Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel"

Transkript

1 Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Af Carsten Engel, Birgitte Randrup Krog, Hanne Østerby, Marianne Eberhardt, Lone Flarup og Jan Mainz Bestyrelse Den Danske Kvalitets- Model (DDKM) er en del af den nationale strategi for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. DDKM skal medvirke til at virkeliggøre målet i regeringsgrundlaget fra februar 2005 om et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen, hvor patienterne har krav på klar og forpligtende information, bl.a. for bedre at kunne bruge det frie valg. Det samme mål er ligeledes et tema i regeringens kvalitetsreform. Grundlaget for Kvalitetsmodellen, herunder en modelbeskrivelse (1), er udarbejdet i et samarbejde mellem Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen. Til varetagelse af drift og den fortsatte udvikling af Kvalitetsmodellen er der i juni 2005 etableret en selvstændig institution: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som har domicil i Århus. Sundhedsfaglig afdeling de generelle standarder Figur 1. Internatinal rådgiver HQS Figur 1 illustrerer den nuværende organisation i DDKM. Organisationen består overordnet af to elementer; bestyrelsen og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Bestyrelsen er det overordnede organ bestående af seks repræsentanter: To repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, en repræsentant fra Indenrigsog Sundhedsministeriet, tre repræsentanter for sygehusejerne (Danske Regioner) herudover en tilforordnet fra Kommunernes Landsforening samt en tilforordnet fra Dansk Handel og Service, hvorunder en del af de Direktør Akkrediteringsafdeling Administrationsog IT-afdeling de organisatoriske temaer Sekretariat private sygehuse har ladet sig organisere. Der er indgået en tre-årig samarbejdsaftale med den engelske akkrediteringsorganisation Health Quality Service (HQS) mhp. rådgivning af IKAS i relation til følgende områder: 1. Udvikling af standarder 2. Udvikling af IKAS som selvstændig akkrediteringsorganisation 3. Rekruttering og træning af surveyors 4. Akkrediteringsprocessen (forberedelse, gennemførelse, rapportering og akkreditering). HQS har ydet faglig rådgiv- de sygdomsspecifikke temaer

2 ning og støtte til de temagrupper, som har udviklet det faglige indhold af standarderne med tilhørende indikatorer (akkrediteringsgrundlaget) i DDKM. De 29 temagrupper er nedsat efter indstilling fra sygehusejerne og har sikret, at standarerne er udviklet med en bred geografisk repræsentation på tværs af professioner og ledelsesniveauer. Temagrupperne har afsluttet deres arbejde ved udgangen af november Efterfølgende pågår der i IKAS, i samarbejde med HQS, en redigeringsfase, hvor samtlige standarder og indikatorer fra alle temagrupperne gennemgås og tilrettes mhp. at sikre solid konsistens gennem hele standardmaterialet samt, at standarderne kan leve op til og blive godkendt i henhold til de internationale principper fra International Society for Quality in Health Care (ISQua) (2). Når hele det samlede sæt af standarder er gennemgået og tiltrådt af bestyrelsen, sendes standarderne i høring blandt en række af sundhedsvæsenets relevante aktører og samarbejdsparter. Efter afsluttet høringsfase iværksættes en ca. fire måneders pilottest. I pilottesten afprøves og vurderes standardsættet på udvalgte testhospitaler i relation til logistik vedr. overdragelse, distribution og implementering af standarderne samt vurdering af relevans og forståelse af selve standardindholdet. Standardmaterialet justeres i hensigtsmæssigt omfang på baggrund af hørings- og pilotfase og overdrages efterfølgende til regionerne til endelig implementering. Dette forventes at ske ca. 1. november Grundtankerne bag Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) bygger på nogle grundforudsætninger: Det er meningsfyldt at tale om kvalitet 1 som en målelig egenskab for sundhedsydelser. Kvaliteten af sundhedsydelser kan udvikles ved systematisk arbejde i overensstemmelse med tanker, som bl.a. bygger på Demings arbejde. En konkret udformning af disse tanker er»the Model for Improvement«2, som den præsenteres af Institute for Healthcare Improvement (IHI). Akkreditering 3 er en egnet ramme til at iværksætte, facilitetere, opfølge og evaluere kvalitetsudvikling. Endvidere er følgende forudsætninger indeholdt i udviklingen af DDKM: Omhandler patientforløb på tværs af sektorgrænser Er en dansk akkrediteringsmodel Udvikling af et dansk sæt af standarder med tilhørende indikatorer i relation til generelle patientforløb, sygdomsspecifikke patientforløb og organisatoriske aktiviteter Inddragelse af eksisterende nationale kvalitetsprojekter Selvevaluering Ekstern evaluering i samarbejde med en international akkrediteringsorganisation. Akkreditering er altså ikke blot et værktøj til måling og kontrol af kvalitet. Det er opfattelsen, at akkreditering efter DDKM er en egnet ramme til fremme af kvalitet i det danske sundhedsvæsen. Og akkreditering i denne model er ikke blot en kvalitetsvurdering ved eksterne surveyors hvert tredje år, men at opnåelse af akkreditering, baseret på både indikatormålinger, selvevaluering og ekstern vurdering sikrer, at organisationerne kender deres kvalitet og arbejder kontinuerligt og systematisk på at udvikle den. I en del standarder er der desuden indbygget krav om et bestemt kvalitetsniveau. Styr på kvaliteten Set fra borgernes synspunkt bliver akkreditering dermed en garanti for, at de akkrediterede organisationer har styr på kvaliteten. Samtidigt vil borgerne få adgang til detaljerede og tidstro kvantitative data med information om konkrete aspekter af kvaliteten inden for kvalitetsmodellens 37 temaer. Akkrediteringsstandarderne i DDKM giver inden for de 37 valgte temaer et udgangspunkt for kvalitetsudviklingsarbejdet i overensstemmelse med forbedringsmodellen, idet Standarderne indeholder et felt»standardens formål«, som beskriver, hvad det er man ønsker at opnå ved at implementere standarden. Standarderne indeholder et afsnit»opfyldelse af standarden«, som vejleder om, hvordan man ved akkrediteringsprocessen vil vurdere, om det fastsatte mål er opnået. Dette afsnit kan samtidigt bruges som en ramme for implementering af standarden. Afsnittet er bygget op i fire trin: Trin 1: Retningslinier. Krav til tilstedeværelse og indhold af retningslinier i relation til den pågældende standard Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinierne. dokumentation for implementering og anvendelse af retningslinier for den pågældende standard. Trin 3: Kvalitetsovervågning. dokumentation for monitorering (måling, overvågning og vurdering) af den pågældende standard.

3 Trin 4: Kvalitetsforbedring dokumentation for, at der iværksættes kvalitetsforbedrende initiativer ved behov i forhold til den pågældende standard. I relation til ovennævnte trin er der indenfor de enkelte standarder angivet indikatorer, der skal danne grundlag for belysning af standarden. Standarderne kan læses som en vejledning for de surveyore, der ved akkrediteringssurveyet skal afgøre, i hvilken grad organisationen lever op til standarderne, og dermed på hvilket niveau den kan akkrediteres. Standarderne er desuden bygget op, så de direkte kan bruges som udgangspunkt for et arbejde efter The Model for Improvement: Hvad det er, der skal opnås er beskrevet i standardernes formål Standarderne indeholder indikatorer, som bruges, når det løbende vurderes, om kvaliteten forandres i retning af det bedre (eller når målet er nået om et tilfredsstillende niveau fastholdes). Disse indikatorer opsamles på forskellig vis, eksempelvis data fra eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser, herunder NIP; data, der opsamles fra patientadministrative systemer; data, der opsamles ved journalaudit; data, der opsamles ved patienttilfredshedsundersøgelser; data, der vurderes ved»inspektion og interview«ved survey (såvel lokale som eksterne). Standardernes krav til retningslinier giver anvisninger på, hvilke konkrete tiltag, der skal implementeres, for at formålet med standarden kan opnås. Hvor det er relevant, henvises til nationale evidensbaserede referenceprogrammer Standarderne indeholder elementer, som bruges ved implementering efter kvalitetscirkelmodellen. Specielt kan ledelsen bruge anvisningerne under trin 2, når man skal vurdere, om retningslinierne følges (»Study«), og anvisningerne under trin 4, når indikatormålingerne skal vurderes og ideer til nye kvalitetsforbedringstiltag skal findes (»Act«). Status for arbejdet med DDKM DDKM består af tre grundelementer (1): Udarbejdelse af standarder, evaluering og rapportering. Udarbejdelsen af standarderne er som allerede omtalt ved at være tilendebragt, og det første sæt standarder kommer snart i høring og efterfølgende pilottest. Det har været et vigtigt træk ved DDKM, at standarderne er udarbejdet i et nært samarbejde med sundhedsprofessionelle, som dermed har været inddraget i definitionen af, hvad der er god kvalitet i relation til det givne temaområde. Det er også væsentligt, at DDKM ikke kun definerer organisatorisk kvalitet, men detaljeret beskriver kvalitetskravene til såvel det»gode patientforløb«som kvalitetskrav til behandlingen af en lang række konkrete sygdomme. De standarder med tilhørende indikatorer, der præsenteres i begyndelsen af 2007 og som i deres endelige version udsendes til organisationerne ca. 1. november 2007, er et første standardsæt. Der vil ske en løbende revidering, videreudvikling og udbygning af standardsættet, inden for de 37 kendte temaer og inden for nye temaer, der løbende vil blive inddraget i modellen. Evaluering og rapportering Evalueringen består dels af en selvevaluering, udført af organisationerne, dels af en efterfølgende ekstern evaluering. Det fremgår af ovenstående, at selvevaluering i DDKM langt fra blot består i, at organisationens samling af retningslinier gennemgås og sammenlignes med en checkliste. Dette kan i og for sig være et nødvendigt trin i selvevalueringen, men selvevalueringen er en kontinuerlig proces, hvor en række indikatorer løbende skal måles, og konsekvenser af fundene skal tages og følges op på. DDKM bygger således i høj grad på, at kvantitative data skal udnyttes som grundlag for en løbende kvalitetsudvikling. Dette gælder data vedrørende faglig kvalitet, som indsamles i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, og det gælder data vedrørende»den generiske kvalitet«, som indsamles fra en række forskellige datakilder. Mange af disse opsamles allerede, idet de er nødvendige for at vurdere, om lokale kvalitets- og servicemål er opfyldt (ex. fra de patientadministrative systemer). Nogle data skal opsamles kontinuerligt og for alle patienter. Andre skal opsamles ved tværsnitsundersøgelser med bestemte intervaller. Der vil her både være tale om spørgeskemaundersøgelser og om journalaudit ud fra stikprøver af patientjournaler. Endelig vil der være nogle indikatorer, som skal vurderes kvalitativt. Set fra et ledelsessynspunkt bør man lægge vægt på, at DD- KM og akkrediteringen indebærer at arbejdet i sundhedsvæsenet sker på grundlag af evidensbaserede retningslinier systematisk anvendelse af kvantitative data, som enten i forvejen er velkendte,

4 Carsten Engel. Speciallæge i anæstesiologi. Afdelingsleder for akkrediteringsafdelingen i IKAS siden november Tidligere klinisk kvalitetschef i Vejle Amt, cheflæge på Fredericia Sygehus og administrerende overlæge i Sønderborg. Marianne Eberhard. Kvalitetskonsulent i den sundhedsfaglige afdeling. Tidligere leder af kvalitetsafdeling på Aabenraa Sygehus. Har arbejdet med akkreditering af primært sygehuse igennem de sidste 6 år. Jan Mainz. Afdelingsleder og overlæge i sundhedsfaglig afdeling i IKAS samt professor i kvalitetsudvikling ved Syddansk Universitet. Ph.D i kvalitetsudvikling fra Århus Universitet. Ansat som projektleder ved Det Nationale Indikatorprojekt fra Lone Flarup. Cand. Scient. San. Kvalitetskonsulent i IKAS siden juli Grunduddannet sygeplejerske og seminarieuddannet voksenpædagog. Beskæftiget i sundhedsvæsenet siden Birgitte Randrup Krog. Fysioterapeut, Master of Public Health (MPH). Kvalitetskonsulent i IKAS siden november Tidligere sundhedsfaglig proceskonsulent i Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og MTV- og kvalitetskonsulent på Århus Kommunehospital. Hanne Østerby. Afdelingsleder i administrations og it-afdelingen i IKAS. Hun kommer fra stillinger som IT-chef på hhv. Århus Sygehus samt Vejle og Give Sygehuse. Hun har en baggrund som advokat med speciale i IT-ret og har været adm.direktør i Gensam Data A/S og Retail Internet A/S. eller i det mindste er af en kendt type. Rapporteringen er endnu ikke planlagt i detaljer. Men det er for at holde kontinuiteten og sammenhængen i kvalitetsudviklingstiltagene vigtigt at holde sig for øje, at der allerede sker en offentlig rapportering af data, der belyser kvaliteten på adskillige af de 37 temaer. Denne kontinuitet og sammenhæng skal fastholdes og udvikles. Konkrete initiativer fra IKAS I løbet af 2007 vil IKAS stille følgende til rådighed for regionerne: Nøglepersonuddannelse. Implementeringen af standarderne fra DDKM er et lokalt ansvar og opgave for de enkelte sygehuse, der er omfattet af DDKM. Ved implementering af DDKM i de enkelte sygehuse bør der udpeges ansvarlige nøglepersoner på flere niveauer, da standarderne generelt vil få direkte betydning i alle dele af organisationerne. Nøglepersonerne kan ses som superbrugere i relation til selvevalueringsog akkrediteringsprocessen, herunder i relation til anvendelsen af de værktøjer, som IKAS stiller til rådighed. I IKAS-regi fokuseres på et introducerende uddannelsesprogram til 3-5 nøglepersoner pr. sygehus, som forventes efterfølgende at gennemføre lokal uddannelse/introduktion til yderligere nøglepersoner og andet relevant personale på de enkelte sygehuse. Deltagerkredsen kunne således være kvalitetschefer og andre kvalitetsmedarbejdere på centralt niveau i sygehusene. IT-værktøj til understøttelse af selvevalueringen. Værktøjet skal ses som en elektronisk version af standardmanualen, der er udbygget med en checkliste, som kan bruges, når den enkelte leder skal vurdere, om standarderne er opfyldt i det område han eller hun har ansvaret for. IKAS undersøger mulighederne for at forsyne værktøjet med en distributionsliste, der kan gøre det muligt for en kvalitetsafdeling at fordele standarderne i organisationen, således at hver leder kan få et overblik over, hvilke standarder vedkom- 7

5 mende har et handlingsansvar i forhold til. Værktøjet skal ses som et supplement til det overblik over kvantitative kvalitetsdata, som findes i regionernes ledelsesinformationssystemer. Formålet er at give et overblik over, hvordan der arbejdes med standarderne, men det er ikke ambitionen at integrere opsamling og præsentation af alle kvantitative data i dette system her og nu. Det skal endnu en gang understreges, at selvevaluering ikke blot betyder, at man går denne checkliste igennem en gang om året. Kravene til systemet er endnu ikke på plads, men det tilstræbes, at it-værktøjer til fordeling af indikatorer og selvevaluering er klar i første version til november, hvor standarderne overdrages til sygehusene. Det forventes, at systemet skal videre udvikles efter 1. november. Brugerne (kvalitetschefer og koordinatorer) vil blive inddraget i den nærmere beskrivelse af krav til systemet. Systemet vil blive leveret i forskellige versioner, da det lægges vægt på at komme i drift med basisfunktionalitet, frem for at vente med at stille værktøjet til rådighed til alle funktioner er udviklet. IT-værktøj til opsamling af data fra patientjournaler. Mange medicinske afdelinger kender journalauditmetoden fra Den Gode Medicinske Afdeling. Intentionerne fra DGMA videreføres i DDKM, men nu udbredt til alle specialer. IKAS vil stille en database til rådighed, som gør det muligt at foretage en koordineret indsamling af de data fra patientjournaler, der efterspørges forskellige steder i standardsættet. Hensigten er, at det desuden skal være muligt på længere sigt at udbygge indikatorsættet med egne lokale indikatorer. Også denne del af systemet tilstræbes at være driftsklar i første version til 1. november, og funktionaliteten vil blive fastlagt i et samarbejde med brugerne. Rekruttering og uddannelse af surveyore. Målgruppen er her seniore medarbejdere fra relevante professioner. Det er forventningen, at disse vil opnå viden og erfaring, som også i høj grad vil kunne udnyttes i deres egen organisation, dels ved gennemførelse af prøveakkreditering (mock survey), men også som aktører i sygehusets løbende kvalitetsudvikling. Annoncering og udvælgelse af deltagere til surveyoruddannelsen vil ske i løbet af årets første måneder, mens selve uddannelsen planlægges gennemført i løbet af andet halvår af 2007, således at surveyorne vil kunne gennemføre prøveakkrediteringer i deres egne organisationer i starten af Desuden vil IKAS stå som arrangør af præsentationskonferencer, som vil ske regionsvis og på tre niveauer: Regionsledelser Sygehus- og afdelingsledelser Klinisk personale Carsten Engel: Noter 1 Kvalitet: De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger (DSKS, (3)). 2 Forbedringsmodellen (The Model for Improvement, (4)) bygger i korthed på, at udgangspunktet for kvalitetsudvikling er, at man stiller og besvarer følgende tre spørgsmål. Hvad er det, vi ønsker at opnå? Hvordan kan vi vide, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer skal vi iværksætte for at opnå de ønskede forbedringer? Effekten af de iværksatte forandringer følges op ved systematisk anvendelse af kvalitetscirkelen (Plan Do Study Act). Efter hvert forløb rundt i cirkelen justeres tiltagene, og de justerede tiltag følges op gennem nye cirkelforløb, indtil den ønskede effekt er opnået. 3 Akkreditering: Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver (DSKS, (3)). Akkreditering indeholder følgende grundelementer: eksternt organ står for vurderingen peer-review vurdering baserer sig på fælles og på forhånd definerede standarder vurdering omfatter både faktiske resultater og hvorvidt organisationen har kompetence til fortsat at kunne løse sine opgaver tilfredsstillende (let forkortet i forhold til DSKS, (3)) Referencer (1) Den Danske KvalitetsModel for Sundhedsvæsenet. Modelbeskrivelse, 20.december (2) International Principles for Health Care Standards, Second Edition. ISQua, marts (3) Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Januar (4) 8

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan? Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt - hvorfor - hvornår - hvordan? Oktober 2002 Indledning. Dette notat er

Læs mere

begrebet akkreditering

begrebet akkreditering En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og

Læs mere

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende 12 1 Hvad er god kvalitet af fysioterapi til patienten med kronisk neurologisk lidelse og spasticitet? Vend det

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008. Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen

Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008. Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008 Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel? Ét samlet dansk program for systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts 2014. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Høringsrapport Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version Marts 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse 1. Generelt om høringsmaterialet og

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og

Læs mere

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 1. version

Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 1. version Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 1. version Forord Hermed foreligger den 1. version (version 2009) af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for det præhospitale

Læs mere

Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder

Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM Hanne Østerby, afdelingsleder Agenda Formål: Vise at data til DDKM er mere end EPJ-data Agenda: 1. Status på udvikling af standarder 2. Data

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ Historik 2001 Fælles F initiativ 2002 Økonomiaftalen 2003 Modelbeskrivelsen 2004 Samarbejdsaftale om organisation (nov.) 2004

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale. Bilag 3 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen i

Læs mere

ERFA Vest 24. sept. 2008

ERFA Vest 24. sept. 2008 ERFA Vest 24. sept. 2008 DDKM hvad, hvorfor og hvornår? Dokumentstyring fordele og status RSD Erik Aalund Kvalitetskonsulent Radiograf, MIL Kvalitetsafdelingen, SVS IKAS IKAS, Institut for Kvalitet og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel August 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse 1. version Forord Hermed foreligger den 1. version (version 2009) af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse. DDKM udgør

Læs mere

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.

Læs mere

Akkreditering med afsæt i kvalitetsdata V/ Jesper Poulsen Akkrediteringsnævnet, DDKM

Akkreditering med afsæt i kvalitetsdata V/ Jesper Poulsen Akkrediteringsnævnet, DDKM Akkreditering med afsæt i kvalitetsdata V/ Jesper Poulsen Akkrediteringsnævnet, DDKM 1 2 Akkrediteringsnævn Jesper Poulsen (formand) Ledende overlæge Gentofte Hospital Anna Guttesen (næstformand) Vicedirektør

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde

Referat fra bestyrelsesmøde Referat fra bestyrelsesmøde 13. november 2007 kl. 9.30-11.30 Mødet slutter med frokost (Mødet slutter 11.30, så der er mulighed for at nå fly fra Tirstrup med afgang kl. 12.40 til Kastrup) IKAS, Olof Palmes

Læs mere

Årsrapport: 2014 i tal og resultater April 2015. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Årsrapport: 2014 i tal og resultater April 2015. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Årsrapport: 2014 i tal og resultater April 2015 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Forord: Et år med nytænkning 2014 blev for IKAS et år med nye initiativer og nye metoder. Den største

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december 2011 14-12-2011 TEORI 14-12-2011

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december 2011 14-12-2011 TEORI 14-12-2011 Den Danske Kvalitetsmodel Opbygning og tidsplan 1 Torsdag den 1. december 2011 TEORI 2 1 3 Kvalitetsteori Når man måler kvalitetsparametre, ser man variation Variation er udtryk for ét af to fænomener:

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Kvalitetsarbejde og Den Danske Kvalitetsmodel metoder til udvikling af kommunal tandpleje?

Kvalitetsarbejde og Den Danske Kvalitetsmodel metoder til udvikling af kommunal tandpleje? Helle Lorentzen, tandlæge Kvalitetsarbejde og Den Danske Kvalitetsmodel metoder til udvikling af kommunal tandpleje? NR.2:februar:2009 Tandlægernes nye tidsskrift 14 Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er

Læs mere

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Information Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland Kvalitet Døgnet Rundt Akkreditering20.indd 1 30/11/07 11:47:38 Akkreditering20.indd 2 30/11/07 11:47:38 Akkreditering et kvalitetsstempel

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR

Læs mere

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område standardpakke for sygepleje... side 1 af 121

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet lehlers@business.au.dk Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område

Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version, 1. udgave Juni 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Forord Dette er 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM,

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Kvalitet i praksis. - regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet. Forside med billedcollage fra praksis

Kvalitet i praksis. - regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet. Forside med billedcollage fra praksis Kvalitet i praksis - regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet Forside med billedcollage fra praksis DANSKE REGIONER 2011 1 kolofon + evt enkeltbillede ell

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet

Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet DSKS-medlemsmøde Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet Jesper Gad Christensen Direktør, IKAS i Sundhedsvæsenet 1 Mit udgangspunkt: Vi har (stadig) kvalitetsmæssige udfordringer Registrering og

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel. Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel. Knut Borch-Johnsen Formand DSKS Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus Hvor

Læs mere

Afrusning og behandling af abstinenssymptomer hos den alkoholafhængige samt afgiftning og substitutionsbehandling hos den stofafhængige

Afrusning og behandling af abstinenssymptomer hos den alkoholafhængige samt afgiftning og substitutionsbehandling hos den stofafhængige Bilag 2 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord. Begrebslisten er baseret på

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

København Steno Apotek

København Steno Apotek Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 09-01-2015 København Steno Apotek Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: 26-08-2014 Gyldig til: 20-10-2017 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Surveyrapport. Standard/Indikator

Surveyrapport. Standard/Indikator Surveyrapport Sektor: Kommune Odense Kommune, Org.: Center for Sundhed, Tandplejen Type: Ekstern survey Startdato: 02.10.2012 Slutdato: 04.10.2012 Akkrediteringsstatus: Akkreditering pågår Begrundelse:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Data og/eller kvalitet?

Data og/eller kvalitet? Data og/eller kvalitet? Jesper Gad Christensen Direktør, IKAS 1 Mit udgangspunkt: Vi har (stadig) kvalitetsmæssige udfordringer Registrering og dokumentation er en afgørende vigtig del af sundhedsprofessionelles

Læs mere

Bilag 1 - Rammestandarder i Den Danske Kvalitetsmodel

Bilag 1 - Rammestandarder i Den Danske Kvalitetsmodel Bilag 1 - Rammestandarder i Den Danske Kvalitetsmodel Afdeling: Kvalitetsafdelingen Udarbejdet af: Peter Sigerseth Grøn Journal nr.: 2-16-0-00100-2005 E-mail: peter.groen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato:

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7

Læs mere

Tilpassede standardsæt for Privathospitaler og klinikker Den 13. og 16. juni 2016. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Tilpassede standardsæt for Privathospitaler og klinikker Den 13. og 16. juni 2016. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Tilpassede standardsæt for Privathospitaler og klinikker Den 13. og 16. juni 2016 Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Carsten Engel og Vibe Siegfried Velkomst og præsentation Program

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Undervisning i brugen af TAK systemet 27-05-2010

Undervisning i brugen af TAK systemet 27-05-2010 Undervisning i brugen af TAK systemet 1 Undervisningsplan Introduktion til Den Danske Kvalitetsmodel Introduktion til TAK systemet Gennemgang af øvelser Fordeling af standarder og indikatorer Gennemførelse

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og

Læs mere

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt

Læs mere

DSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter

DSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter DSKS: Workshop den 11. januar 2013 Værktøjer til inddragelse af patienter Evalueringskonsulent cand.scient.soc. Line Holm Jensen Specialkonsulent cand.scient.soc. Brian Rimdal Programmet for i dag 9.30

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

DDKM og IKAS. Året 2012 i akkrediteringer, begivenheder og tal

DDKM og IKAS. Året 2012 i akkrediteringer, begivenheder og tal DDKM og IKAS Året 2012 i akkrediteringer, begivenheder og tal 1 DDKM og IKAS Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er det nationale kvalitetssystem for alle offentligt finansierede sundhedsydelser. DDKM er

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere