Tid: 4. Februar 2019 kl. 14:00-16:00, Mødelokale 20 Regionshuset i Sorø

Transkript

1 Forum: Tværsektoriel Samarbejdsforum for Børneområdet (TSB) Tid: 4. Februar 2019 kl. 14:00-16:00, Mødelokale 20 Regionshuset i Sorø Mødeleder: Formand Lone Bjørklund, Næstformand Henriette Weberg Referent: Helle Strange Tobiasen Deltager og afbud Se deltagerliste sidst i referatet Dato: 4. marts 2019 Brevid: Det Nære Sunhedsvæsen Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf sundhedsaftalen@regionsjaelland.dk hstb@regionsjaelland.dk Indhold 1. Godkendelse af dagsorden Kampagne Rene Hænder? Fælles tværsektorielt materiale til sårbare gravide Opfølgende børneundersøgelser frem til skolealderen hos sårbare familier Udsat til næste møde - Den nationale koordineringsgruppes arbejde med udvikling af PRO Præsentation af projekt: Sundhedsplejersker styrker integrationen Status på udviklingslaboratorierne Uensartet procedure i fht træningsindsatser på børneområdet/ somatik og psykiatri Hvordan fungerer korrespondancemeddelelser omkring gravide Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast orienteringspunkt) Afgørelser i afklaringsudvalget (fast orienteringspunkt) Kommende møder i Kommende punkter Medlemsliste...16 Side 1

2 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Det indstilles, at: TSB godkender dagsordenen Referat: Næstformand Henriette Wegberg Ledende Sundhedsplejerske i Greve Kommune byder velkommen til mødet og den nye formand Lone Bjørklund, vicedirektør på Holbæk sygehus Lone introducerer dagsorden pkt 5 udsættes til næste møde. Dagsorden med ændringer godkendt. Præsentationsrunde Side 2

3 2. Kampagne Rene Hænder? V/Sine Thagaard Johansen - Lægemiddelenheden/(10 min) Sagsfremstilling Lægemiddelenheden i Region Sjælland har udarbejdet kampagnen Rene hænder?, som sætter fokus på håndhygiejne i daginstitutioner. Region Sjælland ønsker med kampagnen Rene hænder? at sætte fokus på, hvordan spredning af smitsomme sygdomme kan mindskes ved grundig håndvask. Dette ved blandet andet, at personalet i daginstitutioner lære børn og deres forældre om grundig håndvask. Baggrunden er et ønske om at mindske brugen af antibiotika i regionen jvf. den nationale handlingsplan. I handlingsplanen foreslås hygiejneinitiativer i vuggestuer og børnehaver til forebyggelse spredning af infektioner, og dermed reduktion af antibiotikaforbruget. Materialet tilhørende kampagnen Rene hænder? er udviklet på baggrund af interviews med daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje. De 17 kommuner i Region Sjælland blev tilbudt at tilmelde 3-4 institutioner til kampagnen. Der blev meldt 30 institutioner ind fordelt på 12 kommuner. Som et led i tilmelding til kampagnen indvilligede institutionerne også i at evaluere materialet efterfølgende. Materialet er udsendt til de tilmeldte institutioner i uge 4, Materialet består delvist af trykte materialer, som er sendt ud til institutionerne, og delvist af materialer, som institutionerne selv kan printe fra kampagnehjemmesiden. Kampagnehjemmesiden og materialerne kan ses her: Foruden dette materiale er følgende under udarbejdelse: En oversigt over smitsomme sygdomme og hvornår børn må komme i institution ved disse sygdomme En kort tekst omhandlende, hvornår børn er henholdsvis raske og syge, og hvornår børn må komme i institution i henhold hertil Disse to materialer sendes efter udarbejdelse i ekstern høring hos bl.a. Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Praktiserende Lægers Organisation Sjælland, Sundhedsfagligt råd for Pædiatri, Sundhedsfagligt råd for Klinisk Mikrobiologi og sundhedsplejen i Næstved Kommune. Bilag: 2.1 Oversigt over materialerne tilhørende kampagnen Rene hænder? Det indstilles, at: TSB tager orienteringen til efterretning. Referat: Gennemgang af grundlag for udarbejdelse af materiale og nuværende kampagne. Kampagnen bliver evalueret i april mhp kvalificering af materialet. Hvis nogle er interesseret i materialet Rene Hænder?, når det er revideret, kan I kontakte Lægemiddelenhed lmenheden@regionsjaelland.dk i Region Sjælland, Det Nære Sundhedsvæsen. Gerne nu, så Lægemiddelenheden har mulighed for at få trykt det rette antal. Lægemiddelenheden omtalte, at de er ved at udarbejde et materiale om Er mit barn sygt. TSB har fået sendt materialet i høring d Side 3

4 3. Fælles tværsektorielt materiale til sårbare gravide Ved/Bodil Bahnsen, Slagelse Kommune/(15 min) Sagsfremstilling På KSS B&U NSR møde den 9. oktober 2017 var der en drøftelse af, hvorvidt man på tværs af sektorer kan planlægge det mest optimale forløb, når der er behov for en særlig indsats. KSS B&U NSR drøftede blandt andet relevansen af fælles udleveringsmaterialer til de sårbare gravide fremfor at alle kommuner og sygehuse udvikler deres eget. KSS B&U NSR er enige om, at Næstved Kommunes trivselsskema er et godt og brugbart redskab til mange nybagte forældre. Næstved Kommunes trivselsskema fremgår af bilag. KSS B&U NSR indstiller, at TSB drøfter behovet for at udarbejde fælles materiale på tværs af sygehuse og kommuner samt hvorvidt der kan bevilges midler til en fælles orienteringspjece til nybagte familier. Bilag: _16 09_Trivselsskema_k4 (Næstved Kommune) 3.2 Trivselsskema fra Fødeafdelingen (Holbæk sygehus) Sundhedsstyrelsen Tjek Bleen Det indstilles, at: TSB drøfter behovet og muligheden for et fælles tværsektorielt materiale til sårbare gravide Referat Med udgangspunkt bilag 3.1 Trivselsskema (Næstved Kommune), har TSB ønske om et fælles udleveringsmateriale, der kan bruges til alle nybagte forældre (ikke kun de sårbare). Trivselsskemaet skal kombineres med Sundhedsstyrelsen Tjek Bleen og en videreudvikling af Tjek Bleen (Holbæk sygehus). Materialet skal gerne være illustrativt, og med begrænset prosa, så det kan bruges bredt uafhængigt af sprogkundskaber. Materialet skal udleveres af fødestederne, og kendes og følges op af sundhedsplejerskerne. Tovholder på udarbejdelse af fællesskema Tenna Scheegell (SSP Plan) er tovholder og udarbejder tidsplan for udarbejdelse af et fælles skema i samarbejde med chefjordemødrene i Regionen. Side 4

5 4. Opfølgende børneundersøgelser frem til skolealderen hos sårbare familier (10 min) Sagsfremstilling Børn af sårbare familier har behov for opfølgende børneundersøgelser frem til skolealderen, da senfølger efter rusmiddeleksponering i fosterlivet kan være usynlige i måneder eller år og først viser sig på et senere tidspunkt. Familieambulatoriet i Gynækologisk obstetrisk afdeling i Slagelse har grundet besparelser lukket børneprogram pr 1/ se vedhæftede brev. Det betyder at Familieambulatoriet har lukket opfølgningsprogram for børn født af kvinder med tilknytning til Familieambulatoriet. Ambulatoriets behandling af gravide kvinder med rusmiddelforbrug, gravide med forbrug af afhængighedsskabende lægemidler og svær psykisk sygdom fortsætter uændret. Lukningen medfører, at der ikke længere udføres tilbagevendende screeningsundersøgelser af disse børn i Familieambulatoriet, og børnene vil ikke længere blive indkaldt til undersøgelser. De børn, der måtte have behov for udredning, skal for fremtiden håndteres via sundhedsplejerske, egen læge, institution eller kommune. I Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier - pkt 7 opfølgende børneundersøgelser i familieambulatoriet efter udskrivning fra hospitalet står at de opfølgende børneundersøgelser i familieambulatoriet indeholder sundhedsfaglige vurdering af barnets fysiske og psykiske helbredstilstand, udviklingsmæssige status og omsorgssituation, som kan bidrage til beslutningsgrundlag og tæt samarbejde med kommunerne, samt indgå i vurderingen af behovet for hjælpeforanstaltninger. For at sikre senfølgerne efter rusmiddeleksponering i forsterlivet skal familieambulatoriet lægge en plan for opfølgning, der løbende justeres og beskriver, hvordan de varetager barn og familie frem til barnets skolealder, og som sikre koordinering af og afstemning med opgaveløsningen i den primære social- og sundhedssektor i kommune og andre relevante fagpersoner. I forløbsbeskrivelse for gravide nyfødte og Aftale om sårbare gravide og familier under Sundhedsaftalen i Region Sjælland, er det aftalt at alle, der har berøring med den gravide og får mistanke om misbrug, skal henvise familien til familieambulatoriet. Videre er der aftalt at familieambulatoriet har tre målgrupper, hvor den tredje gruppe er børn i alderen 0-7 år, som i fostertilværelsen har været udsat for rusmidler, og hvor der er en mistanke om, at det kan have skadet barnet. Indstiller til at: TSB tager stilling til hvordan børn af sårbare familier får den fornødne opfølgning efter fødslen, efter at familieambulatoriet har lukket ned for tilbagevendende screeningsundersøgelser TSB vurdere om der er behov for ændringerne i de nuværende aftaler under Sundhedsaftalen Referat: TSB har forskellige tilbagemeldinger på, hvordan ændringer i familieambulatoriet kan have indflydelse på de opfølgende børneundersøgelser frem til skolealderen. Side 5

6 Før ændringerne kan løftes op i SAM, er der behov for en mere konkret beskrivelse af evt. konsekvenser for børnene frem til skolealderen. Formandskabet har derfor besluttet, at punktet tages op igen på næste møde i september. Opgave til alle - Forberedelse til næste møde: Hver enkelt medlem skal med udgangspunkt i de aftaler, der ligger i Sundhedsaftalen - opsamle erfaringer med den nye ordninger og medbringe en konkret case, der beskriver om og hvilke betydning ændringerne i familieambulatoriet har medført. I forbindelse med næste møde, tages stilling til, om der er behov for at nedsætte en arbejdsgruppe for at lave tilretninger af eksisterende aftaler med indstilling til SAM. Aftaler under Sundhedsaftalen Aftale om sårbare gravide og sårbare familier beskriver samarbejde imellem sygehus, almen praksis og kommuner i forhold til de sårbare familier, der har kontakt til familieambulatoriet eller behov for opfølgning tværsektorielt efter fødslen. Aftalen understøttes af Kommunikation og samarbejde ved forløb for gravide og nyfødte, hvor det er aftalt, at familieambulatoriet koordinerer al kontakt til relevante parter, det vil sige med inddragelse af fødested, sundhedsplejen, praktiserende læge og relevante sygehusafdelinger. Kommunikationsflow gravide og nyfødte Side 6

7 5. Udsat til næste møde - Den nationale koordineringsgruppes arbejde med udvikling af PRO Ved/Helle Erstling Rasmussen, Roskilde kommune (15 min) Formålet med PRO- data (Patient registreret oplysninger) er at udvikle et sæt af spørgsmål indenfor indsats området graviditet fødsel barsel. Koordinationsgruppen arbejder på at sikre at de spørgsmål der fastlægges, opleves som værende meningsfulde for den gravide / den fødende /den barslende og for de sundheds professionelle i den kliniske kontakt. Det primære mål med PRO-data er at den gravide / den fødende / den barslende oplever større indflydelse på egen behandling og forebyggelse, og at de sundhedsprofessionelle får et grundlag for en mere fokuseret dialog. Det indstilles, at: TSB tager orienteringen til efterretning Referat: Udsat til næste møde i september, hvor oplægget suppleres med status på den elektroniske svangre journal. Side 7

8 6. Præsentation af projekt: Sundhedsplejersker styrker integrationen Ved/Bodil Bahnsen, Slagelse Kommune (15 min) Orientering om projekt "Sundhedsplejersker styrker integration". Målgruppen er: Flygtningefamilier/familiesammenførte med børn i alderen 0-6 år, som er kommet til Danmark siden Intensionen er: At skabe en bedre integration for nuværende og nytilkomne flygtningefamilier i Danmark gennem en tidlig, målrettet og koordineret indsats. Det indstilles, at: TSB tager præsentationen til efterretning. Bilag 6.1. PowerPoint præsentation anvendes ikke uden tilladelse. Referat: Præsentation tages til efterretning. Vibeke Fogh Vordingborg refererede til Side 8

9 7. Status på udviklingslaboratorierne v/ Lone Bjørklund (5 min) Sagsfremstilling Status for etablering af udviklingslaboratorierne Styregruppen for sundhedssamarbejdet (SAM) har 23. januar 2019 forholdt sig til status på etablering af udviklingslaboratorierne - herunder manglende udpegninger af styregruppemedlemmer. Der var i SAM enighed om at melde tilbage til Sundhedskoordinationsudvalget (SKU), at der ikke for nuværende er de nødvendige kræfter til at gennemføre en afprøvning af det aftalte koncept for sundhedsstrategisk ledelse. Det blev videre aftalt, at de problemstillinger, der var prioriteret i forhold til udviklingslaboratorier, løftes som led i implementering af den nye sundhedsaftale. Det indstilles, at: TSB tager orienteringen til efterretning. Referat: Orienteringen taget til efterretning. Side 9

10 8. Uensartet procedure i fht træningsindsatser på børneområdet/ somatik og psykiatri (10 min) Sagsfremstilling Udviklingsgruppen for behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering (BOP) har på møde den 19. november drøftet træning på børneområdet, både i forhold til somatik og psykiatri. Der opleves en meget uensartet procedure rundt om i regionen og givetvis også i kommunerne. BOP drøftede hvilken myndighed sygehusene kan henvende sig til i kommunerne, og hvilke kommunikationskanaler, der benyttes i kommunikation med kommunerne, når der er behov for træningsindsatser for et barn. Nogle kommuner modtager mange genoptræningsplaner (GOP) på børneområdet fra Sygehusene. Ét sygehus sender fx GOP en som en anvisning på træning til Børne- og Familieafdelingen. Hermed bliver det ændret fra en genoptræningsplan til en familiesag svarende til en social sag. I andre kommuner sendes GOP til træningsenhed i kommunen, som internt afklarer, hvorfra barnet skal tilbydes hjælp. Nogle sygehuse sender GOP er på behov, der ikke umiddelbar ikke kan opfattes som genoptræning. Der opleves således et sammenstød mellem Servicelov og Sundhedslov, og der er behov for afklaring af, hvornår der ønskes genoptræning efter Sundhedsloven og træning efter serviceloven (hvilket kan være livsvarigt). Endvidere har KSP B&U henvendt sig til BOP med henblik afgrænsning af målgruppen for genoptræningsplaner fra KSP B&U. Det indstilles, at; TSB nedsætter en særlig arbejdsgruppe under TSB, der fokuserer på børn, der har behov for GOP, træning og især andre tiltag, herunder børn med syndromer, med henblik udvikling af forløbsbeskrivelse Referat: TSB ønsker at børneområdet ifht GOP bliver styrket. Da lovgivning på området ikke skelner mellem børn og voksne, mener TSB at det er bedre at styrke BOP med repræsentanter fra børneområdet med fra somatik, psykiatri og kommune. BOP er en udviklingsgruppe for behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering og derfor også andet end GOP. De ønsker derfor fortsat nedsættelse af en særlig arbejdsgruppe via TSB. En repræsentant fra BOP kommer og fremlægger punktet ved næste møde i TSB i september. Side 10

11 9. Hvordan fungerer korrespondancemeddelelser omkring gravide Ved/Bodil Bahnsen, Slagelse Kommune og Bente Haargaard, Ringsted kommune (15 min) Sagsfremstilling KKS B og U har drøftet hvordan arbejdet med korrespondancemeddelelser omkring gravide fungerer. På baggrund af denne drøftelse ønskes at dette løftes til TSB. Korrespondancemeddelelser har tidligere været drøftet, da der er oplevet udfordringer i kommunikationen mellem fødesteder (sygehuse/hospitaler, private fødsler og hjemmefødsler) og kommuner. For at imødekomme disse udfordringer har det været/er det et ønske at der arbejdes på korrespondancemeddelelser. Der ønskes en status på hvor langt arbejdet er med korrespondancemeddelelser mellem fødesteder og kommuner. Det indstilles, at: TSB bidrager med en status for korrespondancemeddelelser Referat: Status på modtagelse af Korrespondance Ud fra en rundspørge blandt leder af Sundhedsordningen i Region Sjælland, oplever man ikke ensartet anvendelse af korrespondancen. Kommunerne efterspørger at korrespondancemeddelelserne er udfyldt med differentiering af svangreomsorgen (niveauinddeling) af de gravide, når de afsendes af almen praksis eller jordemødrene. Særligt ønskes at jordemødrene har et øget fokus, hvis almen praksis ikke har afsendt korrepondancen. Tovholder på opfølgning: Tenna Scheegell Bork (SSP Plan) og Helle Strange Tobiasen (DNSV Sundhedsaftalen) finder ud af, hvem kommunerne kan henvende sig til, hvis korrespondancerne fra de enkelte sygehuse/samarbejdspartnere ikke fungere. Side 11

12 10. Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast orienteringspunkt) (5 min) TSB s sekretariatsbetjeningen har ansvaret for at lægge KSS referater op på internettet, når referaterne er sendt til sundhedsaftalen@regionsjaelland.dk. Der er indhentet referat fra de seneste møder i de lokale KSS B&Uer (Kommunale Samarbejdsfora for Somatik Børn & Unge) og KSP B&U (Kommunale Samarbejdsfora for Psykiatri Børn & Unge). KSS B&U Holbæk Møde den 29. januar 2018 Møde den 14. maj 2018 Møde den 8. oktober 2018 aflyst Møde KSS B&U Roskilde, SUH Der er referater på vej fra møderne i 2018 KSS B&U Nykøbing Falster Møde den 9. januar 2018 Møde den 25. april aflyst Møde den 12. juni 2018 (i referat et står d 25.april, men det er afholdt 12.juni) Møde den 4. september 2018 Møde den 21. november 2018 KSS B&U Næstved, Slagelse og Ringsted Møde den 8. maj 2018 Møde den 9.oktober 2018 KSP B&U Møde den 16. marts 2018 Møde den 15. juni 2018 Møde 21. september 2018 Møde den 7. december 2018 (Link til referater er opdateret ) Det indstilles, at: TSB tager referater fra de lokale KSS B&Uer og KSP B&U til efterretning. Referat: Taget til efterretning Side 12

13 11. Afgørelser i afklaringsudvalget (fast orienteringspunkt) (5 min) Afgørelserne kan ses på hjemmesiden Nye afgørelser fra Afklaringsudvalgene januar 2019 omhandler: Restriktioner efter skulderoperation information til kommune/bosted fra sygehus, når der er restriktioner i funktionsniveau efter sygehusbehandling Patienthenvendelse vedrørende underarmsstøtte/talerstol finansiering/udlevering af hjælpemiddel imens patienten venter på sygehusbehandling Ortopædisk fodtøj afholdelse af udgifter til hjælpemidler/ortopædisk fodtøj Betaling af natpersonale sygehuset iværksætter lindrende ilttilskud i hjemmet med overvågning af om natten, indtil endelig vurdering fra Rigshospitalet. Utensiler udlevering/betaling af utensilier der er nødvendige ved lægeordineret behandling. Se konklusioner og begrundelser i vedhæftede bilag: Bilag: 11.1 Nye afgørelser fra Afklaringsudvalgene januar 2019 Det indstilles, at: TSB tager orienteringen fra afklaringsudvalget til efterretning. Referat: Taget til efterretning Side 13

14 12. Kommende møder i 2019 (5 min) Ifølge Forretningsordenen i TSB skal der afholdes 2-4 møder årligt. Der er planlagt følgende møder i 2019, 6. maj, 2. september, 4. november, kl. 14:00-16:00 i Regionshuset. Det indstilles, at: TSB tager stilling til antal af møder i 2019, så mødedatoer kan planlægges Referat: 6. maj slettes, da det ligger samtidigt med SAM. 2. september, kl 14:00-16:00 i Regionshuset i Sorø. 4. november ændres til 5. november kl 14: -16:00 i Regionshuset i Sorø Side 14

15 13. Kommende punkter (5 min) Punkter der er besluttet Projekt tværsektorielt team i Børne og Ungdomspsykiatrien (satspuljeprojekt) v/ Jesper Pedersen. Hvornår skal dette præsenteres? Mulige punkter En gruppe af meget unge (12 14 år) har særligt i Kalundborg kommune et begyndende/tiltagende misbrug af stoffer. Gruppen kan ikke naturligt henvises til Børne og Ungdomspsykiatrien og/eller misbrugsteamet. Det er problematisk, at denne gruppe lander mellem to stole. o Er der behov for en generel drøftelse af sårbare unge? Det indstilles, at: TSB tager stilling til kommende punkter samt foretager en prioritering. Referat: Der er for nuværende ikke behov for yderligere drøftelse af punktet fra Kalundborg. Punkter til dagsorden i september: Projekt tværsektorielt team i Børne og Ungdomspsykiatrien (satspuljeprojetk) v/ Jesper Forberedende grunduddannelse FGU v/ Henriette Wegberg Nye anbefalinger for svangeromsorg v/ Heidi Noget om den nye Sundhedsaftale v/? Mulige punkter til kommende møder Nye anbefalinger om valg af fødesteder Side 15

16 Medlemsliste Medlemer i Tværsektorielt Samarbejdsforum for Børneområdet (TSB) opdateret /hstb Region Navn Stilling mail medlem afbud Det Nære Sundhedsvæsen Specialkonsulent hstb@regionsjaelland.dk sekretariatsbetjening Sundhedsstrategisk planlægning Holbæk Sygehus Holbæk Sygehus Helle Strange Tobiasen Tenne Scheegel konsulen tesc@regionsjaelland ad hoc Lone Bjørklund (formand) Annie Ellermann Vicedirektør, Holbæk sygehus Ledende overlæge, Pædiatrisk Afdeling lonbj@regionsjaelland.dk formand aee@regionsjaelland.dk ordiner afbud Holbæk Sygehus Heidi Fischer Ledende chefjordemoder hefi@regionsjaelland.dk suppleant Nykøbing Falster Sygehus Signe Lind Mortensen Ledende overfysioterapeut silm@regionsjaelland.dk ordiner afbud Nykøbing Falster Sygehus Anne Bloch Frandsen Ledende chefjordemoder apf@regionsjaelland.dk suppleant afbud Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Vibeke Vestermark Overlæge i Familieambulatoriet vve@regionsjaelland.dk ordiner Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Annemi Frandsen Afdelingssygeplejerske Neonatalafsnittet alfr@regionsjaelland.dk suppleant afbud Psykiatrien Jesper Pedersen Ledende overlæge Børne- og ungdomspsykiatrien jpee@regionsjaelland.dk ordiner Psykiatrien Annette Anbert psykologfaglig ledende koordinator aanb@regionsjaelland.dk suppleant Roskilde og Køge sygehuse Chefjordemoder Ingelise Andersen inand@regionsjaelland.dk ordiner afbud PLO Navn Stilling mail medlem Johan Ludvig Reventlow almen praksis johan.ludvig.reventlow@dadlnet.dk ordiner Klinik Reventlow, Wolfhagen & Bendtsen. Sdr. Stationsvej 41, 1. Slagelse Side 16

17 Kommune Navn Stilling mail medlem Greve Henriette Weberg (næstformand) Ledende sundhedsplejerske Næstformand Det Fælles Kommunale Sundhedssekretariat Faxe Guldborgsund Lisbeth Broberg Specialkonsulent ordiner afbud Dorte Baunsgaard Malene Seier Holm Leder af Sundhedsplejen Sundhedsfaglig leder børneområdet ordiner ordiner Holbæk Vakant ordiner Kalundborg Tina Langholz Teamleder i Fagcenter Børn, Læring og uddannelse tina.langholz@kalundborg.dk ordiner Køge Vakant ordiner Køge Christa Buch Leder af tandplejen Christa.buch@køge.dk suppleant afbud Lejre Lone Tue Hansen Chef for Børn, Unge og Familie Lolland Gitte Thorsen Decentral sundhedsleder Næstved Helle Eskildsen Leder af BørnefamilieEnheden ltha@lejre.dk ordiner afbud gjth@lolland.dk ordiner afbud heesk@naestved.dk ordiner Næstved Helle Kjælhede Ledende sundhedsplejerske hklar@naestved.dk suppleant Odsherred Ringsted Hanne Lund Larsen Bente Haargaard Afdelingsleder Børnesundhed Leder af Sundhedstjenesten hll@odsherred.dk ordiner afbud ben@ringsted.dk ordiner Roskilde Helle Erstling Rasmussen Leder af sundhedsplejen Slagelse Bodil Bahnsen Leder af sundhedstjenesten helleer@roskilde.dk bobah@slagelse.dk ordiner ordiner Slagelse Erik Bo Jacobsen ebjac@slagelse.dk suppleant Solrød Poul Edvard Larsen Leder af Børn og Unge Rådgivningen pel@solrod.dk ordiner Side 17

18 Kommune - fortsat Navn Stilling mail medlem Sorø Mette S. Kristensen Souschef, Børn og msk@soroe.dk ordiner Familier Stevns Vakant ordiner vifo@vordingborg.dk ordiner afbud Vordingborg Vibeke Fogh Leder af sundhedsplejen Fødeklinikker navn Stilling mail medlem Hjemmefødselsordning Sjælland Mie Hammershøj mie@jordemermie.dk ordiner afbud Fødeklinik Storkereden Roskilde Fødeklinik Julie Molin julie@storkereden.nu ordiner Suszanne Lerche suzannelerche@gmail.com ordiner afbud Side 18

19 Bilag: Oversigt over materialerne tilhørende kampagnen Rene hænder? Bogen Anna og Oskar får rene hænder Plakaten Rene hænder? Wallstickeren Sådan vasker du hænder Sangen Vaske hænder Diplom Postkort Aktivitetskatalog Illustrationen Vaske alle steder

20 Illustrationen Hvornår skal du vaske hænder? Præsentationen Mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan? med tilhørende oplægsguide

21 Kom trygt gennem din babys syv første dage Alder Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Amning fri adgang til brystet Mindst 4-5 gange Mindst 8 gange, gerne flere Mindst 8 gange, gerne flere Mindst 8 gange, gerne flere Mindst 8 gange, gerne flere Mindst 8 gange, gerne flere Mindst 8 gange Våde bleer Tisser første gang inden for 24 timer. Mindst 2 gange i døgnet. Der kan forekomme orange pletter i urinen. Mindst 3 gange i døgnet. Der kan forekomme orange pletter i urinen. Mindst 3 gange i døgnet. Mindst 5 tunge, våde bleer i døgnet. Mindst 5 tunge, våde bleer i døgnet. Mindst 6 tunge, våde bleer i døgnet. Afføring En til flere gange. Klistret og tyktflydende, sort/brun/ mørkegrøn. En til flere gange. Klisteret og tyktflydende, mørkegrøn/ brun. Mindst 2 gange. Lysere mere grønlig. Mindst 4 gange. Lysere mere grønlig. Mindst 4 gange. Gulgrøn. Mindst 4 gange. Gulgrøn. Mindst 4 gange. Blød og grynet. Gul. Velvære og kontakt Din baby er vågen og opmærksom i korte perioder. Din baby skal virke veltilpas det meste af tiden. Din baby må IKKE være sløv. Din baby har behov for hud mod hud -kontakt både med mor og far. Din baby har brug for tæt kontakt og nærvær til både mor og far. Din baby har brug for øjenkontakt. Er du i tvivl, så vend og læs mere

22 Vær ekstra opmærksom hvis: Så kan du: Her kan du få hjælp, hvis du er i tvivl: Amning din baby ammes færre end 8 gange i døgnet. sørge for at skabe ro omkring jer. forsøge at fremme din babys søge- og sutterefleks, ved at have din babys hud mod dit bryst. forsøge at presse lidt mælk ud til din baby. øge mælkeproduktionen ved at håndudmalke. Hos din sundhedsplejerske. Sundhedsplejersketelefonen. På barselsgangen. Våde bleer din baby ikke har tisset inden for de første 24 timer. din baby tisser mindre end beskrevet i trivselsskemaet. der er urater (orange plette) i urinen efter 3. dagen. lægge din baby hyppigere til brystet gerne gange i døgnet. evt. lægge baby til begge bryster under hver amning. sikre dig, at baby sutter aktivt og vedvarende og at du hører synkelyde. Hos din sundhedsplejerske. Sundhedsplejersketelefonen. På barselsgangen. Afføring din baby ikke har haft afføring inden for de første 24 timer. din baby har færre afføringer end beskrevet i skema på forsiden. afføringen har en anden farve end beskrevet i skema på forsiden. lægge din baby hyppigere til brystet gerne gange i døgnet. evt. lægge baby til begge bryster under hver amning. Sikre dig, at baby sutter aktivt og vedvarende og at du hører synkelyde. Hos din sundhedsplejerske. Sundhedsplejersketelefonen. På barselsgangen. Velvære og kontakt din baby er vedvarende urolig med utrøstelig gråd. din baby er sløv. din baby viser tegn på, ikke at have det godt. opfylde din babys behov for mad, bleskift, ro og tæt kontakt. søge råd og vejledning. Hos din sundhedsplejerske. Sundhedsplejersketelefonen. På barselsgangen. Hos din læge. Hos vagtlægen. Vægt din babys vægt ikke begynder at stige efter en uge. sammen med din sundhedsplejerske vurdere din babys mad og vægt. Hos din sundhedsplejerske. Sundhedsplejersketelefonen. Det er normalt, at babyer taber sig efter fødslen. De fleste nyfødte har nået fødselsvægten igen ca. 1 uge efter fødslen. Gulsot din baby bliver gul i huden, sløv og skal vækkes til amning og eventuelt falder i søvn under amningen. ammes hver time hele døgnet. søge råd og vejledning. Hos din sundhedsplejerske. Sundhedsplejersketelefonen. På barselsgangen. De vigtigste telelfonnumre Sundhedsplejen Næstved Kommune Sundhedsplejerske, sekretær Vagtlægen Sundhedsplejersketelelfonen Barselsgangen

23 Trivselstegn på barnet Sådan Sådan kan kan du se, du at se, dit at barn dit trives barn trives TRIVSELSSKEMA Fødeafdelingen, Holbæk Sygehus UGE 1 Kontakt jordemoder/fødestedet Kontakt sundhedsplejerske UGE 2 Gælder børn født efter uge 37 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 DAG 7 DAG Mælk til barnet Mindst 8 gange i døgnet eller mere. Barnet sutter aktivt, vedvarende og du hører synkelyde, når mælken er faldet til. Amning: Fri adgang til brystet. Flaskeernæring: Søg vejledning hos sundhedspersonale vedr. mængden af mad Størrelsen på barnets mavesæk I starten har barnet behov for små hyppige måltider Gennemsnittet af våde bleer Gennemsnitligt antal over 24 timer Evtuelt orange pletter i bleen (urater) Mindst 3 bleer. Bleen føles tungere end de første dage Mindst 5 tunge bleer Mindst 6 tunge bleer Gennemsnittet af afføringsbleer Gennemsnitligt antal over 24 timer Mindst 1-2 bleer Mindst 2 bleer Mindst 4 bleer Farve og konsistens på barnets afføring Sort, brun eller mørk grøn afføring klistret og tyktflydende Lysere og mere grønlig afføring Skiftet til gul/grøn afføring Gul afføring og syrlig lugt. Blød konsistens - kan være grynet Andre tegn der viser at barnet trives Barnet er vågent og opmærksom i korte perioder Det virker veltilpas det meste af tiden og ikke sløvt Kan beroliges ved tæt kontakt Har normal hudfarve, har ikke grå eller bleg hudfarve Det er normalt, at barnet efter 1. dag får lidt gulfarvning af huden, typisk i ansigtet og på brystet - kaldet gulsot Sådan lærer i hinanden at kende Hud mod hud kontakt, øjenkontakt, skifte ble og vaske barnet. Berolige barnet til at falde til ro/søvn. Barnet kan lægges på maven, når det er vågent Barnet vågner mere op, og der er flere muligheder for kontakt og samspil ER DU I TVIVL OM DIT BARN TRIVES?

24 Trivselstegn på barnet Hvis du er i tvivl, om dit barn trives Hvis du er i tvivl, om dit barn trives Fødeafdelingen, Holbæk Sygehus Opmærksomhed på trivsel Hvad kan hjælpe? Hvem kan hjælpe? Mælk Hvis barnet ammes færre måltider end 8 i døgnet Forsøge at fremme barnets instinkter for at søge og sutte. Det kan du gøre ved at have barnet hud mod hud og skabe rolige rammer. Du kan forsøge at presse lidt mælk ud til barnet. Du kan også forsøge at øge mælkedannelsen ved at håndudmalke. Hvis du er i tvivl, opsøg råd og vejledning. Fødestedet, sundhedsplejerske eller Sundhedsplejens Telefonvagt Vandladning Barnet har ikke tisset indenfor de første 24 timer Opsøg råd og vejledning Fødestedet Hvis barnet tisser mindre end beskrevet i Trivselsskemaet på forsiden Hos det ammende barn kan du forsøge at lægge barnet hyppigere til, gerne gange i døgnet, evt. ved begge bryster under hver amning og sikre dig, at barnet sutter aktivt, vedvarende, og at du hører synkelyde. Hvis du er i tvivl, opsøg råd og vejledning Fødestedet eller sundhedsplejerske Hvis der er urater (orange pletter) i bleen efter 3. dag Søg råd og vejledning hos sundhedspersonale. Fødestedet eller sundhedsplejerske Afføring Barnet har ikke haft afføring indenfor de første 24 timer Opsøg råd og vejledning umiddelbart Fødestedet Barnet har færre afføringer eller afføringen har en anden farve end beskrevet i Trivselsskemaet på forsiden Hos det ammende barn kan du forsøge at lægge barnet hyppigere til, gerne gange i døgnet, evt. ved begge bryster under hver amning og sikre dig, at barnet sutter aktivt, vedvarende, og at du hører synkelyde. Hvis du er i tvivl, opsøg råd og vejledning Fødestedet, sundhedsplejerske eller Sundhedsplejens Telefonvagt Vægt Det er normalt, at barnet taber sig efter fødslen. De fleste nyfødte har nået fødselsvægten igen ca. 1 uge efter fødslen. Hvis barnets vægt ikke begynder at stige efter en uge, eller hvis barnet ikke har nået fødselsvægten efter 2 uger, vurderes barnets ernæring Sammen med sundhedspersonale vurderes barnets ernæring nøje Sundhedsplejerske Gulsot Gulsot indenfor de første 24 timer efter fødslen Opsøg råd og vejledning umiddelbart Fødestedet Gulsot hos barnet, der er mere end 24 timer gammelt. Barnet kan være sløvt, skal vækkes til måltidet, og falder evt. i søvn under måltidet Barnets helbred skal undersøges Fødestedet, sundhedsplejerske eller Sundhedsplejens Telefonvagt Gulsot hos barnet 14 dage efter fødslen eller senere Opsøg råd og vejledning Din egen læge/vagtlæge, sundhedsplejerske eller Sundhedsplejens Telefonvagt Adfærd Vedvarende uro og utrøstelig gråd Forsøg at opfylde barnets behov for mad, bleskift, ro, tæt kontakt. Søg råd og vejledning hos sundhedspersonale, som sammen med dig vil afdække mulige årsager til gråden Fødestedet, sundhedsplejerske eller Sundhedsplejens Telefonvagt Hvis barnet er sløvt og slapt og ikke er interesseret i at spise Opsøg råd og vejledning umiddelbart Fødestedet, sundhedsplejerske eller Sundhedsplejens Telefonvagt Trivselsskemaet er udviklet i samarbejde mellem fødestederne Herning og Holstebro samt Sundhedsplejen i Herning, Holstebro, Struer, Lemvig, Ikast/Brande og Ringkøbing/Skjern kommuner

25 Til Kommuner, sundhedsplejen og lægepraksis 13. nov Region Sjælland Familieambulatoriets børneprogram lukker pr 1/ Som led i de regionale besparelser på sygehusområdet ser vi os desværre nødsaget til, ved udgangen af december 2018, at lukke Familieambulatoriets opfølgningsprogram for børn født af kvinder med tilknytning til Familieambulatoriet. Ambulatoriets behandling af gravide kvinder med rusmiddelforbrug, gravide med forbrug af afhængighedsskabende lægemidler og svær psykisk sygdom fortsætter uændret. Lukningen medfører, at der ikke længere udføres tilbagevendende screeningsundersøgelser af disse børn i Familieambulatoriet og børnene vil derfor ikke længere blive indkaldt til undersøgelser. De børn, der måtte have behov for udredning, skal for fremtiden håndteres via sundhedsplejerske, egen læge, institution eller kommune. Vi beder om, at I vil være med til at sikre, at denne information når ud til de relevante fagpersoner i jeres organisation, der arbejder med disse børn og deres familier. Vi vil benytte lejligheden til, på børneteamets vegne, at sige tak for samarbejdet i de forløbne år. Med venlig hilsen Afdelingsledelsen Region Sjælland Gynækologisk-obstetrisk afdeling Familieambulatoriet Fælledvej 2D 4200 Slagelse

26 1

27 Baggrund FALS Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark har taget initiativ til projektet for at fremme integration, sundhed og trivsel for familier med flygtningebaggrund Nordea fonden støtter med 20,8 millioner kr. 2

28 Vision At skabe en bedre integration for nuværende og nytilkomne flygtningefamilier i Danmark gennem en tidlig, målrettet og koordineret indsats At give sundhedsplejerskerne et kompetenceløft, så de kan varetage en ny koordinerende rolle ift. flygtningefamilierne og bliver klædt på til i højere grad at kunne udøve deres faglighed ind i og med forståelse for familiernes kultur og baggrund At udvikle og afprøve en række ekstra indsatser i form af besøgspakker til familierne med henblik på at forbedre sundhedsplejerskernes tilbud og derved forbedre familiernes sundhed og trivsel 3

29 Sundhedsplejerskens rolle Sundhedsplejersker kommer i 98% af alle børnefamilier i Danmark. Derigennem har sundhedsplejersken en central rolle i den tidlige sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til børn og familier. 4

30 Organisatorisk set-up FALS er faglig garant for projektets relevans, bl.a. gennem faglige eksperter Professionshøjskolerne VIA og K.P er partnere i projektet udvikler og leverer kompetenceudviklingsforløbet samt implementeringsstøtte Følgegruppen de ledende sundhedsplejersker i pilotkommunerne sikrer faglig sparring ift. den sundhedsplejefaglige praksis i projektet og videndeling mellem pilotkommunerne i projektperioden VIA varetager den økonomiske og daglige ledelse af projektet 5

31 Design Projektperiode Projektet består af 2 sammenhængende spor 1. Opkvalificering af op til 700 sundhedsplejersker i hele Danmark ift. arbejdet med flygtningefamilier 2. Afprøvning af besøgspakker til 2400 flygtningefamilier i 16 pilotkommuner Implementering Evaluering 6

32 Pilotkommuner Favrskov Thisted og Jammerbugt Ålborg Halsnæs Egedal Silkeborg Gentofte Skanderborg Slagelse Vejle Roskilde Haderslev Sønderborg Nyborg Vordingborg 7

33 Tidsplan Udvikling af kompetenceudvikling Gennemførelse af 30 hold Herunder 6 pilothold og 24 åbne hold Udvikling af Besøgspakker Afprøvning af besøgspakker Udvikling af Evaluering Survey: evaluering af kompetenceudvikling Survey 6 mdr opflg pilotkommuner virkningsevaluering Kvalitativ evaluering evalueringsrapporter udvikling gennemførelse opsamling januar 2017 maj 2017 efterår 2017 forår 2018 efterår 2018 forår 2019 efterår

34 Kompetenceudviklingsforløb for sundhedsplejersker I alt ca 700 sundhedsplejersker gennemgår et forløb med fokus på: Kulturforståelse og sundhedsopfattelser Traumer og traumereaktioner Relationsarbejde med flygtningefamilier Den dialogiske tilgang og mindmapping i samarbejde med tolk Koordinering og brobygning til civilsamfundet og kommunale og regionale samarbejdspartnere 9

35 Målgruppe og tilbud Familier med flygtningebaggrund med børn i alderen fra graviditet til 6 år, der har fået opholdstilladelse herunder familiesammenføring i Danmark siden 1. januar 2015 (1. januar 2014) Hver familie kan tilbydes tre til fire ekstra besøg (på 1½ 2 timer) i form af besøgspakker Familien kan vælge at takke nej 10

36 Sundhedsplejersker i projektet: o Camilla Gangsted Knudsen o Christine Bosse o Lise Mattesen o Louise Hansen o Lotte Brogaard Carlsson o Anne Grethe Thede Jensen 11

37 Mindmapping Som led i første ekstra besøg afdækkes familiens behov gennem mindmapping og sundhedsplejersken vurderer på baggrund heraf, hvilke besøgspakker familien tilbydes 12

38 Besøgspakker Specialiseret indhold med temaerne: 1. Tilknytning og tilpasning 2. Det flerkulturelle forældreskab 3. Sundhed og trivsel (selvfinansieret) 4. Overgange mellem hjem dagtilbud skole 5. Graviditet og familiedannelse 13

39 1. Tilknytning og tilpasning Agenda Relation og sundt samspil Samvær, leg og sund tilknytning Tværkulturel forståelse for barnepleje Barnets kompetencer og udvikling Barnets rolle Eventuelle traumereaktioner 14

40 2. Det flerkulturelle forældreskab Agenda Mors og fars rolle ift. barnets udvikling og opdragelse Stimulation af sprogudvikling modersmål og dansk Livshistorie og vejen hertil, oplevelser, eventuelle traumer Netværk 15

41 3. Sundhed og trivsel Besøget er obligatorisk og tager udgangspunkt i Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge i Danmark Sundhedsplejerskens rolle Barnets trivsel til nu Sundhed og sygdom Sund mad til børn Vitaminer, vaccinationer, tandsundhed, hygiejne Kontakt til sundhedssystemet 16

42 4. Overgange mellem hjem dagtilbud skole Agenda Lovgivning og værdier Børneliv i Danmark Forældrenes forventninger og drømme for barnets liv og uddannelse Overgange mellem hjem dagtilbud skole, forventninger og forældresamarbejde Sundhedsplejersken som brobygger Sundhedsplejefaglig vurdering af sprog, motorik, trivsel og udvikling 17

43 5. Graviditet og familiedannelse Agenda Dialog om personlige og kulturelle overvejelser ift. graviditet Tanker og forestillinger om barnet Forventninger til forældreskabet Fødselsreaktioner Netværk Hvad er en sundhedsplejerske Det øvrige sundhedssystem kontakt og tilbud 18

44 Metoder og sundhedsplejefaglig praksis Sundhedsplejersken bringer de værktøjer, metoder, tilbud og indsatser i spil, som er mest hensigtsmæssige og relevante Der er fokus på: at fremme familiens handlekompetence håndholdt indsats, hvor sundhedsplejersken også har mulighed for at gå med familien ud af hjemmet koordinerende og brobyggende aktiviteter 19

45 Brobygning og koordinering Sundhedsplejersken styrker forbindelsen mellem familien og det omgivende samfund gennem brobygning. Det øgede samarbejde, koordinering og videndeling sker ift. Civilsamfundet fx frivilligområdet, biblioteker, sportsklubber, familiegrupper mv. Kommunale samarbejdspartnere fx jobcentre, integrationskonsulenter og daginstitutioner Regionale samarbejdspartnere fx læger og jordemødre 20

46 Dokumentation og evaluering Sundhedsplejerskerne foretager elektroniske registreringer i forbindelse med levering af besøgspakker Evalueringen består af fire dele: Evaluering af kompetenceudviklingsforløbene gennem survey Opfølgende undersøgelse efter 6 mdr. med fokus på omsættelse af kompetenceudviklingsforløbet til praksis (levering af besøgspakker) gennem survey Kvalitativ undersøgelse af sundhedsplejerskernes oplevelser og projektets betydning for flygtningefamilierne udføres af Rambøll Virkningsevaluering med fokus på effekten ift. familiernes integration, sundhed og trivsel udføres af Rambøll 21

47 Implementering Projektets udvikling, resultater og forankring drøftes i den nationale følgegruppe og på geografiske netværksmøder og kan følges gennem løbende nyhedsbreve April 2020 afholdes nationalt afslutningsseminar 22

48 Kontaktoplysninger Projektleder Slagelse Anne Grethe Thede Jensen E: M: Kommunikation og presse Projektejer Claus Lundholm E: M: Formanden for FALS Ulla Dupont E: M: Om projektet Projektleder Susanne Klit Sørensen E: M styrker integration 23

49 Til SAM, SKU, TSS, KSS m.fl Henvendelse vedrørende restriktioner efter skulderoperation På et Sygehus er der modtaget en tværsektoriel UTH, der drejer sig om, at et bosted angiver, at de mangler oplysninger, om restriktioner efter at en beboer har fået fortaget en operation i skulderen. Fysioterapeuten har udarbejdet en GOP, hvor restriktionerne er beskrevet og der er endvidere udleveret en pjece til patienten, men der står ikke noget om restriktioner i plejeforløbsplanen. Spørgsmålet er om opgaven ligger på Sygehuset hvor Fys/ergo udover at skrive en GOP og udlevere pjece til patienten også kunne dokumenterer i PFPén. Alternativt kunne plejen beskrive restriktionerne i PFPén som et supplement til FYS/ergo information. ELLER Er det kommunens Fys/ergo som skal være opmærksom på at få informationen fra en GOP videre til bostedet/plejehjemmet el.lign. intern institution, da der går to uger før borgeren kommer til træning i kommunen. Umiddelbart tænker vi, at det giver mest mening at Kommunen selv er opmærksomme på at informere i egen organisation, da vi ikke kan have viden om hvornår borger kommer til træning, på hvilke institutioner der er til knyttet en fys/ergo mm. Svar fra Afklaringudvalget Afgørelse: Sygehuset er forpligtet til at sikre, at den relevante information om borgerens funktionsniveau ved udskrivelse fremsendes til kommunen. Begrundelse: I det konkrete tilfælde er der udarbejdet i GOP, hvor såvel restriktioner som behov for træning fremgår. Da borger herudover har brug for hjælp fra kommune/bosted skal der udarbejdes plejeforløbsplan/udskrivningsrapport jf. Kommunikation og samarbejde Ved Stationære behandlingsforløb I plejeforløbsplan/udskrivningsrapport skal borgerens funktionsniveau ved udskrivelse fremgå med henblik på, at kommunen kan levere den nødvendige hjælp. I det konkrete tilfælde, hvor borgeren er pålagt restriktioner i forhold til sit bevægeapparat skal det fremgå af plejeforløbsplan/udskrivningsrapport i hvilken grad hvordan borgerens funktionsniveau er påvirket. eks. i forhold til at vaske sig, påklædning mv. Sygehuset afklarer selv interne arbejdsgange. Kommunen er ligeledes ansvarlig for at videreformidle information internt i kommunen. Henvendelse fra patient vedrørende underarmsstøtte/talerstol Jeg har været på Køge Sygehus og skal opereres i januar 2019 for carpaltunnelsydrom. Lægen har rådet mig til at søge kommunen om underarmstøtte/talerstol for at det ikke skulle blive værre inden operationen der skal foregå på begge hænder. Der er givet afslag fra kommunen og der anmodes om underarmsstøttet rollator fra sygehuset. Der henvises til uddrag af Sundhedsaftalen: 1.4 Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. Eksempelvis albuestokke og kørestole. Da der er tale om hjælpemidler og apparatur, som sygehuset skal finansiere, må sygehuset forlods vurdere, om og hvilket behov patienten har for redskabet. Svar fra Afklaringsudvalg

50 Afgørelse: Læge har vurderet, at der er behov for underarmsstøtte/talerstol for ikke at forværre tilstanden mens patienten afventer operation Det er dermed sygehuset der skal finansiere/udlevere hjælpemidler som patienten har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. Begrundelse: Afklaringsudvalgets afgørelse er baseret på Afgrænsningscirkulæret samt Aftale om samarbejde om hjælpemidler og behandlingsredskaber. Jf. Afgrænsningscirkulæret er behandlingsredskaber, hvor udgiften afholdes af regionerne bl.a Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. Eksempelvis albuestokke og kørestole. Da der er tale om hjælpemidler og apparatur, som sygehuset skal finansiere, må sygehuset forlods vurdere, om og hvilke behov patienten har for redskabet. Jf. Samarbejde om hjælpemidler og behandlingsredskaber: Punkt 1.4 Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. Eksempelvis albuestokke og kørestole. Da der er tale om hjælpemidler og apparatur, som sygehuset skal finansiere, må sygehuset forlods vurdere, om og hvilket behov patienten har for redskabet. Henvendelse vedrørende ortopædisk fodtøj Patientvejledningen er kontaktet af patient: LL er dansk pensionist, bosiddende i Spanien. Under ophold i DK vurderes det af speciallæge i ortopædi, at der er behov for varigt hjælpemiddel i form af ortopædisk fodtøj. (Speciallægens notat kan fremsendes) LL har således ansøgt sidste opholdskommune i DK, om dette og fået afslag samt besked om at det er en regional ydelse. LL henvender sig herefter til Patientvejledningen i Region Sjælland. Vil afklaringsudvalget venligst klarlægge LL s muligheder. Svar fra Afklaringsudvalg: Jf. Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet er ortopædisk fodtøj et hjælpemiddel, hvortil udgiften afholdes af kommunen: Afsnit 2.2. Hjælpemidler og forbrugsgoder (lov om social service) Som eksempler på hjælpemidler bevilget efter 112, stk. 1, i lov om social service kan nævnes kørestole og ortopædisk fodtøj Regionen skal alene afholde udgifter til behandlingsredskaber jf. cirkulærets afsnit 2.1. Henvendelse vedrørende ansvar for betaling af natpersonale Følgende henvendelse fremsendes vedrørende ansvaret for betaling af natpersonale til 10-årig barn. Barnet, som af X Kommune er anbragt på døgninstitutionen i bopælskommune, er tilknyttet Børneafdelingen. Barnet blev indlagt på Børneafdelingen i marts måned, og blev udskrevet til døgninstitution igen den 16. marts. Som led i udskrivningen af barnet, blev der iværksat lindrende ilttilskud om natten, samt eventuelt kæbeløft for at sikre bedre nattesøvn, og dermed en chance for livskvalitet i dagligdagen med størst muligt sammenhængende vågen tid, hvor barnet er glad og har mulighed for at komme i skole. Barnets ilttilskud og eventuelle kæbeløft kræver ikke overvågningsudstyr, og iltapparaturet kræver ikke særlig uddannelse at betjene, men en nattevagt er påkrævet, da barnet grundet medfødt lidelse er hjælpeløs alene. Forinden udskrivning d. 16. marts havde Børneafdelingen været i kontakt og indgået en aftale ang. bevillig af natpersonale med hjemkommune. Aftalen forlød, at Kommunen

51 bevilgede natpersonale til barnet i forbindelse med det iværksatte lindrende natlige ilttilskud og eventuelle kæbeløft. Den 26. april bliver Børneafdelingen, kontaktet af lederen af døgninstitutionen, som oplyser, at hjemkommune vil standse deres bevilling af natpersonale under henvisning til, at de nu vurderer, at der er tale om en udgift, som bør varetages af Regionen. Ifølge døgninstitutionens leder, ville bevillingen ophøre pr. 30. april. Børneafdelingen oplyser hertil, at såfremt hjemkommune ikke længere mener, at udgiften hører til i kommunalt regi, skal betalingsspørgsmålet mellem Kommune og Region naturligvis afklares men, at vi af hensyn til barnets tarv vil anmode om, at natpersonalet fortsætter uændret, indtil afklaringen foreligger. Samtidigt udfærdiger og fremsender overlæge en aktuel lægelig status på barnet, som anmodet om. Denne fremsendes hjemkommune den 1. maj. Efterfølgende, i mangel på bevilling, er barnet af personale fra døgninstitution blevet fulgt til indlæggelse på Børneafdelingen hver nat den 1., 2., og 3. maj under henvisning til, at døgninstitution ikke havde natpersonale til, at varetage overvågning af barnets ilttilskud og eventuelt kæbeløft om natten. Barnet har ikke været indlæggelseskrævende i den periode. Sagsbehandler i Familieafsnittet oplyser den 3. maj til sygehusets socialrådgiver, at bevilling til natpersonale er ophørt, da hjemkommune vurderer, at der er tale om en behandlingsudgift. Børneafdelingen har foretaget henvisning til Respirationscenter Øst, Rigshospitalet (RCØ), hvor barnet efter planen skulle have været indlagt for videre udredning medio april. RCØ aflyste den planlagte indlæggelse, som nu er udskudt til medio maj. Sagsbehandleren lader forstå, at Kommunen vil lade endelig afgørelse om betalingsspørgsmålet bero på RCØs vurdering. På grund af sagens udvikling påtager sygehuset sig pt. udgiften til natpersonale, indtil endelig afklaring af behovet og betalingsspørgsmålet foreligger. Pr. 4. maj har sygehuset fremsendt en underretning vedr. hjemkommune. Eftersom hjemkommune annullerer bevillingen til natpersonalet med blot fire dages varsel, uden gensidig aftale med regionen, ender situationen unødigt med at komme barnet til last. Han må i flere dage fragtes mellem døgninstitution og sygehus både morgen og aften for at overnatte på hospitalet uden vant plejepersonale ved sin side (en pårørende til barnet overnatter i stedet på hospitalet). Svar fra Afklaringsudvalg Konklusion: Det er Børneafdelingen, der iværksætter behandling med lindrende ilttilskud, der skal foregå med overvågning om natten. Behandlingen fortsætter efter udskrivelse og indtil endelig vurdering foreligger fra Respirationscenter Øst. Det er derfor Børneafdelingen der betaler for overvågning af barnet i perioden fra 16. marts 2018 til der indgås respirationsaftale. Efter vurdering fra Respirationscenter Øst, er der indgået respirationsaftale som fremadrettet betales af Regionen. Begrundelse: Jf. Vejledning om koordinering af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance er: Regionsrådet forpligtet til at betale for de nødvendige personaleressourcer, der knytter sig til den daglige brug af respiratorer i hjemmet, jf. cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret). Endvidere forholder Afgrænsningscirkulærets punkt sig til: at sygehuset betaler for Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. Tilsvarende må gøre sig gældende for personaleressourcer, imens patienten venter på udredning. Barnet afventer udredning på Respirationscenter Øst. Ventetid på udredning eller behandling, er dermed kommunen uvedkommende. Henvendelse vedrørende utensiler