Orientering

Transkript

1 Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: Mobilnr tle@medcom.dk Dato Vor ref. TLE Orientering Oplæg til login til sundhed.dk fra LPS v./bo Gandil I hverdagen i almen praksis er sundhed.dk et vigtigt arbejdsredskab. Det vil lette arbejdet meget i praksis, hvis man via lægesystemerne kan forblive logget ind på sundhed.dk. nedenfor redegøres for baggrunden og løsningsmuligheder. Sundhed.dk bruges i mange sammenhænge: Henvisning: sektorskift, når pt henvises, bruger man ofte forløbsbeskrivelserne Værktøjskasse: Hjælpemidler til håndtering af patientsituationen Baggrundsviden, f.eks. Beslutningsgrundlaget for patientbehandlingen Nyhedsorientering. Opdatering af ændringer i behandling i sygehusregi, ændrede visitationsretningslinjer, tilbud om nye behandlinger Konsultationssituationen: Her arbejder man før eller i konsultationen dvs. finder de relevante data frem på pt, finder beslutningsstøtte, konkret viden om f.eks. medicin/tilskud/udlevering Patientorienteret materiale Administrativt arbejde i praksis: Oplysninger og viden om drift og økonomi, administrative regler i praksis, afregninger IT. Her bruger man bl.a. praksis og afregningsportalen Kvalitetsarbejde: Udvikling og forbedring af det kliniske arbejde i praksis f.eks. indberetning af UTH En del af de vigtige funktioner kræver login da det er fortrolige oplysninger. - praksis- og afregningsportalen - henvisningshotellet, - patientdata etc. - bagom numre til andre praksis og speciallæger etc.

2 Sundhed.dk er således et centralt redskab i forhold til arbejdet i almen praksis og er en meget integreret del af hverdagen i almen praksis. (ref.: sundhed.dk s praksisundersøgelse sommeren 2018 Therese Thorstholm). Som det er nu, skal man logge ind med digital signatur og man bliver herefter logget af efter en kort periode hvilket besværliggør adgangen til det indloggede rum. Generelt er der i øjeblikket 2 adgange til sundhed.dk s indloggede rum - Digital signatur som giver adgang i ca. ½ time, herefter logges man af - FMK-certificering der bruges til opkald fra lægesystemet til sundhedsjournalen for den enkelte patient. Når man logger ind i lægesystemet, får man samtidig FMKadgang på 8 timer. Det er denne certificering der bruges, når man kalder op til sundhedsjournalen på sundhed.dk. Man kan ikke bevæge sig andre steder hen men kun se den pågældende pt.s data. Tanken er, at man udvikler på FMK certificeringen fra lægepraksissystemet (der pt. anvendes til sundhedsjournalen) således, at man kan anvende sundhed.dk i indlogget rum i 8 timer. På denne måde er sundhed.dk til rådighed hele dagen. Løsningsmæssigt kan man gøre det: - via en knapadgang fra lægesystemet på samme måde som man har knapadgang til sundhedsjournalen. Dette er baggrunden for at PL-forum forespørges, da det kræver udvikling af lægepraksissystemerne - loginsystemet på sundhed.dk er under udvikling og modernisering og dette kan tilrettes således, at adgangen via FMK kan udnyttes til generelt login i 8 timer. Tidsperspektiv: - Udviklingen og modernisering af loginfunktionen på sundhed.dk foregår i øjeblikket og det antages at vare et års tid før specifikationerne er klar. Så der er god tid til at modne systemet. Ved at udvikle adgangen fra lægesystemet til det indloggede rum med knapfunktion i lægepraksissystemet vil man lette hverdagen i almen praksis og smidiggøre arbejdet, netop fordi sundhed.dk er så grundlæggende et arbejdsredskab i hverdagen. Man kan i højere grad udnytte de faciliteter og services på sundhed.dk der ligger i det indloggede rum. I første omgang vil jeg gerne lægge op til at man tager stilling til om det er noget man vil udvikle over det næste års tid eller 2. Bo Gandil Lægelig konsulent og koordinator på sundhed.dk samt lægelig konsulent i MedCom 2. Status på Digital Almen Praksis Se bilag Videokonference i almen lægepraksis Vi er godt i gang med pilotprojektet Videokonference i almen lægepraksis. Pilotafprøvningen er blevet forlænget frem til 31. januar 2020 for at indhente tilstrækkelige erfaringer til evalueringen om anvendelse af videokonsultationer i lægepraksis. Årsagen til projektets forsinkelse skyldes overvejende en for optimistisk tidsplan fra start, samt at indgåelsen af aftaler mellem regioner og PLO lokalt tog længere tid end estimeret. I den nuværende pilotafprøvning booker lægen videokonsultationer i et system udenfor lægepraksissystemet med den enkelte patient med afholdelse af videokonsultationen på et specifikt tidspunkt. Det allerede nu tydeligt, at der er behov for et virtuelt venteværelse. 2

3 Det er tidskrævende for den enkelte læge at skifte mellem patientkonsultationer via en skærm og fremmødte patienter. Virtuelle venterum kan hjælpe med til at lette lægens arbejde, så videokonsultationer kan afvikles enkelt og uden ekstra arbejdsgange. For at imødekomme ønskerne om en mere enkel og sømløs arbejdsgang for lægepraksis med videokonsultationer, er der dels behov for integreret booking og dels behov for udvikling af virtuelle venteværelser. Lægen skal afsætte tidsslot til videokonsultationer og patienterne sidder klar i et virtuelt venteværelse. Aktuelt er der to løsningsmodeller i spil: 1. Virtuelt venteværelse baseret på PLSP 2. Virtuelt venteværelse baseret på VDX Fire ud af fem regioner har indgået en aftale med PLO regionalt. Alle 5 regioner er i gang med pilotafprøvning. a. Der arbejdes på et oplæg til MedComs styregruppe med indstilling til at gennemføre et tillægsprojekt til Videokonference i almen lægepraksis. Projektet ønskes at gennemføre en teknisk og en brugermæssig afprøvning af virtuelle venteværelser. b. Et virtuelt venterum vil også kunne anvendes af fx vagtlæger. c. Integreret booking vil blive løst ved stor-skala udbredelse. 4. EU-undersøgelse om IT i almen praksis En ny version af rapporten Benchmarking Deployment of ehealth among General Practitioners (2018) viser, at Danmark stadig ligger i toppen, når det gælder ehealth udbredelse og anvendelse i almen praksis. Rapporten viser, at udbredelsen i almen praksis generelt er steget i Europa fra , men at der er stor forskel på de forskellige lande. Lande med den højeste udbredelsesprocent (Danmark, Spanien, Finland og Storbritannien) viser, at brugen af ehealth er rutine blandt praktiserende læger. På den anden side viser lande som Grækenland, Malta, Rumænien og Slovakiet, at ehealth slet ikke er særligt udbredt endnu. Det er værd at bemærke, at Danmark er steget fra en 20. til en 4. plads, hvis man kigger på den overordnede udbredelse af telemedicin. Læs mere og find begge rapporter (2013 og 2018) her: 5. Status på forløbsplansprojektet Udbredelse: Nu skrives der flere diabetes-forløbsplaner end KOL-forløbsplaner. Og der skrives mange forløbsplaner dagligt. Statistik pr. 2. september 2019: 3

4 Der igangsættes initiativer til en mere offensiv udbredelsesstrategi i samarbejde med datakonsulenterne, hvor datakonsulenterne kan kontakte de lægepraksis, der godt nok har aktiveret FLP-modulet, men ikke er kommet i gang med at anvende det. Målsætningen er at komme op på 60 % klinikker, er er i gang, inden næste styregruppemøde. Næste forløbsplan: På partsmødet mellem RLTN og PLO den 27. juni 2019 besluttedes, at udvikling og implementering af en forløbsplan til lænderygsmerter. I stedet bliver næste forløbsplan målrettet iskæmisk hjertesygdom. Den lægefaglige arbejdsgruppe, der skal definere det lægefaglige indhold til formularerne til lægesystemerne og til patientens side, er gået i gang med arbejdet, som forventes afsluttet december Samarbejdsaftaler: At stoppe implementeringen af forløbsplanen for lænderygsmerter får den konsekvens, at der overføres penge til næste års implementering i lægesystemerne. Tidsplan for udvikling og implementering af hjerteplanen: Aug. dec. 2019: Lægefaglig definition af hjerteforløbsplanen Dec marts 2020: Udvikling af den tekniske implementeringspakke til lægesystemerne (KiAP og PLSP) Feb. marts 2020: Udvikling af testprotokol og testcases Marts juni 2020: Teknisk implementering i lægesystemerne Aug. sept. 2020: Test og godkendelse af lægesystemerne Aug. okt. 2020: Release, udbredelse og evaluering Support: 1. level support varetages af lægesystemet, 2. level varetages af KiAP. Ændringsforslag/fejl/udvikling: Føres i en backlog af MedCom. Faglige emner adresseres til den kliniske brugergruppe, der beslutter, hvad der skal gøres. Tekniske emner adresseres til teknikgruppen, der udarbejder løsningsforslag og står for den tekniske udvikling, implementering og release. Analyse af datakvaliteten: Der er igangsat et arbejde, der har til formål at analysere kvaliteten af de data, der anvendes til forløbsplanerne for KOL og diabetes, for at sikre at datagrundlaget for forløbsplanerne er i orden. Nu indberettes til RKKP-KOL via forløbsplansmotoren, så det er vigtigt at sikre, at data er tilgængelige i det rette format. Det er planen at analysere data fra nogle konkrete lægeklinikker, der repræsenterer de forskellige lægesystemer. Analysen skal munde ud i en række anbefalinger til fx øget validering af inddateringen i de enkelte lægesystemer, forslag til forbedring af FNUX, anbefalinger til bedre datadisciplin mv. 4

5 6. Status på analyse af dataleverance fra almen praksis/speciallægepraksis til Sundhedsjournalen. Virgilerne er facilitatorer for arbejdsgruppe, og der har været holdt 1. møde den Hen over sommeren har Virgilerne været i dialog med parterne og der holdes 2. møde i gruppen den Herefter vil resultatet af gruppens arbejde blive præsenteret for Sundhedsjournalprojektstyregruppen den 8. oktober, og den videre færd blive besluttet. 7. Arkitektursamarbejde mellem PLSP og NSP Foranlediget af både aftalen om at (gen-)levere data fra almen praksis til sundhedsjournalen/sundhed.dk, i OK18, og ønsket/kravet om at udstille aftaler fra almen praksis i Det samlede patientoverblik, har PLO initieret en dialog mellem PLSP A/S og Sundhedsdatastyrelsen med det sigte at få koblet PLSP-platformen sammen med den nationale serviceplatform (NSP). Den tekniske sammenkobling kan ske på flere måder og PLO håber, at der allerede i efteråret 2019 kan igangsættes et reelt teknisk arbejde med at forbinde de to platforme, så data fra lægernes LPS-systemer via først PLSP dernæst NSP kan deles til sundhedsjournalen og/eller et andet fagsystem. 8. MitID PLO har den skrevet rundt til alle øvrige ydergrupper i praksissektoren for at orientere om, at praksissektoren fra 2021 ikke længere vil kunne anvende NemID og i stedet skal til at anvende det kommende MitID. Som ansvarlig for praksissektoren har PLO naturligvis også orienteret Danske Regioner. Der er i dag ikke tænkt en konkret model for, hvordan sundhedspersoner i praksissektoren skal anvende MitID som digital identifikation og signatur i deres virke samt hvilken betydning dette har for ændringer af de systemer, der anvendes i praksissektoren. Hvis der ikke tages stilling til dette og sikres at LPS erne er forberedt på denne omstilling, forventer PLO at det vil betyde, at en omlægning fra NemID til MitID i praksissektoren kan blive både meget dyr og tidskrævende. I yderste konsekvens vil man risikere ikke at kunne logge på de it-systemer, som i dag baseres på login med medarbejdersignatur. PLO er i dialog med både MedCom og PL-forum om dette og der er enighed om løsningen en slags fælles AD-løsning som evt. kunne bo hos Sundhedsdatastyrelsen. Før en sådan løsning kan realiseres, skal det prioriteres og besluttes blandt de relevante parter. 5