Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 16:30 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 16:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Hanne Klit, Arne Ebsen, Pia Dam, Henrik Nielsen, Masoum Moradi, Lise-Lotte Tilsted, Mette Kristensen, Birger Jensen, Jesper Kiel Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budget foreløbig orientering om Service og Økonomi -BU Orientering om status for økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion Beslutning om byggeri af nyt børnehus v. Humlebien/Børnebyøster - anlægsbevilling og rådighedsbeløb Udvidelse af 4-Kløveren/Sundet Revidering af Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud efter høringsperiode Budget Folkeskolereformen Implementering af folkeskolereformen Dispensation fra det maksimale klasseelevtal på Vestre Skole i skoleåret 2013/ Befordring af børn til Oure Friskole Renoveringsbehov i Svendborg Kommunes faglokaler Ansættelse af familiekonsulenter til flygtningefamilier Meddelelser...18

2 Udvalget for Børn og Unge s møde den Godkendelse af dagsorden 13/587 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Punkt 7 og Punkt 8 behandles efter punkt Budget foreløbig orientering om Service og Økonomi -BU 13/11235 Beslutningstema: Foreløbig orientering om budgetmateriale 2014 bestående af publikationen Service og Økonomi. Sagsfremstilling: Budgetmateriale til budget 2014 består p.t. af: Service og Økonomi Service og Økonomi 2014 foreligger til udvalgets foreløbige orientering og indeholder beskrivelser af politikområderne, herunder hvad vil vi i 2014 samt beskrivelse af økonomi m.m. Forslag til takstoversigt 2014 vil foreligge til udvalgets behandling på et senere møde. Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse samt kommunens budgetprocedure. Indstilling: Direktionen indstiller, at det foreløbige budgetmateriale drøftes. Bilag: Åben - Service og Økonomi 2014 UBU Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. Jesper Kiel (Ø) kunne ikke tage sagen til efterretning, idet han ikke støtter besparelserne på blandt andet dagtilbudsområdet. 1

3 Udvalget for Børn og Unge s møde den Orientering om status for økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion. 13/21104 Beslutningstema: Orientering om status for arbejdet med økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion i Børn og Unge. Der gives endvidere på udvalgsmødet en mundtlig status fra arbejdet i de nedsatte arbejdsgrupper. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede på mødet den 14. marts 2013 i forbindelse med budgetbehandling, at der skal ske besparelser i Børn og Unge ved økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion fra 2014 og frem. Besparelsen vil i 2014 udgøre 2,875 mio. kr., og fra 2015 og i overslags årene i alt 5,540 mio. kr. årligt. Chefgruppen har i forlængelse af beslutningen fremlagt en procesplan, der blev præsenteret på ledermøde i marts måned. Ledere fra dagtilbud, skole og specialområdet har efterfølgende bidraget med forslag til konkrete initiativer til økonomisk justering og indsatser, der øger inklusionen i Børn og Unge. Fagcheferne har efterfølgende defineret tre opgaver til økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion, og der nedsat arbejdsgruppe for hvert af de tre områder med udpegede medarbejdere og ledere respektive fagområder og Økonomi og Indkøb. Tilpasning til øget inklusion på skoleområdet Styrkelse af tværfagligt samarbejde og understøttelse af øget inklusion på dagtilbuds og skoleområdet Analyse og tilpasning af takststruktur og tildelingsmodel på specialområdet Arbejdsgrupperne har fået udpeget både tovholder og cheftovholder, og de har udarbejdet eget kommissorium. Koordinering på tværs af arbejdsgrupperne sker med deltagelse af både fagchefer og Økonomichef. Udvalget behandler forslag fra arbejdsgrupperne til økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion den 4. september 2013 med henblik på efterfølgende høring og endelig politisk beslutning i udvalget den 6. november På udvalgsmødet gives der fra fagcheferne en mundtlig orientering om status for arbejdet i de enkelte arbejdsgrupper. Indstilling: Det indstilles, at: orienteringen tages til efterretning. 2

4 Udvalget for Børn og Unge s møde den Bilag: Åben - Proces i forbindelse med økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion 3. udgave Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. 4. Beslutning om byggeri af nyt børnehus v. Humlebien/Børnebyøster - anlægsbevilling og rådighedsbeløb 13/12064 Beslutningstema: Beslutning om nyt børnehus ved Humlebien/Børnebyøster anlægsbevilling og rådighedsbeløb. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede den 6. juni 2012 tids- og handleplan samt principper for tilpasning af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet. I denne plan indgår afdækning af nyt børnehus ved Humlebien/Børnebyøster. Processen forud for beslutningen har bestået af: 08. nov Borgermøde 17. nov Dialogmøde 06. mar Temadag for Udvalget for Børn og Unge 02. maj 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse om efterspørgsel efter dagpleje- og vuggestuepladser til orientering i Udvalget. 15. maj 2012 Borgermøde m. mulighed for efterfølgende høringssvar 06. juni 2012 Beslutning om tilpasning og principper samt afdækning af 5 projekter i 2012 og 3 projekter i På baggrund af ovenstående proces er der nedsat en projektgruppe med repræsentation fra Humlebien/Børnebyøster, Miljø og Teknik, Kultur og Plan, Økonomi samt Børn og Unge. Projektgruppen har foretaget en afdækning og udarbejdet projektbeskrivelse med tilhørende bilag på baggrund af godkendt kommissorium af 22. august Projektbeskrivelsen med bilag er godkendt af kommunens styregruppe for anlægsprojekter den 17. juni 2013, under forudsætning af, at der findes finansiel dækning af projektet. Byggeri af nyt børnehus ved Humlebien med års pladser, inklusive pladserne i det nuværende Humlebien, indgår i etablering af kommunens grundkapacitet, herunder kapacitet til at imødegå udsving i børnetal i forhold til prognoser, samt kapacitet til at imødegå udsving i indskrivningen i de private dagtilbud. 3

5 Udvalget for Børn og Unge s møde den Der er udarbejdet en overordnet tidsplan samt en økonomisk beregning på anlægs- og driftsbudget. Anlægsbudget er beregnet til 32,5 mio. kr. Afledt drift (bygning og forbrugsafgifter m.v.) er beregnet til kr. Hertil kommer afledte variable udgifter til etablering af 16 nye vuggestuepladser, beregnet til kr., som udgør nettoprisforskellen mellem dagpleje og vuggestue. I forbindelse med Byrådets beslutning den 18. december 2012 fraflytter Beredskabsforbundet bygningerne, som ligger i tilknytning med den nuværende Humlebien, hvilket åbner op for flere muligheder for placering af nyt børnehus på grunden. I forbindelse med det nye byggeri, foreslås den nuværende Humlebien anvendt til blandt andet legestue for dagplejen, og kortsigtet løsning udfaset og fjernet. Økonomiske konsekvenser: Anlægsprojekt Humlebien/Børnebyøster er beregnet til en anlægsudgift på 32,5 mio. kr. og en forventet afledt bygningsdrift på 1,06 mio. kr. årligt til forbrugsafgifter, rengøring m.v. Til det samlede anlægsprojekt skal gives en anlægsbevilling på 32,5 mio. kr. med rådighedsbeløb fordelt over 3 år jf. nedenstående: Samlet udgift kr Anlægsprojektet var medtaget som et udvidelsesforslag på udvalgets møde den 12. juni 2013 og fremsendt til Byrådets anlægsseminar den 25. juni 2013 med 31,6 mio. kr. Imidlertid viser nye beregninger at anlægsprojektet beløber sig til 32,5 mio. kr. en udvidelse med 0,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige forslag. Af de års pladser inkl. Humlebiens nuværende 51 pladser er de 16 pladser nye vuggestuepladser. Der skal derfor tilføres budget på forskellen mellem prisen på en vuggestueplads og en dagplejeplads á kr (netto), svarende til kr. årligt fra 2016 og frem. Den nuværende kortsigtede løsning ved Humlebien på 14 børnehavepladser nedlægges. Derved bortfalder den ekstra tildeling, som der gives til pladserne på kr. pr. barn (brutto) svarende til kr. netto ved 14 pladser. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Byggeloven Kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ Indstilling: Det indstilles, at 4

6 Udvalget for Børn og Unge s møde den der bygges nyt børnehus ved Humlebien/Børnebyøster med års pladser, der søges om en anlægsbevilling på 32,5 mio. kr. der søges indarbejdet rådighedsbeløb på 4,16 mio. kr. i 2014, 21,07 mio. kr. i 2015 og 7,27 mio. kr. i 2016 der indarbejdes kr. til bygningsdrift (forbrugsafgifter, rengøring m.v.) samt kr. (variable udgifter), i alt kr. årligt i afledte driftsudgifter fra 2016 og frem. at den ekstra tildeling ved kortsigtede løsning på kr. tilgår kassen Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. 5. Udvidelse af 4-Kløveren/Sundet 13/6834 Beslutningstema: Beslutning om udvidelse af 4-Kløveren/Sundet anlægsbevilling og rådighedsbeløb. Sagsfremstilling: Udvidelse af 4-Kløveren/Sundet indgår i tilpasning af de fysiske rammer, som Udvalget for Børn og Unge besluttede 6. juni Heri tillige principper for ny- og tilbygning på dagtilbudsområdet. Processen forud for beslutningen har bestået af: 08. nov Borgermøde 17. nov Dialogmøde 06. mar Temadag for Udvalget for Børn og Unge 02. maj 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse om efterspørgsel efter dagpleje- og vuggestuepladser til orientering i Udvalget. 15. maj 2012 Borgermøde m. mulighed for efterfølgende høringssvar 06. juni 2012 Beslutning om tilpasning og principper samt afdækning af 5 projekter i 2012 og 3 projekter i Udvidelse af 4-Kløveren/Sundet med 0-5 års pladser indgår som ét af ovennævnte 5 projekter, som Udvalget for Børn og Unge har besluttet skal afdækkes. Udvalget for Børn og Unge har besluttet, at der i forbindelse med udvidelse 5

7 Udvalget for Børn og Unge s møde den af 4-Kløveren/Sundet og Skovlinden/Vesterlunden indgår nedlæggelse af Regnbuen/Sundet, hvorfor der skal ske en koordinering i forhold hertil. Udvidelse af Skovlinden/Vesterlunden er politisk godkendt i byrådet 28. maj Der er nedsat en projektgruppe med repræsentation fra 4- Kløveren/Sundet, Miljø og Teknik, Kultur og Plan samt Børn og Unge. Projektgruppen har foretaget en afdækning og udarbejdet projektbeskrivelse med tilhørende bilag på baggrund af godkendt kommissorium af 22. august Projektbeskrivelsen med bilag er godkendt af kommunens styregruppe for anlægsprojekter den 17. juni Der er udarbejdet en overordnet tidsplan samt en økonomisk beregning på anlægs- og driftsbudget. Økonomiske konsekvenser: Anlægsprojekt 4-Kløveren/Sundet er beregnet til en anlægsudgift på 5,57 mio. kr. og en forventet afledt driftsudgift på bygninger og forbrugsafgifter på kr. årligt, svarende til mio. kr. fra 1. juli Til det samlede anlægsprojekt skal gives en anlægsbevilling på 5,57 mio. kr. med rådighedsbeløb fordelt over 3 år efter den overordnede tidsplan: Samlet udgift i kr Anlægsprojektet var medtaget som et udvidelsesforslag på udvalgets møde den 12. juni 2013 og fremsendt til Byrådets anlægsseminar den 25. juni 2013 med 4,5 mio. kr. Imidlertid viser nye beregninger at anlægsprojektet beløber sig til 5,57 mio. kr. - en udvidelse med 1,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige forslag. Driften til de børnerelaterede udgifter indgår i koordineringen i forbindelse med nedlæggelse af Regnbuen/Sundet. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Serviceloven Byggeloven Kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ Indstilling: Det indstilles, at 4-Kløveren/Sundet udvides med det maksimale antal 0-5 års pladser i forhold til byggeprocenten der søges om en anlægsbevilling på 5,57 mio. kr. der søges frigivet 0,7 mio. kr. i 2013 til opstart af projekteringsudgifter 6

8 Udvalget for Børn og Unge s møde den der søges indarbejdet rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. i 2015 der indarbejdes afledt bygningsdrift på kr. årligt fra 1. juli 2015 og frem Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. 6. Revidering af Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud efter høringsperiode 13/11641 Beslutningstema: Revidering af Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune efter høringsperioden i forældrebestyrelser og dagtilbudsledelser. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge behandlede på mødet den høringsoplæg til revidering af Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune. Udvalgets beslutning om tilføjelser til høringsoplæg: Inden der træffes beslutning om nedlæggelse eller ændret anvendelse af et børnehus, skal der gennemføres en høring blandt de berørte forældre. 10, stk. 3, skal præciseres. Styrelsesvedtægten blev sendt i høring hos forældrebestyrelser og dagtilbudsledelser med Udvalget for Børn og Unges bemærkninger. Høringssvar indgår som bilag. Høringssvarerne peger bl.a. på følgende: At der fortsat kan vælges 5, 7 eller 9 forældrerepræsentanter, og ikke som i oplægget 5 eller 7. Det begrundes i et ønske om repræsentation fra flest mulige børnehuse. Med 7 forældrerepræsentanter kan alle børnehuse være repræsenteret i bestyrelsen. 7

9 Udvalget for Børn og Unge s møde den ud af 7 dagtilbud anbefaler valg hvert andet år, og at der differentieres mellem dagpleje og dagtilbud, så dagplejen har valg hvert år, da forældre i daglejen kun er der et par år ad gangen generelt. Det foreslås, at dagplejen afholder valg hvert år, hvor der vælges 3 forældre for 2 år, og 4 forældre for et år, samt mulighed for suppleringsvalg. Medarbejdere vælges for 2 år ad gangen. Åbne mulighed for mere end 4 forældresuppleanter, da det er en 2 årig periode. At forældrevalgte bliver i forældrebestyrelsen i perioden 1/8-30/9 i ulige år, selvom deres barn går ud af dagtilbuddet ved skolestart. Dilemma i forhold til bestyrelsens kompetencer, bl.a. i forbindelse med ændring af funktion af et børnehus, da Udvalget for Børn og Unge kan ændre bestyrelsens beslutning. Jvf. Dagtilbudsloven kan Byrådet omstøde beslutninger, truffet af forældrebestyrelsen. Efter Udvalgets beslutning, vil ændringer blive indarbejdet i Styrelsesvedtægten, og denne vil blive offentliggjort. Høringsoplæg til ændringer af Styrelsesvedtægten indgår som bilag, hvor ændringsforslag er skrevet med kursiv, og den tekst der foreslås at udgå, er gennemstreget. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens kap. 2 14, 15 og 16. Indstilling: Det indstilles, at høringsoplæg med ændringer skrevet med kursiv og overstregninger i Styrelsesvedtægten for kommunale dagtilbud godkendes med nedenstående paragrafændringer, ud fra de høringssvar, der er indkommet. 2 stk. 1: Forældrebestyrelsens funktionsperiode løber fra 1. oktober til 30. september. Valg til forældrebestyrelsen foretages i dagtilbud hver andet år dog hvert år i dagplejen inden udgangen af september. Forældrevalgte har mulighed for at blive i forældrebestyrelsen i august og september, selvom deres barn er udmeldt pr. 31. juli. 2 stk. 2: Forældrebestyrelsesrepræsentanterne vælges for 2 år ad gangen. Valg foretages i ulige år. Der foretages valg af forældrebestyrelsesrepræsentanterne hvert år i 8

10 Udvalget for Børn og Unge s møde den dagplejen for 2 år ad gangen. 2-3 forældrebestyrelsesrepræsentanter vælges i ulige år og 3-4 forældrebestyrelsesrepræsentanter vælges i lige år. 2 stk. 3: Suppleanterne vælges ligeledes for 2 år ad gangen og indtræder i forældrebestyrelsen i den rækkefølge de er valgt, det vil sige i forhold til antallet af stemmer. Ved frafald af forældrerepræsentanter i valgperioden er det muligt, at foretage suppleringsvalg. De nyvalgte forældrebestyrelsesmedlemmer træder direkte ind i den eksisterende bestyrelse for resten af valgperioden. 10 stk. 3: Ethvert forældrebestyrelsesmedlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og skal endvidere fremgå af høringssvar. 12 stk. 6: Forældrebestyrelsen har kompetence til, at beslutte nedlægning af et børnehus, hvor der indskrives børn via pladsanvisningen. Forældrebestyrelsen er forpligtet til, at orientere Udvalget for Børn og Unge i forbindelse med igangsætning af processer, der vil få konsekvens for dagtilbuddets anden anvendelse af børnehuset. Inden forældrebestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse eller ændret anvendelse af et børnehus, skal der gennemføres en høring blandt de berørte forældre. Formen for høring blandt berørte forældre besluttes i forældrebestyrelsen. Når forældrebestyrelsen har færdigbehandlet sagen og truffet sin beslutning, skal den forelægges til orientering for Udvalget for Børn og Unge, før beslutningen effektueres. Bilag: Åben - Styrelsesvedtægt, revideret 2013 Åben - Høringssvar samlet Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 7. Budget Folkeskolereformen 9

11 Udvalget for Børn og Unge s møde den /18804 Beslutningstema: Orientering om centrale temaer for budgetlægningen i forbindelse med implementering af folkeskolereformen pr Sagsfremstilling: Regeringen og aftaleparterne indgik og aftale om reform af folkeskolen gældende pr Rammerne for implementeringen af folkeskolereformen er blandt andet bestemt af Aftale om kommunernes økonomi for 2014 samt nye arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne gældende pr Kommunernes Landsforening udsendte i juli 2013 styringsvejledningen Folkeskolereformen centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 (se bilag). Administrationen har gennemgået styringsvejledningen og vil give en orientering om centrale elementer i denne. Den videre proces med budgetlægningen i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen fortsætter på Byrådets seminar den 27. august 2013 og på møde i Udvalget for Børn og Unge den 4. september 2013, hvorefter budgetmaterialet indgår i budgetmappen for Lovgrundlag: Aftale om reform af folkeskolen af og Aftale om kommunernes økonomi for 2014 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne gældende pr Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. Masoum Moradi (B) var fraværende 8. Implementering af folkeskolereformen 13/15857 Beslutningstema: 10

12 Udvalget for Børn og Unge s møde den Beslutning om proces vedrørende udmøntning af Folkeskolereformen i Svendborg Kommune. Sagsfremstilling: Byrådet besluttede på møde den 30. april 2013 at der i samarbejde med folkeskolens parter udarbejdes en procesplan for det videre arbejde med udmøntningen af skolereformen. Med aftale om Folkeskolereformen den 7. og 13. juni 2013 er der sat en proces i gang i kommunerne frem mod august Reformen handler om et fagligt løft af folkeskolen, og der er formuleret tre mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at opfylde disse tre mål er aftaleparterne enige om en reform af folkeskolen baseret på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger I Svendborg Kommune er vi i gang med delelementer i reformen, det drejer sig om planlægning af øget inklusion, udeskole, helhedsskole, idræt og bevægelse. Skolelederne har gennemført Diplom i Ledelse og deltager i to uddannelsesforløb i indeværende skoleår. Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 skal revideres og erstattes af nye formuleringer. Status- og evalueringsarbejdet omkring skolestrukturændringen lagde spor ud, som skal krydses i nye processer. Der er tale om følgende fokuspunkter/perspektiver: læring dialog sammenhængskraft hensyn Citat fra borgermøde den 14. maj 2013: Folkeskolen skaber sammenhængskraft i samfundet/lokalsamfundet Sammenhængskraft kræver/sikrer forældreopbakning 11

13 Udvalget for Børn og Unge s møde den Det er lykkedes, at inddrage skolens omgivelser, fordi samspillet mellem skole, virksomheder, foreninger og forældre skaber dynamiske miljøer, der giver motiverede lærere og elever. Det løfter alle deltagere. Dialog, dialog og atter dialog mellem alle interessenter. Perspektiver, der giver opgaven et lokalt islæt og en retning, at bevæge sig i forhold til. Skoleåret vil således blive præget af processer, som planlægges i hver deres spor, men som krydses og giver energi og inspiration på tværs og tilsammen vil skabe en helhed. Processerne skal foregå i dialoger, som kan bidrage med mangfoldige perspektiver. Der tilrettelægges forskellige dialoger, der inddrager alle skolens interessenter: børn og unge, forældre, professionelle og civilsamfundet, herunder erhverv, kultur, kunst, foreninger og klubber. Processen har arbejdstitlen: Læring kompetence og fællesskab og er kreeret med afsæt i Kimberly Pearce Public Engagement and Civic Maturity og inspireret af Børnene er det vigtigste af Steen Hildebrandt. Procesoversigten Læring - kompetence og fællesskab ligger som bilag. Outcome til skoleåret 2014/ Revideret Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år Vision for folkeskolen i Svendborg 3. Billeder af den hele skoledag for børn, unge og voksne/professionelle udtrykt i Hvidbog 4. Rammer for juniorklubområdet 5. Kompetenceudviklingsplan for lærere/pædagoger frem mod 2020 Processen tilrettelægges med afsæt i formelle besluttende myndigheder politisk og administrativt, i Med-udvalg, i skolen/skolebestyrelserne og med inddragelse af faglige organisationer og uformelle fora med ledere, lærere, pædagoger, forældre og det omgivende samfund i bred forstand. Processens fremdrift tilpasses de bekendtgørelser, som naturligt følger Folkeskolereformen: Bekendtgørelse om skolebiblioteket, Bekendtgørelse om Kvalitetsrapporten 2,0 med videre. Der nedsættes 3 Innovationsudvalg, som skal være ambassadører for processen i egne netværk. Innovationsudvalgene sammensættes af personer fra formelle og uformelle fora og dækker bredt fra menige borgere til borgmester og repræsentanter fra det pulserende erhvervs- og kulturliv i Svendborg samt forskningsinstitutioner på Fyn. Økonomiske konsekvenser: Udgifterne til gennemførelse af processen vedr. udmøntning af folkeskolereformen afholdes inden for skoleafdelingens budget. De forventede udgifter til selve reformens gennemførelse er endnu ikke beregnet. 12

14 Udvalget for Børn og Unge s møde den Lovgrundlag: Aftale om reform af folkeskolen af og Indstilling: Det indstilles, at procesbeskrivelsen godkendes Bilag: Åben - Procesoversigt - Processen.docx Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Det bemærkes, at skolernes medarbejdere inddrages i innovationsgrupperne. Masoum Moradi (B) og Henrik Nielsen (C) var fraværende 9. Dispensation fra det maksimale klasseelevtal på Vestre Skole i skoleåret 2013/14 13/19957 Beslutningstema: Dispensation fra det maksimale klasseelevtal på Vestre Skole. Sagsfremstilling: Skolebestyrelsen ved Vestre Skole søger om dispensation fra det maksimale klasseelevtal på Vestre Skole således, at der kan være op til 28 børn i klasserne. Det drejer sig om kommende 4. årgang. Klasserne er dannet med 25 og 27 børn. Vestre Skole vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt, at flytte et barn fra den ene klasse til den anden. Vestre Skole har 2 spor fra årgang. For at bevare 2 spor, er der maksimalt plads til 52 børn, hvilket er det antal skolen pt. har indskrevet. Økonomiske konsekvenser: Ressoursetildelingen til skolerne sker med udgangspunkt i elevtallet, hvorfor en ændring af den enkelte skoles klasseelevtal ikke har indvirkning på den samlede økonomiske ramme til skolerne. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 17 klassestørrelser: Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over

15 Udvalget for Børn og Unge s møde den I henhold til vedtagne principper om frit skolevalg og klassedannelse må en klasses størrelse i Svendborg Kommune være maksimalt 26 elever. Indstilling: Det indstilles, at der gives dispensation fra det maksimale klasseelevtal med 27 børn til 4.a på Vestre Skole til det kommende og efterfølgende skoleår. Bilag: Åben - Ansøgning om forhøjelse af klassekvotient Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 10. Befordring af børn til Oure Friskole 13/8944 Beslutningstema: Ansøgning om flytning af distriktsgrænse så Oure Friskole i forbindelse med flytning til tidligere Sct. Michaels Skoles bygning fortsat kan ligge i Stokkebækskolens distrikt. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den 8. maj 2013, at sende flytning af distriktsgrænsen mellem Skårup Skole og Stokkebækskolen i høring i Oure Friskoles opland, herunder skolebestyrelserne ved Stokkebækskolen og Skårup Skole. Der er indkommet 2 høringssvar fra skolebestyrelserne ved Stokkebækskolen og Skårup Skole. Oure Friskole har tidligere ligget i Stokkebækskolens distrikt. Dette betyder, at de børn, der bor i Stokkebækskolens distrikt har kunnet få bevilget befordring efter gældende regler i Svendborg Kommune. I forbindelse med at Oure Friskole har købt tidligere Sct. Michaels Skoles bygninger, og børnene er flyttet fra Tanghavevej 6 (Oure Friskole) til Hammesbrovej 7 (tidligere Sct. Michaels Skole), står de nu overfor nye udfordringer, idet bygningen på Hammesbrovej 5-9 ligger i Skårup Skoles distrikt. Børnene fra Stokkebækskolens distrikt er dermed ikke længere berettigede til befordring. Pt. har Oure Friskole 18 børn, der får befordring fra Stokkebækskolens distrikt. 14

16 Udvalget for Børn og Unge s møde den Oure Friskole foreslår i den forbindelse, at distriktsgrænsen flyttes, så de fortsat vil ligge i Stokkebækskolens distrikt, og børnene dermed fortsat kan få bevilget befordring til og fra skole. Oure Friskole gør endvidere opmærksom på, at deres boldbane/grønne område, som er med i købet af Sct. Michaels Skole befinder sig i Stokkebækskolens distrikt. Alternativt søges der om dispensation til, at børnene fra Stokkebækskolens distrikt fortsat kan få bevilget befordring. Såfremt distriktsgrænsen skal ændres, vil sagen skulle behandles i Byrådet, som efterfølgende indhenter udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Det vil samtidig betyde en ændring af Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler. Det kan supplerende oplyses, at i følge elevtalsprognosen falder elevtallet på Skårup Skole fra kommende skoleår frem til år fra 426 børn til 351. På Stokkebækskolen falder elevtallet i samme periode fra 521 børn til 443. Økonomiske konsekvenser: Udgiften til befordring af de 18 børn til Oure Friskole ligger i indeværende skoleår på knap kr., idet 16 børn befordres med åben kørsel (et buskort koster pr. barn pr. år kr.) og 2 med lukket kørsel (ca kr. årligt for de 2 børn). En flytning af distriktsgrænsen som foreslået vil ikke umiddelbart påvirke denne udgift. Da man på nuværende tidspunkt ikke kender antallet af befordringsberettigede børn i skoleåret 2013/14, kan udgiften ændre sig. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 40 stk. 2. Indstilling: Det indstilles, at distriktsgrænsen flyttes således, at Hammesbrovej 5-9 ligger i Stokkebækskolens distrikt. Bilag: Åben - Høringssvar fra Skårup Skole Åben - Høringssvar fra Stokkebækskolen vedr. flytning af distriktsgrænse omkring Oure Friskole tif Åben - Elevtalsprognose 2012 Åben - Kort over distriktsgrænse.pdf Åben - Ansøgning om dispensation fra befordringsreglerne ifh. distriktsgrænsen eller ændring af distriktsgrænsen 15

17 Udvalget for Børn og Unge s møde den Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles. 11. Renoveringsbehov i Svendborg Kommunes faglokaler 13/19221 Beslutningstema: Overblik og vurdering af store indvendige renoveringsbehov i skolernes faglokaler. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede på møde den 8. maj 2013, at der skulle etableres et samlet overblik og vurdering af store indvendige renoveringsbehov i skolernes faglokaler. I den forbindelse er der sendt spørgeskema ud til de kommunale skoler om faglokalernes beskaffenhed i kategorier: Nyt og velfungerende eller renoveret indenfor de sidste 15 år. Fungerer men gammelt Slidt og utidssvarende Manglende kapacitet Det indkomne materiale er efterfølgende bearbejdet i en opstilling, der viser et samlet overblik på renoveringsbehov for samtlige faglokaler, og hvor der er kapacitetsmangel på faglokaler. Størsteparten af faglokalerne er kategoriseret som - Velfungerende lokaler. Nyt eller renoveret indenfor de sidste 15 år (55%) eller Fungerer men gammelt (35%). Slidt og utidssvarende står for de sidste 10 %. Overblikket og vurderingen, er det første samlede billede af faglokalernes tilstand, der er således ikke en egentlig tilstandsrapport på faglokalerne. I vedlagte bilag er en grafisk opstilling, som giver et overordnet indtryk af et samlet renoveringsbehov på skoler og de enkelte faglokaler. Desuden er udarbejdet en procentvis fordeling på udvalgte kategorier. Økonomiske konsekvenser: I den samlede anlægsramme for Børn og Unge indgår ikke yderligere midler til store renoveringsarbejder. På skoleområdet er der udover skolestrukturen og Thurø skole afsat en ramme på 2,4 mio. kr. til vedligeholdelsesarbejder i 2013 og 2014 og fra 2015 og frem er afsat 4,3 mio. kr. På dagtilbudsområdet er den samlede anlægsramme forudsat anvendt til udbygning og tilpasning af de fysiske rammer. Der er ikke udarbejdet forslag til udvidelse af anlægsrammen for 2014 og frem på skoleområdet. 16

18 Udvalget for Børn og Unge s møde den Lovgrundlag: Folkeskoleloven Indstilling: Det indstilles, at sagen afventer Ejendomskontorets etablering med hensyn til koordinering af fremtidige, større indvendige renoveringsbehov Bilag: Åben - Grafisk kategorisering af faglokaler på skoler i Svendborg Åben - Faglokaler indkomne svar Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt med tilføjelse af, at sagen koordineres med skolereformens implementering med henblik på at afstemme renoveringsbehov med fremtidige anvendelsesbehov 12. Ansættelse af familiekonsulenter til flygtningefamilier 13/19984 Beslutningstema: Orientering om ansættelse af to familiekonsulenter målrettet flygtningefamilier. Sagsfremstilling: Der er et stigende antal flygtninge familier, som bosætter sig i Svendborg Kommune. I 2012 er 12 flygtninge familier flyttet til byen, og det er allerede kendt, at der i 2013 flytter yderligere 16 flygtninge familier til byen. I dag varetages koordineringen af indsatser målrettet flygtningefamilier i Jobcenteret, som sker i tæt samarbejde med Interkulturelt Team, Sundhedsplejen og Dagtilbud og Skoler. Der arbejdes ikke direkte med familie rettet støtte i familierne i den nuværende ordning. Flygtningefamilierne kommer fra andre kulturer og bærer ofte på traumatiserede oplevelser, der påvirker hele familiens integration i det danske samfund. Med en lovændring, der forventes at træde i kraft 1. oktober 2013, er der mulighed for ansættelse af familiekonsulenter med fuld refusion fra staten. Formålet er, at forebygge, at flygtningefamilierne bliver sociale sager, og at der den første tid tages godt hånd om børnene og deres familier, hvilket er med at til skabe grundlag for god integration. Derfor er det blevet besluttet, at der ansættes to familiekonsulenter, som organisatorisk tilknyttes Familieafdelingen. Familiekonsulenterne skal arbejde direkte med familiens integration og vil koordinere indsatsen i 17

19 Udvalget for Børn og Unge s møde den forhold til det tværgående samarbejde mellem kommunens afdelinger, herunder Jobcenter, Borgerservice, Sundhedsplejen, Dagtilbud og Skoler m.fl. Økonomiske konsekvenser: Svendborg Kommune får fuld refusion ved brug af familiekonsulenter til flygtningefamilier, de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Det forventes ikke, at familierne vil have behov for koordineret støtte ud over de 3 år. Lovgrundlag: For flygtningebørn, der har opholdstilladelse, afholder staten fuldt ud udgifter til hjælp efter 52, stk. 3 nr. 1-6 i lov om social service i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen, jf. 181, stk. 2. Endvidere fremgår det af 181, stk. 3 nr. 2, at staten afholder kommunens udgifter til udlændinge, når opholdstilladelsen er meddelt en mindreårige asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet. Indstilling: Det indstilles, at: orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. 13. Meddelelser 13/584 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne: Direktøren: Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Borgerhenvendelse vedrørende dagtilbud i Gudme. Til efterretning. 18

20 Udvalget for Børn og Unge s møde den

21 Udvalget for Børn og Unge s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Hanne Klit Arne Ebsen Pia Dam Henrik Nielsen Masoum Moradi Lise-Lotte Tilsted Mette Kristensen Birger Jensen Jesper Kiel 20

22 Bilag: 2.1. Service og Økonomi 2014 UBU Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

23 Side 1 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Generelt Udvalgets ansvarsområde Skoleområdet: Kommunen har i alt 11 folkeskoler med tilknyttede skolefritidsordninger. Lov om Folkeskolen med tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger fastlægger omfang og indhold af opgaven. Desuden omfatter området en kommunal juniorklub under dagtilbudsloven samt 7 juniorklubber under folkeoplysningsloven med tilskud fra kommunen. Dertil kommer to specialskoler samt specialfritidsordning, der organisatorisk hører under afdelingen for Børn og Unge med særlige behov. PPR: Området omhandler generelt kommunens ydelser og service over for børn og unge med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk indsats i henhold til folkeskolelovens 3 og 4, med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger om specialundervisning. Dagtilbudsområdet: Dagtilbudsområdet omfatter i alt 8 dagtilbudsområder bestående af 2 dagplejeområder, 5 kommunale dagtilbudsområder samt 1 selvejende dagtilbudsområde. De 5 kommunale områder omfatter 30 børnehuse og det selvejende område omfatter 4 børnehuse. Der er 9 private dagtilbud. Dagtilbudsområdet styres af Dagtilbudsloven, som har det overordnede formål at sikre det nødvendige antal dagtilbudspladser, der bidrager til børns trivsel, udvikling og læring. Børn og Unge med særlige behov: Under Afdelingen for Børn og Unge med særlige behov hører Familieafdelingen samt opgaver vedrørende drift og udvikling af specialiserede tilbud, herunder undervisningstilbud til børn og voksne med særlige behov. Dele af de specialiserede tilbud indgår under Styringsaftalen, bl.a. døgn- og aflastningstilbud, specialskole- og specialfritidsordning, der finansieret ved takstafregning af ydelser. Uden for styringsaftalen er etableret egne kommunale tilbud og familierådgivning m.v. der er oprettet ved kommunal rammeaftale. Familieområdet Målgruppen er børn og unge med særlige behov for støtte, jf. servicelovens kapitel 11-12, herunder børn og unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, jf. servicelovens 41 og 42. Specialundervisning til unge med særlige behov og voksne Specialundervisning for voksne består af et myndighedsbudget, som dækker den 3-årige Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov for 16-25årige, nærmere omtalt STU og Voksenspecialundervisning - VSU. Ungdommens Uddannelsesvejledning Lovbekendtgørelse nr. 671 af om lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. danner afsæt for den samlede vejledningsindsats i UU-Center Sydfyn. UU - Center Sydfyn omfatter 4 kommuner, Langeland, Ærø, Faaborg/Midtfyn og Svendborg. Vejledningsopgaven omfatter alle unge, der har folkeregisteradresse i de 4 kommuner, mellem 12 år, og indtil de fylder 25 år. Oversigt over gældende politikker: Handicappolitik Rusmiddelpolitik Sammenhængende Børn og Unge Politik Integrationspolitik Mad- og måltidspolitik Bevægelsespolitik

24 Side 2 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Skoleområdet Implementering af ny folkeskolereform fra 1. august 2014 IT og digitale medier i folkeskolen Videreudvikling af det tværfaglige arbejde i PPR Dagtilbudsområdet Udbrede forskningsprojektet Barnet i Centrum til at omfatte alle de børnehuse/dagplejegrupper, der arbejder med børns udvikling i alderen 0-2 år. Børn og unge med særlige behov Videreføre fokus på TAG, Trivsel og ArbejdslivsGlæde, som er et treårigt projekt, hvor der er givet en pulje på i alt 1,5 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden. Projektet er opstartet i Som led i en forstærket ungeindsats etableres Ungekontakten, der skal sikre at flere unge gennemfører ungdomsuddannelse gennem et tættere og integreret samarbejde mellem de sociale, sundhedsrelaterede, uddannelses og beskæftigelsesrelaterede indsatser i forhold til unges behov. Som led i indsatsen udarbejdes en ungestrategi. Sætte mål for opfølgning på Læringsmiljøvurderingernes anbefalinger der indgår i Kvalitetsrapporten. Tilpasning til øget inklusion i skoler og dagtilbud, herunder analyse og tilpasning af takststruktur og tildelingsmodel på specialområdet. Omorganisering af Byhaven ved etablering af Byhaveskolen og Kolibrien som ny helhedsskole og sammenlægning af døgnog aflastningstilbud. Gennemføre administrativt tilsyn for anden generation af pædagogiske læreplaner.

25 Side 3 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Udvalg for Børn og Unge Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Skoleområdet (skoler og PPR) 560,7 552,3 546,5 546,6 546,6 Dagtilbud 236,9 235,7 231,0 230,3 230,3 Børn og Unge med særlige behov 169,7 173,8 171,9 171,9 171,9 Ungdommens Uddannelsesvejledning 11,3 11,0 10,6 10,6 10,6 Administrative afdelinger 33,0 32,2 32,0 32,0 32,1 Indkomstoverførsler 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Drift i alt 1.014, ,5 994,4 993,9 994,1 Anlæg: Skoleområdet (skoler og PPR) 12,4 34,7 22,0 4,3 4,3 Dagtilbud 18,6 13,5 8,9 5,2 5,2 Børn og Unge med særlige behov Ungdommens Uddannelsesvejledning Administrative afdelinger Anlæg i alt 31,0 48,2 30,9 9,5 9,5 Udvalget for Børn og unge i alt 1.045, , , , ,6 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Budgetændringer Mio. kr. Budgetændringer - Drift Overførsler fra ,3 0,0 0,0 0,0 Prisfremskrivning 1,4 1,4 1,4 1,4 Administrative besparelser -0,4-0,4-0,4-0,4 Overført til ØKU - ikke anvendt husleje -0,3-0,3-0,3-0,3 Budgetændringer drift i alt 11,0 0,6 0,6 0,6 Budgetændringer - Anlæg Prisfremskrivning 0,9 0,6 0,2 0,2 Kvalitetsfondsmidler 3,7 Budgetændringer anlæg i alt 0,9 4,2 0,2 0,2 + angiver udgift - angiver indtægt

26 Side 4 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Økonomisk redegørelse Drift (opdelt på serviceudgifter og indkomstoverførsler) Det samlede driftsbudget (serviceudgifter og indkomstoverførsler) for 2014 på 1.007,5 mio. kr. inkl. prisfremskrivningen på 1,4 mio. kr. Serviceudgifter Budgettet til serviceudgifter er på 1.005,0 mio. kr. og er inkl. overførsler fra 2012 på 10,3 mio. kr. Der er indarbejdet besparelser på det administrative område på 0,4 mio. kr. samt overført uforbrugt husleje på 0,3 mio. kr. til Økonomiudvalget. Indkomstoverførsler Budgettet til indkomstoverførsler er på 2,5 mio. kr. og er uændret i forhold til Budget Anlæg Anlægsbudgettet for 2014 udgør 48,2 mio. kr. inkl. prisfremskrivning på 0,9 mio. kr. Renoveringen af Thurø skole er afsat med 10 mio. kr. i 2013, 20,4 mio. kr. i 2014 og 17,3 mio. kr. i Tilpasningen af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet er afsat med 15,4 mio. kr. i 2013 og 10,3 mio. kr. i Herudover er der samlet afsat 5,6 mio. kr. til almindelig vedligeholdelse m.v. af bygningerne, samt 11,9 mio. kr. i kvalitetsfondsmidler til udbygning af dagtilbudsområdet.

27 Side 5 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi (Folke)skoleområdet Rammebetingelser Lov om Folkeskolen med tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger fastlægger omfang og indhold af opgaven. Ressourceforbruget til løsning af opgaven fastsættes lokalt på baggrund af de centrale krav til opgavens indhold, lokale målsætninger og politikker, centrale overenskomster og lokale aftaler i konsekvens heraf. Endvidere udstikker Dagtilbudsloven rammerne for den kommunale klub, Svendborg Juniorklub. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er fra medio 2012 organisatorisk blevet placeret som en del af skoleområdet. Ministeriet for Børn og Undervisning følger udviklingen på folkeskoleområdet løbende, blandt andet gennem kontrol af, om kommunen overholder minimumstimetallet og gennem behandling af kvalitetsrapporten. Denne udarbejder Skole og Dagtilbud, og Byrådet er forpligtet på at offentliggøre den på kommunens hjemmeside. Kvalitetsrapporten er det dokument, som overordnet følger udviklingen på skoleområdet, og hvor der evalueres fælles på skoleområdet, og hvor nye udviklingsområder beskrives. Kvalitetsrapporten for 2012/13 behandles af Byrådet ultimo Vedtægt med tilhørende bilag for styrelsen af Svendborg Kommunes skolevæsen er løbende justeret så den afspejler den ændrede skolestruktur. Skoleområdets arbejdsår starter 1. august og afsluttes 31. juli. Områdets struktur Svendborg Kommune har 11 folkeskoler, hvor de fire af skolerne rummer klasse, seks skoler rummer klasse, mens Nymarkskolen rummer klasse, hvor 10. klasse fysisk er placeret på Vestre Skole. På 6 af folkeskolerne er der tilknyttet integrerede specialtilbud, herunder centerafdelingen på Tåsingeskolen. Der er tilknyttet SFO for årgang på 10 af de 11 skoler. Der er helhedsskole i klasse med 30 ugentlige lektioner, og der er idrætsskole for klasse fra skoleåret 2013/14, som udrulles 1. august 2014 til også at omfatte 5. klasse. Skoleområdet omfatter derudover den kommunale juniorklub Svendborg Juniorklub, og derudover er en række klubber efter folkeoplysningsloven for årgang tilknyttet området. På Thurø Skole er der til klubben (Knasten) givet dispensation til optagelse af børn i 3. klasse. Der er 2 privatskoler og 5 frie grundskoler i kommunen. Kommunen betaler et bidrag til staten i forhold til det antal elever, der går i privatskoler og frie grundskoler. Det samme er tilfældet for elever på efterskoler. Hvad vil vi i 2014: Tema: Ny folkeskolereform Som følge af politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti d. 7. juni 2013 træder en ny folkeskolereform i kraft fra og med skoleåret 2014/15. Ifølge reformen skal alle elever i klasse have forøget timetallet i form af både flere undervisningstimer og i form af understøttende undervisningsaktiviteter, således at det ugentlige timetal kommer op på 30 timer i klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Der skal inden for dette tidspunkt tilbydes lektiecafe, der dog indtil videre ikke er obligatorisk for eleverne at deltage i. Mål: Reformen handler om et fagligt løft af folkeskolen og der er formuleret tre mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Veje til målet: Der er i løbet af efteråret 2013 igangsat en proces for udmøntning af folkeskolereformen i Svendborg Kommune.

28 Side 6 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Tema: IT og digitale medier i folkeskolen Regeringen har aftalt med kommunerne, at alle børn frem mod 2014 hver skal have en computer til rådighed i undervisningen. Det forudsættes at børnene som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed. Skolerne stiller udstyr til rådighed for de få børn, der ikke selv har en bærbar enhed. Sideløbende hermed skal alle digitale undervisningsmidler gøres tilgængelige online. Der forventes er stærkt stigende pres på den digitale infrastruktur, som derfor skal udbygges frem mod Udviklingsarbejdet omkring digitalisering af undervisningen, som blev igangsat i 2011 videreføres med henblik på at øge lærere, pædagoger og børn og unges it-kompetencer. Mål: Fortsat udvikling af netværksstrukturer for resursepersoner, som skal understøtte digitaliseringen. De tekniske løsninger skal være implementeret inden juni De digitale undervisningsmidler omlægges til online tjenester i perioden frem til august For at understøtte digitaliseringen er al indskrivning fra og med skoleåret 2013/14 sket elektronisk. Samtidig skal anvendelsen af forældreintranettet i Børneintra i dagtilbuddene øges. Veje til målet: Der er nedsat en projektgruppe og udarbejdet projektbeskrivelse for Skole-it frem mod august Økonomisk oversigt for politikområdet Folkeskoleområdet Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Folkeskoler 346,7 341,6 338,5 338,8 338,8 Fællesudgifter 2,3 1,9 1,5 1,5 1,5 Syge- og hjemmeunderv. 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Skolefritidsordninger 17,8 16,4 16,8 16,7 16,7 Befordring af elever 7,2 6,9 6,9 6,9 6,9 Komm.spec./ml.komm. 33,3 33,7 33,4 33,4 33,4 Bidrag vedr. privatskoler 54,9 52,9 52,3 52,1 52,1 Bidrag vedr. efterskoler 12,2 13,3 13,0 13,1 13,1 Idrætsfaciliteter 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 Juniorklubber, folkeopl. 2,6 2,8 3,2 3,2 3,2 Fritidsaktiviteter udenf. 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Komm.tilskud til.. 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Klubber (Svb.Juniorklub) 4,3 4,8 4,2 4,2 4,2 Drift i alt 487,1 480,3 475,6 475,7 475,7 Anlæg: Rådighedsramme - vedligehold 2,4 2,4 4,3 4,3 4,3 Thurø skole 10,0 20,4 17,3 Kvalitetsfondmidler 0,0 11,9 0,4 Anlæg i alt 12,4 34,7 22,0 4,3 4,3 Udvalget for Børn og Unge i alt 499,5 514,9 497,6 480,0 480,0 + angiver udgift - angiver indtægt

29 Side 7 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Økonomisk redegørelse Drift (opdelt på serviceudgifter og indkomstoverførsler) Driftsbudgettet for 2014 udgør 480,3 mio. kr. (i 2013-prisniveau). Budgettet indeholder positive overførsler på 3,7 mio.kr. fra regnskab Budgettet er reduceret med 7,3 mio.kr. vedr. beslutning om besparelser i budget 2013 med virkning i budget 2014 og overslagsår. En del af besparelsen vedrører hele Børn og Unge, nemlig 2,9 mio.kr. vedr. besparelse på inklusion. Derudover vedrører besparelsen reduktioner på 0,5 mio.kr. vedr. svømmeundervisning, på 1,5 mio.kr. vedr. nedsat timetal i helhedskole (modregnet ekstra SFO-tildeling), på 0,1 mio.kr. vedr. forøget forældrebetaling i kommunal juniorklub samt 2,3 mio.kr. vedr. forøget forældrebetaling i SFO. Anlæg Samlet anlægsramme på skoleområdet i 2014 udgør 22,8 mio. kr., og består af 2,4 mio. kr. til vedligeholdelse af bygningerne, samt 20,4 mio. kr. til fortsat renovering af Thurø skole, hvor den samlede anlægsbevilling udgør 50 mio. kr. i perioden 2012 til Herudover er afsat 11,9 mio. kr. i kvalitetsfondsmidler der skal overføres til udbygning af dagtilbudsområdet. Tabeller og nøgletal Elevtal pr. 5. september Folkeskole-elevtallene er inkl. andre kommuners elever, mens elevtallene for privatskoler og frie grundskoler kun inkluderer Svendborg-elever. Folkeskoler Privatskoler og frie grundskoler Issø-skolen Egebjerg Friskole Nymarkskolen (1) Haahrs Skole Rantzausminde Skole Ida Holsts Skole Skårup Skole Ollerup Friskole Stokkebækskolen Oure Friskole Thurø Skole Vester Skerninge Friskole Tved Skole (1) Øster Åby Friskole Tåsingeskolen ex.centerafd Svendborg Friskole Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen I alt (2) Tåsinge centerafd. (2) 75

30 Side 8 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi 1) I første skoleår af ændret skolestruktur, dvs. 2011/12 gik 6. klasserne fra Tved Skole på Nymarkskolen, men fra 2012/13 forblev de på Tved Skole. 2) Elevtallet på folkeskolerne er incl. special- og modtageklasser, men excl. centerklasser. Fra medio 2012 indgår centerklasserne i skoleområdet og elevtallet for centerklaserne på Tåsingeskolen er derfor anført pr (som en særskilt linie nederst). Løbende priser Aktivitetsforudsætninger Budget 2012 (planlægningstal for 2011/12) Faktisk 2011/12 (pr. 5. sept. 2011) Budget 2013 (planlægningstal OG faktisk tal for 2012/13 Budget 2014 (planlægningstal OG faktisk tal for 2013/14, se NB Antal folkeskole-elever * 5231 (5156) Antal elever i privatskoler og frie grundskoler (1497) Antal elever i efterskoler (361) I alt folkeskole, privat/friskole og efterskole * 7063 (7014) Antal indskrevne i SFO i folkeskoler (1721) Antal indskrevne i SFO i privatskoler /frie gr (528) I alt SFO i folkeskoler og privatskoler og frie grundskoler (2249) Der er i 2012 udarbejdet ny demografimodel på skoleområdet gældende fra og med budget 2013, der omfatter både folkeskoleelever (almenområdet), elever i privatskoler og frie grundskoler samt i efterskoler. Desuden er SFO-området indeholdt i modellen. Derimod er special- og modtageklasseeleverne på folkeskolerne holdt ude svarende til ca. 232 elever excl. centerafdelingen. Ifølge den ny demografimodel svarer elev-/indskrivningstal for budget 2013 til skoleåret 2012/13 og er de faktiske elev-/indskrivningstal pr. 5. september I budget 2012 var planlægningstallet (elevtallet i budgettet) forskelligt fra det faktiske elevtal for 5. september, idet der dengang blev andet en anden demografimodel. NB: De anførte tal for budget 2014 stammer fra elevtalsprognosen fra 2012, som på nuværende tidspunkt danner grundlag for budget 2014, idet der endnu ikke er foretaget teknisk regulering af budgettet som følge af ny demografiberegning. Tallene i parentes stammer fra elevtalsprognosen for 2013 og vil danne grundlag for den foreløbige demografiregulering for 2014 og overslagsår. Endelig demografiregulering foretages på baggrund af faktiske tal pr. 5. september Løbende priser Udvalgte satser : Forældrebetaling (kr. pr. måned i 11 måneder pr. år) 2012 jan-juli 2012 aug-dec 2013 jan-juli 2013 aug-dec 2014 SFO heldagsplads* SFO kun morgen* Klubtilbud eftermiddag *) SFO-taksterne blev i 2012 ændret midt i året (pr. 1. aug.) p.g.a. indførelse af helhedsskole og deraf kortere SFO-tid. I 2013 er de tilsvarende ændret pr. 1. august, idet helhedsskolen blev reduceret med 2 timer og samtidig blev der besluttet en forhøjet forældrebetalingsandel.

31 Side 9 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi ECO Nøgletal udvikling Svb. Kommune, Udvalgte områder. Kroner pr årig Regnskab 2011 Regnskab Folkeskoler Fællesudgifter for komm.skolevæsen Kommunale specialskoler (ml.komm.) Bidrag til private skoler Bidrag til efterskoler (NB: pr årig) Kilde: ECO nøgletal (løbende priser, kr.) ECO Nøgletal. Regnskab Udvalget områder. Kroner pr årig. Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen Region Syddanmark Hele landet Folkeskoler Fællesudgifter for komm.skolevæsen Kommunale specialskoler (ml.komm.) Bidrag til private skoler Bidrag til efterskoler (NB: pr årig) Kilde: ECO nøgletal (løbende priser, kr.)

32 Side 10 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Rammeinstitutioner - Tåsingeskolens Centerafdeling Under skoleområdet ligger Tåsingeskolens centerafdeling med ansvar for at udvikle og drive tilbud til børn og unge med særlige behov i Svendborg Kommune eller fra andre kommuner. Tilbuddene er omfattet af taxameter princip med taksfinansiering og følger Styringsaftalen. Hvad vil vi i 2014: Harmonisering af området som gerne skulle give mulighed for et skoletilbud, der kan tilgodese elevernes samlede problemstillinger inden for ADHD, tale/sprog og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Økonomisk oversigt for politikområdet Skoleområdet, Tåsingeskolens Centerafdeling Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Tale-sproglige vanskeligheder Gennemgribende -0,3-0,2-0,2-0,2-0,2 udviklingsforstyrrelser -4,4-3,5-3,5-3,5-3,5 Drift i alt -4,7-3,7-3,7-3,7-3,7 Økonomisk redegørelse Drift Da området er underlagt Styringsaftalens bestemmelse, reguleres afdelingens tilbud og økonomi ud fra takstmæssige principper. Det vil sige ved et overskud på mere en 5 % sænkes taksten året efter tilsvarende, og ved et underskud på mere en 5 % hæves taksten året efter. Tabeller og nøgletal Takster (kr.) pr. døgn Skoleområdet Tåsingeskolens Centerafdeling Budget 2013 Budget 2014 Tale-sproglige vanskeligheder Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Rammebetingelser Den væsentligste lovgivning Lovgrundlaget for området er folkeskolelovens 3 og 4 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger om specialundervisning. Endvidere danner Kommunens overordnede værdier og Børn og Unge politikken med tilhørende delpolitikker grundlaget for daglig praksis, organisering og udvikling. PPRs område omhandler generelt kommunens ydelser og service over for børn og unge med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk indsats. Området omhandler tre særskilte budgetområder.

33 Side 11 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi PPRs løn og drift Betaling for elever Vidtgående specialundervisning Betaling for elever Kolibrien (SFO) Strukturudvikling PPR betjener børn i alderen 0-17 år i Svendborg Kommune, og 1034 børn i alderen 0-17 i Ærø kommune. PPR/Svendborg betjener: 11 folkeskoler, 7 fri- og privatskoler, 1 specialskole/fritidstilbud, 2 centerklasseafdelinger, 1 kommunal dagbehandlingstilbud, samt 4 dagtilbuds- og opholdssteder. PPR/Svendborg betjener i Svendborg: 6 kommunale dagtilbudsområder, som består af 32 huse, 2 dagplejeområder, 4 selvejende dagtilbud, samt 9 private dagtilbud. På Ærø betjener PPR/Svendborg: 1 folkeskoler, 1 friskole, 2 kommunale dagtilbud og 1 privat dagtilbud samt dagplejer PPRs service og ydelser udføres inden for følgende faggrupper: Psykologområdet Ergo-/fysioterapeuter Tale hørepædagogområdet. Konsulent lærerområdet. Skolesocialrådgiverområdet. Ledelse Administration Hvad vil vi i 2014: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning s arbejdsgrundlag tager udgangspunkt i en KVALITETSSTANDARD, som beskriver/synliggør PPR som en tværfaglig serviceorganisation. PPR betjener børn, forældre og samarbejdspartnere i kommunale, selvejende og private dagtilbud og skoler. Med baggrund i kvalitetsstandarden/samarbejdsaftalen og en forventningsafstemning, udformes hvert år en udmøntningsdel, således at arbejdet kan tilpasses det enkelte områdes behov. Den dialogbaserede udmøntningsdel evalueres og videreudvikles fremadrettet. PPR har i foråret 2013 udformet materialet PPR s inklusionsforståelse på Skoleområdet. Dette indgår i det tværfaglige samarbejde med skolerne for fremadrettet at understøtte de inkluderende læringsmiljøer. PPR udarbejder en række indsatser, Tiltag på tværs, som er et supplement til PPR s øvrige arbejde. Disse indsatser/forløb henvender sig til børn og forældre. Enten for ét barn/forældre eller for grupper af børn/forældre. Tidsrammen for disse forløb er ca uger. Igangsætning af disse forløb sker i samarbejde med dagtilbud/skoler. De konkrete Tiltag på tværs lægges i august 2013 på PPR s hjemmeside og opdateres fortløbende. PPR udarbejder en række Minikurser for personale i dagtilbud og skoler. Disse er praksisnære kurser, som understøtter inklusionsarbejdet i dagtilbud og på skoler. Minikurserne er tematiserede og ét kursus kan tilrettes på nogle områder, således at det tilpasses det enkelte dagtilbud/skole.

34 Side 12 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Økonomisk oversigt for politikområdet Skoleområdet, PPR Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Pæd/psyk. Rådgivnig 12,0 13,8 12,1 12,1 12,1 SFO andre kommuner 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Befordring specialskole / centerklasse 3,9 3,8 3,8 3,8 3,8 Spec. Undervisning i regionale tilbud 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Spec. Undervisning i kommunale tilbud 43,3 42,9 43,5 43,5 42,5 Spec. Pædagogiske bistand førskolealderen 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Særlig dagtilbud 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 Drift i alt 73,6 74,9 73,9 73,9 72,9 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse Drift (opdelt på serviceudgifter og indkomstoverførsler) Budget 2014 er 1,0 mio. kr. større end overslagsårene dette skyldes overførsler fra 2012 grundet mer- /mindreforbrug. Drift /2016/2017 Uforbrugt lønmidler i ,4 0,0 Særlig PPR takst i ,2 0,0 Merforbrug v.køb af pladser i ,6 0,0 I alt 1,0 0,0 Mio. kr.

35 Side 13 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Dagtilbudsområdet Rammebetingelser Dagtilbudsloven danner rammen for, at kommunen leverer det nødvendige antal pladser. I Dagtilbudsloven beskrives specifikke krav til, hvad børn skal have mulighed for hvad angår trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Der er i loven præciseret krav om, at der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner, der skal beskrive dagtilbuddets mål for børn i læring indenfor følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier samt det enkelte dagtilbuds arbejde med børn i udsatte positioner. Med afsæt i lovgivningen er der i kommunen udarbejdet Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014, som på dagtilbudsområdet er udmøntet i Mission og fælles referenceramme samt faglighedsblomsten. Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunen føre tilsyn med de kommunale, de selvejende og de private dagtilbud. Struktur Dagtilbudsområdet omfatter i alt 8 dagtilbudsområder bestående af 2 dagplejeområder, 5 kommunale dagtilbudsområder samt 1 selvejende dagtilbudsområde. De 5 kommunale områder omfatter 30 børnehuse og det selvejende område omfatter 4 børnehuse. Der er 9 private dagtilbud. Hvad vil vi i 2014: Mål: Udbrede forskningsprojektet Barnet i Centrum til at omfatte alle de børnehuse/dagplejegrupper, der arbejder med børns udvikling i alderen 0-2 år. Videreføre fokus på TAG, Trivsel og ArbejdslivsGlæde, som er et tre-årigt projekt, hvor der er givet en pulje på i alt 1,5 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden. Projektet er opstartet i Sætte mål for opfølgning på Læringsmiljøvurderingernes anbefalinger der indgår i Kvalitetsrapporten. Gennemføre administrativt tilsyn for anden generation af pædagogiske læreplaner. Veje til målet: Via den interne projektorganisation igangsættes partnerskabsoplæringer af de 0-2 års grupper, der ikke er direkte deltagende i laboratorierne. Forskerne fra Århus Universitet inviteres til at holde oplæg for deltagerne, som start på partnerskaberne. TAG fortsætter og tilrettes efter den erfaring og viden, der høstes i evalueringer i forløbet. Når Kvalitetsrapporten foreligger sættes opfølgning på anbefalingerne til godkendelse i Udvalget for Børn og Unge, og til drøftelse i forældrebestyrelserne og i dagtilbudsleder-gruppen. Procesplanen for gennemførelsen af Læringsmiljøvurderingen er klar, og startskuddet går på møde for dagtilbudsledelserne ultimo august.

36 Side 14 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Økonomisk oversigt for politikområdet Dagtilbudsområdet Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Fælles formål 29,4 23,9 22,8 21,9 Dagpleje 55,9 54,6 54,6 54,6 Institutioner 117,3 123,9 120,4 120,6 Særlige dagtilbud og særlige klubber 3,2 3,2 3,2 3,2 Tilskud til privatinstitutioner 31,2 30,0 30,0 30,0 Drift i alt 236,9 235,7 231,0 230,3 Anlæg: Fællespulje til indsatsområder 0,4 0,4 0,4 0,4 Sikkerhedsmæssige tiltag 2,1 2,1 2,1 2,1 Tilpasning af de fysiske rammer 15,4 10,3 3,7 Vedligeholdelsesramme 0,7 0,8 2,7 2,7 Anlæg i alt 18,6 13,5 8,9 5,2 Udvalget for Børn og Unge i alt 255,5 249,2 239,8 235,4 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse Drift Budgettet for 2014 udgør 235,7 mio. kr. Budgettet indeholder positive overførsler på 2,6 mio. kr. fra regnskab Budgettet er reduceret med netto 0,7 mio. kr. (brutto 0,9 mio. kr.) vedr. beslutning om besparelser i budget 2013 med virkning i budget 2014 og overslagsår. Besparelsen vedrører brutto 0,1 mio. kr. på gæsteplejehuset, 0,6 mio. kr. vedr. reduktion af en dagtilbudsleder i forbindelse med sammenlægning af dagtilbudsområder samt 0,2 mio. kr. vedr. rammebesparelse. Anlæg Dagtilbudsområdets samlede anlægsramme udgør 13,5 mio. kr. og består af 10,3 mio. kr. afsat til tilpasning af de fysiske rammer samt 3,2 mio. kr. til sikkerhedsmæssige tiltag, vedligeholdelse m.v. Tilpasningen af de fysiske rammer medgår bl.a. til en udvidelse af Kirkeby Børnehus/Egebjerg med års pladser til en samlet anlægssum på 12,4 mio. kr., samt en udvidelse af Skovlinden/Vesterlunden med års pladser og 4 pladser til børn visiteret efter Servicelovens 32 til en samlet anlægssum på 9,97 mio. kr., Begge projekter er med opstart i 2013 og forventes afsluttet i Herudover har Udvalget for Børn og Unge besluttet, at yderligere tre projekter skal afdækkes i 2013.

37 Side 15 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Tabeller og nøgletal Løbende priser Aktivitetsforudsætninger Regnskab 2011 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Antal børn i dagtilbud Udnyttelse af dagplejens pladser 86 % 91,5 % 91,4% 91,4% Siden 2008 har antallet af børn i dagtilbud i Svendborg været faldende. Forudsætningen bag det forventede antal børn i dagtilbud i 2014 bygger på ekstern prognose udarbejdet på dagtilbudsområdet. Prognosen bygger på forudsætninger om dækningsgrad, altså hvor mange børn der benytter dagtilbud i forhold til hvor mange børn, der er i kommunen. I dækningsgraden indgår indslusnings- og udslusningsmønster, antal 6 årige i dagtilbud, antal børn fra og i andre kommuner m.m. Løbende priser Udvalgte satser Dagpleje takst * 2427** Vuggestue takst * 3034** Børnehave takst * 1783** Frokost takst ** *Taksten efter 1. august, hvor der er reguleret i forhold til den faktiske lønfremskrivning * *Taksten som beregnet inden prisfremskrivning og endelig politisk vedtagelse af budgettet ECO Nøgletal udvikling Regnskab 2011 Regnskab 2012 Nettodriftsudgifter 0 5 årige kr kr. ECO Nøgletal. Regnskab Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen Region Syddanmark Hele landet Nettodriftsudgifter 0-5 årige (excl. særlige dagtilbud og særlige klubber) Dækningsgrader 0 2 årige* 70,8 68,5 67,3 67,6 Dækningsgrader 3 5 årige* 96,1 97,4 97,7 97,0 Dagplejeandel 0 2 årige af indskrevne** 57,8 65,5 66,7 40,8 * Dækningsgraden viser, hvor mange procent af børnene i de på gældende aldersgrupper, der er indskrevet i dagtilbud. **Dagplejeandel viser hvor mange 0-2 årige, der er indskrevet i dagpleje i procent af antal indskrevne 0 2 årige.

38 Side 16 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Økonomisk oversigt for Børn og Unge med særlige behov Børn og Unge med særlige behov Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Serviceudgifter 174,4 173,8 171,9 171,9 171,9 Familie 160,9 158,6 158,4 158,4 158,4 Specialundervisning for voksne 19,6 22,3 22,5 22,5 22,5 Specialinstitutioner -6,2-7,1-9,0-9,0-9,0 Overførselsindkomster 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Familie 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Området i alt 176,1 175,6 173,6 173,6 173,6 + angiver udgift - angiver indtægt Familieafdelingen Rammebetingelser Kommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, jf. servicelovens 19 stk. 1. Målgruppen er børn og unge med særlige behov for støtte, jf. servicelovens kapitel 11-12, herunder børn og unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, jf. servicelovens 41 og 42. Formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov fremgår af servicelovens 46: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv Familieafdelingens hovedopgaver: Børn, unge og handicapsagsbehandling, herunder: Råd og vejledning til børn, unge og familier Socialfaglige undersøgelser, handleplaner og opfølgninger Iværksættelse af forebyggende støtteforanstaltninger, herunder bl.a. dagtilbud, heldagsskole, familiebehandling, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, døgnophold for hele familien, aflastningsordninger, projekt unge mødre, kontaktpersonordninger, praktikordninger, ophold på kost- og efterskoler m.v. Anbringelser udenfor hjemmet i netværkspleje, familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner, kollegier/eget værelse, sikrede døgninstitutioner m.v. Tværfagligt samarbejde og tværfaglig koordinering, herunder deltagelse i tværfaglige grupper i dagtilbuds- og skoleregi.

39 Side 17 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Konsulentfunktion i forhold til dagtilbud og skoler. Merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, træning og ledsageordninger som følge af børns og unges nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne. Varetager de kommunale opgaver på familieplejeområdet, herunder: Vejledning, sparring og supervision til plejefamilier, herunder særlige tilbud til plejefamilier med behandlingskrævende børn og unge Koordinerer akutplejefamilieordningen med særlig vejledning og support til akut-plejefamilierne Godkendelser og undersøgelse af netværksplejefamilier og konkrete plejefamilier Tilrettelægger og udbyder lovpligtige undervisningsforløb til plejefamilier Samarbejder med Socialtilsyn Syd i forbindelse med matchning. Et fast team udfører kontaktpersonopgaver til børn og unge med særlige behov og deres familier, herunder: Personlig støtte og vejledning til børn og unge bl.a. til unge med misbrugs- og kriminalitetsproblematikker, unge med følelsesmæssige, adfærdsmæssige - og personlige problemstillinger mv. Støtte og aktiviteter til mindre børn i særligt udsatte familier med henblik på at undgå anbringelse af barnet, herunder også praktisk og pæd. støtte i hjemmet. Der er ansat en Nøddeknækker med en særlig koordinerende funktion primært til sårbare børnefamilier bosat i Hømarken området. Hvad vil vi i 2014: Tema: Understøtte en forstærket koordineret ungeindsats samt implementere lovgivningen i overgrebspakken i afdelingens daglige praksis. Begge temaer vil styrke og intensivere det tværfaglige samarbejde omkring sårbare og udsatte børn og unge. Mål: Målet er at Familieafdelingen via aktiv deltagelse i en forstærket ungeindsats og via styrkelse af det tværfaglige samarbejde med baggrund i overgrebspakken og strategiplanen for familieområdet kan være med til at understøtte Den sammenhængende Børne- og ungepolitik og inklusionsprocessen i almenområdet. Målet er bl.a., at flere børn, der modtager sociale støtteforanstaltninger efter serviceloven, herunder også anbragte børn og unge kan forblive i det almene dagtilbuds- skole og undervisningsregi. Veje til målet: Udgangspunktet er, at Familieafdelingen fortsætter implementeringen af den politisk godkendte strategiplan for familieområdet med fortsat fokus på netværksinddragende metoder og særlig fokus på overgrebspakkens skærpede lovregler om håndtering af underretninger. Familieafdelingen påbegynder i efteråret 2013 implementering af en ændret intern organisering, der indebærer: - At der oprettes et ungeteam, som varetager koordineret sagsbehandling for unge med særlige behov i tæt samarbejde med UU - Center, Jobcenter, Socialfagligt Center m.fl. Det nye ungeteam får særlig ekspertise og kendskab til ungeområdets andre aktører. - At afdelingens visitationsteam distriktsvis varetager al konsulentbistand til skoler og dagtilbud og deltager i alle former for faste tværfaglige møder dette kvalificerer og giver mere ensartethed i den konsultative funktion og i målgruppevurderinger via distriktsopdelingen sikres nærhedsprincippet fortsat. - Alle underretninger screenes i visitationsteamet i weekends af afdelingens døgnvagt.

40 Side 18 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi - Sagsbehandlerne i henholdsvis ungeteamet og børneteams får mere ro til at koncentrere sig om egne sager og styrke mulighederne for at indgå i tætte tværfaglige samarbejdsfora omkring deres egne sager. - Via forankringen af Videncentret får det styrkede familieplejeteam øget mulighed for at give sparring og konsultativ bistand til almenområdet med henblik på at understøtte inklusionen af familieplejeanbragte børn og unge i almene skole- og dagtilbud Økonomisk oversigt for Familieafdelingen Familieafdelingen Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift - serviceudgifter Plejefamilier og opholdssteder 77,2 76,4 76,3 76,3 76,3 Forebyggende foranstaltninger 52,7 52,0 51,8 51,8 51,8 Døgninstitutioner 25,5 24,7 24,7 24,7 24,7 Sikrede døgninstitutioner 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 Rådgivningsinstitutioner 2,6 2,7 2,7 2,7 2,7 Drift i alt 160,9 158,6 158,4 158,4 158,4 Indkomstoverførsler Central refusionsordning -7,7-7,8-7,8-7,8-7,8 Kontante ydelser 9,4 9,5 9,5 9,5 9,5 Indkomstoverførsler i alt 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Familieafdelingen i alt 162,7 160,4 160,1 160,1 160,1 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse Drift Serviceudgifter Familieafdelingens budget til serviceudgifter udgør 158,6 mio. kr. De største områder er budget til anbringelser (familiepleje, opholdssteder og døgninstitutioner), hvilke udgør 63,7 % af det samlede budget. Budget til forebyggende foranstaltninger udgør 32,8 % af det samlede budget. Budgettet er reduceret med 2,3 mio. kr. i forhold til vedtaget budget Reduktionen ligger i overførsel af budget til opnormering af sagsbehandlere med 1,4 mio. kr., overførsel til permanentgørelse af Videnscentret med 1,3 mio. kr. samt ej tilførsel af budget til familieplejekonsulent i Videnscentret med 0,2 mio. kr., hvilket var overført i 2013 budgettet. Derudover er der en rammebesparelse på 0,2 mio. kr. Rammebesparelsen stiger til 0,4 mio. kr. fra 2015 og frem. Indkomstoverførsler Familieafdelingens budget til indkomstoverførsler udgør 1,7 mio. kr. Budget til den centrale refusionsordning udgør -7,8 mio. kr., og det skønnes, at der i 2014 og frem vil mangle ca. 4,6 mio. kr. i refusionsindtægter. Grunden hertil er, at refusionen på Familieafdelingens dyre enkeltsager er væsentlige lavere, end forventet stigning i refusion jf. reduktionen via lov- og cirkulæremidler.

41 Side 19 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Tabeller og nøgletal Løbende priser Aktivitetsforudsætninger Regnskab 2011 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Socialpædagogiske opholdssteder Familiepleje Netværksplejefamilie Døgninstitutioner Døgninstitutioner, handicappede Kost- og efterskoler Eget værelse Mellemkommunale i alt netto Anbringelser i alt Familieinstitutioner Heldagsskoler Aflastningsophold inkl. handicappede Udvalgte forebyggende foranstaltninger i alt Løbende priser Udvalgte satser helårs opholdspriser kr Døgninstitutioner Døgninstitutioner, handicappede Opholdssteder Familiepleje Svendborg Kommunes egne nøgletal

42 Side 20 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi ECO Nøgletal Svendborg Kommune har skiftet sammenligningsgruppe fra februar Ændringen betyder, at Svendborg ligger højere end sammenligningsgruppen, hvor Svendborg tidligere lå lavt i forhold til sammenligningsgruppen, idet der er gået fra en gruppe hvor udgiftsbehovet i gruppen er middel og ressourcepresset højt til en gruppe hvor udgiftsbehovet er lavt og ressourcepresset er moderat. ECO Nøgletal udvikling (i alt kr årig) Regnskab 2011 Regnskab 2012 Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner abonnement I alt ECO Nøgletal Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab Regnskab Budget ECO Nøgletal Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen Region Syddanmark Hele landet Andel børn og unge anbragt uden for eget hjem i promille af 0-17 årige Regnskab OBS andel 0-22 årige 9,4 11,1 8,9 8,0 Regnskab ,1 15,0 12,1 10,3 Regnskab 2012 Specialundervisning for voksne Rammebetingelser Specialundervisning for unge voksne udbydes på CSV Sydfyn, der dels omfatter den 3årige Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov for 16-25årige, den såkaldte STU samt VSU, der dækker voksenspecialundervisning. Derudover udbydes den 3årige ungdomsuddannelse STU på en række eksterne, private uddannelsestilbud eller institutioner, der er forhåndsgodkendt af Svendborg Kommune som generelt og konkret uddannelsestilbud til den enkelte unge. REVAS gennemfører på vegne af Svendborg Kommune årlige tilsyn på de institutioner eller tilbud, hvor der er visiteret unge fra Svendborg Kommune til uddannelsen.

43 Side 21 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Afdelingen følger området tæt, bl.a. i forhold til relevant matchning af de unge i uddannelsestilbuddene, visitation, opfølgning og budgetstyring. Der skal ske en løbende tilpasning af tilbuddene, herunder af Svendborg Kommunes eget kommunale tilbud i forhold til unges behov og efterspørgsel. Der har siden etablering af den 3årige ungdomsuddannelse i 2008/2009 været en markant årlig tilgang til uddannelsen, som der nu forventes fra 2014 og frem at have fundet et stabilt leje. Der skal fortsat være opmærksomhed på visitation til uddannelsen, herunder at sikre at ingen unge visiteres til uddannelsen, der har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse med eller uden specialpædagogisk støtte. Økonomisk oversigt for Specialundervisning for voksne Specialundervisning for voksne Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift VSU 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 Andre skoler end VSU 0,7 1,0 0,7 0,7 0,7 STU 7,2 11,1 11,4 11,4 11,4 Andre STU tilbud 6,4 6,3 6,4 6,4 6,4 Afvikling af Entreprenøraftalen 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift i alt 19,6 22,3 22,5 22,5 22,5 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse VSU består af en budgetlagt abonnementsbetaling for Svendborg og Ærø kommune, ud fra hvor mange borgere der er i de kommuner. STU består af taksinstitution inden for Styringsaftalen samt elever i andre STU tilbud Budget til famileafd 0,2 0,2 0,2 0,2 Etablering af ungeenhed Ung & Rusmidler -0,1 0,0 0,0 0,0 SG Juniorklub -0,4-0,4-0,4-0,4 I alt -0,3-0,2-0,2-0,2 Mio.kr. Tabeller og nøgletal Takst (kr.) pr døgn Specialundervisning for voksne Budget 2013 Budget 2014 STU VSU 65 65

44 Side 22 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Specialinstitutioner Rammebetingelser for specialiserede tilbud Afdelingen for Børn og Unge med særlige behov varetager ansvar for udvikling og drift af specialiserede tilbud til børn og unge med særlige behov i Svendborg Kommune eller fra andre kommuner. De specialiserede tilbud omfatter familierådgivning og behandling, familiecenter, mødrehus, døgn- og aflastningstilbud, specialskoler og specialfritidsordning. Tilbuddene, der fortsat sælger pladser til andre kommuner er takstfinansieret. For øvrige tilbud, såsom rådgivningsfunktioner, Skovsbovej 101, Ungekollegiet Møllergade og Den Nye Heldagsskole er der en rammeaftale med Familieafdelingen og i forhold til sidstnævnte også med Skoleområdet. Aftalerne forhandles årligt. Områdestruktur: 1) CSV Sydfyn (specialundervisning for unge og voksne): Voksenspecialundervisning, herunder Forberedende Voksenundervisning - FVU Den 3-årige ungdomsuddannelse CSV Kollegierne CSV Erhverv CSV Café 2) Center for Børn, Unge og Familier (anbragte børn og unge uden for hjemmet): Skovsbovej 101 (døgntilbud til udsatte og sårbare unge) Børnehuset og Hus 53 (døgn- og gæsteaflastning for udviklingshæmmede børn og unge) Ungekollegiet Møllergade (støtte til unge, der bor på eget værelse) Rådgivningshuset (åben rådgivning) Familiecentret (åben rådgivning), herunder mødrehus SSP - Skole Social Politi Ungdomsrådgivningen 3) Byhaven: Byhaveskolen, ny helhedsskole ved fusion af Byhaveskolen (specialskole for børn og unge med særlige behov) og Kolibrien (specialfritidsordning) Ergo- og Fysioterapi Sydfyn (terapi og træning til børn og unge med særlige behov på hele Sydfyn) 4) Den Nye Heldagsskole (specialskole fra klasse til børn og unge med massive sociale, følelsesmæssige og psykiske vanskeligheder). Undervisningen udgør undervisning, pædagogik, familieterapi og terapi til unge. Hvad vil vi i 2014: Tema: Etablering af Ungekontakten Der har siden 2012 været arbejdet intensivt på tværs af direktørområder med en forstærket ungeindsats, der skal sikre en målrettet og koordineret helhedsindsats mellem de sundhedsrelaterede, sociale, uddannelses og beskæftigelsesrelaterede indsatser i forhold til unges behov, der sikrer at langt flere unge, end i dag opnår ungdomsuddannelse og får fodfæste på arbejdsmarkedet. I forlængelse af indsatsen udarbejdes en ungestrategi på tværs af relevante faglige områder. Mål: At der primo 2014 er etableret en organisatorisk og fysisk enhed i form af Ungekontakten, der kan sikre en koordineret, målrettet og helhedsorienteret indsats til udsatte unge og unge voksne. Når der er truffes politisk beslutning om fysisk placering af Ungekontakten påbegyndes arbejdet med udformning af ungestrategien. Veje til målet: Udviklingsarbejde er igangsat af styregruppe, der afsøger konkrete muligheder for fysisk placering af Ungekontakten, herunder i forhold til etablerings- og driftsudgifter.

45 Side 23 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Tema: Øget inklusion i skoler og dagtilbud samt tilpasning af takststruktur og tildelingsmodel UBU besluttede i marts 2013, at der skal findes besparelser via indsatser til øget inklusion på ca. 5,5 mio. kr. i helårsvirkning.. Der er nedsat udviklingsarbejde på tværs af afdelinger og specialområdet og almenområdet, der skal komme med forslag til konkrete initiativer, herunder økonomiske justeringer og faglige og organisatoriske tilpasninger til øget inklusion. Arbejdet afsluttes i 2013, men implementering og udmøntning af konkrete forslag vil foregå i 2014 og frem. Mål: Der er nedsat tre arbejdsgrupper, der hver i sær og i samspil skal udarbejde forslag og konkrete bud på tiltag til øget inklusion, eksempelvis nye incitamentstrukturer eller anden organisatorisk indretning, der samlet set medfører en besparelse på 5, 5 mio. kr. Veje til målet: Arbejdsgrupperne arbejder i forhold til tre stillede opgaver og udarbejder konkrete forslag til implementering, der sendes i høring i efteråret 2013 med henblik på politisk godkendelse og implementering fra 2014 og frem. Opgave 1: Tilpasning til øget inklusion på skoleområdet Opgave 2: Styrkelse af tværfagligt samarbejde og understøttelse af øget inklusion på dagtilbud- og skoleområdet Opgave 3: Analyse og tilpasning af takststrukturer og tildelingsmodel på specialområdet. Tema: Omorganisering af Byhaven I 2013 afsluttede Center Byhaven et femårigt forsøg med samdrift af tilbud til børn og unge med fysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser, specialskole, fritidsordning, døgn- og aflastningstilbud, jf. 67, stk. 2 i lov om social service og Ergo- og Fysioterapien for Sydfyn. I forlængelse heraf blev der truffet politisk beslutning om en omorganisering af området for at styrke en faglig forankring af tilbuddene. Fra 1. august 2014 er Byhaveskolen og Kolibrien fusioneret til ny helhedsskole. Børnehuset og Hus 53 sammenlægges administrativt og organiseres under Center for Børn, Unge og Familier, således at alle døgntilbud til anbragte unge i Svendborg Kommune organisatorisk har samme tilhørsforhold. Ergo- og Fysioterapien for Sydfyn vil fra 1. august 2014 hører under PPR. Mål: At de organisatoriske og administrative omlægninger er implementeret senest 1. august Veje til målet: Der igangsættes udviklingsarbejde på institutionerne, dels i forhold til at implementere en ny helhedsskole på Byhavesskolen fra 1. august 2014, og dels i forhold til sammenlægning af Børnehuset og Hus 53 i en samlet og sammenhængende fysisk enhed på matriklen.

46 Side 24 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Økonomisk oversigt for Specialinstitutioner Specialinstitutioner Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Kommunale specialskoler Folkeoplysning og 0,2 0,5-0,4-0,4-0,4 fritidsaktiviteter 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 Forbyggende foranstaltninger 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 Døgninst. For børn og unge -0,4 0,1 0,0 0,0 0,0 Rådgivningen Tilbud til voksne med særlig 3,7 3,6 3,5 3,5 3,5 behov 0,2 0,5 0,0 0,0 0,0 Administrationsbygninger 0,3 0,6 0,3 0,3 0,3 Sekretariat og forbaltninger 0,2-0,1-0,1-0,1-0,1 Rammeinstitutioner: Fælles formål -2,2-4,2-5,0-5,0-5,0 Kommunale specialskoler Specialpædagogisk bistand til -4,3-4,4-4,4-4,4-4,4 voksne -1,0-0,7-0,7-0,7-0,7 Ungdomsudd. (STU) -1,6-1,6-1,6-1,6-1,6 Særlig dagtilbud -2,0-1,3-1,3-1,3-1,3 Døgninst. For børn og Unge -0,9-1,7-0,9-0,9-0,9 Drift i alt -6,2-7,1-9,0-9,0-9,0 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse Drift (opdelt på serviceudgifter og indkomstoverførsler) Da en del af afdelingen er underlagt Styringsaftalens bestemmelse, reguleres afdelingens tilbud og økonomi ud fra takstmæssige principper. Det vil sige ved et overskud på mere en 5 % sænkes taksten året efter tilsvarende, og ved et underskud på mere en 5 % hæves taksten året efter. Anlæg Tabeller og nøgletal Takster (kr.) pr. døgn Afd. for Børn og Unge med særlige behov Budget 2013 Budget 2014 CSV STU (den 3-årig ungdomsuddannelse) CSV VSU, takst pr. borgere Byhaven: Byhaveskolen Specialfritidshjemmet Kolibrien Døgninstitution Børnehuset Aflastningsinstitution Hus

47 Side 25 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Ungdommens uddannelsesvejledning: Rammebetingelser Lovbekendtgørelse nr. 671 af om lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v og Bekendtgørelserne nr. 872, 873, 874, 875 og 876 af danner afsæt for den samlede vejledningsindsats i UU-Center Sydfyn. UU-Center Sydfyn omfatter 4 kommuner, Langeland, Ærø, Faaborg/Midtfyn og Svendborg. Vejledningsopgaven omfatter alle unge, der har folkeregisteradresse i de 4 kommuner, mellem 12 år og indtil de fylder 25 år. Den samlede vejledningsindsats omfatter alle unge, men der skal især fokuseres på unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og erhverv. Differentieret vejledning, vurdering af afgangselevernes uddannelsesparathed, de åriges pligt til at være i gang med uddannelses eller erhvervsarbejde med et uddannelsesperspektiv, E-vejledning og et styrket samarbejde med jobcentrene i ungevejledningen stiller større krav til kommunalt samarbejde på tværs af de kommunale afdelinger. Lovbekendtgørelse nr. 987 af om Erhvervsgrunduddannelse (EGU) giver unge, som ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse mulighed for at gennemføre et erhvervsgrunduddannelsesforløb i stedet for. Alle 4 kommuner har indgået samarbejdsaftaler om EGU. I Svendborg, Ærø og Langeland er aftalen indgået med produktionsskolen Sydfyns Erhvervsforskole, og i Faaborg-Midtfyn er samarbejdsaftalen indgået med Faaborg Produktionsskole. Lov nr. 564 af om Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov medfører, at unge som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter d har et retskrav på et 3-årigt uddannelsesforløb. I forbindelse med retskravet har UU-Center Sydfyn ansvaret for, at den unge indstilles til den 3- årige ungdomsuddannelse, at der udarbejdes en indstillingsplan indeholdende et afklaringsforløb på højst 12 uger. Herefter udarbejder UU-Center Sydfyn en individuel uddannelsesplan sammen med den unge og den unges forældre. Indstilling og foreløbig uddannelsesplan fremsendes til de 4 kommunalbestyrelsers nedsatte visitationsudvalg, som herefter foretager den endelige beslutning om den unges optagelse på den 3- årige ungdomsuddannelse, og hvor uddannelsen skal foregå. Kommunalbestyrelserne i de 4 kommuner har det overordnede ansvar for at, UU-Center Sydfyn opfylder intentionerne i Vejledningsreformen. Et nedsat Centerråd bestående af 2 politikere fra hver af de 4 kommuner skal sammen med UU-Centrets daglige leder sikre, at de opstillede mål i loven opfyldes. Hvad vil vi i 2014: Tema: Andelen af en ungdomsårgang, der afslutter en ungdomsuddannelse i 2015, vil udgøre 95 % svarende til regeringens målsætning. Mål: At andelen af en ungdomsårgang, der afslutter en ungdomsuddannelse, er større end året før. Veje til målet: Ungepakken og de mange nye lovtiltag giver den samlede vejledningsindsats nye muligheder. E- vejledningen betyder, at ressourcestærke unge og forældre i højere grad skal benytte den nationalt oprettede elektroniske vejledning. Herved frigøres ekstra vejledningsressourcer til de øvrige unge. Afgangselever fra 9. og 10.klasse, som vurderes frafaldstruede i overgangen til en ungdomsuddannelse, får tilknyttet en mentor. Introduktionsforløb og brobygningsforløb i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne giver de unge mulighed for at vurdere krav og indhold i de enkelte ungdomsuddannelser. Afgangseleverne i 9. og 10.klasse vurderes på deres uddannelsesparathed i forhold til de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Eleverne vurderes på deres faglige, personlige og sociale forudsætninger i forhold til den valgte ungdomsuddannelse. Endelig opretter undervisningsministeriet og erhvervsministeriet en fælles national database, som optimerer muligheden at dokumentere de unges gennemførelse af ungdomsuddannelse eller veje gennem uddannelserne.

48 Side 26 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Økonomisk oversigt for Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Udd.vejledning Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift - serviceudgifter UU-Center Sydfyn 0,3-0,4-0,4-0,4-0,4 Svendborg tilskud til UU-Center 4,8 4,7 4,7 4,7 4,7 Sygetransport 0,2 0,4 0,2 0,2 0,2 Produktionsskoler 6,0 6,3 6,1 6,1 6,1 Drift i alt 11,3 11,0 10,6 10,6 10,6 Indkomstoverførsler: EGU 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Indkomstoverførsler i alt 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Ungdommens udd.vejledning i alt 12,0 11,7 11,4 11,4 11,4 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse Drift Serviceudgifter Budgettet for 2014 udgør 11,0 mio. kr. Budgettet indeholder positive overførsler på 0,3 mio. kr. fra regnskab I forhold til 2013 er budgettet reduceret med 0,3 mio. kr., hvilket svarer til faldet i overførte midler fra 0,6 mio. kr. til 0,3 mio. kr., fra tidligere år. Indkomstoverførsler Budget til EGU udgør 0,7 mio. kr., hvilket er uændret fra 2013 og frem. Tabeller og nøgletal Løbende priser Aktivitetsforudsætninger Regnskab 2011 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Antal unge mellem år i vejledning Antal EGU elever

49 Side 27 af 27 Acadresag: Budget 2014 Udvalget for Børn og Unge Foreløbig udgave Service og Økonomi Løbende priser Tilskud Tilskud pr. indbygger i kr. 84,58 85,06 85,54 Samlet indbyggertal Samlet tilskud ECO Nøgletal udvikling Regnskab 2011 Regnskab 2012 Udgift pr årig, løbende priser Udgift pr årig, index 2010 = ECO Nøgletal Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen Region Syddanmark Hele landet Udgift pr årig Regnskab Udgift pr årig Budget Svendborg Kommune har skiftet sammenligningsgruppe fra februar Ændringen betyder, at Svendborg ligger meget på linje med sammenligningsgruppen, hvor Svendborg tidligere lå lavt i forhold til sammenligningsgruppen, idet der er gået fra en gruppe hvor udgiftsbehovet i gruppen er middel og ressourcepresset højt til en gruppe hvor udgiftsbehovet er lavt og ressourcepresset er moderat.

50 Bilag: 3.1. Proces i forbindelse med økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion 3. udgave Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

51 Proces i forbindelse med økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion Udgave 3 - Revideret den 8. maj maj 29. maj 29. maj 18. juni 6. august 14. august 20. august 4. sept. 5. sept.- 4. okt. Fagchefer Drøftelse på Materiale til Fagchefer UBU UBU Høringsanalyserer chefmødet arbejds- mødes med orienteres behandler periode. og grupper arbejdsgrupperne høringsidentificerer sendes ud materiale Frist den 4. opgaverne for at gøre okt. Kl. status På ledermødet præsenterer arbejdsgrupperne opgaverne og der bliver mulighed for input Sektor-Med deltager på ledermødet På ledermødet fremlægger arbejdsgrupperne deres endelige forslag Sektor-Med deltager på ledermødet 6. nov. Sagen behandles i UBU mhp. endelig godkendelse Den 8. maj 2013

52 Bilag: 6.1. Styrelsesvedtægt, revideret 2013 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 80793/13

53 Styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune

54 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Lovgrundlag...3 Forældrebestyrelsen...3 Valg til forældrebestyrelsen...4 Valgbarhed og valgret...5 Udtrædelse af forældrebestyrelsen...5 Konstituering...5 Mødevirksomhed...6 Forældrebestyrelsens beføjelser...7 Forældrebestyrelsens opgaver...8 Principper for anvendelse af budgetrammen...9 Ændring af styrelsesvedtægten...10 Bilag Bilag

55 Indledning Styrelsesvedtægten for det kommunale dagtilbudsområde i Svendborg Kommune fastsætter, sammen med bilagene, en række retningslinjer for dagtilbuddenes virke, og skal ses som et grundlæggende arbejdsredskab for forældrebestyrelsesmedlemmer og dagtilbud, der har behov for et præcist og hurtigt overblik over gældende regler og bestemmelser, fastsat af Byrådet og Udvalget for Børn og Unge. Byrådet i Svendborg Kommune har jf. Dagtilbudsloven uddelegeret beslutningskompetencen til Udvalget for Børn og Unge. Lovgrundlag I henhold til Dagtilbudsloven af 1. august 2007 skal der oprettes forældrebestyrelser ved samtlige kommunale dagtilbud, etableret i henhold til Dagtilbudsloven kap Forældrebestyrelsen 1 Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af dagtilbud indenfor Dagtilbudslovens bestemmelser og de overordnede mål og rammer som byrådet har fastlagt i den sammenhængende børnepolitik. Det er forældrebestyrelsens opgave, at varetage styrelsen af dagtilbud indenfor dagtilbudslovens bestemmelser, og de overordnede mål og rammer som Byrådet og Udvalget for Børn og Unge har fastlagt. stk. 2 Forældrebestyrelsen består af 3, 5 eller 7 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter. Alle forældrebestyrelsesmedlemmer har stemmeret. Til dagplejens forældrebestyrelse vælges 5 eller 7 forældrerepræsentanter og 3 dagplejere og 1 dagplejepædagog som medarbejderrepræsentanter. Forældrebestyrelsen består af 5 eller 7 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter. Alle forældrebestyrelsesmedlemmer har stemmeret. Det skal fremgå af forældrebestyrelsens forretningsorden hvor mange forældrebestyrelsesrepræsentanter, der skal vælges. Stk. 3 Der vælges 2 suppleanter for forældrerepræsentanterne og 1 suppleant for medarbejderrepræsentanterne. Der vælges 4 suppleanter for forældrerepræsentanterne og 2 suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. 3

56 Stk. 4 Suppleanterne indtræder i forældrebestyrelsen, når et ordinært medlem udtræder af forældrebestyrelsen som følge af, at tilknytningsforholdet til dagtilbuddet ophører, eller af andre årsager. Hvis et ordinært medlem udtræder af forældrebestyrelsen i utide, træder suppleanten ind i den valgperiode, som det ordinære medlem var valgt for. Hvis et ordinært medlem udtræder af forældrebestyrelsen i valgperioden, træder suppleanten ind i den resterende del af valgperioden. Stk. 5 Institutionens leder er sekretær for forældrebestyrelsen, og deltager i samtlige møder uden stemmeret. I lederens fravær deltager stedfortræder/souschefen som sekretær. Dagtilbuddets leder er sekretær for forældrebestyrelsen, og deltager i samtlige møder, uden stemmeret. I dagtilbudslederens fravær vil der blive udpeget en sekretær. Valg til forældrebestyrelsen 2 Forældrebestyrelsens funktionsperiode løber fra 1. september til 31. august. Valg til forældrebestyrelsen, foretages hvert år i løbet af august måned. Forældrebestyrelsens funktionsperiode løber fra 1. oktober til 30. september. Valg til forældrebestyrelsen, foretages hvert andet år inden udgang af september måned. Stk. 2 Forældrebestyrelsesrepræsentanterne vælges for 2 år ad gangen. I lige år vælges 2, 3 eller 4 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant, og i ulige år vælges 1, 2 eller 3 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant. Til dagplejen vælges forældrebestyrelsesrepræsentanterne for 1 år ad gangen. Forældrebestyrelsesrepræsentanterne vælges for 2 år ad gangen. Valg foretages i ulige år. Ved frafald af forældrerepræsentanter i valgperioden er det muligt at foretage suppleringsvalg. De nyvalgte forældrebestyrelsesmedlemmer træder direkte ind i den eksisterende bestyrelse for resten af valgperioden. Stk. 3 Stk. 4 Suppleanterne vælges hvert år for et år ad gangen, og indtræder i forældrebestyrelsen i den rækkefølge de er valgt, det vil sige i forhold til antallet af stemmer. Suppleanterne vælges ligeledes for 2 år ad gangen i ulige år, og indtræder i forældrebestyrelsen i den rækkefølge de er valgt, det vil sige i forhold til antallet af stemmer. Forældrerepræsentanterne og suppleanterne for disse, skal vælges på et forældremøde. Den siddende forældrebestyrelse indkalder til mødet, og forestår valget jævnfør valgproceduren, bilag 1. 4

57 Stk. 5 Stk. 6 Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse vælges på et personalemøde hvor samtlige fastansatte medarbejdere i dagtilbuddet har mulighed for at deltage, bortset fra ledelsen - Dagtilbudsleder og pædagogisk teamleder. Dagplejens medarbejderrepræsentanter kan opstilles og vælges ved skriftlig afstemning, uden at være til stede ved valghandlingen. Medarbejderrepræsentanterne skal være valgt inden forældrerepræsentanterne vælges. Valgbarhed og valgret 3 Forældre med børn i dagtilbuddet er valgbare og har valgret til forældrebestyrelsen. Forældre er de personer, der på valgtidspunktet har forældremyndigheden over børn, der er indmeldt i dagtilbuddet, eller har børn i døgnpleje efter serviceloven. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Medarbejdere, der samtidig er forældre til børn indmeldt i dagtilbuddet, kan ikke vælges som forældrerepræsentanter til forældrebestyrelsen. Ved afstemningen kan forældrene afgive 1 stemme pr. indmeldt barn, men kun ved personligt fremmøde. Afstemningen er skriftlig. Fastansatte medarbejdere i dagtilbuddet, bortset fra ledelsen dagtilbudsleder og pædagogisk teamleder, er valgbare og har valgret, til forældrebestyrelsen vedr. medarbejderrepræsentation. Ved afstemningen kan medarbejderne afgive hver 1 stemme, men kun ved personligt fremmøde. Afstemningen er skriftlig. Udtrædelse af forældrebestyrelsen 4 En forældrerepræsentant udtræder af forældrebestyrelsen, når vedkommendes barn ophører i dagtilbuddet, hvorefter suppleanten indtræder for resten af valgperioden. Stk. 2 En medarbejderrepræsentant udtræder af forældrebestyrelsen, når vedkommende afleverer eller modtager sin opsigelse fra institutionens leder, hvorefter suppleanten indtræder. En medarbejderrepræsentant udtræder af forældrebestyrelsen, når vedkommende afleverer eller modtager sin opsigelse, hvorefter suppleanten indtræder for resten af valgperioden. 5

58 Stk. 3 Et forældrebestyrelsesmedlem kan efter eget ønske udtræde af forældrebestyrelsen i valgperioden. Konstituering 5 Forældrebestyrelsen konstitueres på det førstkommende møde efter nyvalg. Stk. 2 Forældrebestyrelsen vælger formand og næstformand blandt forældrerepræsentanterne. Mødevirksomhed 6 Forældrebestyrelsen udøver udelukkende sin virksomhed i møder. Dette betyder, at et enkelt eller flere forældrebestyrelsesmedlemmer ikke kan træffe beslutninger eller handle på forældrebestyrelsens vegne uden for forældrebestyrelsens møder. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Forældrebestyrelsen kan vælge at afgive høringssvar skriftligt eller på dialogmøder og borgermøder. Beslutningen herom træffes for lukkede døre. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre personer til at deltage i møderne, når der behandles sager, af særlig interesse for dem. Forældrebestyrelsens medlemmer er underlagt forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt i forhold til sager, der indeholder fortrolige oplysninger. Sådanne sager skal have en tydelig anmærkning herom, og behandles på et særskilt protokolblad, der ikke offentliggøres. Brud på tavshedspligten er strafbart. Stk. 6 Forældrebestyrelsens medlemmer er underlagt forvaltningslovens bestemmelser om habilitet i forbindelse med forældrebestyrelsesarbejdet. 7 Forældrebestyrelsen afholder møde efter en fastlagt plan. I særlige tilfælde kan forældrebestyrelsesformanden indkalde med kortere varsel, eller når en tredjedel af forældrebestyrelsens medlemmer ønsker det. 8 Forældrebestyrelsesformanden fastsætter, i samarbejde med dagtilbuddets leder, dagsorden for møderne. 6

59 9 Forældrebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede forældrebestyrelsesmedlemmer, er til stede. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Forældrebestyrelsesmedlemmerne kan kun deltage i forældrebestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er forældrebestyrelsesformandens stemme udslagsgivende. Forældrebestyrelsens beslutninger kan ikke omstødes af dagtilbuddets øvrige forældre. Forældrene kan give forældrebestyrelsen et mistillidsvotum, men det er op til det enkelte forældrebestyrelsesmedlem at afgøre, om pågældende vil trække sig, på grundlag af dette. Uoverensstemmelser mellem forældrebestyrelsen og dagtilbuddets leder afgøres af Udvalget for Børn og Unge. 10 Der føres protokol over forældrebestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde hvilke personer, der har været til stede under mødet. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de forældrebestyrelsesmedlemmer, som har deltaget i mødet. Ethvert forældrebestyrelsesmedlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt forældrebestyrelsens beslutninger og udtalelser. Ethvert forældrebestyrelsesmedlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen. Dagtilbuddets leder fører forældrebestyrelsens protokol og effektuerer forældrebestyrelsens beslutninger. Forældrebestyrelsens korrespondance underskrives af forældrebestyrelsens formand eller næstformand med en fra institutionens ledelse som medunderskriver. Forældrebestyrelsens korrespondance underskrives af forældrebestyrelsens formand eller næstformand samt dagtilbuddets leder, eller en af dagtilbuddets leder udpeget sekretær, som medunderskriver. Forretningsordenen, bilag 2, kan af den enkelte forældrebestyrelse suppleres efter behov. Forældrebestyrelsens beføjelser 7

60 11 Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor Dagtilbudslovens bestemmelser og de mål og rammer, som byrådet har fastsat i den sammenhængende børnepolitik. Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor Dagtilbudslovens bestemmelser og de mål og rammer som Udvalget for Børn og Unge har fastsat. Stk. 2 Byrådet kan omgøre forældrebestyrelsens beslutninger i lighed med mulighederne for at omgøre egne beslutninger i sager, hvor forældrebestyrelsen handler på Byrådets vegne. Udvalget for Børn og Unge kan omgøre forældrebestyrelsens beslutninger i lighed med mulighederne for at omgøre egne beslutninger i sager, hvor forældrebestyrelsen handler på Udvalget for Børn og Unges vegne. Forældrebestyrelsens opgaver 12 Forældrebestyrelsen afgiver udtalelse om alle spørgsmål som Byrådet eller Udvalget for Børn og Unge forelægger den. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 3 a. Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for dagtilbuddets arbejde. Jf. 8 og 9 skal Forældrebestyrelsen medvirke ved udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan en gang årligt. Jf. 9 stk. 3 i Dagtilbudsloven skal forældrebestyrelsen medvirke ved udarbejdelse, evaluering og opfølgning, på den pædagogiske læreplan. Jf. 12 og 13 skal forældrebestyrelsen inddrages i arbejdet med Børnemiljø- Vurdering. Forældrebestyrelsen kan afgive udtalelse og kan stille forslag om spørgsmål, der vedrører institutionen såvel til det administrative niveau som det politiske niveau. Forældrebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag eller komme med spørgsmål, der vedrører dagtilbuddet såvel til det administrative niveau som det politiske niveau. Forældrebestyrelsen kan ikke behandle enkeltsager vedrørende dagtilbuddets børn, familier og medarbejdere. Forældrebestyrelsen er forpligtet til at orientere Udvalget for Børn og Unge i forbindelse med igangsætning af processer, der vil få konsekvens for institutionens anden anvendelse af huse, som er placeret på selvstændige matrikler og som varetager en ordinær stuefunktion, ligesom sagen skal forlægges udvalget, når forældrebestyrelsen har færdigbehandlet sagen og truffet sin beslutning, men før beslutningen effektueres. 8

61 Forældrebestyrelsen har kompetence til at beslutte nedlægning af et børnehus, hvor der indskrives børn via pladsanvisningen. Forældrebestyrelsen er forpligtet til at orientere Udvalget for Børn og Unge i forbindelse med igangsætning af processer, der vil få konsekvens for dagtilbuddets anden anvendelse af børnehuset. Når forældrebestyrelsen har færdigbehandlet sagen og truffet sin beslutning, skal den forelægges til orientering for Udvalget for Børn og Unge, før beslutningen effektueres. Stk. 7 Ved forældrebestyrelsens beslutning om ændring af navn på dagtilbud og børnehuse, skal dette forelægges til orientering for Udvalget for Børn og Unge. 13 Byrådet delegerer kompetencen til at ansætte institutionens leder til direktøren for Børn og Unge. Dagtilbudschefen har kompetencen til at ansætte dagtilbudsledere. Stk. 2 Stk. 3 Direktøren for Børn og Unge nedsætter et indstillingsudvalg med deltagelse af en til to forældrerepræsentanter fra forældrebestyrelsen. Jf. 15, stk. 4 har forældrebestyrelsen indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen. Dagtilbudschefen nedsætter et indstillingsudvalg med deltagelse af en til to forældrerepræsentanter fra forældrebestyrelsen. Jf. dagtilbudsloven 15, stk. 4 har forældrebestyrelsen indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen. Forældrebestyrelsen kan ikke inddrages ved omplacering af dagtilbudsledere og i afskedigelsessager. 14 Byrådet delegerer kompetencen til at ansætte, men ikke afskedige institutions- Personale, til institutionens leder. Jf. Dagtilbudsloven 15 stk. 5 har forældrebestyrelsen indstillingsret. Dagtilbuddets leder har kompetencen til at ansætte, men ikke afskedige dagtilbudsmedarbejdere. Stk. 2. Jf. Dagtilbudsloven 15 stk. 5 har forældrebestyrelsen indstillingsret Dagtilbuddets leder nedsætter i samråd med forældrebestyrelsen et indstillingsudvalg, i forbindelse med ansættelser af faste pædagogiske personale medarbejdere. Forældrebestyrelsen fastlægger selv sin indstillingsprocedure, der indskrives i forretningsordenen. 15 Forældrebestyrelsen skal i samarbejde med dagtilbuddets leder placere åbningstiden, inden for de af Udvalget for Børn og Unges fastsatte rammer for ugentlig åbningstid. Undtaget er dagplejen, hvor der er individuel åbningstid hos den enkelte dagplejer, ud fra den enkelte forældregruppes behov. 16 Beslutning om lukkedage skal fastsættes i samarbejde mellem dagtilbuddets leder, og forældrebestyrelsen. Det er dagtilbuddets ansvar at sikre, at børn med 9

62 pladsbehov, får tilbudt plads i andet dagtilbud i et af dagtilbuddets huse, jf. Svendborg Kommunes kriterier for lavt fremmøde. Principper for anvendelse af budgetrammen 17 Forældrebestyrelsen skal jf. Dagtilbudsloven 15 stk. 1 fastsætte principper vedrørende alle grupperinger, i dagtilbuddets budget. alle budgetposter under det enkelte dagtilbud. Dog undtaget forældrebetalingen. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Dagtilbuddets budget bevilges som en samlet budgetramme, som forældrebestyrelsen disponerer over i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer. Dog undtaget forældrebetalingen. Dagtilbuddets leder udarbejder forslag til fordeling af den samlede budgetramme ud fra de vedtagne principper og forslaget godkendes af forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen fastlægger principperne for budgetrammens anvendelse, mens dagtilbuddets leder udmønter de af forældrebestyrelsen fastlagte principper i den daglige ledelse og drift af dagtilbuddet. 18 Indenfor rammebevillingen er der adgang til overførsel af ubrugte midler samt negativ budgetoverførsel, til det følgende regnskabsår. Der er også adgang til at overføre midler fra løn til drift og omvendt. Forældrebestyrelsen godkender efter forslag fra dagtilbudslederen, disse overførsler. Indeholdt i rammen for årets budget er positive/negative overførsler fra tidligere år jf. kommunens regler om overførselsadgang. 19 Dagtilbuddets leder er budgetansvarlig, og er af borgmesteren bemyndiget til at anvise regnskabsbilag, indenfor konti i dagtilbuddets samlede rammebevilling. Ændring af styrelsesvedtægten 20 Styrelsesvedtægten træder i kraft den 1. september Udvalget for Børn og Unge kan ændre styrelsesvedtægten, men kun efter forudgående indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen med mindre der er tale om redaktionelle ændringer. Udvalget for Børn og Unge kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, såfremt forældrebestyrelsen og Udvalget for Børn og Unge er enige herom. Godkendt med ændringer i Udvalget for Børn og Unge xx august

63 BILAG 1 Valgprocedure, med udgangspunkt i styrelsesvedtægtens 2 og 3. Valg af forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter sker ved simpelt stemmeflertal, det vil sige, at den eller de personer med flest stemmer bliver valgt. I tilfælde af stemmelighed, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. Er der herefter stadig stemmelighed, foretages lodtrækning. Det er ikke borgerligt ombud at sidde i en forældrebestyrelse, og derfor kan hverken forældre eller medarbejdere opstilles som kandidater imod deres vilje. Der henstilles til forældrebestyrelsen i de enkelte dagtilbud/område at der i forretningsordenen indskrives lokal valgprocedure for at sikre forskelligartede tilbud og repræsentation fra alle huse. Der henstilles til forældrebestyrelsen i de enkelte dagtilbud at valgproceduren fremgår af forretningsordenen. Valgprocedure for valg af forældrebestyrelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og suppleanter, skal fremgå af forretningsordenen. Valg af forældrerepræsentanter eller medarbejderrepræsentanter til dagplejens forældrebestyrelse kan foregå uden den opstillede person er til stede men med skriftligt tilsagn fra den pågældende. Valg af forældrerepræsentanter eller medarbejderrepræsentanter til forældrebestyrelse kan foregå uden den opstillede person er til stede men med skriftligt tilsagn fra den pågældende. 11

64 Bilag 2 Med udgangspunkt i styrelsesvedtægtens 6, 7, 8, 9 og 10 skal forretningsorden indeholde følgende: 1. Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. 2. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. 3. Forældrebestyrelsesformanden fastsætter i samarbejde med dagtilbuddets leder, tid og sted for møderne. 4. Forældrebestyrelsesformanden fastsætter i samarbejde med dagtilbuddets leder dagsorden for møderne, og sender senest 7 dage inden mødet dagsorden med eventuelle bilag til forældrebestyrelsesmedlemmerne. Såfremt et medlem ønsker et punkt på dagordenen, skal det meddeles forældrebestyrelsesformanden senest 10 dage før mødets afholdelse. 5. I særlige tilfælde kan forældrebestyrelsesformanden indkalde med kortere varsel eller når en tredjedel af forældrebestyrelsens medlemmer ønsker det. I så fald bør forældrebestyrelsesformanden så vidt muligt forinden underrette forældrebestyrelsesmedlemmerne om de sager, der skal behandles. 6. Forældrebestyrelsen er beslutningsdygtige når: Forældrebestyrelser med i alt 5 medlemmer, når mindst 3 medlemmer er til stede, Forældrebestyrelser med i alt 7 medlemmer, når mindst 4 medlemmer er til stede, Forældrebestyrelser med i alt 9 medlemmer, når mindst 5 medlemmer er til stede. 7. Medlemmerne kan kun deltage i forældrebestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 8. Det tilstræbes at beslutninger træffes i enighed, hvor dette ikke er muligt træffes beslutninger ved simpelt stemmeflertal. 9. Ved stemmelighed er forældrebestyrelsesformandens stemme udslagsgivende. 10. Der føres protokol over forældrebestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. 11. Ethvert forældrebestyrelsesmedlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt forældrebestyrelsens udtalelser og beslutninger. 12. Dagtilbuddets leder er forældrebestyrelsens sekretær og fører under møderne forældrebestyrelsens protokol. 12

65 Herudover skal den enkelte forældrebestyrelse udbygge forretningsordenen med valgprocedure, procedure for indstillingsudvalg ved ansættelser, mødefrekvens i det enkelte dagtilbud, og evt. andre forhold. 13

66 Bilag: 6.2. Høringssvar samlet Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84 Bilag: 7.1. Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

85 Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget Udgangspunkt for en ny skoledag Realiseringen af en ny skoledag Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Tilpasning af budgettildelingsmodeller Nye politiske styringsparametre Øvrige opmærksomhedspunkter i budget

86 1. Reformens nye rammer og budget 2014 Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen - med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden - træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med det mål, at alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Der skal indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Der vil blive afsat mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer, samt ny tid til understøttende undervisning, der kan varetages af lærere, pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Der iværksættes et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Og endelig er der fokus på få klare mål for folkeskolens udvikling. I folketingssamlingen 2013/14 skal der behandles to lovforslag; dels et lovforslag om overgangsperioden, som skal træde i kraft i august 2014, dels et lovforslag, der indfører de resterende dele af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, som skal træde i kraft efter næste valg. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen. Formålet med denne vejledning er todelt. For det første er formålet at pege på, hvilke beslutninger og overvejelser den enkelte kommune bør gøre sig i forbindelse med budgetprocessen frem til vedtagelsen af budget For det andet er det at komme med konkrete anbefalinger til, hvor der er behov for, at politikerne sætter en retning for den kommende omstilling. Vejledningen skal læses sammen med KL s budgetvejledning for Suppleringsskrivelsen fra juni 2013, hvor de økonomiske forudsætninger for reformen bliver gennemgået. Regeringen og KL er enige om, at reformen betyder, at der i de kommende år skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes børne- og ungepolitik og på de enkelte skoler, herunder skolepolitisk, ledelsesmæssigt, organisatorisk og i tilrettelæggelse af skoledagen. Det nødvendiggør et stort lokalpolitisk og ledelsesmæssigt fokus og ansvar for at realisere reformen inden for nedenstående rammer. Reformen skal blandt andet realiseres ved at anvende ressourcerne på skoleområdet anderledes end i dag, herunder ved at lærerne tilbringer en større del af deres tid sammen med eleverne. Lærernes arbejdstid omprioriteres 2

87 således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser svarende til ca. to klokketimer mere i fagopdelt undervisning om ugen. En realisering af reformen skal derfor ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, som betyder at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid i højere grad skal fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer. Reformen vil samtidig ændre den politiske styring af serviceniveauet på skoleområdet i kommunerne. I mange kommuner har elevernes timetal været det centrale parameter for serviceniveauet på skoleområdet. Fremadrettet vil det i højere grad blive skoledagens indhold og ressourcer samt folkeskolens resultater, der kommer i fokus for de politiske målsætninger i den enkelte kommune. Samlet set betyder folkeskolereformen derfor historiske ændringer for indretningen og den økonomiske styring af folkeskolen. Det indebærer nye muligheder. Reformen træder i kraft i to trin. Kommunerne skal implementere reformen, herunder det forudsatte ugentlige timetal på 30 timer i klasse, på 33 timer fra klasse og 35 timer fra klasse fra skoleårets start i august Skolerne skal som et frivilligt tilbud til eleverne tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Efter et folketingsvalg vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. 1.1 Økonomiske konsekvenser af reformen Reformen har budgetmæssig effekt fra budgettet for Dermed skal kommunalbestyrelserne allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i den enkelte kommune. I aftalen om kommunernes økonomi fra den 13. juni 2013 er det aftalt mellem regeringen og KL, at realisering af det øgede timekrav skal ske gennem: 1. Frigjorte ressourcer i SFO (fritidshjem) og klubtilbud 2. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid 3. Afbureaukratisering 4. DUT-kompensation Se en nærmere gennemgang af aftalen om kommunernes økonomi, herunder den aftalte DUT-kompensation, i Budgetvejledningen for

88 1.2 Hvad er kommunens udgangspunkt? Reformen vil betyde en væsentlig styringsmæssig omstilling i den enkelte kommune. Omstillingen vil i høj grad afhænge af kommunens eget udgangspunkt. Derfor er det afgørende, at kommunen forud for denne proces danner sig et overblik over sit eget udgangspunkt. De vigtigste forhold med betydning for kommunens udgangspunkt fremgår af tabellen nedenfor. I tabellen fremgår desuden KL s vurdering af, hvor landsgennemsnittet befinder sig, så man i den enkelte kommune kan vurdere sig selv i forhold til dette. 4

89 Tabel 1: Faktorer der har betydning for kommunens udgangspunkt Forudsætning Betydning Gennemsnit Antal undervisningstimer i dag Fritidstilbud i dag Klassekvotient skolestruktur Jo flere timer kommunen giver i dag, desto lettere vil det være at opfylde det nye timekrav De frigjorte ressourcer på fritidstilbud er dog tilsvarende mindre for de skoler, som giver mange undervisningstimer Jo højere klassekvotienten er, desto mindre vil udgiften til at levere de ekstra timer være Det vurderes, at kommunerne i gennemsnit giver timer svarende til det vejledende timetal. Nyt timekrav: 30, 33 og 35 timer Gennemsnitlig klassekvotient på landsplan er 20,9 elever pr. klasse Lærernes undervisningsandel Forældrebetaling i fritidstilbud Dækningsgrad i SFO og klubtilbud Normering i SFO og klubtilbud Erfaringsmæssigt er der en tæt sammenhæng mellem små skoler og lav klassekvotient. Tilsvarende vil små skoler være udfordret af fx krav til lærernes kompetencer Jo færre timer lærerne underviser i kommunen i dag, desto flere nye timer må de forventes at kunne undervise i fremadrettet Jo højere en forældrebetaling kommunen har i fritidstilbud desto færre af de frigjorte ressourcer vil tilfalde kommunen, da forældrene får en andel af besparelsen Jo færre elever som benytter SFO, fritidshjem og klubtilbud, desto færre ressourcer kan frigøres som følge af den længere skoledag Jo højere normering desto flere ressourcer frigøres ved et mindre behov for fritidstilbud KL s partnerskab 1 viste et gennemsnit på 653 timer om året pr. lærer Den gennemsnitlige forældrebetalingsandel korrigeret for søskenderabat, fripladser samt pædagogernes timer i indskolingen er pct. for SFO, fritidshjem og klubtilbud set under et Den gennemsnitlige dækningsgrad for fritidstilbuddene er 87 pct. for aldersgruppen fra klasse. og 40 pct. for klasse Den gennemsnitlige normering for SFO er 13,9 børn pr. pædagog 2 og for klubtilbud er ca. 27 børn pr. pædagog 1 I 2011 og 2012 deltog 35 kommuner i et partnerskab med KL om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. 2 Der kan også være tale om pædagogmedhjælpere eller andre faggrupper i SFO en. 5

90 1.3 Hvilke beslutninger skal kommunen træffe? Det væsentlige fokus i denne vejledning er de beslutninger, som er centrale for omstillingen i den enkelte kommune. Det handler dels om lokale valg i udmøntningen af reformen (tabel 1), og dels om de politiske valg for den fremadrettede styring af skoleområdet i den enkelte kommune (tabel 2). Reformen nødvendiggør en større omstilling, og kommunalbestyrelsen skal derfor i høj grad være inde over alle de centrale beslutninger, der skal træffes i realiseringen af reformen. Politikerne kan uddelegere nogle beslutninger til forvaltningen eller den enkelte skoleleder, men dette bør i givet fald være udtryk for en bevidst politisk prioritering. I boksen nedenfor fremgår en række væsentlige lokale valg og beslutninger, som den enkelte kommune skal tage stilling til i realiseringen af reformen. Det er nærmere beskrevet i vejledningens afsnit 3. Tabel 2. Lokalpolitiske valg for udmøntning af indholdet i reformen Realiseringen af den nye skoledag Hvad skal der foregå, og hvem skal varetage den understøttende undervisning lærere og øvrige personalegrupper, herunder pædagoger Hvad er behovet for anlægsinvesteringer i kommunens bygninger som følge af den længere skoledag? Konsekvenser for SFO, fritidshjem og fritidstilbud Hvordan skal SFO, fritidshjem og klubber organisatorisk håndteres fremadrettet? Hvilken betydning har reformen for det samlede fritidstilbud, og hvordan skabes der sammenhæng til kommunens børnepolitik på området? Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet i SFO, fritidshjem og klubtilbud? Hvad vurderes efterspørgslen efter SFO, fritidshjem og klubber at være efter reformen? Reformen vil samtidig have store konsekvenser for den kommunalpolitiske styring af skoleområdet både i omstillingsfasen og fremadrettet. Særligt i omstillingsfasen kan der være behov for, at kommunalbestyrelsen er tæt på de beslutninger der skal træffes, selv om disse hidtil har været truffet decentralt. 6

91 Det kan særligt være nødvendigt i de tilfælde, hvor beslutningen har store budgetmæssige konsekvenser, og/eller der er behov for at støtte de decentrale ledere. Det gælder fx omstillingen af lærernes arbejdstid. Tabel 3: Politiske valg for den fremadrettede styring af og opfølgning på skoleområdet Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid (afsnit 4) Kommunalbestyrelsen bør fastsætte krav om en andel af tid lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisning og understøttende undervisning Kommunalbestyrelsen bør sætte rammer for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres Kommunalbestyrelsen bør endvidere sikre, at det øgede timetal til folkeskolereformen ikke tilvejebringes ved at reducere indsatsen og serviceniveauet til fx den inkluderende indsats Tilpasning af budgettildelingsmodeller (afsnit 5) Kommunalbestyrelsen bør vurdere, hvordan reformkravene påvirker de enkelte skoler I forlængelse heraf bør det overvejes, om der er behov for en omfordeling af budgettet mellem skolerne Fremtidig politisk styring af skoleområdet (afsnit 6) Kommunalbestyrelsen bør drøfte og fastlægge nye politiske parametre for serviceniveauet på skoleområdet, da elevtimetallet reelt ikke længere er et parameter 1.4 Tidsplan Som nævnt begynder kommunernes forberedelsesproces, inden lovgivningsprocessen er på plads. I figuren nedenfor er de vigtigste begivenheder frem mod den forventede ikrafttrædelse af reformen 1. august 2014 skitseret. 7

92 Aftalen om reformen er først faldet på plads den 13. juni 2013, og direkte herefter er der indgået en aftale mellem KL og regeringen om økonomien i reformen. Det betyder, at budgetprocessen på folkeskoleområdet kan få en sen start i kommunerne. De fleste kommuner har budgetseminarer i august. I slutningen af oktober vedtages budgettet og de centrale styringsprincipper for udmøntningen af budgettet i kommunerne. Herefter meldes budgetterne ud til den enkelte skoleleder, som vil planlægge skoleåret 2014/2015 frem til april, hvor fagfordelingen typisk meldes ud. Da reformen træder i kraft i 2014 vil en række temaer skulle indgå i kommunernes budgetlægning for Den nuværende kommunalbestyrelse skal træffe beslutninger om indhold, styring, økonomi og proces. Det er nødvendigt for den proces, som den enkelte skoleleder og skole skal igennem, at forvaltningen og skolelederne allerede i forlængelse af budgetvedtagelsen i oktober 2013 kender de politisk fastsatte rammer. 2. Udgangspunkt for en ny skoledag I reformen er det fastlagt, at kommunerne skal tilbyde et minimumstimetal pr. klassetrin for den samlede skoledags længde: 30 timer om ugen i børnehaveklasse.-3. klasse, 33 timer om ugen i klasse og 35 timer om ugen i klasse. 8

93 Disse timer opdeles i minimumstimer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. Eleverne vil således skulle gå længere tid i skole, og som konsekvens af den længere skoledag vil eleverne komme til at tilbringe kortere tid i SFO, fritidshjem og klubtilbud. Dermed vil der frigøres ressourcer i disse tilbud, som kan anvendes i den nye skoledag med flere undervisningstimer og understøttende undervisning. I aftalen om kommunernes økonomi skønnes det, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. inkl. specialområdet på landsplan som følge af reduceret behov for fritidstilbud, hvis det forudsættes, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Beregningen er baseret på, at kommunerne tilbyder henholdsvis 30, 33 og 35 timers undervisning og understøttende undervisning, og at tiden i fritidstilbuddene er reduceret tilsvarende. Da fritidstilbud er en kan bestemmelse for kommunerne må det formodes, at det er op til den enkelte kommune at tage stilling til, i hvilket omfang der skal stilles fritidstilbud til rådighed for de elever, som fravælger timerne til faglig fordybelse og lektiehjælp. Den enkelte kommunes udfordring ved at levere det øgede antal timer vil variere efter, hvordan skoledagen og fritidstilbuddene er organiseret i kommunen i dag. Konkret vil den enkelte kommunes udgangspunkt afhænge af: Antal undervisningstimer i dag Antal timer i fritidstilbud i dag Klassekvotient og skolestruktur Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud Dækningsgrad og normering i SFO, fritidshjem og klubtilbud De enkelte faktorer er nærmere beskrevet nedenfor. Antal undervisningstimer i dag Udfordringen ved at leve op til reformens øgede timekrav vil afhænge af, hvor mange timer eleverne modtager i dag. Det vil fx være sværere for en kommune som i dag tilbyder minimumstimetallet, end en kommune som i dag tilbyder det vejledende timetal. Ved opgørelsen af kommunens timetal skal man være opmærksom på, at de enkelte skoler kan tilbyde flere timer end det antal, som kommunalbestyrelsen har fastsat som minimum i kommunen. Det kan fx være fordi nogle 9

94 skoler, som følge af budgettildelingsprincipperne, har bedre plads i budgettet end andre. Antal timer i fritidstilbud i dag En stor del af udfordringen for kommuner med lavt undervisningstimetal vil blive vejet op af de frigjorte ressourcer i SFO og klubtilbud for henholdsvis de mindre og lidt større elever. En kommune, som i dag tilbyder minimumstimetallet i skolen, vil kunne frigøre flere ressourcer i SFO, fritidshjem og klubtilbud end en kommune, som i dag tilbyder det vejledende timetal. Der vil primært frigøres ressourcer i SFO en og fritidshjem. Det skyldes, at både dækningsgraden og normeringen er langt højere i disse tilbud end i klubtilbud. De ressourcer som frigøres i fritidstilbuddene vil kunne indgå som en del af den nye skoledag. Det kan være pædagoger, pædagogmedhjælpere og andre personalegrupper ansat i fritidstilbuddene, der skal tænkes ind i den nye skoledag, idet det ressourcemæssigt kan være hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en fuld arbejdsdag for de ansatte. Klassekvotient og skolestruktur Omkostningerne ved at levere de ekstra timer vil være afhængig af den eksisterende skolestruktur og klassekvotienten på den enkelte skole. Merudgifterne til en ekstra times undervisning vil være større ved en lav klassekvotient end ved en høj klassekvotient, da sidstnævnte alt andet lige kræver færre lærerressourcer pr. barn. Omvendt vil kommuner med en lav klassekvotient kunne frigøre ressourcer ved at øge klassekvotienten. I nogle kommuner har man politisk valgt at lave en klassedeling ved mindre end 28 elever, som er lovens maksimum. Det betyder, at kommunen, som en del af et serviceniveau, har en lavere klassekvotient. Det vil gøre det relativt dyrere for kommunen, at realisere det øgede timekrav. Klassekvotienten har en tæt sammenhæng til skolestrukturen, da små skoler vil have et mindre elevgrundlag, og derfor ofte vil have mindre klassekvotienter. I forvejen vil små skoler derfor typisk have højere udgifter pr. elev, hvilket vil blive forstærket med reformen og det øgede timetal. Se også afsnit 5. Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud I aftalen om kommunernes økonomi er der i beregningerne taget udgangspunkt i, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Hvis kommunen også vælger at fastholde forældrebetalingsandelen, vil det betyde, at en del af de frigjorte ressourcer på fritidstilbud vil tilfalde forældrene. Den enkelte kommunes udgangspunkt for at flytte frigjorte ressourcer fra SFO og klubber er derfor afhængig af, hvor stor forældrebetalingsandelen 10

95 er i dag, og hvor stor kommunen ønsker den skal være i fremtiden. Der er i SFO-tilbud ingen grænser for forældrebetalingsandelen, hvorimod grænsen for fritidshjem er 30 pct. og for klubtilbud 20 pct. Der skal i beregningen af den reelle forældrebetalingsandel tages højde for, at nogle forældre ikke betaler den fulde pris på grund af søskenderabat og fripladsordninger. Hvis det politisk er fastsat, at forældrebetalingen fx er 50 pct. af udgifterne til SFO, vil den reelle forældrebetaling måske kun være 40 pct., når der tages højde for søskenderabat og fripladsordninger. Derfor skal de kommunale mindreudgifter beregnes på baggrund af den reelle forældrebetalingsandel, hvor den kommunale udgift (og dermed besparelse som følge af faldende udgifter) er højere end i den politisk fastsatte andel. I nogle kommuner kan fripladser i SFO, fritidshjem og klubber være finansieret af en anden forvaltning end skoleområdet. Der kan også være behov for at tage højde for eventuelle modul- og klippekortsordninger, hvor tilbuddet anvendes fleksibelt, og derfor ikke kan indgå fuldt i den nye anvendelse af ressourcerne. Dækningsgrad og normering i SFO, fritidshjem og klubtilbud De frigjorte ressourcer i SFO, fritidshjem og klubber vil desuden afhænge af dækningsgraden, dvs. hvor mange børn, der gør brug af tilbuddet. Jo større andel af børnene, som gør brug af SFO, fritidshjem og klubber efter skole, desto flere ressourcer vil en længere skoledag frigøre. Ligeledes vil de frigjorte ressourcer afhænge af normeringen pr. barn. Den længere skoledag kan komme til at betyde, at færre børn vil gøre brug af fritidstilbuddene. Det kan der være politiske eller faglige grunde til, at man ønsker at undgå, og her har forældrebetalingens størrelse betydning. Falder dækningsgraden skal kommen være opmærksom, på at tilpasse normeringen til antallet af børn. Inklusion, specialklasser og specialskoler Specialundervisningsområdet er omfattet af de samme målsætninger om at løfte kvaliteten som på normalområdet, og derfor gælder foleskolereformen også for specialklasser og specialskoler. Hvad det betyder rent ressourcemæssigt vil igen afhænge af, hvor mange undervisningstimer disse tilbud har i dag, og hvordan fritidstilbuddet er organiseret. Konsekvenserne vil være mindre for de tilbud, hvor specialundervisningen og fritidstilbuddet er organiseret som et helhedstilbud. Specialområdet er kendetegnet ved at have en meget mere heterogen elevsammensætning, med meget forskellige behov, og for børn i specialtilbud 11

96 gælder det, at 2/3 af eleverne er omfattet at et fritidstilbud, hvilket er en del flere end på normalområdet. En sammenhængende skoledag vil skabe bedre rammer for at også elever med særlige vanskeligheder får et større udbytte af undervisningen. Skolerne skal dog fortsat bruge ressourcer på støtte til enkelte elever og inkluderende indsatser, fx læsekurser. En længere skoledag kan betyde, at nogle elever vil få dækket deres behov ved flere timer i fx dansk og matematik, omvendt er der elever, som har brug for massiv støtte i skolen, hvor en længere skoledag vil betyde, at de også vil få brug for støtte i flere timer. Mange kommuner har gennem de sidste år decentraliseret tildelingen til inklusion og specialundervisning ud på skolerne. Det er vigtigt, at ressourcer til disse aktiviteter ikke udhules som følge af en manglende prioritering på den enkelte skole. Omstillingen i retning af øget inklusion bør videreføres. Aftalen åbner mulighed for, at der i særlige tilfælde skal kunne gives dispensation til, at nogle klasser på en skole kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen. Det er vigtigt at fastholde, at det er alle elever, som skal have et fagligt løft, og derfor skal muligheden for at forkorte skoledagen for elever med særlige behov kun anvendes, når det er til tydelig gavn for elevernes faglige udvikling og trivsel. 3. Realiseringen af en ny skoledag Alle kommuner skal træffe en række beslutninger i forhold til udmøntningen af den nye skoledag og konsekvenserne for kommunens fritidstilbud. Da en del af disse beslutninger vil have direkte budgetmæssig effekt, vil det være nødvendigt at træffe dem allerede i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det gælder konkret: Hvem skal varetage den understøttende undervisning? Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet? Hvad skal der ske med organiseringen af og indholdet i fritidstilbud? Kan fritidstilbud og skole sammentænkes på en ny måde? Hvad er behovet for anlægsinvesteringer på skoleområdet? Hvordan udnyttes de nye rammer ift. holddannelse bedst muligt? Et opmærksomhedspunkt er, at fritidshjem og klubber politisk kan ligge under et andet udvalg end skolen. Der skal derfor tages højde for, hvorvidt 12

97 man beslutter ændringer i et politisk udvalg, der kan have konsekvenser for udmøntningen i et andet politisk udvalg. Hvem skal varetage den understøttende undervisning? Med reformen indføres ny tid til understøttende undervisning, som giver kommunerne lokal mulighed for at sikre en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning. Der er ret vide rammer til lokalt at fastlægge, hvad den understøttende undervisning skal bruges til. Der er følgende krav: Alle børn skal være fysisk aktive og bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag. Dette er ikke tænkt som ekstra idrætsundervisning men som kortere eller længere sekvenser af aktiviteter, som bl.a. kan arrangeres i samarbejde med foreningslivet eller som del af den pædagogiske tilrettelæggelse af fagenes indhold. Alle børn skal frem til efter et folketingsvalg tilbydes tid til faglig fordybelse og lektiehjælp som et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Fra 1. august 2016 vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. Det er kommunernes opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning og afgøre, hvordan fordelingen af varetagelsen skal være mellem lærere og andre faggrupper, herunder pædagoger. Det er i høj grad en skolepolitisk diskussion, da den understøttende undervisning på mange måder er kernen i den nye sammenhængende skoledag. Samtidig vil fordelingen mellem lærere, pædagoger og evt. andre grupper have en væsentlig budgetmæssig effekt. Det vil være naturligt, at se på hvilke ressourcer kommunen konkret får frigjort, når man fastlægger en fordeling mellem personalegrupper og hvordan der kan skabes sammenhæng i arbejdsdagen for både lærere og pædagoger. Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet? I mange kommuner er forældrebetalingsandelen fastlagt som en andel af SFO-udgifterne. Dermed vil forældrebetalingen naturligt falde, når udgifterne til SFO en falder. I andre kommuner er forældrebetaling vedtaget som et fast kronebeløb, som forældrene betaler. Dermed vil dette beløb ikke 13

98 automatisk falde, men det må dog ikke overstige 100 pct. af udgiften til SFO. Uanset hvordan forældrebetalingsandelen fastsættes, vil det være relevant for den enkelte kommune at tage stilling til, hvordan man fremadrettet ønsker at håndtere forældrebetalingen. Ønsker kommunalbestyrelsen at forældrene får hele nettobesparelsen, eller ønsker man i højere grad at dele de frigjorte midler mellem kommunen og forældrene ved at hæve forældrebetalingsandelen? Forældrebetalingsandelen vil samtidig skulle ses i sammenhæng med dækningsgraden, og hvilke politiske ønsker man har her. I forvejen er det sandsynligt, at dækningsgraden vil falde, fordi antallet af timer i fritidstilbuddet falder og nogle forældre derfor vil fravælge SFO, fritidshjem og klubtilbud. Hvad skal der ske med organiseringen af og indholdet i fritidstilbud? Med en længere skoledag, og dermed mindre tid til at eleverne går i SFO og fritidstilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og koblingen til skolen. Den frie anvendelse af ressourcerne fra fritidstilbuddene forudsætter en fleksibel omfordeling af timer fra SFO, fritidshjem og klubtilbud til skolen. I den forbindelse skal kommunen overveje, om organiseringen af fritidstilbuddene understøtter denne anvendelse. Eksisterer der fx en særskilt klub eller SFO-ledelse, som ikke er en del af skoleledelsen, kan der være behov for at se på organiseringen af området. Det kan især være en udfordring i kommuner med fritidshjem. Endelig kan den længere skoledag og en evt. højere forældrebetalingsandel, som beskrevet ovenfor betyde, at nogle forældre til SFO-børn vælger ikke at gøre brug af tilbuddet. Kommunen bør se fritidstilbuddet, som en del af den sammenhængende børnepolitik, og overveje hvordan opgaven løses bedst taget kommunens forskellige udfordring i betragtning. Fx hvordan kan fritidstilbuddene tænkes ind i en inklusionssammenhæng. Hvad er behovet for anlægsinvesteringer på skoleområdet? Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Derfor bør kommunen vurdere, hvilke muligheder og eventuelle begrænsninger den eksisterende bygningsmasse har. I den sammenhæng bør det også overvejes, hvordan skolernes bygninger og udenom arealer kan bidrage til en mere afvekslende skoledag. Det er vigtigt 14

99 i den sammenhæng at tænke i de muligheder, der ligger i de øvrige kommunale bygninger, fx fritidstilbud, klubber og idrætsfaciliteter. Samtidig bør kommunen overveje, om skolens lokaler er indrettet til, at lærerne i langt højere grad anvender deres arbejdstid på skolen. Det betyder, at der kan være behov for, at lærerne kan forberede sig på skolen. Det skal overvejes hvordan denne nye måde at bruge skolen på, som en arbejdsplads for medarbejdernes arbejdsopgaver, kan passes ind i de fysiske rammer. Disse overvejelser bør indgå i kommunens overvejelser omkring kommunens anlægsbudget på skoleområdet. Tilsvarende bør de kommuner, som overvejer en ny skolestruktur i de kommende år, inddrage disse overvejelser i tilpasningen og udviklingen af bygningerne. 4. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er regeringen og KL enige om, at der med reformen omprioriteres således at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser mere, svarende til ca. 2 klokketimer i fagopdelt undervisning om ugen. Det er således en afgørende forudsætning for realiseringen af reformen, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, hvor der ikke indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende arbejdstiden mere fleksibelt. Omstillingen skal i sidste ende foregå på den enkelte skole, men det er kommunalbestyrelsens ansvar at stille krav til, at sætte rammen for denne omstilling. De følgende afsnit vil for det første skitsere, hvordan en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid kan finde sted og for det andet hvilke udfordringer, der er forbundet med omstillingen, hvis ikke der fastsættes klare politiske krav og rammer for denne. For det tredje skitseres anbefalinger til, hvilke konkrete rammer kommunalbestyrelsen som minimum bør sætte for omstillingen i forbindelse med vedtagelsen af budget Muligheder for bedre anvendelse af lærernes arbejdstid I det følgende beskrives mulighederne i en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid med nye arbejdstidsregler. Formålet er at vise eksempler på, hvilke opgaver der bør være i fokus på i drøftelsen af en ny og bedre anvendelse af lærernes arbejdstid. 15

100 Beskrivelsen her tager udgangspunkt i, at man fremover skal anvende en langt større fleksibilitet i vurderingen af den samlede arbejdstid både i forhold til undervisningsopgaven, andre opgaver, skoledagens organisering og forberedelsestiden. Overvejelserne skal ikke ses som et oplæg til, at den enkelte skoleleder beregner en ny forberedelsesfaktor for forskellige typer af timer, men som et oplæg til, at de opgaver indgår i en samlet ledelsesmæssig vurdering af arbejdsbelastningen for den enkelte lærer. Beskrivelsen kan på den baggrund ses som en inspiration til de drøftelser om en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, som skal finde sted i den enkelte kommune i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 og i den efterfølgende realisering på den enkelte skole. Lærernes forberedelsestid I de tidligere arbejdstidsaftaler er der en fast forberedelsesfaktor (A08) eller forberedelsespulje (A05) til hver lærer. Lærerne får med andre ord samme tid til forberedelse uanset hvilken undervisningsopgave, der er tale om. Afskaffelsen af arbejdstidsaftalerne fra 1. august 2014 betyder, at der ikke længere vil være en fast forberedelsesfaktor. Dermed vil der være mulighed for, at den enkelte skoleleder kan prioritere forberedelsestiden efter opgaven og kompetencerne for den enkelte lærer. I den sammenhæng kan der bl.a. tages hensyn til: Hvilket fag og forløb læreren skal undervise i? Er der tale om en undervisningstime eller understøttende undervisning? Hvilken undervisningserfaring har læreren generelt og specifikt i forhold til den konkrete undervisningsopgave? Hvad er lærerens rolle i undervisningen? Er der fx to lærere om undervisningen? Hvordan er elevsammensætningen, og hvor mange elever er der i klassen? Anvendes der holddannelse? Særlige opgaver og lærersamarbejde Der vil fremover ikke være centralt eller decentralt fastlagte timenormer for en række opgaver, som ikke er direkte knyttet til undervisningen. Det gælder lærernes tid til klasselærerfunktionen, skolebiblioteket, it-vejledere mv. Med de nye arbejdstidsregler vil den enkelte skoleleder skulle vurdere og prioritere de konkrete opgavers omfang. Tid til klasselærerfunktionen skal således fastsættes med udgangspunkt i det konkrete niveau af udfordringer for den enkelte klasse. 16

101 Organisering af den nye skoledag I forhold til skoledagen giver aftalen om reformen en række nye muligheder for at lave længere og mere sammenhængende forløb. I dag bruger lærerne i gennemsnit næsten 200 timer om året i forhold til elevernes pause. Det er små tidsintervaller, hvor det ikke er muligt at varetage andre opgaver. I tilrettelæggelsen af den nye skoledag og ikke mindst anvendelsen af understøttende undervisning, bør der være fokus på at tilrettelægge forløb, så elevernes pausetid planlægges på den måde, at lærerne får en mere sammenhængende arbejdstid. Begrænses pausetiden med bare 10 pct., vil det frigøre en halv time om ugen pr. lærer. Endelig bør kommunerne være opmærksomme på at udnytte de nye muligheder, der er for fx holddeling i forhold til lærernes arbejdstid. Reglerne om holddannelse er blevet lempet, således at eleverne fra 4. til 10. klasse kan undervises i hold i mere end den overvejende del af undervisningstiden, de skal dog forsat undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. 3 Der bør være et særskilt fokus på, at de begrænsninger for holddelingen, som gælder de almindelige undervisningstimer, ikke vil gøre sig gældende for den understøttende undervisning. Det betyder, at understøttende undervisning kan organiseres på tværs af klasser og årgange. Nyt lærerarbejde og ny skoledag Et sidste opmærksomhedspunkt i drøftelsen af en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid er de udfordringer og muligheder, som ligger i, at lærera r- bejdet ændrer karakter. Digitalisering spiller i dag en langt større rolle i undervisningen end for bare få år siden. Udviklingen af det digitale læringsmiljø er en kulturforandring. Det vil give nye muligheder for forberedelsen, efterbehandlingen og opfølgning på elevernes læring, og det kan frigøre tid til, at lærerne kan være mere sammen med børnene. Der vil dog samtidig være en række omstillingsomkostninger, som man skal tage højde for på den enkelte skole. Det er vigtigt, at kommunerne har en strategi for udviklingen af digitaliseringen i skolerne. Det er en forudsætningen for at frigøre tid som følge af de digitale læringsformer er naturligvis, at kommunerne som aftalt i økonomiaftalen for 2012 sikrer, at alle elever har adgang til den nødvendige itinfrastruktur i Der er i aftalen af den 7. juni 2013 en udspecificering af, hvordan de nye regler om holddannelse forventes fastlagt. 17

102 4.2 Risiko for udhuling af serviceniveau på skoleområdet En mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid skal i sidste ende ske på den enkelte skole. Derfor er det afgørende at de forudsætninger omkring lærernes arbejdstid, som er forudsat i budgettet også realiseres på den enke l- te skole. Alternativt kan der decentralt ske en udhuling af serviceniveauet på den enkelte skole. For at illustrere problemstillingen kan man se på lærernes undervisningstid på to måder. Der er undervisning med én lærer til én klasse, som er genstand for timekravene i reformen (den understøttende undervisning vil i denne sammenhæng også tilhøre denne kategori). Derudover er der de timer, den enkelte skoleleder giver til ekstra læseindsatser, holddeling og inklusionsindsats, hvor der er mere end én lærer pr. klasse. Antallet af timer til klassisk undervisning og den understøttende undervisning vil med reformen blive fastsat i loven. Derimod vil undervisningstimerne til de øvrige indsatser typisk blive disponeret på den enkelte skole. Det samlede antal timer er resultatet af antallet af lærere og den enkelte lærers tid sammen med eleverne. En risiko ved reformen er, at skolelederen med de nye timekrav i aftalen kan føle sig presset til fremfor at øge lærernes undervisningsandel at veksle nogle af de timer, som i dag gives til særlige læse- og inklusionsindsatser mv., til almindelig undervisning for at leve op til det nye timekrav. Det betyder, at der ikke sker en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, som det er forudsat i reformen, men at det eksisterende serviceniveau bliver udhulet. I figuren nedenfor er de tre scenarier illustreret. Til højre i figuren er scenariet inden reformen, i midten er det scenarie hvor serviceniveauet udhules og til højre er det scenarie hvor der realiseres en bedre anvendelse af lærernes ressourcer, som det er forudsat i reformen. 18

103 Figur 1: Risiko for udhuling af særlige indsatser mv. 4.3 Politiske krav til og rammer for lærernes arbejdstid For at sikre, at man på den enkelte skole realiserer en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, er der behov for, at man politisk i den enkelte kommune stiller konkrete krav og udstikker rammer for, hvad der skal leveres på den enkelte skole. Det centrale spørgsmål er: Hvilke krav og rammer skal kommunalbestyrelsen sætte for denne proces i forbindelse med budgetvedtagelsen? Den almindelige undervisning (søjlen til venstre) fastsættes som sagt i loven, og dermed vil det ikke på samme måde være nødvendigt at stille krav til denne søjle. Derimod vil det være helt afgørende for serviceniveauet, hvor mange timer til særlige indsatser, holddeling, inklusionsindsatser mv. som tilbydes på den enkelte skole (den orange søjle ovenfor). Det samlede antal undervisningstimer (de to søjler lagt sammen) er udtryk for antallet af lærere samt antal undervisningstimer pr. lærer. Antallet af lærere forventes reformen ikke at ændre ved. Derimod vil reformen forudsætte, at antallet af undervisningstimer pr. lærer øges. For at sikre, at der rent faktisk sker en omstilling i retning af flere timer pr. lærer, bør dette ikke alene være en budgetforudsætning, men et politisk krav, som skolerne forpligtes på at leve op til, og som politikerne kan følge op på. En politisk fastsat krav vil samtidig give den enkelte skoleleder opbakning til dialogen med lærergruppen og på den måde understøtte en omstilling, 19

104 hvor lærerne anvender en større del af deres tid til undervisning og understøttende undervisning. Kommunalbestyrelsen bør fastsætte et krav til den andel, lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisnings- og understøttende undervisning Et politisk krav vil indhegne ressourcerne til inklusion mv., men det vil i mange kommuner ikke være tilstrækkeligt. Kommunalpolitikerne kan med fordel også vedtage nogle overordnede principper for, hvor man forventer at skolerne prioriterer arbejdstiden anderledes. Omprioriteringen på skolen er kernen i den ledelsesopgave, som den enkelte skoleleder står overfor, men det er også en drøftelse, som kommunalbestyrelserne må have. Drøftelsen skal føre til, at man politisk udstikker nogle rammer for, hvordan den øgede tid som lærerne skal bruge på undervisning- og understøttende undervisning, kan findes. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i de elementer, som blev beskrevet tidligere i dette afsnit. Kommunalbestyrelsen bør sætte rammer for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen fastsætter nye specifikke normer for forberedelse, skolebibliotekarfunktionen osv. Såda n- ne principper vil netop ikke tage højde for de forskelle, der eksisterer mellem de enkelte skoler, og vil derfor videreføre de svagheder i arbejdstidsreglerne, der har præget folkeskolen hidtil. Det anbefales derimod at sætte en retning for anvendelse af arbejdstiden, og at der skabes en forventningsafstemning i forhold til den fremtidige prioritering af arbejdstiden. Politisk beslutning om lærernes arbejdstid i Kattegat Kommune I Kattegat Kommune har politikerne på baggrund af forudsætningerne i reformen og det konkret beregnede timebehov i kommunen besluttet, at lærernes arbejdstid omprioriteres således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser 690 fagopdelte undervisningstimer og 60 understøttende undervisningstimer om året. I dag underviser lærerne i gennemsnit 650 timer. Det er en forudsætning for budgettet på skoleområdet og for den enkelte skole, men det er samtidig et politisk krav, som kommunalbestyrelsen vil følge op på. 20

105 I forbindelse med beslutningen har kommunalbestyrelsen peget på følgende fire fokusområder for en omprioritering af lærernes arbejdstid: Mere differentieret forberedelse i forhold til lærernes specifikke forudsætning for undervisningsopgaven En udvikling og anden prioritering af biblioteksfunktionen Mere effektiv planlægning af den nye skoledag, så lærerne får mindre spildtid som følge af elevpauserne Bedre brug af digitalisering til forberedelse, efterbehandling og opfølgning af elevernes læring 5. Tilpasning af budgettildelingsmodeller Realiseringen af reformen afhænger på kommuneniveau af en række parametre, som antallet af timer der leveres i dag, gennemsnitlig klassekvotient mv. Tilsvarende vil der indenfor den enkelte kommune være nogle skoler, som vil have lettere ved at realisere reformen end andre. Hvilke skoler vil dog afhænge konkret af tildelingsmodellerne, og for nogle kommuner betyder reformen, at man må tilpasse sin model. 5.1 Kommunale budgettildelingsmodeller Kommunerne har valgt at tilrettelægge ressourcetildelingen til de enkelte skoler på forskellige måder. Overordnet er der dog fire parametre, som typisk gør sig gældende, når ressourcerne fordeles mellem skolerne: Klasser: Den enkelte klasse tildeles ressourcer ud fra en beregning af hvor mange timer/lektioner byrådet har fastsat at en klasse skal undervises Elever: Skolerne tildeles ressourcer på baggrund af antallet af elever og en given takst pr. elev Skole: De enkelte skoler tildeles et grundbeløb, der er ens uanset skolens størrelse Socioøkonomiske forhold: Der tildeles ressourcer til de enkelte skoler, ud fra deres socioøkonomiske profil I de fleste kommunerne fordeles langt størstedelen af budgettet til den enkelte skole dog efter antallet af elever og/eller antal klasser. I det følgende vil blive beskrevet to grundlæggende typer af tildelingsmodeller, en timetalsbaseret model, hvor tildelingen sker på baggrund af et politisk vedtaget timetal pr. klasse, og en elevtalsbaseret budgetmodel, hvor der primært tildeles på baggrund af elevtallet. 21

106 Der findes dog mange variationer af budgettildelingsmodellerne, som kan være mellemløsninger af de to arketyper. Den følgende beskrivelse vil tage udgangspunkt i de to arketyper. Den timetalsbaserede budgettildelingsmodel I denne type model tildeles ressourcerne ud fra en beregning af, hvor mange timer/lektioner den enkelte skole skal tildeles for at levere et fastsat antal timer, fx det vejledende timetal, og andre typer aktiviteter. En timetalsbaseret model er karakteriseret ved en aktivitetsstyring, og i nogle typer af modeller stilles meget konkrete krav i tildelingen. Fx findes der modeller, hvor ressourcerne øremærkes til fx lejrskole, svømmeundervisning, idrætsstævner mv. De timetalsbaserede modeller har en svag sammenhæng mellem elevtallets udvikling og ressourcetildelingen. Det betyder for kommuner med faldende elevtal, at modellen ikke effektivt frigør ressourcer i samme omfang som en model, der baserer sig på elevtallet. Modsat vil modellen være ressourceeffektiv i kommuner med et stigende elevtal. Den elevtalsbaserede budgettildelingsmodel I en elevtalsbaseret model tildeles ressourcerne med udgangspunkt i antal elever og en fastsat takst pr. elev. Den elevtalsbaserede model er meget mindre detaljeret i sin tildeling sammenlignet med den timetalsbaserede. De enkelte skoler tildeles en samlet ramme, og herefter er det op til den enkelte skoleleder, hvordan ressourcerne fordeles til de forskellige aktiviteter på skolen. Der er således tale om en mere decentral baseret økonomistyring, hvor det centrale forvaltningsniveau har mindre indflydelse på den konkrete anvendelse af ressourcerne. Den elevtalsbaserede budgetmodel er umiddelbart gennemskuelig for skoler og politikere. Derimod er der ikke i denne model indbygget konkrete krav til aktiviteter. Dermed kan denne model medføre, at der centralt hos politikere og forvaltning er begrænset viden om, hvad der under de givne budgetforudsætninger bliver leveret på den enkelte skole. Dermed forudsætter modellen meget klare politiske målsætninger og opfølgning herpå. 5.2 Reformens konsekvens for ressourcetildelingen Folkeskolereformen lægger op til, at midlerne til det øgede antal timer til undervisning og understøttende undervisning primært skal findes i de eksi- 22

107 sterende ressourcer på folkeskoleområdet. De enkelte skoler skal derfor effektivisere inden for de givne rammer, og det kan give en fordelingsmæssig udfordring afhængigt af især skolens størrelse og den valgte budgettildelingsmodel. Eksempel på konsekvens af folkeskolereformen for de to typer af budgettildelingsmodeller er skitseret i tabellen nedenfor. Større skoler Timetalsbaseret Større skoler udfordres, da der er færre midler pr. klasse, og det er dyrere at leve op til de nye timekrav Udgiften pr. elev vil være mindre end på små skoler Elevtalsbaseret Større skoler tilgodeses, da der er flere ressourcer pr. klasse, og derved er det lettere at leve op til de nye timekrav Udgiften pr. elev vil være den samme uanset skolestørrelse Små skoler Mindre skoler tilgodeses, da der er flere midler pr. klasse, og derved er det lettere at leve op til de nye timekrav Udgiften pr. elev vil være større end på store skoler Mindre skoler udfordres, da der er færre midler pr. klasse, og det er dyrere at leve op til de nye timekrav Udgiften pr. elev vil være den samme uanset skolestørrelse Note: Som udgangspunkt har de fleste større skoler en højere klassekvotient, mens små skoler ofte har en lav klassekvotient. Vi tillader os derfor at sætte lighedstegn mellem store skoler og høje klassekvotienter og små skoler og lave klassekvotienter. Den elevtalsbaserede budgettildelingsmodel Reformen vil særligt give fordelingsmæssige udfordringer for små skoler, der tildeles budget på baggrund af en elevtalsbaseret model. På de små skoler betyder en elevtalsbaseret tildeling, at udgiften til flere timer udgør en stor del af budgettet, og det vil derfor typisk være langt dyrere at leve op til det nye timekrav, fordi de små skoler ofte har en lavere klassekvotient. Udfordringen på de små skoler kan forværres af, at de allerede i dag tilbyder færre timer inden for de politiske rammer sammenlignet med større skoler. Derved vil skolerne ikke alene have sværere ved at levere det samme antal ekstra timer, de vil også skulle levere flere timer end de øvrige skoler. 23

108 Endelig vil de små skoler have sværere ved at opfylde kravet om fuld kompetencedækning i 2020, som regeringen har fremsat i forbindelse med reformen. Modsat tilgodeser reformen de store skoler, når ressourcerne tildeles ud fra en elevtalsbaseret budgetmodel. Høje klassekvotienter gør, at skolerne har langt flere midler pr. klasse end de mindre skoler. Derved har de også flere ressourcer at trække på, når de skal leve op til de nye timetal i reformen. Idet der tildeles efter antallet af elever, vil udgiften pr. elev til de ekstra timer være den samme på større og på små skoler ved reformen. Den timetalsbaserede budgettildelingsmodel For kommuner med en timetalsbaseret tildelingsmodel vil reformen særligt skabe udfordringer for større skoler. Større skoler vil blive mere udfordret end mindre skoler som konsekvens af reformen, hvis kommunen benytter en timetalsbaseret tildelingsmodel. Ud fra denne tildelingsfilosofi tildeles klasser med en høj klassekvotient de samme midler som skoler med en lille klassekvotient. Der er derfor færre ekstra ressourcer at tære på for de store skoler. I sidste ende kan det have konsekvenser for holddeling og andre særlige midler. Ligeledes vil reformen tilgodese mindre skoler, da de har flere ressourcer ved siden af den normale undervisning, og samtidig har nemmere ved at slå klasser sammen til en given undervisningstime. Fx vil det være lettere at slå to klasser med 15 elever sammen og finde lokaler mv. modsat to klasser med høj klassekvotient. Idet der tildeles efter antallet af klasser, vil udgiften pr. elev til de ekstra timer være mindre på større skoler end på små skoler ved den nye reform. Beskrivelsen fremhæver de udfordringer som reformen giver, betinget af hvilken type tildelingsmodel kommunen benytter. Det er derfor op til den enkelte kommune at beslutte, om der skal ske en omfordeling mellem små og store skoler. Alternativet kan være, at der skal tilføres ekstra ressourcer til de små skoler. På længere sigt kan der ligeledes være behov for at overveje, om det er nødvendigt med strukturtilpasninger på skoleområdet. 6. Nye politiske styringsparametre Med reformen vil antallet af elevtimer ikke længere være det primære parameter for kommunens serviceniveau på skoleområdet. Den politiske prioritering og styring af skoleområdet i de kommende år vil dog kræve, at kom- 24

109 munalbestyrelsen har mulighed for at vurdere serviceniveauet på skoleområdet i kommunen. Eksempler på relevante styringsparametre kan være: Udgift pr. elev Lærer/elev ratio Lærernes andel til undervisning og understøttende undervisning Klassekvotienter på den enkelte skole Antallet af lærertimer til ekstraindsatser som inklusion, tolærerordninger, holddeling mv. I fastsættelsen af styringsparametre bør man i den enkelte kommune desuden overveje, hvordan der følges op på de valgte styringsparametre. Indsamles der i dag data, der kan understøtte en systematisk opfølgning? KL s partnerskab vedr. lærernes arbejdstid viste, at i mange af de deltagende kommuner afspejlede den realiserede undervisningsandel ikke den undervisningsandel, der var forudsat i budgettet. Fremadrettet må det forventes, at lærernes undervisningstid ikke alene er en budgetforudsætning, men også et politisk måltal. I den sammenhæng er det centralt, at der er en fælles forståelse heraf, og data der kan anvendes til politisk opfølgning. I forbindelse med opfølgningen bør man overveje, hvordan man på tværs af kommunerne kan få et relevant billede af serviceniveauet og effektiviteten på skoleområdet. I den forbindelse vil det være relevant at overveje FLIS eller andre datadelingssystemer. Behov for revurdering af styringsparametre på skoleområdet Elevtimetallet er ikke længere det primære parameter for serviceniveauet på skoleområdet Lærernes undervisningstid vil være et afgørende nyt politisk styringsparameter for omstillingen Den enkelte kommune må fastlægge nye centrale parametre, som kan give politikerne et billede af kommunens serviceniveau Den enkelte kommune må analysere mulighederne for opfølgning, benchmarking og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne 25

110 7. Øvrige opmærksomhedspunkter i budget 2014 Der vil desuden være en række øvrige budgetmæssige opmærksomhedspunkter, som den enkelte kommune skal overveje i budgetprocessen, som vil blive kort beskrives i det følgende. Afbureaukratisering Der er i aftalen om folkeskolereformen en række forslag til afbureaukratisering. Afbureaukratiseringsforslagene skønnes i aftalen om kommunernes økonomi for 2014 at kunne frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen og øge den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. En del af de foreslåede regelforenklinger skal understøtte den omprioritering af lærernes arbejdstid, der er nødvendig for at løfte reformen. Dette gælder blandt andet en mere fleksibel klasselærerfunktion, de pædagogiske råd gøres frivillige, fleksibilitet i hvilke professioner der kan varetage skolebiblioteksfunktion m.fl. Desuden fjernes eksisterende statslige regler på folkeskoleområdet for at styrke det lokale ledelsesrum og skabe kommunalt råderum. Dette omfatter regelændring omkring holddannelse, mulighed for fælles ledelse af skoler, friere rammer for organisering af skolebestyrelser, kvalitetsrapporter i ny version, enklere styring af timetallet m.fl. Der har været en fælles forståelse mellem regeringen og KL, om at skabe et kommunalt råderum ved afskaffelse af den særlige aldersreduktion, som indebærer en nedsættelse af arbejdstiden for lærere over 60 år, samt en række afbureaukratiseringsinitiativer, som har været efterspurgt af kommunerne. Kommunerne skal tage stilling til og udnytte mulighederne i de forskellige forslag i implementering af reformen. Kompetenceudvikling Der er afsat 1. mia. kr. i perioden til at styrke læreres og pædagogers efteruddannelse med henblik på at understøtte reformen af folkeskolen primært ved at sikre fuld kompetencedækning. Heraf fordeles 700 mio. kr. via puljer til kommunerne på baggrund af elevtallet. Målet er, at niveauet for kompetencedækning skal hæves fra 80 pct. i dag til mindst 85 pct. i 2016, og mindst 90 pct. i Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. Endvidere er der afsat 60 mio. kr. i til et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere og kommunale forvaltningsledere med fokus på pædagogisk ledelse og den faktiske realisering af reformen. 26

111 Læs om mål, udmøntning og opfølgning på disse midler i suppleringsskrivelsen 3-4 for Overhead og frie grundskoler Der er med i forbindelse med løftet af de kommunale serviceudgifter taget højde for øget overheadudgifter til el, varme, slid på interiør mv. Der vil være tale om forholdsvis marginale udgifter. Der er med i forbindelse med løftet af de kommunale serviceudgifter som følge af folkeskolereformen ligeledes taget højde for, at reformen kan indebære merudgifter til frie grundskoler. Omprioriteringen fra SFO til skole giver ikke kommunale merudgifter til frie grundskoler. Omprioriteringen afføder stigende skoleudgifter, hvilket genererer et mertilskud til de frie grundskoler. Denne effekt neutraliseres imidlertid ved at sænke det centralt fastsatte SFO-tilskud, således at provenuet af sænkningen den kommunale mindreudgift - svarer til den opgjorte merudgift som følge af omprioriteringen fra SFO til skole. Der er ikke forudsat stigende bidrag til efterskoler. Sammenhæng til musikskoler og andre fritidstilbud Skolerne skal ifølge aftalen i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund og inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Kommunerne bliver forpligtet til at sikre et samarbejde, mens det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. En længere skoledag vil have konsekvenser for organiseringen af øvrige fritidstilbud. Musikskolerne ligger traditionelt efter endt undervisning, og ungdomsskoletilbud strækker sig fra eftermiddag til aften. Begge tilbud er i dag lovbestemte gennem kommunalbestyrelsens rammer og finansieret gennem offentlige tilskud og brugerbetaling. Efter en reform vil der være brug for en tilpasning af organisering og finansiering af begge tilbud. Det vil dog være naturligt at medtænke begge ovennævnte tilbud i tilrettelæggelsen understøttende undervisning, hvormed der skabes bro mellem skolen og de øvrige fritidstilbud, og samtidig skabes en bedre ressourceudnyttelse. 27

112 Bilag: 8.1. Procesoversigt - Processen.docx Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

113 LÆRING KOMPETENCER OG FÆLLESSKABER Proces, der skal perspektivere og inspirere tanker og ideer om læring Fase 1 Relations- og netværksdannelse Skolelederne 20. aug. og dialogmøder den 22. aug og 24. sept. Innovationsgruppe Innovationsgruppe Netværk og ambassadører Netværk og ambassadør Innovationsgruppe Netværk og ambassadører Hvad er jeres håb og forventninger for børn og unge inden for jeres områder? Innovationsgrupperne skal igennem ca. det samme som det, der sker i de store processer. En tanke er, at de skal være ambassadører. Nogle af deltagerne trænes i at facilitere / understøtte kommunikation, så de kan hjælpe ved de store processer Optagethed Med inspiration fra Steen Hildebrandt, hvordan kan vi så som lokalsamfund være med til at (ud)danne vores børn, så de kan agere både som lokale og globale borgere? - Hvis vi dybest set ikke ved, hvad fremtiden bringer, hvad er det så, vi skal uddanne dem i eller til? - Og hvordan kan vi som lokalsamfund tage medansvar i at lære børn og unge om fællesskab? Fase 2 Alle skal høres Stormøde - Alle er inviterede med i processen den 10. okt. Fase3 Kvalificering og prioritering Inspiration Inspiration til processen stammer fra Kimberly Pearce. Modellen egner sig bla til lokalsamfundsudvikling og arbejder med: - Netværksdannelse - Store processer, hvor alle er velkommen - Kvalificering og prioritering - Hvad tænker du om resultatet? - Beslutning og handling Kvalificering og prioritering af output fra STOR-mødet for alle i: Udvalget for Børn og Unge - 6. nov. Dialogmøde 25. nov. Skolelederne 22. okt. Børn og Ungekaravane november Innovationsgrupperne okt. Materialet i form af hvidbog gives tilbage til alle ca. 1. dec. Politiske beslutninger - Revideret Formål for.. primo Vision for folkeskolen i Svendborg - Hvidbog - Lokale projekter Fase 5 Beslutning og handling Fase 4 Hvad betyder det for dig? Sag 13/ , rev 2

114 Bilag: 9.1. Ansøgning om forhøjelse af klassekvotient Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

115 Til Udvalget for Børn og Unge Vestre Skole Gyldenbjergsvej Svendborg Tlf Fax. Ansøgning om overskridelse af max.antal elever i klasserne på 4. årgang. Der ansøges hermed om tilladelse til overskridelse af max. antal elever i klasserne på 4. årgang i kommende skoleår, således at der kan være op til 28 elever i klasserne. claus.hougaard.christiansen@svendborg.dk 05. juli 2013 Afdeling: Vestre Skole Ref. gudchc Vestre Skole har to spor fra årgang. For at bevare to spor, er der maksimalt plads til 52 elever, hvilket er det antal vi pt. har indskrevet. Klasserne er dannet med 25 og 27 elever. Det vurderes at være uhensigtsmæssigt at flytte en elev fra den ene klasse til den anden. Venlig hilsen Claus Hougaard Christiansen Skoleleder

116 Bilag: Høringssvar fra Skårup Skole Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

117

118 Bilag: Høringssvar fra Stokkebækskolen vedr. flytning af distriktsgrænse omkring Oure Friskole tif Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

119

120 Bilag: Elevtalsprognose 2012 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 83378/13

121 Elevtalsprognose 2013 Skole KL 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 Skårup Skole Skårup Skole Total Stokkebækskolen Stokkebækskolen Total Skårup Skole

122 Bilag: Kort over distriktsgrænse.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 83034/13

123 Grundkort Fyn A/S Oure Friskole Dato: Målestoksforhold: 1:1285 Udskrevet af: bdttib

124 Bilag: Ansøgning om dispensation fra befordringsreglerne ifh. distriktsgrænsen eller ændring af distriktsgrænsen Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 14. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 63942/13

125 Oure d. 21. marts 2013 Til Skole og Dagtilbud Svendborg Kommune Ramsherred 5, 5700 Svendborg I forbindelse med Oure Friskoles køb af Sct. Michael skole og at skolen har flyttet skolebørnene fra Tanghavevej 6 til Hammesbrovej 7 giver det os nu pludselig et stort problem, idet Oure Friskole med denne flytning er skiftet fra Stokkebæk skoledistrikt og til Skårup skoledistrikt. Hovedproblemet er, at alle de elever vi har der får buskort, bor i Stokkebæk skoledistrikt og vil derfor ikke være berettiget til buskort fra næste skoleår. Dette vil komme til at berøre alle forældrene til børn der har et behov for bustransport. Vi har pt. 16 elever der har buskort + 2 elever med lukket kørsel (Mullerupvej 44, Gudbjerg til Hammesbrovej 7). I dag bliver eleverne sat af ved Oure Friskole på Hammesbrovej 7, og de bliver afhentet fra SFO på Tanghavevej 6 (ruter 221), resten af afhentning foregår på vendeplads på Hammesbrovej. Vores SFO flytter imidlertid fra Tanghavevej 6 til vores nye skole op til sommerferien. Vi er naturligvis i en fase hvor vi arbejder på at sælge den gamle skole og at både børnehave og SFO kommer over på vores nye matrikel. Vores kundegrundlag er primært børn fra gamle Gudme kommune især fra Stokkebæk skoledistrikt. Dette hænger sammen med at Øster Aaby friskole primært har elever fra Skaarup skoledistrikt og vi er ikke ude på at gå på strandhugst på deres kundegrundlag og vi fokuserer i det hele taget meget mod Oure, Gudme, Gudbjerg, Hesselager og Lundeborg i vores søgen efter elever. Derfor foreslår vi, at man flytter skoledistriktlinjen, så vi kommer tilbage til Stokkebæk skoledistrikt. Det er også væsentligt at have med i jeres overvejelser, at vi er den eneste grundskole i Oure og det er naturligt for dem, i Stokkebæk skoledistrikt, der ønsker et alternativt skolevalg at man søger vores skole, derfor mener vi at det må være rimeligt at man enten er behjælpelige med dispensation i forhold til buskort eller en decideret flytning af distrikslinjen. Derudover har vi et godt samarbejde med Stokkebækskolen i forhold til elevadministration m.m. Vi kan også konstatere (ifølge kommunens skoledistrikt kort) at vores boldbane/grønne område, som vi nu har fået med købet af Sct. Michael skole, befinder sig i Stokkebæk skoledistrikt? Med andre ord, så er vores skole beliggende i to skoledistrikter, derfor mener vi også at være berettiget til skolebuskort til vores elever der kommer fra Stokkebæk skoledistrikt. Oure Friskole og Børnehave Skoleleder Ole Folke Pedersen Hammesbrovej 7 kontor@ourefriskole.dk mail@ourefriskole.dk 5883 Oure Telefoner: Tlf.: Konto: Skolen: Børnehaven: SFO:

126 Hvis man mener at dette ikke har noget at sige, må vi appellere til at kommunen ser på denne problemstilling med sund fornuft og forholder sig til det faktum at alle vores buskort berettiget elever ikke længere kan opnå dette ved næste skoleårs start, hvilket vi ikke finder rimeligt. Håber I vil imødekomme vores ansøgning om dispensation til buskort eller ændring af skoledistrikt linjen. Med venlig hilsen Skoleleder Ole Folke Pedersen Oure Friskole og Børnehave Skoleleder Ole Folke Pedersen Hammesbrovej 7 kontor@ourefriskole.dk mail@ourefriskole.dk 5883 Oure Telefoner: Tlf.: Konto: Skolen: Børnehaven: SFO: