Det nye arbejdsliv. Arbejdsmiljøarbejdets nye paradigmer - Transformation i organisationer og. Working Paper 3:
|
|
- Line Johnsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det nye arbejdsliv Working Paper 3: Arbejdsmiljøarbejdets nye paradigmer - Transformation i organisationer og arbejdsmiljø Af Kirsten Marie Bovbjerg, lektor, ph.d. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Juni 2009
2 Working Paper serie Det nye arbejdsliv Redaktør: Kirsten Marie Bovbjerg Denne working paper serie er udarbejdet i forbindelse med forskningsprojektet Stress, nye ledelsesformer og intervention grænseløst arbejde i offentlige organisationer, finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden i perioden under forskningsprogrammet EPOKE (Higher Education, Policy and Organisation in the Knowledge Economy) og forskningsprogram om Profession og Ledelse på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Til projektet er tilknyttet en ph.d.-studerende finansieret af Hvidovre Hospital. Forskerteamet indgår i netværket Det nye arbejdsliv med forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Serien vil bestå af de arbejdspapirer som forskerteamet udarbejder undervejs i projektets løbetid. Stress, nye ledelsesformer og intervention grænseløst arbejde i offentlige organisationer fokuserer på organisationer i den offentlige sektor, hvor måden man anskuer arbejdet på ændres dybtgående i disse år. Projektet anvender kvalitative metoder til at undersøge ansattes opfattelse af grænseløse og flydende former for arbejde indenfor rammerne af New Public Management (NPM). En del af projektet arbejder med, hvilke forestillinger og implicitte antagelser, der ligger i de forskellige former for intervention: politisk- og organisatorisk intervention eller individuel stresshåndtering og rehabilitering. Hvilke forestillinger gør politikere, konsulenter og behandlere sig om den sammenhæng som de intervenerer i? En anden del af projektet undersøger, hvordan forestillinger om arbejde og interventionsteknikker fungerer i konkrete organisatoriske sammenhænge. Hvordan manøvrerer medarbejdere individuelt og kollektivt i forhold til arbejdsmiljø? Projektets formål er at se på stress i en sociale og kulturel sammenhæng, der kan danne grundlag for en kritisk vurdering af konkrete interventioner. Herunder studeres sociale og kulturelle konsekvenser af de nye styreformer, der på den ene side kan have en omsorgsintention og på den anden side indeholder mere håndfaste økonomiske intentioner om f.eks. større produktivitet. Projektet afdækker, hvordan disse teknikker virker i organisatoriske sammenhænge, og på den baggrund kan forskningsprojektet generere viden om de sociale forudsætninger, der skal være til stede for, at organisationer fungerer godt med et godt arbejdsmiljø. Forskergruppen består af professor Susan Wright, projektleder, lektor Kirsten Marie Bovbjerg, projektkoordinator, lektor John Krejsler, adjunkt Jakob Krause-Jensen, lektor Lejf Moos, forskningsassistent Jakob Williams Ørberg, ph.d.-studerende Grete Broholt alle fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Yderligere information om projektet kan findes på eller kontakt professor Susan Wright på suwr@dpu.dk eller lektor Kirsten Marie Bovbjerg på kibo@dpu.dk
3 Indhold Indledning... 1 Fra arbejdsmiljø-arbejde til stress-håndtering... 3 To paradigmer... 7 Organisationstænkning... 8 Ledelsestænkning Medarbejderen i det nye arbejdsliv Opsamlende diskussion Litteratur... 19
4 Indledning Det går godt, jeg er bare lidt stresset for tiden. (Dalsgaard, 2006: 12) Alle taler om stress i disse år. Nogle betragter det som et modefænomen, hvor vi bruger begrebet til at beskrive almindelig travlhed, som ovenstående citat illustrerer. Der er samtidig noget, der tyder på, at flere og flere mennesker oplever, at de føler sig stressede. I en undersøgelse i DJØF udtaler 28 %, at de er stressede (Dalsgaard, 2006). Behandlere, der professionelt arbejder med stressramte, rapporterer, at de ser tilfælde, som er langt hårdere ramt end tidligere og nogle mener, at det har udviklet sig mere alvorligt de senere år og udpeger det som et moderne traume (Prætorius, 2007). I undersøgelser giver informanter udtryk for, at de oplever en mere stresset hverdag og behandlere oplever en forøget tilgang af klienter, der er sygemeldt eller ramt af stress (Karasek & Theorell, 1990, Andersen, 2007, Prætorius, 2007, Teknologirådet, 2005, Regeringen, 2008). Denne udvikling underbygges af en stigning i antallet af sygemeldinger og ansøgninger om førtidspension med begrundelse i stressrelaterede psykiske lidelser ( Private virksomheder, offentlige organisationer, fagbevægelse og regering har fået mere fokus på, hvordan man skal håndtere stress og herved bidrage til at mindske sygemeldinger, og hvordan man skal tage vare på medarbejderne, f.eks. via en stresspolitik, medarbejdere med særlig opmærksomhed på stress osv. I forskningsprojektet Stress, nye ledelsesformer og intervention grænseløst arbejde i offentlige organisationer ønsker vi ikke at afgøre omfanget af stress og i hvilken grad det har udviklet sig til det værre. Vi ønsker derimod at rette opmærksomheden på det paradoksale forhold, at man i flere år har haft fokus på medarbejdernes trivsel og deres udviklingsmuligheder, mens der samtidig synes at 1
5 være undersøgelser, der peger på, at flere og flere ansatte føler, at de rammes af stress eller stigende pres i deres arbejde. Udvikling af stress og debatten om, hvordan det kan håndteres i virksomheden og blandt medarbejdere kan iagttages på flere niveauer. Et niveau er at rette opmærksomheden på, at der er mange håndteringsredskaber i spil, nogle retter sig mod den enkelte og nogle retter sig mod, hvad man kan gøre i virksomheden. Der er de råd, som stresskonsulenter og stressvejledere internt i virksomheden udstyres med, når de bliver sendt på kurser/uddannelser på arbejdsmiljøcentre og andre uddannelsessteder, f.eks. Center for Stress. Det er et arbejdsfelt for en bred vifte af behandlere og konsulenter, der tilbyder forskellige typer af metoder til håndtering af stress. Det kan eksempelvis være psykologer, træning i meditative teknikker, kontoryoga, motion, latterkurser, assertionstræning, coaching. Metoderne er tillige varierede i den forstand, at det kan være langvarige forløb af behandling eller træning, der kan strække sig over både måneder og år, eller det kan være kortvarige forløb bestående af et enkeltstående foredrag eller øvelsesdage. Nogle interventionsformer omhandler hele organisationen, hvor man forsøger at klarlægge arbejdsgange, ledelsesforhold eller konflikter i organisationen, som kunne være årsag til, at der udvikler sig et dårligt arbejdsmiljø. Der kan også være tale om organisationsændringer, som en vej til at øge medarbejdernes indflydelse som en vej til trivsel. Selv rationaliseringsredskaber som LEAN tages i anvendelse, når de stressplagede medarbejdere skal lindres, idet man via analyse af organisationens muligheder for forbedringer inddrager medarbejderne i at tilrettelægge produktionen. I denne proces hvor medarbejderne inddrages i klarlægning af arbejdergange og forbedringer i procedurer kan et bedre arbejdsmiljø være en sideeffekt (Krause-Jensen i Bovbjerg og Krause-Jensen, 2008). Endelig er der mange psykologer, der arbejder med stress enten i privat regi som behandlere eller konsulenter, via ansættelser i faglige organisationer eller ansættelse i arbejdsmiljø institutter og konsulentfirmaer. I denne sammenhæng vil vi betragte intervention bredt, som tiltag der skal intervenere i en bestemt situation, så denne udvikler sig anderledes. Forandringer i interventionsformer afspejler både ændringer i synet på, hvad stress er, men også et ændret syn på relationen mellem organisation og 2
6 medarbejder. Intentionen er at se på, hvordan disse interventionsstrategier og behandlingsformer har ændret sig. Hvordan de er forbundet med politiske initiativer og sociale strategier og indfældet i kulturelle sammenhænge. I denne sammenhæng vil vi lægge ud med en beskrivelse af forandringer i arbejdsmiljøarbejdet. Hvilke tiltag er der på lovgivningsniveau? Hvilke nye policystrategier kan iagttages indenfor arbejdsmiljø, politik og ledelse, som kan have betydning for, hvordan forståelse af arbejde og arbejdsmiljøarbejde har ændret sig? Herunder vil vi placere arbejdsmiljøarbejdet i en bredere sammenhæng, der illustrerer på hvilken måde ændringer i interventionsformer og tiltag afspejler politiske og ledelsesmæssige ændringer gennem de seneste årtier. På den måde vil vi iagttage markedet for intervention og undersøge på hvilken måde dette marked fungerer i forhold til arbejdsmiljøarbejdet, der er knyttet til lovgivning og forskning i arbejdsmiljø. Denne beskrivelse bygger fortrinsvis på litteraturstudier og i mindre grad på feltarbejde, der er gennemført med det formål, at give et indblik i forskellige koncepter for intervention, og hvordan de involverede behandlere eller trænere opfatter problemstillinger omkring stress, og hvordan de arbejder med stressramte klienter eller medarbejdere i virksomheder. Fra arbejdsmiljø-arbejde til stress-håndtering Ud fra litteratur er det klart, at arbejdsmiljøarbejdet er under ændring, både som følge af nyere forskning og hvordan man ser problematikken som resultat af ændrede produktionsforhold. Gennem de sidste år er der derforuden sket en transformation i forhold til at arbejde med begrebet arbejdsmiljø fra at se på fysiske forhold til i stigende grad at have fokus på psykisk arbejdsmiljø. Allerede i slutningen af 1800-tallet blev der gennemført lovgivning, der sikrede minimum af beskyttelse for ansatte og omkringboende ved industrianlæg og anden produktion. I starten af tallet blev loven udvidet flere gange, og i 1954 blev Arbejdsbeskyttelsesloven vedtaget. Den var orienteret mod at forebygge ulykker. Her påtog myndighederne sig ansvaret for at sikre medarbejderne et sikkert arbejdsmiljø. Der blev opsat normer for 3
7 stoffers indhold ud fra en ide om dosis-respons-sammenhæng. Fra 1950 erne og frem viste det sig, at det efterhånden blev vanskeligere og vanskeligere at finde klare årsagssammenhænge. I løbet af 1960 erne og 1970 erne gjorde den teknologiske udvikling, arbejdets kompleksitet og ændringstempo detailregulering af arbejdsmiljøet vanskeligt og uhensigtsmæssig. Det tog lang tid at udarbejde nye regler, der tog højde for nye teknologiske forhold, og når de var færdige, var de ofte blevet overhalet af nye teknologiske muligheder, som der ikke var blevet taget højde for (Hasle m.fl., 2003). Blandt andet derfor blev Arbejdsbeskyttelsesloven erstattet af en ny Arbejdsmiljølov i 1975, som blev bredere og dækkede flere påvirkningsfaktorer: Fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske og psykosociale. I Arbejdsmiljøloven fra 1975 blev der fastsat overordnede principper for arbejdsmiljø, som gennem rammebestemmelser kunne udmøntes i regler på et lavere niveau. Frem for regulering giver den nye Arbejdsmiljølov mulighed for at udøve et skøn. Samtidig var det i den nye Arbejdsmiljølov et vigtigt princip, at det er arbejdsgiverens forpligtelse og ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Dette princip blev yderligere udbygget med EU s rammedirektiv for arbejdsmiljø i Direktivet fører i Danmark til, at man indfører krav om arbejdspladsvurdering (APV), som pålægger arbejdsgiverne at vurdere sundhedsfarerne i arbejdsmiljøet og lave handleplaner for forebyggelse (Hasle m.fl., 2003). Dette viser en ændring i forståelse af arbejdsmiljø, hvor det i 1950 erne var nært knyttet til fysiske og kemiske forhold, hvor man søgte en sammenhæng mellem årsag og virkning. Fra 1990 erne og frem er psykisk arbejdsmiljø kommet på dagsordenen, hvilket tilskrives dels øget viden og formentlig også øgede belastninger på nogle områder 1. Det indikerer også en forandring i produktionen, hvor den industrielle produktion med især fysisk arbejde bliver overtaget af maskiner og arbejdet bliver af en anden karakter, som giver udslag i psykiske belastninger (Karasek & Theorell, 1990). Årsagssammenhænge bliver mere komplekse og individuelle i deres karakter: det som kan være en belastning for en medarbejder kan for en anden være en positiv udfordring (Hasle m.fl. 2003). 1 Fra vores workshop i projektet d kom det frem fra en af deltagerne, at det var med implementering af APV, at man i arbejdsmiljøarbejdet, at man fik skærpet opmærksom på problemer i det psykiske arbejdsmiljø, se Bovbjerg & Krause-Jensen,
8 Med bekendtgørelsen i 1978 får virksomhederne en ny ramme for deres sikkerhedsarbejde. I hver afdeling på en arbejdsplads skal der etableres en sikkerhedsgruppe bestående af en sikkerhedsrepræsentant valgt blandt medarbejderne og arbejdslederen. For hele virksomheden skal der etableres en sikkerhedsgruppe (Hasle, 2001). Bedriftssundhedstjenesten (BST) etableres i 1980 som følge af revision af arbejdsmiljøloven i BST udviklede en række metoder, som blev grundlaget for en rådgivningspraksis baseret på teknisk forebyggelse til medlemsvirksomhederne. Der var udelukkende tale om rådgivning af virksomheder. Magtanvendelse i forbindelse med sanktioner var Arbejdstilsynets område. Frem til 1984 skete der en jævn udbygning af systemet, som derefter blev bremset af den borgerlige regering i 1980 erne. Efter den socialdemokratiske regerings magtovertagelse i 1993 foregik der frem til 1997 en ny udbygningsbølge. Denne blev imidlertid stoppet af såvel de offentlige som de private arbejdsgivere. Specielt sidstnævnte startede en kritik af BST-systemet. De argumenterede for, at virksomhederne fik for lidt ud af BSTsystemet og at det skulle privatiseres. Denne privatisering blev effektueret under beskæftigelses minister Claus Hjort Frederiksen. I bekendtgørelser sker der et skifte fra 1999 til 2005, hvor den borgerlige regering giver mulighed for en yderligere privatisering af BST, som i realiteten nedlægges (Arbejdsministeriet, 1999, Beskæftigelsesministeriet, 2005). BST-systemet blev udfaset i 2008, hvor de forskellige BST er blevet opkøbt af andre rådgivningsvirksomheder som eksempelvis Hedeselskabet (nu Hede Danmark), COWI eller Alectia. Der er nu oprette en ny brancheforening Arbejdsmiljørådgiverne hvor de nye centre for medlemmer og fungerer som en organisation for arbejdsmiljø professionelle, som det hedder på foreningens hjemmeside ( De nye arbejdsmiljøcentre fungerer som private konsulent-firmaer, som tilbyder løsninger til enten virksomheder eller medarbejder i en virksomhed i forhold til arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk. I perioden 2005 til 2008 lavede Arbejdstilsynet en screening af alle de såkaldte BST-pligtige virksomheder. Hvis ikke virksomheden overholder loven omkring arbejdsmiljø eller der bliver rapporteret problemer med det psykiske 5
9 arbejdsmiljø, kan virksomheden få et rådgivningspåbud, som forpligter den til at søge bistand hos et autoriseret arbejdsmiljøcenter (ibid.). I BST-systemet var det virksomheden, der var medlem, og man gik ind på virksomhedsniveau eller organisationsniveau. Rådgivningen var desuden i princippet fortrolig viden, som virksomheden rådede over, men som BST-konsulenter ikke måtte videregives til virksomheden som andet end generelle anbefalinger ( I et interview med psykolog fra en tidligere BST-organisation kom det frem, at under BST-bekendtgørelsen arbejdede man med arbejdsmiljø i grupper. Med nedlæggelsen af det gamle BST-system er det ændret, så man i dag kan arbejde individuelt med stress og behandling. 2 Dette illustrerer en bevægelse mod ikke bare at arbejde mere individuelt, som mange behandlere, der er blevet interviewet i forbindelse med delprojekt 1 giver udtryk for, men at der faktisk også på lovgivning og bekendtgørelses-niveau sker en ændring. Det var med de første undersøgelser i forbindelse med indførelse af APV i 1990 erne, at psykisk arbejdsmiljø kom på dagsordenen. Her er det i forbindelse med offentlige institutioner med omsorgsarbejde, at man begynder at diskutere psykisk arbejdsmiljø. Fra 1990 til 1999 stiger antallet af psykologer i BST fra 4 til 75 (Limborg, 2002). Arbejdsgiverne fastholder, at deres ret til at lede og fordele arbejdet ikke har noget med arbejdsmiljø at gøre. Det betyder, at Arbejdstilsynet kun har mulighed for at forholde sig til problemer med det han kalder høj konstaterbarhed, som ensidig gentaget arbejde (EGA), voldsrisici og skifteholdsarbejde. Relationer og konflikter var indtil i slutningen af 1990 erne ikke en del af arbejdsmiljøarbejdet. I løbet af 1990 erne udviklede der sig det helhedsorienterede arbejdsmiljøbegreb, som udvidede arbejdsmiljøbegrebet fra at omhandle påvirkninger og konsekvenser af fysiske forhold til også at inddrage de psykosociale faktorer (ibid.). Den tidligere arbejdsmiljøforståelse var som nævnt bundet til en retslig regulering af arbejdsforholdene for at sikre medarbejdernes sundhed, men med det nye arbejdsmiljøarbejde er man overgået fra sanktioner og kontrol til i langt højere grad at bygge på rådgivning og positive incitamenter for at arbejde med arbejdsmiljø på såvel 2 Fra interview med (psyk. 1.) 6
10 offentlige som private arbejdspladser (se eksempelvis Beskæftigelsesministeriet, 2005). Desuden har reguleringen af arbejdsmiljøet fået et bredere sigte, hvor det ikke længere kun handler om at regulere den private produktions nedslidning af arbejdskraften, men også at det offentlige skal regulere sin egen produktion af arbejdsskader og arbejdsbetingede sygdomme. Samtidig bliver arbejdsmiljøarbejdet integreret i andre politikfelter, såsom sundhedsfremme og socialpolitik, hvor det i sidstnævnte tilfælde handler om at fastholde svage grupper på arbejdsmarkedet etablere et rummeligt arbejdsmarked med forskellige ordninger som skånejob osv. (Limborg, 2002). I løbet af 1990 erne udvikles sikkerhedsorganisationen på arbejdspladserne, hvor det bliver lovbefalet, at alle virksomheder med over 10 ansatte skal have en sikkerhedsrepræsentant, der skal deltage i lovbefalede kurser i sikkerhedshåndtering (Tolstrup, 2008). Dette udvikles yderligere med en rammeaftale for ansatte i amter og kommuner om medarbejdernes indflydelse i Rammeaftalen giver derfor ledelse og medarbejdere i den enkelte (amts)kommune mulighed for at fastlægge formål, indhold og struktur for samarbejdet, så det passer til de mål, (amts)kommunen har fastlagt for serviceydelserne og arbejdsformen ( 4udg.pdf ). To paradigmer Ifølge arbejdslivsforsker Hans Jørgen Limborg kan der identificeres to paradigmer indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Jeg vil i denne sammenhæng se dem som to hovedparadigmer, som er historiske i den forstand, at de er forbundet med gældende lovgivning og organisering af arbejdsmiljøarbejdet; men de er også til en vis grad samtidige, da der er en glidende overgang fra det ene til det andet. Det første er påvirkningsparadigmet. I dette paradigme er der fokus på, hvilke fysiske mén; sygdomme og skader, medarbejderne kan pådrage sig som følge af produktionsteknologi, arbejdets organisering og ledelsesmæssige beslutninger. 7
11 Gennem analyser af sygdomme og skadeforekomst og analyse af ulykker søger forskere at klarlægge årsagssammenhænge. Paradigmet er bundet til en rettighedstænkning, hvor medarbejderen skal beskyttes via rettigheder og sanktioner. Forebyggelse er rettet mod eliminering af kilder til dårligt arbejdsmiljø (Limborg, 2002). Påvirkningsparadigmet er orienteret mod arbejdsstedets indretning og ser arbejdsstedet som kilde til dårligt arbejdsmiljø. Påvirkningsparadigmet står i modsætning til udviklingsparadigmet, som ser en positiv udvikling af produktionen som sammenfaldende med udvikling af gode arbejdsforhold. Derfor ses udvikling og forandring af virksomheden som det, der vil ændre de forhold, der skaber negative påvirkninger. Udbrændthed, manglende kompetencer, stagnation og fravær vil føre til faldende produktivitet. Den metodiske tilgang til arbejdet med arbejdsmiljø er planlægning, evne til at håndtere forandringer og udviklingsledelse. I modsætning til påvirkningsparadigmets faste regler og grænser lægger udviklingsparadigmet op til en antagelse om regulering der tager afsæt i virksomhedens egen evne til at kortlægge, prioritere og udvikle arbejdsforholdene. Motivationen for bedre arbejdsmiljø ligger i ønsket om at udvikle i positive incitamenter for arbejdspladsen frem for straf og sanktioner. Forebyggelse iværksættes ved at inddrage alle i udvikling og ændring. Fleksible krav, fleksible strukturer og fleksible medarbejdere giver den største sikkerhed for valg af rigtige og sunde løsninger. Løsningsmodellen for udviklingsparadigmet i forhold til arbejdsmiljø retter sig mod arbejdets udførelse og udvikling opfattes som forebyggelse i sig selv (ibid.). I det følgende vil jeg beskrive, hvordan denne udvikling i arbejdsmiljøperspektivet hænger sammen med ændringer i organisations- og ledelsestænkning og forståelse af den moderne medarbejder. Organisationstænkning Bevægelsen fra det ene paradigme til det andet ser ud til at følge ændringer af organisatorisk karakter. Et centralt skifte i relationerne mellem arbejdsmarkedets parter i Danmark kom med Det udviklende arbejde (DUA) omkring DUA var 8
12 fagbevægelsens svar på, hvordan organisationen tilpassede sig tidens ideer om arbejdets ændrede karakter i det postindustrielle samfund (Lind, 1998). Det havde et vist tankefællesskab med nogle af de nye ledelseskoncepter som f.eks. Den lærende organisation (DLO), der netop som præmis havde medarbejdernes engagement og ejerskab til forandringer (Bovbjerg, 2001). DUA var et bud på, hvordan fagbevægelsen kunne støtte op omkring et medlemskrav, der handlere om at støtte udvikling af arbejdspladser. På en LO-kongressen i 1991 blev det således besluttet at fremme strategien om det udviklende arbejde, der skulle omfatte udviklingen af arbejdet, produktet, miljøet og det hele liv, og op igennem 1990 erne havde projektet stor bevågenhed i den socialdemokratisk ledede regering: Under Arbejdsministeriet blev der afsat 105 mio. kr. til fremme af et bedre arbejdsliv og øget vækst; og statens personalepolitik havde i 1990 erne DUA som omdrejningspunkt (Lind, 1998, Hvid og Møller, 1999). DUA lagde op til, at virksomheder, forskere, konsulenter og organisationer skulle samarbejde. Der var ingen modsætning mellem organisationens og medarbejdernes interesser. Strategien bygger derimod på en forestilling om at arbejde med uddannelse, organisationsudvikling og arbejdsmiljø som en samlet bestræbelse med fælles mål det gode og udviklende arbejdsliv. De danske arbejdslivsforskere Hvid og Møller beskriver hensigten som en helhedsorienteret strategi:.., som indbefatter personlig udvikling af den enkelte med større indflydelse og større ansvar i arbejdet større individuelle udviklingsmuligheder, en social udvikling i virksomheden med større åbenhed og større hensyntagen og en udvikling af virksomheden og dens produkter i retning af bedre konkurrenceevne, bedre produkter og større brugertilfredshed (Hvid og Møller, 1999: 24) Hvid og Møller hævder videre, at denne udvikling ideologisk hænger sammen med et frigørelses-projekt, og de ser mulighederne i DUA ud fra Habermas kritiske teori, som handler om at humanisere arbejdet og gøre medarbejderen til subjekt i sit eget liv og indføre den herredømmefri kommunikation (ibid.). DUA skulle angivelig ifølge tilhængere og Hvid og Møller føre til medarbejder-ejet fleksibilitet, som er billig i 9
13 drift modsat hierarki, som koster penge. Medarbejderne skulle gives større indflydelse på deres arbejdsliv som et led i en bestræbelse på at etablere en fladere organisation (produktionsgrupper, selvstyrende teams). Disse principper om medarbejder-ejet fleksibilitet betød for eksempel, at det var medarbejdere i produktionsgrupper, der tilrettelagde arbejdet og sørgede for jobrotation og derved afhjalp de belastninger, der er knyttet til den tayloristiske produktion med ensidigt gentaget arbejde (EGA) og manglende mening og indflydelse i arbejdet (Hansen, 2006). Med introduktionen af DUA i 1990 erne gives der nye rammer for arbejdsmiljødiskursen, idet arbejdsmiljøarbejdet i denne sammenhæng bliver bundet til forandringsprojekter, som har til formål at udvikle de menneskelige ressourcer for at opnå en mere rentabel produktion. Denne udvikling sigter mod en mere fleksibel organisation, ledelse og arbejdskraft kort og godt det fleksible arbejde. Formålet med fleksibiliteten er at effektivisere arbejdet og øge produktiviteten gennem en rationalisering af arbejdet. Det skal imidlertid ikke ske gennem en teknisk rationalisering, men organisatorisk rationalisering gennem fleksibilisering af arbejdet. Begrundelsen er, at man via det fleksible arbejde skaber vækst og udvikling for såvel virksomhed som medarbejder i samme proces (Limborg, 2002). I 1990 erne blev også introduceret andre værktøjer til at udvikle fleksibilitet, ud over eksempelvis DLO, Downsizing, Total Quality Management og Business Process Re-engeneering. De forskellige værktøjer til organisationsændringer og optimering af resultater i virksomhederne blev indtroduceret løbende, men fungerede i sideløbende til trods for at nogle af rationaler kunne være direkte modsatrettede. Downsizing forudsætter at færre medarbejdere kan udføre det samme arbejde, hvilket gør medarbejderne undværlige. Total Quality Management ser medarbejderne som værdifuld ressource. Business Re-engenering bryder organisationen op og starter forfra, som en måde at gøre organisationen mere fleksibel overfor nye udfordringer (Micklethwait & Woolridge, 1996).. Formålet med indførelse af de nye organisationstanker i såvel offetnlige som private virksomheder var at sætte kunden og brugerens behov i centrum og forøge omstillingshastighed og dynamik (Hvid og Møller, 1999). I de senere år er ledelsesstrategien Lean blevet brugt i forsøget på at nå målet om at effektivisere 10
14 produktionen og samtidig øge fleksibilitet og medarbejdertrivsel. Lean har det rationale, at medarbejderens konstante fokus på forbedringer og spild vil gøre produktionen både effektiv og fleksibel, gøre produktet bedre, give flow og gøre medarbejderne myndige og ansvarlige via indflydelse og inddragelse i en rationaliseringsproces. Det beskrives som en helhedsorienteret proces, som også vil bedre arbejdsmiljøet i organisationen, eksempelvis via værdistrøms-analyser, der giver overblik over produktion og organisation i samme proces (Krause-Jensen i Bovbjerg og Krause-Jensen, 2008). Ledelsestænkning På sammen måde som organisationsfilosofier som LEAN, DUA og DLO er tænkt som totalløsninger på forskellige og til tider modsatrettede problemstillinger er ledelse også blevet centralt, når man udpeger veje til løsning af bestemte problemstillinger (Nielsen, 2007). Det gælder også indenfor arbejdsmiljøområdet, hvor der i artikler og i det indsamlede materiale bliver peget på ledelsen som centralt i forsøget på at løse de stigende problemer med stress og sygemeldinger på danske arbejdspladser. Den generelle forestilling er, at med den rigtige ledelse kan man løse problemer med indtjening, kvalitet, produktivitet, organisering af arbejdet, og altså også arbejdsmiljø. Manglende eller dårlig ledelse bliver ofte udpeget som problemet, når de forventede effekter af forskellige organisatoriske ændringer og interventioner ikke indfries (se også Krause-Jensen om Lean i Bovbjerg og Krause-Jensen, 2008). I lighed med ideen om arbejdsmiljø og organisationsudvikling har ledelse transformeret sig som både som idé og som praksis. Der er ikke mere tale om en leder i traditionel forstand, som udøver sin myndighed over andre enten i en højere sags tjeneste eller som en legitim magt. I dag fremstår ledelse snarere som en manifest bestræbelse på at bevæge eksistenser, som er i bevægelse eller aktivitet (Raffnsøe, 2004). Det vil sige ledelse af individer, der er udstyret med en egenvilje eller som det kaldes ovenfor empowered. Det betyder, at diskussionen om ledelse i mange henseender bliver til en diskussion om, hvor grænsen går mellem ledelse af andre og andres ledelse af sig 11
15 selv. Den moderne ledelses legitimitet går i denne betydning på, at de ledte bliver ledt i en retning, som medarbejderne vil anerkende. Man kunne indvende, at denne tænkning ikke tager højde for kulturforskelle i fag og på forskellige arbejdspladser, og tager herved ikke stilling til, hvem den type ledelse er ideel for. Ændrede ledelsesrationaler er nært bundet til ændrede krav til organisationen, krav om responsivitet overfor samfundsmæssige ændringer og nye krav til medarbejdere og ledere. Det gør sig også gældende i det offentlige organisationer, der har ændret styringsrationaler som følge af introduktionen af en række ledelsesmodeller og organisatoriske ændringer, som samlet kan betegnes New Public Management (NPM). Formålet med NPM er at tilpasse statens, amters og kommuners ydelser til nye krav fra brugere og dernæst gøre offentlige institutioner og offentlige ydelser fleksible og økonomisk konkurrencedygtige. Ledelse er ikke en fast størrelse, men indholdsbestemmes ud fra en historisk kontekst. Fra 1990 erne og frem bliver ledelse italesat gennem NPM og Human Ressource Management (HRM) (Rennison, 2004). I det offentlige indikerer det en transformation fra idealet om administration til idealet om ledelse af en fremtidsorienteret nutid (ibid.). Denne ændring reflekterer en ændring fra en forståelse af organisationer, der er hierarkisk opbyggede med klare kommandoveje til mere flade organisationer, hvor medarbejderne forventes at indtage en anden rolle og være mere selvledende. Man kan med henvisning til Webers tanker om bureaukratiske organisationer sige, at der i det industrielle samfund overvejende var tale om organisationer, der var præget af en regeltænkning (ibid.). Ledelse blev udøvet via en række fastsatte regler. I de nye organisationer forsøger man at imødekomme de problemer, som den regelbaserede ledelse resulterede i, som hænger sammen med nye krav til organisationen, lederen og medarbejderen i en verden i hastig forandring og med viden, der hele tiden ændres. Toneangivende organisationer fremhæver, at de er værdibaserede snarere end regelstyrede (Krause-Jensen, forthcoming). En central kritik af den regelbaserede ledelse er, at den ikke har kunnet opfylde ønsket om at understøtte virksomheder og organisationers udviklingsbehov og potentialer tilstrækkeligt. Det betyder ikke, at den regelbaserede ledelse forsvinder fra den ene 12
16 dag til den anden, men at den suppleres med andre måder at tænke ledelse på, hvor det bliver medarbejdernes udviklingspotentialer og ressourcer, der kommer i centrum (Rasmussen, 1998). Lederen overgår fra at være en kontrollant eller disciplinerende til at være i nogle tilfælde faglig supporter, men ikke mindst at være supervisor eller coach fra sidelinjen, der frem for alt skal ansvarliggøre og opmuntre de selvledende medarbejdere. Medarbejderen i det nye arbejdsliv Ændring i arbejdsmiljøarbejdet har transformeret sig i takt med, at det er opstået nye tanker om organisationer og ledelse. Det ændrer også synet på medarbejderen, som ikke mere forventes passivt at lade sig lede, men snarere at lede sig selv, eksempelvis i forbindelse med at opsøge egne opgaver, selv sætte deadlines, indgå i selvstyrende teams, være i udvikling. Det er allerede i det foregående blevet antydet, at man i ledelsesdiskursen i de senere år har undsagt de hierarkisk opbyggede organisationer og haft fladere organisationer som mål og ideal. Ledelseslagene skulle minimeres og den selvledende medarbejder har været en central idé for de nye organisationer og moderne ledelse. Det har betydet noget for, hvordan relationen mellem medarbejder og virksomhed er blevet iscenesat og omtalt. Tidligere var ansættelseskontrakten det dokument, som beskrev medarbejderens arbejdsområde og vilkår for ansættelsen. Niels Åkerstrøm-Andersen beskriver i sin bog om borgernes kontraktliggørelse den klassiske kontrakt, hvor der var klare aftaler omkring arbejdsindhold og forventninger til medarbejderens faglige kvalifikationer. I de senere år har kontrakten fået nogle andre forudsætninger, idet der nu er tale om aftaler, der indgås ad-hoc mellem forskellige niveauer i organisationen som led i selvledelse, f.eks. MUSsamtaler og udviklingskontrakter (Andersen, 2003) Det nye kontraktrelation har fået andre elementer, som netop angår medarbejderens udvikling, selvledelse, ambitioner, og på hvilken måde, det kan bidrage til virksomhedens samlede mål. Jeg vil pege på, at de nye kontraktrelationer snarere har karakter af pagt, som det eksempelvis beskrives af den amerikanske organisationsteoretiker Peter Senge. 13
17 Essensen af denne pagt er, at organisationen forpligter sig på den fulde udvikling af hver enkelt ansat, og en modsvarende forpligtethed over for organisationen fra den ansattes side. (Senge, 1999:271) Som jeg ser relationen skal det forstås på den måde, at medarbejdere skal se sit arbejde som et personligt udviklingsprojekt. Dette gør op med ideen om interessemodsætninger mellem medarbejder og virksomhed, hvilket jeg vil vende tilbage til (Bovbjerg, 2001). I medarbejderens bestræbelse på at udvikle sig gennem arbejdet bliver virksomheden mål ideelt set omsat til medarbejderens udviklingsmuligheder og muligheder for at få succes i livet gennem arbejdet. For den nye medarbejdertype bliver ønsker om udvikling i arbejdet, eksempelvis gennem efteruddannelse, ledertræning eller personlig udvikling og virksomhedens fleksibilitetsbehov set som en win-win-situation. Det handler ikke mere om at medarbejderen sælger klare kvalifikationer, men om at udfolde sit medarbejderskab på en bestemt måde, som selvledende og i udvikling. Herved viser medarbejderen, at han er en attraktiv medarbejder, som hele tiden søger at gøre sig relevant i det foranderlige arbejdsliv ved at søge nye kompetencer af både personlig og faglig karakter (Hermann, 2003; Martin, 2000). Denne udvikling ligger i forlængelse af den tænkning, der udvikles om medarbejdere fra Human Ressources Management og nye ideer om medarbejderes relationer til arbejdspladsen. En relation, som ideelt set skal være baseret på gensidighed frem for regler og kontrakter om arbejdets udførelse. I offentlige organisationer får medarbejderen med indførelse af NPM en anden rolle, der er ikke længere tale om den ansvarshavende medarbejder med den ansvarstagende medarbejder. Ansvar er ikke en positiv reaktion på en forventning fra den enkeltes overordnede i form af pligtopfyldelse, men noget den enkelte selv skal opsøge. Medarbejderen får pligt til at tage initiativer og til at være engageret (Andersen og Born, 2001). Organisationens mission gøres til medarbejdernes mission gennem inddragelse af medarbejderne i beslutnings- og forandringsprocesser. Der er tale om en overskridelse af den tidligere sondring mellem privat og offentligt eller privat og arbejdspladsrelevant. Således er der ikke nogen modsætning mellem medarbejderens personlige og faglige behov og organisationens interesser (ibid., Bovbjerg, 2001). Ud 14
18 fra ideen om personlig udvikling i arbejdet handler personalepolitikken ikke kun om det, der foregår på arbejdspladsen. Nu det private bliver inddraget i organisationens interesse-område på den måde, at det private eller forholdene i det private for den enkelte medarbejder er centrale for, at den pågældende kan fungere optimalt på sin arbejdsplads. Rationalet er, at et velfungerende privatliv er forudsætningen for, at man kan være engageret i sit arbejde. Grænsen mellem privat og arbejdspladsrelevant bliver ikke bare ophævet, men frem for alt nyfortolket. Medarbejderen kan fremføre private begrundelser for, hvordan han kan indgå i organisationen eller ikke indgå. Det private inddrages således både som noget der er et aktiv, men også kan inddrages for at opnå særlige forhold. Herved defineres det private som relevant for organisationen, som noget lederen skal spørge til og forholde sig til i sin ledelsespraksis. Herved intimiseres relationen mellem medarbejder og leder (Andersen og Born, 2001). Fokus bliver på den hele medarbejder, som går ind under den humanisering af arbejdslivet, som blev nævnt ovenfor med henvisning til DUA. Med introduktionen af den hele medarbejder i organisationen bliver forventninger til medarbejderen samtidig mere diffuse, idet det bliver medarbejderen selv, der skal sætte sine mål og tage ansvar for både sit arbejde, sin udvikling og sig selv i organisationen. Selv om lederens engagement i medarbejderen udvides med DUA og nogle af de tilsvarende management koncepter i 1990 erne, så bliver også relationen mere uklar og konstant åben for fortolkning. Det giver medarbejderen en potentiel usikkerhed om organisationens forventninger: hvornår er man engageret nok? Hvornår performer man godt nok? Den ansvarstagende og selvledende medarbejder bliver samtidig udsat for stigende top-styring, som på de offentlige arbejdspladser kommer til udtryk gennem mål- og rammestyring og resultatkontrakter for ledere. Veldefinere og klare kontrakter på ansættelsessiden er blevet afløst af en ide om gensidighed, men kontrakter er blevet et redskab mellem de forskellige lag i organisationen, som led i at gøre organisationerne fladere ved at medarbejderne gives ejerskab til egne forandringsprocesser og indgår i selvledelse (Bovbjerg, 2001). Med indførelse af eksplicitte incitament strukturer indgår ledere, såvel offentlige som private resultatkontrakter med mål for deres performance. Det samme gør sig gældende både for den 15
19 enkelte medarbejder og for arbejdsgrupper og teams. Kontrakten går således ind i det selvledende arbejde som et mål, der skal tænkes ind i den enkelte medarbejders selvledelse! Opsamlende diskussion I artiklen har jeg argumenteret for, at der er en central diskussion i debatten om organisationsforandringer indenfor det, som Limborg betegner udviklingsparadigmet. Det handler om DUA, de nye ledelsesformer og medarbejderens rolle i de nye fleksible organisationer. Hovedspørgsmålet drejer sig om, hvorvidt udviklingen kan betegnes som en humanisering af organisationen eller ligefrem emancipering af det enkelte medlem af organisationen, hvor medarbejderens muligheder for at deltage i dialoger med ledelse og stigende indflydelse i arbejdet er i front, således som Hvid og Møller opfatter det. I en del af arbejdsmarkedsforskningen er det udviklende arbejde blevet forstået ud fra et emancipatorisk sigte, som netop skulle være et opgør med den tayloristiske tænkning og produktionsmåde. Medarbejdere skulle frigøres fra det stramme hierarki og skulle via sin egen medbestemmelse over produktionen frigøre kreativitet og engagement. Denne del trækker på den socialvidenskabelige diskurs, der udgår blandet andet fra Habermas og ideen om muligheden for en herredømmefri dialog, f.eks. som det ses hos Hvid og Møller (1999). Her bliver ændringerne opfattet som en positiv ændring af medarbejdernes forhold. De bliver med de flade organisation, selvstyrende grupper og selvledelse til subjekter i eget arbejdsliv. På den anden side kan udviklingsparadigmet med de forskellige teknikker til at omforme organisationen, ledelse og medarbejder i fleksibel retning betragtes som udtryk for bestemte styringsrationaler ud fra et govermentalityperspektiv. Denne tilgang til studiet af organisationsændringer og herved arbejdsmarkedsforskningen er Foucault-inspireret og centreret omkring en række begreber: Policy, diskurs, governmentality. I denne tilgang repræsenterer de nye tiltag af organisatorisk art nye regimer og bliver betragtet som nye styringsteknikker, der er kendetegnet ved overgangen fra ydre styring via direkte ordre til indre styring ved 16
20 disciplinering (Foucault, 1988, Dean, 1996). Det governmentale perspektiv relationen mellem sociale teknologiers dominans af andre og selvteknologierne, hvor sidstnævnte er de disciplineringsformer, som den enkelte selv iværksætter eller deltager aktivt i. Ændringen i ledelsesforhold og herved ændring i hvordan individet er placeret i organisationen er knyttet til udvikling af selv-styringsteknikker, hvor det som bliver ledelsens genstand er, hvordan lederen leder den enkeltes selvledelse, som Åkerstrøm-Andersen og Raffensøe peger på. Særlige governmentale regimer (regimes of government) iværksættes gennem bearbejdelse af adfærd (regimes of conduct) via eksperter, specialister, rådgivere, der skal gøre empower medarbejderen og gøre den enkelte til subjekt i eget liv (Dean, 1996). Denne forklaring passer umiddelbart bedre med det empiriske forhold, at stress-problemet er voksende i takt med udviklingen af disse nye ledelsesstrategier og interventionstiltag. Indtil 1990 erne gik arbejdsmiljøarbejdet ud på, at medarbejderen har ret til ikke at blive udsat for risici i arbejdet også betegnet den tekniske forebyggelsestilgang og skærme medarbejderen mod dårligt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøarbejdet blev som sådan bundet til en rettighedsdiskurs, der handlede om at sikre medarbejderen et sundt fysisk arbejdsmiljø (Limborg, 2002). Jeg har i artiklen argumenteret for at det nye arbejdsmiljøarbejde skal forstås som forbundet med en ny relationen mellem ledelse og medarbejdere og ikke mindst en ny forståelse af, hvad der giver engagerede medarbejdere, nemlig medarbejderes engagement i deres arbejdsliv. Transformationen fra det regelorienterede arbejdsmiljøarbejde til det udviklingsorienterede arbejdsmiljøarbejde hænger tillige sammen med, at arbejdets karakter har ændret sig, som følge af at det traditionelle industriarbejde i stigende grad er blevet afløst af viden arbejde og service erhverv. I påvirkningsparadigmet er interventionen tænkt som en indgriben, der i kollektiv forstand beskytter medarbejderne mod dårligt arbejdsmiljø. I udviklingsparadigmet er der sket en individualisering af interventionerne, som handler om den enkeltes individuelle reaktion og håndtering af pres. I working paperet Transformation af stress-begrebet - Fra fysiologisk til mental balance vil jeg forsøge at nærme mig stressbegrebets transformation og variation i forhold til konkrete interventionsformer, som det 17
Samarbejde med nye briller
Samarbejde med nye briller LO-skolen den 22. juni 2010 Anne Helbo Jespersen Indhold Arbejdsmiljøforståelser Udviklingen i arbejdsmiljøbegrebet Udviklingen i reguleringen af arbejdsmiljøet To både historiske
Læs mereFTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær
08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereTRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse
TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse Pia Bramming, Seniorforsker, Ph.d. Torsdag den 18. september Afsæt for TRIPS Det etablerede arbejdsmiljøapparat har vanskeligt ved at håndtere de mange psykiske
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereN O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.
N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern
Læs mereFTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø Syv gode grunde til at styrke lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø Problemerne vokser Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereVirker virkemidler? Forskningscenter CAVI
Virker virkemidler? Forskningscenter CAVI 2011-2016 AMFF s Årskonference 2017 11. januar 2017 Hans Jørgen Limborg Forskningsleder Teamarbejdsliv Adjungeret professor RUC Bestyrelsesmedlem i CAVI CAVI -
Læs mereAmbitionen for udredningen
Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereAttraktive og effektive
Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave
Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation
Læs mereuddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereRELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereSundheds- og arbejdsmiljøpolitik
Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet Non profit 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder
Læs mereAlle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.
Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud
Læs mereAkademikernes arbejdsmiljøstrategi
Akademikernes arbejdsmiljøstrategi 2018-2021 Psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen Akademikerne har i en årrække arbejdet målrettet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for akademikere og for at sætte
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereTAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN
TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN Christina Pedersen og Ann Cathrine Lebech Hobro, 7. maj 2019 9.00 11.00 DAGENS PROGRAM Dagens program 9.00-9.15: Velkomst og kort introduktion til Cabi bedre
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs merePAVLA projekt design og output. studier studier Analyse Analyse. Resultater
Professionel Arbejdsmiljørådgivning som Virkemiddel overfor den Lokale Arbejdsmiljøindsats Et udviklingsprojekt med kvalitative metoder Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden 2006-2007 Udført af Hans
Læs merePersonligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik. Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU
Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU I de senere år er der fremkommet en ny arbejdsetik, som jeg mener har betydning for forholdet mellem arbejdsliv
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereStyrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi
Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mereStyrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi
Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereAarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne
Læs mereEt rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet
Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark
Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Forord Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt arbejdsmiljøpolitikken for hele regionen i juni 2007. Arbejdsmiljøet har vi alle ansvar
Læs mereStyringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg
Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95
Læs mereHvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?
Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereLO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv
Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs merePsykisky arbejdsmiljø
Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereSelvværd en styringsteknik?
Selvværd en styringsteknik? Kirsten Marie Bovbjerg DPU Centrale spørgsmål Stress og intervention, nye ledelsesformer og grænseløst arbejde i offentlige organisationer Hvilke forestillinger om det nye arbejdsliv
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereBASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereIndledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd
Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter
Læs mere1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven
Læs mereStyringsparadigmer V. Leon Lerborg
Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser
Læs mereProfessionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).
lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets
Læs mereVurdering af den nye arbejdsmiljøreform
Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011
Læs mereProfessionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange
Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Arbejdsmiljøkonferencen 2016 8. 9. november Nyborg Sikkerhedsorganisationens lange vej 1990 2005 AMO som varetager
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs mere08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet
Side 1 Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet KL Sundhedskartellet Side 2 Indledning Til brug for de kommuner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds
Læs mereBILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereMotivation. og mismod. effektivisering og stress på offentlige arbejdspladser. RedigeRet af Kirsten Marie BovBjerg
170mm Motivation og mismod effektivisering og stress på offentlige arbejdspladser RedigeRet af Kirsten Marie BovBjerg Motivation og mismod Motivation og mismod Aarhus Universitetsforlag a Motivation
Læs mereEt meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag
SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær
Læs merePersonalepolitik. December 2018
Personalepolitik December 2018 2 Indholdsfortegnelse Formålet med en personalepolitik 3 Ledelse og samarbejde 4 Ansættelse 5 Kompetenceudvikling 8 Løn 10 Familie- og seniorliv 12 Sundhed og arbejdsmiljø
Læs mereFinancial controller. Valgfagskatalog
Financial controller Valgfagskatalog Efterår 2016 Indhold 1 Indledning... 1 2 Human Ressource Management... 2 3 Markedsføringsplanlægning... 3 4 Organisation og ledelse... 4 5 Videregående statistik...
Læs mereKort og klart Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereOprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)
Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Læs mere5 bud på bedre arbejdsmiljøregler
2018 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler ET BEDRE SOCIALT OG ORGANISATORISK ARBEJDSMILJØ I DANMARK FORSLAG FRA AKADEMIKERNE 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler et bedre socialt og organisatorisk arbejdsmiljø
Læs mereArbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik
Arbejdsmiljøpolitik Dit arbejdsmiljø vores fælles politik Indhold Indledning 3 Baggrund 3 Målsætninger for arbejdsmiljøet 3 Ambitioner 3 Kendetegn 4 Arbejdsmiljøorganisationen 4 Arbejdsmiljø og kommunikation
Læs merehåndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau
[ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereSundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab
Sundhedsfremmeindeks 1. Lederskab Succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen afhænger af, at sundhedsfremme bliver opfattet som et vitalt ledelsesansvar, og at det bliver integreret i eksisterende ledelsessystemer
Læs mereOverblik over den nye trepartsaftale
Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de
Læs mereIVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv
IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereStress specialist & Foredragsholder
Stress specialist & Foredragsholder Mit mål er at give ledere og medarbejdere den bedste viden til, at håndtere og forebygge en sygemelding med stress. En sygemelding med stress har både en stor menneskelig
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs merePsykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Læs mere