykologerne i PPR. Psykologen og socialrådgiveren arbejder naturligvis også på egen hånd, men i komplicerede børnesader ikke faste pladser i det store lyse lokale, som kan rumme 80 medarbejdere. Alle har et skab til deres ting og sætter sig der, hvor det passer bedst i forhold til opgaverne. Alle er her aldrig samtidig. Mange er ude til møder eller samtaler på skoler, i børnehaver eller hjemme hos familier. Andre holder møder i de separate mødelokaler. Og andre igen har søgt ro i de såkaldte solo-flexrum, der ligger i udkanten af det åbne landskab. Der er regler for telefonsamtaler, både af hensyn til kollegerne, som har brug for ro, og af hensyn til borgerne, som har brug for fortrolighed. Når en borger ringer og har brug for at tale, finder psykologen og socialrådgiveren et andet kontor. - Noget af det, jeg oplever, er, at jeg hellere laver en aftale med folk om at mødes. Det gør jeg måske lidt mere, fordi jeg ikke sidder på mit eget kontor og bare kan snakke. Og det er godt, for det gør netop, at jeg bliver synlig og tilgængelig og får mødt folk. - For mig har det også været en accept af, at det faktisk er en vigtig del af arbejdsflowet, at vi kan hive fat i hinanden, det er en del af det at arbejde tværfagligt. Så når én kommer og prikker til mig, er det ikke en forstyrrelse, det er en del af at være på arbejde på en tværfaglig arbejdsplads, siger Anne Sofie Sparre. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 - Vi har haft mange snakke i vores team om, at det også er ok, at man er ærlig nogle dage og ikke har overskud til at sige god morgen til alle, og at det er ok at sige: Kan vi ikke tage den snak i morgen? Det er ikke en afvisning, det er simpelt hen mit behov lige nu, siger Lise Eegholm. - Eller blive bedre til at sige: Er du her klokken 1 i stedet for at tage fat lige med det samme, indskyder Stine Gaard. Og Lise Eegholm fortsætter: - Man kan godt mærke de dage, hvor rigtig mange har hevet fat i én. Men når jeg ser på, hvor meget det giver, ville jeg ikke give det op. Det vigtigste er, at jeg mærker efter, og hvis jeg har brug for at sidde i et solo-flex rum, så går jeg derind. Narrativ uddannelse til alle Alle i Familier og Sundhed har været på tre dages efteruddannelse i at samarbejde om børn og unge i vanskeligheder. Det samme gælder samtlige lærere og pædagoger i kommunen. Hillerøduddannelsen kalder de selv det forløb, som har givet dem et fælles sprog og en fælles narrativ indgang til arbejdet. Uddannelsen er i øvrigt udviklet af kommunens PPR-psykolo ger, der også fungerer som undervisere. Begreber som agenthed, nysgerrighed, eksternalisering og identitetsskabelse skulle være på plads nu, og på det praktiske plan har medarbejderne trænet mødemodeller og samarbejde ved hjælp af cases og rollespil. Et af de vigtige budskaber er, at alle fortællinger skal i spil: både psykologens, sundhedsplejerskens, pædagogens og familiens. Som i en lagkage, hvor alle får et stykke. - Det gælder om at lade vores egne historier og fordomme ligge for en stund og være nysgerrige på de andre. Hvad er mors historie? Hvis ikke den kommer i spil, får vi jo ikke det fælles ansvar, vi er så optaget af. Én ting er at sidde fysisk sammen, men vi har måttet sande, at det ikke er gjort med det. Vi er også nødt til at finde ud af, hvordan vi faciliterer det samarbejde, når vi sidder sammen til møderne, siger Lise Eegholm. - Nu ved både lærerne og pædagogen og psykologen, hvad der foregår, når jeg som rådgiver siger: Hvad er jeres ønsker og drømme for det her barn? Vi får et andet udgangspunkt, og det bliver ikke et negativt forum, hvor forældrene føler sig angrebet, fordi de får at vide, at nu har deres søn igen ikke haft madpakken med. I stedet bliver det til et ønske om, at han får en god madpakke med og når forældrene ikke stejler på samme måde, kan vi få en dialog om, hvad der skal til, for at han kan få den madpakke, siger Stine Gaard. - Der er blevet investeret meget i uddannelse, fordi vi måtte sande, at vi skulle have et fælles udgangspunkt for at kunne samarbejde. Det er ikke en selvfølge, at man kan det, bare fordi man sidder sammen, mener faglig leder Anne Sofie Møller Sparre. Tværfaglighed tænkt ind fra start I 2008 flyttede en ny og større Hillerød Kommune ind i det nye rådhus i et erhvervsområde i byens udkant. Da medarbejderne rykkede sammen, blev det tværfaglige samarbejde tænkt ind fra start. For at gøre det lettere for medarbejderne i Familie og Sundhed at arbejde sammen om konkrete opgaver, skulle de også sidde sammen. Alle skulle være synlige og tilgængelige for hinanden. - Jeg har oplevet i andre job, hvor der ikke var det tætte samarbejde, at det kunne være svært at finde en dato, hvor de forskellige kunne mødes. Her er det lagt ind i en struktur på forhånd, så vi har vi mulighed for at mødes, hvis vi skal tværfagligt til værks i en sag. Og det ved de også ude i marken skolelederne, børnehavelederne, siger Anne Sofie Møller Sparre. Møderne i de tværfaglige team ligger fast i kalenderen hver 14. dag, og desuden mødes tovholderne for hvert team en gang om måneden. Det ved alle i afdelingen og det ved lederne og medarbejderne rundt omkring på kommunens skoler, vuggestuer og børnehaver. Da medarbejderne er i hinandens synsfelt hver dag, bliver mange sager vendt spontant over skrivebordet enten som en kort, anonym sparring eller mere direkte samarbejde, som kræver samtykke fra familien. - Hvis jeg får en sag med pige, som er blevet indlagt, kontakter jeg PPR-psykologen og aftaler, at vi skal være opmærksomme på pigen, så vi kan holde et skolemøde, når hun kommer tilbage. Så er PPR-psykologen klar over, at her skal vi måske gøre en ekstra indsats, når pigen kommer tilbage, siger Stine Gaard. - Det skulle vi jo også gøre, hvis vi sad på hver sin etage, men jeg sidder og tænker på andre kommuner, hvor de ikke arbejder sådan, og så tænker jeg: Bliver det altid gjort? Mailen er jo et skønt redskab, men min oplevelse er helt klart, at vi får taget mange flere snakke end i min gamle kommune. Der var det op til den enkelte at få etableret et godt og tæt samarbejde med familierådgiveren, som sad på en anden gang og faktisk også var placeret i en anden afdeling, siger Lise Eegholm. Hverken psykologen eller socialrådgiveren vil med andre ord bytte det tætte samarbejde og det åbne kontor for at få deres eget. Bille Sterll, journalist PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 NYE BØGER Marianne Grøndahl: Udstødt. Bogen består af portrætfotos af hjemløse: alkoholikere, stiknarkomaner, prostituerede. Her er ingen kanyler, intet beskidt inventar, ingen usle omgivelser. Det er ikke ynkeligheden, Marianne Grøndahl interesserer sig for, men menneskets indre, dets psyke og væsen, sporene af værdighed og stolthed, der er i ethvert menneske, uanset hvor hårdt tilværelsen har behandlet det. Små tekstbidder akkompagnerer billederne, episoder fra deres fortid eller nutid eller betragtninger over deres tilværelse. Gyldendal, 2011, 144 sider, 299 kr. indb. Malene Fenger-Grøndahl (red.): 11. september. Verdens tilstand ti år efter. I denne bog tegner danske forskere et kort over den verden, der trådte frem af Ground Zero. Økonomisk, politisk, socialt. I medierne, i vores kollektive erindring, i billedkunsten og i litteraturen osv. Et kapitel forfattet af lektor i psykologi Tia Hansen er helliget hændelsen som blitz-erindring husker vi sandt eller falsk? Aarhus Universitetsforlag, 2011,324 sider, 300 kr. Sigmund Karterud. Anthony Bateman: Mentaliseringsbaseret terapi. Redegør for mentalisering som et flerdimensionalt begreb. Principperne for MBT gennemgås. Det diskuteres, hvilke krav der bør stilles til psykoterapeutiske vurderingsskalaer. Udviklingen af en MBT-vurderingsskala beskrives. Derefter følger en detaljeret gennemgang af hvert af de 17 elementer i vurderingsskalaen. Hans Reitzels Forlag, 2011, 152 sider. 200 kr. Charlotte Højholt (red.): Børn i vanskeligheder. Forfatterne har fulgt børn i vanskeligheder på tværs af deres liv blandt andet i skoler, SFO, specialklasser, familieklasser og en døgninstitution for familier. I bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver, hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og visitationsprocesser. Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 248 sider, 278 kr. Irene H. Oestrich: Find livsglæden igen. Opskriften på lykken findes i tankerne. Derfor er det også i tankerne, vi skal starte, hvis vi savner glæde og overskud i livet. Psykolog Irene Oestrichs selvhjælpsbog giver dig recepten på, hvordan du overvinder e triste tanker og følelser. Den bringer ny indsigt og forståelse i vores indre psykiske liv og skaber respekt og accept af sindets mere kringlede sider. Politikens Forlag, 2011, 188 sider, 250 kr. Anne Stokkebæk: Korttidsterapi i grupper. En både teoretisk, metodisk og praktisk tilgang til korttidsterapi i grupper. Bogen omhandler psykologiske teorier og begreber om gruppen, individet i gruppen og gruppeterapi, gruppeterapeutiske metoder og praktiske foranstaltninger omkring gruppeterapien. Bogen er tænkt som inspiration for bl.a. psykologer, der arbejder inden for en anden referenceramme end den dynamiske. Hans Reitzels Forlag, 2011, 267 sider. 268 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

9 I KORT FORM Vilde med ydernumre Mellem 100 og 150 ansøgere er normen, når der slås ledige ydernumre op til psykologpraksis. Men alle rekorder er slået med den ansøgningsrunde, der udløb 9. september Hele 392 ansøgere bejler til de 57 ydernumre, der skal besættes fra årsskiftet. Inden udgangen af november får ansøgerne besked om fordelingen fra de forskellige regioner. bvp & jc Handlingsplan skal sikre psykiatrien Psykiatrien i Danmark er så underprioriteret, at den ny regering må genoprette området. Kun en egentlig national handlingsplan vil med sikkerhed resultere i en moderne og effektiv psykiatri i Danmark. Det mener formændene for Dansk Psykolog Forening, Bedre Psykiatri, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, som har forfattet et fælles synspunkt i Jyllands-Posten 19. september Vi ved, at psykisk sygdom skal opspores tidligt og behandles hurtigt. Vi ved, at ventetid forværrer psykiske sygdomme. Derfor vil en national handlings- plan være den nødvendige håndsrækning til nogle af de mest oversete patienter i det danske sundhedsvæsen. Der er behov for at hæve ambitions niveauet for hele psykiatrien, hedder det i indlægget. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har anslået, at psykiske sygdomme årligt koster det danske samfund 55 mia. kr. Langt størstedelen af de mange penge taber vi til førtidspensioneringer, lange sygefravær og nedsat produktivitet blandt danskere, som ikke har fået (færdig-)behandlet deres psykiske lidelser. jc Atter nyt fra IQ-fronten Den tidligere psykologiprofessor Helmuth Nyborg mænd har højere IQ end kvinder er atter kommet under anklage for uredelighed. Ifølge dagbladet Information har forskere ved Aarhus Universitet indklaget Nyborg for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, i anledning af en artikel, hvori han påstår, at den gennemsnitlige IQ i Danmark vil falde med årene, fordi andelen af efterkommere af indvandrere fra såkaldte lav-iq-lande vil stige og til sidst udgøre et flertal i befolkningen. Som dokumentation for sin påstand bruger Nyborg en annuitetsmodel og henviser til tal fra Danmarks Statistik og FN som kildemateriale. Anmelderne betegner modellen og fremskrivningen af tal som misvisende. jc En boble kaldet ADHD Synes man, at al den snak om ADHD er for meget, eller holder man af en grov (?) provokation, bør man gribe Berlingske fra 15. september 2011 valgdagen og læse kronikken. Den er skrevet af psykolog Finn Korsaa og handler om, hvad han betegner som ADHD-boblen. Her opregner Korsaa nogle af de tidligere bobler i psykologiens historie. Fra begyndelsen af 1970 erne primalskriget, hvis idé var, at man kunne skrige sig til et nyt og bedre liv ved at genartikulere det urskrig, man som spædbarn havde måttet undertrykke. Genhører man John Lennons sang Mother, vil man forstå ernes parallel var incestboblen der myldrede det ifølge Korsaa med eksperter, der kunne tilbyde hjælp til at komme i kontakt med fortrængte incestuøse overgreb. Hypotesen var den, at hvis man havde problemer i voksenlivet, så var det nok, fordi man som barn havde været udsat for seksuelt misbrug. Og nu befinder vi os ifølge kronikøren midt i ADHD-boblen. Den har, mener Korsaa, med ét slag gjort Emil fra Lønneberg til patient og har fritaget forældre for ansvaret for at opdrage deres børn. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 PILOTPROJEKT Social recovery og personlig Om hvordan man kan hjælpe unge socialt udsatte i socialpsykiatrien til at udvikle og danne deres almene menneskelige tilværelseskompetencer og dermed få et godt nok greb om tilværelsen. S ocialt udsatte har svære problemer af sundhedsmæssig, psykologisk, social eller økonomisk art. De har vanskeligt ved selv at løse og håndtere deres problemer. Hvad der gør dem særligt udsatte, er imidlertid, at de har svært ved at modtage hjælp fra omgivelserne. Derfor er de truet af social eksklusion med risiko for at miste de fællesmenneskelige kvaliteter i en god nok tilværelse. Folketinget har i 2001 vedtaget at gøre recovery til det overordnede princip i indsatser over for sindslidende socialt udsatte personer. Recovery betyder, at den enkelte kommer sig på en eller anden måde. Ikke nødvendigvis sådan, at man kommer sig fuldstændig fra sin sindslidelse, men socialt og personligt, så at man bliver i stand til at klare sig i dagligdagen og på lige fod deltage i hverdagslivet og samfundslivet. Nye studier (fx Nyklícek et al. 2010) har vist, at en almen psykologisk mindedness øger evnen til at håndtere tilværelsen. Begrebet dækker over, at man har en almindelig opmærksomhed på de psykologiske sider af tilværelsen: Hvad tænker man, hvad føler man, hvad vil man gerne, og hvad får man gjort. Det er netop et sådant mindset, der er kernen i dette at have gode nok tilværelseskompetencer. Andre nye studier (fx van der Gaag 2011) har påvist, at forløb, der udvikler og danner sociale kompetencer og forståelse for egen situation, har fine kosteffektive resultater med hensyn til trivsel og symptomreduktion i forhold til behandling som sædvanligt (indlæggelse, medicinering, samtaler med personale etc.). Tilværelsespsykologien, der er udviklet på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, handler netop om den psykologiske mindedness og de grundlæggende kompetencer, hvormed mennesker i almindelighed kan få et godt nok greb om tilværelsen (se fx Bertelsen 2010). Sådanne kompetencer ligger til grund for, at den enkelte alt efter situation og opgave kan udforme specifikke kompetencer til at håndtere tilværelsens psykosociale, økonomiske og sundhedsmæssig opgaver. Tilværelsespsykologien drejer sig også om, hvordan socialt udsatte, blandt andet i socialpsykiatrien, får et godt nok greb om en tilværelse, der også har form af inkluderende social og personlig recovery. Den centrale tilværelsespsykologiske pointe er derfor, at udsattes herunder også socialt og sindslidende udsattes inkluderende recovery processer ikke i udgangspunktet skal forstås med særlige diagnostiske eller kliniske begreber, men derimod på baggrund af nøjagtig samme generiske tilværelseskompetencer som dem, alle andre har. Socialt udsatte har svære problemer af sundhedsmæssig, psykologisk, social eller økonomisk art. De har vanskeligt ved selv at løse og håndtere deres problemer. Den, der mangler de specifikke kompetencer til en lang række konkrete tilværelsesopgaver, har svært ved at få tilværelsen til at fungere. Har personen trods alt de generiske kompetencer, så har han gode muligheder for at udvikle og danne de fornødne specifikke kompetencer i konkrete opgavespecifikke, lærende samspil SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 modelfotos: scanpix Mere materiale En fyldigere udgave af artiklen med flere data kan hentes på Her er der også flere oplysninger og henvisninger til litteratur. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 med omgivelserne. Men har personen end ikke de fornødne generiske kompetencer, vil sådanne konkrete lærende, udviklende og dannende forløb kun vanskeligt eller slet ikke kunne sættes i værk. I så fald er han i alvorlig grad udsat og i bevægelse mod yderligere eksklusion. Den særlige tilværelsespsykologiske pointe er derfor, at udvikling og dannelse af de generiske tilværelseskompetencer hjælper den enkelte til at få et godt nok greb om egen tilværelse uanset baggrund, livshistorie eller diagnose. Den anvendelsesorienterede del af tilværelsespsykologien handler om forløb, der kan iværksætte et sådant udviklings- og dannelsesforløb. Tilværelsespsykologiske forløb Det tilværelsespsykologiske forløb kan kort karakteriseres ved arbejdet med følgende almenmenneskelige generiske tilværelseskompetencer: Vores greb om tilværelsen drejer sig om nogle fundamentale dimensioner i tilværelsen: (a) At kunne deltage som aktør i egen og fælles tilværelse. (b) At kunne reflektere over og evaluere egne og andres deltagelse, væremåder og handlinger. (c) Mentaliserende at kunne sætte sig ind i både egen og andres tanker, følelser og hensigter. Endvidere også at kunne se meningen og hensigter i og med det samfundsmæssige liv og de sociale institutioner og foranstaltninger omkring én. Grebene i sig selv drejer sig om at kunne og ville håndtere disse opgaver. Endvidere at kunne få øje på og gribe de foreliggende muligheder og betingelser for en god nok tilværelse samt at kunne se og modtage den hjælp og støtte, der ydes fra omgivelserne. Og i sidste ende: At handle, dvs. at få gjort noget ved sin tilværelse. På det grundlag har Bertelsen (artiklens hovedforfatter, red.) udarbejdet et standardiseret forløb over 12 sessioner. Forløbet understøttes af en omfattende forløbsguide, klientens arbejdsbog (til optegnelse af de øvelser, der er knyttet til hver session), terapeutens arbejdsbog (til kvalitative procesoptegnelser) samt assessmentskemaet TPGgot der med 50 spørgsmål afklarer, hvordan det står til med klientens greb om tilværelsen. Et pilotprojekt Dette forløb er blevet testet i flere pilotprojekter. Senest med fem unge, alle i tyverne, tilknyttet socialpsykiatrien i Mariagerfjord Kommune. Klinisk set var de unges diagnoser fordelt over skizofreni, borderline personlighedsforstyrrelse, bipolar lidelse og svær social angst. Forløbet blev gennemført af tre behandlere, der var psykologistuderende fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Disse havde forinden gennemgået et kursus i tilværelsespsykologiens teori og metode og fik under hele forløbet ugentlig supervision. De fem unge deltagere var alle meget motiveret for at være Tabel 1. Assessment-skema for Tina Før forløbet Efter forløbet Ændring: Udvikling i grebet om tilværelsen Vil Kan Mulighed Støtte Gør Position 5,3 6, Refleksion 4,3 6,2 + 1,9 Perspektiv 5,1 6, Kommentar Tina oplever, at hun er bedre motiveret til at få greb om tilværelsen. Tina oplever, at hun i højere grad kan og ved, hvad der skal til for at få et godt nok greb om tilværelsen. Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se de faktisk foreliggende mulighedsbetingelser omkring sig. Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se den faktiske støtte og hjælp hun kan få fra omgivelserne Tina får i højere grad rent faktisk gjort noget ved at realisere nogle af sine projekter i tilværelsen. Tina oplever at hun er blevet bedre til at positionere sig som deltagende aktør i sin egen og fælles tilværelse Tina oplever, at hun er blevet bedre i stand til at forholde sig evaluerende til sine aktiviteter i tilværelsen Tina oplever, at hun er blevet bedre i stand til at forholde sig mentaliserende i egen og fælles tilværelse Tinas oplevelser af eget greb om tilværelsen bedømt med assessment-skemaet TPG got. Tallene angiver gennemsnitlig score på en 7-punktsskala før og efter det tilværelsespsykologiske forløb. Der er positive forbedringer på alle punkter. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 med. Et tilværelsespsykologisk forløb er meget anderledes end det, de er vant til: Det er ikke diagnostisk/psykoedukativ orienteret og i det hele taget ikke sygdomsorienteret. Tværtimod tales der om helt almindelige ting, som vedrører deres tilværelse i dagliglivet. Det tog deltagerne lidt tid at knække koden. De opdagede, at de tilværelsesopgaver, de tumler med, ikke bare er endnu et symptom på deres egen sygdom, men tvært imod noget helt almenmenneskeligt, noget, alle mennesker i grunden står over for. De oplevede det især givtigt at se, at andre unge grunder over de samme ting. De gav udtryk for, at de netop savnede jævnaldrende at tale om helt almene tilværelsesproblematikker med. De havde mistet mange af deres tidligere venner, som måske også var rejst til andre byer. Des mere rart var det at være i denne gruppe af jævnaldrende, hvor netop de almene livstemaer var på dagsordenen. De understregede det vigtige i, at de havde fået talt om tilværelsestemaerne i deres eget sprog. På hver deres måde havde de unge et godt forløb. Eksempler: Tina og Lise Her har vi udvalgt et par af forløbene som illustration: Assessment-skemaet TPGgot gav et fint udtryk for Tinas bevægelse og udvikling af tilværelseskompetencer (se Tabel 1). Det viser, at hun i løbet af projektet har fået et bedre greb om tilværelsen. Hun oplever i højere grad, at hun vil og kan forholde sig til vigtige tilværelsesopgaver. I kombination med at hun også oplever bedre at kunne få øje på sine muligheder samt hjælp og støtte, får hun rent faktisk realiseret nogle af sine projekter. Fx boede hun ved begyndelsen af forløbet hos sine forældre. Hun magtede ikke at bo og have en dagligdag i sin egen lejlighed. Sidst i forløbet fik hun i høj grad mod på at flytte tilbage til lejligheden, og hun havde mod på at påbegynde på en VUC-uddannelse. Assessmentet viste endvidere en udvikling af grebet om tilværelsen på grundlag af de centrale kompetencer med hensyn til at deltage (position), at evaluere (refleksion) og at mentalisere (perspektiv). Forløbet giver også mulighed for at arbejde særligt med bare én af tilværelseskompetencerne. For Lise blev særligt mentaliseringstemaet omkring at sætte sig ind i, hvad andre tænker, føler og vil betydningsfuldt. I den session, hvor hun fordybede sig i dette tema, brød hun grædende sammen. Hun oplevede, at hun altid misfortolkede, hvad selv gode venner sagde og gjorde, og nogle gange blev hun sur på sine forældre, selv når de egentlig havde forsøgt at være søde ved hende. Hun frygtede, at det skulle blive ved sådan hele livet. Behandleren besluttede, at der ikke skulle laves nogen øvelse til næste gang, men at det var selve samtalen om dette sårbare emne, der i grunden var øvelsen. Sammen gennemgik de nogle af de situationer, som Lise havde oplevet, og hjalp hinanden med at finde en andre måder at tolke, hvad de andre havde tænkt og ment. Det blev fremover et gennemgående tema for Lise først at stoppe op og i det hele taget blive opmærksom på, om hun måske har en mentaliseringsopgave i den situation, hun aktuelt befinder sig i. Der er ingen tvivl om, at det tilværelsespsykologiske forløb for de unge udsatte var meningsfuldt og givtigt. Forløbet blev i stigende grad motiverende for alle fem, efterhånden som de knækkede koden. Da de arbejdede med helt konkrete temaer fra deres eget dagligliv, kunne de begynde at se, at de faktisk var aktører i og selv kunne være med til at få greb om egen tilværelse. De unge fik udviklet og dannet deres egne almenmenneskelige generiske tilværelseskompetencer. De fik deres egne ord og begreber for de almene tilværelsesopgaver, de stod over for og øvede sig til. Tilværelsespsykologien må på den baggrund formodes at kunne give bidrag til at forstå såvel udsathed som personlig og socialt inkluderende recovery. Preben Bertelsen, professor MSO, Louise Harboe, Pernille Pinderup Jeppesen, Rasmus Jølberg, psykologistuderende Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Frank Lundum, cand.psych., chef for socialpsykiatri og misbrug, Mariagerfjord Kommune litteratur Bertelsen, P. (2010): Aktør i eget liv. Om at hjælpe mennesker på kanten af tilværelsen. København, Frydenlund. Nyklicek, I., Poot, J.C., & Opstal, J. van (2010). Psychological mindedness in relation to personality and coping in a sample of young adult psychiatric patients. Journal of Clinical Psychology, 66(1), van der Gaag, M., Stant, D., Wolters, K., Buskens, E. & Wiersma. The British Journal of Psychiatry 2011 (198), PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 UNDERSØGELSE FRISKE DATA OM BRUG AF TEST Psykologers holdninger til brug af psykologiske test er selv blevet testet. Hele undersøgelsesmaterialet lægges frem. E r psykologer bekymrede for, hvordan psykologiske test bruges i Danmark? Kan test overhovedet bruges til noget? Giver computertestning større fordele end papir og blyant-testning? Bør der være mere regulering af testbrug? Skal Dansk Psykolog Forening være mere aktiv og arbejde for regulering og forbedring af testbrug? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, Dansk Psykolog Forening har stillet i en undersøgelse af psykologers holdninger til test og testanvendelse. Der var spørgsmål inden for områderne: bekymring om ukorrekt testbrug, regulering af test og testbrug, testning over internet, vurdering af testbrug og viden og oplæring i testbrug. Næsten psykologer har indgået i undersøgelsen. Nedslag i svarene Svarene tyder på, at der blandt psykologer er en vis bekymring for, hvordan test anvendes. Det gælder mindst på PPR-området og mest inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område og psykiatrien/det kliniske område. Den største grad af bekymring udtrykkes i forhold til fortolkning af testresultater, altså om testbrugere undlader at tjekke ens egne fortolkninger med andres fortolkninger, og om de foretager fortolkninger, som går videre end testens begrænsninger. Bør der være mere regulering via lovgivning, standarder, bestemmelser om hvem der må anvende test med mere? Der er i hvert fald blandt svarerne et udtalt ønske om mere regulering i forhold til testbrug. Der ses behov for lovgivning for at kontrollere alvorligere misbrug af test. Der bør være begrænsninger i, hvem der må anvende psykologiske test. Det skal være muligt at gennemtvinge standarder på testområdet samt etableres certificeringsordninger akkrediteret af den europæiske psykologføderation, EFPA. Regulering og kontrolforanstaltninger ses ikke som hindrende for udvikling af nye idéer og procedurer. Holdningen er helt tydeligt den, at man bør være kvalificeret psykolog for at anvende psykologiske test. Undersøgelsen bekræfter, at testning over internet eller ved brug af computere har været i meget stor vækst de seneste ti år. Det gælder i særlig grad inden for erhvervstestområdet. En markant større del af arbejds- og organisationspsykologerne er enige i, at computerbaseret testning i stigende grad erstatter manuel testadministration, end det gælder for andre områder. De finder, at hvis der administreres korrekt, så kan internetbaseret testning i meget høj grad medvirke til forbedring af kvaliteten i testadministration. De flittigste testbrugere befinder sig i PPR, viser undersøgelsen. Flere end ni ud af ti anvender jævnligt test, det samme gælder godt halvdelen af de øvrige klinikere og knap halvdelen af arbejdsog organisationspsykologerne. De fem mest anvendte test er WISC (55 %), WAIS (32 %), Rorschach (22 %.), WPPSI (16 %) og BRIEF (14 %). Lars Michaelsen, konsulent, Dansk Psykolog Forening Baggrund Undersøgelsen blev gennemført i marts Spørgsmålene blev udsendt til i alt medlemmer, som foreningen har adresse på. Der indkom besvarelser. Det samlede, meget omfattende datamateriale er frit tilgængeligt på > Profession og Fag > Undersøgelse > Holdninger til test. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 KLUMME Alle skal være unikke V i er vilde med at være unikke. Det gælder i vores valg af arbejde, valg af skole for vores børn, valg af bolig, mad, sportsgren mv. Når almindelig sportsudøvelse og motion nærmest er gjort synonym med at være rigtig dansker og vi daglig ser hr. og fru Danmark motionere på gader og stræder, er vi derfor nødt til at ty til mere ekstrem udøvelse af sporten, hvis vi vil ses som unikke. Ønsket om at være speciel og unik kan også ses på vores krops udseende: Vi vil gerne have den æstetisk set smukke krop. I sundhedens og individualismes tidsalder bliver den smukke krop den trænede, kontrollerede og tidsbearbejdede krop. Hvad er bedre til at vise, at du reproducerer både sundhed og individualisme, end en trænet krop, der har været udsat for stor kontrol? Også madens verden præges af stigende ekstremisme. I dag ser vi ikke kun teenagepiger, der spiser for meget (overspisning) og kaster op (bulimi) eller helt holder op med at spise (anoreksi), i dag kan man lide af frygten for at spise usund mad (ortoreksi). De to sidste spiseforstyrrelser har ud over et stort fokus på kontrol det til fælles, at de ligesom ekstremsporten ville befinde sig i det normale felt, hvis ikke engagementet var ekstremt (ved enten at spise for lidt, slet ikke eller for sundt). I psykologien kædes en ekstrem trang til kontrol ofte sammen med antagelsen om, at man mangler kontrol i sit øvrige liv. I individualismens tidsalder får kontrol således paradoksets karakter: I takt med at vi mister mere og mere kontrol i hverdagslivet med de utallige valg, vi konfronteres med bliver trangen til at kontrollere kroppen gennem mad og motion større. Et kontrolleret lidelsesprojekt Er de spiseforstyrrede kvinder mon den feminine variant af ekstremsportens mænd, der udsætter sig selv for samme kontrol gennem diæter, træningsrytme osv.? Begge gruppers lidelse og styrke er en (for) stærk vilje og en (for) stærk trang til udøvelse af kontrol: det kræver ekstrem vilje og udholdenhed at nægte sig selv mad, at gennemføre ortoreksi-patientens sundheds -livsstil og at træne sig op til maraton ens eller ironman ens timelange lidelsestest. Man kunne derfor også mene, at begge grupper i virkeligheden er vor tids superborgere? De om nogen evner at kontrollere sig selv og vise viljestyrke to værdier, som hyldes i det individualiserede samfund. I stedet bør vi se kritisk på netop de værdier, som det individualiserede sundhedssamfund hylder. Vilje og kontrol har ædt sig ubemærket ind på arbejdspladserne, i skolerne og nu også i vores privatsfære når vi dyrker sport i fritiden og skal kokkerere i køkkenerne og for ekstrem-gruppernes vedkommende også helt ind i psyken. Kontrol og viljestyrke er ikke længere blot politiske og jobmæssige mantraer for, hvordan vi som borgere skal agere i samfundet og dets institutioner/ arbejdspladser. Nogle af vore medborgere har taget værdierne til sig i en grad, hvor normale aktiviteter som motion og mad har fundet sit (ekstreme) viljes- og kontroludtryk, der næppe bør sætte standarden for fremtidens indhold af det gode liv. Det stærke værdibaserede krav om individualisme og unikhed skaber paradoksalt nok det modsatte: Vi vil alle være slanke og i god form og bære på en krop, der udviser kontrol og vilje, men eftersom det er et projekt for mange, så tvinger individualismen os ud i ekstremerne for at nå denne idealtilstand. Spørgsmålet er, om vi vil have et samfund, hvor lykkefølelse og idealet for det gode liv er reduceret til et kontrolleret lidelsesprojekt, der kort sagt handler om, at man skal presse sig selv og sin krop til det yderste? Nanna Mik-Meyer, antropolog lektor ved Institut for Organisation, CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 IN NATURA foto: Colourbox VANDRING PÅ ODDEN Terapirummet behøver ikke have fire vægge. Supervision, terapi og coaching kan ude i naturen kobles med helhedsprægede værensoplevelser. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 J eg går tur med supervisander, klienter og ledere ud i et udvalgt landskab, Knudshoved Odde i Sydsjælland. Hvorfor? Et udsagn fra en deltager kan hjælpe på vej: Det var fantastisk at opleve naturen, samtidig med at vi havde nogle gode og dybe samtaler, hvor der ikke var behov for at holde noget tilbage, hverken i forhold til omgivelserne eller menneskene. Den oplevede natur kobles sammen med gode, dybe samtaler. Samtidig, som om de to forhold er ét. Som om hun siger, at naturen gav samtalerne dybde. Og ikke alene dybde, men også en frihed til ikke at holde noget tilbage. De fire vægge er væk, og samtalerummets vidder giver luft til at bringe alt frem. Interessant er det, at dette sker både i forhold til omgivelserne, altså naturen, og i forhold til de mennesker, der er til stede. I dagligdags vendinger kan vi tale om tillid, men kobler vi det sammen med, at det netop er denne leder, der har ladet ur og mobiltelefon blive hjemme, og som fornemmer helheden og det tidløse, aner vi, at der også er andet på færde end tillid. Måske er der tale om ophævelse af bindinger og dermed tale om en indtræden i noget større? Hvad der sker, er, at hun gennem en forening med naturen opnår en følelse af autencitet uden forbehold med os to andre deltagere i turen. Det er naturen og oplevelsen af den, der giver samspillet og indholdet en ny dimension, en ny og større helhed. I det åbne landskab Hvad er det, der sker, når vi står og går i det åbne landskab? Jo, kroppen bliver en mere aktiv deltager og medskaber af de psykologiske processer, der foregår i den enkelte, end det sker i terapilokalet, i supervisionslokalet eller i mødelokalerne med ledere og medarbejdere. Kroppen bliver en mediator mellem verden og bevidsthed (Olsen 2003). Og det er gennem sanserne, at kroppen får sin medierende funktion. Gennem sansemæssige input fra omgivelserne, som i dette tilfælde er naturen, tilføres bevidstheden noget mere, fx tempo og rytme. Typisk begynder en gåtur på Odden i et vist up-tempo, som efterhånden bliver roligere, mere afslappet, og der finder en harmonisering sted mellem de gående. Olsen (ibid.) taler om, at han i perception finder en rytme eller mening. Tempo- og rytmeafstemning sker naturligvis også i større eller mindre grad under andre samtale- og samværsformer end på gåture i naturen. Afstemningen synes imidlertid mere påfaldende, og bevidstheden om det indtrufne sker hurtigt og let. De gående finder sammen ind i en rytme og afstemning, eller rytme og afstemning finder de gående. Dette opleves som meningsgivende. Kroppen og dermed sansning er altså en central faktor på gåturene, og sansningen aktiveres og øges hurtigere og lettere på gåture i naturen frem for i ikke-naturgivne omgivelser. The embodied being Der hersker forskellige opfattelser af, hvad sansning bevirker. Olsen taler om, at sansning er intentionel (Olsen 2003), Løgstrup at sansning og følelser er uløseligt forbundne (Løgstrup 1983) og Bertelsen (1994) argumenterer for, at neutral iagttagelse er mulig. Fælles for de tre forfattere er, at sansning gør noget ved os, at vi gennem sansning kommer i kontakt med vores indre. Bertelsen adskiller sig fra de to andre ved at postulere, at vi gennem bevidsthedstræning kan neutralisere vores sansning, så sansningen forbliver ren sansning uden tilknytning til tanker eller følelser. Men normalt vil en sansning altså forbindes med indre tilstande. Feeling arises from contact. Feeling has, as it s basis, one of the six senses (Varela 1991). Vi er nu fremme ved, at noget af det, der sker ved at gå i naturen, er, at følelserne bliver aktiveret gennem kroppens sansning, herunder sansning af tempo og rytme. Måske ikke kun tempo og rytme mellem de gående, men også mellem de gående og naturen. May har givet et eksempel på det sidste, nemlig forholdet mellem det sansende menneske og naturen. I My Quest For Beauty beskriver han, hvordan han i intens iagttagelse af Mount Blanc gennemgik forskellige faser, og han beskriver oplevelsen på følgende måde: This embodied being took me out of myself. Beyond living and dying. The feeling was oceanic, as Freud and Einstein would say. I was my participation in Being of the universe (May 1985). Eksemplet illustrerer den enorme kraft, påvirkningen har på May. Påvirkningerne er nærmere beskrevet i de faser May gennemgår og er blandt andet påvirkning af form og farver. Imellem May og naturen sker tempo- og rytmeskifte i forhold til form og farver. Merleau-Ponty (1970) har beskrevet det samme på følgende måde: Sanseopfattelsen er ikke en rekonstruktion af tingene. Den er et virkeligt fællesskab med dem, en kommunion, et intimt samvær. I forhold til samtaler, det være sig terapeutiske, supervisionsmæssige eller coaching i indendørs rum, bliver naturen på gåture PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 en tredjepart, der blander sig i sanseinput og processer. Tempo, rytme, form, farver og meget mere som lyde, dufte, vind, underlagets beskaffenhed indgår i og speeder de indre processer op. Ikkesproglige og ikke-rationelle processer kommer til at fylde mere i samtalerne i naturen end i lokalerne. Ubevidste processer og følelsesmæssige oplevelser bliver sat ind i en mere helhedsorienteret kontekst. Afdelingslederen fandt på hjemturen en gren, som hun spontant tog med hjem og anbragte på sofabordet. Det æstetiske og det kreative På mine ture til Odden sammen med forskellige mennesker opfordrer jeg dem altid i forvejen til at fotografere. Denne opfordring er i sig selv nok til, at deres blik for stedets skønhed skærpes. Det æstetiske bliver en del af oplevelsen. En finder en sten, en anden en afbarket gren, som de tager med hjem. Grenen ligger i længere tid på sofabordet. Æstetikken taler i sit eget sprog i længere tid og bliver en aktiv dimension i samtalerne også efterfølgende. Ifølge Jacobys (1999) opsummering af Løgstrup skyldes det, at mennesket har en sensory, aesthetic basis. What comes to us through our senses, what impresses us, is value-laden. It has a bodily-anchored emotionality. It ties us together with everything around us. I flere tilfælde har mine medgående og jeg efterfølgende arbejdet med det æstetiske, som det kan komme til udtryk i form af et digt, i billeder, der er taget på turen, eller ved at der bliver refereret til et bestemt stykke musik, som indtrykkene på turen har fået personen til at høre igen og igen. Med Jacobys ord er dette et udtryk for call and response. Noget en streg, en farve, en tone kalder: Her er jeg, hvor er du? Der etableres en dialog mellem det og mig og så er du nødt til at lytte efter. Så er du nødt til at lægge din forestilling om, hvad du burde lave, til side. (Jacoby 2011). I forbindelse med gåturen til Knudshoved Odde kan det være grenen, fotoet, digtet eller en melodi, der kalder. Det er nu muligt at svare på, hvad det er, der foregår på gåturene på Odden. Nogen fandt en gren Ved hjælp af en fænomenologisk tilgangsvinkel er det muligt at koble sansningen af naturen med kroppen som mediator dels til SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 følelserne, dels til den æstetiske oplevelse. Ofte ubevidste registreringer som tempo, rytme, form, farver, lyde, dufte, vind, underlagets beskaffenhed m.m. tilføjer en ekstra dimension til det normale samtalerums begrænsende fire vægge. Sanseindtryk og følelsesmæssige oplevelser bliver sat ind i noget større, i en helhedsorienteret kontekst. Hertil kommer æstetikken via en øget opmærksomhed på det skønne ved og i naturen. Det æstetiske forøger virkningen af gåturene ved, at indtrykkene fra gåturene appellerer til, at den enkelte ofte forsøger at udtrykke sig i et andet sprog end det talte, nemlig i et kunstnerisk udtryk, det være sig i digt, maleri, foto, eller anden kreativ, kunstnerisk aktivitet. Den enkeltes udbytte af samtalen forøges dermed med tillæg af en ekstra, ikke-sproglig dimension. Dybde, autenticitet, helhed og det tidløse får form. I oplevelsen af en større helhed kan den vandrende se nogle facetter, der mangler i det daglige. Hele personen kommer i spil, situeret kropsligt i og med verden. Det kropslige aspekt giver adgang til erkendelser, som sproget og den rationelle tanke ikke kan fange. Et eksempel: På en oddetur med to afdelingsledere fra en skole, der huser ADHD- og autistelever, har den ene leder valgt at tage af sted uden ur og mobiltelefon. Under frokostpausen, hvor vi sidder og ser ud over et engdrag, opdager hun, at hun ser landskabet i sin helhed, og at der ikke indgår tid i hendes bevidsthed. Efterfølgende formulerer hun, at det er godt for eleverne med den megen struktur på skolen, men at lærerne i længden bliver suget med ind i dette tids- og strukturtyranni. Både ledergruppen og lærergruppen kommer til at mangle en facet i tilværelsen, nemlig det oplevelsesmæssige, helheden og det værensmæssige. Afdelingslederen fandt på hjemturen en gren, som hun spontant tog med hjem og anbragte på sofabordet. Morten Hansen, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi, nmhansen@mail.tele.dk litteratur Bertelsen, J.: Nuets himmel. Borgen Hansen, F.T.: At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Hans Reitzel Olsen, J.: Sansning, følelse, krop, bevidsthed: Jens Olsen. Nordisk Psykologi 2003, 55 (3), Jacoby, J.: The Necessity of Form. Expressive Arts Therapy in the Light of the Work of K.E. Løgstrup. I: Foundations of Expressive Arts Therapy. Theoretical and Clinical Perspective. Stephen K. Levine and Ellen G. Levine Jacoby, M.: At lukke verden ind. Udkrystallisering. I: Mikkelsen, Møller: Den kreative kraft i innovationsledelse. Erhvervspsykologiserien May, R.: My Quest for Beauty. Saybrook Merleau-Ponty, M.: Maleren og filosoffen. 1970, s J. Vintens Forlagsboghandel. Varela, Thompson, Rosch: The embodied Mind. Massachusetts Institute of Technology PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 FORSKNINGSNYT Om at fremme trivslen i sit parforhold? S elv om antallet af singler er stigende, er det stadig det store flertal af voksne, der lever i forholdsvis stabile parforhold. At disse parforhold så langt fra altid holder, til døden os skiller, er en anden sag, men så længe man lever i det nuværende parforhold, ville man vel ønske, at det var så godt som overhovedet muligt så man både kan være tilfreds med sit parforhold og føle kærlighed til sin partner. Hvis denne antagelse er rigtig, er det vel også oplagt at antage, at vi vil søge at leve op til dette ønske i vores egen adfærd, at vi altså vil opføre os i parforholdet på en måde, der tilstræber den bedst mulige trivsel i parforholdet. Men hvad kan vi egentlig gøre i denne forbindelse, hvilke konkrete adfærdsformer giver bedre trivsel i parforholdet på længere sigt? Det spørgsmål har flere parforholdsforskere beskæftiget sig med i nyere tid, og ifølge blandt andre Laura Stafford, Universitetet i Kentucky, kan frugten af disse undersøgelser udmøntes i fem kategorier eller typer af adfærd. I tidligere spørgeskemaundersøgelser har man spurgt til forekomsten af en meget lang række af lidt tilfældigt udvalgte adfærdsformer, der muligvis kunne bidrage til bedre parforhold. Det har her vist sig, at besvarelserne rent statistisk grupperer sig i fem kategorier, således at de enkelte adfærdsformer inden for hvert kategori som regel går sammen, dvs. forekommer samtidig hos en ægtefælle. Til gengæld er der ikke den store sammenhæng på tværs af de fem kategorier, så at den ene kategori af parforholdsfremmende adfærd ikke altid går sammen med de andre kategorier. I Laura Staffords nye undersøgelse har hun benyttet et spørgeskema, der indeholder spørgsmål om, hvor meget ens ægtefælle udviser af hver af de fem kategorier af adfærd. I det følgende nævnes navnene på de fem kategorier samt tre eksempler fra spørgeskemaet, der eksemplificerer de fem kategorier af adfærd. Til hver af de nævnte udsagn, skal den adspurgte vurdere med tal fra 1 til 7, hvor meget den pågældende adfærd forekommer hos partneren i dagliglivet. 1. Positiv adfærd. - Min partner gør meget for, at vi skal have det rart sammen. - Min partner er venlig og hensynsfuld, når vi er sammen. - Min partner er munter og positiv, når vi snakker sammen. 2. Åbenhed. - Min partner fortæller mig, hvad han/hun synes om vores parforhold. - Min partner fortæller mig, hvad han/hun FORskNINGSNYT Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl på tlf , direkte: ) SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR