Læring er dit eget ansvar

Transkript

1 BibliotekaR forbundets Fagmagasin OKTOBER 2011 Læring er dit eget ansvar 09 9 ting du bør vide om din online profil Trivsel handler også om de små ting Digitalt Fagligt Landsmøde

2 Ny arkitektur Nyt design Nyt logo Danmarks førende bibliotekssystem - nu og i fremtiden! Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf axielldk@axiell.com

3 Engang talte vi om, at alle havde en ret til uddannelse. I dag lyder det, at vi alle har en pligt til uddannelse. Anne Larson, lektor, om samfundets syn på livslang læring Læs Tema side 12

4 Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Ekspedition mandag-fredag kl Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Henrik Hermann Tlf: Mail: hermann@bf.dk Koordinerende journalist: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Tlf: fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius 12 tema så kan du lære det! Din læring er ikke længere kun din egen sag. Samfundet har en forventning om, at du holder dig fagligt opdateret og tilegner dig nye kompetencer, men en master er ikke det eneste saliggørende på det moderne arbejdsmarked. Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 600 kr. Udland 960 kroner. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Gadgets Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk 32 Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets Forsiden: Hvad er læring? Fotograf Jakob Boserup har visualiseret det lidt luftige begreb.

5 i øvrigt Debat 38 HB noter 40 Job og karriere 42 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 51 INDHOLD Fagligt Landsmøde: Digitalt indfødte Se billeder og få de vigtigste pointer fra landsmødet med temaet om de digitale indfødte. Aktuelt interview 06 Mød vinderen af Del Din Viden-Prisen, Sara Svenstrup, og hør om hendes syn på markedsføring af bibliotekerne. 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 24 9 ting du bør vide om din online profil 29 Klummen af Jens Lauridsen 30 Kunsten at bevare den digitale nutid Kan licenser markedsføres? Artikel fra Del Din Viden og vinder af Del Din Viden-Prisen. 36 Resumeer fra Del Din Viden 37 Redaktørens spalte 44 Trivslen ligger i detaljen Det kræver konkrete løsninger fra lederen, hvis en arbejdsplads skal vende mistrivsel til trivsel. Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Mød reklamemanden, der har taget ansvaret for at gøre de danske børn til bedre læsere. Oktober 2011 Perspektiv 5

6 postkort21x21.indd :13:27 Pålidelig information 24 timer i døgnet. Så kikser din opgave ikke! postkort21x21.indd :13:27 Sara Svenstrup, 30, har arbejdet som kommunikationskonsulent på Herning Bibliotekerne siden Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation fra Aalborg Universitet. Da hun søgte jobbet i Herning, var der tale om en nyoprettet stilling. Fra artiklen»kan licenser markedsføres«: Projektets grundtanke er, at licenser ikke skal markedsføres som et samlet hele. Vi markedsfører jo heller ikke bogbestanden ved at sige:»kom ned og lån vores mange bøger.«her snakker vi om genrer, emner og forfattere. Derfor har udgangspunktet været at arbejde med udvalgte licenser. For hver licens har vi bestemt en målgruppe og oplagte brugssituationer. Læs hele artiklen på Del Din Viden.»Sent ude med opgaven?«tudekiksen er et eksempel på markedsføring af licenser, her rettet mod gymnasieelever, der fik en tudekiks på tryk og skulle udfylde bagsiden, så de kunne få hjælp af bibliotekaren. viden til tiden,verden smuldrer ikke, fordi biblioteket er lukket! Referencer din lærer bliver glad for: Faktalink Global Issues in Context Student Resources in Context Brug dit biblioteks hjemmeside: Gentofte Bibliotekerne: genbib.dk/opgave Herning Bibliotekerne: herningbib.dk/opgave Århus Kommunes Biblioteker: aakb.dk/netmedier/netbaser Noter: 06 Perspektiv Maj 2011

7 Tekst Henrik Hermann Foto Jakob Boserup Personlig markedsføring DELDINVIDEN på Del Din Viden Sara Svenstrup er kommunikationskonsulent på Herning Bibliotekerne og kåret til vinder af årets bedste artikel på Del Din Viden for sit bidrag om at få udbredt brugen af bibliotekernes digitale tilbud. WW W Aktuelt interview I I artiklen om markedsføring af de digitale licenser og de digitale ydelser står blandt andet, at projektgruppen blev enig om, at licenser måtte opdeles de kan ikke bare markedsføres samlet? - Vi har som så mange andre nogle licenser og digitale tilbud, som ikke bliver benyttet i særligt stort omfang. Vi valgte nogle ud, for eksempel Oxford Art Online og danske-dyr.dk. I alt havde vi ni licenser, vi ønskede at markedsføre i projektet»licenser til masserne«, som vi lavede sammen med Aarhus Kommunes Biblioteker og Gentofte Bibliotekerne. Jeg tror, vi er nødt til at se licenser som én af de kilder, vi har ligesom vi har 117 andre kilder. Vi skal tænke licenserne ind i en kontekst, når de er relevante. Det er de ikke altid, mange af dem er for eksempel opslagsværker. Hvordan arbejder I med markedsføring i Herning? - Vi har en fast mediepakke og en sms-tjeneste, som vi selv har kontrol over. Vi bruger sms-service, men vi bruger ikke nyhedsbrev. Lige nu har vi afsat penge til kampagnen: Book en bibliotekar. Den er henvendt til studerende, og vi har sammen med et lokalt teater, Team Teatret i Herning, fået lavet en reklamefilm, hvor budskabet er, at du kan springe køen over ved på forhånd at booke en bibliotekar. Var det ikke en oplagt idé, at alle bibliotekerne gik sammen om generel markedsføring. Meget af det, I markedsfører, er jo det samme, eksempelvis læselyst-kampagnen, Book en bibliotekar og nu licenser? - Jo, det tror jeg sagtens, man kunne. Vi har jo mange ens tilbud. Jeg synes, der kunne være en idé i at hæve noget op på nationalt niveau. Det gør vi med nogle ting, for eksempel med Bibzoom, men det mener jeg, vi kunne gøre med mange andre ting. Der er ingen tvivl om, at der ville være stordriftsfordele ved det. Og måske en øget synlighed, så det, du ser hjemme, også er det, du ser, når du kommer til København. Måske er baggrunden for, at der ikke er fælles markedsføring især, at der er en stærk lokalfølelse på de enkelte biblioteker. Det har nok noget at sige, at vi hver især opfatter vores biblioteker som noget særligt. Det handler måske også om, at det endnu ikke er lykkedes at få gennemført at arbejde på nationalt plan med markedsføring? - Ja, det er nok igen det lokale engagement. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis det var en privat virksomhed, der for eksempel i løbet af få dage kunne sende bøger fra den ene ende af landet til lånere i den anden ende, så ville man markedsføre det samlet og få fortalt: Vi har som kæde et fedt tilbud til dig. Jeg sidder også i et regionalt netværk af folk, der arbejder med markedsføring, og her kan vi inspirere hinanden og bruge hinandens ideer. DELDINVIDEN Hvordan bruger I Del Din Viden-sitet i Herning? - Del Din Viden er kommet lidt snigende hos os i Herning. Men jeg kan mærke, at sitet bruges.dk mere og mere hos os. Når vi arbejder med projekter, så tænker vi på, at vi skal huske at skrive til Del Din Viden. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg hørte om det første gang. Jeg opfordrer tit til, at folk bruger det, men det har nok også noget at gøre med, at jeg er kommunikationskonsulent. Mange af kollegerne ser det som en god ide og bruger Del Din Viden som platform for videndeling i biblioteksvæsenet. Del Din Viden er lige blevet relanceret. Er du tilfreds med funktionaliteten, for eksempel kommentarfunktionen? - Jeg er nok lidt gammeldags. Jeg vil typisk gå ind på sitet og læse, men jeg vil nok ikke bruge muligheden for at kommentere andres artikler. Men det er interessant at bruge sitet til inspiration og til at se, hvem der er kontaktperson på forskellige projekter. Jeg læser nogle af artiklerne, og så skimmer jeg de resuméer, I optrykker af alle artikler i Perspektiv. Jeg synes, det er meget fint, at I har lavet sådan et univers med ugler. En af mine kolleger har sagt til mig, at uglen er et af de dummeste dyr i verden, selv om vi jo forbinder den med klogskab. Men jeg synes, uglen på jeres site er sød. WWW. Hvis vi var en privat virksomhed, der i løbet af få dage kunne sende bøger fra den ene ende af landet til kunder i den anden ende, så ville man da markedsføre det samlet og få fortalt: Vi har som kæde et fedt tilbud til dig. Oktober 2011 Perspektiv 7

8 FORMANDENS leder Dagpenge på dagsordenen Så kom der endelig en regering. Efter tre ugers tour de force med paroler, GPS tracking i den bedste sendetid på Statsradiofonien og et kæmpe behov for, at en eller anden ville slukke for den uendelige strøm af meningsmålinger. Uanset fløj, så var det rart, da valget endeligt var afgjort og ikke mindst to uger senere at finde ud af, hvilket grundlag den nuværende regering vil arbejde på. I Bibliotekarforbundet har vi specielt fokus på de uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser i en tid, hvor dimittendledighed og mangel på vækst er to store problemer. Der har været væsentlige områder som tilbagetrækningsreform og ledighed i spil op til og under valgkampen. Ikke mindst debatten om efterlønnen har været central og senest også dagpengevilkårene, hvor man kan se, at et stort antal ledige risikerer at miste retten til dagpenge. Dagpengeperioden blev barberet ned fra fire til to år i sommeren 2010 Da of i omnias den såkaldte aut hil»genopretningspakke«, imodis destemquam og ipsande samtidig aut blev optjeningskravet enimusda commolorem for at kunne lam aut få en utemqua ny dagpengeperiode teniati ipiciam hævet fra aciam 26 til sequis 52 uger. remporio Ledigheden conse var secabor faldet ficil markant magnias i tiden estiasp med højkonjunktur, erspiciam adi men ant fra liam 2009 lab steg id ut ledigheden porehent. for alvor igen, og derfor er Ciae det inim uforståeligt, atis ipsa doluptatur? hvorfor man Otatem valgte endus så markant dolo eum dagpengereform ulpa que voluptatiam, i 2010, hvor ledigheden tes estiasp havde erspiciam bidt sig adi fast. ant liam Og fortsat holder lab id ut ved, porehent. som det også blev spået dengang. På AC-området er det specielt dimittendledigheden, Ciae inim der atis tynger, ipsa doluptatur? og bekymringen Otatem for en endus gentagelse dolo eum af 80 ernes ulpa arbejdsløshedsproblemer que voluptatiam, testibe med ruptionet ledige, der etur, aldrig essi kom dolorem i gang et på fugiae arbejdsmarkedet, as et res utaquis Vi mosame ser konsekvenserne nihil il idelignate nu, hvor quiam ledige nus. trods diverse vikariater ikke kan få skrabet nok er stor. beskæftigelsestimer Ota niment autatenist sammen quasperume igen rammer seque det dolorrum nyuddannede alibusam hårdt, il ipsam da denne quis gruppe typisk exces får erepelibus de kortere aute vikariater. ducimus Derfor aut imillanisint er det positivt, aut doluptatia den nye prepelitiate regering for reicto det første vil udvide quaspe dagpengeperioden velliam, quia quia med nos seks at. Ovidit måneder ped til ullat den labo. gruppe Rum af facepernam ledige, der risikerer quam at falde ud est, over corrum kanten accaepero i sommeren quassequod Samtidig quae er nosa det por forventningen, atis eium nam at der lacepudi kan forhandles invent om at eumquaspis sætte optjeningskravet id ut Ciae inim ned atis ved ipsa de forventede doluptatur? trepartsforhandlinger. Otatm estiasp erspiciam adi ant liam Der er lab ingen id ut tvivl porehent.ota om, at det niment er afgørende autatenist at få quasperume de nyuddannede seque i gang, dolorrum så de alibusam il af, ipsam og derfor quis exces er det erepelibus afgørende, aute at den ducimus nye regering aut imillanisint kan levere aut en doluptatia vækstplan, så der ikke bliver hægtet skabes prepelitiate job til de reicto unge. quaspe Samtidig velliam, håber quia vi, at quia man nos forsat at. vil afsætte midler til»isbryder-ordninger«, Ovidit ped som ullat for eksempel labo. Rum Videnpilotordningen, facepernam quam est, som corrum AC har accaepero skabt, hvor quassequod man får akademikere quae ud nosa i de mindre por atis virksomheder. eium nam lacepudi Ofte er invent disse jobs eumquaspis med støtte id ut blevet Ciae inim til reelle atis stillinger, ipsa fordi doluptatur? de små virksomheder Otatem endus oplever dolo eum det ekstra ulpa que tandhjul, voluptatiam, en akademiker testibe ruptionet kan bidrage etur, med, og det essi kan dolorem læses på et bundlinjen. quasperume Forhåbentligt seque dolorrum får vi alibusam skabt en il kultur ipsam af tibe iværksættere ruptionet og mere tempo etur, essi i de små dolorem og mellemstore et fugiae as virksomheder. et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam nus.dolorrum Endnu er der mange alibusam hensigtserklæringer il ipsam. og få konkrete planer, men vi håber, der kommer fokus på vækst, uddannelse og et anstændigt arbejdsliv for alle. Pernille Drost pd@bf.dk 8 Perspektiv Oktober 2011

9 ÉT KLIK TIL MERE END 900 BIBLIOTEKSPRODUKTER Februar 2011 Perspektiv 9 SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TELEFON

10 overblik fra nettet perspektiv.bf.dk Pernille Drost overrakte Del Din Viden Prisen til Sara Svenstrup (th) 2. oktober 2011 Del Din Viden Prisen til Herning Herning Bibliotekernes kommunikationskonsulent, Sara Svenstrup, publicerede i sommer sin vinderartikel på Del Din Viden. Den handler om, hvordan bibliotekerne kan markedsføre licenser på det digitale område. Artiklen blev udvalgt som juli måneds bedste artikel og senere nomineret blandt årets 10 bedste artikler. Under aftenfesten på Fagligt Landsmøde 2011 overrakte Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost årets Del Din Viden Pris til Sara Svenstrup. Inden overrækkelsen sagde formanden blandt andet følgende, om kriterierne for at formidle på Del Din Viden: - Det, man skriver, skal være skrevet på en måde, så kollegerne får udbytte af det. Mange af jer skriver på Del Din Viden, og rigtig mange læser artiklerne. Del Din Viden er efterhånden blevet et sted, hvor man kan gå ind og se, hvad ens kolleger har skrevet. Hermann 1. oktober 2011 Du er næsten lige så digital»det kan godt være, at du ikke har 750 venner på Facebook. Men du er (næsten) lige så digital som de digitale indfødte.«det var et af hovedbudskaberne Hvemved.dk er et inspirationsværktøj, som søger i flere forskellige sociale medier på én gang: Google Blog Search, Twitter, Wikipedia, YouTube og Facebook. - Applikationen er en beta-version og et eksempel på brugen af sociale medier i akademisk arbejde, siger Thomas Vibjerg Hansen, funktionsleder for studentersupport og ansat på Aalborg Universitetsbibliotek til Perspektiv.dk. - Tanken er, at man kan blive inspireret af alt det, andre har tænkt, skrevet, sagt, kommenfra den første oplægsholder, internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen, på Bibliotekarforbundets faglige landsmøde, der i år havde temaet»født Digital.«For forskellen mellem de digitale indfødte og alle dem, der er over 40 år, er nemlig slet ikke så stor endda, forsikrede oplægsholderen de knap 500 forsamlede bibliotekarer. Ifølge Anders Colding-Jørgensen er det lidt nærmere sandheden, at voksne og unge i høj grad ser det samme indhold og bruger de samme værktøjer, og derfor bliver generationskløften brudt ned. Desuden er de unge slet ikke så forskellige fra for eksempel voksne powerbrugere af netmedier. I sin velkomst ved landsmødet mindede formand i Bibliotekarforbundet Pernille Drost om, at det ikke kun gælder om at grine af de unge, der tror, at de kan»google«sig frem til alle svarene. - De digitale indfødte er vores brugere, kunder og kommende kolleger, og derfor skal vi have respekt for dem, sagde hun blandt andet. Lerche 30. september 2011 Hvem har formidlet hvad og hvor? Søg på hvemved.dk teret og filmet. Og måske finde nye perspektiver på sit emne. Hvemved.dk kan bruges til at søge, dele og kommunikere med andre studerende og på den måde få et kæmpe netværk foræret, fortæller funktionslederen. Hvemved.dk er udviklet af Social Square som led i et samarbejde om projektet»mødet med Brugeren«under Danmarks Elektroniske Fagog Forskningsbibliotek, DEFF. De valgte sociale medier repræsenter en forskellighed og er i øvrigt de medier, som udviklerne fra Social Square kunne få adgang til at arbejde med. Du kan læse og søge mere om hvorfor, hvad og hvordan på hvemved.dk. 23. september 2011 Hermann Københavns Universitet varsler nye fusioner Universitetsverdenen rumler igen med fusioner. Denne gang er der planer om at lægge Life og Nat sammen til et nyt stort naturvidenskabeligt fakultet og Farma og Sund til et nyt medicinsk fakultet. Over sommeren har dekanerne fra de fire fakulteter forhandlet om mulige senarier, og ifølge rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, vil dekanerne i den kommende tid indhente input til den nye struktur fra de faglige miljøer. Han opfordrer både studerende og medarbejdere til at komme med deres mening. Men hvad sker der med bibliotekerne? Frede Mørch, leder af Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, understreger, at den foreslåede fakultetssammenlægning er motiveret i en styrkelse af det faglige miljø, ikke i organisationsændringer. Derfor er det nødvendigt, at den nye fakultets- og institut- struktur er helt klar, før biblioteket og medarbejderne kan få afklaret, hvad der skal ske med deres område. Han forventer, at der vil gå flere måneder og måske længere, før det er afklaret. 21. september 2011 Københavns Hovedbibliotek»snydt«for millioner Mønsted Københavns Hovedbibliotek har længe været i gang med en modernisering, der er sat til at koste 110 millioner kroner. Indtil nu er pengene kommet drypvis med 10 millioner kroner i 2010 og 15 millioner kroner i Men de restende 85 millioner lader vente på sig. Chefen for Københavns Hovedbibliotek Jens Steen Andersen følte sig ellers sikker på, at de mange millioner var på vej til biblioteket. I maj 2011 sagde han i et interview i Perspektiv:»Jeg er ikke i tvivl om, at de sidste 100 millioner er på vej. Det kan jeg fornemme på de politiske signaler. Så de er ikke uambitiøse i forhold til at investere i en modernisering af hovedbiblioteket på Krystalgade.«De politiske signaler viste sig altså indtil videre at være varm luft. Men hvorfor blev hovedbiblioteket ikke prioriteret i budgettet for 2012? - Det spurgte jeg også mig selv om. Det stod højt på min liste, siger kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V). Ifølge hende var hun den eneste af politikerne, der i år kæmpede for at finde penge til moderniseringen. Og den kamp tabte hun. Prioriteringen har været penge til daginstitutioner, skoler og renovering, og Pia Allerslev er også langt hen ad vejen enig i den prioritering. Mønsted 10 Perspektiv Oktober 2011

11 På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på pespektiv.bf.dk 14. september 2011 Tre bibliotekarstillinger nedlagt på Det Kongelige Bibliotek Tre nedlagte bibliotekarstillinger. Det er konsekvensen af den fyringsrunde, de offentlige besparelser har tvunget Det Kongelige Bibliotek ud i. Det er dog lykkedes at finde aftrædelsesordninger for alle tre bibliotekarer, som to af dem har accepteret. Også bibliotekets andre faggrupper er blevet ramt i fyringsrunden. Ud over de tre medlemmer af Bibliotekarforbundet, er der fire medlemmer af andre AC-organisationer, tre medlemmer af HK og to medlemmer af Prosa, der har mistet deres arbejde. Søren Guts er tillidsrepræsentant for bibliotekarerne, og han beskriver de seneste dage på Det Kongelige Bibliotek som nervøse: - Her er selvfølgelig en dårlig stemning. Vi havde ikke regnet med denne fyringsrunde. Vi vidste godt, at vi skulle spare, men vi havde troet, at vi kunne gøre det ved naturlig afgang, så det kom bag på os, at der skulle fyres. I alt bliver der nedlagt 28 stillinger over de næste fire år. De første 12 stillinger blev nedlagt i denne fyringsrunde, mens de resterende 16 nedlægges over de næste år, og her forventer ledelsen, at der vil være tale om stillinger, der ikke bliver genbesat i forbindelse med naturlig afgang. Lerche 12. september 2011 Ungdomsledigheden fordoblet på tre år I løbet af bare tre år er ungdomsarbejdsløsheden fordoblet. I 2008 var det officielle ledighedstal for unge under 29 år på I 2011 er tallet steget til ledige, skriver Morgenavisen Jyllandsposten. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, peger på, at ledigheden reelt er større end de officielle tal antyder. Han anslår, at 12,8 procent af de unge under 29 år er ramt af ledighed. Tal fra Akademikernes Centralorganisation viser, at næsten hver fjerde nyuddannet kandidat er arbejdsløs, og to år efter er det stadig hver tiende, der ikke er kommet i arbejde. Og organisationen er ikke optimistisk, når den skal vurdere, om det vil ændre sig. For det er nulvæksten i den offentlige sektor, der har fået ledighedstallene blandt de unge akademikere til at stige. Ser man isoleret på dimittenderne fra IVA, så var dimittendledigheden oppe på 36,4 procent i marts. Det betyder, at mere end hver tredje dimittend har svært ved at finde sit første job. Lerche Oktober 2011 Perspektiv 11

12 Tema Livslang læring I 2007 annoncerede EU, at livslang læring skulle sikre konkurrenceevnen og en stabil økonomi. Denne EU-strategi gjorde, at de europæiske lande formulerede egne strategier for livslang læring, også i Danmark, hvor Bertel Haarder, daværende undervisningsminister, skrev:»globaliseringsstrategiens overordnede mål er at gøre Danmark til et førende videnssamfund med en stærk konkurrencekraft og en stærk sammenhængskraft. Uddannelse, livslang opkvalificering, forskning og innovation på allerhøjeste internationale niveau er afgørende for at nå dette mål.«12

13 Så kan du lære det! Tekst Anette Lerche foto Jakob Boserup E - Engang talte vi om, at alle havde en ret til uddannelse. I dag lyder det, at vi alle har en pligt til uddannelse. Sådan formulerer Anne Larson, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, hvordan samfundets syn på livslang læring er skiftet. Det skifte har medført et forventningspres både fra os selv og vores omgivelser om, at vi som medarbejdere konstant udvikler os. Et pres, der også kan mærkes hos Bibliotekarforbundets karriererådgiver, Sofie Plenge. - Som om det eneste saliggørende er at tage en mastergrad. Her synes jeg, det er vigtigt, at man husker på, at man skal ud og have noget jord under neglene, før man har brug for efteruddannelse og før man ved, hvilken efteruddannelse, der er relevant, påpeger hun. Fra lyst til konkurrence I et land, der har stærk tradition for voksenuddannelse, har livslang læring altid været noget helt naturligt. Danskerne er næsten pr. tradition en nation, hvor voksne mennesker dygtiggør sig og dyrker alt fra aftenskolekurser i finere fransk madlavning til forelæsninger om mellemkrigstidens arkitektur på åbent universitet. Men nu er synet på livslang læring altså skiftet til at have fokus på arbejdsmarkedet. Employability, livslang læring og kompetenceudvikling. De er nøglebegreber i et moderne videnssamfund, og ansvaret for din læring og udvikling ligger først og fremmest hos dig selv. Oktober 2011 Perspektiv 13

14 Tema Livslang læring Det handler ikke længere blot om lyst til at lære. Livslang læring er blevet et konkurrenceparameter. Forsker i livslang læring ved Roskilde Universitetscenter, ph.d. Sissel Kondrup, siger: - Før handlede det om, at staten skulle sikre uddannelsesmuligheder til dem, der ikke havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres ungdom, i dag skal alle lære gennem hele deres arbejdsliv, siger hun. Modellen er, at opkvalificerer man sig ikke løbende, så bliver man diskvalificeret. Og opmærksomheden er rettet mod arbejdsmarkedet, mens folkeoplysningsdelen af tankegangen er nedtonet. Samme tendens peger Pernille Drost, formand i Bibliotekarforbundet, også på. - Livslang læring er gået fra at handle om lyst til at blive et konkurrenceparameter. Man vil gerne have, at borgerne bliver klogere i en arbejdsmæssig kontekst. Og det skifte påvirker den enkelte. Vi mærker alle, at der konstant sættes fokus på vores kompetencer, i takt med at den teknologiske udvikling går hurtigere. Ingen ret til kompetenceløft Bibliotekarforbundet besøgte i løbet af 2010 forbundets TR-kollegier for at diskutere fagligheden med landets folkebibliotekarer. En af konklusionerne fra disse besøg var, at der hele tiden lægges nye opgaver over i biblioteksregi, for eksempel borgerservice, og samtidig sætter udviklingen inden for it nye rammer, muligheder og udfordringer for arbejdet. Det stiller krav til, at medarbejderne opnår nye kompetencer, mens gamle færdigheder måske ikke længere skal bruges i samme grad. Dermed opstår der fra medarbejderside et stort behov og ønske om at blive løftet rent kompetencemæssigt, og det er ikke alle arbejdspladser, der afsætter midler nok til kompetenceudvikling. - Du har ikke krav på at blive kompetenceudviklet, og hvis der ikke er penge i kassen, er der jo ikke penge, konstaterer Pernille Drost, formand i Bibliotekarforbundet. Hun peger dog samtidig på, at det er ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne hele tiden har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne løse deres arbejdsopgaver. Og at ansvaret til dels ligger hos arbejdsgiverne, er forskerne enige i. - Før i tiden var det staten, der stod som den ansvarlige for borgernes mulighed for uddannelse.i dag er ansvaret fordelt sådan, at det i højere grad er den enkeltes ansvar og den enkeltes virksomheds ansvar. På samme tid er der opstået en forventning om, at den enkelte selv kan styre sin uddannelsesstrategi, forklarer Sissel Kondrup. Samtidig med, at den enkelte har fået større ansvar, har staten nu, på grund af den økonomiske krise, sat tilskud til uddannelse ned og hævet gebyrerne. - På den måde er finansieringen rykket mere og mere over på den enkelte og på den enkelte virksomhed, siger Anne Larson. 14 Perspektiv Oktober 2011

15 Du skal selv tage ansvar Du har altså ikke krav på efteruddannelse, selvom samfundet forventer det af dig, og hvad gør du så? Du tager selv ansvar. Så enkel er opskriften fra bibliotekarernes egen formand. Det er ikke kun din arbejdsgiver, der skal sørge for, at du udvikler dig, det skal du også selv. - Nogle vil sige, at det er kættersk for en formand i en fagforening at sige det, men din efteruddannelse er også dit personlige ansvar. Hvis du skal være attraktiv på arbejdsmarkedet i 30 eller 40 år endnu, så handler det både om at sikre dig, at du får et interessant arbejde og om, at du skal have noget at komme videre på, hvis du bliver fyret, uddyber hun. I bund og grund handler det hele nemlig om din egen employability hvad har du på dit CV, der gør dig værd at ansætte? - ikke kun i dit nuværende job, men måske også i det næste. - Det er vigtigt, at du løfter blikket og ser på, hvor du kan samle viden, også selvom budgettet på din arbejdsplads er stramt, siger Sofie Plenge, karriere- og udviklingskonsulent i Bibliotekarforbundet. - Du må ikke få tunnelsyn på det arbejdsområde, du har nu, for det handler om at holde sig employable, også i forhold til fremtidige arbejdsgivere. Det uformelle skal også tælle En af de ting, der er vigtigt at have fokus på, er, om du kan sætte ord på dine kompetencer og dit værd. For der er en tendens til, at det umiddelbart kun er de papirer, der har et stempel fra en højere læreanstalt, der imponerer kommende arbejdsgivere. Men i realiteten er der læring omkring dig hele tiden, for eksempel i form af sidemandsoplæring, når du er til møder, konferencer eller temadage. Og netop sidemandsoplæring, jobrotation og lignende er kreative tiltag, der kan redde et skrantende kursusbudget. - Både den formelle og uformelle uddannelse er sådan set livslang læring. Men der er mere fokus på den formelle læring og den formelle dokumentation. Det fleksible arbejdsmarked stiller krav til, at man understøtter den formelle kompetenceudvikling, for så er det mere gennemsigtigt, hvad folk kan. I forhold til et jobskifte er det vigtigt at kunne dokumentere både det formelle og uformelle, sige forsker ved RUC, Sissel Kondrup. Samme holdning har Anne Larson, lektor ved Institut for Undervisning og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Din efteruddannelse er også dit personlige ansvar, fastslår bibliotekarforbundets formand. Oktober 2011 Perspektiv 15

16 Tema Livslang læring - Læring er ikke kun, hvad man lærer på en uddannelsesinstitution, og Undervisningsministeriet ser på, hvordan man kan oversætte erfaring til kompetencer, således at man reelt får godskrevet de erfaringer, man har allerede. Det handler om, at man skal kunne få papir på det uformelle. Det, som vi i gamle dage skrev på vores CV, siger Anne Larson. Hun peger desuden på, at der også er en tendens til, at politikerne også synes, at det er relevant at inddrage den viden og de kompetencer, man som borger får ud af at udføre frivilligt arbejde. Læring eller værktøj? I denne fokus på uddannelse kan det godt betale sig at stoppe op og stille sig selv et par spørgsmål. Så man i stedet for bare at tale om livslang læring spørger:»livslang læring - for hvem? Og hvorfor?«det er vigtigt at skelne mellem livslang læring og den kompetenceudvikling, der i bund og grund blot giver dig værktøjer til at løse dine arbejdsmæssige opgaver. For læring er ikke bare et værktøj, det er noget, der sætter sig som en del af fagligheden. - De længere forløb, for eksempel en mastergrad, kan give en helt anden erkendelse af ens arbejde og hvilket grundlag, man udfører det på. Når man som medarbejder efterfølgende skal angribe et udviklingsområde, så har man flere nuancer og er mere bevidst om de valg, man træffer. Det kan give nogle store ryk, og du kan rent faktisk få en fornemmelse af, at folk har set lyset, når de er færdige med for eksempel en mastergrad, siger Pernille Drost. Med den slags lovord kan man godt få en fornemmelse af, at netop det at tage en master eller lignende er et must for enhver på det akademiske arbejdsmarked. Men den tankegang støtter Pernille Drost ikke. - Generelt har alle på arbejdsmarkedet et behov for at dygtiggøre sig, men er du for eksempel kandidat skal du huske, at du allerede har taget en lang uddannelse, du behøver ikke nødvendigvis en master, det er at overuddanne dig. Og hvis det er et værktøj, du står og mangler, så er det helt fint at fokusere på at tage et kort kursusforløb. Anne Larson peger på et andet paradoks, der er opstået i kølvandet på det stadigt stigende uddannelsesniveau hos danskerne. For selvom det kan bevises, at jo mere uddannelse, du har, jo lettere har du ved at få et arbejde, så følger lønnen ikke nødvendigvis med anstrengelserne. - Det viser sig, at jo mere man uddanner sig, jo mere sandsynligt er det, at man får et job, men det er ikke sådan, at man nødvendigvis får mere i løn af at have mere uddannelse. For jo flere, der er med en høj uddannelse, jo mere stiger kravene til uddannelsesniveauet, før det eventuelt får betydning for ens lønsum. Din egen livssituation Sofie Plenge, karrierekonsulent i Bibliotekarforbundet, understreger, at hun råder medlemmer til at tage hensyn til deres egen livssituation, inden de kaster sig ud i lange efteruddannelsesforløb. - Det er vigtigt at tage hensyn til tid og pengepung og vurdere, hvad der passer til ens nuværende livssituation. Og du skal huske, at det er vigtigt at få forhandlet aftaler med din I Danmark har vi i teorien alle adgang til uddannelse men den lige adgang er ved et nærmere øjesyn ikke helt så lige endda. - Paradokset er, at så længe man har målt på, hvem der får adgang til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, så er det dem, der har mest uddannelse, der har fået mest. Det er sådan, at folk ansat i det offentlige har mere adgang til efteruddannelse end ansatte i det private erhvervsliv, og i det private er det ansatte i store virksomheder, der har bedre adgang til efteruddannelse end dem, der er ansat i de små virksomheder, påpeger ph.d. ved RUC, Sissel Kondrup. - Så selv om der principielt set er lige adgang til uddannelse, så er fordelingen og deltagelsesmønstrene skæve. Nogen har større sandsynlighed for at deltage end andre. Selv i den offentlige sektor er der forskel, hvor statsansatte, med puljer som Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser, har bedre muligheder for efteruddannelse end medarbejderne i det kommunale. Krisetider påvirker også adgangen til efteruddannelse. Det er for eksempel forskelligt, hvordan arbejdsgiverne reagerer i krisetider. Sissel Kondrup fra RUC kender til private virksomheder, hvor man i stedet for at sende folk hjem vælger at bruge tid på at efteruddanne dem. I krisetider i det offentlige kan de ansatte til gengæld godt mærke, at de ikke har krav på efteruddannelse: 16 Perspektiv Oktober 2011

17 arbejdsgiver. Måske kan der ikke være tale om, at man får betalt selve udannelsen, men så kan en aftale om udgiftsdækning eller tid være lige så vigtig. Lyst til at lære og nysgerrighed bør også spille en rolle. For man skal ikke kun fokusere på det job, man har i dag, men også på det job, man måske en dag kan få. Kritik af arbejdspladserne Netop arbejdsgiverne spiller en vigtig rolle for mulighederne for efteruddannelse. Ikke alene sidder de på pengepungen og din tid, men deres holdning til efteruddannelse og læring har også stor betydning for, hvad en organisation får ud af den uddannelse, deres medarbejder har brugt tid på. Der er stor forskel på, hvor bevidste ledere er om at prioritere efteruddannelse og ikke mindst at udnytte den viden, som medarbejderne kommer tilbage med. - Det er jo en generel kritik, der gælder alle arbejdspladser. At man er for dårlig til at forankre udvikling i drift, og at man ikke er gearet til at tage imod den viden, som medarbejdere har opnået på et kursus. Man kan ikke forvente, at en medarbejder kan komme hjem og egenhændigt udvikle arbejdspladsen. Det skal prioriteres, at man bruger den viden, medarbejderne får, og det tager tid og ressourcer. Til gengæld kan det også give en kæmpe effekt og arbejdsglæde, hvis man oplever, at man kunne bringe noget nyt ind i sin organisation, siger Pernille Drost. Musikfolket gør det selv MUFA (faggruppen for musikbibliotekarer) og Danmarks Musikbiblioteksforening (DMBF) har taget konsekvensen af, at der i de seneste år ikke har været kvalificerede efteruddannelsestilbud til musikbibliotekarer. De lancerer en kursusrække i foråret 2012, der henvender sig både til erfarne musikbibliotekarer, bibliotekarer og andre biblioteksansatte, der formidler musik, men som mangler viden om området. Kurserne kan købes som syv enkeltstående kurser eller som en samlet pakke. Og der vil blandt andet være fokus på musikhistorie, formidling og nye medier. - De, der bliver ansat på bibliotekerne, skal jo kunne formidle musik, for musikken fylder meget på bibliotekerne, konstaterer en af initiativtagerne, Susanne Berthelsen, der er bibliotekar i Ringsted. - Men ikke alle bibliotekarer har viden om, hvad et partitur eller en bratsch er for noget, og for andre kan det være de nye medier, de trænger til at lære noget om, forklarer hun. De traditionelle udbydere af efteruddannelse og kompetenceløft til bibliotekarerne, nemlig IVA og Centralbibliotekerne, har henholdsvis nedprioriteret eller manglet ressourcer til efteruddannelsen af musikbibliotekarer, og dermed var initiativet overladt til musikbibliotekarerne. De har samlet kompetente undervisere fra egne rækker, fra Syddansk Universitetsbibliotek og fra det Syddanske og Fynske Musikkonservatorium. Oktober 2011 Perspektiv 17

18 Hils på Kylie Minogues stol og andre smarte modeller! Hello... der er en indbydende stol med sit lette og åbne udtryk, er special designet af busk+hertzog til Kylie Minogue. 18 Perspektiv September 2011

19 Hugo Smart stol, som ud over at have sit helt eget udtryk, også er fantastisk at sidde i! Design: busk+hertzog CHAT Pouf Robust og fleksibel puf, der fås i mange smarte farver. Design: Hiromichi Konno Sand En stol med et blødt, organisk formsprog. Design: esteban+moreno Grand Prix En skøn gyngestol, der kan kombineres på mange forskellige måder. Design: busk+hertzog Fluid Sækkestol formet som en lænestol - hvem kan modstå den? Design: busk+hertzog Den glade runde stol Hello, er oprindeligt designet til Kylie Minogue som en gave fra Danmarks Radio. Hos Eurobib Direct er vi glade for at have Hello og alle de andre fantastiske siddemøbler fra danske Softline, i vort sortiment. Bløde former, der appellerer til at slå sig ned og slappe af, kombineret med robuste materialer i skønne farver*. Kig ind på og lad dig inspirere! Webshop: Tel bci@bci.dk Part of Lammhults Design Group. September2011 Perspektiv 19 *Vi tager forbehold for farveafvigelser og ændringer i farveudbuddet. Se aktuelle farver på

20 FAGLIGT LANDSMØDE Quick-guide til Fagligt Landsmødes vigtigste pointer Tekst Anette Lerche foto Jakob Boserup H»Hvor skræmte skal vi være over alt det her?«sådan spurgte en kvindelig deltager søndag formiddag på Fagligt Landsmøde. Forud havde Nikolaj Sonne, journalist og vært på DR-programmet So ein Ding, vist stort og småt af den magi, vi kan hente ned på smartphones og tablets. Magi, der bygger på, at computerne hele tiden lærer af de spørgsmål, vi stiller, og derfor bliver både hurtigere og bedre til at finde svarene. Bagsiden af medaljen er, at Google og Facebook ved mere om os, end vi måske bryder os om.»du skal spørge dig selv, om du kan leve med det? For ellers er det sølvpapirshat og Nordsverige,«svarede Nikolaj Sonne og konstaterede, at han havde mere tillid til Google end til de fleste regeringer. Et af omdrejningspunkterne for Fagligt Landsmøde kunne have været den frygt eller bekymring, som afslørede sig i spørgsmålet»hvor skræmte skal vi være?«men indledningsvist kom de fleste til at grine overbærende af en video med en række gymnasieelever, der i kort form fortalte om deres syn på digitalisering og bibliotekarer. For det kan godt være, at de unge er digitalt indfødte, men de er langt fra så kompetente, som du tror, konstaterede internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen. Rent faktisk, så befinder de unge sig kun på informationsmotorvejen og tager sjældent afstikkere ud i afkrogene af et emne. For dem er en søgning på Google eller Wikipedia fyldestgørende, og det er netop udfordringen for bibliotekarerne. Men det er også grunden til, at der aldrig har været så meget brug for gode bibliotekarer, som i dag, pointerede Anders Colding-Jørgensen. Og hvem er de så, de unge digitale indfødte, som vi møder som vores brugere eller kunder, og som vi også vil få som kolleger? Det havde Christian Schwarz Laustsen fra Seismonaut et bud på. Han beskrev de digitale indfødte som»hackere«unge, der er i stand til at hacke det etablerede og finde egne løsninger. En egenskab, som de nok kan få brug for. For generationen af digitale indfødte har muligvis fået alle de digitale kompetencer forærende, men til gengæld vil de selv skulle opfinde deres job, og derpå tilpasse og genopfinde deres job hver eneste dag i fremtidens samfund. Blandt diskussionsemnerne var pludselig, om man nu også havde fået iphone eller foretrak andre smartphones. Langt de fleste der skal i berøring med dig, ser først din onlineprofil. Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen, på Fagligt Landsmøde 20 Perspektiv Oktober 2011