En dag på kontoret. Løfter på plakaten. Naturvandring. Projekt om recovery

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En dag på kontoret. Løfter på plakaten. Naturvandring. Projekt om recovery"

Transkript

1 30. september årgang Dansk Psykolog Forening 16 En dag på kontoret Psykologer i et kontorlandskab? Det lyder som en umulighed, men i Hillerød bruger man modellen med stor succes. Side 4 Løfter på plakaten Politikerne udstedte masser af løfter under valgkampen. Og nu piller man plakaterne ned. SIDE 3 Projekt om recovery Man tager nogle unge socialt udsatte og hjælper dem til et godt nok greb om tilværelsen. SIDE 10 Naturvandring Terapirummet behøver ikke have fire vægge. Man kan også gå ud på Knudshoved Odde. SIDE 16

2 30. september årgang Dansk Psykolog Forening Politikerne udstedte masser af løfter under valgkampen. Og nu piller man plakaterne ned. SIDE 3 Man tager nogle unge socialt udsatte og hjælper dem til et godt nok greb om tilværelsen. SIDE Psykologer i et kontorlandskab? Det lyder som en umulighed, men i Hillerød bruger man modellen med stor succes. SIDE 4 Terapirummet behøver ikke have fire vægge. Man kan også gå ud på Knudshoved Odde. SIDE 16 LEDER Vejen ud af trængslerne går naturligvis ikke over at straffe folk ind i job, der ligger uden for deres uddannelsesområde også psykologer skal arbejde med deres fag.løfter på plakaten En dag på kontoret Projekt om recovery Naturvandring Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening OK13, det er nu! B ølgerne efter folketingsvalget har ikke lagt sig, og det kan få konsekvenser for aftalesystemet. Vi må kalkulere med, hvordan det politiske system kommer til at påvirke parterne på arbejdsmarkedet, og hvordan økonomien kommer til at se ud. Forventningerne til den økonomiske udvikling har ændret sig siden sidste overenskomst det må også vi tage højde for. I de kommende måneder skal vi stille os i den position, vi skal bruge frem mod OK13. Og der er nok at tage fat på for os alle, for udgangspunktet er vanskeligt. Vi skal regne med et offentligt budgetunderskud på 100 mia. kr. i Aktiveringssystemet fungerer jævnt dårligt, efter at det i 2007 blev placeret i kommunerne. Med afkortningen af dagpengeperioden til to år og skærpelsen af kravet til genoptjening af retten til dagpenge presses de ledige hårdt under lavkonjunkturen. Hvad vil vore arbejdsgivere overhovedet have at tilbyde ud over en opfordring til at vise samfundssind? Der er muligheder, også i betrængte tider. Vejen ud af trængslerne går naturligvis ikke over at straffe folk ind i job, der ligger uden for deres uddannelsesområde også psykologer skal arbejde med deres fag, uanset konjunkturerne. Men efter- og videreuddannelserne kunne det være interessant at dykke ned i ved de kommende overenskomster. Der er hele det kompleks, der handler om ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Skal a-kasserne have en mere central rolle end nu i forbindelse med en beskæftigelsesreform? Hvad sætter man i stedet for efterlønnen, hvis den udfases? Osv. Vi indgår gerne i trepartsforhandlingerne og lytter til det politiske system, hvis det kan medvirke til at skabe bedre forhold på arbejdsmarkedet. Men de grundlæggende forhold på arbejdsmarkedet skal aftales mellem parterne. Det forventer vi respekteret så bliver det nemmere for os at hjælpe vore politikere. Også i 2013 og fremover. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: 9.600w ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Henrik Sønnike Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 18 10/10 28/ /10 11/ /11 25/11 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 VI LOVER Tiden efter plakaterne Efter 15. september 2011 er de fleste valgplakater fjernet. Men løfterne til vælgerne hænger stadig ved. K ort før folketingsvalget i 2007 lovede regeringen at afskaffe lukkedagene i daginstitutioner på almindelige hverdage. Løftet blev pudset af i 2009, hvor den daværende vicestatsminister kaldte det en stor dag for børnefamilierne, for lukkedagene er på vej i graven. Siden da er det kun blevet meget værre, og to tredjedele af kommunerne har nu flere end ti årlige lukkedage på hverdage. Valgflæsk? Ja, det kalder vi det, når løfterne ikke aktivt søges indfriet eller de på forhånd er politisk eller økonomisk urealisable. Vi har i den netop afsluttede valgkamp holdt øje med og noteret os løfterne fra alle partier. Ikke så meget kom til at handlet om de bløde sider, selv om økonomi, placering af supersygehuse og gratis peberspray til de ældre selvfølgelig har betydning for borgernes ve og vel. Her er samlet et lille udpluk af de blødere løfter, mærkesager og politikker. Noget vil nok blive realiseret, andet vil ende som lukkedagene. I 2015 er vi klogere. Hvad skete der, efter at plakaterne blev pillet ned? Jørgen Carl, redaktør Vil afskaffe samtaler på jobcentrene og aktiveringskurser. (Morten Østergaard, Rad. V.) Lover at hæve ældrecheck fra kr. til kr. om året. (Martin Henriksen, DF) Psykisk syge skal have bedre og hurtigere behandling. Hidtil har området været overset i forhold til fysiske sygdomme, men det skal være slut. (Lars Barfoed, Kons.) Garanti for hjemmebesøg til nybagte forældre og ret til en overnatning på hospitalet efter fødslen. (Mette Frederiksen, Soc.) Psykisk sårbare skal kunne melde sig som dårlige betalere for at undgå gæld, der koster dem boligen. (Özlem Cekic, SF) Vil forpligte skolerne på at give børn i 0. til 3. klasse én times motion om dagen. (Troels Lund Poulsen, Venstre) Der må højst gå 30 minutter, fra en patient ankommer på skadestuen, til patienten bliver tilset af en læge. (Villy Søvndal, SF) Livet skal være nemmere for dem, der lever med psykisk sygdom. Derfor afsætter vi 250 mio. kr. til en forbedret psykiatriindsats. (Programerklæring, Rad. V.) Partiet vil give en praktikpladsgaranti sammen med S, SF og resten af den røde blok, uanset om det bliver en rød eller blå regering efter valget. (Peter Skaarup, DF) Vi vil investere i et løft af det medicinske område og psykiatrien, så de store patientgrupper, der længe er blevet tilsidesat, også kommer hurtigere til. ( Soc. og SF) Vi vil i 2012 investere 35 mia. kr. mere i sundhed, end Nyrup gjorde. (Venstre) Danskerne betaler i udstrakt grad for medicin, psykologbesøg m.m. Vi foreslår, at der nedsættes en ekspertkommission, der går hele brugerbetalingsområdet igennem. (Rad. V.) Sundhedsvæsenet skal i al væsentlighed finansieres over skatten. Private sundhedsforsikringer skal ikke finansiere basale sundhedsydelser. ( LA) PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 TVÆRFAGLIGT Psykologerne stående, fra venstre Lise Eegholm og Anne Sofie Møller Sparre, siddende socialrådgiver Stine Gaard. Det store kontor summer konstant, ingen larmer, men stille er her ikke. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 TRIVSEL i det åbne landskab fotos: Henrik Sønnike I Hillerød sidder PPR-psykologer side om side med socialrådgivere, sundhedsplejersker og talepædagoger i ét stort åbent kontorlandskab. Efteruddannelse har givet dem et godt grundlag for at samarbejde tæt og tværfagligt. L ise logger på sin bærbare computer og slår sig ned ved hæve-sænkebordet ved vinduet, ansigt til ansigt med Stine. Lise Eegholm er PPR-psykolog i Hillerød Kommune, og ganske få centimeter skiller hende fra socialrådgiver Stine Gaard. Sammen er de en del af det tværfaglige team, som dækker distriktet Skævinge, Brødeskov og Uvelse. Lidt væk fra vinduet står tre arbejdsborde med front mod hinanden, og længere væk endnu tre. En række lave, hvide skabe, et til hver medarbejder, adskiller deres team fra de andre, som dækker kommunens øvrige distrikter. Fælles børn, fælles ansvar er den røde tråd i forvaltningens indsats for kommunens sårbare børn og unge. Alle medarbejdere i Familier og Sundhed arbejder i tværfaglige team, som består af psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, tale-hørelærere og fysioterapeuter. - Hvis jeg sidder til et møde ude på en skole og vi er i tvivl om, hvordan vi skal gribe en sag an, så plejer jeg at sige: Jeg sidder næsten og ånder vores familierådgiver i nakken, ville det være i orden, at jeg lige spurgte hende, hvad hun kan bidrage med her? På den måde føler vi os meget PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 ger arbejder de tæt sammen. Som i en sag med en dreng, hvor de både skulle lave paragraf-50 undersøgelse og visitere drengen videre. - Vi holdt alle møder sammen. En del af mødet handlede så primært om det psykologiske og om, hvor drengen skulle gå i skole, mens en anden del handlede om familien og om, hvordan vi kunne støtte den. Stine hjalp mig ved at stille gode spørgsmål, og samtidig kunne jeg også være der for moderen. Vi behøvede ikke gå til tre forskellige møder og det skulle moderen heller ikke, siger Lise Eegholm. - Hvis moderen har det rigtig svært i en sag, fordi barnet skal anbringes, tager jeg Lise med, så hun kan støtte hende. Så kan vi få god dialog med moderen om, hvad der skal til, for at hun har det ok med det, og hvad kan vi hver især bidrage, siger Stine Gaard. Mødes mere med borgerne Høje hæle smælder mod det lyse trægulv. Et par sommersandaler lister stille forbi. Fingre klaprer på tastaturer, en skuffe lukker, og tre medarbejderes dæmpede samtale brydes af en kort latter. Arbejdsområde vis hensyn står der på de hvide skilte ved indgangen til Familier og Sundhed på rådhuset i Hillerød. Det store kontor summer konstant. Ingen larmer men stille er her ikke. De fleste borde er som støvsuget for blomster, nips og billeder af børnene. En enkelt orkidé ser ud til at have vundet hævd på et bord, hvor bunkerne også er større end på nabobordet. Ellers er som et team, fortæller Lise Eegholm. - Efterhånden er det helt indgroet i vores arbejde, at jeg, en af de første gange jeg taler med en familie, spørger, om det er ok, at jeg også taler med psykologen, sundhedsplejersken, eller hvem det nu kunne være relevant at få med ind over. Når det er tænkt med fra starten, så ved borgerne, at det er sådan, vi arbejder, og at det er godt at have Lise med, fordi hun kan nogle andre ting end mig, supplerer Stine Gaard. - Det tværfaglige er jo både det, som foregår her på kontoret, hvor vi drøfter sager og udveksler informationer, når vi har fået samtykke til det, og det at gå sammen ud i marken og mødet med borgeren. Vi synes, det er helt naturligt at arbejde tværfagligt. Og den naturlighed bringer vi ud i marken, forklarer Anne Sofie Møller Sparre, som er faglig leder for psykologerne i PPR. Psykologen og socialrådgiveren arbejder naturligvis også på egen hånd, men i komplicerede børnesader ikke faste pladser i det store lyse lokale, som kan rumme 80 medarbejdere. Alle har et skab til deres ting og sætter sig der, hvor det passer bedst i forhold til opgaverne. Alle er her aldrig samtidig. Mange er ude til møder eller samtaler på skoler, i børnehaver eller hjemme hos familier. Andre holder møder i de separate mødelokaler. Og andre igen har søgt ro i de såkaldte solo-flexrum, der ligger i udkanten af det åbne landskab. Der er regler for telefonsamtaler, både af hensyn til kollegerne, som har brug for ro, og af hensyn til borgerne, som har brug for fortrolighed. Når en borger ringer og har brug for at tale, finder psykologen og socialrådgiveren et andet kontor. - Noget af det, jeg oplever, er, at jeg hellere laver en aftale med folk om at mødes. Det gør jeg måske lidt mere, fordi jeg ikke sidder på mit eget kontor og bare kan snakke. Og det er godt, for det gør netop, at jeg bliver synlig og tilgængelig og får mødt folk. - For mig har det også været en accept af, at det faktisk er en vigtig del af arbejdsflowet, at vi kan hive fat i hinanden, det er en del af det at arbejde tværfagligt. Så når én kommer og prikker til mig, er det ikke en forstyrrelse, det er en del af at være på arbejde på en tværfaglig arbejdsplads, siger Anne Sofie Sparre. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 - Vi har haft mange snakke i vores team om, at det også er ok, at man er ærlig nogle dage og ikke har overskud til at sige god morgen til alle, og at det er ok at sige: Kan vi ikke tage den snak i morgen? Det er ikke en afvisning, det er simpelt hen mit behov lige nu, siger Lise Eegholm. - Eller blive bedre til at sige: Er du her klokken 1 i stedet for at tage fat lige med det samme, indskyder Stine Gaard. Og Lise Eegholm fortsætter: - Man kan godt mærke de dage, hvor rigtig mange har hevet fat i én. Men når jeg ser på, hvor meget det giver, ville jeg ikke give det op. Det vigtigste er, at jeg mærker efter, og hvis jeg har brug for at sidde i et solo-flex rum, så går jeg derind. Narrativ uddannelse til alle Alle i Familier og Sundhed har været på tre dages efteruddannelse i at samarbejde om børn og unge i vanskeligheder. Det samme gælder samtlige lærere og pædagoger i kommunen. Hillerøduddannelsen kalder de selv det forløb, som har givet dem et fælles sprog og en fælles narrativ indgang til arbejdet. Uddannelsen er i øvrigt udviklet af kommunens PPR-psykolo ger, der også fungerer som undervisere. Begreber som agenthed, nysgerrighed, eksternalisering og identitetsskabelse skulle være på plads nu, og på det praktiske plan har medarbejderne trænet mødemodeller og samarbejde ved hjælp af cases og rollespil. Et af de vigtige budskaber er, at alle fortællinger skal i spil: både psykologens, sundhedsplejerskens, pædagogens og familiens. Som i en lagkage, hvor alle får et stykke. - Det gælder om at lade vores egne historier og fordomme ligge for en stund og være nysgerrige på de andre. Hvad er mors historie? Hvis ikke den kommer i spil, får vi jo ikke det fælles ansvar, vi er så optaget af. Én ting er at sidde fysisk sammen, men vi har måttet sande, at det ikke er gjort med det. Vi er også nødt til at finde ud af, hvordan vi faciliterer det samarbejde, når vi sidder sammen til møderne, siger Lise Eegholm. - Nu ved både lærerne og pædagogen og psykologen, hvad der foregår, når jeg som rådgiver siger: Hvad er jeres ønsker og drømme for det her barn? Vi får et andet udgangspunkt, og det bliver ikke et negativt forum, hvor forældrene føler sig angrebet, fordi de får at vide, at nu har deres søn igen ikke haft madpakken med. I stedet bliver det til et ønske om, at han får en god madpakke med og når forældrene ikke stejler på samme måde, kan vi få en dialog om, hvad der skal til, for at han kan få den madpakke, siger Stine Gaard. - Der er blevet investeret meget i uddannelse, fordi vi måtte sande, at vi skulle have et fælles udgangspunkt for at kunne samarbejde. Det er ikke en selvfølge, at man kan det, bare fordi man sidder sammen, mener faglig leder Anne Sofie Møller Sparre. Tværfaglighed tænkt ind fra start I 2008 flyttede en ny og større Hillerød Kommune ind i det nye rådhus i et erhvervsområde i byens udkant. Da medarbejderne rykkede sammen, blev det tværfaglige samarbejde tænkt ind fra start. For at gøre det lettere for medarbejderne i Familie og Sundhed at arbejde sammen om konkrete opgaver, skulle de også sidde sammen. Alle skulle være synlige og tilgængelige for hinanden. - Jeg har oplevet i andre job, hvor der ikke var det tætte samarbejde, at det kunne være svært at finde en dato, hvor de forskellige kunne mødes. Her er det lagt ind i en struktur på forhånd, så vi har vi mulighed for at mødes, hvis vi skal tværfagligt til værks i en sag. Og det ved de også ude i marken skolelederne, børnehavelederne, siger Anne Sofie Møller Sparre. Møderne i de tværfaglige team ligger fast i kalenderen hver 14. dag, og desuden mødes tovholderne for hvert team en gang om måneden. Det ved alle i afdelingen og det ved lederne og medarbejderne rundt omkring på kommunens skoler, vuggestuer og børnehaver. Da medarbejderne er i hinandens synsfelt hver dag, bliver mange sager vendt spontant over skrivebordet enten som en kort, anonym sparring eller mere direkte samarbejde, som kræver samtykke fra familien. - Hvis jeg får en sag med pige, som er blevet indlagt, kontakter jeg PPR-psykologen og aftaler, at vi skal være opmærksomme på pigen, så vi kan holde et skolemøde, når hun kommer tilbage. Så er PPR-psykologen klar over, at her skal vi måske gøre en ekstra indsats, når pigen kommer tilbage, siger Stine Gaard. - Det skulle vi jo også gøre, hvis vi sad på hver sin etage, men jeg sidder og tænker på andre kommuner, hvor de ikke arbejder sådan, og så tænker jeg: Bliver det altid gjort? Mailen er jo et skønt redskab, men min oplevelse er helt klart, at vi får taget mange flere snakke end i min gamle kommune. Der var det op til den enkelte at få etableret et godt og tæt samarbejde med familierådgiveren, som sad på en anden gang og faktisk også var placeret i en anden afdeling, siger Lise Eegholm. Hverken psykologen eller socialrådgiveren vil med andre ord bytte det tætte samarbejde og det åbne kontor for at få deres eget. Bille Sterll, journalist PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 NYE BØGER Marianne Grøndahl: Udstødt. Bogen består af portrætfotos af hjemløse: alkoholikere, stiknarkomaner, prostituerede. Her er ingen kanyler, intet beskidt inventar, ingen usle omgivelser. Det er ikke ynkeligheden, Marianne Grøndahl interesserer sig for, men menneskets indre, dets psyke og væsen, sporene af værdighed og stolthed, der er i ethvert menneske, uanset hvor hårdt tilværelsen har behandlet det. Små tekstbidder akkompagnerer billederne, episoder fra deres fortid eller nutid eller betragtninger over deres tilværelse. Gyldendal, 2011, 144 sider, 299 kr. indb. Malene Fenger-Grøndahl (red.): 11. september. Verdens tilstand ti år efter. I denne bog tegner danske forskere et kort over den verden, der trådte frem af Ground Zero. Økonomisk, politisk, socialt. I medierne, i vores kollektive erindring, i billedkunsten og i litteraturen osv. Et kapitel forfattet af lektor i psykologi Tia Hansen er helliget hændelsen som blitz-erindring husker vi sandt eller falsk? Aarhus Universitetsforlag, 2011,324 sider, 300 kr. Sigmund Karterud. Anthony Bateman: Mentaliseringsbaseret terapi. Redegør for mentalisering som et flerdimensionalt begreb. Principperne for MBT gennemgås. Det diskuteres, hvilke krav der bør stilles til psykoterapeutiske vurderingsskalaer. Udviklingen af en MBT-vurderingsskala beskrives. Derefter følger en detaljeret gennemgang af hvert af de 17 elementer i vurderingsskalaen. Hans Reitzels Forlag, 2011, 152 sider. 200 kr. Charlotte Højholt (red.): Børn i vanskeligheder. Forfatterne har fulgt børn i vanskeligheder på tværs af deres liv blandt andet i skoler, SFO, specialklasser, familieklasser og en døgninstitution for familier. I bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver, hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og visitationsprocesser. Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 248 sider, 278 kr. Irene H. Oestrich: Find livsglæden igen. Opskriften på lykken findes i tankerne. Derfor er det også i tankerne, vi skal starte, hvis vi savner glæde og overskud i livet. Psykolog Irene Oestrichs selvhjælpsbog giver dig recepten på, hvordan du overvinder e triste tanker og følelser. Den bringer ny indsigt og forståelse i vores indre psykiske liv og skaber respekt og accept af sindets mere kringlede sider. Politikens Forlag, 2011, 188 sider, 250 kr. Anne Stokkebæk: Korttidsterapi i grupper. En både teoretisk, metodisk og praktisk tilgang til korttidsterapi i grupper. Bogen omhandler psykologiske teorier og begreber om gruppen, individet i gruppen og gruppeterapi, gruppeterapeutiske metoder og praktiske foranstaltninger omkring gruppeterapien. Bogen er tænkt som inspiration for bl.a. psykologer, der arbejder inden for en anden referenceramme end den dynamiske. Hans Reitzels Forlag, 2011, 267 sider. 268 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

9 I KORT FORM Vilde med ydernumre Mellem 100 og 150 ansøgere er normen, når der slås ledige ydernumre op til psykologpraksis. Men alle rekorder er slået med den ansøgningsrunde, der udløb 9. september Hele 392 ansøgere bejler til de 57 ydernumre, der skal besættes fra årsskiftet. Inden udgangen af november får ansøgerne besked om fordelingen fra de forskellige regioner. bvp & jc Handlingsplan skal sikre psykiatrien Psykiatrien i Danmark er så underprioriteret, at den ny regering må genoprette området. Kun en egentlig national handlingsplan vil med sikkerhed resultere i en moderne og effektiv psykiatri i Danmark. Det mener formændene for Dansk Psykolog Forening, Bedre Psykiatri, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, som har forfattet et fælles synspunkt i Jyllands-Posten 19. september Vi ved, at psykisk sygdom skal opspores tidligt og behandles hurtigt. Vi ved, at ventetid forværrer psykiske sygdomme. Derfor vil en national handlings- plan være den nødvendige håndsrækning til nogle af de mest oversete patienter i det danske sundhedsvæsen. Der er behov for at hæve ambitions niveauet for hele psykiatrien, hedder det i indlægget. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har anslået, at psykiske sygdomme årligt koster det danske samfund 55 mia. kr. Langt størstedelen af de mange penge taber vi til førtidspensioneringer, lange sygefravær og nedsat produktivitet blandt danskere, som ikke har fået (færdig-)behandlet deres psykiske lidelser. jc Atter nyt fra IQ-fronten Den tidligere psykologiprofessor Helmuth Nyborg mænd har højere IQ end kvinder er atter kommet under anklage for uredelighed. Ifølge dagbladet Information har forskere ved Aarhus Universitet indklaget Nyborg for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, i anledning af en artikel, hvori han påstår, at den gennemsnitlige IQ i Danmark vil falde med årene, fordi andelen af efterkommere af indvandrere fra såkaldte lav-iq-lande vil stige og til sidst udgøre et flertal i befolkningen. Som dokumentation for sin påstand bruger Nyborg en annuitetsmodel og henviser til tal fra Danmarks Statistik og FN som kildemateriale. Anmelderne betegner modellen og fremskrivningen af tal som misvisende. jc En boble kaldet ADHD Synes man, at al den snak om ADHD er for meget, eller holder man af en grov (?) provokation, bør man gribe Berlingske fra 15. september 2011 valgdagen og læse kronikken. Den er skrevet af psykolog Finn Korsaa og handler om, hvad han betegner som ADHD-boblen. Her opregner Korsaa nogle af de tidligere bobler i psykologiens historie. Fra begyndelsen af 1970 erne primalskriget, hvis idé var, at man kunne skrige sig til et nyt og bedre liv ved at genartikulere det urskrig, man som spædbarn havde måttet undertrykke. Genhører man John Lennons sang Mother, vil man forstå ernes parallel var incestboblen der myldrede det ifølge Korsaa med eksperter, der kunne tilbyde hjælp til at komme i kontakt med fortrængte incestuøse overgreb. Hypotesen var den, at hvis man havde problemer i voksenlivet, så var det nok, fordi man som barn havde været udsat for seksuelt misbrug. Og nu befinder vi os ifølge kronikøren midt i ADHD-boblen. Den har, mener Korsaa, med ét slag gjort Emil fra Lønneberg til patient og har fritaget forældre for ansvaret for at opdrage deres børn. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 PILOTPROJEKT Social recovery og personlig Om hvordan man kan hjælpe unge socialt udsatte i socialpsykiatrien til at udvikle og danne deres almene menneskelige tilværelseskompetencer og dermed få et godt nok greb om tilværelsen. S ocialt udsatte har svære problemer af sundhedsmæssig, psykologisk, social eller økonomisk art. De har vanskeligt ved selv at løse og håndtere deres problemer. Hvad der gør dem særligt udsatte, er imidlertid, at de har svært ved at modtage hjælp fra omgivelserne. Derfor er de truet af social eksklusion med risiko for at miste de fællesmenneskelige kvaliteter i en god nok tilværelse. Folketinget har i 2001 vedtaget at gøre recovery til det overordnede princip i indsatser over for sindslidende socialt udsatte personer. Recovery betyder, at den enkelte kommer sig på en eller anden måde. Ikke nødvendigvis sådan, at man kommer sig fuldstændig fra sin sindslidelse, men socialt og personligt, så at man bliver i stand til at klare sig i dagligdagen og på lige fod deltage i hverdagslivet og samfundslivet. Nye studier (fx Nyklícek et al. 2010) har vist, at en almen psykologisk mindedness øger evnen til at håndtere tilværelsen. Begrebet dækker over, at man har en almindelig opmærksomhed på de psykologiske sider af tilværelsen: Hvad tænker man, hvad føler man, hvad vil man gerne, og hvad får man gjort. Det er netop et sådant mindset, der er kernen i dette at have gode nok tilværelseskompetencer. Andre nye studier (fx van der Gaag 2011) har påvist, at forløb, der udvikler og danner sociale kompetencer og forståelse for egen situation, har fine kosteffektive resultater med hensyn til trivsel og symptomreduktion i forhold til behandling som sædvanligt (indlæggelse, medicinering, samtaler med personale etc.). Tilværelsespsykologien, der er udviklet på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, handler netop om den psykologiske mindedness og de grundlæggende kompetencer, hvormed mennesker i almindelighed kan få et godt nok greb om tilværelsen (se fx Bertelsen 2010). Sådanne kompetencer ligger til grund for, at den enkelte alt efter situation og opgave kan udforme specifikke kompetencer til at håndtere tilværelsens psykosociale, økonomiske og sundhedsmæssig opgaver. Tilværelsespsykologien drejer sig også om, hvordan socialt udsatte, blandt andet i socialpsykiatrien, får et godt nok greb om en tilværelse, der også har form af inkluderende social og personlig recovery. Den centrale tilværelsespsykologiske pointe er derfor, at udsattes herunder også socialt og sindslidende udsattes inkluderende recovery processer ikke i udgangspunktet skal forstås med særlige diagnostiske eller kliniske begreber, men derimod på baggrund af nøjagtig samme generiske tilværelseskompetencer som dem, alle andre har. Socialt udsatte har svære problemer af sundhedsmæssig, psykologisk, social eller økonomisk art. De har vanskeligt ved selv at løse og håndtere deres problemer. Den, der mangler de specifikke kompetencer til en lang række konkrete tilværelsesopgaver, har svært ved at få tilværelsen til at fungere. Har personen trods alt de generiske kompetencer, så har han gode muligheder for at udvikle og danne de fornødne specifikke kompetencer i konkrete opgavespecifikke, lærende samspil SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 modelfotos: scanpix Mere materiale En fyldigere udgave af artiklen med flere data kan hentes på Her er der også flere oplysninger og henvisninger til litteratur. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 med omgivelserne. Men har personen end ikke de fornødne generiske kompetencer, vil sådanne konkrete lærende, udviklende og dannende forløb kun vanskeligt eller slet ikke kunne sættes i værk. I så fald er han i alvorlig grad udsat og i bevægelse mod yderligere eksklusion. Den særlige tilværelsespsykologiske pointe er derfor, at udvikling og dannelse af de generiske tilværelseskompetencer hjælper den enkelte til at få et godt nok greb om egen tilværelse uanset baggrund, livshistorie eller diagnose. Den anvendelsesorienterede del af tilværelsespsykologien handler om forløb, der kan iværksætte et sådant udviklings- og dannelsesforløb. Tilværelsespsykologiske forløb Det tilværelsespsykologiske forløb kan kort karakteriseres ved arbejdet med følgende almenmenneskelige generiske tilværelseskompetencer: Vores greb om tilværelsen drejer sig om nogle fundamentale dimensioner i tilværelsen: (a) At kunne deltage som aktør i egen og fælles tilværelse. (b) At kunne reflektere over og evaluere egne og andres deltagelse, væremåder og handlinger. (c) Mentaliserende at kunne sætte sig ind i både egen og andres tanker, følelser og hensigter. Endvidere også at kunne se meningen og hensigter i og med det samfundsmæssige liv og de sociale institutioner og foranstaltninger omkring én. Grebene i sig selv drejer sig om at kunne og ville håndtere disse opgaver. Endvidere at kunne få øje på og gribe de foreliggende muligheder og betingelser for en god nok tilværelse samt at kunne se og modtage den hjælp og støtte, der ydes fra omgivelserne. Og i sidste ende: At handle, dvs. at få gjort noget ved sin tilværelse. På det grundlag har Bertelsen (artiklens hovedforfatter, red.) udarbejdet et standardiseret forløb over 12 sessioner. Forløbet understøttes af en omfattende forløbsguide, klientens arbejdsbog (til optegnelse af de øvelser, der er knyttet til hver session), terapeutens arbejdsbog (til kvalitative procesoptegnelser) samt assessmentskemaet TPGgot der med 50 spørgsmål afklarer, hvordan det står til med klientens greb om tilværelsen. Et pilotprojekt Dette forløb er blevet testet i flere pilotprojekter. Senest med fem unge, alle i tyverne, tilknyttet socialpsykiatrien i Mariagerfjord Kommune. Klinisk set var de unges diagnoser fordelt over skizofreni, borderline personlighedsforstyrrelse, bipolar lidelse og svær social angst. Forløbet blev gennemført af tre behandlere, der var psykologistuderende fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Disse havde forinden gennemgået et kursus i tilværelsespsykologiens teori og metode og fik under hele forløbet ugentlig supervision. De fem unge deltagere var alle meget motiveret for at være Tabel 1. Assessment-skema for Tina Før forløbet Efter forløbet Ændring: Udvikling i grebet om tilværelsen Vil Kan Mulighed Støtte Gør Position 5,3 6, Refleksion 4,3 6,2 + 1,9 Perspektiv 5,1 6, Kommentar Tina oplever, at hun er bedre motiveret til at få greb om tilværelsen. Tina oplever, at hun i højere grad kan og ved, hvad der skal til for at få et godt nok greb om tilværelsen. Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se de faktisk foreliggende mulighedsbetingelser omkring sig. Tina oplever, at hun i højere grad er i stand til at se den faktiske støtte og hjælp hun kan få fra omgivelserne Tina får i højere grad rent faktisk gjort noget ved at realisere nogle af sine projekter i tilværelsen. Tina oplever at hun er blevet bedre til at positionere sig som deltagende aktør i sin egen og fælles tilværelse Tina oplever, at hun er blevet bedre i stand til at forholde sig evaluerende til sine aktiviteter i tilværelsen Tina oplever, at hun er blevet bedre i stand til at forholde sig mentaliserende i egen og fælles tilværelse Tinas oplevelser af eget greb om tilværelsen bedømt med assessment-skemaet TPG got. Tallene angiver gennemsnitlig score på en 7-punktsskala før og efter det tilværelsespsykologiske forløb. Der er positive forbedringer på alle punkter. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 med. Et tilværelsespsykologisk forløb er meget anderledes end det, de er vant til: Det er ikke diagnostisk/psykoedukativ orienteret og i det hele taget ikke sygdomsorienteret. Tværtimod tales der om helt almindelige ting, som vedrører deres tilværelse i dagliglivet. Det tog deltagerne lidt tid at knække koden. De opdagede, at de tilværelsesopgaver, de tumler med, ikke bare er endnu et symptom på deres egen sygdom, men tvært imod noget helt almenmenneskeligt, noget, alle mennesker i grunden står over for. De oplevede det især givtigt at se, at andre unge grunder over de samme ting. De gav udtryk for, at de netop savnede jævnaldrende at tale om helt almene tilværelsesproblematikker med. De havde mistet mange af deres tidligere venner, som måske også var rejst til andre byer. Des mere rart var det at være i denne gruppe af jævnaldrende, hvor netop de almene livstemaer var på dagsordenen. De understregede det vigtige i, at de havde fået talt om tilværelsestemaerne i deres eget sprog. På hver deres måde havde de unge et godt forløb. Eksempler: Tina og Lise Her har vi udvalgt et par af forløbene som illustration: Assessment-skemaet TPGgot gav et fint udtryk for Tinas bevægelse og udvikling af tilværelseskompetencer (se Tabel 1). Det viser, at hun i løbet af projektet har fået et bedre greb om tilværelsen. Hun oplever i højere grad, at hun vil og kan forholde sig til vigtige tilværelsesopgaver. I kombination med at hun også oplever bedre at kunne få øje på sine muligheder samt hjælp og støtte, får hun rent faktisk realiseret nogle af sine projekter. Fx boede hun ved begyndelsen af forløbet hos sine forældre. Hun magtede ikke at bo og have en dagligdag i sin egen lejlighed. Sidst i forløbet fik hun i høj grad mod på at flytte tilbage til lejligheden, og hun havde mod på at påbegynde på en VUC-uddannelse. Assessmentet viste endvidere en udvikling af grebet om tilværelsen på grundlag af de centrale kompetencer med hensyn til at deltage (position), at evaluere (refleksion) og at mentalisere (perspektiv). Forløbet giver også mulighed for at arbejde særligt med bare én af tilværelseskompetencerne. For Lise blev særligt mentaliseringstemaet omkring at sætte sig ind i, hvad andre tænker, føler og vil betydningsfuldt. I den session, hvor hun fordybede sig i dette tema, brød hun grædende sammen. Hun oplevede, at hun altid misfortolkede, hvad selv gode venner sagde og gjorde, og nogle gange blev hun sur på sine forældre, selv når de egentlig havde forsøgt at være søde ved hende. Hun frygtede, at det skulle blive ved sådan hele livet. Behandleren besluttede, at der ikke skulle laves nogen øvelse til næste gang, men at det var selve samtalen om dette sårbare emne, der i grunden var øvelsen. Sammen gennemgik de nogle af de situationer, som Lise havde oplevet, og hjalp hinanden med at finde en andre måder at tolke, hvad de andre havde tænkt og ment. Det blev fremover et gennemgående tema for Lise først at stoppe op og i det hele taget blive opmærksom på, om hun måske har en mentaliseringsopgave i den situation, hun aktuelt befinder sig i. Der er ingen tvivl om, at det tilværelsespsykologiske forløb for de unge udsatte var meningsfuldt og givtigt. Forløbet blev i stigende grad motiverende for alle fem, efterhånden som de knækkede koden. Da de arbejdede med helt konkrete temaer fra deres eget dagligliv, kunne de begynde at se, at de faktisk var aktører i og selv kunne være med til at få greb om egen tilværelse. De unge fik udviklet og dannet deres egne almenmenneskelige generiske tilværelseskompetencer. De fik deres egne ord og begreber for de almene tilværelsesopgaver, de stod over for og øvede sig til. Tilværelsespsykologien må på den baggrund formodes at kunne give bidrag til at forstå såvel udsathed som personlig og socialt inkluderende recovery. Preben Bertelsen, professor MSO, Louise Harboe, Pernille Pinderup Jeppesen, Rasmus Jølberg, psykologistuderende Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Frank Lundum, cand.psych., chef for socialpsykiatri og misbrug, Mariagerfjord Kommune litteratur Bertelsen, P. (2010): Aktør i eget liv. Om at hjælpe mennesker på kanten af tilværelsen. København, Frydenlund. Nyklicek, I., Poot, J.C., & Opstal, J. van (2010). Psychological mindedness in relation to personality and coping in a sample of young adult psychiatric patients. Journal of Clinical Psychology, 66(1), van der Gaag, M., Stant, D., Wolters, K., Buskens, E. & Wiersma. The British Journal of Psychiatry 2011 (198), PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 UNDERSØGELSE FRISKE DATA OM BRUG AF TEST Psykologers holdninger til brug af psykologiske test er selv blevet testet. Hele undersøgelsesmaterialet lægges frem. E r psykologer bekymrede for, hvordan psykologiske test bruges i Danmark? Kan test overhovedet bruges til noget? Giver computertestning større fordele end papir og blyant-testning? Bør der være mere regulering af testbrug? Skal Dansk Psykolog Forening være mere aktiv og arbejde for regulering og forbedring af testbrug? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, Dansk Psykolog Forening har stillet i en undersøgelse af psykologers holdninger til test og testanvendelse. Der var spørgsmål inden for områderne: bekymring om ukorrekt testbrug, regulering af test og testbrug, testning over internet, vurdering af testbrug og viden og oplæring i testbrug. Næsten psykologer har indgået i undersøgelsen. Nedslag i svarene Svarene tyder på, at der blandt psykologer er en vis bekymring for, hvordan test anvendes. Det gælder mindst på PPR-området og mest inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område og psykiatrien/det kliniske område. Den største grad af bekymring udtrykkes i forhold til fortolkning af testresultater, altså om testbrugere undlader at tjekke ens egne fortolkninger med andres fortolkninger, og om de foretager fortolkninger, som går videre end testens begrænsninger. Bør der være mere regulering via lovgivning, standarder, bestemmelser om hvem der må anvende test med mere? Der er i hvert fald blandt svarerne et udtalt ønske om mere regulering i forhold til testbrug. Der ses behov for lovgivning for at kontrollere alvorligere misbrug af test. Der bør være begrænsninger i, hvem der må anvende psykologiske test. Det skal være muligt at gennemtvinge standarder på testområdet samt etableres certificeringsordninger akkrediteret af den europæiske psykologføderation, EFPA. Regulering og kontrolforanstaltninger ses ikke som hindrende for udvikling af nye idéer og procedurer. Holdningen er helt tydeligt den, at man bør være kvalificeret psykolog for at anvende psykologiske test. Undersøgelsen bekræfter, at testning over internet eller ved brug af computere har været i meget stor vækst de seneste ti år. Det gælder i særlig grad inden for erhvervstestområdet. En markant større del af arbejds- og organisationspsykologerne er enige i, at computerbaseret testning i stigende grad erstatter manuel testadministration, end det gælder for andre områder. De finder, at hvis der administreres korrekt, så kan internetbaseret testning i meget høj grad medvirke til forbedring af kvaliteten i testadministration. De flittigste testbrugere befinder sig i PPR, viser undersøgelsen. Flere end ni ud af ti anvender jævnligt test, det samme gælder godt halvdelen af de øvrige klinikere og knap halvdelen af arbejdsog organisationspsykologerne. De fem mest anvendte test er WISC (55 %), WAIS (32 %), Rorschach (22 %.), WPPSI (16 %) og BRIEF (14 %). Lars Michaelsen, konsulent, Dansk Psykolog Forening Baggrund Undersøgelsen blev gennemført i marts Spørgsmålene blev udsendt til i alt medlemmer, som foreningen har adresse på. Der indkom besvarelser. Det samlede, meget omfattende datamateriale er frit tilgængeligt på > Profession og Fag > Undersøgelse > Holdninger til test. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 KLUMME Alle skal være unikke V i er vilde med at være unikke. Det gælder i vores valg af arbejde, valg af skole for vores børn, valg af bolig, mad, sportsgren mv. Når almindelig sportsudøvelse og motion nærmest er gjort synonym med at være rigtig dansker og vi daglig ser hr. og fru Danmark motionere på gader og stræder, er vi derfor nødt til at ty til mere ekstrem udøvelse af sporten, hvis vi vil ses som unikke. Ønsket om at være speciel og unik kan også ses på vores krops udseende: Vi vil gerne have den æstetisk set smukke krop. I sundhedens og individualismes tidsalder bliver den smukke krop den trænede, kontrollerede og tidsbearbejdede krop. Hvad er bedre til at vise, at du reproducerer både sundhed og individualisme, end en trænet krop, der har været udsat for stor kontrol? Også madens verden præges af stigende ekstremisme. I dag ser vi ikke kun teenagepiger, der spiser for meget (overspisning) og kaster op (bulimi) eller helt holder op med at spise (anoreksi), i dag kan man lide af frygten for at spise usund mad (ortoreksi). De to sidste spiseforstyrrelser har ud over et stort fokus på kontrol det til fælles, at de ligesom ekstremsporten ville befinde sig i det normale felt, hvis ikke engagementet var ekstremt (ved enten at spise for lidt, slet ikke eller for sundt). I psykologien kædes en ekstrem trang til kontrol ofte sammen med antagelsen om, at man mangler kontrol i sit øvrige liv. I individualismens tidsalder får kontrol således paradoksets karakter: I takt med at vi mister mere og mere kontrol i hverdagslivet med de utallige valg, vi konfronteres med bliver trangen til at kontrollere kroppen gennem mad og motion større. Et kontrolleret lidelsesprojekt Er de spiseforstyrrede kvinder mon den feminine variant af ekstremsportens mænd, der udsætter sig selv for samme kontrol gennem diæter, træningsrytme osv.? Begge gruppers lidelse og styrke er en (for) stærk vilje og en (for) stærk trang til udøvelse af kontrol: det kræver ekstrem vilje og udholdenhed at nægte sig selv mad, at gennemføre ortoreksi-patientens sundheds -livsstil og at træne sig op til maraton ens eller ironman ens timelange lidelsestest. Man kunne derfor også mene, at begge grupper i virkeligheden er vor tids superborgere? De om nogen evner at kontrollere sig selv og vise viljestyrke to værdier, som hyldes i det individualiserede samfund. I stedet bør vi se kritisk på netop de værdier, som det individualiserede sundhedssamfund hylder. Vilje og kontrol har ædt sig ubemærket ind på arbejdspladserne, i skolerne og nu også i vores privatsfære når vi dyrker sport i fritiden og skal kokkerere i køkkenerne og for ekstrem-gruppernes vedkommende også helt ind i psyken. Kontrol og viljestyrke er ikke længere blot politiske og jobmæssige mantraer for, hvordan vi som borgere skal agere i samfundet og dets institutioner/ arbejdspladser. Nogle af vore medborgere har taget værdierne til sig i en grad, hvor normale aktiviteter som motion og mad har fundet sit (ekstreme) viljes- og kontroludtryk, der næppe bør sætte standarden for fremtidens indhold af det gode liv. Det stærke værdibaserede krav om individualisme og unikhed skaber paradoksalt nok det modsatte: Vi vil alle være slanke og i god form og bære på en krop, der udviser kontrol og vilje, men eftersom det er et projekt for mange, så tvinger individualismen os ud i ekstremerne for at nå denne idealtilstand. Spørgsmålet er, om vi vil have et samfund, hvor lykkefølelse og idealet for det gode liv er reduceret til et kontrolleret lidelsesprojekt, der kort sagt handler om, at man skal presse sig selv og sin krop til det yderste? Nanna Mik-Meyer, antropolog lektor ved Institut for Organisation, CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 IN NATURA foto: Colourbox VANDRING PÅ ODDEN Terapirummet behøver ikke have fire vægge. Supervision, terapi og coaching kan ude i naturen kobles med helhedsprægede værensoplevelser. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 J eg går tur med supervisander, klienter og ledere ud i et udvalgt landskab, Knudshoved Odde i Sydsjælland. Hvorfor? Et udsagn fra en deltager kan hjælpe på vej: Det var fantastisk at opleve naturen, samtidig med at vi havde nogle gode og dybe samtaler, hvor der ikke var behov for at holde noget tilbage, hverken i forhold til omgivelserne eller menneskene. Den oplevede natur kobles sammen med gode, dybe samtaler. Samtidig, som om de to forhold er ét. Som om hun siger, at naturen gav samtalerne dybde. Og ikke alene dybde, men også en frihed til ikke at holde noget tilbage. De fire vægge er væk, og samtalerummets vidder giver luft til at bringe alt frem. Interessant er det, at dette sker både i forhold til omgivelserne, altså naturen, og i forhold til de mennesker, der er til stede. I dagligdags vendinger kan vi tale om tillid, men kobler vi det sammen med, at det netop er denne leder, der har ladet ur og mobiltelefon blive hjemme, og som fornemmer helheden og det tidløse, aner vi, at der også er andet på færde end tillid. Måske er der tale om ophævelse af bindinger og dermed tale om en indtræden i noget større? Hvad der sker, er, at hun gennem en forening med naturen opnår en følelse af autencitet uden forbehold med os to andre deltagere i turen. Det er naturen og oplevelsen af den, der giver samspillet og indholdet en ny dimension, en ny og større helhed. I det åbne landskab Hvad er det, der sker, når vi står og går i det åbne landskab? Jo, kroppen bliver en mere aktiv deltager og medskaber af de psykologiske processer, der foregår i den enkelte, end det sker i terapilokalet, i supervisionslokalet eller i mødelokalerne med ledere og medarbejdere. Kroppen bliver en mediator mellem verden og bevidsthed (Olsen 2003). Og det er gennem sanserne, at kroppen får sin medierende funktion. Gennem sansemæssige input fra omgivelserne, som i dette tilfælde er naturen, tilføres bevidstheden noget mere, fx tempo og rytme. Typisk begynder en gåtur på Odden i et vist up-tempo, som efterhånden bliver roligere, mere afslappet, og der finder en harmonisering sted mellem de gående. Olsen (ibid.) taler om, at han i perception finder en rytme eller mening. Tempo- og rytmeafstemning sker naturligvis også i større eller mindre grad under andre samtale- og samværsformer end på gåture i naturen. Afstemningen synes imidlertid mere påfaldende, og bevidstheden om det indtrufne sker hurtigt og let. De gående finder sammen ind i en rytme og afstemning, eller rytme og afstemning finder de gående. Dette opleves som meningsgivende. Kroppen og dermed sansning er altså en central faktor på gåturene, og sansningen aktiveres og øges hurtigere og lettere på gåture i naturen frem for i ikke-naturgivne omgivelser. The embodied being Der hersker forskellige opfattelser af, hvad sansning bevirker. Olsen taler om, at sansning er intentionel (Olsen 2003), Løgstrup at sansning og følelser er uløseligt forbundne (Løgstrup 1983) og Bertelsen (1994) argumenterer for, at neutral iagttagelse er mulig. Fælles for de tre forfattere er, at sansning gør noget ved os, at vi gennem sansning kommer i kontakt med vores indre. Bertelsen adskiller sig fra de to andre ved at postulere, at vi gennem bevidsthedstræning kan neutralisere vores sansning, så sansningen forbliver ren sansning uden tilknytning til tanker eller følelser. Men normalt vil en sansning altså forbindes med indre tilstande. Feeling arises from contact. Feeling has, as it s basis, one of the six senses (Varela 1991). Vi er nu fremme ved, at noget af det, der sker ved at gå i naturen, er, at følelserne bliver aktiveret gennem kroppens sansning, herunder sansning af tempo og rytme. Måske ikke kun tempo og rytme mellem de gående, men også mellem de gående og naturen. May har givet et eksempel på det sidste, nemlig forholdet mellem det sansende menneske og naturen. I My Quest For Beauty beskriver han, hvordan han i intens iagttagelse af Mount Blanc gennemgik forskellige faser, og han beskriver oplevelsen på følgende måde: This embodied being took me out of myself. Beyond living and dying. The feeling was oceanic, as Freud and Einstein would say. I was my participation in Being of the universe (May 1985). Eksemplet illustrerer den enorme kraft, påvirkningen har på May. Påvirkningerne er nærmere beskrevet i de faser May gennemgår og er blandt andet påvirkning af form og farver. Imellem May og naturen sker tempo- og rytmeskifte i forhold til form og farver. Merleau-Ponty (1970) har beskrevet det samme på følgende måde: Sanseopfattelsen er ikke en rekonstruktion af tingene. Den er et virkeligt fællesskab med dem, en kommunion, et intimt samvær. I forhold til samtaler, det være sig terapeutiske, supervisionsmæssige eller coaching i indendørs rum, bliver naturen på gåture PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 en tredjepart, der blander sig i sanseinput og processer. Tempo, rytme, form, farver og meget mere som lyde, dufte, vind, underlagets beskaffenhed indgår i og speeder de indre processer op. Ikkesproglige og ikke-rationelle processer kommer til at fylde mere i samtalerne i naturen end i lokalerne. Ubevidste processer og følelsesmæssige oplevelser bliver sat ind i en mere helhedsorienteret kontekst. Afdelingslederen fandt på hjemturen en gren, som hun spontant tog med hjem og anbragte på sofabordet. Det æstetiske og det kreative På mine ture til Odden sammen med forskellige mennesker opfordrer jeg dem altid i forvejen til at fotografere. Denne opfordring er i sig selv nok til, at deres blik for stedets skønhed skærpes. Det æstetiske bliver en del af oplevelsen. En finder en sten, en anden en afbarket gren, som de tager med hjem. Grenen ligger i længere tid på sofabordet. Æstetikken taler i sit eget sprog i længere tid og bliver en aktiv dimension i samtalerne også efterfølgende. Ifølge Jacobys (1999) opsummering af Løgstrup skyldes det, at mennesket har en sensory, aesthetic basis. What comes to us through our senses, what impresses us, is value-laden. It has a bodily-anchored emotionality. It ties us together with everything around us. I flere tilfælde har mine medgående og jeg efterfølgende arbejdet med det æstetiske, som det kan komme til udtryk i form af et digt, i billeder, der er taget på turen, eller ved at der bliver refereret til et bestemt stykke musik, som indtrykkene på turen har fået personen til at høre igen og igen. Med Jacobys ord er dette et udtryk for call and response. Noget en streg, en farve, en tone kalder: Her er jeg, hvor er du? Der etableres en dialog mellem det og mig og så er du nødt til at lytte efter. Så er du nødt til at lægge din forestilling om, hvad du burde lave, til side. (Jacoby 2011). I forbindelse med gåturen til Knudshoved Odde kan det være grenen, fotoet, digtet eller en melodi, der kalder. Det er nu muligt at svare på, hvad det er, der foregår på gåturene på Odden. Nogen fandt en gren Ved hjælp af en fænomenologisk tilgangsvinkel er det muligt at koble sansningen af naturen med kroppen som mediator dels til SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 følelserne, dels til den æstetiske oplevelse. Ofte ubevidste registreringer som tempo, rytme, form, farver, lyde, dufte, vind, underlagets beskaffenhed m.m. tilføjer en ekstra dimension til det normale samtalerums begrænsende fire vægge. Sanseindtryk og følelsesmæssige oplevelser bliver sat ind i noget større, i en helhedsorienteret kontekst. Hertil kommer æstetikken via en øget opmærksomhed på det skønne ved og i naturen. Det æstetiske forøger virkningen af gåturene ved, at indtrykkene fra gåturene appellerer til, at den enkelte ofte forsøger at udtrykke sig i et andet sprog end det talte, nemlig i et kunstnerisk udtryk, det være sig i digt, maleri, foto, eller anden kreativ, kunstnerisk aktivitet. Den enkeltes udbytte af samtalen forøges dermed med tillæg af en ekstra, ikke-sproglig dimension. Dybde, autenticitet, helhed og det tidløse får form. I oplevelsen af en større helhed kan den vandrende se nogle facetter, der mangler i det daglige. Hele personen kommer i spil, situeret kropsligt i og med verden. Det kropslige aspekt giver adgang til erkendelser, som sproget og den rationelle tanke ikke kan fange. Et eksempel: På en oddetur med to afdelingsledere fra en skole, der huser ADHD- og autistelever, har den ene leder valgt at tage af sted uden ur og mobiltelefon. Under frokostpausen, hvor vi sidder og ser ud over et engdrag, opdager hun, at hun ser landskabet i sin helhed, og at der ikke indgår tid i hendes bevidsthed. Efterfølgende formulerer hun, at det er godt for eleverne med den megen struktur på skolen, men at lærerne i længden bliver suget med ind i dette tids- og strukturtyranni. Både ledergruppen og lærergruppen kommer til at mangle en facet i tilværelsen, nemlig det oplevelsesmæssige, helheden og det værensmæssige. Afdelingslederen fandt på hjemturen en gren, som hun spontant tog med hjem og anbragte på sofabordet. Morten Hansen, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi, litteratur Bertelsen, J.: Nuets himmel. Borgen Hansen, F.T.: At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Hans Reitzel Olsen, J.: Sansning, følelse, krop, bevidsthed: Jens Olsen. Nordisk Psykologi 2003, 55 (3), Jacoby, J.: The Necessity of Form. Expressive Arts Therapy in the Light of the Work of K.E. Løgstrup. I: Foundations of Expressive Arts Therapy. Theoretical and Clinical Perspective. Stephen K. Levine and Ellen G. Levine Jacoby, M.: At lukke verden ind. Udkrystallisering. I: Mikkelsen, Møller: Den kreative kraft i innovationsledelse. Erhvervspsykologiserien May, R.: My Quest for Beauty. Saybrook Merleau-Ponty, M.: Maleren og filosoffen. 1970, s J. Vintens Forlagsboghandel. Varela, Thompson, Rosch: The embodied Mind. Massachusetts Institute of Technology PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 FORSKNINGSNYT Om at fremme trivslen i sit parforhold? S elv om antallet af singler er stigende, er det stadig det store flertal af voksne, der lever i forholdsvis stabile parforhold. At disse parforhold så langt fra altid holder, til døden os skiller, er en anden sag, men så længe man lever i det nuværende parforhold, ville man vel ønske, at det var så godt som overhovedet muligt så man både kan være tilfreds med sit parforhold og føle kærlighed til sin partner. Hvis denne antagelse er rigtig, er det vel også oplagt at antage, at vi vil søge at leve op til dette ønske i vores egen adfærd, at vi altså vil opføre os i parforholdet på en måde, der tilstræber den bedst mulige trivsel i parforholdet. Men hvad kan vi egentlig gøre i denne forbindelse, hvilke konkrete adfærdsformer giver bedre trivsel i parforholdet på længere sigt? Det spørgsmål har flere parforholdsforskere beskæftiget sig med i nyere tid, og ifølge blandt andre Laura Stafford, Universitetet i Kentucky, kan frugten af disse undersøgelser udmøntes i fem kategorier eller typer af adfærd. I tidligere spørgeskemaundersøgelser har man spurgt til forekomsten af en meget lang række af lidt tilfældigt udvalgte adfærdsformer, der muligvis kunne bidrage til bedre parforhold. Det har her vist sig, at besvarelserne rent statistisk grupperer sig i fem kategorier, således at de enkelte adfærdsformer inden for hvert kategori som regel går sammen, dvs. forekommer samtidig hos en ægtefælle. Til gengæld er der ikke den store sammenhæng på tværs af de fem kategorier, så at den ene kategori af parforholdsfremmende adfærd ikke altid går sammen med de andre kategorier. I Laura Staffords nye undersøgelse har hun benyttet et spørgeskema, der indeholder spørgsmål om, hvor meget ens ægtefælle udviser af hver af de fem kategorier af adfærd. I det følgende nævnes navnene på de fem kategorier samt tre eksempler fra spørgeskemaet, der eksemplificerer de fem kategorier af adfærd. Til hver af de nævnte udsagn, skal den adspurgte vurdere med tal fra 1 til 7, hvor meget den pågældende adfærd forekommer hos partneren i dagliglivet. 1. Positiv adfærd. - Min partner gør meget for, at vi skal have det rart sammen. - Min partner er venlig og hensynsfuld, når vi er sammen. - Min partner er munter og positiv, når vi snakker sammen. 2. Åbenhed. - Min partner fortæller mig, hvad han/hun synes om vores parforhold. - Min partner fortæller mig, hvad han/hun FORskNINGSNYT Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl på tlf , direkte: ) SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Et tilværelsespsykologisk forløb med unge i socialpsykiatrien

Et tilværelsespsykologisk forløb med unge i socialpsykiatrien Et tilværelsespsykologisk forløb med unge i socialpsykiatrien - social og personlig recovery Preben Bertelsen, Professor MSO, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Louise Harboe, Psykologistuderende,

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere