MatchPol bachelorprojekter der udforsker praksis

Transkript

1 MatchPol bachelorprojekter der udforsker praksis MatchPol er et udviklingsprojekt, der foregår på. Ideen i projektet er at styrke praksistilknytningen af BA- projekter som studerende udarbejder som afslutning af deres Professionsbachelor uddannelse. Disposition Kort at ridse projektet MatchPol Bachelorprojekter som en læringsaktivitet. De givne rammer om BA- projekter Egne tanker om BA- projekterne læringspotential MatchPol projektets elementer og processerne i projektet Projektets udfordringer Visioner - de næste skridt Kort rids at MatchPol projektet MatchPol er et initiativ, en ramme, som støtter grunduddannelserne i en fælles udvikling af BAprojektforløbet med henblik på at flere studerende udarbejder BA- projekter på baggrund af ideer, behov fra praksis eller fra forskning og udviklingsmiljøer. MatchPol består i projektdesignet af BA-vejledere og BA-studerende fra udvalgte PBuddannelserne (pilot uddannelser) og af en projektgruppe der består at to lektorer de foruden at have erfaring fra BA-vejledning også er tilknyttet F&U. Det er således Metropols forsknings og udviklings afdeling som facilitere grunduddannelserne i denne fælles bestræbelse. Den måde MatchPol faciliteres på er ved at etablere kompetenceudvikling for BA- vejledere fra pilot uddannelserne etablere et samarbejde med praksis og forsknings og udviklingsmiljøer etablering af et MatchPol site udvikle simple dokumenter Skabelon til projekt ideer Skabelon til en samarbejdsaftale udarbejde et tillæg til retningslinjer for BA- projekter udarbejde et vejlednings- og samarbejdsværktøj motivere og informere såvel studerende som kolleger. 1

2 Projektet kan fremstilles grafisk således: Professionsbachelorprojektet Grunduddannelse 1 BA-projekt Grunduddannelse 2 BA-projekt Grunduddannelse 3 BA-projekt Grunduddannelse 4 BA-projekt MatchPol Skabe rammer for og faciliterere: Etablering af samarbejde med praksis og forsknings- og udviklingsmiljøer Kompetenceudvikling af BA- vejledere Etablere BA-projekt MatchPol site Udforme relevante MatchPolværktøjer Evaluere Forsknings- og udviklingsmiljøer Praksis Bachelorprojekter som læringsaktiviteter Hvad er ideen i at uddannelserne afsluttes med et BA- projekt? Det er vanskeligt at finde en skarp formulering af hvad der er ideen i BA- projekter. Jeg læser det meget som en selvfølgelighed. Det er en naturlig konsekvens af at de tidligere MVU sundhedsuddannelse, blev til bacheloruddannelser i 2001, afsluttes med et bachelorprojektet i det det "plejer" man at gøre " på bacheloruddannelser på Universitetet. Ved denne revision af uddannelser, der for nogle af uddannelserne indebar en forlængelse, blev der blev stillet øget krav til skriftlige opgaver gennem uddannelsen og i særdeleshed til den afsluttende opgave. Niveauet skulle højnes i uddannelsen for at matche bachelorniveauet og give de studerende kompetence til at bidrage til vidensudvikling inden for deres fag, hedder det i Marianne Lindahl og Carsten Juul I den sundhedsvidenskabelig opgave fra

3 Den danske kvalifikationsramme for livslang læring Det kunne være nærliggende at søge svaret i "Den danske kvalifikationsramme for livslang læring" der har sin baggrund i både nationale og internationale behov og ønsker vedrørende livslang læring og mobilitet. I en dansk sammenhæng er ideen at rammen understøtter, at studerende og folk i arbejde kan bygge videre på det, de allerede kan og har lært, ved at den giver dem et samlet overblik over uddannelsessystemet og synliggør veje gennem det. Central i rammen er oversigten over niveauer og graden. Kvalifikationsrammen kan ses som en stige med otte niveauer, hvor det samlede læringsudbytte af kvalifikationerne gradvist stiger fra niveau 1 til niveau 8. Hvert niveau repræsenterer altså en progression i forhold til niveauet nedenunder. Til hvert niveau er der tilknyttet en niveaubeskrivelse, som beskriver vigtige træk ved kvalifikationerne på niveauet. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der skal ses som en helhed, som tilsammen beskriver læringsudbyttet på de enkelte niveauer. Niveaubeskrivelserne er formuleret, så de kan rumme meget forskellige kvalifikationstyper, fra teoretisk til praktisk funderede kvalifikationer. Niveaubeskrivelserne for de otte niveauer findes, professionsbachelorgraden er beskrevet som niveau 6 Graden og niveauet beskrives for Bachelor- og diplomuddannelser (niveau 6 i kvalifikationsrammen) Professionsbachelorgrad: Professionsbachelorgraden tildeles studerende, der har bestået en professionsbacheloruddannelse. En professionsbacheloruddannelse er en professionsrettet, mellemlang videregående uddannelse, der er normeret til 180, 210 eller 240 ECTS-point. Uddannelserne består af teori og praktik og udgør selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. En professionsbachelorgrad retter sig oftest mod et bestemt erhverv eller jobområde VIDEN FÆRDIGHEDER KOMPETENCER Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. 3

4 over teorier, metode og praksis. problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Bekendtgørelsen af uddannelse til professionsbachelor Hvis man ser på lov om uddannelse til professionsbachelor er der hint, der peger hen mod ideen med BA- projekterne. Professionsbacheloruddannelserne er uddannelserne, hvor undervisningens videns grundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. I stykke 6 hedder det om Bachelorprojektet. Uddannelsen indeholder et bachelorprojekt, der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. I stykke 10 står der i forhold til forskningstilknytning I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, 2001 I de bekendtgørelser der er udarbejdet til de enkelte uddannelser ud fra denne lov komme vi nærmere sagen. Her har jeg udvalgt de dele af læringsudbyttet for en professionsbachelor i ergoterapi, der kan relateres til BA- projekter nr. 4 og 5 4) evaluere, dokumentere og udvikle ergoterapi, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge og følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde inden for sundhedssektoren samt 5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse. I afsnittet om Fagligt indhold og tilrettelæggelse kan der læses at 4

5 Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videns grundlag. Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden. Endvidere anføres.. Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen samt en nærmere beskrivelse af flere ting blandt andre: 5) Udarbejdelse af bachelorprojektet Studieordningerne et trin videre i udredningsarbejdet. I studieordningen, der er udformet at underviser og uddannelsesledere inden for uddannelsen på landsplan og efterfølgende godkendt at UVM. Det er igen fra ergoterapeutuddannelsen. Der er et afsnit om ergoterapeutens opgaver: Ergoterapeutens opgaver sundhedsfaglig ekspert kommunikator samarbejdspartner udvikler professionel Udvikler "Ergoterapeuten arbejder for evidensbasering af sin praksis med henblik på løbende kvalitetsudvikling." "Ergoterapeuten er innovativ og kreativ og deltager i udvikling af sit fag inden for det sociale og sundhedsfaglige område, og kan indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde. " "Ergoterapeuten formidler resultater fra udviklings- og forskningsprojekter til relevante interessenter. " "Ergoterapeuten udnytter kompetencer og færdigheder i forhold til ledelse og fremme af ergoterapi, samt kompetencer og færdigheder vedrørende forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab." Modul 14- bachelorforløbet er beskrevet som Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt. Tema Modulet rettes mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt. Videnskabsteoretisk og videnskabelig metodisk viden og færdigheder udvikles i projektet. Der arbejdes med udvikling af viden om aktivitet 5

6 og deltagelse og aktiviteters betydning for hverdagsliv, livskvalitet og sundhed. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og/eller aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutisk praksis. Læringsudbytte: Den studerende kan ved modulets afslutning: demonstrere viden i forhold til udvikling af ergoterapeutisk kundskabsgrundlag og metoder i udøvelse af ergoterapi anvende og forholde sig til relevant national og international forsknings- og udviklingsarbejde inden for ergoterapi og aktivitetsvidenskab udpege relevante problemstillinger for udviklingsarbejde indenfor ergoterapi redegøre for og begrunde et udviklingsarbejdes design, materiale og metode, herunder teoretiske tilgange og modeller i relation til emnet samt etiske overvejelser anvende videnskabelig arbejdsmetode reflektere, diskutere og vurdere problemstilling, forskningsdesign, valg og anvendelse af undersøgelsesmetoder, teorier samt af undersøgelsesresultater og perspektiverne af disse formidle og diskutere resultater fra udviklings - og forskningsprojekter i et ergoterapifagligt og samfundsmæssigt perspektiv anvende og reflektere over etiske retningslinier i forbindelse med udviklingsbaseret arbejde Opsummerende kan siges om professionsbacheloruddannelser og temaet forskning og udvikling At der siges at undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. At de studerende skal udarbejde en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. At hverken den danske kvalifikationsramme og de tilhørende niveaubeskrivelser udtrykker noget om hvilken viden og kompetencer, de studerende skal udvikle gennem BA- projektet, eller hvordan BA- projekterne hænger sammen med de udsagn der omhandler hensigten med professionshøjskoler (CVUér ) og forskning og udvikling. Når vi ser nærmere på den danske kvalifiktationsramme, hvor hvert niveau og grad er beskrevet i læringsudbytter bliver vi faktisk ikke meget klogere. Det der kommer nærmest, er at de studerende skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer. Men går vi et niveau længere ned - til bekendtgørelse og studieordning af den enkelte PBuddannelse, sker der lidt mere. 6

7 I bekendtgørelsen er der anført i afsnittet om læringsudbyttet der omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i ergoterapi har opnået i uddannelsen. at de evaluere, dokumentere og udvikler ergoterapi, skaber fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge, følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde inden for sundhedssektoren samt fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse. Og i forhold til BA- projektet står der at der i studieordningen skal være en nærmere beskrivelse af flere ting blandt andet: Udarbejdelse af bachelorprojektet Og et trin videre: Studieordning fra 2008 der har beskrevet de sundhedsprofessionelle roller, hvor en af disse er udvikler og en beskrivelse af uddannelsens 14. modul, der er BA- forløbet. Her er det temmelig præcist beskrevet, at det retter sig mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt. End viderer er der beskrevet at den studerende skal udvikle videnskabsteoretisk og videnskabelig metodisk viden og færdigheder gennem projektet. Disse er udspecificeret mere præcist i læringsudbyttet Ud fra en undersøgelse af bekendtgørelser og studieordninger for PB- uddannelserne i Metropol, som jeg gennemførte i 2010, er ergoterapibekendtgørelsen og studieordningen meget i tråd med de øvrige PB- uddannelser, formuleret på forskellige måder, mere eller mindre detaljeret men i forhold til BAS- projekter er der ikke de store forekelle. Dog variere det noget i forhold til afslutningen af forløbet - om der skal være en formidling som inden for ergoterapi eller en handleplan som inden for socialrådgiverne. Det er således efter min vurdering ikke krystal klart, hvad hensigten er med BA- projektet, og hvad de studerende skal lære ved det. Vores egne forestillinger om hensigten, visionerne om BA- projekter og læringspotentialet i BAforløbet Det åbner op for, at vi selv kan gøre os forestillinger Ved at studerende de forskellige danske Professionshøjskoler strategier og udviklingskontrakter, er det muligt at udlede en del om visionerne for relationen mellem uddannelserne og praksis og herunder kan samarbejdet i forbindelse med BA- projekterne være nævnt. Når det er sagt så tror jeg, at vi hver især har vores mere eller mindre udtalte overbevisninger om, hvad BA- projektet tilfører de studerende.det har vi også erfaret i vores projekt. Lige inden sommer talte jeg med et hold studerende, der stod overfor at skulle starte BAprojektforløbet og jeg spurgte dem hvorfor de troede at vi satte dem i gang med et BAprojektforløb. Det første svar var: 7

8 for at vi endelig- får lov til at koncentrer os om og fordybe os i det vi selv synes er interessant og vi gerne vil vide noget mere om. Emotionerne - drivkraften i læring Selvfølgelig er de studerendes motivation og energi helt afgørende for deres lærings og de kræfter de lægger i forløbet. Illeris - som er en af Danmarks mest stabile og vedholdende forsker og teoretiker, inden for læring, giver udtryk for at motivationen og følelser udgør drivkraften i læring. Han påpeger at han gennem tiden er blevet mere og mere overbevist om at den er helt afgørende for læring. Emotioner, eller følelser er ikke adskilt fra den mere kognitive - ræsonnerede del af læring. Følelserne - emotionerne er indvævet i læringen, de er forudsætningen for lærings- igangsætteren og den benzin der skal drive værket. Men følelserne vedligeholdes, ændres og opstår i læringen. Han kalder det læringens drivkrafts dimension. Han siger endvidere at den følelsesmæssige side af læring, er stærkt underkendt i den aktuelle diskussion om læring og uddannelse. Matchpol og motivation og følelser I forhold til MatchPol - bestræbelserne på at BA- projekterne tager udgangspunkt i problemer, behov eller ideer fra praksis er det forskel på om de studerende netop finder det motiverende. Her har vores italesættelse af BA- projektet gennem hele uddannelsen stor betydning. Men stadig vil det være forskelligt om studerende opfatter det som stærk motiverende, at arbejde med noget som de hele tiden har fundet interessant, eller netop det at andre har peget på, at der er et behov eller ønske, der gør det meningsfuldt og dermed motiverende. I MatchPol er tanken ikke at alle studerende skal finde en projektidé fra sitet. Den anden vej rundt er også i orden. Det skal være muligt for studerende at komme med en ide og derudfra etablere et samarbejde med praksis. Spørgsmålet er om der i fremtiden skal være plads til det, jeg kalder skrivebordsprojekter - og det vil jeg lade stå åbent, det er vel i høj grad et anliggende for den enkelte uddannelse og deres relation til praksisfelt der afgør det. De studerende skal efter min opfattelse gerne brænde for deres BA-projekt så kommer de til at lære meget og lægge mange kræfter i det - og derved øvges chance for et vellykket BA- forløb. Uden at kunne dokumenterede det, finder jeg, at det er det værd at satse på at de studerende slutter deres BA- uddannelse med en god følelse - at have udført noget godt og at have gjort en indsats der bærer frugt. Det er min opfattelse at det er en vellykket og tilfredsstillende afslutning af uddannelsen, en god ballast og en mental følelse at træde ind i professionens arbejdsfelt med. Et andet læringsaspekt af BA- projekterne er udvikling af færdigheder og kompetencer Det er et mål, at de studerende udvikler færdigheder og kompetencer til at både at kunne inddrage og gøre nytte af andres resultater, af forsknings og udviklingsarbejde samt selv at kunne indgå i udviklings arbejde som professionsudøver. Det peger mod de to stærke tendenser om udvikling af praksis 8

9 praksis skal udøves på et evidensbaseret grundlag praksis skal udvikles i de senere år vil man se innovation ud fra behovene borgernes behov og samfundets behov for, at det er under konstant udvikling, foruden at der udvikles nye teknologier. I forhold til udøvelse af praksis på et evidensbaseret grundlagt og udviklingen af en evidensbaseret praksis, handler det både om at kunne søge, forholde sig kritiske til forskningsresultater og evidensstudier og om at kunne arbejde med at skabe evidens. At skabe evidens er en enorm opgave som studerede ikke komme i nærheden af at udføre i deres BA- projekt. Det at udvælge de metoder som problemformuleringen eller forsknings spørgsmål fordre og at anvende dem stringent og forholde sig kritisk, er essentielt i forhold til at udvikle praksis. Og ydermere at designe et projekt, inklusiv søge viden - herunder videnskabelige artikler er også en central del af, at udarbejde et BA- projekt. Det vil sige evidens er et forhold, som adresseres i BA- projekter, gennem de metoder de studerende anvender i deres projekt. Det er i denne henseende, vi i MatchPol har oplevet en del modstand eller frygt. Jeg tolker det som, at har uddannelserne kæmpet længe om at blive akademiseret og der frygtes at barren bliver sænket. Man ser BA-projekter der har udgangspunkt i opdrag fra praksis, som en fare i denne henseende. Det handler om, at det jo ikke er rigtigt forskning og at de studerendes tid kommer til at gå med samarbejdet med praksis, frem for at skrive og læse. Det er sjovt at lægge mærke til om man skriver et BA- projekt eller man udarbejder et BA- projekt Som indgang til denne problematik vil jeg påpege, at der er forskel på at der indgår empiri i et BAprojekt og om det er et BA- projekt, der tager udgangspunkt i praksis ideer/ønsker og behov. Jeg er klar over at UC- viden protalen hvor alle BA- projekt skal lægges ind - definere praksisprojekter bl.a. som de projekter der har egne empiri. Men sådan er det ikke for os i MatchPol. Et projekt kan være et litteraturstudie, hvis det er det, der er behov for at arbejde med, i den problemstilling der er behov for. Svækker projekter med problematikker fra praksis som udgangspunkt og samarbejde med praksis de mere strikse videnskabelige elementer i BA- projekterne er det næste spørgsmål? Det vi jeg se lidt nærme på uden at gøre mig voldsom klog på det. Det handler vel dybest set om hvad der er videnskab: I bogen Uddannelse og udvikling på professionshøjskolerne af Finn Mogensen, Frank Bylov og Gundi Johansen fra 2010, er der flere interessante afsnit, blandt andre: Konceptualisering af praksis forskning der adresser dette tema. Det følgende jeg kommer ind på tager udgangspunkt heri. Der findes flere forskellige begreber om forskning, inden for videnskabs sociologi og bag disse ligger forskellige forståelse af forskning formål. Der tales om modus 1 og modus 2 forskning og i OECD sammenhænge beskrives noget nær det samme, som grundforskning og afvendt forskning. Det pointeres at modus 1 forskning, der er den klassiske universitets forskning, er karakteriseret ved at viden der er løsrevet, fra den sammenhæng der er genereret - eksplicit viden, kendetegnet ved 9

10 akademiske idealer om den objektive ikke instrumentel viden, og er principiel interesseløs. Og løsrevet fora fra forestillinger om potentielle og konkret anvendelse. Den kritik der rejses mod denne forskningstype (modus 1) er ifølge forfatterne: o Det at kommunikationsvejen kun går fra forskning til samfundet, uden at forskerne stilles til regnskab for dens anvendelse o At den distance, der er mellem forskerne og samfundet gør, at man ikke har blik for viden, som en proces eller tavs viden i professionsudøvelsen - at denne vidensform ikke tages i betragtning. Det er specielt problematisk for professionshøjskoler, der jo netop har et praksisfelt hvor man gennem mange år har arbejdet intuitivt oparbejdet gennem års erfaringer. I dette skema for bogen viser de forsknings kulturer, hvor vi kan se idealerne for de øvrige former. Men der er også advarsler, der skal tages i betragtning, i forhold til en rendyrket modus 2 forskning. Her peger forfatterne på, at der er en fare for tilpasning til opdragsgivernes interesser, specielt hvis de er økonomisk partner og at troværdigheden og upartiskhed af forskningen således bliver antastet. Desuden taler de også om lemminge effekt at fokus for forskning kommer til at dreje sig om sager, temaer og behov der er oppe i tiden og dermed andre forhold der kunne være relative, måske grundlæggende kommer til at ligge i skyggen. Modus 2 forskning har ikke i samme grad som modus 1 mulighed for at anlægge overordnede perspektiver. Opsummerende vil jeg fremhæve, at der fra denne kilde ikke stilles spørgsmålstegn ved om modus 2 forskning ikke er "akademisk". At udvikling af de studerendes kompetencer inden for det akademiske håndværk ændres ved at der er tale om modus 2 forskning her lig med BAprojekter der tager afsæt i praksis behov og ønsker, men der er snarere mere tale om forskelle i hvilket felt man arbejder med hvor der ses problemer. 10

11 Endelig vil jeg fremføre et tredje aspekt i forhold til de studerendes læring, der står helt for egen regning. Det er vanskeligt at finde frem til, hvad der er den korrekte betegnelse for det det kunne være, professionsforståelse, professionsidentitet, ansvar eller et bestemt mind set. Min erfaring er at vi gennem uddannelsen buster vores studerende til at udvikle en professionsidenitet at være stolte og ambitiøse på deres professions vegne - og det er godt! Men det er et problem, hvis det bliver til professions selvtilstrækkelighed. Her vil jeg inddrage Ove Kaj Pedersens analyser i bogen Konkurrencestaten og den forelæsning han holdt sidste efterår på Metropol i forbindelse med professionskonferencen i november Udgangspunktet for analysen er forandringen af velfærdsstaten til det han kalder konkurrencestaten. Målet med velfærdsstaten er forandret. Tidligere var målet at give borgerne de bedst mulige vilkår og serviceleverancer. Dette mål er nu sekundært. Velfærdssamfundets bestræbelser er nu rettet mod optimering af Danmark i den internationale konkurrence. Hvis analysen er korrekt, vil det betyde, at velfærdsprofessionernes hovedopgave er at gøre borgerne klar til indgå i Danmarks kamp om konkurrenceevnen. Pedersen påpeger, at det ikke blot betyder forandringer på frontlinjen og på ledelsesgangene. Det skaber også en forandring i den måde professionerne definerer sig selv. Forandringerne kan sammenfattes i flere træk. For det første kræver det at professionerne er i frontlinjen, når det drejer sig om at mobilisere så megen arbejdskraft som muligt. Det andet som Pedersen peger på er, at det kræves, at professioner påtager sig at forny opgaveløsning og effektivisere deres egne arbejdsgange og metoder. Gennem reformer tilstræber den offentlige sektor, at tilpasse sig hvad den internationale konkurrence kræver. Det betyder, at den enkelte arbejdsplads hele tiden skal kunne vise sin eksistensberettigelse ved at levere de krævede resultater. Styringen foregår ved økonomiske nøgletal og evalueringer. De professionelle skal således ikke som tidligere koncentrerer sig om faget og faggrænser, men skal i stedet for fremover, kæmpe for deres arbejdsorganisations berettigelse. Med til dette hører, at det ikke længere er professionens kvalitetskriterier, der er gældende. Arbejdet bliver evalueret gennem akkreditering og nøgletal. Det er således ikke længere professionen, der selv definerer ydelsen og kvalitetskriterier ud fra faglighed. Ove Kaj Pedersen ser således, at den aktuelle udvikling af velfærdsstaten medfører grundlæggende ændringer på nogle professioners karakteristika. Jeg trækker det frem, for jeg ser at det bliver de opgaver som samfundet stiller som professionerne skal leveres løsninger på, ud fra professionens vidensgrundlag naturligvis. 11

12 Og tilbage til MatchPol og praksisopdrag. Jeg tænker det er en nyttig læring, og det ikke er dem selv- de studerende - der definere hvad de vil arbejde med i BA- projektet. Men at det bliver problematikker, der er i samfundet - i professionsudøvelsen der er udgangspunktet, og så skal der naturligvis søges belæg for, at det ikke er et enestående problem. Det kan siges at være en meget defensivt tilgang men jeg mener at Pedersen har ret og vi bliver som professioner nødt til at definere vores ydelse, definere kvalitet og udvikling ud fra det udgangspunkt. Et andet forhold der også handler om indstilling, måden at gå til verden på, er det som jeg omtalte som mind set : Jeg finder det vigtigt at have erfaring med og tiltro til at man kan, uden at have masser af akademiske uddannelser og erfaring for at tage initiativ til eller indgå i udviklings projekter. Det kan være projekter med henblik på f.eks. at udvikle professionens opgaveløsninger eller omforme dem og komme med nye bud. Jeg er overbevist om, at det er en meget nyttig at de nyuddannede professions udøvere har sådan en indstilling, når de træder ind på arbejdsmarkedet. De behøver ikke at vente på at andre tager initiativet. Desuden kan de studerende, der har været på arbejdspladsen i deres BA-projekt ved deres spørgsmål, ved at være i dialog gennem deres projekt, metoder og resultater inspirerer kolleger i praksis til diskussioner, til ønsket og modet til til at indgå i udviklingsarbejde og måske hvem ved på et tidspunkt studere videre og gå ind i rigtigt" forsknings arbejde. Som I kan læse mener jeg, at der er meget at hente for de studerende i at arbejde i BAprojektforløb, i tæt samarbejde med praksis- og så har jeg endda slet ikke nævnt deres CV. Vi har eksempler på, at de nye uddannede får job på baggrund af deres samarbejde med praksis i BA- projektet. Begrundelse for projektet MatchPol Metropols overordnede strategi siger blandt meget andet: Projektet MatchPol har til formål at understøtte Metropols vision viden der virker" og viden der udfordre og en mission om at skabe praksisnær viden og uddannelser, der udvikler velfærd for mennesker og samfund. Endvidere er det centralt i Metropols strategi, at styrke samspillet mellem uddannelse og arbejdsmarkedet. Projektet vil derfor styrke Metropols arbejde med at udviklingsbasere og praksisrelatere professionsuddannelserne jf. lovgivningen om professionsbachelorer, herunder øge andelen af studerende, der deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter samt øge andelen af bachelorprojekter (BA-projekter), der tager udgangspunkt i problemstillinger i praksis (jf. udviklingskontraktens mål 4). Grunduddannelserne skal både kvalificere og udfordre de studerende og ruste dem til at være medudviklere af professionerne. 12

13 Projektet skal således styrke samarbejdet med praksis og derved styrke den studerendes kompetencer, til at arbejde med professionsudvikling i og sammen med praksis. Herved styrkes desuden de studerendes handlekompetencer. Målene med MatchPol er at: Styrke praksistilknytning af BA-projekter og derved Styrke aftagerrelevansen Styrke de studerendes kompetencer til at se behov og muligheder for praksisudvikling samt styrke evnen til at handle løsningsorienteret Øge antallet at studerende der tilknytter deres BA-projekter til forsknings- og udviklingsprojekt i eller uden for Metropol samt til Phd. projekter Forløbet kan illustreres således: Forløbet kan illustreres således: Efterår 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Kompetenceudvikling Fælles for alle BA-vejledere (1.-og 2. pilot) 1.Pilot BA-vejledning: kompetenceudvikling og netværksdannelse Mulighed for drift 1.Pilot Mulighed for observation Forlænget implemnterings fase 7 uddannelser x 2 vejledere BA-vejledere fra 1. pilot opsøger og etablerer samarbejde med praksis 2.Pilot Mulighed for observation BA-vejledere fra 2. pilot opsøger og etablerer samarbejde med praksis 2.Pilot BA-vejledning: kompetenceudvikling og netværksdannelse Evaluering 7 MatchPols elementer Der indgår 7 grunduddannelser i projektet som pilotuddannelser. 3 uddannelser starter afprøvning i foråret 2012, 4 uddannelser er aktuelt i gang her i efteråret Alle 7 uddannelser deltager i kompetenceudvikling af BA-vejledere i efteråret 2011 samt i henholdsvis foråret 2012 og efteråret Ud fra erkendelse om, at dette ikke er tilstrækkeligt for en forankret praksis fortsætter projektet i en udvidet implementerings fase i hele

14 Det har været grundlæggende for projektets arbejdsform at det gennemføres i tæt samarbejde med de PB- uddannelser. Derfor er det startet med, at vi skulle finde frem til et antal uddannelser, der ville være med til at træde stien. En række workshops i efteråret 2011 kompetenceudviklings workshops. Vi havde regnet med, at work shoppene skulle målrettes mere direkte på at etablere praksistilknytningen, hvordan kontakten kunne etableres med praksis og hvordan vi skulle vejlede de studerende. Når jeg i dag ser tilbage er det klart at vi ikke starte direkte med det. Vi have endog forud for projektet, foretaget en kortlægning af erfaringer med praksistilknytning og specielt bekendtgørelser, studieordning og praksis med BA- projekter. Det viste overordnet, at der ikke er den helt store forskel i de overordnede rammer(bekendtgørelser, studieordning) for BAprojekter, men meget stor forskel i den måde de udmøntes på. Det handler om vejledning, undervisning i forløbet, men mest af alt hvad der lægges særlig vægt på ved BA- projekter. Det kan også formuleres, som kulturelle forskelle. Der er løbet meget vand i åen siden den kortlægning, og siden vi begyndte projektet, men vi har mange uddannelser, nye etablerede og gamle hæderkronede uddannelser og de ligger inden for forskellige fag traditioner. Men det har været en forudsætning at vi fik drøftet og afklaret de forskellige opfattelser af hvad er et BA- projekt og hvad er formålet og rammerne. Men den gruppe BA- vejledere der deltager i workshop der blev videreført fra foråret 2012 og nu i efteråret er mere blevet til en udviklingsgruppe. Det har været meget frugtbart - meget. Her har vi fremlagt, diskuteret og forbedret MatchPol's øvrige element, foruden at drøfte de konkrete erfaringer, BA- vejlederne har i deres forløb hjemme på egen uddannelse I workshops har vi budt på oplæg og øvelser f.eks. modus 1 og 2 forskning, Coaching og kommunikation. De øvrige elementer Et vejlednings- og samarbejdsværktøj o Det er et værktøj et omslag med projektfaserne er markeret og beskrevet. Ideen er at de studerende og praksis kan bruge det i samarbejde til at forventnings afstemme og arbejde med det aktuelle trin man er på. o Dette er vi ved at afprøve og få erfaringer med En samarbejdskontrakt o For at lette samarbejdet, for at vores studerende kan blive gode ambassadører, for at vores studerende ikke bliver brændt af, for at BA-projektet er etisk i orden er der er en fælle forståelse 14

15 for, hvad stiller praksis op med og hvad levere de studerende og hvordan er processen/ samarbejdet i forløbet, skal der indgås en samarbejdskontrakt - MatchPol har udarbejdet en skabelon Tillæg til BA- projekterne retningslinjer o Et ønske fra projektets side var, at de studerende kan udarbejde et MatchPol projekt ud fra deres uddannelses retningslinjer, suppeleret med et MatchPol tillæg. Intentionen er at sikre, at de studerende får credit for at have udarbejdet deres BA-projekt ud fra praksis opdrag, at de havde etableret et samarbejde, at de i deres metodediskussion havde inddraget dette aspekt og ikke mindst i BA- projektets perspektivering indeholde et næste relevant tiltag ud fra projektet Men det har mødt meget stor modstand fra uddannelseslederne - så vi har trukket det og det forelægger nu som en mulighed som uddannelserne kan vælge. MatchPol site o Det kom i luften i maj i år - og er naturligvis stadig under udvikling o Hoved ideen er, at det er her matchet sker. At praksis lægger deres projekt udviklings ideer og de studerende går ind og ser og finder et opdrag, de finder spændende inden for deres fagfelt. o Det er en skabelon, hvor praksis kan skrive det projekt ind, de så skal sende til os de kan ikke lægge det direkte ind på sitet. Der er kontakt personer fra de forskellig uddannelser - i første gang fra dem, vi har med i projektet. Men vi er ved at udbygge dem med Metropols øvrige uddannelser. Der skal være gode historier både med de studerende, der beretter. Og praksis og forsknings og udviklingsmijøer Etablering af samarbejde med praksis og med forsknings- og udviklingsmiljøer o Det er ikke overraskende det mest komplicerede område. Det er dog meget forskellige udfordringer, der er for uddannelserne. Det spænder helt fra uddannelser der er nye og ikke har et fast/ etableret aftager område og til hvad jeg vi betragte som forbehold mod at gå ud og banke på og sælge: Vi har nogle dygtige studerende der brænde efter.. Det er aktuelt vores højst prioriterede område- men det skal jo kædes sammen med, at de på uddannelserne synes det er en brandgod ide og vil tale for sagen overfor de studerende. Det vil jo være en kedelig, hvis vi har hjulpet til /presset nogle undervisere, eller selv være ude og sprede ideen og fået opdrag på sitet, og så tager uddannelserne ikke handsken op - med det resultat at der ikke er studerende der tager kontakt. Det vil virkelig være dårlig og skabe bad will o Vi har udarbejdet en folder, man kan tage med ud. At være i dialog med uddannelserne om hvilke samarbejdsfora, kunne være relevante at gøre PR for MatchPol, f.eks. møder med kliniske undervisere eller praktik vejledere, uddannelsesråd, konferencer - giver de studerende foldere med ud i praktisk. Men vi vil også gerne have fat i organisationer, områder, patientorganisationer, private virksomheder - altså steder der måske ikke lige er oplagte praktiksteder kunne indgå Erfaringer så vidt som vi er nu. Det første jeg berørte, er erfaringer der specifikt er høstet for projekter, som en del af Metropol, men som jeg vil tro ikke er helt unikke for os. 15

16 Fra mit synspunkt har tidspunktet for igangsættelsen af projektet i forhold til organisationen, ikke været velvalgt. Det har været mere end ualmindelig vanskeligt, at komme i kontakt med vores uddannelser. Det er ikke fordi de finder projektet irrelevant på ingen måde. Men uddannelserne er meget presset. Det har handlet både om mange udviklingsprojekter og at fusionen på ikke ligger så langt tilbage i tiden. Et andet forhold der har haft stor indflydelse er undervisernes arbejdstid der har været forhandlinger, der hos os ikke er endt i en aftale, men arbejdstidsregler fastsat af ledelsen. Det har skabt store problemer, megen usikkerhed, der stadig gør mange processer træge og vanskelige. Det er helt ned til, at det er uklart om BA- vejlederne får tid afsat til at være med og gøre den ekstra indsats. Indflydelse og dialog Et andet forhold, der også har at gøre med at være en del af en PH-højkskole som Metropol, er at flere uddannelser har fået deres selvbestemmelse, begrænset ved at være en del af et stort hele. Vores tilgang fra MatchPol har været at forsøge at komme i dialog og træffe beslutninger i fællesskab med uddannelser og ikke at trække noget ned over hovedet og der har de valgt fra, måske fordi muligheden var til stede, eller omprioritere i forløbet. Fra 7 pilot uddannelser til alle 15 uddannelser Så er der en udfordring der handler om designet af projektet - vi har ikke gennemtænkt, hvordan vi skal komme fra 7 uddannelser til de ca. 15 vi har det er vi nu i gang med, men det kræver mere tid 15 forskellige løsninger Vi har gennem workshops vores udviklings gruppe og nu samtaler med alle uddannelseslederne måtte helt erkende at der er forskelle på: o hvordan de studerende arbejder i deres BA- forløb o hvornår de mentalt går i gang o undervisernes tilgang til dette o hvordan det giver mening at have praksisopdrag o hvordan sitet kan indgå meningsfuld i bestræbelserne på at styrke at BA- projekter har praksis udgangspunkt Dette variere fra uddannelses til uddannelse, afhænger at deres specifikke kultur og historie og deres relationer til praksis og så har jeg ikke engang opholdt mig ved forskning og udviklingsmiljøerne. Det kræver forskellige løsninger for de enkelte uddannelser Det er et langt sejt træk at få, og opretholde praksis interesse i at give opdrag til BA-projekter Det er et langt og sejt træk, det kræver at pleje, at få opdragsgivere til at se sitet og bruge det og det vil kræve en lang og vedholdende indsats. 16

17 På den baggrund er projektet udvidet til det der kaldes en udvidet implementeringsfase, hvor jeg skal i dialog med direktionen om succes parametre. Vision - Hvis jeg bestemte Hvis jeg bestemte, skulle det være muligt for BA- studerende på Metropol at vælge hvilken type BA- projekt man ønsker at udarbejde. På samme måde som valgmodulet i Danmark modul 13. At der for hver type, hvis det er nødvendigt, foreligger specifikke retningslinjer med bedømmelseskriterier, der var afpasset efter projektets form og tilgodeser det, der bliver lagt vægt på Det første der skal være muligt er, at udarbejde tværprofessionelle BA- projekter. Problemer i virkelighedens verden er jo ikke fagopdelte. Lige nu er de forskellige retningslinjer studieordninger for nogles vedkommende, bekendtgørelser en hindring for det. Jeg synes der skal være mulighed for mere innovative BA- projekter, der blev bedømt efter innovations parametre og metoder frem for ud fra videnskabsteori og videnskabelige metoder. Men der skulle stadig være mulighed for at udarbejde de klassiske monofaglige projekter. Men der skulle altid være en formidling med som en del af bachelorforløbet. 17