BILAG 2 Prognosedel Høringsversion. Bilag 2

Transkript

1 BILAG 2 Prognosedel Høringsversion

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 FREMTIDIGE AFFALDSMÆNGDER Forudsætningerne bag fremskrivningen af affaldsmængden Nationale mål for affaldsbehandlingen for Forventede affaldsmængder 6 3 GRÆNSEOVERSKRIDENDE TRANSPORT 16 4 FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSKAPACITET Behov Kapacitet Forbrændingskapacitet Deponeringskapacitet 17 5 ANLÆG TIL SORTERING, BEHANDLING, GENANVENDELSE MV. 18 APPENDIKS Appendiks A Appendiks B Prognosetabeller Forudsætninger Side 2

3 1 INDLEDNING Dette bilag 2 til Guldborgsund Kommunes affaldsplan indeholder en detaljeret beskrivelser af prognoser for de fremtidige affaldsmængder og udgifterne forbundet med håndteringen af disse. Sidst i bilaget findes en beskrivelse af forudsætningerne for prognosen af affaldsmængderne for (Appendiks A) og tabeller med fremvisning af mængder for flere mellemliggende år (Appendiks B). Side 3

4 2 FREMTIDIGE AFFALDSMÆNGDER 2.1 Forudsætningerne bag fremskrivningen af affaldsmængden I det følgende beskrives forudsætningerne for fremskrivningen af affaldsmængderne, og der vises den forventede vækst i den samlede affaldsmængde fordelt på affaldstyper. Formålet med beregningen af de fremtidige affaldsmængder er bl.a. at sikre den fornødne kapacitet til håndtering af affaldet, hvilket er kommunens opgave. Desuden er fremskrivningen grundlag for beslutning om ændringer i ordninger og andre af affaldsplanens aktiviteter. Ligesom fremskrivningerne skal give et billede af aktiviteternes indflydelse på de fremtidige affaldsmængder, herunder udviklingen i mængden af affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. I Affaldsstrategi blev der på baggrund af EU s emballagedirektiv opstillet mål for genanvendelsen af emballageaffald fra husholdninger og erhverv. Der foretages, som opfølgning på dette, særskilte fremskrivninger vedr. emballageaffald til genanvendelse for husholdninger og erhverv jf. Tabel 1 i dette bilag. Etablering af især deponi- og forbrændingskapacitet er tids- og ressourcekrævende, hvilket er baggrunden for, at planen skal beskrive udviklingen i affaldsmængder for planperiodens 12 år. Forudsætninger Forventningerne til væksten i affaldsmængden er baseret på den forventede udvikling i produktion og forbrug (den økonomiske udvikling) samt erfaringerne fra de seneste års udvikling i affaldsmængden. Væksten er erfaringsmæssigt ikke den samme for alle typer affald. Mens væksten for dagrenovation, storskrald og emballageaffald følger udviklingen i det private forbrug, følger den forventede vækst for erhvervsaffald og farligt affald udviklingen i den samlede økonomiske aktivitet målt ved BNP. Den årlige vækst varierer frem til og med 2011, idet der foreligger officielle vurderinger fra regeringen for den forventede økonomiske vækst i denne periode. Der gøres opmærksom på, at prognosen skal tages med et vist forbehold. Da forudsætningerne bag prognosen, herunder det private forbrug og BNP, ændrer sig meget hele tiden, er det svært at forudsige, hvorledes fremtiden kommer til at se ud. Sammenhængen mellem affaldsproduktionen og den økonomiske vækst kan ligeledes ændre sig. Endvidere er der usikkerheder i affaldsdataene fra ISAG, da disse oplysninger er behæftet med en vis andel af fejl i inddateringerne fra modtageanlæggene. Der kan med andre ord være fraktioner, som er indberettet med forkert angivet erhvervsmæssig kilde, affaldstype mv. Side 4

5 Tabel 1 Den forventede vækst i affaldsmængden opdelt på affaldstyper og kilder. Guldborgsund Kommune. Procent p.a Husholdninger: Dagrenovation og farligt affald -0,3 0,2 0,1 Emballage -1,1 0,6 0,2 Storskrald -1,9 1,0 0,3 Haveaffald Service og industri: Erhvervsaffald og farligt affald -3,5 0,1 1 Emballageaffald -3,5 0,1 1 Byggeri- og anlægsvirksomhed: Erhvervsaffald og farligt affald -12,9-4,9 1,3/0 * Emballageaffald -12,9-4,9 1,3 Alle kilder: Slam 0,5 0,5 0,5 * Byggeri og anlæg stabiliseres efter 2 år, således at affaldsmængden holdes uændret. For haveaffald er væksten meget svær at forudsige. Vejrlig i form af nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning for væksten. Stormfald m.m. har også stor indflydelse på mængderne. Haveaffaldsmængden kan således ikke alene relateres til den økonomiske udvikling. Den årlige vækst i tabellen på 4,0 % afspejler de erfaringsmæssige forventninger over en årrække. Erhvervsaffald fra bygge- og anlægsvirksomhed har i de senere år på nationalt plan haft en vækst, der var 2 til 3 gange så stor som væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne. Dette virker uforklarligt. Det er i prognosen antaget, at væksten i affald følger væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne. På baggrund af erfaringerne er den årlige vækstrate for slam fra behandlingsanlæg sat til 0,5 % For yderligere detaljer vedr. forudsætningerne bag prognosen henvises til Appendiks B. Fordeling på behandlingsformer Det forudsættes, at kommunens nuværende ordninger fastholdes og udbygges, og at der derved ikke kommer til at ske en radikal ændring i affaldets fordeling på behandlingsform i fremtiden. For erhvervsaffaldets vedkommende tages dog forbehold for betydningen af en kommende ændret organisering af affaldssektoren. 2.2 Nationale mål for affaldsbehandlingen for 2012 Det fremgår af 1. delstrategi af den Nationale affaldsstrategi, at nationale mål er at sikre en høj genanvendelse. Derudover skal indsatsen med at nedbringe mænger af affald til deponi fortsætte. Det nationale mål er at fastholde 65 % genanvendelse af de samlede affaldsmængder og kun at deponere 6 % af de samlede affaldsmængder. Målet på max. 6 % af den samlede affaldsmængde til deponi er allerede opnået på landsplan. Side 5

6 2.3 Forventede affaldsmængder Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den forventede udvikling i affaldsmængderne i planperioden. Fremskrivningerne er bl.a. udgangspunktet for de vurderinger af behovet for kapacitet på behandlingsanlæggene, som findes i Kapitel 4. Prognosen tager udgangspunkt i kortlægningen for 2008 (Bilag 1) og de angivne forudsætninger vedrørende vækst i affaldsmængderne og fordelingen på behandlingsformer (jf. afsnit 2.1). Tabel 2 viser prognosen for kommunens affaldsmængde fordelt på kilde, type og behandlingsform. Tabel 2 Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2006/2008*, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling 2006/ / / / Husholdningsaffald Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald Service Industri Byggeri og anlæg I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. 1) Mængden af affald fra renseanlæg er medtaget under affaldskilden industri. 2) Mængden af jord og sten indsamlet via anvisningsordninger fra erhverv er ikke medtaget, men er oplyst særskilt i afsnit Jord og Sten. Den samlede mængde forventes at falde med godt 460 ton i løbet af perioden, således at mængden ved planperiodens afslutning vil være reduceret med 0,4 %. Behovet for forbrændingskapacitet vil i planperioden øges med godt 230 ton, mens det årlige deponeringsbehov vil falde med ca. 8 ton. Den totale affaldsmængde for de enkelte kilder er oplyst i Tabel 4, mens de totale affaldsmængder fordelt på behandlingsformer er oplyst i appendiks A, Tabel A1. Med henblik på sammenligning med de nationale mål, er fordelingen på kilde, type og behandlingsform opgjort i procent i Tabel 3. Side 6

7 Tabel 3 Affald fordelt efter kilde, type og behandling 2006/2008*, 2012 og Guldborgsund. Procent Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling 2006/ / / / Husholdningsaffald Dagrenovation Emballage-affald Haveaffald Storskrald Farligt affald Service Industri Byggeri og anlæg I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. 1) Mængden af affald fra renseanlæg er medtaget under affaldskilden industri. 2) Mængden af jord og sten indsamlet via anvisningsordninger fra erhverv er ikke medtaget, men er oplyst særskilt i afsnit Jord og sten. Det fremgår, at kommunens andel af affald til genanvendelse stort set ikke ændrer sig frem til Hovedårsagen til, at den samlede genanvendelse ikke vokser, er, at affald fra byggeri og anlæg som følge af de anvendte vækstforudsætninger forventes at udgøre en faldende del af den samlede affaldsmængde i kommunen. Da en meget stor del af affald fra byggeri og anlæg genanvendes, vil en relativt mindre andel af affald herfra påvirke den samlede genanvendelse negativt. Procentfordelingen for behandlingen af affald for flere mellemliggende år fremgår af appendiks A, Tabel A2. Sektorer Fra sektorerne service, industri samt bygge- og anlæg kan genanvendelse forventeligt øges. Genanvendelse af emballageaffald er i denne sammenhæng central. Der indledes i Tabel 4 med en fremskrivning af den totale affaldsmængde fra de enkelte sektorer. Dernæst foretages fremskrivninger fraktionsopdelt. Tabel 4 viser udviklingen i affaldsmængderne fordelt på kilder/sektorer. Side 7

8 Tabel 4 Affald fordelt på kilder 2006/2008*, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton. 2006/ Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. 1) Mængden af affald fra renseanlæg er medtaget under affaldskilden industri 2) Mængden af jord og sten på indsamlet via anvisningsordninger fra erhverv er ikke medtaget, men er oplyst særskilt i afsnit Jord og sten. Mængderne for de enkelte år fremgår af appendiks A, Tabel A3. Husholdninger I Tabel 5 er mængden af husholdningsaffald fordelt på fraktioner. Det er eksempelvis muligt at iagttage, at forbrændingsegnet affald udgør den største del af husholdningsaffaldet med godt ton, svarende til 52 %, ud af i alt godt ton i Tabel 5 Husholdningsaffald fordelt på fraktioner 2008, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Asbest Batterier Bølgepap PVC Andet farligt affald I alt Side 8

9 I appendiks A, Tabel A4-Tabel A5 er der yderligere oplysninger om mængderne af husholdningsaffald fordelt på fraktioner, bl.a. kg pr. indbygger. Service Som det fremgår af Tabel 6 består affald fra servicevirksomhed i stort omfang af forbrændingsegnet og ikke-forbrændingsegnet affald. Servicevirksomheder er institutioner samt handels- og kontorvirksomheder. Tabel 6 Affald fra service fordelt på fraktioner 2006*, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Bark og træflis Jern og metal Autogummi Beton Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Asbest Batterier Organiske, halogenholdige forbindelser Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PVC I alt *) Inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser i Oplysninger for flere år findes i appendiks A, Tabel A8. Side 9

10 Industri Forbrændingsegnet affald er jf. Tabel 7 den største del af affaldet fra industrisektoren, hvorfra der også fremkommer en større mængde affaldsafgiftsbelagte driftsmidler til røggasrensning samt papir og pap. Det kan fx være produktionsaffald. Idet en virksomhed placeres i en sektor efter sit primære branchetilhørsforhold, kan der forekomme industrivirksomheder, hvor kontorarbejdspladser bidrager med en betydelig del af affaldsproduktionen. Mængden af ikke brændbart affald, der deponeres, forventes i 2012 at udgøre knap 60 ton. Tabel 7 Affald fra industri fordelt på fraktioner 2006*, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Grene, blade, græs mv Bark og træflis Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Slam Affaldsafgiftsbelagte driftsmidler til røggasrensning Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Asbest Batterier Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenholdige forbindelser Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PVC I alt Side 10

11 *) Inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser i Note I ovenstående tabel er ikke medtaget affald fra rensningsanlæg. Oplysninger for flere år fremgår af appendiks A, Tabel A9. Byggeri og anlæg I Tabel 8 er opgjort affaldsfraktioner fra byggeri og anlæg. Størstedelen af bygge- og anlægsaffaldet sorteres eller indsamles med henblik på forsortering og oparbejdning. Det gælder bl.a. beton, tegl, asfalt og andet genanvendeligt. En stor del af bygge- og anlægsaffaldet afleveres således til sorteringsanlæg, hvilket i høj grad forklarer den høje genanvendelse for denne sektor. Tabel 8 Affald fra byggeri og anlæg fordelt på fraktioner 2006*, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Grene, blade, græs mv Bark og træflis Jern og metal Autogummi Beton Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Andet farligt affald Bølgepap PVC I alt *) Inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser i ) Mængden af jord og sten indsamlet via anvisningsordninger fra erhverv er ikke medtaget, men er oplyst særskilt i afsnit Jord og sten. Det ses, at beton og asfalt tilsammen udgør 84 % af affaldsmængden fra byggeriog anlægssektoren. Side 11

12 I appendiks A, Tabel A10, er der mængdeoplysninger for flere mellemliggende år. Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper Tabel 9 viser udviklingen i mængden af husholdningsaffald fordelt på affaldstyper. Den samlede mængde vil øges med godt ton, det største bidrag til væksten kommer fra haveaffald med godt ton. Tabel 9 Husholdningsaffald fordelt på typer 2008, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald I alt I appendiks A, Tabel A6-Tabel A7, er husholdningsaffaldets fordeling på typer yderligere belyst. Emballageaffald Aktiviteterne vedr. genanvendelse af emballageaffald følger op på aktiviteterne for den sidste planperiode, hvor der i regeringens Affaldsstrategi var særlig fokus på genanvendelse af emballageaffald. I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamling af papir, glas, plast- og metalemballage fra husholdninger og anvisningsordninger for disse fraktioner for erhverv. I Tabel 10 er vist udviklingen i indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse fra husholdninger og erhverv. Tabel 10 Husholdninger Erhverv Emballageaffald fordelt på fraktioner og kilder 2006/2008*, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton. Papir og pap samt bølgepap 2006/ Glas Plast Jern og metal I alt Papir og pap samt bølgepap Glas Plast I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. Side 12

13 Udviklingen i mængder vedr. emballageaffald er detaljeret i appendiks, Tabel A11 og Tabel A12. Husholdninger Fremskrivningen af pap og glas følger den forbrugsrelaterede vækst for emballageaffald jf. Tabel 1. Siden 2005 har kommunerne haft pligt til at indføre obligatorisk indsamling af plastdunke og -flasker fra husholdninger samt indsamling af plastfolie. Fremskrivningen af plast følger den forbrugsrelaterede vækst for emballageaffald jf. Tabel 1. Kommunen indsamler jern- og metalemballage via affaldsøerne. Kommunen indsamler også jern og metalemballage via genbrugspladserne men ikke som en separat emballagefraktion. Metalemballage udgør derfor også en del af fraktionen jern og metal, andelen af emballage kendes dog ikke. Jern og metal er storskrald, men da der forventes aktiviteter for metalemballage er væksten i mængden skønnet større end for storskrald. Den samlede mængde, der indsamles via affaldsøerne udgør 4 tons i år Den forventede totale mængde emballageaffald indsamlet fra husholdninger i Guldborgsund Kommune i 2012 udgør således ton. Erhvervsaffald For udviklingen i mængden af emballageaffald fra erhverv forudsættes det, at fremskrivningen følger den forbrugsrelaterede vækst for erhvervsaffald jf. Tabel 1. Jord og sten Tabel 11 viser udviklingen af mængden af jord og sten indsamlet fra erhverv via anvisningsordningen. Disse mængder er ikke medtaget i de øvrige tabeller i kapitlet. Tabel 11 Jord og sten fra erhverv 2006, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton Byggeri og anlæg Genanvendelse Deponering I alt I appendiks A, Tabel A13, er der mængdeoplysninger for flere mellemliggende år. Side 13

14 Farligt affald I 2008 er mængden af indsamlet farligt affald på i alt ton svarende til knap 90 kg pr. indbygger i kommunen. Tallene viser, at der samlet vil være yderligere 57 ton farligt affald i kommunen i Ved uændret befolkning udgør mængden knap 91 kg pr. person. Væksten for hele perioden er på 1,8 %. I 2012 er mængden ifølge fremskrivningen faldet med 51 ton eller ca. 1,6 % sammenlignet med udgangspunktet. Tabel 12 Farligt affald fordelt på behandlingsformer 2006/2008*, 2012 og Guldborgsund Kommune. Ton 2006/ Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. I appendiks A, Tabel A14, er der mængdeoplysninger for flere mellemliggende år. Genanvendelsen vedrører bl.a. olieaffald og akkumulatorer. Forbrænding omfatter bl.a. olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi og klinisk risikoaffald. Affald til deponering er asbest, mens særlig behandling kan omfatte affald, der kræver en forbehandling fx visse typer klinisk risikoaffald. På kort sigt kan bedre indsamlingsordninger og yderligere information medføre, at en større del af det farlige affald indsamles for sig. Dette betyder, at det farlige affald flyttes fra fx husholdningernes restaffald. Den 1. januar 2009 trådte Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier i kraft. Kommunerne pålægges via bekendtgørelsen, at bærbare batterier og akkumulatorer skal indsamles af kommunerne i borgernes nærhed, hvilket vil sige ved husstandsindsamling eller ved opstilling af batteribeholdere eller lignende. Direktivets målsætning for indsamling i EU er på 25 % i 2012 og på 45 % i I Danmark er der fastlagt en vejledende målsætning om indsamling af 45 % i 2012, hvilket er en fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet. På lang sigt kan tiltag som Miljøstyrelsens produktorienterede miljøstrategi og kemikaliestrategi medvirke til, at både farligt og ikke-farligt affald generelt bliver mindre "farligt". Omvendt viser den hidtidige udvikling, at der opdages nye farlige stoffer, og at der rykkes ved grænsen for, hvad der er farligt. Side 14

15 Et nyt affaldsdirektiv (2008/98/EF) blev vedtaget i EU-Parlamentet i juni 2008 og i Rådet i oktober 2008, og dette direktiv trådte i kraft ved en offentliggørelse i EU Tidende den 22. november Affaldsrammedirektivet er en revision og ophævelse af det hidtil gældende affaldsrammedirektiv fra 2006 og en sammenskrivning af dette samt direktiv om farligt affald og direktiv om olieaffald. Direktivet skal være implementeret i dansk lovgivning ved udgangen af Endvidere kan udvikling af behandlingsmetoder få stor effekt for behandlingen af bestemte fraktioner af farligt affald. Side 15

16 3 GRÆNSEOVERSKRIDENDE TRANSPORT Af hensyn til bl.a. kapaciteten på behandlingsanlæg beliggende i kommunen skal det fremgå af affaldsplanen, hvis kommunen planlægger import af affald. I forhold hertil skal det bemærkes, at kommunen ikke planlægger import af affald i planperioden. Jævnfør afsnit 7.1 i affaldsplanen tilstræber REFA fra år 2011 at importere op til tons forbrændingsegnet affald pr. år. Side 16

17 4 FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSKAPACITET 4.1 Behov I Tabel 13 er redegjort for behovet for forbrændings- og deponeringskapacitet ud fra fremskrivningen af affaldsmængderne og affaldsbehandlingen. Som det fremgår, vil der blive et behov på knap tons og tons årligt i år 2020 for hhv. forbrændings- og deponeringskapacitet. Tabel 13 Behov for forbrændings- og deponeringskapacitet. Guldborgsund Kommune. Affald angivet i ton Forbrænding Deponi Note Det skal bemærkes at mængden af jord og sten indsamlet fra erhverv via anvisningsordningen ikke er medtaget i ovenstående tabel. 4.2 Kapacitet Forbrændingskapacitet REFA driver et forbrændingsanlæg, som er beliggende i Nykøbing Falster. Forbrændingsanlægget har p.t. en kapacitet til årligt at forbrænde ca tons affald, og denne kapacitet forventes bibeholdt uændret i både den kortsigtede og landsigtede planperiode. Jævnfør kapitel 8 i Affaldsplan forventer REFA, at modtage ca forbrændingsegnet affald årligt fra Guldborgsund og Lolland Kommune, mens de resterende forbrændingsegnede mængder forventes tilført fra det Vestsjællandske område og eventuelt Tyskland. REFA s forbrændingsanlæg har således kapacitet til at behandle alt forbrændingsegnet affald fra de to ejerkommuner i såvel den kortsigtede, som den langsigtede planperiode Deponeringskapacitet REFA driver to deponeringsanlæg beliggende i Gerringe og Hasselø Nor. På de to anlæg slutdeponeres i alt ca tons affald pr. år. Jævnfør kapitel 8 i Affaldsplan er restkapaciteten i de etablerede depoter på knap m 3 på Gerringe og på knap ca m 3 på Hasselø Nor. Den etablerede restkapacitet svarer således til omkring 80 års affaldsmængder til deponering. Herudover råder REFA ved de to anlæg over betydelige arealer, som er godkendt til deponeringsanlæg, men hvor der endnu ikke er etableret celler. Side 17

18 5 ANLÆG TIL SORTERING, BEHANDLING, GENANVENDELSE MV. Guldborgsund Kommune anviser genbrugeligt affald til godkendte behandlingsanlæg. Brændbart affald anvises til REFA Kraftvarmeværk i Nykøbing F. og deponeringsegnet affald anvises til REFA Miljøcenter Hasselø samt REFA Miljøcenter Gerringe. I Guldborgsund Kommune er der følgende affaldsanlæg: REFA Kraftvarmeværk, Energivej 4, 4800 Nykøbing Falster REFA Miljøcenter Hasselø, Gedser Landevej 22 T, 4800 Nykøbing Falster H.J. Hansen Nykøbing F. A/S, Ankervej 9, 4800 Nykøbing Falster Special Waste System A/S, Herthadalvej 4 A, 4840 Nørre Alslev NCC Råstoffer - Pederseje Stenværk, Nr. Vedbyvej 13 A, 4840 Nørre Alslev Korsgård Grus/Sten, Snedkervej 2, 4990 Sakskøbing Marius Pedersen A/S, Nykøbingvej 76, bygning 15, 4990 Sakskøbing Nysted BioGas a.m.b.a., Fuglegårdsvej 10, 4892 Kettinge 7 genbrugspladser fordelt over hele kommunen 151 affaldsøer fordelt over hele kommunen Side 18

19 - Appendiks A Appendiks A Prognosetabeller Af det følgende fremgår detaljerede oplysninger om de fremtidige affaldsmængder. Oplysningerne er ukommenterede. Alle tabeller rummer oplysninger for år 2008 til 2012 samt for En del tabeller indeholder oplysning om affaldsmængde pr. husstand eller indbygger. Angivelsen i kg pr. husstand henholdsvis indbygger i kommunen gør det lettere at sammenligne omfanget af genanvendelsen med andre kommuner og hele landet. Behandlingsform Tabel A1: Affald fordelt på behandlingsform. Guldborgsund Kommune. Ton. 2006/2008* Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. Note Mængden af jord og sten indsamlet via anvisningsordninger fra erhverv er ikke medtaget, men er oplyst særskilt i tabel A13 Tabel A2: Affald fordelt på behandlingsform. Guldborgsund Kommune. Procent. 2006/2008* Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. Note Mængden af jord og sten indsamlet via anvisningsordninger fra erhverv er ikke medtaget, men er oplyst særskilt i tabel A13 Kilder Tabel A3: Affald fordelt på kilder. Guldborgsund Kommune. Ton. 2006/2008* Husholdninger Service Industri Bygge- og anlæg Renseanlæg I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. Note Mængden af jord og sten indsamlet via anvisningsordninger fra erhverv er ikke medtaget, men er oplyst særskilt i tabel A13 Side 19

20 - Appendiks A Husholdninger Tabel A4: Husholdningsaffald fordelt på fraktioner. Guldborgsund Kommune. Ton Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Asbest Batterier Bølgepap PVC Andet farligt affald I alt Tabel A5: Husholdningsaffald fordelt på fraktioner. Guldborgsund Kommune. Kg pr. indbygger Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Grene, blade, græs mv Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Asbest Batterier Andet farligt affald Bølgepap PVC I alt Side 20

21 - Appendiks A Tabel A6: Husholdningsaffald fordelt på typer. Guldborgsund Kommune. Ton Dagrenovation Emballage Haveaffald Storskrald Farligt affald I alt Tabel A7: Husholdningsaffald fordelt på typer. Guldborgsund Kommune. Affald angivet i kg pr. indbygger Dagrenovation Emballage Haveaffald Storskrald Farligt affald Sum Service Tabel A8: Affald fra service fordelt på fraktioner. Guldborgsund Kommune. Ton 2006* Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Papir og pap Glas Plast Madspild/andet organisk Grene, blade, græs mv Bark og træflis Jern og metal Autogummi Beton Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Asbest Batterier Organiske, halogenholdige forbindelser Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Side 21

22 - Appendiks A Andet farligt affald Andet farligt affald Bølgepap PVC I alt *) Inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser i Industri Tabel A9: Affald fra industri fordelt på fraktioner. Guldborgsund Kommune. Ton 2006* Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Plast Grene, blade, græs mv Bark og træflis Jern og metal Autogummi Andet bygge/anlægsaffald Jord og sten Slam Affaldsafgiftsbelagte driftsmidler til røggasrensning Elektriske og elektroniske produkter Klinisk risikoaffald Asbest Batterier Animalske og vegetabilske fedtstoffer Organiske, halogenholdige forbindelser Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Olieaffald Andet farligt affald Bølgepap PVC I alt *) Inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser i Byggeri og anlæg Tabel A10: Affald fra byggeri og anlæg fordelt på fraktioner. Guldborgsund Kommune. Ton. 2006* Forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet Papir og pap Glas Side 22

23 - Appendiks A Plast Grene, blade, græs mv Bark og træflis Jern og metal Autogummi Beton Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Jord og sten Andet genanvendeligt Elektriske og elektroniske produkter Asbest Organiske, halogenfri forbindelser Uorganiske forbindelser Andet farligt affald Bølgepap PVC I alt *) Inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser i ) Mængden af jord og sten indsamlet via anvisningsordninger fra erhverv er ikke medtaget, men er oplyst særskilt i tabel A13 Emballageaffald Tabel A11: Emballageaffald fra husholdninger fordelt på fraktioner. Guldborgsund Kommune. Kg pr. indbyggere Fraktioner Papir og pap samt Bølgepap 7,3 7,2 7,3 7,3 7,3 7,4 Glas 14,7 14,5 14,6 14,7 14,7 14,9 Plast Jern og metal 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 I alt 22,1 21, ,1 22,4 Tabel A12: Emballageaffald fordelt på fraktioner og kilder. Guldborgsund Kommune. Ton. 2006/2008* Husholdninger Erhverv Papir og pap samt Bølgepap Glas Plast Jern og metal I alt Papir og pap samt Bølgepap Glas Plast I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. Side 23

24 - Appendiks A Jord og sten Tabel A13: Jord og sten - udvikling , fordelt på behandlingsformer. Guldborgsund Kommune. Ton Byggeri og anlæg Genanvendelse Deponering I alt Note: Ovenstående jord og sten er indsamlet fra erhverv kun via anvisningsordningen. Farligt affald Tabel A14: Farligt affald - udvikling 2006/ , fordelt på behandlingsformer. Guldborgsund Kommune. Ton. 2006/2008* Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt *) 2008-tal for husholdninger (inkl. erhvervsaffald indsamlet via genbrugspladser) og 2006-tal for øvrige kilder. Økonomi Tabel A15: Regnskabsprognose. Guldborgsund Kommune. Beløb i kr Omkostninger Indtægter Side 24

25 - Appendiks B Appendiks B - Forudsætninger Væksten er hovedsageligt bestemt ud fra forventningerne til udviklingen i den økonomiske vækst. Den forventede økonomiske vækst for årene 2008 til 2011 er vist i Tabel B1. Tallene er hentet fra Dansk Økonomi, foråret 2009 udgivet af Det Økonomiske Råd og publiceret i maj Tabel B1. Økonomisk vækst. Årlig procentvis mængdestigning. Tal for hele landet Privat forbrug -2,4 1,3 0,4 BNP -2,9 0,1 1,1 Bygge-og anlægsinvesteringer* -12,9-4,9 1,3 * Disse tal fremgår ikke direkte i prognosen fra Det økonomiske Råd, men er estimeret som summen af boliginvesteringerne og erhvervsinvesteringer i bygninger. Kilde: Dansk Økonomi, foråret Det økonomiske Råd. Den forventede vækst i affaldstyper er vist i Tabel B2. Væksten er baseret på registreringen af affald i hele landet. Væksten i affaldsmængderne i hele landet for årene 1995 til 2006 er vist i Tabel B3. I det nedenstående er forudsætningerne for fremskrivningerne af husholdnings- og erhvervsaffald beskrevet. B.1 Husholdninger Dagrenovation er baseret på den sammenhæng, der har været mellem væksten i affaldsmængderne i hele landet i årene 2000 til 2006 og væksten i det private forbrug i samme periode. I figur 1 er vist sammenhængen mellem væksten i dagrenovation og væksten i det private forbrug. Figur 1. Væksten i mængden af dagrenovation og væksten i det private forbrug, % dagrenovation Privatforbrug Farligt affald følger det private forbrug ligesom dagrenovation. Det har ikke været muligt at etablere en funktionel sammenhæng mellem storskrald og økonomisk vækst. Den forventede vækst i storskrald er derfor skønnet til at følge væksten for det private forbrug fra 2009 til I årene herefter følger væksten den forventede vækst sat for Emballageaffald fra husholdninger følger et simpelt gennemsnit af væksten, som er baseret ud fra det private forbrug, i dagrenovation og storskrald. Side 25

26 - Appendiks B Haveaffald har været stærkt stigende over hele registreringsperioden. Væksten synes dog at vise en aftagende tendens, men er stadig meget høj, således knap 6 % årligt i gennemsnit for de seneste 5 år. Væksten er skønnet til at udgøre 4 % årligt. B.2 Erhverv Erhvervsaffald fra service og industri følger den sammenhæng, der har været mellem vækst i affaldsmængde og vækst i BNP i perioden 1995 til I figur 2 er vist sammenhængen mellem væksten i affaldsmængderne fra service og industri i forhold til væksten i BNP Figur 2. væksten i affald fra service og industri og væksten i BNP 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00-5,00-10, Affald fra service og industri BNP Erhvervsaffald fra bygge- og anlægsvirksomhed har i de senere år haft en vækst, der var 2 til 3 gange så stor som væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne Det er i prognosen antaget, at væksten i affald følger væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne. Denne fremgår ikke direkte i prognosen fra Det økonomiske Råd, men er estimeret som summen af boliginvesteringerne og erhvervsinvesteringer i bygninger. Emballageaffald er fremskrevet individuelt for sektorerne service og industri samt byggeri- og anlægsvirksomhed. Væksten i emballageaffald følger udviklingen i erhvervsaffaldet pr. sektor. Farligt affald følger BNP ligesom erhvervsaffaldet. Side 26

27 - Appendiks B B.3 Affaldstypernes forventede vækst I Tabel B2 er vist affaldstypernes forventede vækst. Tabel B2. Forventet vækst efter affaldstype. Årlig mængdestigning angivet i procent Husholdninger: Dagrenovation og farligt affald -0,3 0,2 0,1 Emballage -1,1 0,6 0,2 Storskrald -1,9 1,0 0,3 Haveaffald Service og industri: Erhvervsaffald og farligt affald -3,5 0,1 1 Emballageaffald -3,5 0,1 1 Byggeri- og anlægsvirksomhed: Erhvervsaffald og farligt affald -12,9-4,9 1,3/0 * Emballageaffald -12,9-4,9 1,3 Alle kilder: Slam 0,5 0,5 0,5 * Byggeri og anlæg stabiliseres efter 2 år, således at affaldsmængden holdes uændret. Side 27

28 B.4 Diverse tabeller Tabellen nedenfor viser affaldsmængdernes vækst i hele landet fra 1995 til 2006 angivet i %. Tabel B3. Vækst i affald fordelt efter kilde og for husholdninger type 1995 til Dagrenovation -2,0 1,7-2,1 5,0-2,2 0,7 1,5-0,1-1,4 0,9 1,1 0,2 Storskrald 2,0 3,4-8,0-2,7 17,5 8,6-6,8-3,7-3,2 8,4 15,1-6,3 Haveaffald 14,0 23,0 10,5-1,1 5,9 11,9-11,8 12,9-3,3 0,0 12,6 6,2 Andet 81,0 89,5 73,6-33,6 96,4-3,1 53,2 1,7-19,5 43,4-4,2-11,0 Husholdninger i alt 1,4 6,0 0,3 0,7 6,0 4,1 0,0 1,2-3,6 5,2 5,5-1,2 Service 27,1 2,0 1,2 10,9 0,0 17,2 16,8 3,8 22,0 10,8 0,4 7,2 Industri 11,0 2,7 4,0 1,7-4,7 11,1-11,3-11,7-20,3 0,8-0,1 4,4 Byggeri og anlæg 5,2 20,7 11,0-13,6 0,2 8,6 5,2 19,3-6,4 18,8 17,2 16,0 Renseanlæg 3,4 1,4 3,0 0,2 10,2 7,0-23,9-10,0-17,3-2,0-0,4-0,2 Kulfyrede kraftværker -13,4 37,3-23,9-17,2-11,6-9,5 3,0 1,4 20,0-19,9-8,4 21,6 Andet -57,1 400,0 13,3-47,1-16,7-66,7 640,0-8,1-55,9-6,7-21,4-9,1 Total 3,3 12,6-0,4-4,8 0,0 6,5-2,0 2,6-3,7 5,9 6,4 8,8 Total excl. kraftværker 6,8 8,3 4,7-2,9 1,6 8,4-2,5 2,8-6,2 9,3 7,8 7,7 Kilde: Miljøstyrelsen affaldsstatistik 2006