Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune

Transkript

1 Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Læsevejledning Opsamling Affaldskortlægning Prognose Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen Anlægsoversigt Import/eksport af affald Økonomi Planens økonomiske konsekvenser Planlagte fremtidige investeringer Bilag 1 Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg, 2009, Ishøj Kommune Bilag 2 - Prognose for Ishøj Kommune Bilag 3 Anlægsoversigt... 66

3 1. Forord I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK nr af 12/12/2011) 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne frem til Ishøj Kommune har vurderet, at den formodede kvalitet af de affaldsdata som er indsamlet i Miljøstyrelsens centrale database Affaldsdataregistret på nuværende tidspunkt er så mangelfulde, at data fra 2010 ikke kan bruges til en retvisende beskrivelse af affaldets håndtering og mængde. Derfor vælger kommunen at benytte data fra 2009, som allerede er kortlagt og kvalitetssikrede. Det er også på baggrund af 2009 data, at prognoserne er udført. Veksebo Miljørådgivning ApS har som konsulent for Vestforbrænding udført kortlægningen 2009 og de efterfølgende prognoseberegninger. God læselyst! Ishøj Kommune

4 2. Læsevejledning Denne kortlægnings- og prognoserapport er opbygget af en generel del og 3 bilag. Bilag 1 præsenterer Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg, 2009, Ishøj Kommune, Bilag 2 præsenterer Prognose for Ishøj Kommune og Bilag 3 præsenterer de modtage- og behandlingsanlæg som kommunen benytter. Samlet set dækker rapporten samt bilag kravene til kortlægning jf. Affaldsbekendtgørelsens Opsamling Dette afsnit indeholder en kort opsummering af de væsentligste data fra affaldskortlægningen 2009 og prognosen De komplette rapporter kan læses i bilag 1 og Affaldskortlægning 2009 I 2009 blev der ifølge indberetningerne produceret ton affald i Ishøj Kommune. I figur 1 er vist hvordan affaldet er fordelt på behandlingsformer. Husholdninger Erhverv Total 1% 0% 1% 0% 29% 30% 5% 64% 46% 4% 50% Genanvendelse Forbrænding Deponering 70% Særlig behandling Figur 1: Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsform Det producerede affald i 2009 var fordelt på ton erhvervsaffald og ton husholdningsaffald. Dermed udgjorde erhvervsaffaldet 61 % af de samlede mængder. Af det producerede affald blev 50 % genanvendt, 46 % blev afleveret til forbrænding, 4 % blev deponeret og 0 % blev specialbehandlet. 3.2 Prognose I perioden fra 2008 til 2024 vil de samlede affaldsmængder i Vestforbrændings opland stige med 0,8 % pr. år fra ton til ton, svarende til 13 % i hele perioden, jf. figur 2. Der er sket et fald i affaldsmængderne fra 2008 til 2009, men fra 2009 og frem vil affaldsmængderne stige for både husholdninger og erhverv. Denne stigning knytter sig til antagelsen i prognosemodellen om, at økonomisk vækst øger

5 Mængde i ton affaldsmængderne. Finansministeriets økonomiske forventninger viser en jævn vækst i forbrug og produktion frem til Ifølge prognosen vil mængden af affald fra byggeog anlægsvirksomhed falde frem til 2012, og derefter stige kraftigt. Bygge og anlægsaffaldet har i perioden 2012 og frem den højeste årlige stigningstakt på ca. 3,4 %. Der er benyttet de samme fremskrivningsrater på affaldsmængderne i alle 18 kommuner. Således vil væksten i affaldsmængderne i procent pr. år være den samme i den enkelte kommune som i hele Vestforbrændings opland. Dette gælder alle affaldstyper, fraktioner og kilder. Samlede affaldsmængder i VF Husholdninger Diverse erhverv Byggeri og anlægsvirksomhed År Figur 2: Affaldsmængder fordelt på erhvervskilder fra 2008 til 2024 År Erhvervskilde Husholdninger Diverse erhverv Byggeri og anlægsvirksomhed Rensningsanlæg Total Tabel 1: Affaldsmængder fordelt på erhvervskilder fra 2008 til 2024 Affaldsmængderne vil for husholdninger stige fra tons i 2009 til ton i 2024, jf. Tabel 1. Samtidig vil erhvervsaffaldsmængderne stige fra ton til ton, jf. Tabel 1. Affald fra byggeri og anlægsvirksomhed vil stige fra ton til ton, jf. Tabel 1. Affald fra renseanlæg fremskrives ikke i denne prognose, og mængderne er således uændrede fra basisåret og frem. Forbrændingskapaciteten på Vestforbrænding er beregnet til ton pr. år, og de tilførte mængder af forbrændingsegnet affald fra husholdninger forventes at stige fra ton i 2012 til ton i Der vil derfor være nok forbrændingskapacitet til at behandle alt forbrændingsegnet affald fra husholdninger i hele planperioden. side 5

6 De tilførte mængder af deponeringsegnet affald fra husholdninger forventes at stige fra ca ton i 2012 til ca ton i Deponeringskapaciteten på AV Miljø, og en forventet åbning af Kalvebod Miljøcenters nye deponi, vil være 1,4 mio. ton. Der vil således være deponeringskapacitet til alt deponeringsegnet affald fra husholdninger i hele planperioden Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen Både for Vestforbrænding som helhed samt for kommunen forventes en stigning i alle affaldsfraktioner fra 2012 og frem. Både historiske trends, befolkningstal og økonomiske nøgletal viser en vækst i affaldsmængderne. Det er Finansministeriets forventning til økonomisk vækst, der har størst indflydelse på, at affaldsmængderne stiger. Selv om fremskrivningen tager højde for historiske trends, og at disse ikke viser stigninger på over 2 % om året, vil storskrald fra husholdninger stadig stige med over 3 % om året fra Dette hænger sammen med, at trenden for forbrændingsegnet affald viser en stigning på ca. 1,5 %, og at forbruget af varige varer forventes at stige med 5 % om året. Fraktioner, der kategoriseres som storskrald, vil derfor stige ret kraftigt fra 2012 og frem. Dette vil fortrinsvist omhandle de tunge fraktioner på genbrugsstationerne f.eks. beton og byggeaffald, men også brændbart storskrald. Mængder indsamlet i ordninger, der indsamler storskrald, vil ligeledes stige mere, end de ordninger der indsamler emballage eller farligt affald. For fremstillingsindustri, kontorer og detailhandel, som i kortlægningerne og i denne prognose er samlet under erhvervskilden Diverse erhverv, vil stigningstakten for stort set alle fraktioner være den samme, da det meste af affaldet betegnes som erhvervsaffald, og fremskrives derfor med gennemsnittet for den historiske trend for det forbrændingsegnede affald og den samlede produktion. Fremskrivningen er her ca. 2 % om året. ADAM 1 fremskrivningerne for den danske bygge og anlægssektor viser en vækst på 3,4 % om året, hvilket betyder, at bygge og anlægsaffaldet også forventes at stige med 3,4 %, da der er regnet med en direkte sammenhæng mellem affaldsdannelsen og økonomien. Dette påvirker den forventede stigning for alle affaldstyper fra byggeri og anlægsvirksomhed (undtagen haveaffald), der for alle erhvervskilder er fremskrevet med den lille stigning, der ses i befolkningsudviklingen. Haveaffald er generelt set meget svært at forudsige mængderne af, hvilket skyldes at denne fraktion er afhængig af vejr og forekomsten af større bygge og anlægsprojekter. 1 ADAM er en model for udviklingen af den danske samfundsøkonomi (forbrug og produktion) udviklet af Danmarks Statistik og Finansministeriet. side 6

7 4. Anlægsoversigt Dette afsnit indeholder en oversigt og en beskrivelse af de anlæg - deponerings, forbrændings-, sorterings- og behandlingsanlæg m.v. - som kommunalbestyrelsen anvender eller anviser til. Tilførte mængder og kapacitet til rådighed for deponering og forbrænding kan ses i afsnit 3.2 (eller bilag 2). I/S Vestforbrænding varetager flere kontrakter og aftaler på fællesskabets vegne. Aftalerne omhandler behandlings af affald modtaget på genbrugsstationerne og via de forskellige fællesaktiviteter og fællesordninger. Ud over de fælles aftaler som Vestforbrænding varetager for Ishøj kommune, har kommunen desuden anlæg som den selv har indgået aftaler med om behandling af affald eller anviser til. I bilag 3 ses en liste med de anlæg som der pr. den er indgået aftale med. 5. Import/eksport af affald Af hensyn til bl.a. kapaciteten på behandlingsanlæg som kommunen benytter eller anviser til, skal det fremgå af affaldsplanen, hvis kommunen eller virksomheder beliggende i kommunen planlægger import/eksport af affald. Kommunen planlægger ikke import eller eksport af affald i planperioden, som vil have betydende konsekvenser for behandlingskapaciteten for affald i kommunen. Mængden af affald som forventes importeret eller eksporteret i kommunen anslås at være i niveau med foregående år. Eksport af genanvendeligt erhvervsaffald samt brændbart fra erhverv til nyttiggørelse er ikke kommunens opgave at håndtere. Virksomheder i kommunen kan frit eksportere dette affald uden kommunes involvering. Kommune har derfor ikke kendskab til disse eksportmængder. Ishøj Kommune modtog i 2009 anmodning om tilladelse til eksport af affald fra virksomheder beliggende i kommunen. Hvor meget der reelt blev eksporteret er uvist, da mængderne ikke er registret korrekt i Miljøstyrelsens database. 6. Økonomi Til gennemførelse af de initiativer og opfyldelse af de mål som Ishøj Kommune har beskrevet i deres affaldsplan, skal der naturligvis benyttes en afstemt mængde ressourcer i form af timer og økonomi. 6.1 Planens økonomiske konsekvenser De kommunespecifikke initiativer, som er rent driftsmæssige, forventes at udgøre en udgift svarende til det nuværende niveau. Der skal her ikke planlægges med ekstra side 7

8 budget. Budget og gebyrstørrelse forventes overordnet at fastholde samme niveau som tidligere år. Til de initiativer som er af mere udviklende karakter, fx oplandets fælles-initiativer, er det på nuværende tidspunkt svært at gætte på, hvad konsekvensen af et sådan initiativ kan betyde. Hvis det viser sig, at der er behov for en ny indsamlingsordning eller en radikal ændring af en eksisterende indsamlingsordning, vil dette naturligvis betyde en øget økonomisk udgift. En sådan radikal opfølgning på et initiativ er noget der skal godkendes i kommunalbestyrelsen, og vil derfor betyde, at der skal fremlægges et specifikt budget som skal godkendes. Specifikke beregninger for mulige ændringer af en ordning i fremtiden er ikke en del af affaldsplanen, da Kommunen på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at sige, hvilken eller hvordan ordninger skal ændres eller opstartes, før der er lavet de nødvendige undersøgelser og forsøg. Udgifter til konkrete undersøgelser og forsøg er derimod noget som kommunen kan estimere et budget til. Der vil derfor, hvor dette er muligt og relevant, blive estimeret budget til konkrete initiativer og planlagte opgaver. En række initiativer i affaldsplanen løses i samarbejde med I/S Vestforbrænding og de øvrige kommuner i fællesskabet. Disse initiativer, som er relevante for flertallet af kommunerne i samarbejdet, finansieres solidarisk via Vestforbrænding. Finansieringen sker dels via et gebyr pr. indbygger, som hver kommune indbetaler til I/S Vestforbrænding til sådanne tværgående udviklingsopgaver, og dels via en særlig pulje øremærket initiativer til nedbringelse af affaldsmængden til forbrænding gennem øget genanvendelse. For både de midler, der fremkommer via kommunens indbyggerafhængige betaling, og dem, der fremkommer via behandlingsgebyret, gælder, at det er eksisterende poster, der forventes fastholdt på sit nuværende niveau. De initiativer, der løses i fællesskab, vil derfor ikke medføre øgede omkostninger for kommunen i planperioden. 6.2 Planlagte fremtidige investeringer Ishøj Kommune har ikke nogle planlagte fremtidige investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg som er vedtaget af kommunalbestyrelsen pr. 1. januar side 8

9 Indholdsfortegnelse side 9

10 Indholdsfortegnelse 1. Forord Opsummering på årets kortlægning Usikkerheder og fejlkilder Usikkerheder på anlæggenes indberetninger Statistisk afrapportering Indledning Nøgletal for husholdninger Behandlingsform Affaldstype Emballageaffald indberettet Fraktioner Samlet opgørelse Erhvervsaffald Husholdningsaffald Genbrugsstationer Ordning Jord Bilag Tabel B: Husholdningsaffald fordelt på modtageanlæg Tabel C: Affald via genbrugsstation fordelt på modtageanlæg Tabel D: Mængden af husholdningsaffald pr. husstand alle kommuner Tabel E: Mængden af husholdningsaffald pr. indbygger alle kommuner side 10

11 7. 1. Forord Denne rapport rummer de kortlagte affaldsmængder i Ishøj Kommune i perioden , med særlig fokus på mængderne i Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra modtageanlæg og renseanlæg, oplysninger fra Ishøj Kommune og Vestforbrændings registrering af affaldsmængder fra kommunen. Ved manglende oplysninger fra modtageanlæg er i mindre omfang anvendt indberetninger fra transportører. Vestforbrændings registreringer er anvendt i forbindelse med affald afleveret til forbrænding hos Vestforbrænding, affald fra genbrugsstationer i fællesordningen samt husholdningsaffald afleveret til genanvendelse, i det omfang dette affald er afleveret til behandling via Vestforbrændings aftaler med modtageanlæg. Data er hentet fra Vestforbrændings VAKS-system. Indberetninger fra modtageanlæg udgør både registreringer af erhvervsaffald og husholdningsaffald. I forbindelse med databehandlingen af indberetningerne er modtageanlæggenes oplysninger blevet vægtet højt. Rettelser i indberetningerne er dog foretaget, hvis anlæggene har indberettet oplysninger, som ikke kan kombineres ifølge ISAGterminologien. Kortlægningen opfylder affaldsbekendtgørelsens 6, stk. 1 pkt. 1 om kortlægning af den kommunale håndtering af affald. Kortlægningen omfatter således oplysninger om den producerede mængde affald fordelt på fraktioner, behandlingsform, affaldstype, erhvervsmæssig kilde og art i det omfang EAK-koden er indberettet. Endelig omfatter rapporten også affaldets fordeling på modtageanlæg, herunder hvilke modtageanlæg der har modtaget hvilke fraktioner. Veksebo Miljørådgivning har som konsulent udført kortlægningen for Vestforbrænding. God læselyst! Vestforbrænding side 11

12 8. 2. Opsummering på årets kortlægning I 2009 blev der ifølge indberetningerne produceret ton affald i Ishøj Kommune. I figur 1 er vist hvordan affaldet er fordelt på behandlingsformer. Udviklingen i den samlede affaldsmængde i kommunen i perioden er vist i figur 2 2. Husholdninger Erhverv Total 1% 0% 1% 0% 29% 30% 5% 64% 46% 4% 50% Genanvendelse Forbrænding Deponering 70% Særlig behandling Figur 1: Fordeling af den totale affaldsmængde på behandlingsform Det producerede affald i 2009 var fordelt på ton erhvervsaffald og ton husholdningsaffald. Dermed udgjorde erhvervsaffaldet 61% af de samlede mængder. Af det producerede affald blev 50 % genanvendt, 46 % blev afleveret til forbrænding, 4 % blev deponeret og 0 % blev specialbehandlet. Fordelingen på behandlingsformer er illustreret i figur 2. Nogle transportører og modtageanlæg har desværre indberettet oplysninger med betydelige fejl samt mangler og på nogle data er der foretaget et skøn over fordelinger mellem anlæg eller erhvervskilde. I afsnit 2 er der vedlagt en mere detaljeret beskrivelse af disse fejlkilder. 2 Affaldsmængderne i afsnit 3 og 4, indeholder ikke indsamlet jord, på nær det der indsamles på genbrugsstationerne. Jorden er opgjort særskilt i afsnit 5. side 12

13 9. 3. Usikkerheder og fejlkilder Usikkerheder på anlæggenes indberetninger I kortlægningen er der brugt samme metode som i de tidligere kortlægninger for Vestforbrændings kommuner. Rapporten er igen i år blevet tilrettet efter arbejdsgruppens ønsker, hvilket indebærer at der er tilføjet yderligere noter, samt nogle få ekstra beregninger i tabeller og figurer. Når rapporten gennemlæses skal der tages højde for en nogle usikkerheder i forbindelse med affaldskortlægninger. Sammenligninger fra år til år kan være problematiske, da data er baseret på indberetninger fra flere hundrede aktører, der fortolker affaldsbekendtgørelsen på hver sin måde. Desuden vil opkøb og salg af anlæg betyde, at samme anlæg kan skifte metode i opgørelsen af affaldsmængderne fra år til år. Som eksempel så har Ågesholm genbrug og sortering ændret drastisk i måden, de indberetter affald på efter at RGS 90 A/S har overtaget anlægget. Tidligere har Ågesholm indberettet blandet bygningsaffald som fraktionen 64.00, andet genanvendeligt, men i 2009, har de opdelt det i enkeltfraktioner, der er stort set ikke indberettet noget I stedet er affaldet indberettet som brændbart affald, fraktion 19.00, samt træ, 62.00, beton, mm. Dette gør det svært at sammenligne opgørelser for 2009 med tidligere år. Kortlægningen hviler grundlæggende på, at affaldet registreres korrekt og detaljeret i forhold til erhvervskilder og de såkaldte ISAG-koder hos transportører og modtageanlæg. Jord: En vigtig ændring når man sammenligner perioden i forhold til er, at jord er taget ud af affaldsmængderne, da der er større usikkerhed omkring disse mængder og fordi de påvirker genanvendelse og deponeringsprocenter meget. For 2008 er jordmængderne større end tidligere, hvilket dels skyldes bedre indberetninger, men også at der muligvis er transporter mellem anlæg med i mængderne, dvs. dobbeltregistreringer. RGS 90 ændrede i 2008 deres indberetningspraksis, hvilket vanskeliggjorde identifikationen af mellemtransporterede mængder. For 2009 er jordmængderne i hele Vestforbrændings opland faldet betydeligt i forhold til fra ton til ton. Dette skyldes bl.a. at RGS 90, i forbindelse med dette års kortlægning, har indberettet mellemtransporter bedre, samt at KARA/NOVEREN I/S har givet oplysninger, der kan identificere nogle af side 13

14 mellemtransporterne fra Hedeland Deponi. Nogle kommuner vil dog opleve, at jordmængderne for deres kommune er steget markant, mens andre falder voldsomt. Øvrigt: Ved gennemlæsningen af rapporten skal der tages højde for følgende forhold: Der er generelt et drastisk fald i mængden af bygge- og anlægsaffald, hvilket påvirker affaldsmængderne for samtlige kommuner i oplandet. De samlede affaldsmængder indenfor bygge og anlægs-sektoren er faldet meget, ca. 20 % for hele Vestforbrændings området. Faldet ses tydeligst på fraktion, blandet bygningsaffald, beton, 58.00, asfalt og deponeringsaffald Pap og papirmængderne kan svinge voldsomt, da nogle af trykkerierne har nedlagt eller flyttet produktion. Ruteindsamling af papir gør, at geokilden for affaldet ikke altid registreres korrekt indberetninger: I 2008 indberetningerne var der nogle store aktører, der indberettede mangelfuldt. I 2009 har vi fået langt bedre indberetninger fra samtlige aktører. Nedenfor er listet fejlrnr, der var i 2008 samt ændringer i forhold til 2009: Ragn-Sells: I 2008 havde Ragn-Sells ikke indberettet for deres modtageanlæg, men kun transporterede mængder. Derfor blev alle mængder, som transportører havde indberettet at gå til Ragn-Sells anlægget på Prøvestenen, overført til modtagedata. Der er ikke data fra Ragn-Sells andre anlæg. I 2009 er det lige omvendt. Der har vi fået indberetning fra modtageanlæg, men ikke de transporterede mængder. Erfaringsmæssigt kan dette få indflydelse på fordelinger mellem kommuner, da transportøroplysninger angående geokilde oftest er mere korrekte. Stena Averhoff og Stena Jern og Metal: I 2008 blev modtagedata fra Stena Averhoff og Stena Jern og Metal overført fra transportørdatabasen, da deres modtageindberetning ikke indeholdt de rigtige geokilder, hvilket umuliggjorde arbejdet med at henføre affaldet til den kommune, hvor affaldet oprindeligt stammer fra. I 2009 har vi modtaget en fuld indberetning af alt modtaget affald fordelt på de korrekte geokilder. Der er derfor store mængder papir fra trykkerier, der skifter geokilde, da geokilden ikke har været korrekt registreret i Dette gør det svært at sammenligne opgørelser for 2009 med tidligere år. H. C. Container: side 14

15 H.C. Container indberettede i 2008 transporterede mængder, der lå langt over det, de normalt transporterer og med flere dubletposter. Der blev derfor set bort fra deres transportørindberetning og i stedet blev de oplysninger modtageanlæggene havde givet, overført til transportørdata. I 2009 er fejlen rettet og transportørdata skulle være korrekt. H. C. Container indberetter ikke de mængder de selv sorterer på deres anlæg, så her er data overført fra transportøroplysningerne til modtageoplysningerne. Der er dog erfaring for at nogle transportører overvurderer affaldsmængderne hentet fra den enkelte producent. Dette ses i forhold til, at modtageanlæggenes oplysninger om de samlede affaldsmængder fra en kommune ofte er lavere end det transportørerne siger, de henter i kommunen. Dette kan hænge sammen med, at nogle transportører opgør vægten af affaldet ud fra beholdervolumen eller på anden vis skønner vægten. På modtageanlægget vejes derimod hele lastbilen og her registreres den korrekte vægt for samtlige beholdere lastbilen har tømt på ruten. I 2008 blev transportørdata af papirmængderne kørt af HCS nedskrevet betydeligt, da deres storkunder var forkert registreret. I 2009 indeholder transportørindberetningen betydeligt mindre mængder end i 2008, mens modtageindberetningen er stort set uændret årene imellem. Ændringer i mængden af husholdningsaffald: Mængden af dagrenovation i de 18 kommuner er stort set uændret fra 2008 til Mængden af flasker og glas er faldet. Det samme gælder for pap og papirmængderne. I nogle kommuner er mængden af papir fra husholdninger steget meget, da vi i år har flere oplysninger fra kommunerne om de mængder, der køres i de kommunale ordninger. side 15

16 Statistisk afrapportering Indledning Den statistiske afrapportering er struktureret i følgende underkapitler: Erhvervsmæssig kilde Behandlingsform Affaldstype Fraktioner Ordning Den erhvervsmæssige kilde beskriver affaldsproducenten, og dermed hvilken branche affaldet produceres i. Husholdninger er også en erhvervsmæssig kilde. Behandlingsform fortæller hvilken behandling, det pågældende affald har været igennem på modtageanlægget. Affaldstype er en gruppering af affald, der har visse fælles træk. Affaldstyper er jf. bilag 8, pkt. 11 i bekendtgørelse om affald; dagrenovation, storskrald, haveaffald, erhvervsaffald, emballageaffald, farligt affald samt behandlingsrest. Affaldstypen storskrald bruges kun, når erhvervskilden er husholdninger og kan indbefatte mange forskellige fraktioner, fx jern og metal, brændbart affald og WEEE-affald. En fraktion er en gruppering af materialer i affaldet med fælles sammensætning. Eksempler på fraktioner er papir, pap, glas, plast, jern og metal. Fraktioner er delt i et niveau 1 og 2. Fraktionen papir og pap er efter ISAG-terminologien 50.00, som niveau 1. Niveau 2 inddeler fraktionen i Aviser og ugeblade, bølgepap, bedre papirkvaliteter, andet papir og pap og så har vi fra Veksebos side yderligere inddelt i en fraktionskode kontorpapir, hvilket er samme angivelse der bruges i Vestforbrændings datasystem, VAKS. Ordning angiver regiet, affaldet er indsamlet, fx er papir fra husholdninger oftest indsamlet i Vestforbrændings fællesordning med kuber, men nogle kommuner har også egne indsamlingsordninger til papir. Størstedelen af erhvervsaffaldet i oplandet indsamles i en anvisningsordning. Nogle få af affaldstyperne/fraktionerne er udspecificeret i deres egen ordning, fx farligt affald og klinisk risiko affald. side 16

17 4.2. Erhvervsmæssig kilde I rapporten benyttes følgende erhvervsmæssige kilder: 'Husholdninger', 'Diverse erhverv', 'Institutioner/handel og kontor', 'Industri', 'Byggeri- og anlægsvirksomhed', 'Renseanlæg'. Betegnelsen 'Ikke oplyst' er for 2005 anvendt, hvis modtageanlægget ingen kilde har angivet ved indberetningen, mens der for 2006 og frem er påført kilde. Den erhvervsmæssige kilde 'Industri' er summen af registreringer fra forskellige erhvervsmæssige kilder (kilderne i ISAG-terminologien). Det kan for eksempel være 'Kemisk industri', 'Anden fremstillingsvirksomhed' og 'Forsyningsvirksomhed'. 'Diverse erhverv' er i 2008 og 2009 blevet brugt som samlegruppe for erhvervskilderne 20-30, samt erhvervskilde 2 'Institutioner/handel og kontor'. Denne sammenlægning skyldes, at der er så store udsving i hvordan aktører bruger erhvervskildekoder at sammenligninger fra år til år på enkelte koder er umulig. Hvis anlæggene har indberettet erhvervsmæssig kilde i ISAG-terminologien, er mængderne ikke talt med, da de angivne kilder betyder, at affaldet er sekundært affald, som kommer fra andre anlæg og således allerede er registreret. For 2009 er indhentet oplysninger om slam mm. fra renseanlæg. Mængderne er fordelt på kommunerne efter renseanlæggets fordelingsnøgle med henblik på, at opgørelsen af slam mm. fra kommunen så vidt muligt er sammenlignelig med andre kommuner i Vestforbrændings opland og hele landet. I tabel 1 og figur 2 herunder ses det, hvordan affaldet var fordelt på erhvervsmæssig kilde i perioden Bemærk, at affald registreret under den erhvervsmæssige kilde 'Husholdninger' er underopdelt på affaldstyper i tabel 1. side 17

18 Erhvervsmæssig kilde Affaldstype Husholdninger Dagrenovation Heraf Papir Storskrald Haveaffald Emballageaffald Heraf Pap Heraf Glas Farligt affald Husholdninger i alt Diverse erhverv Industri Byggeri og anlægsvirksomhed Renseanlæg Container/omlastestation Ikke oplyst Total Tabel 1: Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde (ton) 3, 4, 5. Totale affaldsmængder - fordelt på erhvervsmæssig kilde Husholdninger Diverse erhverv Industri Byggeri og anlægsvirksomhed Renseanlæg Container/omlastestation Ikke oplyst Ton Figur 2: Affaldets fordeling på erhvervsmæssig kilde (ton) 3. 3 Bemærk at husholdningsindsamlet papir indgår som dagrenovation. 4 Bemærk at erhvervskilden inst., handel og kontor i 2008 og 2009 er kaldt diverse erhverv og at denne gruppe også indbefatter erhvervskilden industri. 5 Mængden af dagrenovation fra husholdninger kan også indeholde dagrenovationslignende affald fra erhverv, hvis affaldet opsamles i rute. side 18

19 Nøgletal for husholdninger Ishøj Kommune havde indbyggere pr , fordelt på husstande. Tabel 2 giver en oversigt over gennemsnitlig affaldsmængde pr. husstand, og pr. indbygger. Tallene for Vestforbrændings opland er eksklusiv Københavns Kommune 6. Affaldsfraktion og typer Pr. husstand (kg) Pr. indbygger (kg) I alt i kommunen Kommunen VF-opland Kommunen VF-opland (ton) Dagrenovation, restaffald Papir Glas Pap Madspild/andet organisk Storskrald Haveaffald Husholdningsaffald i alt Tabel 2: Husholdningsaffald pr. husstand og pr. indbygger 2009 (kg/år) 7. I bilaget tabel D og E er vist en sammenligning af de 18 Vestforbrændings kommuner, fordelt på de samme affaldsfraktioner og typer, der er vist i tabel 2. 6 Affaldet fra den del af Københavns kommune, der ligger under Vestforbrændings opland medregnes i affaldskortlægningen for Amagerforbrænding. 7 Bemærk at den samlede mængde af husholdningsaffald ikke fremgår af tabel 2, da den kun indbefatter udvalgte fraktioner og affaldstyper. Affaldstypen farligt affald indgår f.eks. ikke. Affaldstypen storskrald indbefatter gadeindsamling af stort brændbart, WEEE-affald, madrasser, samt en række fraktioner, der afleveres på genbrugsstationen. side 19

20 Behandlingsform I rapporten benyttes følgende behandlingsformer: 'Genanvendelse', 'Forbrænding', 'Deponering', 'Midlertidig oplagring' og 'Særlig behandling 8 '. Betegnelsen 'Ikke oplyst' er benyttet i 2005, hvis modtageanlægget ikke har angivet nogen behandlingsform ved indberetning. Behandlingsformen 'Særlig behandling' benyttes kun i forbindelse med farligt affald. For 2006 er anlæggenes oplysninger om 'Midlertidig oplagring' bortset fra figur 2 medregnet under affald til 'Forbrænding', da der er tale om forbrændingsegnet affald der oplagres på AV-miljø eller andre store anlæg og senere køres til forbrænding på VF eller AF. I 2008 og 2009 i figur 2 er midlertidig oplagring medregnet under forbrænding. Affald med behandlingsformen 'Ikke oplyst' i hvert enkelt tilfælde er fordelt efter bedste skøn på behandlingsform. Denne fremgangsmåde er ikke anvendt i 2005, hvorfor udviklingen i fordelingen på behandlingsformer ikke er direkte sammenlignelig. Hvis anlæggene har indberettet behandlingsformerne 'Fraført' eller 'Eksporteret' i ISAGterminologien er mængderne ikke talt med i den samlede opgørelse, idet disse mængder opfattes som sekundære. Tabel 3 viser, hvordan affaldet var fordelt på behandlingsform i perioden Tabel 4 giver en oversigt over affaldets behandling i 2009 fordelt på erhvervsmæssig kilde Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Midlertidig oplagring Ikke oplyst Total Tabel 3: Affaldets fordeling på behandlingsform (ton) 9. 8 Særlig behandling indbefatter f.eks. forbrænding på Kommunekemi eller til demontering af WEEE-affald, behandlingsformen bruges næsten udelukkende til farligt affald. 9 Midlertidig oplagring som behandlingsform er ikke anvendt i 2008 og 2009, da det i alle tilfælde drejer sig om oplagring af brændbart affald og derfor er behandlingsformen ændret til forbrænding. side 20

21 Kilde Genanvendelse Behandlingsform Forbrænding Deponering Særlig behandling Total Husholdninger Diverse erhverv Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Total Tabel 4: Affaldets fordeling efter behandlingsform og erhvervsmæssig kilde 2009 (ton). Ifølge tabel 4 er der kun en forholdsvis lille mængde affald til forbrænding fra 'Byggeriog anlægsvirksomhed'. Det skyldes bl.a., at en stor del af byggeaffaldet indvejes på et sorteringsanlæg. Når blandet byggeaffald indvejes, indberettes det, som om alt går til oparbejdning eller sortering, hvilket regnes som genanvendelse. Efter sortering videresendes noget til forbrænding. Denne mængde registreres på forbrændingsanlægget som kommende fra en anlægskilde, hvilket betyder, at det er sekundært affald, som ikke indgår i opgørelsen. Opdelingen på erhvervsmæssige kilder er ikke altid retvisende, bl.a. fordi modtageanlæggene har vanskeligt ved at skelne mellem kilderne 'Institutioner, handel og kontor', 'Industri' og 'Byggeri og anlæg'. Derfor er der i 2009 brugt en samlegruppe på erhvervskilder, kaldet Diverse erhverv, kilden industri der tidligere er brugt indgår nu i samlegruppen Diverse erhverv. side 21

22 I tabel 5 og figur 3 er de fire erhvervsmæssige kilder trukket ud, hvor kommunen i sin affaldsplan har fastsat mål for behandlingsform. For disse kilder vises affaldets procentvise fordeling på behandlingsform. Videre vises målene for 2012 fra kommunens affaldsplan, og regeringens mål/sigtelinier i affaldsstrategi Affaldsmængderne for diverse erhverv er sammenlignet med målene for erhvervskilderne inst., handel og kontor. Farligt affald, som går til særlig behandling, er ikke med i beregningen, og heller ikke affald fra renseanlæg eller affald, hvor der ikke er oplyst kilde. Husholdninger Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt Kommunen Affaldsplan Affaldsstrategi Diverse erhverv Inst., handel og kontor Kommunen Affaldsplan Affaldsstrategi Industri Kommunen 2009 Affaldsplan Affaldsstrategi Kommunen Byggeri og anlæg Affaldsplan Affaldsstrategi Tabel 5: Affaldets fordeling på behandlingsform 2009, sammenholdt med målene fra kommunens affaldsplan og regeringens affaldsstrategi 2008 (%). side 22

23 Kommunen 2009 Affaldsplan 2012 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2009 Affaldsplan 2012 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2009 Affaldsplan 2012 Affaldsstrategi 2008 Kommunen 2009 Affaldsplan 2012 Affaldsstrategi 2008 Fordeling på behandlingsformer Genanvendelse Forbrænding Deponering Husholdninger Diverse erhverv Inst., handel og kontor Industri Byggeri og anlæg Figur 3: Affaldets fordeling på behandlingsform 2009, sammenholdt med målene fra kommunens affaldsplan og regeringens affaldsstrategi 2008 (%). side 23

24 Erhverv Husholdninger Affaldstype I tabel 6 og figur 4 herunder ses, hvordan det modtagne affald var fordelt på affaldstype og behandlingsform i Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Total Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald Total husholdninger Erhvervsaffald Emballageaffald Haveaffald Behandlingsrest Farligt affald Bygge og anlæg Total erhverv I alt i kommunen Tabel 6: Fordeling af affaldstyper på behandlingsform 2009 (ton). Relativ fordeling på behandlingsform Genanvendelse Deponering Forbrænding Særlig behandling Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald Total husholdninger Erhvervsaffald Emballageaffald Haveaffald Behandlingsrest Farligt affald Bygge og anlæg Total erhverv 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4: Fordeling af affaldstyper på behandlingsform 2009 (%). side 24

25 Emballageaffald indberettet Da der er et særligt fokus på øget genanvendelse for emballageaffald, er der lavet en særskilt oversigt over denne affaldstype. Tabel 7 viser mængden af emballageaffald fra Ishøj Kommune i 2009 fordelt på erhvervsmæssig kilde og fraktion. Det skal bemærkes, at der er en stor usikkerhed knyttet til disse tal. Generelt er flasker og glas indsamlet i kommunale ordninger kortlagt som emballage, det samme gælder pap. For de andre fraktioner gælder det at affaldet kun er kortlagt som emballageaffald, hvis modtageanlægget har brugt affaldstypen emballageaffald. Der er vurderet at der ikke er indsamlet emballageaffald i de andre fraktioner end dem der er vist i tabel 7. Fraktion Husholdninger Inst., handel og kontor Erhv.mæssig kilde Industri Byggeri og anlæg Plast Papir og pap Bølgepap Glas/Flasker Jern & metal Træ I alt Tabel 7: Mængden af emballageaffald fordelt på erhvervsmæssig kilde og fraktion 2009 (ton) Ikke oplyst I alt side 25

26 Fraktioner Samlet opgørelse I tabellen herunder ses affaldets fordeling på fraktioner. Fraktion Beskrivelse Genanv. Forbr. Dep. Særlig beh. I alt Ani. og veg. fedtstoffer Org. halogenholdige forb Org., halogenfri forb Uorganiske forbindelser Andet farligt affald Olieaffald Forbrændingsegnet Dagrenovation Ikke brændbart affald Papir og pap Bølgepap Glas/Flasker Planglas/autoruder Plast PVC Madspild/andet organisk Haveaffald Jern og metal Elkabler Dæk Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Gips Asfalt Træ Trykimprægneret træ Jord og sten Andet genanvendeligt Klinisk risikoaffald Sand og ristestof Asbest Batterier Blyakkumulatorer Elektriske og elektroniske prod CFC-holdige kølesk. og frysere Slam Mængder i alt (ton) Fordeling i % ,3% 45,6% 3,7% 0,4% 100% Tabel 8: Totale affaldsmængder fordelt på fraktioner (ton) 10, For 2008 og 2009 er der udspecificeret hvor stor en del af det forbrændingsegnede affald der er indsamlet fra husstande som dagrenovation, så mængden er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år. side 26

27 I 2009 er mængderne af papir og pap steget, hvilket kan skyldes at Bilka Ishøj torv har produceret 800 ton, som ikke var med i Mængden af papir og pap faldt meget fra 2007 til 2008, hvilket kunne skyldes at mængder kørt i de kommunale ordninger ikke var blevet identificeret og dermed manglede i modtagerdata. Der er en vis usikkerhed i datagrundlaget når det gælder farligt affald, der har tidligere år været problemer med at få data fra alle anlæg. Ser man på udviklingen i mængderne af farligt affald skal det derfor gøres med det forbehold, at der muligvis er for små mængder i 2007 og bagud. 11 For fraktionen papir og pap, bortset fra bølgepap, 50.02, fordeles mængderne på følgende måde: Aviser og ugeblade 90%, Kontorpapir 0%, bedre papirkvaliteter 6%, andet papir og pap 5%. side 27

28 Erhvervsaffald I tabel 9 ses erhvervsaffaldets fordeling på fraktioner. Fraktion Beskrivelse Genanv. Forbr. Dep. Særl. beh. I alt Animalske og veg. fedtstoffer Organiske halogenholdige forb Organiske, halogenfri forb Uorganiske forbindelser Andet farligt affald Olieaffald Forbrændingsegnet Dagrenovation Ikke brændbart affald Papir og pap Bølgepap Glas/Flasker Planglas/autoruder Plast PVC Madspild/andet organisk Haveaffald Jern og metal Elkabler Dæk Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Gips Asfalt Træ Trykimprægneret træ Jord og sten Andet genanvendeligt Klinisk risikoaffald Sand og ristestof Asbest Batterier Blyakkumulatorer Elektriske og elektroniske produkter CFC-holdige køleskabe og frysere Slam Mængder i alt (ton) Fordeling i % ,0% 30,2% 5,3% 0,6% 100% Tabel 9: Mængder af erhvervsaffald fordelt på fraktioner 2009 (ton). side 28

29 Husholdningsaffald I tabel 10 ses husholdningsaffaldets fordeling på fraktioner. Fraktion Beskrivelse Genanv. Forbr. Dep. Særl. beh. I alt Animalske og veg. fedtstoffer Organiske halogenholdige forb Organiske, halogenfri forb Uorganiske forbindelser Andet farligt affald Olieaffald Forbrændingsegnet Dagrenovation Ikke brændbart affald Papir og pap Bølgepap Glas/Flasker Planglas/autoruder Plast PVC Madspild/andet organisk Haveaffald Jern og metal Elkabler Dæk Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Gips Asfalt Træ Trykimprægneret træ Jord og sten Andet genanvendeligt Klinisk risikoaffald Sand og ristestof Asbest Batterier Blyakkumulatorer Elektriske og elektroniske produkter CFC-holdige køleskabe og frysere Slam Mængder i alt (ton) Fordeling i % Tabel 10: Mængder af husholdningsaffald fordelt på fraktioner 2009 (ton). 28,7% 69,9% 1,2% 0,2% 100% side 29

30 Genbrugsstationer I tabel 11 ses affald modtaget på kommunens genbrugsstationer fordelt på erhvervskilde og fraktioner. Fraktion Beskrivelse Hushold. Div erhv. Byg./anl. I alt Animalske og veg. fedtstoffer Organiske halogenholdige forb Organiske, halogenfri forb Uorganiske forbindelser Andet farligt affald Olieaffald Forbrændingsegnet Ikke brændbart affald Papir og pap Bølgepap Glas/Flasker Planglas/autoruder Plast PVC Madspild/andet organisk Haveaffald Jern og metal Elkabler Dæk Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Gips Asfalt Træ Trykimprægneret træ Jord og sten Andet genanvendeligt Klinisk risikoaffald Sand og ristestof Asbest Batterier Blyakkumulatorer Elektriske og elektroniske produkter C FC-holdige køleskabe og frysere Slam Mængder i alt (ton) Fordeling i % 77% 14% 9% 100% Tabel 11: Mængder af affald til genbrugsstationer fordelt på erhvervskilder og fraktioner 2009 (ton) Fordelingen af affaldsmængden mellem erhvervskilder er foretaget ud fra kommunens fordelingsnøgler genbrugsstationerne, se bilag tabel A. side 30

31 Ordning I tabel 12 ses affaldet i kommunen fordelt på indsamlingsordning og behandlingsform. Ordning Genanv. Forbr. Dep. Særl. beh. I alt 2009 Husholdninger Dagrenovationsordning Madaffaldsordning Haveaffaldsordning Aviser og ugeblade - kuber Papir - boligselsskaber mv Papir Pap Flasker og glas - Kuber Flasker og glas Storskraldsordning Diverse storskrald m.v Diverse fra boligselskaber m.v Genbrugsstation Elektronikaffaldsordning Farligt affald - komm. indsamlet Miljøskabe I alt husholdninger Erhverv Anvisningsordning Genbrugsstation Farligt affald Batterier Fotokemikalier Olie og Benzinudskillere Have/park-affald Klinisk risikoaffald Slam fra renseanlæg Slamsugerordning I alt erhverv I alt kommunen Tabel 12: Affaldsmængder 2009 (ton) i kommunen for husstande og erhverv fordelt på indsamlingsordning og behandlingsform. side 31

32 Mængde i ton Jord Jord er i følgende tabel kortlagt særskilt. De nedenstående mængder indgår ikke i de ovenstående figurer. Grunden til at jorden er trukket ud separat er at jordmængderne kun delvist indgår i 2005 og 2006 kortlægningerne og at de derfor ikke kan sammenlignes. Jordmængder Genanvendelse Behandlingsform Deponering Særlig behandling Afgiftsfritaget deponering Kommunen i alt Kommunen i alt Tabel 13: Jordmængder i kommunen i ton for erhverv og bygge og anlægsarbejde fordelt på behandlingsform. I alt Jordmængder i kommunen Afgiftsfritaget deponering Særlig behandling Deponering Genanvendelse Kommunen i alt 2008 Kommunen i alt 2009 Figur 5: Jordmængder i kommunen for erhverv og bygge og anlægsarbejde fordelt på behandlingsform. Opgørelsen af jordmængden er primært baseret på modtageanlæggenes oplysninger. Fordelingen på behandlingsformer er således opgjort efter anlæggenes oplysninger, eneste undtagelse er mængderne der går til særlig behandling. Disse mængder er udelukkende jord der er gået til RGS jordrens i Kalundborg, samt det der i RGS 90 s indberetning er angivet som forurenet jord. Afgiftsfritaget deponering betegner forurenet jord der er gået til specialdepot. side 32

33 12. Bilag. Indlæsning af data til Geoenviron: I Transportør og modtagedata er brugt fraktionskoder der ligger ud over dem der er defineret i ISAG. Dette gælder for eksempel kabler (benævnt 56.21), der normalt ville hedde (Jern og metal). For Gips er brugt koden De manglende koder skal oprettes i Geoenvirons stamdata bibliotek for at Standat-filen kan indlæses. Kommunen kan kontakte Veksebo Miljørådgivning ApS for nærmere oplysninger. Derudover er brugt en affaldstypekode 50 (bygge og anlægsaffald), der ikke er en standard ISAG-kode, samt erhvervskilde 80 (diverse erhverv) der er en samlekode. Begge koder skal oprettes i Geoenvirons stamdata bibliotek for at Standat-filen kan indlæses. I Excelarket for modtagedata er ordningen hvori affaldet er indsamlet angivet som en talkode. Nedenfor er en beskrivelse af de brugte koder. Beskrivelse Husholdninger Kode Dagrenovationsordning 1 Madaffaldsordning 2 Haveaffaldsordning 3 Aviser og ugeblade - kuber 5 Papir - boligselsskaber mv. 306 Papir 311 Pap 312 Flasker og glas - Kuber 7 Flasker og glas 313 Storskraldsordning 9 Diverse storskrald m.v. 310 Diverse fra boligselskaber m.v. 309 Genbrugsstation 10 Elektronikaffaldsordning 18 Farligt affald - komm. indsamlet 302 Miljøskabe 335 Erhverv Anvisningsordning 301 Genbrugsstation 10 Farligt affald 45 Farligt affald - komm. indsamlet 303 Batterier 304 Fotokemikalier 334 Olie og Benzinudskillere 336 Have/park-affald 26 Klinisk risikoaffald 55 Slam fra renseanlæg 100 Slamsugerordning 337 side 33

34 Tabel A: Fordeling af affald modtaget på genbrugsstationen 2009 I dette bilag ses det, hvordan det affald, der er modtaget på genbrugsstationerne, er fordelt på erhvervsmæssig kilde, affaldstype og behandlingsform. Den procentvise fordeling, som angives i dette bilag, er den samme som blev anvendt ved kortlægningen for 2006 og For 2009 er der rettet i nogle fordelinger der var tastet forkert, så der kan forekomme ændringer i nogle kommuner. Ishøj genbrugsstation Fraktion ISAG Andel Andel Andel Byggeanlæg Affaldstype Affaldstype Behandlings fraktion Husholdninger Erhverv Husholdninger Erhverv form Animalske og veg. fedtstoffer Org. halogenholdige forbindels Uorg. halogenfri forbindelser Uorg. forbindelser Andet farligt affald Olieaffald Småt brændbart Stort brændbart Springmadrasser og fjedermøbler H2O maling Deponi Fyldplads Papir Pap Kontorpapir Flasker og emballageglas Planglas PE folie/dunke Pe-folie Plasthavemøbler Plastkofangere PVC genanvendeligt Haveaffald Stød og rødder Jern og metal Kabler Dæk Beton Mursten, tegl, gasbeton Gips Asfalt Jord Andet genanvendeligt Eternit Batterier Akkumulatorer El-skrot Kølemøbler Note: 1. Fordelingen er baseret på det princip, at affald, der afleveres af en erhvervsvirksomhed på genbrugsstationen, er erhvervsaffald, selvom det hidrører fra f.eks. en helårsbolig. Der er taget udgangspunkt i data fra evaluering af fordelingsmodellen, dvs. erhvervsandel af de besøgende. Erhverv medbringer 2½ gang så meget forbrændingsegnet pr. læs, erhverv medbringer 2 gange så meget tungt affald, og 61 % af erhvervsaffaldet hidrører fra husholdninger. For genanvendelige fraktioner (bortset fra jern og metal inkl. kabler samt haveaffald inkl. stød og rødder) er anvendt samme fordeling mellem erhvervsmæssige kilder som for forbrændingsegnet affald. Affaldstype 1 = Dagrenovation, 21 = Storskrald, 22 = Haveaffald, 23 = Erhvervsaffald, 24 = Farligt affald Behandlingsform 1 = genanvendelse, 2 = forbrænding, 3 = deponi, 4 = special behandling side 34

35 12.1 Tabel B: Husholdningsaffald fordelt på modtageanlæg Modtageanlæg Tabel B - Husholdningsaffald fordelt på modtageanlæg og fraktion Fraktion Mængde - ton A/S BØRGE KRISTIANSEN & SØN Kabler - (Veksebo) 1 AVERHOFF & CO A/S Aviser og blade 802 AVERHOFF & CO A/S Bølgepap 53 DCR-Miljø Elektriske og elektroniske produkter 90 H C CONTAINER SERVICE A/S Planglas, herunder autoruder 20 I/S Av Miljø Ikke - støvende asbest 27 I/S Av Miljø Andet ikke-forbrændingsegnet 56 I/S SMOKA - Prøvestenen Andre batterier 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Affald fra prod. og forhand. af kemiske bekæmpmidler 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Sure vandige opløsninger med salt-/svovl-/fosforsyre 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Andre olieholdige produkter 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Kviksølvaffald 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Farve/lak/maling med org. opløsningsmidler 17 I/S SMOKA - Prøvestenen Andet farligt affald 1 I/S SMOKA - Prøvestenen Basiske vandige opløsninger uden cyanid 1 I/S SMOKA - Prøvestenen Org. aromatiske opløsningsmidler uden halogen/svovl 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Affald af lægemidler 1 I/S SMOKA - Prøvestenen Fotografiske fremkalderbade 1 I/S VESTFORBRÆNDING Andet forbrændingsegnet 282 I/S VESTFORBRÆNDING Forbrændingsegnet 342 I/S VESTFORBRÆNDING Malingsaffald (Gråzone) - (Veksebo) 13 I/S VESTFORBRÆNDING Dagrenovation - (Veksebo) I/S Vestforbrænding Anlæg Nord Gips 34 I/S Vestforbrænding Anlæg Nord Bølgepap 28 I/S Vestforbrænding Anlæg Nord Andet forbrændingsegnet 199 I/S Vestforbrænding Anlæg Nord Aviser og blade 10 IMDEX A/S Autogummi 11 KALLERUP GRUSGRAV A/S Ikke - støvende asbest 18 KALLERUP GRUSGRAV A/S Andet ikke-forbrændingsegnet 99 KROGHS FLASKEGENBRUG A/S Flasker og emballageglas 194 MARIUS PEDERSEN A/S HHV - Hårde hvidevarer (Veksebo) 73 MARIUS PEDERSEN A/S PVC 5 MARIUS PEDERSEN A/S - Ganløse Stød og rødder - (Veksebo) 12 NORRECCO A/S Rent, uglaseret tegl 105 P KRONBORG METAL APS Jern og metal 106 RGS 90 - Grøften Rent beton 325 RGS 90 - Grøften Jord og sten 311 RGS 90 - Grøften Andet bygge-/anlægsaffald 78 RGS 90 - Grøften Andet ikke-forbrændingsegnet 117 RGS 90 - Grøften Andet forbrændingsegnet 34 RGS 90 - Grøften Rent, uglaseret tegl 4 RGS 90 - Grøften Springmadrasser - (Veksebo) 19 STENA JERN & METAL A/S Jern og metal 104 STENA MILJØ A/S Kviksølvaffald 1 STENA MILJØ A/S Andre batterier 1 STORE HEDE KOMPOSTCENTER A/S Grene, blade, græs mv. 661 Total side 35

36 12.2 Tabel C: Affald via genbrugsstation fordelt på modtageanlæg Tabel C - Affald indsamlet via genbrugsstation fordelt på modtageanlæg og fraktion Mængde - Modtageanlæg Fraktion ton A/S BØRGE KRISTIANSEN & SØN Kabler - (Veksebo) 2 DCR-Miljø Elektriske og elektroniske produkter 128 H C CONTAINER SERVICE A/S Planglas, herunder autoruder 28 I/S Av Miljø Ikke - støvende asbest 36 I/S Av Miljø Andet ikke-forbrændingsegnet 74 I/S SMOKA - Prøvestenen Fotografiske fremkalderbade 1 I/S SMOKA - Prøvestenen Andre batterier 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Affald fra prod. og forhand. af kemiske bekæmpmidler 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Sure vandige opløsninger med salt-/svovl-/fosforsyre 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Andre olieholdige produkter 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Kviksølvaffald 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Farve/lak/maling med org. opløsningsmidler 17 I/S SMOKA - Prøvestenen Andet farligt affald 1 I/S SMOKA - Prøvestenen Basiske vandige opløsninger uden cyanid 1 I/S SMOKA - Prøvestenen Org. aromatiske opløsningsmidler uden halogen/svovl 0 I/S SMOKA - Prøvestenen Affald af lægemidler 1 I/S VESTFORBRÆNDING Malingsaffald (Gråzone) - (Veksebo) 13 I/S VESTFORBRÆNDING Andet forbrændingsegnet 403 I/S Vestforbrænding Anlæg Nord Gips 44 I/S Vestforbrænding Anlæg Nord Andet forbrændingsegnet 284 I/S Vestforbrænding Anlæg Nord Bølgepap 40 I/S Vestforbrænding Anlæg Nord Aviser og blade 14 IMDEX A/S Autogummi 16 KALLERUP GRUSGRAV A/S Andet ikke-forbrændingsegnet 130 KALLERUP GRUSGRAV A/S Ikke - støvende asbest 24 KROGHS FLASKEGENBRUG A/S Flasker og emballageglas 56 MARIUS PEDERSEN A/S HHV - Hårde hvidevarer (Veksebo) 104 MARIUS PEDERSEN A/S PVC 7 MARIUS PEDERSEN A/S - Ganløse Stød og rødder - (Veksebo) 13 NORRECCO A/S Rent, uglaseret tegl 139 RGS 90 - Grøften Andet ikke-forbrændingsegnet 154 RGS 90 - Grøften Rent beton 379 RGS 90 - Grøften Springmadrasser - (Veksebo) 27 RGS 90 - Grøften Jord og sten 409 STENA JERN & METAL A/S Jern og metal 137 STENA MILJØ A/S Kviksølvaffald 1 STENA MILJØ A/S Andre batterier 1 STORE HEDE KOMPOSTCENTER A/S Grene, blade, græs mv. 751 Total side 36

37 12.3 Tabel D: Mængden af husholdningsaffald pr. husstand alle kommuner Mængde i kg pr. husstand Dagrenovation, Dagrenovation Husholdnings Kommune restaffald, bioaffald Papir Glas Pap Storskrald Haveaffald affald i alt Albertslund 691 0, Ballerup , Brøndby Egedal Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Herlev Hillerød , Høje-Taastrup 593 0, Ishøj Lyngby-Taarbæk Rødovre Vallensbæk Hele VF Der er markeret i tabellen med rød og grøn farve hvilken kommune der er bedst. For de genanvendelige fraktioner er den højeste mængde markeret grøn og den laveste rød. For restfraktioner og storskrald er den højeste markeret rød. Den store mængde bioaffald i Gribskov kommune skyldes, at der kun ses på mængden pr. husstand, for de husstande, der har en bioaffaldsordning. For de resterende kommuner er det mængden pr. husstand fordelt over samtlige husstande i kommunen Tabel E: Mængden af husholdningsaffald pr. indbygger alle kommuner Mængde i kg pr. indbygger Kommune Dagrenovation, restaffald Dagrenovation, bioaffald Papir Glas Pap Storskrald Haveaffald Husholdning saffald i alt Albertslund 307 0, Ballerup , Brøndby Egedal Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Herlev Hillerød , Høje-Taastrup 261 0, Ishøj Lyngby-Taarbæk Rødovre Vallensbæk Hele VF Der er markeret i tabellen med rød og grøn farve hvilken kommune der er bedst. For de genanvendelige fraktioner er den højeste mængde markeret grøn og den laveste rød. For restfraktioner og storskrald er den højeste markeret rød. side 37

38 13. RAPPORTEN ER UDGIVET AF VESTFORBRÆNDINGS KOMMUNESERVICE PROJEKT & UDVIKLING Ejby Mosevej Glostrup