Kvalitet værsgo og spis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet værsgo og spis"

Transkript

1 Kvalitetshåndbogen Kvalitet værsgo og spis Engang var kvalitet noget man sjældent talte om. Den skulle bare være i orden og det blev den vel, hvis alle gjorde deres bedste. Sådan er det ikke længere. I de kommende år indføres der kvalitetsnormer i det danske sundhedsvæsen, og de kommer også til at gælde de offentlige køkkener. Kvaliteten skal beskrives, dokumenteres og kontrolleres. Og køkkenerne skal akkrediteres - det vil sige godkendes. Akkrediteringen af det danske sundhedsvæsen starter på sygehusene i løbet af Sygehuskøkkenerne står i første række. Senere kobles også ældreplejen og den øvrige del af sundhedssektoren på. Kvalitetshåndbogen er en hjælp til køkkenerne i arbejdet med at dokumentere og udvikle køkkenets ydelser og blive akkrediteret efter 'Den Danske Kvalitetsmodel'. Sagt om kvalitetshåndbogen: Mange veje at gå Der er mange veje at gå, når man arbejder med kvalitetsudvikling og akkreditering. Derfor er man nødt til at lægge en linje og følge den. Det har Kost & Ernæringsforbundet gjort i Kvalitetshåndbogen, og det er en stor hjælp at få, siger cheføkonoma Jytte Egetoft, Det Sønderjyske Køkken. Køkkenet blev akkrediteret i Kvalitetshåndbogen gør det nemmere Tænk hvis der var nogen, som havde gjort alle de overvejelser og beskrevet dem som i Kvalitetshåndbogen her, inden vi gik i gang med vores akkrediteringsproces. Det ville have gjort mange ting meget nemmere for os, siger køkkenchef Anne-Lis Olsen, Centralkøkkenet på Rigshospitalet, der blev akkrediteret i 2002 og igen i Sygehuskøkkenerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Det Sønderjyske Køkken er de eneste køkkener i Danmark, som er akkrediterede. Overblik over dokumentation Undervejs i arbejdet med at udvikle selvevalueringsdelen i Kvalitetshåndbogen har vi mange gange sagt til os selv: Det der har vi da styr på, men hvor er det nu lige, vi har beskrevet det, og gad vide om medarbejderne nu også ved det, vi tror de ved? Det har været lærerigt 1 of /11/06 22:29

2 systematisk at undersøge, hvilken dokumentation vi har, hvor den er, og hvad vi mangler det giver et godt overblik og et fingerpeg om, hvor vi skal prioritere vores indsats i forbindelse med akkreditering, siger Cheføkonoma Ole Hoffmann og kvalitetsmedarbejder Karen Frølund Poulsen, Centralkøkkenet Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. Centralkøkkenet har sammen med de øvrige sygehuskøkkener i Århus Amt bidraget til at udvikle Kvalitetshåndbogen. 2 of /11/06 22:29

3 Kapitel 1 Indledning Kvaliteten af køkkenernes mad og service i både privat og offentligt regi skal dokumenteres og i mange tilfælde også udvikles, så brugerne får dækket deres ernæringsmæssige behov og sikres gode oplevelser. I de kommende år sættes der ekstra turbo på denne udvikling, i kraft af Den Danske Kvalitetsmodel (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet: Den Danske Kvalitetsmodel Med den indføres fælles, nationale kvalitetsnormer i hele det danske sundhedsvæsen og dermed også i alle private og offentlige køkkener, der leverer mad til brugere af offentlige institutioner. Kost & Ernæringsforbundet vil med Kvalitetshåndbogen her støtte køkkenernes arbejde med systematisk at dokumentere og udvikle køkkenets ydelser, så jeres indsats for at leve op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel lettes. Støtte til overblik og udvikling Mange af de aktiviteter og den dokumentation, som køkkenerne skal have for at leve op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel, har køkkenerne allerede. Kvalitetshåndbogen er derfor tænkt som en hjælp til at få overblik over, hvad køkkenet eventuelt mangler. For dem, som endnu ikke kender så meget til kvalitetsudvikling, Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering, forklares disse begreber i Kvalitetshåndbogen i Kapitel 2, og der gives ideer til, hvordan køkkenerne kan komme i gang med kvalitetsarbejdet. Gennem systematisk kvalitetsudvikling kan både mad, service og køkkenets arbejdsgange forbedres. Det skal gerne afspejle sig i en større tilfredshed blandt patienter, brugere, medarbejdere og køkkenernes samarbejdspartnere. Samtidig kan det faglige niveau blandt medarbejderne øges, når alle inddrages i kvalitetsarbejdet. I forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel er der i første omgang udvalgt 37 temaer for akkreditering - her i blandt temaet»ernæring«. Det får selvsagt betydning for køkkenerne. De øvrige temaer vil derudover på forskellig vis få betydning for køkkenernes organisering og dokumentation af ydelserne, når det gælder ledelse, mad, hygiejne samt formidling til plejepersonale, patienter og brugere. Kost & Ernæringsforbundet opfordrer alle til snarest at gå i gang med kvalitetsarbejdet efter standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, så I planlægger udviklingsarbejdet i god tid. Vi håber, at Kvalitetshåndbogen vil være til både inspiration og støtte på vejen. Med venlig hilsen Kost & Ernæringsforbundet, forår of /11/06 22:29

4 Kapitel 2 Ordforklaring Ordforklaringen indeholder definitioner og forklaringer på centrale begreber i Kvalitetshåndbogen: Kvalitetsudvikling Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering Standarder Indikatorer Selvevaluering 4 of /11/06 22:29

5 Kapitel 2/1 Kvalitetsudvikling Formålet med kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen er, at brugere og patienter skal opleve en forbedring af kvaliteten. Dette formål skal opfyldes ved at: Fremme løbende kliniske, faglige og organisatoriske forbedringer af alle patient- og brugerforløb At bidrage til, at kvaliteten gøres synlig. Det har også betydning for køkkenerne på offentlige institutioner, fordi der indføres en fælles dansk model til kvalitetsudvikling (Den Danske Kvalitetsmodel), som også omfatter mad og service fra køkkenerne. I Den Danske Kvalitetsmodel stilles krav til den måde, institutionerne og køkkenerne organiserer kvalitetsarbejdet, samt en række andre forhold, for eksempel risikostyring, hygiejne med videre. Fra jeres arbejde med hygiejne i form af egenkontrolprogrammer mv. har I allerede masser af erfaring med systematisk kvalitetsudvikling. Hvad er kvalitetsudvikling Kvalitetsudvikling er et begreb, man hører brugt i mange sammenhænge. I Den Danske Kvalitetsmodel og i denne Kvalitetshåndbog bruges begrebet om: De samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden. Det handler med andre ord om, at I skal sørge for, at I arbejder systematisk med at sikre den rigtige kvalitet af mad og ydelser, og at I kan dokumentere, at kvaliteten er i orden. I de samlede aktiviteter indgår: kvalitetsstyring (gør vi de rigtige ting?), udarbejdelse af kvalitetsmål (hvad er det rigtige at gøre?) samt kvalitetssikring (gør vi de rigtige ting rigtigt?). Der findes mange systemer til kvalitetsudvikling, der stort set alle bygger på samme systematik, men som bruger forskellige begreber. I denne Kvalitetshåndbog bruges begreberne fra Den Danske Kvalitetsmodel og kvalitetstankegangen/systematikken, som er beskrevet i Kvalitetsmodellen. 5 of /11/06 22:29

6 Kapitel 2/1/1 Model til kvalitetsudvikling Figur 1: Model til kvalitetsudvikling Kvalitetsudvikling er en løbende og cirkulær proces. Læs mere om, hvordan kvalitetsmodellen bruges i køkkenets arbejde. 6 of /11/06 22:29

7 Kapitel 2/2 Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel er et fælles, dansk system, der har til formål at understøtte, at der sker en løbende kvalitetsudvikling i hele det danske sundhedsvæsen. Kvalitetsmodellen omfatter principielt alle patientforløb i sundhedsvæsenet og dermed også offentlige og private køkkener, der leverer mad til det danske sundhedsvæsen. Den Danske Kvalitetsmodel kan læses i sin helhed på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet: Den Danske Kvalitetsmodel Beskrivelsen af Den Danske Kvalitetsmodel består af en gennemgang af kvalitetsmodellens opbygning og indhold herunder beskrivelser af funktioner, metoder og fokusområder. Der bliver endvidere udarbejdet en række kvalitetsmål og målepunkter (standarder og indikatorer), som institutionerne skal arbejde efter, og modelbeskrivelsen indeholder endvidere en række eksempler på standarder. Sygehusene starter Kvalitetsmodellen skal udvikles over en årrække. Første version omfatter alle offentlige sygehuse og deres samarbejde med andre institutioner og sektorer. Det er tanken, at Den Danske Kvalitetsmodel med tiden udvides til også at gælde for alle typer af sundhedsrelaterede ydelser, for eksempel ældrepleje samt private sundhedsinstitutioner som eksempelvis praktiserende læger. Hvordan arbejdet med modellen og etablering af sekretariatet skrider frem kan følges på hjemmesiden for sekretariatet for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Ni kommuner er med I første omgang er ni kommuner omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel, blandt andet for at udvikle standarder, til akkreditering af kommunale institutioner. Det er: Esbjerg, Greve, Græsted Gilleleje, Horsens, København, Odense, Aabenraa, Aalborg og Århus kommuner. Selvstændig institution Kvalitetsmodellen er baseret på økonomiaftalerne for 2002 og 2003 mellem regeringen og Amtsrådsforeningen. Som følge af økonomiaftalerne blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen med medicinaldirektøren som formand. Senest er det med økonomiaftalen for 2005 aftalt, at kvalitetsmodellen etableres som selvstændig institution i et fælles ejerskab. En konkret samarbejdsaftale om kvalitetsmodellens organisation trådte i kraft 1. december of /11/06 22:29

8 Sekretariat i Århus Sekretariatet for Den Danske Kvalitetsmodel er placeret i Århus og har fået navnet: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Carsten Hundborg, der kommer fra en stilling som amtssundhedsdirektør i Sønderjyllands Amt, er ansat som direktør. 8 of /11/06 22:29

9 Kapitel 2/2/1 Den Danske Kvalitetsmodel Figur 2: Den Danske Kvalitetsmodel Kvalitetsmodellens indhold og værktøjer grupperes i tre grundelementer: Fælles evalueringsgrundlag (Standarder med tilhørende Indikatorer) Fælles evalueringsmetoder (Selvevaluering og ekstern evaluering) Samlet rapportering (tilbagemelding, Akkreditering og offentliggørelse) 9 of /11/06 22:29

10 Kapitel 2/3 Akkreditering Akkreditering defineres i Den Danske Kvalitetsmodel som: en procedure, hvor et anerkendt organ/institution vurderer, om en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller institutioner er kompetente til at udføre deres opgave. For at institutionen herunder køkkenet kan blive akkrediteret kræves altså, at institutionen og køkkenet kan dokumentere, at I lever op til en række standarder, som er beskrevet eller vil blive beskrevet i Den Danske Kvalitetsmodel. For at opnå akkreditering er det ikke tilstrækkeligt, at der er udarbejdet politikker, retningslinjer med videre. Køkkenet skal også på væsentlige områder kunne dokumentere, at mål og retningslinjer er implementeret i køkkenet på samme måde som I sikrer, at hygiejnebekendtgørelsen efterleves gennem køkkenets egenkontrolprogram. I Den Danske Kvalitetsmodel er alle standarderne nationalt gældende. Det betyder altså, at de skal efterleves af alle institutioner, der leverer ydelser til det danske sundhedsvæsen. Disse institutioner bliver kontrolleret herfor og akkrediterede, hvis standarderne er opfyldt i tilstrækkelig grad. Institutioner i og leverandører til det danske sundhedsvæsen og dermed køkkenerne er endvidere underlagt diverse politikker mv. på de enkelte institutioner samt diverse love og bekendtgørelser. I arbejdet med akkreditering er det vigtigt at være opmærksom på, at det altid er de strengeste krav, som gælder uanset om disse er beskrevet i de nationale standarder, i en af regionens, kommunens eller institutionens politikker eller i lovgivningen. Status for akkreditering Den status for akkreditering, som institutionerne og dermed køkkenerne tildeles efter akkrediteringsbesøgene, er: akkrediteret akkrediteret med anbefalinger akkrediteret med opfølgning Andre betegnelser for akkreditering Andre betegnelser, der er»i familie«med begrebet akkreditering, kan være anerkendelse, godkendelse eller certificering. Læs mere om akkreditering i beskrivelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet: Den Danske Kvalitetsmodel Eller på hjemmesiden for sekretariatet for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 10 of /11/06 22:29

11 Kapitel 2/3/1 Plan for akkreditering af det danske sundhedsvæsen Indtil videre er den officielle plan, at akkrediteringen af de danske sygehuse skal begynde i 2008, hvorefter processen skal sprede sig til også at omfatte plejen af ældre og resten af sundhedssektoren. For køkkenerne på sygehusene og senere ældreinstitutioner, praktiserende læger mv. betyder det, at de skal leve op til en række nationalt gældende krav, som de bliver vurderet og godkendt på baggrund af. Denne akkreditering bliver foretaget af en uafhængig institution i Danmark ved Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet i Århus. Hvordan arbejdet med modellen skrider frem kan ses på hjemmesiden for sekretariatet for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 11 of /11/06 22:29

12 Kapitel 2/3/2 Akkrediterede institutioner i Danmark I Danmark er det indtil videre kun sygehusene i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Sygehusene, ældreinstitutionerne samt enkelte praktiserende læger i Sønderjyllands Amt, der er akkrediterede. I Sønderjylland har samarbejdspartneren været den engelske akkrediteringsorganisation Health Quality Service (HQS) og i H:S den amerikanske organisation Joint Commission International Accreditation (JCIA) Erfaringerne fra Hovedstadens Sygehusfællesskab og Sønderjyllands Amt viser, at arbejdet for at opnå akkreditering er omfattende for såvel køkkenerne, som for institutionerne som helhed, men også udviklende og lærerigt. 12 of /11/06 22:29

13 Kapitel 2/4 Standarder En standard defineres i Den Danske Kvalitetsmodel som: et sæt af foruddefinerede krav, der vedrører sundhedsydelser og aktiviteter. Der skelnes mellem generelle forløbsstandarder sygdomsspecifikke forløbsstandarder organisatoriske standarder Standarderne udgør sammen med indikatorer og vurderinger det fælles grundlag for evaluering og forbedring af kvaliteten. Læs mere om standardernes opbygning i kvalitetshåndbogen og i beskrivelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet: Den Danske Kvalitetsmodel Andre definitioner på en standard Andre definitioner på en standard kan være kriterium (blev tidligere brugt af Sundhedsstyrelsen). I det system, som bruges af den engelske akkrediteringsorganisation Health Quality Service (HQS), og som benyttes i Sønderjyllands Amt, indeholder en standard flere kriterier som i Den Danske Kvalitetsmodel kaldes indikatorer (målepunkter). Se standard 30, der indeholder 48 målepunkter for køkkenfunktionen i Sønderjyllands Amt Sønderjyllands Amt: Standarder for køkkenet 30.doc 13 of /11/06 22:29

14 Kapitel 2/4/1 Standardernes opbygning i Den Danske Kvalitetsmodel I Den Danske Kvalitetsmodel bygges standarderne op efter en fælles skabelon, som er gennemgående for alle standarderne. Skabelonen består af følgende indhold: 1 Standardens titel og nummer (hvor titel, nummer, bogstag for hovedkategori "G", "S" eller "O" beskrives 2 Kategori (Her angives hvilke hovedområde standarden fokuserer på, G,S eller O) 3 Tema (Titlen på tema hvorunder standarden er udviklet fx Ernæring, Hygiejne, Kvalitetsstyring mv.) 4 Temaeskrivelse (her agives præciserende beskrivelse) 5 Standard (Standardens fulde ordlyd.) 6 Standardens formål 7 Målgruppe (hvilke personalegrupper standarden er gældende for og patientgrupper den retter sig imod) 8 Anvendelsesområde (på hvilket niveau standarden skal implemteres fx alle sengeafdelinger, alle køkkener) 9 Opfyldelse af standarden (er en overskrift for følgende fire trin, der beskriver vurderingsgrundlaget fx indikatorer) 10 Trin 1: Retningslinjer (Retningslinjer og deres metode/indhold samt relation til lovgivning, politikker mv.) 11 Trin 2: Implentering og anvendelse af retningslinjer (hvordan der foreligger dokumentation for standarden fx formulering af indikatorer) 12 Trin 3: Kvalitetsovervågning (Hvordan institutionen indsamler data) 13 Trin 4: Kvalitetsforbedring (Hvordan institutionen arbejder med forbedringer fx møder, referater, handlingsplaner, projekter samt opfølgning) 14 Akkrediteringsniveau (Angivelse af hvilke trin, der skal være opfyldt for akkreditering) 15 Referencer (referencer til standarden der relaterer sig til danske lovgivning, bekendtgørelser, anbefalinger mv.) 14 of /11/06 22:29

15 Kapitel 2/5 Indikatorer En indikator defineres som: en målbar variabel som bruges til at overvåge og evaluere kvaliteten. Indikatoren er dermed den måling, man bruger til at se, om standarden er opfyldt og som man bruger til at sammenligne sig med andre. Der kan være flere indikatorer til én standard. I de nationale standarder vil der typisk være 3-4 indikatorer pr. standard. Hvis standarden for eksempel er: at alle patienter på sygehuskost i gennemsnit skal indtage kj pr. døgn i indlæggelsesperioden. Kan indikatorerne eksempelvis være: Målinger af, hvor mange patienter, der fx har fået kj. Det kan måles på to forskellige måder: På processen: Den mad der tilbydes/serveres eller På resultatet: Den mad der spises denne metode er naturligvis den mest tidskrævende, men også den metode, der giver det korrekte billede af, hvad patienterne/brugerne reelt spiser. Valg af indikatorer Indikatorerne skal vælges og måles med stor omhu, da de udtrykker, hvad der er de vigtigste områder at have styr på. Indikatorerne i Den Danske Kvalitetsmodel vælges ud fra forskningsresultater samt lovgivning, regler, politikker med videre. Indikatorer i køkkenet kan også vælges ud fra systematisk undersøgelse/granskning af, hvor køkkenet kan have glæde af at gennemføre forbedringer. Det kan for eksempel være tilfredshedsundersøgelser, fejl i rekvisition og/eller levering og lignende. Typisk vil man prioritere at arbejde med indikatorer, der sikrer, at patienterne får det, de skal have at spise og drikke, eller områder, som har betydning for patienternes og personalets sikkerhed. Der kan også vælges indikatorer for områder, som er meget ressourcekrævende for køkkenet. Læs mere om det praktiske arbejde med kvalitetsudvikling i køkkenet i afsnittet Kvalitetsudvikling i praksis. Læs mere om indikatorer i beskrivelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet: Den Danske Kvalitetsmodel 15 of /11/06 22:29

16 Kapitel 2/5/1 Lokale indikatorer Indikatorer kan være tilvalgt lokalt. Det sker, hvor det ikke er muligt eller relevant at bruge fælles nationale indikatorer fx i psykiatrien. Indikatorerne kan også være lokale i den forstand, at de er formuleret af institutionen eller køkkenet som led i at dokumentere at de nationale og standarder og indikatorer (der kan være formuleret meget overordnet) overholdes. Det kan for eksempel være, at køkkenet formulerer en indikator der hedder: Det kan dokumenteres, at alle retter/opskrifter er næringsberegnede og lever op til anbefalingerne herfor. Andre betegnelser for en indikator Andre betegnelser for en indikator kan være»måleligt element«. Denne betegnelse bruges for eksempel i den amerikanske akkrediteringsorganisation: Joint Commission International Accreditation (JCIA) som benyttes af Hovedstadens Sygehusfællesskab. 16 of /11/06 22:29

17 Kapitel 2/6 Selvevaluering og Intern audit I Den Danske Kvalitetsmodel defineres selvevaluering som: systematiske vurderinger af en institutions aktiviteter og resultater foretaget af institutionen selv. I Kvalitetshåndbogen bruges begreberne: Selvevaluering om de evalueringer køkkenet/institutionen selv foretager ved hjælp af egne medarbejdere. Intern Audit er den selvevaluering køkkenet kan foretage ved at invitere medarbejdere fra andre afdelinger på ens egen institution eller fra andre køkkener til at komme og foretage en evaluering. Her vil man typisk både gennemgå køkkenets dokumenter og tale med udvalgte medarbejdere på samme måde som det sker ved akkrediteringsbesøgene, der også kaldes en ekstern vurdering eller en ekstern audit. Læs her om Metoder til selvevaluering og audit. Læs mere om selvevaluering i beskrivelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet: Den Danske Kvalitetsmodel 17 of /11/06 22:29

18 Kapitel 2/6/1 Selvevaluering Selvevalueringen foretages på grundlag af køkkenets kvalitetsmål: Standarder og Indikatorer og skal afdække tilfredsstillende og ikke-tilfredsstillende forhold. Ved selvevalueringen undersøges: om køkkenet kan dokumentere at I lever op til kravene i standarderne eksempelvis ved en organisationsplan, vejledninger eller referater fra møder og på hvilket niveau køkkenet lever op til kravene i standarderne eksempelvis ved målinger af pakke- eller udpositioneringsfejl mv. 18 of /11/06 22:29

19 Kapitel 2/6/2 Intern audit Ved den interne audit udvælger køkkenet en række indikatorer/målepunkter fra en eller flere standarder, som man gerne vil have auditorerne til at undersøge, om køkkenet efterlever i praksis. Indledningsvis gennemgår auditorerne den dokumentation, som køkkenerne har for, at indikatorerne efterleves. Det kan være politikker, retningslinje, vejledninger, arbejdsbeskrivelser mv. samt eksempler på mødereferater, der viser, hvordan køkkenet arbejder med tingene. Herefter vil man typisk spørge udvalgte medarbejdere, der har særligt ansvar for de aktuelle vejledninger med videre om, hvordan de arbejder med tingene i praksis. Det er for at få klarhed over, om der er sammenhæng mellem det, der står på papirerne og de aktiviteter, som sker i køkkenet. Auditorerne kan også vælge at spørge tilfældigt udvalgte medarbejdere i produktionen om, hvordan de arbejder med de områder, køkkenet har valgt at fokusere på i den interne audit. Her vil det vise sig, i hvilken grad medarbejderne eksempelvis kender en bestemt retningslinje/arbejdsbeskrivelse eller andet. Efter den interne audit evaluerer man, så køkkenets ved, om selvevalueringen har været tilfredsstillende og på hvilke områder, der kan iværksættes forbedringer. Herefter udarbejder køkkenet en handlingsplan for forbedringerne. Under den interne audit er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke løser problemer, men kun undersøger, hvordan forholdene er om man gør det, man siger, man gør! 19 of /11/06 22:29

20 Kapitel 2/6/3 Metoder til selvevaluering og audit Her ses forskellige metoder og redskaber til selvevaluering og audit: Dokumentanalyse Her gennemser man køkkenets dokumenter ud fra kvalitetskravene/indikatorerne for at undersøge, om dokumenterne findes, og om de indeholder dét, man har besluttet, de skal. Det kan for eksempel være politikker, retningslinjer eller vejledninger i for eksempel køkkenets kosthåndbog. Når man gennemfører selvevaluering og forbereder intern og/eller ekstern audit (akkrediteringsbesøgene), er det en fordel, at man også vedlægger eksempler på referater og lignende, der dokumenterer, at man i praksis gør det, man skriver i sine dokumenter at retningslinjer med videre er implementerede i køkkenets arbejde. Derved bliver det lettere for både køkkenet selv og dem, der skal foretage den interne audit eller akkrediteringen, at overskue dokumenterne og den praksis, der er i køkkenet. Se eksempler på hvordan denne selvevaluering kan foretages vedrørende standarden Kvalitetsorganisation og Køkkenets kosttilbud og information herom. Dialog/interviews Her spørger man eksempelvis patienter/brugere, ledere og medarbejdere, hvad de oplever og gør i forskellige situationer. For eksempel, hvordan en medarbejder udportionerer kartoffelmos (for at høre, hvad medarbejderen gør for at sikre, at der udportioneres en korrekt mængde), hvad medarbejderen gør, hvis der mangler noget, eller hvordan ledelsen inddrager medarbejderne i kvalitetsudvikling. Se eksempler på spørgsmål og fokuspunkter for dokumentanalyse, som kan bruges ved intern audit, eller som kan blive stillet i køkkenet ved et akkrediteringsbesøg vedr. standarderne Kvalitetsorganisation og Køkkenets kosttilbud og information herom. Disse spørgsmål er udarbejdet af køkkenerne i Århus Amt i forbindelse med udvikling af kvalitetshåndbogen. Spørgsmålene tager udgangspunkt i listen over indikatorer i standarderne Kvalitetsorganisation og Køkkenets kosttilbud og information herom. Undersøgelser Det kan for eksempel være en gennemgang af kvaliteten, eksempelvis pakke- eller udportioneringsfejl eller køkkenets opfølgning på patienttilfredshedsundersøgelser mv. Formålet er at klarlægge, hvordan køkkenets niveau er på et givent område. Observationer Her undersøger man eksempelvis, om medarbejderne afvejer den mad, som udportioneres, om de bruger hat, bærer ringe, om køleskabene har den rette temperatur osv. Andre definitioner på selvevaluering og intern audit 20 of /11/06 22:29

21 Andre definitioner på: Selvevaluering kan være intern audit Intern vurdering kan være intern audit eller intern vurdering Ekstern vurdering ekstern audit eller ekstern vurdering Begreberne selvevaluering, evaluering, vurdering og audit bruges ofte i flæng. Eksempler på spørgsmål til in- og ekstern audit: (Se kapitel 2/6/3/1, Kvalitetsorganisation) (Se kapitel 2/6/3/2, Køkkenets kosttilbud og information herom) 21 of /11/06 22:29

22 Kapitel 2/6/3/1 Eksempler på spørgsmål til in- og ekstern audit: Kvalitetsorganisation Udgangspunktet for at foretage selvevaluering/intern audit er målepunkterne for køkkenets kvalitetsniveau: Indikatorlisten. Læs, hvordan listen er udarbejdet i afsnittet Få overblik over arbejdet med standarden Kvalitetsorganisation. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i Centralkøkkenet på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. Liste over indikatorer nr vedr. standarden Kvalitetsorganisation Metode: Dokumentanalyse eller Interviews Bemærkninger: Ros og mangler Forslag til opfølgning Herunder ansvarlig samt deadline 1. Køkkenet har beskrevet, hvordan kvalitetsarbejdet er organiseret. Opgaver og ansvar i de enkelte strukturer i kvalitetsorganisationen (ledelses- og stabsfunktioner, koordinerings- og arbejdsgrupper mv.) er beskrevet. Dokumentanalyse: Indeholder køkkenets kvalitetsorganisation en beskrivelse af opgaver vedrørende kvalitetsudvikling - Hvem er ansvarlig for hvad? Interviews blandt medarbejdere Hvis du har forslag til at ændre en opskrift, hvad gør du? Hvis du har forslag til at ændre en arbejdsgang i køkkenet, hvad gør du? 2. Køkkenet har udarbejdet en kvalitetspolitik/strategi Dokumentanalyse: Findes dokumenterne? 3. Der er sikret sammenhæng mellem i sygehusets kvalitetspolitik/strategi og køkkenets strategi Dokumentanalyse: Er der taget højde for alle relevante punkter i køkkenets interne kvalitetspolitik/strategi i forhold til Århus Amts kvalitetspolitik? 4. Handlingsplan med indsatsområder for kvalitetsarbejdet er beskrevet (hvornår hvad skal udføres) Dokumentanalyse: Findes dokumenterne? 5. Det er beskrevet, hvordan køkkenet vil arbejde med indsatsområderne for kvalitetsudvikling (indhold og metoder) Dokumentanalyse: Findes dokumenterne? 6. Der er udarbejdet plan over, hvornår der skal gennemføres hvilke målinger for eksempel medarbejdertilfredsheds- Dokumentanalyse: Findes der undersøgelser og eksempler på opfølgning? Interview blandt lederne 22 of /11/06 22:29

23 og brugerundersøgelser og/eller selvevaluering/audit af de enkelte indsatsområder. 6.1 Der er lavet aftaler for, hvornår og hvordan resultaterne bearbejdes 7. Det er beskrevet, hvordan medarbejderne skal undervises, så de får kompetence til at forstå og arbejde med kvalitets-udvikling herunder, hvad akkreditering og selvevaluering er. 8. Det er beskrevet, hvordan det sikres, at køkkenet arbejder efter den seneste nye viden, anbefalinger, regler mv., fx gennem samarbejde med andre køkkener, leverandører, branche-organisationer, myndigheder mv. (med henblik på inspiration, læring, koordination og harmonisering af retningslinier) 9. Det er beskrevet, hvordan køkkenets kvalitetsarbejde formidles for eksempel i køkkenets årsrapport eller årlige kontrakter/aftaler med køkkenets overordnede ledelse. 10. Alle dokumenter skal løbende undersøges for behov for revision, dog mindst én gang årligt. Hvis der ikke findes skriftligt materiale: Hvordan arbejder I med opfølgning på APV? Brugertilfredshedsundersøgelser osv.? Dokumentanalyse: Findes der planer for undervisning og materiale hertil? Interview blandt medarbejdere Hvad vil det sige at arbejde med kvalitetsudvikling? Har du modtaget undervisning i kvalitetsudvikling? Dokumentanalyse: Findes der beskrivelser heraf fx i stillings- og funktionsbeskrivelser? Findes der referater af møder herom? Dokumentanalyse: Findes dokumenterne? Dokumentanalyse: Er der datoer på dokumenterne? Findes et dokument, der beskriver praksis på området? 23 of /11/06 22:29

24 Kapitel 2/6/3/2 Eksempler på spørgsmål til in- og ekstern audit: Køkkenets kosttilbud og information herom Udgangspunktet for at foretage selvevaluering/intern audit er målepunkterne for køkkenets kvalitetsniveau: Indikatorlisten. Læs hvordan listen er udarbejdet i afsnittet Få overblik over arbejdet med standarden: Køkkenets kosttilbud og information herom. Spørgsmålene er tænkt som eksempler, og er derfor kun vejledende og ikke fyldestgørende. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i Centralkøkkenerne på Silkeborg og Randers Centralsygehuse samt på Århus Sygehus, afdelingerne på Nørrebrogade og Tage Hansens Gade. Liste over indikatorer nr vedr. standarden Køkkenets kosttilbud og information herom Metode: Dokumentanalyse eller Interviews Bemærkninger: Ros og mangler Forslag til opfølgning Herunder ansvarlig samt deadline 1. Det er beskrevet, hvilke patientgrupper køkkenet som standard skal lave mad til (indikationer), og dermed har udarbejdet kostformer og diæter til (som standardtilbud) 2. Køkkenet sikrer, at maden lever op til det ernæringsmæssige indhold, der gælder for de aktuelle kostformer og diæter, som er beskrevet i Den Nationale Kosthåndbog Dokumentanalyse: Findes dokumenterne? Dokumentanalyse: Findes der opskrifter på samtlige retter? Findes der næringsberegninger på samtlige måltider for normal- og sygehuskost? Findes der procedurer, som har til formål at sikre, at diætprincipperne overholdes? Interviews blandt medarbejdere Hvordan sikrer du, at portionsstørrelserne stemmer overens med den portionsstørrelse, der er angivet på etiketten? Hvordan sikrer du dig, at der er det antal liter mad i gryden, der skal være? Hvad gør du, hvis en opskrift ikke stemmer hvad angår mængder? 24 of /11/06 22:29

begrebet akkreditering

begrebet akkreditering En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.

Læs mere

Undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen

Undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen Undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen Nr. 43 150 Den danske kvalitetsmodel i institutionskøkkener Udviklet af Henrik Dyrby Mogensen & Maj-Britt Duus Uddannelsescentret i Roskilde, Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne

Læs mere

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Information Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Kvalitet Døgnet Rundt Akkreditering20.indd 1 30/11/07 11:47:38 Akkreditering20.indd 2 30/11/07 11:47:38 Akkreditering et kvalitetsstempel

Læs mere

Godkendt: 16/

Godkendt: 16/ Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan? Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt - hvorfor - hvornår - hvordan? Oktober 2002 Indledning. Dette notat er

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Audit som metode til kvalitetsudvikling

Audit som metode til kvalitetsudvikling udit som metode til kvalitetsudvikling 1 Formål med oplægget: 1. Introducere elementerne i et kvalitetsstyringssystem og deres relationer til KM. 2. Krav til kvalitetsstyringssystemet i KM - og audits

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Af Carsten Engel, Birgitte Randrup Krog, Hanne Østerby, Marianne Eberhardt, Lone Flarup og

Læs mere

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Screening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune

Screening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune Screening af systemdokumentationen 11/8 2009 Skanderborg Kommune Auditteam: Ledende auditor Kim Hammersholt Hansen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring... Årsrapport 2015 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM? DDKM er et kvalitetsudviklingssystem.

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende

Læs mere

Greve Kommune. Plejecenterrådsmøde. Referat. Den 6 maj kl Strandcentret

Greve Kommune. Plejecenterrådsmøde. Referat. Den 6 maj kl Strandcentret Greve Kommune Plejecenterrådsmøde Den 6 maj 2015 kl. 14.30-16.00 Side 1 Tilstede: Beboere: Bent Lundbak, Jesper Poulsen, Pårørende: Formand, Ase Bech Pedersen, Erik Mortensen, Torben Andersen, Tommy Nielsen,

Læs mere

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes

Læs mere

Kvalitet på tværs. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus

Kvalitet på tværs. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus Kvalitet på tværs Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus Kvalitet på tværs Kvalitetsudvikling En kulturændring på tværs af faggrupper Forløbsprogrammer Kvalitetsudvikling på tværs af sektorer,

Læs mere

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Akut afdelingen 18-08-2009 Første skridt Kommissorium og medlemmer Nøglepersoner Akkreditering E-dok Første skridt 1. Oprette Kvalitetsudvalg (styregruppe): formand i kvalitetsrådet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Region Midtjyllands høringssvar vedr. 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse

Region Midtjyllands høringssvar vedr. 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Olof Palmes Allé 13 8200

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Ledelsens evaluering 2009 Ledelsens evaluering nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for Natur- og miljøadministrationen

Ledelsens evaluering 2009 Ledelsens evaluering nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for Natur- og miljøadministrationen Ledelsens evaluering 2009 Ledelsens evaluering nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for Natur- og miljøadministrationen Indeholder Analyserapport nr. 2 Udarbejdet af: Hanne Bruun 07/2452 Ledelsens evaluering

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker Side 1 af 8 Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker 1. version af DDKM for apoteker 2. version af DDKM for apoteker 1.1.1 Virksomhedsgrundlag 1.1.2

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Godt på vej med Den Danske Kvalitetsmodel Alle vinder på god kvalitet

Godt på vej med Den Danske Kvalitetsmodel Alle vinder på god kvalitet Videnspredningsseminar 4. maj 2010 Godt på vej med Den Danske Kvalitetsmodel Alle vinder på god kvalitet Sygehus Nord Sygehusledelsen Administration Driftsafdeling Serviceafdeling Holbæk Kalundborg Roskilde

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

AKKREDITERING. Klinikpersonalets uddannelsesdag. Maj 2014 Middelfart og Køge

AKKREDITERING. Klinikpersonalets uddannelsesdag. Maj 2014 Middelfart og Køge AKKREDITERING Klinikpersonalets uddannelsesdag Maj 2014 Middelfart og Køge ERFARINGER FRA LÆGEHUSET I BORUP, PILOTTEST FORÅRET 2012 YouTube DDKM i almen praksis (5 min) Lene Unnerup AKKREDITERING OG RØDDING

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK Statement No: Indicator No: Exellence in Social Services A : 1,2,3 B: 6 F : 2,7 G: 7 H: 5 Udarbejdet: 21/06/ 11 Revideret: 20/08/ 15 Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 Erstatter: 21/06/ 11 8,20,21,24,28 Assurance

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere