Affaldsstatus 2009 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Transkript

1 Affaldsstatus 2009 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

2 Savsvinget Hørsholm Telefon Telefax nordf@nordf.dk

3 1. Indledning Affaldsstatus 2009: Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvad indeholder Affaldsstatus Nordforbrænding og kommunerne Datagrundlag Nordforbrænding og kommunerne samlet Generelt for de 4 kommuner tilsammen Husholdninger Husholdningsaffald pr. indbygger Dagrenovation Papir og pap Glas og flasker Storskrald Haveaffald Farligt Affald Genbrugspladser Erhverv Allerød Kommune Generelt Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald Genbrugsplads Erhverv Fredensborg Kommune Generelt Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald Genbrugspladser Erhverv Hørsholm Kommune Generelt Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald Genbrugsplads Erhverv Rudersdal Kommune Generelt Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald Genbrugspladser Erhverv AFFALDSSTATUS 2009 Side 3 af 49

4 1. Indledning 1. Indledning 1.1 Hvad indeholder Affaldsstatus 2009 Nordforbrænding udarbejder årligt en affaldsstatus for kommunerne. Affaldsstatus 2009 indeholder tabeller med affaldsmængderne opgjort for de seneste 5 år, dvs. årene Data stammer fra et stort antal anlæg, der modtager affald til behandling, samt kommunernes og Nordforbrændings egne registreringer. I Kapitel 2 beskrives mængder og ordninger for Nordforbrænding og de 4 kommuner samlet. I Kapitel 3 til 6 beskrives mængder for kommunerne Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal. En nærmere beskrivelser af ordninger mv. kan findes i Affaldsstatus Siden 1996 har Nordforbrænding på vegne af interessentkommunerne indsamlet oplysninger fra modtageanlæg og transportører, som er forpligtet til at afgive oplysninger om modtagne og transporterede mængder affald, og udgivet en årlig affaldsstatus baseret på disse oplysninger. Den årlige affaldsstatus er blevet anvendt til at give kommunerne et overblik over udviklingen også i relation til affaldsplanlægningen og opfølgning herpå. Med vedtagelsen af den nye affaldsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 2010, har kommunerne fremover ikke længere pligt (eller ret) til at anvise direkte kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald til behandling. Dette sker fremover via et landsdækkende register, hvor det enkelte behandlingsanlæg skal lade sig registrere. Ændringen betyder, at Affaldsstatus 2009 bliver den sidste affaldskortlægning, hvor alle affaldsoplysningerne indhentes direkte fra modtageanlæggene af Nordforbrænding. Bemærk, at alle affaldsmængder er opgjort i tons, med mindre andet fremgår af teksten. 1.2 Nordforbrænding og kommunerne Nordforbrændings forbrændingsopland består af de 5 interessentkommuner: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm, Rudersdal. De fire kommuner: Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal udarbejder Affaldsstatus i fællesskab med Nordforbrænding. Nordforbrændings samlede opland repræsenterer i alt ca indbyggere. Heraf bor ca indbyggere eller ca. 70 % i de fire interessentkommuner (Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal), som nærværende Affaldsstatus 2009 dækker. Fordelingen på kommunerne ses nedenfor. Kommune Antal indbyggere Antal husstande Allerød Fredensborg Hørsholm Rudersdal Total Indbyggere er iflg. Danmarks Statistik pr. 1. januar 2010 og antal husstande er oplyst af kommunerne. AFFALDSSTATUS 2009 Side 4 af 49

5 1. Indledning Kortet viser et udsnit af Nordsjælland og de 5 interessentkommuner. 1.3 Datagrundlag De årlige indberetninger fra modtageanlæggene danner datagrundlaget for Affaldsstatus Alle modtageanlæg forpligter sig til at afgive disse oplysninger én gang om året, såfremt de har indgået en såkaldt anvisningsaftale med Nordforbrænding. I år har Nordforbrænding modtaget mængdedata fra ca.70 anlæg. Disse anlæg modtager og behandler størsteparten af det affald, der bliver frembragt i de 4 kommuner. De enkelte kommuner har også i årets løb registreret affaldsmængder primært vedrørende husholdningsaffald. Herudover har Nordforbrænding i forbindelse med drift af ordningerne løbende registreret affald til forbrænding, til deponering, klinisk risikoaffald, farligt affald og affald fra genbrugspladserne, hvilket også indgår i Affaldsstatus. Dobbeltregistreringer og andre uregelmæssigheder forsøges undgået ved en systematisk fejlsøgning bl.a. ved transportørindberetninger fra vognmænd. De indberetningsfejl, der opstår hos selve modtageanlægget, kan dog være svære at opdage. Affaldet i denne status er inddelt i to overordnede affaldstyper: husholdningsaffald og erhvervsaffald. Husholdningsaffald er efterfølgende opdelt i følgende kategorier: dagrenovation, storskrald, haveaffald og farligt affald. Dagrenovation er papir, pap, plastdunke, flasker/glas og resten af dagrenovationen til forbrænding. Endvidere præsenteres tabeller for genbrugspladserne. I alle tabellerne er de samlede mængder fra genbrugspladserne medtaget under affald fra husholdninger, selvom en mindre del stammer fra erhverv. AFFALDSSTATUS 2009 Side 5 af 49

6 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Nordforbrænding driver forbrændingsanlæg, losseplads, ordning for farligt affald og kommunernes genbrugspladser. Flere detaljer om ordningerne kan læses i Affaldsplan 2009, Affaldsstatus 2007, de respektive miljøberetninger for genbrugspladserne og de grønne regnskaber for anlæggene. Rapporterne kan downloades fra Nordforbrændings hjemmeside Generelt for de 4 kommuner tilsammen I år 2009 blev der i bortskaffet i alt ca ton affald fra de 4 kommuner. Figuren nedenfor viser, hvordan affaldet procentmæssigt blev behandlet. Figur 2.1 Behandling af den samlede mængde affald fra de 4 kommuner år 2009 Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling 32% 1% 7% 60% Deponering I Affaldsstrategi er de nationale sigtelinjer for år 2008: 65 % til genanvendelse, 26 % til forbrænding og max. 9 % til deponering. I første del af regeringens Affaldsstrategi henvises til de samme sigtelinjer, dog er den nationale sigtelinie for deponering sat ned til 6% for år De nationale sigtelinjer for 2008 og 2012 er således opfyldt i kommunerne samlet set for deponering og for forbrænding. Genanvendelsesprocenten er i 2009 er faldet bl.a. som følge af mindre bygge- og anlægsaktivitet. Det bemærkes, at sigtelinjerne i Affaldsstrategien er for Danmark som helhed, og medregner en stor mængde genanvendelige restprodukter fra kulfyrede kraftværker, som der ingen findes af i Nordforbrændings opland. Slaggen, der fremkommer på Nordforbrændings forbrændingsanlæg, er ikke medtaget i opgørelsen af kommunernes affaldsmængder, da det er en behandlingsrest, og det indfyrede affald allerede er talt med én gang. Slagge bliver genanvendt til vej- og havnebygning, oplags- og parkeringspladser, støjvolde mv. som erstatning for nye råstoffer. 1 National Affaldsstrategi , september Regeringens Affaldsstrategi , 1. Delstrategi, marts 2009 AFFALDSSTATUS 2009 Side 6 af 49

7 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Affald til specialbehandling bliver efter endt behandling, enten genanvendt, brændt eller deponeret. Figur 2.2 Udviklingen i den samlede mængde affald fra de 4 kommuner ton Genanvendelse Forbrænding Special behandling Deponering I alt Den store stigning fra 2006 til 2007 skyldes især, at affald fra det tidligere Birkerød kommune fra 1. januar 2007 er med i opgørelsen, da Birkerød og Søllerød blev sammenlagt til Rudersdal Kommune. Men også hvis man ser på Allerød, Fredensborg og Hørsholm har der også været en stor stigning fra 2006 til 2007 i affaldmængderne, samlet nemlig ca. 20 %. Dette tilskrives primært en stor stigning i erhvervsaffaldsmængderne, specielt fra bygge- og anlægsaktiviteterne. Faldet fra 2007 til 2009 skyldes sandsynligvis den økonomiske afmatning, samt at mere jord i 2008 er klassificeret som forurenet, og ren jord fraktionen til genanvendelse derfor er faldet. En ny Jordstyringslov, som trådte i kraft 1. januar 2008, hvor kommunerne nu skal områdeklassificere, hvilket betyder, at jord, der før var ren og kunne anvendes frit, nu kan være områdeklassificeret som lettere forurenet og derfor skal ind over anlæg, der har tilladelse til at modtage denne jordtype eller faciliteter til at tage prøver (karteringsplads). Forurenet jord er generelt ikke medtaget i Affaldsstatus 2009, dog er en oversigt over de samlede mængder vist i Afsnit 2.1. Fra 2008 til 2009 er den samlede affaldsmængde faldet 12 %. Mængden af erhvervsaffald er faldet 21 %, mens husholdningsaffaldet er faldet 2 %. AFFALDSSTATUS 2009 Side 7 af 49

8 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Skema 2.1 Oversigt over den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner. Samlede affaldsmængder Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Madaffald fra institutioner m.v Fedt fra renseanlæg Papir og pap Flasker og glas Planglas Plast PVC til genanvendelse Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Asfalt Gips Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Slam og fedt Jord og sten Dæk Tøj og sko Total genanvendelse Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Ristestof fra renseanlæg Total forbrænding Affald til specialbehandling i tons Olie-og kemikalie affald - farligt affald Batterier Akkumulatorer Elektronikaffald Kølemøbler (CFC-holdige) WEEE-affald (inkl lysstofrør) Klinisk risikoaffald Total specialbehandling Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Gadeopfej Affald til fyldplads Affald til losseplads Trykimprægneret træ Asbest Total deponering Samlet affaldsmængde I for kommunerne Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal (inkl. Birkerød og Søllerød), for er mængder fra Birkerød ikke medtaget. AFFALDSSTATUS 2009 Side 8 af 49

9 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Skema 2.2 Mængden af forurenet jord i tons Forurenet jord I for kommunerne Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal (inkl. Birkerød og Søllerød), For er mængder fra Birkerød ikke medtaget. Oplysningerne ovenfor stammer fra forskellige modtageanlæg. Store vej- og byggeprojekter har stor betydning for variationen i mængden af forurenet jord fra år til år. I det nationale system til klassificering og registrering af affald (ISAG) er der kun én kode 63 til Jord og Sten. Derfor er det i Affaldsstatus fra 2008 antaget, at jord, der er kørt ind til anlæg, der må modtage forurenet jord, er forurenet. På anlæggene tages der prøver for at se, om jorden er forurenet, og om den skal renses, og efter prøvetagning og evt. rensning, tages der stilling til, hvordan den kan anvendes. Tilgengæld er ren jord mængden i skema 2.1. faldet fra 2007 til Husholdninger Cirka halvdelen af den samlede mængde affald i kommunerne stammer fra husholdningerne. Figur 2.3 Affald fra husholdninger i perioden ton Dagrenovation Storskrald Haveaffald Specialbehandling I alt Mængden af husholdningsaffald er steget fra 2006 til 2007, primært fordi affald fra det tidligere Birkerød Kommune fra 1. januar 2007 er med i opgørelsen. Fra 2008 til 2009 har der været et fald i affaldsmængderne fra husholdningerne i de 4 kommuner på ca. 2 % Andelen til genanvendelse af husholdningsaffaldet ligger samlet set på 45 %. AFFALDSSTATUS 2009 Side 9 af 49

10 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Figur 2.4 Behandlingen af husholdningsaffaldet år 2009 Genanvendelse Forbrænding Special behandling 50% 1% 4% 45% Deponering Husholdningsaffald pr. indbygger Hver indbygger i kommunerne skilte sig i gennemsnit af med 833 kg affald i år Dette er et fald på 5 % i forhold til Figur 2.5 viser, hvor meget affald hver indbygger bortskaffer i hver enkelt kommune, og i gennemsnit for de 4 kommuner. ( Rudersdal data fra før 2007 er Søllerød data). På landsplan producerede hver indbygger i 2005 gennemsnit 617 kg affald 3 Figur 2.5 Husholdningsaffald pr. indbygger i perioden kg/indbygger Allerød Fredensborg Hørsholm Rudersdal I gennemsnit År Allerød Fredensborg Hørsholm Rudersdal I gennemsnit 3 Orientering nr. 6, 2006 fra Miljøstyrelsen. Affaldsstatistik AFFALDSSTATUS 2009 Side 10 af 49

11 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Dagrenovation Lidt under halvdelen (42 %) af den samlede mængde husholdningsaffald er dagrenovation. Figur 2.6 Behandlingen af dagrenovation år 2009 Genanvendelse 78% 22% Forbrænding Sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi , som nu er fastholdt til 2012: Min. 20 % til genanvendelse og Max. 80 % til forbrænding er opfyldt Genanvendelsesprocenten for dagrenovationen er faldet 1 % point fra 2008 til 2009, mens mængden af dagrenovation er faldet med knapt 3 % fra 2008 til Skema 2.3 Dagrenovation i perioden Dagrenovation i alt Genanvendelse (tons) 2004 Bioaffald Papir og pap Flasker og glas Plastflasker og -dunke Total Forbrænding (tons) Dagrenovation til forbrænding Total mængde dagrenovation For perioden 2004 til 2006 er alene data for Søllerød inkluderet, fra og med 2007 hele Rudersdal. AFFALDSSTATUS 2009 Side 11 af 49

12 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Papir og pap Miljøstyrelsen har for hver enkelt kommune i Danmark beregnet et potentiale for hvor meget papir og pap, der skal indsamles til genanvendelse. Skema 2.4 viser hvor mange tons papir og pap kommunerne har samlet ind, hvor meget de potentielt kan indsamle og indsamlingseffektiviteten i %. Det bemærkes, at indsamlingspotentialet som senest er beregnet af Miljøstyrelsen i 2005 for 2006 (og samme potentialer for årene frem) i sagens natur er behæftet med en ikke uvæsentlig usikkerhed, hvilket blandt andet bevirker, at en kommune kan have et beregnet potentiale, der er større eller mindre end det reelle for det aktuelle år. Alle 4 kommuner opfylder det lovpligtige krav på indsamling af minimum 55 %, og de 3 kommuner har endvidere mere end opfyldt det mål, der blev sat i Affaldsplan 2005: at genanvende mindst 60% af potentialet, hvilket også var den nationale sigtelinje for Der har været et samlet fald for de 4 kommuner på ca. 7 % i forhold til Skema 2.4 Indsamlet papir og pap i 2009 set i forhold til potentialet Papir og Pap Potentiale tal fra Miljøstyrelsen ton Indsamlet i år 2009 ton Indsamlet % af potentiale. Indsamlet kg pr husstand Allerød % 120 Fredensborg % 130 Hørsholm % 110 Rudersdal % 128 I alt % 124 Fredensborg Kommune har i løbet af 2009 indkøbt beholdere på hjul med dobbeltlåg og iværksat husstandsindsamling af papir i løbet af 2. halvår AFFALDSSTATUS 2009 Side 12 af 49

13 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Glas og flasker Skemaet nedenfor viser mængden af flasker og glas, der er indsamlet til genanvendelse. Mængden er herefter omregnet til mængde pr. husstand. De mange flasker, der afleveres i butikkerne og udløser en pant, er ikke med i disse tal. Skema 2.5 Indsamling af flasker og glas år 2009 GLAS Indsamlet mængde 2009 tons Indsamlet Kg pr. husstand Allerød Fredensborg Hørsholm Rudersdal Total mængde/gns Landsgennemsnit* 40 * Kilde: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2006: Affaldsstatistik Storskrald Storskrald er defineret som alt det affald, kommunerne indsamler på genbrugspladserne og ved afhentning af storskrald med undtagelse af papir og pap, flasker og glas, plastflasker og dunke, haveaffald og farligt affald. Figur 2.7 Behandling af storskrald år % 10% 48% Genanvendelse Forbrænding Deponering Sigtelinjerne i Regeringens Affaldsstrategi : Min. 25 % genanvendelse, og max. 25 % deponering er opfyldt. AFFALDSSTATUS 2009 Side 13 af 49

14 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Skema 2.6 Storskrald fordelt på affaldsfraktioner i perioden Storskrald i alt Genanvendelse (tons) Jern- og metalaffald Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Jord og brokker Asfalt Planglas PVC Gips Dæk Tøj og sko Total Forbrænding (tons) Brændbart Kreosotbehandlet træ Madrasser og møbler Total Specialbehandling (tons) Farligt affald fra Miljøbil Farligt affald fra Genbrugspladser Batterier Akkumulatorer Lysstofrør Kølemøbler (CFC-holdige) Elektronikaffald WEEE-affald Total Deponering (tons) Affald til fyldplads Affald til losseplads Trykimprægneret træ Asbest Total Total mængde storskrald uden farligt affald Total storskrald inkl. Farligt affald Mængden af storskrald er faldet ca. 5% 2008 til Farligt affald er endvidere vist i Afsnit Haveaffald Genbrugspladserne er det sted, hvor den største mængde haveaffald indsamles. Endvidere er det i alle 4 kommuner muligt for borgerne at melde sig til en ordning, hvor haveaffald bliver hentet fra boligen. AFFALDSSTATUS 2009 Side 14 af 49

15 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Skema 2.7 Haveaffald i perioden Haveaffald i alt Genanvendelse (tons) Haveaffald fra genbrugspladser Haveaffald fra indsamlingsordninger Rødder og stød Total mængde haveaffald Mængden af haveaffald er steget 7 % fra 2008 til Farligt Affald Farligt affald er for eksempel malingsrester, rengøringsmidler, gødningsrester, spraydåser og batterier. Skema 2.8 Farligt Affald Farligt Affald Specialbehandling (tons) Farligt affald fra Miljøbil* Farligt affald fra Genbrugspladser Batterier Akkumulatorer Farligt Affald i alt *) indtil I Rudersdaldata data fra Søllerød Kommune. Fra 2007 til 2008 var der et fald i farligt affald på genbrugspladser i Fredensborg Kommune, da det ikke var muligt at aflevere farligt affald på Bakkegårdsvej og Højvangen i sidste halvdel af 2008 til medio I 2009 er der igen etableret mulighed for at aflevere, ligesom Fredensborg Kommune har indført indsamling fra etage- og samlede bebyggelser Genbrugspladser Alle borgere i de fire kommuner har adgang til en genbrugsplads. Allerød Genbrugsplads betjener borgere og virksomheder i Allerød Kommune. Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej betjener borgere og virksomheder i Fredensborg Kommune. Genbrugsplads Vandtårnvej betjener borgere og virksomheder fra både Hørsholm og Fredensborg Kommune. Genbrugspladsen Containerhaven betjener virksomheder og borgere i Rudersdal Kommune og Genbrugspladsen Blokken, som Nordforbrænding overtog driften af pr. 1/1 2008, betjener borgere og virksomheder i Rudersdal Kommune. Da det er vanskeligt at opgøre, hvor meget af affaldet fra genbrugspladserne, der hidrører fra erhverv, og da erhverv principielt kun må bidrage med mængder svarende til en husstand, tilskrives alle mængderne på genbrugspladserne i denne opgørelse, affald fra husholdninger. I henhold til de nye regler for erhvervsaffaldsgebyr, vil der blive gennemført brugerundersøgelse med henblik på husholdningers henholdsvis virksomheders brug af genbrugspladsen. AFFALDSSTATUS 2009 Side 15 af 49

16 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Nordforbrænding driver alle seks genbrugspladser på vegne af kommunerne, og der udarbejdes en særlig Miljøberetning for hver kommunes plads(er). Miljøberetningerne kan ses på Nordforbrændings hjemmeside eller fås ved henvendelse til Nordforbrænding. Figur 2.8 Affald fra genbrugspladserne i perioden ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt Mængderne fra og med 2007 omfatter også Genbrugspladsen i Birkerød. Den samlede mængde af affald fra genbrugspladserne faldet med ca. 2 % fra 2008 til På genbrugspladserne indsamles i gennemsnit ca. 60 % af husholdningsaffaldet. Figur 2.9 Behandling af affaldet fra genbrugspladserne år % 2% 7% 63% Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering AFFALDSSTATUS 2009 Side 16 af 49

17 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Andelen til genanvendelse er faldet 2 procent point i forhold til Erhverv Erhvervsaffald er alt det affald, der bortskaffes fra virksomheder, institutioner og lignende. Affaldet udgør lidt under halvdelen af den samlede mængde affald i kommunerne. Figur 2.10: Affald fra virksomheder i perioden * ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt * ) inkluderer mængder fra Rudersdal inkluderer data for Søllerød Kommune. Fra 2008 til 2009 er affaldsmængderne fra erhverv faldet 21%. Dette skyldes et fald i genanvendeligt erhvervsaffald, herunder jord og sten, bygge og anlægsaffald. Genanvendelsesprocenten for erhvervsaffald er faldet 4 procentpoint fra 2008 til Figur 2.11 Behandling af erhvervsaffald år % 1% 11% 78% Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering AFFALDSSTATUS 2009 Side 17 af 49

18 2. Nordforbrænding og kommunerne samlet Ordninger for erhvervsaffald Alt det affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, er i stedet omfattet af den kommunale anvisning. Her kan virksomhederne gå ind på Nordforbrændings hjemmeside og se den liste over modtageanlæg, som kan benyttes idet Nordforbrænding for kommunerne har indgået aftale om anvisning. Endvidere kan affaldsproducenter benytte andre modtageanlæg til genanvendeligt affald, når anlægget opfylder de kriterier, der er opstillet for indgåelse af en anvisningsaftale og kommunen orienteres. Fra 2010 er reglerne ændret ihht. Den nye affaldsbekendtgørelse. I skemaet nedenfor gives en oversigt over indsamlingsordninger for erhverv: Fraktion Behandlingsform Modtageanlæg Dagrenovationslignende affald Forbrænding Nordforbrænding Farligt affald Specialbehandling Kommunekemi og lign. Klinisk risikoaffald Specialbehandling Amagerforbrænding WEEE Specialbehandling Producentansvar CFC-holdige kølemøbler Specialbehandling Producentansvar AFFALDSSTATUS 2009 Side 18 af 49

19 3. Allerød Kommune 3. Allerød Kommune Affaldet i Allerød Kommune produceres af ca indbyggere (9.900 husstande) og ca virksomheder (opgjort som arbejdssteder). 3.1 Generelt Figur 3.1 Behandling af affald fra Allerød Kommune år % 1% 12% 60% Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Andelen til genanvendelse er faldet 9 % point i forhold til 2008, bl.a. pga. nedgang i bygge- og anlægsaffald, der har en høj genanvendelsesprocent. Figur 3.2 Udviklingen i affaldsmængder fra ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt AFFALDSSTATUS 2009 Side 19 af 49

20 3. Allerød Kommune Fra 2008 til 2009 er den samlede affaldsmængde faldet 16 procent, da erhvervsaffaldet er faldet ca. 26 % mens husholdningsaffaldet er status quo. 3.2 Husholdninger Husholdningsaffaldet udgør nu ca. 48 % af den samlede mængde affald i Kommunen. I det følgende er husholdningsaffald opdelt i henholdsvis dagrenovation, storskrald, haveaffald og farligt affald Dagrenovation Dagrenovationen er dagrenovation til forbrænding, samt papir og genanvendelige emballager ( pap, plastflasker og dunke, samt flasker og glas). Interesseorganisationen Spildopmagerne/ Allerød Genbrug afhenter papir, pap og flasker/glas på adressen i byområderne og enkelte større veje. Det er derudover muligt for alle borgere at bringe de genanvendelige materialer til Allerød Genbrugsplads. Figur 3.3 Behandling af dagrenovation år 2009 Genanvendelse 22% Forbrænding 78% Sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi : Min. 20 % til genanvendelse og max.80 % til forbrænding er opfyldt. Genanvendelsesprocenten er steget med ca. 1 % - point i forhold til Mængden af dagrenovation er steget ca. 1 % fra 2008 til AFFALDSSTATUS 2009 Side 20 af 49

21 3. Allerød Kommune Skema 3.1. Udviklingen i mængden af dagrenovation i perioden Dagrenovation i Allerød Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Papir og pap fra Spildopmagerne Papir fra Genbrugsplads Pap fra Genbrugsplads Flasker/glas fra Spildopmagerne Flasker/glas fra Genbrugsplads Plastflasker og -dunke 0 0,5 3,1 4,5 3,1 Total Affald til forbrænding i tons Dagrenovation til forbrænding Total mængde dagrenovation *) I Allerød Kommune er der en speciel henteordning, hvor frivillige (Spildopmagerne) hver måned afhenter papir og pap, flasker og glas samt genbrugelige effekter (møbler mv.) på adressen. De genbrugelige effekter til videresalg på Gladgården er ikke medtaget i denne affaldsstatus Storskrald Storskrald er alt det affald, der afleveres på genbrugspladsen og hentes ved storskraldsindsamlingen - med undtagelse af papir og pap, plastflasker og -dunke samt flasker og glas (som regnes med til dagrenovationen). Figur 3.4 Behandling af storskrald i år % 3% 10% 48% Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Sigtelinjerne i Regeringens Affaldsstrategi : Min. 25 % genanvendelse, og max. 25 % deponering er opfyldt. Andelen til genanvendelse er steget med 1%-point i forhold til år Mængden af storskrald er faldet med 2 % i forhold til år AFFALDSSTATUS 2009 Side 21 af 49

22 3. Allerød Kommune Skema 3.2 Storskrald i Allerød Storskrald i Allerød Affald til genanvendelse i tons Jern- og metalaffald Beton Tegl Asfalt Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Planglas PVC til genanvendelse Gips Dæk Tøj og sko Total Affald til forbrænding i tons Brændbart Brændbart fra Spildopmagerne Kreosotbehandlet træ Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Batterier 3,8 5,6 4,1 4,0 4,0 Batterier v dagrenovation 0,9 0,5 Akkumulatorer Køleskabe (CFC-holdige) Elektronikaffald WEEE-affald Total specialbehandling Farligt Affald i alt Affald til deponering i tons Affald til fyldplads Affald til losseplads Trykimprægneret træ Asbest Total Total storskrald u. farligt affald Total mængde storskrald Mængderne kommer primært fra genbrugspladsen, men også fra afhentningsordninger. På genbrugspladsen kan erhverv komme med mindre mængder, der også er registreret her Haveaffald Der findes 3 forskellige muligheder for at bortskaffe haveaffald. Husstanden kan tilmelde sig en henteordning, hvor kommunen mod betaling afhenter haveaffald (abonnementsordning). Derudover kan alle aflevere haveaffald på genbrugspladsen eller kompostere affaldet i egen have. AFFALDSSTATUS 2009 Side 22 af 49

23 3. Allerød Kommune Skema 3.3 Udviklingen i mængden af haveaffald i perioden Haveaffald i Allerød Affald til genanvendelse i tons Haveaffald fra Genbrugsplads Haveaffald fra indsamlingsordning Rødder og stød fra Genbrugsplads Total mængde haveaffald Mængden af haveaffald er steget med ca. 11 % fra 2008 til Farligt affald Der indsamles farligt affald ved tre forskellige bringeordninger og to henteordninger: Genbrugspladsen På Kommunens Genbrugsplads kan alle typer af miljøfarligt affald afleveres (op til 200 kg pr. husstand om året). Farvehandlerordningen Kommunen har indgået aftaler med farvehandlere om at modtage kasserede malingsrester, renseprodukter og andet miljøfarligt affald (max. 10 kg pr. borger), som farvehandlere har erfaring med at håndtere. Nordforbrænding I/S afhenter affaldet hos farvehandlere og transporterer det til Allerød Genbrugsplads. Apotekerordningen Kommunen har indgået aftale med apotekerne om, at borgerne kan aflevere for eksempel brugte kviksølvstermometre og medicinrester til Apoteket. Affaldet afhentes sammen med det kliniske risikoaffald af Nordforbrænding I/S. Batteriordningen Kommunen har indgået aftaler med forskellige forretninger/supermarkeder, som typisk forhandler batterier, om at opstille batteribokse/-spande. Batterierne afhentes af Nordforbrænding I/S. siden marts 2008 er kan borgerne kan lægge en pose med brugte batterier på låget på skraldestativet. Skraldemanden henter batterierne sammen med dagrenovationen hver uge. Afhentning hos borgere, der har brug for hjælp for aflevering af miljøfarligt affald. Skema 3.4: Farligt affald på fraktion Farligt Affald i Allerød (ton) Olieaffald Kemikalieaffald Batterier 3,8 5,6 4,1 4,0 4,0 Batterier (poseordning) 0,9 0,5 Akkumulatorer Total AFFALDSSTATUS 2009 Side 23 af 49

24 3. Allerød Kommune Genbrugsplads Skema 3.5 Affald afleveret på Allerød Genbrugsplads i perioden Affald fra Allerød Genbrugsplads Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Total mængde Mængden af affald på Genbrugspladsen er faldet med ca. 0,5 % fra 2008 til I 2009 blev haveaffaldsgraven reetableret og udbedret. AFFALDSSTATUS 2009 Side 24 af 49

25 3. Allerød Kommune 3.3 Erhverv Figur 3.5 Behandling af erhvervsaffald år 2009 Genanvendelse Forbrænding 7% 1% 18% 74% Specialbehandling Deponering Andelen til genanvendelse er steget med 12 %-point i forhold til 2008, bl.a. pga. af faldende mængder byggeaffald og ren jord og sten til genanvendelse. Figur 3.6 Udviklingen i affaldet fra erhvervsvirksomheder i perioden ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt Fra 2008 til 2009 er erhverv faldet ca. 26 %, hovedsageligt da mængden af genanvendeligt affald fra bygge og anlægsaffald og jord og sten til genanvendelse er faldet. AFFALDSSTATUS 2009 Side 25 af 49

26 3. Allerød Kommune Skema 3.6 Affald fra erhverv fordelt på fraktioner i perioden Affald fra erhverv i Allerød Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Papir og pap Flasker og glas Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Plast Asfalt Slam fra renseanlæg Madaffald fra institutioner m.v Jord og sten Dæk Total Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Elektronikaffald Akkumulatorer Klinisk risikoaffald Total Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Gadeopfej Affald til fyldplads Affald til losseplads Asbest Total Affaldsmængder i alt AFFALDSSTATUS 2009 Side 26 af 49

27 4. Fredensborg Kommune 4. Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune er sammenlagt af det tidligere Karlebo Kommune og det tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune. Data i tabellerne er for den sammenlagte Fredensborg Kommune i og for årene er det summen af mængder fra daværende Fredensborg Humlebæk Kommune og daværende Karlebo Kommune. Affaldet i kommunen produceres af ca indbyggere (ca husstande) og ca virksomheder (opgjort som arbejdssteder). 4.1 Generelt Figur 4.1 Behandling af affald fra Fredensborg år 2009 Genanvendelse Forbrænding 38% 2% 7% 53% Specialbehandling Deponering Andelen til genanvendelse er faldet med ca. 3 %-point i forhold til år 2008, bl.a. fordi der har været et fald i genanvendeligt erhvervsaffald. Figur 4.2 Udviklingen i affaldsmængder fra ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt AFFALDSSTATUS 2009 Side 27 af 49

28 4. Fredensborg Kommune Den samlede mængde af affald i Fredensborg Kommune er faldet 15 % fra 2008 til 2009, primært pga. fald i erhvervsaffaldsmængderne. 4.2 Husholdninger Husholdningsaffaldet udgør nu ca. 67 % af den samlede mængde affald i Kommunen. I det følgende er husholdningsaffald opdelt i henholdsvis dagrenovation, storskrald, haveaffald og farligt affald Dagrenovation Dagrenovationen er dagrenovation til forbrænding samt papir og genanvendelige emballager ( pap, plastflasker og dunke, samt flasker og glas). Figur 4.3 Behandling af dagrenovation år 2009 Genanvendelse 77% 23% Forbrænding Sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi : Min. 20 % til genanvendelse og max. 80 % til forbrænding er opfyldt. Andelen til genanvendelse er steget 1% point i forhold til Skema 4.1 Udviklingen i mængden af dagrenovation i perioden Dagrenovation i Fredensborg Affald til genanvendelse i tons Papir og pap fra papircontainere mv Papir og pap fra genbrugspladser Flasker/glas fra glascontainere/bobler Flasker/glas fra genbrugspladser Plastflasker og -dunke Total Affald til forbrænding i tons Dagrenovation til forbrænding Total mængde dagrenovation Mængden af dagrenovation er faldet ca. 4 % fra 2008 til AFFALDSSTATUS 2009 Side 28 af 49

29 4. Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune har i løbet af 2009 indkøbt beholdere på hjul med dobbelt låg og iværksat husstandsindsamling i løbet af 2. Halvår Storskrald Storskrald er alt det affald, kommunerne indsamler på genbrugspladserne og ved afhentning af storskrald med undtagelse af papir og pap, flasker og glas, plastflasker og dunke, haveaffald. Figur 4.4 Behandling af storskrald i år % 3% 11% 44% Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Sigtelinjerne i Regeringens Affaldsstrategi : Min. 25 % genanvendelse, og Max. 25 % deponering er opfyldt. Andelen til genanvendelse er faldet med 1 %-point i forhold til Mængden af storskrald er faldet 8 % fra 2008 til AFFALDSSTATUS 2009 Side 29 af 49

30 4. Fredensborg Kommune Skema 4.2 Udviklingen i mængden af storskrald i perioden Storskrald i Fredensborg Affald til genanvendelse i tons Jern- og metalaffald fra genbrugspladser inkl. kabler Jern- og metalaffald fra storskraldsindsamling Tegl, asfalt og beton (blanding) Beton Tegl Gips Asfalt Andet bygge/anlægsaffald Jord og brokker Jord og sten - ren jord Dæk PVC til genanvendelse Tøj og sko Total Affald til forbrænding i tons Brændbart Kreosotbehandlet træ Total Affald til specialbehandling i tons Miljøbil (tidligere Karlebo) Olieaffald Kemikalieaffald Batterier (genbrugspladser og butikker) 6 6,6 4,6 5,5 7 Batterier (poseordning) 1 1,1 0,7 1,0 1 Akkumulatorer Køleskabe (CFC-holdige) Elektronikaffald WEEE-affald Total til specialbehandling Farligt affald Affald til deponering i tons Asbest Affald til fyldplads Affald til fyldplads fra storskraldsindsamling Affald til losseplads Trykimprægneret træ Total I alt storskrald uden farligt affald Total mængde storskrald AFFALDSSTATUS 2009 Side 30 af 49

31 4. Fredensborg Kommune Haveaffald Der findes tre forskellige muligheder for at bortskaffe haveaffald. Husstanden kan tilmelde sig en henteordning, hvor kommunen mod ekstrabetaling afhenter haveaffald (abonnementsordning). Derudover kan alle aflevere haveaffald på genbrugspladserne eller kompostere affaldet i egen have. Mængden af haveaffald er steget 13 % fra 2008 til Skema 4.3 Udviklingen i mængden af haveaffald i perioden Haveaffald i Fredensborg Affald til genanvendelse i tons Haveaffald fra genbrugspladser Haveaffald fra Indsamlingsordning Rødder og stød Total mængde haveaffald Farligt affald Der indsamles farligt affald ved fire forskellige bringeordninger og en henteordning: Genbrugspladsen På Kommunens genbrugsplads ved Vandtårnsvej og på Toelt Losseplads kan alle typer af farligt affald afleveres i den første del af I anden del af 2009 kunne der igen afleveres farligt affald på genbrugspladserne Højmarken og Bakkegårdsvej. Farvehandlerordningen Kommunen har indgået aftaler med en række farvehandlere, om at modtage kasserede malingsrester, renseprodukter og andet farligt affald, som farvehandlere har erfaring med at håndtere. Apotekerordningen Kommunen har indgået aftale med apotekerne om, at borgerne kan aflevere for eksempel brugte kviksølvstermometre og medicinrester til apotekerne. Dette afhentes sammen med det kliniske risikoaffald og bortskaffes til Nordforbrænding. Batteriordningen Kommunen har indgået aftaler og der er opstillet batteribeholdere ca. 90 ved boligbebyggelser, forretninger og skoler. Endvidere har Kommunen en batteriordning for husstande med affaldsstativer, hvor borgerne kan lægge en klar pose med brugte batterier på låget på skraldestativet. Skraldemanden henter batterierne sammen med dagrenovationen. Farligt affald fra etageboliger Kommunen har sammen med Nordforbrænding iværksat en ordning for indsamling af farligt affald fra etage- og samlede bebyggelser, hvor borgerne kan aflevere til viceværten. Skema 4.4 Farligt Affald Farligt Affald i Fredensborg Miljøbil (tidligere Karlebo) Olieaffald Kemikalieaffald Batterier (genbrugspladser og butikker) 6 6,6 4,6 5,5 6,5 Batterier (poseordning) 1 1,1 0,7 1,0 1,0 Akkumulatorer Farligt affald AFFALDSSTATUS 2009 Side 31 af 49

32 4. Fredensborg Kommune I 2009 kunne der igen afleveres farligt affald på genbrugspladserne Højmarken og Bakkegårdsvej. Nu i specialbyggede containere Genbrugspladser I Fredensborg Kommune kan borgere og virksomheder benytte Genbrugspladsen Vandtårnsvej (tidligere Hørsholm-Karlebo Genbrugsplads), Genbrugspladsen Bakkegårdsvej og på Genbrugspladsen Højvangen. Mængden af affald er faldet ca. 5 % fra 2008 til Skema 4.5 Affald afleveret på kommunens genbrugspladser i perioden Affald fra Kommunens genbrugspladser Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Total mængde På Genbrugsplads Vandtårnsvej, der er for Fredensborg og Hørsholm Kommuner, blev fejret 5 års fødselsdag og opsat skilte med de politigodkendte ordensregler. AFFALDSSTATUS 2009 Side 32 af 49

33 4. Fredensborg Kommune 4.3 Erhverv Figur 4.5 Behandling af erhvervsaffald år % 3% 12% 75% Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Andelen til genanvendelse faldet med 1 % point fra 2008 til Figur 4.6 Udviklingen i affaldet fra erhvervsvirksomheder i perioden ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt Mængden af affald fra virksomheder er faldet med 32 % fra 2008 til AFFALDSSTATUS 2009 Side 33 af 49

34 4. Fredensborg Kommune Skema 4.6 Affald fra erhverv fordelt på fraktioner i perioden Affald fra erhverv i Fredensborg Affald til genanvendelse i tons Papir og pap Flasker og glas Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Plast Asfalt Slam fra renseanlæg Fedt fra renseanlæg Madaffald fra institutioner m.v Jord og sten Dæk Total Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Ristestof fra renseanlæg Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Elektronikaffald Akkumulatorer Klinisk risikoaffald 1,6 0,8 1,6 6,1 1,3 Total Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Gadeopfej 0 0 Affald til fyldplads Affald til losseplads Asbest Total Affaldsmængder erhverv i alt AFFALDSSTATUS 2009 Side 34 af 49

35 5. Hørsholm Kommune 5. Hørsholm Kommune Affaldet i Hørsholm Kommune produceres af ca indbyggere (ca husstande) og ca virksomheder (opgjort som arbejdssteder). 5.1 Generelt Figur 5.1 Behandling af affald fra Hørsholm kommune år 2009 Genanvendelse Forbrænding 33% 1% 6% 60% Specialbehandling Deponering Andelen af affald til genanvendelse er faldet med 2 % - point fra 2008 til Mængden af affald er faldet 12% fra 2008 til 2009, primært fordi der har været fald i erhvervsaffald til genanvendelse. Figur 5.2 Udviklingen af den samlede affaldsmængder i perioden ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt AFFALDSSTATUS 2009 Side 35 af 49

36 5. Hørsholm Kommune 5.2 Husholdninger Husholdningsaffaldet udgør ca. 43 % af den samlede mængde affald i Kommunen. Husholdningsaffald er i det følgende opdelt i henholdsvis dagrenovation, storskrald, haveaffald og farligt affald Dagrenovation Dagrenovation er dagrenovation til forbrænding, samt papir og genanvendelige emballager ( pap, plastflasker og dunke, samt flasker og glas). Figur 5.3 Behandling af dagrenovationen i Hørsholm år % 20% Genanvendelse Forbrænding Sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi : Min. 20 % til genanvendelse og max.80 % til forbrænding er opfyldt. Andelen til genanvendelse er faldet 2 % point i forhold til år Mængden af dagrenovation er faldet 1 % fra 2008 til Skema 5.1 Udviklingen i mængden af dagrenovation i perioden Dagrenovation i Hørsholm Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Papir fra papircontainere Papir og pap fra Genbrugspladsen Flasker/glas fra glascontainere Flasker/glas fra Genbrugspladsen Plastflasker og -dunke 0 0,4 0,6 1,1 1,1 Total Affald til forbrænding i tons Dagrenovation til forbrænding Total mængde dagrenovation AFFALDSSTATUS 2009 Side 36 af 49

37 5. Hørsholm Kommune Storskrald Storskrald er det affald, der afleveres på Genbrugsplads Vandtårnvej (Hørsholms andel) og hentes ved storskraldsindsamlingen - med undtagelse af papir/pap, plastflasker, og flasker/glas (som er medtaget under dagrenovation). 3% 10% 43% 44% Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Figur 5.4 Behandling af storskrald i år 2009 Sigtelinjerne i Regeringens Affaldsstrategi : Min. 25 % genanvendelse, og max. 25 % deponering er opfyldt Andelen til genanvendelse er faldet med 1 %-point fra 2008 til Mængden af storskrald er faldet med 6% fra 2008 til AFFALDSSTATUS 2009 Side 37 af 49

38 5. Hørsholm Kommune Skema 5.2 Udviklingen i mængden af storskrald i perioden Storskrald i Hørsholm Affald til genanvendelse i tons Jern- og metalaffald inkl. kabler Beton Tegl Asfalt Gips Andet bygge/anlægsaffald Jord og brokker Ren jord PVC til genanvendelse Dæk Tøj og sko Total Affald til forbrænding i tons Brændbart Kreosotbehandlet træ Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Batterier 4,2 4,2 3,5 3,2 2,8 Batterier v dagrenovation 1 1 Akkumulatorer Køleskabe (CFC-holdige) Elektronikaffald WEEE-affald Total Affald til deponering i tons Trykimprægneret træ Asbest Affald til fyldplads Affald til losseplads Total Total mængde storskrald uden farligt affald Total mængde storskrald Haveaffald Der findes 3 forskellige muligheder for at bortskaffe haveaffald. Det er muligt at lade husstanden tilmelde en privatiseret henteordning. Derudover kan alle aflevere haveaffald på Genbrugspladsen eller hjemmekompostere affaldet i egen have. Mængden af haveaffald er steget 2% fra 2008 til AFFALDSSTATUS 2009 Side 38 af 49

39 5. Hørsholm Kommune Skema 5.3 Udviklingen i mængden af haveaffald i perioden Haveaffald i Hørsholm Affald til genanvendelse i tons Haveaffald Rødder og stød Total mængde haveaffald Farligt affald Der indsamles farligt affald ved fire forskellige bringeordninger: Farvehandlerordningen Kommunen har indgået aftaler med en række farvehandlere, om at modtage kasserede malingsrester, renseprodukter og andet farligt affald, som farvehandlere har erfaring med at håndtere. Apotekerordningen Kommunen har indgået aftale med apotekerne om, at borgerne kan aflevere fx brugte kviksølvstermometre og medicinrester til apotekerne. Dette afhentes af Nordforbrænding sammen med det kliniske risikoaffald og bortskaffes. Batteriordningen Kommunen har indgået aftaler med forskellige forretninger/skoler, om at opstille opsamlingsmateriel til kasserede batterier. Der er opstillet batteribeholdere i ca. 30 forretninger/skoler. Beholderne tømmes og batterierne afleveres på Genbrugspladsen. Endvidere er der lavet en indsamlingsordning, så batterier kan hænges i en plastpose på affaldsstativet og indsamles samtidigt med dagrenovationen. Genbrugspladsen På Kommunens genbrugsplads kan alle typer af farligt affald afleveres (op til 200 kg/husstand om året). Skema 5.4 Farligt affald i Hørsholm Farligt affald fra husholdninger i Hørsholm Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Batterier 4,2 4,2 3,5 3,2 2,8 Batterier v dagrenovation 1 1 Akkumulatorer Farligt affald i alt Genbrugsplads Skema 5.5 Affald afleveret på den fælleskommunale genbrugsplads (Hørsholms andel) Affald fra Genbrugspladsen Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Total mængde AFFALDSSTATUS 2009 Side 39 af 49

40 5. Hørsholm Kommune Mængden af affald på Genbrugspladsen er faldet med 5 % fra 2008 til Erhverv Figur 5.5 Behandling af erhvervsaffald år 2009 Genanvendelse 18% 0% 8% 74% Forbrænding Specialbehandling Deponering Andelen til genanvendelse er faldet med 2 % point fra 2008 til Figur 5.6 Udviklingen i affald fra erhvervsvirksomheder i perioden ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt Mængden af affald fra erhverv er faldet 18% fra 2008 til 2009 bl.a. pga. faldende mængder genanvendeligt bygge- og anlægsaffald. AFFALDSSTATUS 2009 Side 40 af 49

41 5. Hørsholm Kommune Skema 5.6 Affald fra erhverv fordelt på fraktioner i perioden Affald fra erhverv i Hørsholm Affald til genanvendelse i tons Bioaffald Fedt fra renseanlæg Papir og pap Flasker og glas Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Plast Asfalt Slam fra renseanlæg Madaffald fra institutioner m.v Jord og sten Dæk Total Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Ristestof fra renseanlæg Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Elektronikaffald Akkumulatorer Klinisk risikoaffald 1,4 1,3 1,1 2,5 2,7 Total Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Gadeopfej Affald til fyldplads Affald til losseplads Asbest Total Affaldsmængder i alt AFFALDSSTATUS 2009 Side 41 af 49

42 6. Rudersdal Kommune 6. Rudersdal Kommune Søllerød Kommune og Birkerød Kommune blev pr. 1. januar 2007 blevet lagt sammen til Rudersdal Kommune. Derfor er der under overskriften Rudersdal medtaget mængder for den samlede kommune for , mens data før 2007 er Søllerød data. Derfor vil alle mængderne vise et spring fra 2006 til Affaldet i Rudersdal Kommune produceres af ca indbyggere (ca husstande) og ca virksomheder (opgjort som arbejdssteder). 6.1 Generelt Figur 6.1 Behandling af affald fra Rudersdal år 2009 Genanvendelse Forbrænding 29% 1% 6% 64% Specialbehandling Deponering Andelen til genanvendelse er samlet set faldet 3 % point i forhold til Der er et fald i de samlede affaldsmængder på 8% i forhold til Figur 6.2 Udviklingen i den samlede affaldsmængde i perioden ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt AFFALDSSTATUS 2009 Side 42 af 49

43 6. Rudersdal Kommune 6.2 Husholdninger Husholdningsaffaldet udgør nu 54 % af den samlede mængde affald i Kommunen. I det følgende er husholdningsaffald opdelt i henholdsvis dagrenovation, storskrald, haveaffald og farligt affald Dagrenovation Dagrenovationen er dagrenovation til forbrænding samt papir og genanvendelige emballager ( pap, plastflasker og dunke, samt flasker og glas). Figur 6.3 Behandling af dagrenovation år 2009 Genanvendelse Forbrænding 77% 23% Sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi : Min. 20 % til genanvendelse og max. 80 % til forbrænding er opfyldt. Skema 6.1 Udviklingen i mængden af dagrenovation i perioden Dagrenovation i Rudersdal 2007 til Søllerød 2005 til Affald til genanvendelse i tons Papir fra papircontainere Papir fra genbrugspladser Pap fra genbrugspladser Flasker/glas fra glascontainere Flasker/glas fra genbrugspladser Plastflasker og -dunke 0 0, Total Affald til forbrænding i tons Dagrenovation til forbrænding Total mængde dagrenovation Storskrald Storskrald er alt det affald, som indsamles på Genbrugspladserne og hentes ved storskraldsordningen (- bortset fra papir, pap, plastflasker og glas). AFFALDSSTATUS 2009 Side 43 af 49

44 6. Rudersdal Kommune Figur 6.4 Behandling af storskrald i år % 10% 39% 48% Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Sigtelinjerne i Regeringens Affaldsstrategi : Min. 25 % genanvendelse, og max. 25 % deponering er opfyldt. AFFALDSSTATUS 2009 Side 44 af 49

45 6. Rudersdal Kommune Skema 6.2 Udviklingen i mængden af storskrald i perioden Storskrald i Rudersdal 2007 til 2009, Søllerød 2005 til 2006 Affald til genanvendelse i tons Jern, metal inkl. Storskraldsafhentning og kabler Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Jord og brokker Ren jord Dæk Gips PVC til genanvendelse Tøj og sko Total Affald til forbrænding i tons Brændbart fra genbrugspladser Brændbart fra storskraldsindsamlingen Madrasser og møbler Total Affald til specialbehandling i tons Farligt affald fra miljøbil Farligt affald Batterier 3,77 4,07 4* 8 11 Akkumulatorer Køleskabe (CFC-holdige) ** 0 0 Elektronikaffald WEEE-affald Total Affald til deponering i tons Trykimprægneret træ Affald til fyldplads Affald til losseplads Asbest Total Total mængde storskrald Total mængde storskrald uden farligt affald *) Der er ikke data for batterier på Blokken genbrugsplads i 2007 **) Køleskabe er nu en del af WEEE affald, men blev stadigt registreret separat på Blokken genbrugsplads i Haveaffald Der findes tre forskellige muligheder for at bortskaffe haveaffald. Enten ved deltagelse i Kommunens indsamlingsordning, ved at benytte kommunens genbrugspladser eller ved kompostering i egen have. AFFALDSSTATUS 2009 Side 45 af 49

46 6. Rudersdal Kommune Skema 6.3 Udviklingen i mængden af haveaffald i perioden Haveaffald i Rudersdal 2007 til 2009, og Søllerød 2005 til 2006 Affald til genanvendelse i tons Haveaffald Haveaffald fra indsamlingsordning Rødder og stød Total mængde haveaffald Farligt affald Der indsamles farligt affald ved 4 forskellige bringeordninger, der kan benyttes af alle Kommunens borgere: Genbrugspladser På Kommunens genbrugspladser kan stort set alle typer af farligt affald afleveres. Farvehandlerordningen Kommunen har indgået aftaler med en række farvehandlere, om at modtage kasserede malingsrester, renseprodukter og andet farligt affald, som farvehandlere har erfaring med at håndtere. Nordforbrænding afhenter affaldet og leverer det til pakning på genbrugspladserne. Apotekerordningen Kommunen har indgået aftale med apotekerne om, at borgerne kan aflevere for eksempel brugte kviksølvstermometre og medicinrester til apotekerne. Dette afhentes af Nordforbrænding sammen med det kliniske risikoaffald. Affaldet bortskaffes til et godkendt modtageanlæg. Batteriordningen Kommunen har indgået aftaler med forskellige forretninger, som typisk forhandler batterier, om at opstille opsamlingsmateriel til kasserede batterier. Desuden findes batteribeholdere i forbindelse med nogle af de opstillede papir og glas containere. Batteribeholderne tømmes af Kommunen og batterierne afleveres på genbrugspladserne. Skema 6.4 Farligt affald i perioden Farligt Affald til specialbehandling i tons Rudersdal , og Søllerød Farligt affald fra miljøbil Farligt affald Batterier Akkumulatorer Total Genbrugspladser Kommunens genbrugspladser er Blokken i Birkerød og Containerhaven i Nærum. Fra 2007 indgår affaldsmængder fra det tidligere Birkerød kommune, da Birkerød og Søllerød kommuner er sammenlagt i Rudersdal Kommune. AFFALDSSTATUS 2009 Side 46 af 49

47 6. Rudersdal Kommune Skema 6.5 Affald afleveret på genbrugspladser i perioden Affald fra genbrugspladserne Rudersdal Søllerød Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering Total mængde Erhverv Figur 6.5 Behandling af erhvervsaffald år 2009 Genanvendelse Forbrænding 8% 1% 9% 82% Specialbehandling Deponering 82% af erhvervsaffaldet gik til genanvendelse, hvilket er et fald på 4 % point i forhold til Figur 6.6 Udviklingen i affald fra erhvervsvirksomheder ton Genanvendelse Forbrænding Specialbehandling Deponering I alt AFFALDSSTATUS 2009 Side 47 af 49

48 6. Rudersdal Kommune Stigningen fra 2006 til 2007 skyldes kommunesammenlægningen og stigningen 2007 til 2008 skyldes primært stigning i affald fra bygge og anlægsaktiviteter, der efterfølgende er faldet igen fra 2008 til Skema 6.6 Affald fra erhverv fordelt på fraktioner i perioden Affald fra erhverv i Rudersdal Søllerød Affald til genanvendelse i tons Fedt fra renseanlæg* Papir og pap Flasker og glas Have/parkaffald Jern- og metalaffald Beton Tegl Træ Andet genanvendeligt Andet bygge/anlægsaffald Plast Asfalt Slam fra renseanlæg Madaffald fra institutioner m.v Jord og sten Dæk Total Affald til forbrænding i tons Affald til forbrænding Ristestof til forbrænding Total Affald til specialbehandling i tons Olieaffald Kemikalieaffald Elektronikaffald Akkumulatorer Klinisk risikoaffald 0,8 1,1 2,3 5,8 3,3 Total Affald til deponering i tons Sand fra renseanlæg Gadeopfej *) Affald til fyldplads Affald til losseplads Asbest Total Affaldsmængder i alt *) ikke opgjort /oplyst særskildt AFFALDSSTATUS 2009 Side 48 af 49

49 Savsvinget Hørsholm Telefon Telefax nordf@nordf.dk