Vejledning nr af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som ændret ved vejledning nr af 19. december 2008)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som ændret ved vejledning nr. 9882 af 19. december 2008)"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE Vejledning nr af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som ændret ved vejledning nr af 19. december 2008) Fødevarestyrelsen, j.nr og

2 Indholdsfortegnelse Afsnit I... 1 Indledning... 1 Hvem er vejledningen rettet til... 2 Opbygning af vejledningen... 2 Ikrafttræden... 2 Afsnit II... 2 Virksomhedernes ansvar... 2 Kapitel Egenkontrol (GMP og HACCP)... 2 Kapitel Branchekoder... 3 Afsnit III... 3 Definitioner... 3 Kapitel Særlige definitioner og begreber... 3 Fødevarer... 3 Markedsføring, salg eller levering... 4 Opbevaring, oplagring... 4 Håndtering... 4 Behandling... 4 Tilberedning, tilvirkning, fremstilling og produktion... 5 Forarbejdning... 5 Indpakning... 5 Emballering/emballage... 5 Definitioner om animalske fødevarer... 5 Dokumentation... 6 Kapitel Fleksibilitetsbegreber... 7 Afsnit IV... 8 Traditionelle metoder... 8 Afsnit V... 8 Stalddørssalg... 8 Afsnit VI Primærproduktion Kapitel Definition Kapitel Primærproduktion og primærprodukter Vegetabilske primærprodukter Animalske primærprodukter Mælk og colostrum Æg Fisk og levende muslinger m.m Honning Jagt Andre primærprodukter Aktiviteter forbundet med primærproduktion Primærprodukter i

3 Kapitel Hygiejnebestemmelser for primærproduktion Kapitel Supplerende krav for visse primærproducenter Kapitel Instruks til fødevareregionen om elitestatus for fjerkræbesætninger Afsnit VII Virksomheder i led efter primærproduktion Kapitel Lokaler og indretning Udendørsarealer Generelle hygiejniske foranstaltninger på virksomheden Nødvendige lokaler Omklædningsrum Kapitel Toiletter Personaletoiletter Brug af toiletter i privat beboelse Gæstetoiletter Mobile virksomheder Indretning af toiletter Kapitel Udstyr og inventar Opbevaring af udstyr og redskaber Temperaturkontrolanordninger Ventilation Belysning Kapitel Vaske Fødevarevask Vask til opvask Håndvaske Kapitel Valg af materialer Gulve Vægge Lofter Døre Kapitel Mulighed for brug af private køkkener Kapitel Mobile eller midlertidige lokaler og fødevareautomater Toiletter Håndvaske Indretning Fødevareautomater Kapitel Transport Temperatur Ved blandet transport ii

4 Adskillelse Rengøring Kapitel Særligt for bulktransport Søtransport af flydende olier og fedtstoffer Søtransport af råsukker Kapitel ATP ATP-materielkontrollen ATP-udvalget Virksomhedens ansvar Myndighedskontrol Kapitel Affald Almindeligt affald Beholdere og opbevaringsfaciliteter Specificeret risikomateriale (SRM) Kapitel Rengøring og desinfektion Kapitel Vand og is Drikkevand Dokumentation af vandanalyser Mikrobiologiske forureninger af vand inde på fødevarevirksomheder Rent vand (rent havvand eller ferskvand) Genanvendelse eller recirkulering af vand Behandling af vand Isværker Kapitel Personlig hygiejne Renlighed Vask af hænder Brug af handsker Beklædning Rygning Sygdom Underretning Eksempler på sygdomme Raskmelding Kapitel Uddannelse Generelt uddannelseskrav Særlige uddannelseskrav Kapitel Modtagekontrol og returvarer Modtagekontrol Returvarer Kapitel Temperaturbestemmelser Køleopbevaring og -transport iii

5 Brud på kølekæden ved udstilling, levering til den endelige forbruger mv Mærkning med opbevaringstemperatur Nedkøling Optøning Varmebehandling Varmholdelse Kapitel Instruks til fødevareregioner om transport til og fra indfrysningsvirksomhed Kapitel Selvbetjening af uindpakkede fødevarer ved buffeter og i supermarkeder o.l Vurderinger af visse fødevarer hygiejniske forholdsregler Særlige forhold Kapitel Holdbarhed for hakket kød og fars, samt hakket fisk, maskinsepareret fisk og fiskefars Hakket kød, kødfars og rå medisterpølse Hakket fiskekød, maskinsepareret fiskekød og fiskefars Kapitel Skadegørere Kapitel Ikke spiselige stoffer Farlige eller uspiselige stoffer Dyrefoder Kapitel Indpakning og emballering Genbrug af indpaknings- og emballagemateriale Kapitel Adgang til fødevarevirksomheder for kæle- og servicedyr mv Afsnit VIII Supplerende regler for animalske virksomheder Kapitel Detailhandel Detailhandel med levende toskallede bløddyr Detailhandel med fiskevarer Detailhandel med æg Kapitel Autorisationsnummer Kapitel Identifikationsmærker og sundhedsmærker for animalske fødevarer Afsnit IX Kød Kapitel Kontrolmærke, identifikations- og sundhedsmærke Kapitel Nationalt mærke Sundhedsmærke nødslagtede dyr Sundhedsmærke svin undersøgt for trikiner ved trikinoskopmetoden Kapitel Trikinundersøgelse Kapitel Slagteri iv

6 Fødevarekædeoplysninger Indretning Stald Andre lokaler og faciliteter Indsamling og transport af dyr Slagtehygiejne Rene slagtedyr Kødkontrol Kapitel Slagtning uden for slagteri Nødslagtning uden for slagteri Nødslagtning af vilde husdyr på primærbedriften Slagtning af opdrættede strudsefugle, parrettåede hovdyr samt bison på bedriften Slagtning af visse fjerkræ på bedriften Erhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtning (slagtebusser o.l.) Kapitel Vildt Indlevering til vildthåndteringsvirksomhed eller levering direkte til forbruger eller vildtbutik Vildtdepoter Uddannede jægere Kapitel Opskæring af kød SRM håndtering Temperaturbestemmelser under håndtering Varm opskæring Kapitel Instruks for fødevareregionerne om tilladelse til transport af ikke fuldt kølet kød Kapitel Oplagring og transport Indretning Transport Kapitel Hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød Råvarer Maskinsepareret kød Mærkning Kapitel Kødprodukter Hakket kød og tilberedt kød som råvare til kødprodukter Afsnit X Muslinger m.m Kapitel Anvendelsesområde og definitioner Høst af muslinger m.m Konditionering af muslinger m.m Rensning af muslinger m.m Udsanding af muslinger m.m Kapitel Særlige bestemmelser for levende muslinger m.m v

7 Kapitel Registreringsdokumenter ved markedsføring af levende muslinger m.m Kapitel Udlægning af produktionsområder Kapitel Produktionsområder mikrobiologisk klassificering Kapitel Høst og håndtering efter høst Kapitel Ekspeditionscentre og renseanlæg Kapitel Sundhedsnormer for levende muslinger m.m. til direkte konsum Mikrobiologiske kriterier Algegifte Særlige bestemmelser for Pectinidae (kammuslinger) Kapitel Overvågning og klassificering af produktionsområder Overvågning af giftige alger og algegifte Åbning af produktionsområder og opdrætsanlæg Skærpet overvågning Forbud mod høst Genåbning af et produktionsområde eller et opdrætsanlæg Godkendelse af en fælles ordning for udtagning af prøver Alternative metoder til screening for algegifte Høst og behandling af kammuslinger Krav om uddannelse i at udtage vandprøver Midlertidig mikrobiologisk klassificering Varighed af klassificeringerne Vedligeholdelse af klassificeringerne Størrelse af de klassificerede produktionsområder og zoner Permanent mikrobiologisk klassificering Varighed af klassificeringerne Vedligeholdelse af klassificeringerne Intensive prøver Grænseværdier A, B og C klassificeringer Godkendelse af en fælles ordning for udtagning af prøver Overvågning af forurenende stoffer Godkendelse af en fælles ordning for udtagning af prøver Afsnit XI Fisk Kapitel Brug af vand og is på fiskeområdet Kapitel Temperaturkrav til fiskevarer Kapitel Holdbarhed og mikrobiologiske aspekter Temperaturkrav om bord Temperaturkrav i land Kapitel Fisk og fiskevarer ombord på fiskefartøjer vi

8 Indretning og drift om bord Frysefartøjer Fabriksfartøjer Tankkølefartøjer, der opbevarer fisk om bord Tankkølefartøjer generelt Træfartøjer, der fungerer som tankkølefartøjer Tankkølefartøjer, der opbevarer fisk om bord i mere end 24 timer Tankkølefartøjer, der opbevarer fisk ombord i mindre end 24 timer Kapitel Landing og losning Kapitel Fisk og fiskevarer indretning og drift i land Strygning af rogn hos akvakulturbrugere Kapitel Sundhedsnormer for fiskevarer Sensoriske bedømmelser Undersøgelse for parasitter Frysebehandling mod parasitter Om parasitter af betydning for fiskevarer Forekomst Forebyggende behandling Total flygtig nitrogen Bakteriologiske forureninger Histamin Symptomer på histaminforgiftning Giftige fisk og fiskevarer, herunder Rødkonk Fisk med voksestre Gempylidae Forhandling af escolar og oliefisk Tilberedning af escolar og oliefisk Hvad er forskellen på smørfisk og escolar og oliefisk? Mærkning af fisk fra Gempylidae-familien Afsnit XII Mælk og Colostrum Kapitel Primærproducenter og virksomheder i senere led Kapitel Automatiske malkesystemer Kapitel Colostrum Kapitel Definitioner Uforarbejdede produkter Forarbejdede produkter Forarbejdning Mejeriprodukter Konsummælk Kapitel Kriterier for mælk ved indsamling Kapitel Markedsføring af rå mælk vii

9 Kapitel Indretning og drift Kapitel Traditionelle fødevarer Træhylder Modning i huler mv Kapitel Opbevaring og transport Temperaturkrav ved opbevaring af rå mælk Temperaturkrav ved opbevaring og transport af varmebehandlet mælk og mejeriprodukter Transport af valle, der skal anvendes til foder Kapitel Varmebehandling Lovgivning og dispensation Blåskimmelmodnet ost Hårde og faste oste med lang modnings- og lagringstid Dispensation fra pasteuriseringskravet Pasteurisering og UHT-behandling Tid og temperatur Begrænsning af forurening af produktet Proceskontrol Kapitel Kriterier for komælk inden forarbejdning Kriteriet for rå komælk Kriteriet for forarbejdet komælk Kapitel Identifikationsmærkning Afsnit XIII Æg og ægprodukter Kapitel Virksomheder, der håndterer æg Kapitel Æg til Sverige og Finland Kapitel Virksomheder, der forarbejder æg (ægproduktvirksomheder) Kapitel Virksomheder, der fremstiller ægholdige fødevarer Afsnit XIV Frølår og snegle Afsnit XV Animalsk fedt og grever Kapitel Forarbejdning Afsnit XVI Maver, blærer og tarme Afsnit XVII Gelatine og kollagen Kapitel Indsamling af råvarer viii

10 Kapitel Forarbejdning Bilag Lovgivning og vejledninger Forordninger og love Fødevareloven Fødevareforordningen Hygiejneforordningen fødevarer Kontrolforordningen Kontrolforordningen for animalske fødevarer Gennemførelsesforordningen Overgangsforordningen Mikrobiologiforordningen Trikinforordningen Salmonella garantier for Finland og Sverige TSE-forordningen Biproduktforordningen Gennemførelsesforordning til biproduktforordningen vedr. mælk Temperaturkontrolforordningen Fiskemærkningsforordningen Fusionsmarkedsordningen Bekendtgørelser Autorisationsbekendtgørelsen Hygiejnebekendtgørelsen Muslingebekendtgørelsen Uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om slagtning og aflivning Trikinbekendtgørelsen ATP-bekendtgørelsen ATP-bemyndigelsesbekendtgørelsen ATP-betalingsbekendtgørelsen Dybfrostbekendtgørelsen Bekendtgørelse om materialer og genstande Desinfektionsmiddelbekendtgørelsen Veterinærkontrolbekendtgørelsen Mærkningsbekendtgørelsen Drikkevandsbekendtgørelsen Rottebekendtgørelsen Foderstofbekendtgørelsen Klassificeringsbekendtgørelsen Vejledninger og cirkulærer Vejledning om mikrobiologiske kriterier Kimtalsvejledningen Mikrobiologivejledningen Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om SRM Cirkulære om SRM Egenkontrolvejledningen Mælkekontrovejledning ix

11 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen Uddannelsesvejledningen Miljøstyrelsens vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Miljøstyrelsens vejledning om mikrobiologiske drikkevandsparametre Rottevejledningen Kommissionens vejledning til hygiejneforordningen Kommissionens vejledning til hygiejneforordningen for animalske fødevarer Bilag Definitioner Fødevarer Primærproduktion Primærprodukter Egenkontrol, GHP, GMP, HACCP, branchekoder Dokumentation Markedsføring, salg eller levering Detailhandel En gros Stalddørssalg Mobile virksomheder Slagteri Vildthåndteringsvirksomhed Slagtekrop Fersk kød Nødslagtning Hjemmeslagtning og assistance til hjemmeslagtning Muslinger m.m Giftige alger Høst af muslinger m.m Opdrætsanlæg for muslinger m.m Udsanding af muslinger m.m Konditionering af muslinger m.m Fiskevarer Mejeriprodukter Konsummælk Drikkevand Rent havvand Rent vand Opbevaring, oplagring Håndtering enhver aktivitet med fødevaren Håndtering, der ikke medfører ændring af fødevaren Indpakning Emballering/emballage Behandling håndtering, som medfører ændring af fødevaren Forarbejdning behandling, der resulterer i et forarbejdet produkt Forarbejdede produkter Uforarbejdede produkter Tilberedning, tilvirkning, fremstilling og produktion Håndtering med underordnede begreber Ordliste knyttet til håndtering Bilag x

12 Oversigt over toskallede bløddyr, pighuder og sækdyr Bilag Toskallede bløddyr m.m. Algegifte Forekomst af algegifte Toksikologi af algegifte Paralyserende algegift (PSP toksiner) Diarrégivende skaldyrsgift (DSP toksiner) Amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP toksiner) DSP relaterede toksiner Bilag Fiskevarer parasitter, bakterier, giftige fisk mv Parasitter Fiskeparasitter, der kan give sygdom hos mennesker Bændelorm - Cestoder Diphyllobothrium latum Diphyllobothrium dendriticum Ikter Trematoder Rundorme - Nematoder Anisakis spp Pseudoterranova decipiens Contracaecum osculatum Capillaria philippinensis Gnathostoma Acanthocephaler Kradsere Corynosoma strumosum og Corynosoma semerme Parasitter med betydning for kvalitet og æstetisk fremtræden af fisk og fiskevarer, men uden sundhedsmæssig betydning Mikrosporidier Coccidier Myxosporidier Monogener Cestoder Ikter Nematoder Krebsdyrparasitter Acantocephaler Bakterier Clostridium botulinum Vibrio-arter, som Vibrio parahæmolyticus, Vibrio vulnificus og Vibrio cholerae Listeria monocytogenes Salmonella Giftige fisk og fiskevarer, herunder Rødkonk A. Snegle. Rødkonk, Neptunea antiqua B. Giftige, tetrodotoksiske, fisk B.1 Tetraodontidae (Pufferfisk) B. 2 Canthigasteridae. Pindsvinefisk B. 3. Diodontidae, Pindsvinefisk B. 4. Molidae, Klumpfisk C. Fisk der i de spiselige dele indeholder biotoksiner C.1 Ciguateratoksiske fisk xi

13 C.2 Fisk med risiko for indhold af biogene aminer, fx histamin Coryphanidae Dolphinfish Adresser til hjemmesider om giftige fisk Pufferfish Pindsvinefisk Diodontidae pindsvinefisk Molidae Mola mola Lutjanidae Serranidae Sphyraenidae Dolphinfish eller Mahi Mahi Bilag Træning i smagsbedømmelse af fiskevarer vedr. histamin Lovgivning Metode ved smagsbedømmelse dag dag Gennemførelse af smagningen Bilag Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer Krav til detailvirksomheder med salg og servering til forbruger Tegning med beskrivelse af transporttemperaturer Temperaturkrav Forskellige transport-scenarier med hakket kød som eksempel xii

14 Vejledning om fødevarehygiejne Afsnit I Indledning Denne vejledning handler om fødevarehygiejne ved håndtering og markedsføring af fødevarer. Reglerne om hygiejne står primært i EU forordningerne om fødevarehygiejne og kontrol med fødevarevirksomheder: Hygiejneforordningen fødevarer Fødevareforordningen Kontrolforordningen Kontrolforordningen for animalske fødevarer Gennemførelsesforordningen Overgangsforordningen Mikrobiologiforordningen Trikinforordningen Der er også en række bekendtgørelser med supplerende regler til forordningerne: Autorisationsbekendtgørelsen Hygiejnebekendtgørelsen Muslingebekendtgørelsen Uddannelsesbekendtgørelsen I vejledningens bilag om lovgivning er der en liste med de officielle titler på forordninger og bekendtgørelser på hygiejneområdet. Denne vejledning knytter sig først og fremmest til hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer samt hygiejnebekendtgørelsen. Hygiejneforordningen gælder for ledere af fødevarevirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer. Dvs. lige fra landmanden, der dyrker korn på marken, eller fiskeren der fanger fisk på havet, og over slagteriet eller mejeriet til supermarkedet eller kiosken på benzinstationen. Hygiejneforordningen gælder derimod ikke for private husholdninger. fødevarer stiller supplerende krav til ledere af virksomheder, der producerer animalske fødevarer, altså kød, mælk, æg, fisk og toskallede bløddyr. For disse virksomheder gælder altså både hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer. fødevarer gælder primært engrosvirksomheder - med enkelte undtagelser. Fx gælder reglerne for toskallede bløddyr, fiskevarer og æg også i detailleddet, og nogle af reglerne for kød, toskallede bløddyr, fiskevarer, mælk og æg gælder også i primærproduktionen. Hygiejneforordningerne fastlægger mål for indretning og drift af virksomheder, og indeholder ikke mange detaljerede regler. Det overordnede mål er, at virksomhederne skal producere sikre fødevarer ved at indrette virksomhederne på en fornuftig måde og drive dem hygiejnisk. Det er op til virksomhedslederne at beslutte, hvordan den enkelte virksomhed skal indrettes og drives inden for rammerne af forordningerne. Der er altså lagt op til, at virksomhedslederne skal foretage skøn og agere ud fra dette. Side 1

15 Hvem er vejledningen rettet til Vejledningen er udarbejdet af Fødevarestyrelsen, og den retter sig først og fremmest til virksomhederne, som har ansvaret for at overholde hygiejnereglerne. Vejledningen indeholder en orientering om reglerne og deres indhold og giver anvisninger på, hvordan man fx kan overholde en bestemt regel. Vejledningen skal også være en hjælp til den lokale fødevareregion, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder hygiejnereglerne. Der er også instrukser i vejledningen, som er bindende for fødevareregionerne. Opbygning af vejledningen Vejledningen er opdelt i afsnit. De første afsnit handler om virksomhedernes ansvar og definitioner af udvalgte ord fra lovgivningen og vejledningen. Definitionerne er forklaret mere uddybende i vejledningens bilag om definitioner. De næste afsnit har særlig relevans for primærproducenter. Derefter følger afsnit med relevans for alle virksomheder i leddene efter primærproduktionen, dvs. detail- og engrosvirksomheder, produktionsvirksomheder, transportvirksomheder og handelsvirksomheder. Herefter kommer afsnit om de supplerende regler for virksomheder, der håndterer animalske fødevarer (kød, muslinger, fisk, mælk, æg). Bilagene indeholder lister over relevant lovgivning, definitioner, særlige forhold om muslinger og om fisk, samt temperaturkrav. Nogle steder i teksten er der en boks med en henvisning til den specifikke lovgivning, som teksten handler om. Ikrafttræden Denne vejledning træder i kraft den 8. august Samtidig ophæves vejledning nr af 1. juni 2007 om fødevarehygiejne. Afsnit II Virksomhedernes ansvar Hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer gælder for fødevarevirksomheder. Det er lederen af fødevarevirksomheden, der er ansvarlig for, at reglerne bliver anvendt korrekt og bliver overholdt. Det er lederen af fødevarevirksomheden, som har ansvaret for fødevaresikkerheden og for indretning og drift. Det betyder, at lederen skal kunne dokumentere, at den valgte indretning og materialerne lever op til reglerne. Lederen skal også kunne dokumentere, at håndteringen og tilberedningen af fødevarerne lever op til kravene. Virksomhederne har ansvar for alle de aktiviteter, som er underlagt virksomhedens kontrol. Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne fører kontrol med virksomhederne. Formålet med denne kontrol er at verificere, at virksomhederne lever op til deres ansvar. Kapitel 1 Egenkontrol (GMP og HACCP) Virksomhederne skal gennemføre egenkontrol. Egenkontrollen skal hjælpe virksomhedslederen til at dokumentere, at virksomheden overholder både hygiejnereglerne og al anden fødevarelovgivning. Man kan læse mere om egenkontrol i Fødevarestyrelsens Egenkontrolvejledning. Hygiejneforordningen, art. 4 og 5 Autorisationsbekendtgørelsen, 28 Side 2

16 Egenkontrolvejledningen Primærproducenter skal gennemføre en egenkontrol baseret på god hygiejnepraksis. God hygiejnepraksis forkortes GHP, eller på engelsk Good manufacturing practise, GMP. GMP vil blive brugt i denne vejledning, da det er den gængse betegnelse, også på dansk. Hygiejneforordningen, bilag I Fødevarevirksomheder i led efter primærproduktion skal basere egenkontrollen på HACCP-principperne. HACCP står for Hazard Analysis Critical Control Point, dvs. et system, hvor man gennemfører en analyse af sin virksomhed for at finde de risici, som er forbundet med virksomhedens aktiviteter, og eventuelt fastlægge kritiske kontrolpunkter, hvor man kan styre disse risici. Man kan læse mere om dette i Egenkontrolvejledningen. Kapitel 2 Branchekoder Som hjælp til at udarbejde og udføre egenkontrol kan lederen af en fødevarevirksomhed bruge de såkaldte branchekoder, som en række brancheorganisationer har udarbejdet. Branchekoder er den danske betegnelse for det, der i hygiejneforordningen kaldes retningslinjer for god hygiejnepraksis. Branchekoderne indeholder ud over en beskrivelse af god hygiejnepraksis også ofte en risikoanalyse og påvisning af kritiske kontrolpunkter i overensstemmelse med HACCP-principperne. Branchekoder kan også indeholde beskrivelse af den egenkontrol, der udføres for at sikre overholdelse af andre regler end hygiejnereglerne, fx mærkningsregler. Man kan læse mere om branchekoder i Fødevarestyrelsens Egenkontrolvejledning, og på Fødevarestyrelsens hjemmeside er der en liste over eksisterende branchekoder. Hygiejneforordningen, art. 7-9 Egenkontrolvejledningen Afsnit III Definitioner Dette afsnit beskriver en række definitioner af begreber både fra vejledningen og fra fødevareforordningen, hygiejneforordningerne, kontrolforordningerne og gennemførelsesforordningen. Alle definitionerne er samlet i vejledningens bilag om definitioner. Bilag om definitioner Kapitel 3 Særlige definitioner og begreber Fødevarer Ved fødevarer forstås alle stoffer eller produkter, som uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker. Fødevareforordningen, art. 2 Side 3

17 Fødevarer omfatter alle typer fødevarer, herunder fx drikkevarer, tyggegummi og tilsætningsstoffer. Fødevarer omfatter vand, der tilsættes fødevarer. Vand er omfattet af definitionen af fødevarer fra det sted i processen, hvor det tilsættes fødevaren. Vand, der aftappes til salg, er omfattet af definitionen fra aftapningen. Markedsføring, salg eller levering Ved markedsføring forstås besiddelse af fødevarer med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder. Fødevareforordningen, art. 3, nr. 8 Lovgivningen bruger også ord som salg og levering. Disse ord er ikke nærmere defineret, men bruges med deres sædvanlige betydning om selve det at afsætte varer med eller uden betaling. Opbevaring, oplagring Opbevaring er det generelle ord, der beskriver en hvilken som helst tilstedeværelse af fødevarer. Der er tale om opbevaring, hvad enten varen blot ligger på lager, eller den er under behandling. Enhver fødevarevirksomhed, der har fødevarer i sin besiddelse, opbevarer altså fødevarer. Det kan være ved oplagring i et lager, under transport, ved opbevaring i salgsområdet i en detailbutik, ved tilberedning i et køkken osv. Oplagring betyder det samme som opbevaring, men vil normalt kun blive brugt ved opbevaring af fødevarer på et lager. Håndtering Håndtering er det generelle ord, der beskriver en hvilken som helst gerning med en fødevare, hvad enten det drejer sig om at flytte en fødevare eller forarbejde en råvare til en forarbejdet fødevare. Det er altså håndtering at flytte en vare rundt på et lager eller servere på en restaurant, og det er håndtering at fremstille yoghurt på et mejeri. Behandling Behandling beskriver den aktive gerning med fødevarer, der medfører en ændring af fødevaren. Behandling omfatter tilberedning og forarbejdning, men også andre processer som køling, frysning eller optøning. Behandling medfører ikke nødvendigvis et forarbejdet produkt. Der kan stadig være tale om et uforarbejdet produkt. Behandling dækker derimod ikke håndtering af fødevarer, hvor fødevaren ikke ændres, fx indpakning, emballering, transport osv. Det bemærkes, at behandling har en anden betydning i fødevareloven, hvor behandling bruges på samme måde som håndtering i denne vejledning. Fødevareloven, 2, stk. 3 Side 4

18 Tilberedning, tilvirkning, fremstilling og produktion Tilberedning, tilvirkning, fremstilling og produktion bruges nogle steder i forordningerne. Ordene er ikke nærmere defineret i forordningerne, og de vil derfor ikke blive benyttet i denne vejledning i tilfælde, hvor der er behov for definerede ord. Ordene vil dog blive anvendt i vejledningen. Tilberedning og tilvirkning af fødevarer benyttes fortrinsvis ved behandling i køkkener, fx restauranter, hospitalskøkkener osv., mens fremstilling og produktion generelt bruges ved beskrivelser af fremstilling af fødevarer eller andre produkter. Tilvirkning bruges i fødevareforordningen ved beskrivelse af hele det område, som fødevareforordningen gælder for: produktions-, tilvirknings- og distributionsled. Tilvirkning bruges i den nævnte sammenhæng i fødevareforordningen med samme betydning som ovenfor beskrevet for håndtering. Fødevareforordningen, art. 3, nr. 16 Forarbejdning Forarbejdning af fødevarer er enhver behandling, der fører til en væsentlig ændring af det oprindelige produkt, bl.a. ved varmebehandling, røgning, saltning, modning, tørring, marinering, ekstraktion, ekstrudering eller en kombination af disse processer. Forarbejdning fører til et forarbejdet produkt. Hygiejneforordningen, art. 2, stk. 1, litra m og o Hvis varmebehandling, røgning, saltning, modning osv. ikke resulterer i en væsentlig ændring af det oprindelige produkt, er resultatet ikke en forarbejdet fødevare. Modnet oksekød (fx 14 dage i kølerum) er stadig fersk oksekød. Det er altså ikke blevet til et kødprodukt, da det ikke er forarbejdet. Indpakning Indpakning betyder at anbringe en fødevare i en indpakning eller beholder i direkte berøring med fødevaren, samt selve denne indpakning eller beholder. Hygiejneforordningen, art. 2, stk. 1, litra j Indpakning kan være en tynd plastfolie, men det kan også være en konservesdåse eller en flaske. Det væsentlige er, at der er direkte kontakt med fødevaren. Emballering/emballage Emballering betyder at anbringe en eller flere indpakkede fødevarer i en ydre beholder. Emballagen er denne beholder. Hygiejneforordningen, art. 2, stk. 1, litra k Definitioner om animalske fødevarer I hygiejneforordningen for animalske fødevarer er der en række definitioner om animalske fødevarer. Der henvises til forordningens bilag I, hvor alle definitionerne er oplistet. Side 5

19 Enkelte af definitionerne skal dog nævnes her, da de giver anledning til særlige bemærkninger. Definitionen af slagtekrop i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag I, pkt. 1.9, er forenklet i forhold til den definition, som var i de tidligere gældende regler for fersk kød af svin, kvæg, får, geder og hovdyr. Den nugældende definition skal gælde for alle typer slagtedyr, fx også fjerkræ. Den nugældende definition lyder:»slagtekrop«: et dyrs krop efter slagtning og slagtemæssig behandling. Denne definition specificerer ikke, om fx svinehoveder, tæer og haler hører til slagtekroppen eller ej. Det vurderes dog, at disse dele ikke hører til slagtekroppen og derfor er spiselige slagtebiprodukter. Definitionen af fersk kød i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag I, pkt. 1.10, er oversat forkert, idet ordet lynfrysning er anvendt i stedet for dybfrysning, og der mangler ordet holdbarhedsforlængende. Den forkerte oversættelse lyder:»fersk kød«: kød, som med undtagelse af køling, frysning eller lynfrysning ikke har undergået nogen behandling, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære. Den rigtige ordlyd er:»fersk kød«: kød, som med undtagelse af køling, frysning eller dybfrysning, ikke har undergået nogen holdbarhedsforlængende behandling, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære. Definitionen af fiskevarer i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag I, pkt. 3.1, er det overordnede begreb i forbindelse med fødevarer med fisk. Ferske fiskevarer er uforarbejdede fiskevarer (hele eller tilberedte) og omfatter kun kølede fiskevarer, ikke frosne fiskevarer:»fiskevarer«: alle saltvands- og ferskvandsdyr (bortset fra levende toskallede bløddyr, levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle, samt alle pattedyr, krybdyr og frøer) hvad enten de er vildtlevende eller opdrættede, samt alle spiselige former, dele og produkter af disse dyr.»ferske fiskevarer«: uforarbejdede fiskevarer, hele eller tilberedte, herunder vakuumpakkede varer og varer pakket i modificeret atmosfære, som ikke har været underkastet anden behandling med henblik på at sikre deres holdbarhed end nedkøling.»tilberedte fiskevarer«: uforarbejdede fiskevarer, der er blevet behandlet på en sådan måde, at fisken ikke længere er intakt, f.eks. rensning, hovedskæring, udskæring, filetering og hakning. fødevarer, bilag I Dokumentation Det er op til virksomhedslederne at beslutte, hvordan den enkelte virksomhed skal indrettes og drives indenfor rammerne af forordningerne. I mange tilfælde lægges der op til, at virksomhederne skal dokumentere, at deres fødevarer ikke udgør nogen sundhedsfare. Fødevarestyrelsen kan ikke fastsætte konkrete retningslinjer for, hvad dokumentationen skal omfatte. Dokumentationskravet afhænger af hvilke lovgivningskrav, der er tale om. I nogle tilfælde kan der være tale om dokumentation i form af resultater af videnskabelige undersøgelser rekvireret af virksomheden, mens det i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt med virksomhedens egne undersøgelser. Endelig kan der henvises til relevant videnskabelig litteratur. Side 6

20 Det er virksomheden, der ved hjælp af dokumentationen, skal overbevise fødevaremyndighederne om, at deres procedurer sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til fødevaresikkerhed. Kapitel 4 Fleksibilitetsbegreber I teksten i hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer bruges der flere steder fleksible begreber som om nødvendigt, hvis det er relevant, passende og tilstrækkeligt. Som eksempler kan nævnes: Om nødvendigt skal køretøjer eller containere, der anvendes til transport af fødevarer, kunne virke på en sådan måde, at fødevarerne kan holdes ved en passende temperatur og temperaturen overvåges. Hygiejneforordningen, bilag II, kap. 4, pkt. 7 Råvarer og andre ingredienser, der opbevares på en fødevarevirksomhed, skal opbevares under passende forhold, som forhindrer skadelig nedbrydning og beskytter dem mod kontaminering. Hygiejneforordningen, bilag II, kap. 9, pkt. 2 Lederen af en fødevarevirksomhed, der håndterer fiskevarer, skal sikre, at følgende krav, hvor det er relevant, er opfyldt på virksomheden. fødevarer, bilag III, afsnit VIII Slagteriet skal have et tilstrækkeligt antal lokaler til det arbejde, der skal udføres. fødevarer, bilag III, kap. 2, pkt. 2a De fleksible begreber betyder henholdsvis, hvor det er nødvendigt, relevant, passende eller tilstrækkeligt til at opfylde forordningernes mål. Forordningernes mål er gennem en hygiejnisk produktion at opnå et højt beskyttelsesniveau for menneskers liv og sundhed og samtidig opnå fri bevægelighed for fødevarer inden for EU. Det er op til lederen af virksomheden at vurdere, hvorvidt et krav eller en handling er nødvendig, relevant, passende eller tilstrækkelig til at opfylde disse mål. Ved denne vurdering bør lederen af virksomheden tage den pågældende fødevare og brugen af den i betragtning. Virksomhedslederen skal basere sin handling og vurdering på HACCP principperne. Ofte vil der være hjælp at hente i branchekoderne for god hygiejne praksis, hvor der vil være indikationer af, hvad god praksis er i situationer, hvor forordningen bruger om nødvendigt, hvis det er relevant, passende og tilstrækkeligt. Side 7

Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne

Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som

Læs mere

Vejledning af 2. april 2012 fødevarehygiejne

Vejledning af 2. april 2012 fødevarehygiejne Vejledning af 2. april 2012 om fødevarehygiejne Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-20-2301-00898 02.04.2012 Hygiejnevejledningen 2. april 2012 1. Indledning... 13 1.1 Regler om fødevarehygiejne... 13 1.2 Regler

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14): Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks.

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks. Fordeling af elite-smiley på branche Elite-statistik Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov Detail virks. Elite % Elite * Apoteker, materialister, helsekostforretninger

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Afsnit I Indledning Regler om egenkontrol Regler om egenkontrol findes i forordning om fødevarehygiejne 1 i daglig tale kaldet hygiejneforordningen,

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Fødevarestyrelsen Juni 2009 Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Afsnit I 4 Indledning 4 Ikrafttræden 4 Definitioner 4 Undtaget

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fødevarestyrelsen 22. december 2005 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Område...4 3 Hvad er et mikrobiologisk kriterium...4 3.1 Mikrobiologiske

Læs mere

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed 7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed Her kan du læse om Bakterier Fordærvelsesfloraen Sygdomsfremkaldende bakterier Skimmelvækst Parasitter og virus Holdbarhed Ansvar for den den mikrobiologiske holdbarhed

Læs mere

Forberedende kursus til næringsprøven

Forberedende kursus til næringsprøven Forberedende kursus til næringsprøven Modul Fødevarelovgivning Tekst til kursister Opdateret juli 2009 Udarbejdet af MOCH A/S for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvorfor

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Fødevarestyrelsen Februar 2012 Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Afsnit I 4 Indledning 4 Ikrafttræden 4 Definitioner

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc)

SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc) DA SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc) DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den K(2005) endelig udg. Udkast til KOMMISSIONENS FORORDNING af om mikrobiologiske

Læs mere

Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015

Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015 2 - og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015 Bilag 1 I oversigterne nedenfor er angivet standard- og eventuelt elitefrekvenser for ordinær kontrol for brancher for kontrolobjekter på

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum

Bekendtgørelse for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum Bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2006 Bekendtgørelse for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum I medfør af 44, stk. 1, 49,

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer 08.07.14 Side 1 af 57 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen... 5 1.2 Øvrige krav

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen af:

Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen af: 0BUndervisningsmateriale til 1Barbejdsmarkedsuddannelsen 40506 2BHygiejneledelse inden for industrislagtning Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

(EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1)

(EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1) 2005R2073 DA 19.05.2010 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske

Læs mere

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Bilag 1, Støttedokumentet til 1.2.3.03 Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) 18. oktober 2013 Side 1 af 107 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 7 1.1 Regler om autorisation, registrering,

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

de samvirkende købmænd

de samvirkende købmænd Til Fødevarestyrelsen Att.: Lise Bak Mortensen Nanna Marklund CC: Annelise Fenger Hellerup, den 14. januar 2014 KJ e-mail: kj@dsk.dk Høring vedr. Vækstplan fødevarer Bilag II vedr. danske regler Med henvisning

Læs mere

Kom godt i gang med fødevarekontrollen

Kom godt i gang med fødevarekontrollen Til fødevareproducenter November 2003 Kom godt i gang med fødevarekontrollen Er du ikke registreret hos fødevareregionen? så læs her: Nedenstående oversigt er en enkel guide til, hvornår registrering og

Læs mere

Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder

Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Indledning...2 1. Forberedelse af audit...3 1.2 Virksomhedens historik... 4 1.3 Spørgsmål

Læs mere

Vejledning. Til TSE-reglerne

Vejledning. Til TSE-reglerne Vejledning Til TSE-reglerne September 2003 3 Vejledning til TSE-bestemmelser i følgende forordninger: - EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m.

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m. Anordning nr. 523 af 8. juni 2004 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 82 i lov nr. 471 af

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Plantedirektoratet AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol JULI 2005 Gældende fra den

Læs mere

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Januar 2009 ...2 1. Hvad handler vejledningen om?...3 2. Hvem retter vejledningen sig til?... 4 3. Baggrund og historik...4 4. Hvem har ansvaret?...4

Læs mere

SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc)

SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc) DA SANCO/1955/2005 Rev. 3 (PLSPV/2005/1955/1955R3-EN.doc) DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den K(2005) endelig UDKAST Vejledning i iværksættelse af procedurer baseret på HACCP-principperne

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

Slagtehus-nyt december 2012

Slagtehus-nyt december 2012 BSE prøver Produktionsafgift Kompetencebeviser og priser Kompetencebevis for polakker Fødevarekædeoplysninger Ny kode for kassation Nye regler om betalingsfrister Lovpligtige arbejdsmiljøkurser DSMs vedtægter

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2011R0142 DA 19.08.2011 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse

Læs mere

Egenkontrolprogram. For Dagtilbud i Svendborg Kommune

Egenkontrolprogram. For Dagtilbud i Svendborg Kommune Egenkontrolprogram For Dagtilbud i Svendborg Kommune 1 2 Udarbejdet efter fødevarestyrelsens materiale af arbejdsgruppen: Susanne Altenburg Jørgensen Inge Margrethe Møller Annette Vejbæk Anette Skov Christensen

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

20. december 2005. Uddannelsesvejledning

20. december 2005. Uddannelsesvejledning 20. december 2005 Uddannelsesvejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Generelt uddannelseskrav...4 3 Uddannelse...5 3.1 Certifikatuddannelsen...5 3.2 Basisuddannelsen...5 4 Undtagelser fra uddannelsen

Læs mere

Om keramik, glas og lignende til fødevarer

Om keramik, glas og lignende til fødevarer Om keramik, glas og lignende til fødevarer Om keramik, glas, porcelæn og fajance beregnet til fødevarekontakt og om de regler, der skal overholdes ved fremstilling eller salg af fx fade, skåle, kander,

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Vejledning om indretning m.v. af køkkener i leve- og bomiljøer

Vejledning om indretning m.v. af køkkener i leve- og bomiljøer Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 337 Offentligt Vejledning om indretning m.v. af køkkener i leve- og bomiljøer Fødevarestyrelsen d. 1. august 2005 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GOD PRODUKTIONSPRAKSIS

GOD PRODUKTIONSPRAKSIS Branchekode for honningproduktion GOD PRODUKTIONSPRAKSIS Biavlere producerer fødevarer. For at sikre forbrugerne gode, sunde fødevarer produceret under forsvarlige hygiejniske forhold, skal biavlere, såvel

Læs mere

Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 14/10-2008 J. nr. 2008-20-214-00324 HEE/MSC Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 1. Indledning 3 2. Offentlig kontrol - opfyldelse af mål og strategier

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn Træder i kraft d. 17. maj 2013 17. maj 2013 J.nr.: 2009-20-35-00138/HELG Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn 1. Indledning Dette notat vedrører

Læs mere

10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød

10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød 10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød Her kan du læse om Industriel slagtning Slagtning på hjemmemarkedsgodkendte virksomheder Veterinærkontrol Nedkøling af svinekroppe Nedkøling af

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologisk storkøkkendrift

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologisk storkøkkendrift Fødevarestyrelsen Vejledning om økologisk storkøkkendrift Juli 2009 Vejledning om økologisk storkøkkendrift Juli 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Anvendelsesområde 4 3. Mulighederne for at reklamere

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologiske fødevarer m.v.

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Fødevarestyrelsen Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Januar 2015 Vejledning om økologiske fødevarer m.v. Januar 2015 1. Indledning... 7 1.1 Myndigheder, der administrerer økologireglerne... 9 2. Anvendelsesområde...

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 24. april 2014 15. april 2014. Nr. 387. Bekendtgørelse for Grønland om procedurer for grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om foderstoffer 1) 15. maj 2014. Nr. 477.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om foderstoffer 1) 15. maj 2014. Nr. 477. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 477. Bekendtgørelse af lov om foderstoffer 1) Herved bekendtgøres lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 3. maj 2011, med de

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED 9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED For 50 år siden og tidligere blev fødevarer produceret lokalt, så når landmanden skulle købe varer hos købmanden, blev købmandens regning måske betalt med æg, som så

Læs mere