Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet

Transkript

1 Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Vulnerable children and young people - Inclusion in the institutions and in the society 14. januar 2014 Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Annemette Christensen nor10519, Ebru Delen 10527, Nikoline Bøgeskov Jensen nor10547 Vejleder: Rosa Louise Bloch Anslag:

2 Resume I dette bachelorprojekt, vil vi arbejde med inklusion af udsatte børn og unge, i institutionerne og i samfundet. Vi vil inddrage Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Pierre Bourdieus teorier om det senmoderne samfund og om de sociale samspil og relationer, for at kunne forstå de udsatte børn og unges opvækstvilkår. Vi har valgt at lave to kvalitative interviews, som vores indsamlede empiri. Vi har interviewet to pædagoger, fra henholdsvis en daginstitution og et bosted, begge beliggende i Helsingør kommune. Vi har valgt at bruge Bent Madsens teori om inklusion for at få svar på, hvordan pædagoger kan arbejde med inklusion, i den pædagogiske praksis. Vi vil også rette vores fokus mod begreberne stigmatisering, kategorisering og sociale afvigelser. Vores målgruppe i dette projekt, er børn og unge i daginstitutioner og på døgninstitutioner og bosteder, det vil sige udsatte børn i alderen ca. 3-6 år og unge på ca år. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemformulering... 7 Arbejdsspørgsmål:... 7 Metode... 8 Teoretiske udgangspunkter... 8 Empiri Interviews Analyse Udsatte børn og unge Social arv Resiliens Kulturel frisættelse Det senmoderne samfund Doxa Inklusion Kategorisering og sociale afvigelser Afvigende adfærd Stigmatisering Sociale spilleregler Økonomi Livskvalitet Pædagogiske handlemuligheder Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Spørgsmål til daginstitution Bilag Interview med bosted (døgninstitution)

4 Indledning I dette bachelorprojekt vil vi arbejde med inklusion af udsatte børn og unge. Vi mener, at det er et relevant emne, da det er i fællesskaber man udvikler sig. 1 I følge Bent Madsen, bliver mennesker i specialmiljøer ikke forberedt på at kunne leve et liv udenfor institutionerne, og jo længere væk man kommer fra de almene fællesskaber, jo sværere bliver det at kunne udvikle sine færdigheder, som er værdsatte og anerkendte i samfundet. 2 For os er emnet "udsatte børn og unge" et vigtigt og relevant emne, i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Vi mener ikke, at der er nok fokus på udsatte børn og unge, og vi har i vores praktikker oplevet flere forskellige udsatte mennesker. Vi har oplevet omsorgssvigtede børn, risikobørn, børn og unge med diagnoser samt børn og unge med særlige behov. Derfor vil vi i denne bacheloropgave blandt andet have fokus på arbejdet med udsatte børn og unge og på, hvordan det kan fungere i pædagogisk praksis i daginstitutioner og videre på for eksempel bosteder og døgninstitutioner. Vi vil også se på, hvordan vi kan arbejde med de udsatte børn og unges livskvalitet og få dem inkluderet i daginstitutioner og på døgninstitutioner, så de kan være en del af et fællesskab. 1 Madsen

5 Problemfelt I 2010 lavede SFI en undersøgelse som viser, at de børn og unge der bor i Danmark har det godt. I undersøgelsen beskrives børn og unges trivsel indenfor nogle bestemte områder, som for eksempel sociale relationer, helbred og materiel velfærd. I følge undersøgelsen er der dog nogle af disse børn og unge, som har det svært, og 15 % bliver karakteriseret som udsatte. En undersøgelse foretaget i 1993 viste næsten det samme, og herefter blev der sat større fokus på tidlig indsats hos børn og unge, for at kunne skabe en bedre trivsel. Undersøgelsen viser også, at dårlig opvækst kan påvirke ens voksenliv, derfor er den tidlige indsats vigtig. Udsatte børn og unge lægger et stort pres på kommunerne, og i 2009 blev der brugt 13,8 mia. kr. på området. Det er derfor vigtigt, at man tidligt griber ind og sørger for en social indsats, når det gælder udsatte børn og unge. 3 "Danmark er verdensmestre i at opbygge specielle tilbud til mennesker med særlige behov, men nyere forskning viser, at de adskilte fællesskaber har bivirkninger og forrin n- klu, pædagogiske og etiske begrundelser." 4 Som ovenstående citat viser, har udsatte børn og unge tilsyneladende bedst af, at blive inkluderet i fællesskaberne. Vi ser det derfor som et dilemma, at udsatte børn og unge stadig bliver henvist til specielle tilbud, såsom specialklasser i folkeskolen eller at de i daginstitutionen bliver taget ud af fællesskabet, for at være i små grupper sammen med andre børn med "særlige behov". Vi mener dog samtidig, at nogle udsatte børn og unge ikke vil kunne blive inkluderet i et stort fællesskab, og enkelte vil derfor have brug for at være i mindre grupper. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at have fokus på inklusion i den pædagogiske praksis, og dette vil være vores fokusområde gennem hele opgaven. Vi er derfor enige i tendensen, der peger i retning af at inkludere børn med særlige be s.4 5

6 hov, for eksempel udsatte børn og unge i daginstitutionen og folkeskolen. Vi mener dog, at nogle børn i visse tilfælde har behov for at få specielle tilbud, da det ikke er alle børn, der kan inkluderes i de normale tilbud. I den forbindelse vil vi finde ud af, hvordan inklusion yderligere kan styrkes ved særlige pædagogiske, samfundsmæssige og strukturelle opmærksomhedspunkter. 6

7 Problemformulering Hvordan kan pædagogen være med til at inkludere udsatte børn og unge i pædagogisk praksis? Og hvilke dilemmaer kan i den forbindelse opstå? For at konkretisere arbejdet med problemformuleringen, tager vi udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål: - Hvilket samfund vokser de udsatte børn og unge op i, og hvordan påvirker det deres kultur og sociale miljø? Vi vil besvare dette arbejdsspørgsmål, ved at bruge Anthony Giddens, Thomas Ziehe samt Pierre Bourdieus teorier om det senmoderne samfund og om de sociale miljøer. - Hvordan kan man vi som pædagoger forøge livskvaliteten hos de udsatte børn og unge, i daginstitutioner og på døgninstitutioner? Vi vil besvare dette spørgsmål, ved at bruge Siri Næss teori og beskrivelse af begrebet livskvalitet, og vi vil inddrage vores linjefag værksted, natur og teknik og udtryk, musik og drama, til at belyse, hvordan vi som pædagoger kan forøge livskvaliteten hos udsatte børn og unge. - Hvordan kan vi som pædagoger være med til at forhindre, at udsatte børn og unge udvikler sig afvigende, i forhold til den sociale orden i institutionerne og i samfundet? Dette spørgsmål vil vi besvare, ved at bruge Erving Goffmans teori om stigmatisering. Derudover vil vi bruge teorien om marginalisering samt kategorisering og sociale afvigelser. Til at besvare dette spørgsmål, vil vi også komme ind på begrebet om social arv, set fra Niels Plougs synsvinkel. - Hvordan understøtter serviceloven vores målgruppers behov? Vi vil bruge serviceloven og dagtilbudsloven, til at finde ud af, hvordan disse kan påvirke og understøtte vores målgruppers behov. 7

8 Metode Vi vil i dette afsnit præsentere vores empiri, afgrænsninger og teori. Teorien vil vi inddrage i vores analyse, sammen med vores indsamlede empiri. Vi har valgt at analysere vores empiri ved at sammenholde vores indsamlede materiale med vores valgte teori. Vi vil endvidere komme med vores egne erfaringer og oplevelser fra vores praktikker og pædagogiske arbejde, da vi mener, at det spiller en vigtig rolle, da vi med vores erfaring kan lave en sammenhæng mellem empirien og teorien. Børn og unge er anbragt i institutionelle sammenhænge med afsæt i serviceloves bestemmelser, som stiller specifikke krav til pædagogens arbejde med udsatte børn og unge. Derfor vil vi skaffe os indsigt i hvorledes serviceloven understøtter vores målgruppers behov. Teoretiske udgangspunkter I dette afsnit vil vi redegøre for vores valgte teorier. Vi har valgt nedenstående teoretikere, da vi mener, at de passer til vores emne om udsatte børn og unge, det samfund de vokser op i samt begrebet inklusion. Endvidere vil vi arbejde med socialkonstruktionisme, som vores forståelse af barnet og dets udviklingstilgang. Det er vores overbevisning, at vi som pædagoger har stor indflydelse på, hvordan børn og unges selvforståelse og handlinger udvikler sig i sociale sammenhænge de indgår i. Således bliver pædagogens betydning for barnets senere holdninger til sig selv og til livet centralt. Socialkonstruktionisme bruger vi derfor som vores grundlæggende metode igennem denne opgave. Ifølge socialkonstruktionismen er verden en del af en social konstruktion, hvor vores relationer, måden vi er sammen på samt hvordan vi taler til hinanden, er med til at konstruere vores virkelighed. Vi er dermed en del af nogle fortællinger, som er blevet skabt ud fra de sociale relationer, som vi indgår i. Vores relationer og måden vi handler på, påvirker altså individets livsfortællinger, og dermed kan enten inklusion eller eksklusion fra de sociale fællesskaber, have en stor betydning. Vores valgte videnskabsteoretiske udgangspunkt, har vi valgt, da socialkonstruktionisme passer til vores valg af teoretikere. Grundlæggende i socialkonstruktionismen er, at man skal nytænke næsten alt, både når det angår verden og os selv. Det får dermed individet til at handle på nye og 8

9 spændende måder. 5 Derfor mener vi, at det passer godt til vores valg af teoretikere. Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Bent Madsen taler alle om, at man skal nytænke, både når det gælder samfundet, individet og institutionen. Når vi forstår barnets identitetsudvikling således, at den udvikles i barnets samspil med dets omverden, kan vi bruge Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund til at forstå samfundet og de opvækstvilkår, som barnet vokser op i. Derfor vil vi se på, hvilke livsbetingelser de udsatte børn og unge vokser op med og til. Bent Madsen giver os svar på, hvordan vi som pædagoger kan arbejde med at inkludere børn og unge, og dermed kan vi få et indblik i, hvordan vi kan arbejde med inklusion af udsatte, i den pædagogiske praksis. Dette vil vi gøre, da begrebet inklusion er meget udbredt i de danske institutioner, og fordi vi mener, at det er vigtigt, at alle skal kunne føle sig en del af et fællesskab, uanset ens opvækst eller sociale miljø. Pierre Bourdieu opererer med begrebet doxa, som han betegner som de uskrevne regler, der er i institutionerne og i samfundet, og som hele tiden reproduceres. Vi arbejder med Bourdieus begreb doxa, da det dels spiller en væsentlig rolle i pædagogens måde at forvalte sit arbejde og sin person på, og dels har en stor betydning for udsatte børn og unges sociale relationer og deres muligheder, for at kunne begå sig i samfundet. Thomas Ziehes begreb "kulturel frisættelse", uddybes med Anthony Giddens teori om selvdannelse, ud fra den antagelse, at individet i det senmoderne samfund, har flere frie valgmuligheder, og ikke længere er kulturelt bundet af familiens normer, værdier og traditioner. Dette vil vi arbejde med, da det giver os et indblik i børn og unges opvækst og kulturelle betingelser, og på den måde, kan vi som pædagoger få en indsigt i, at udsatte børn og unge vokser op i et samfund, hvor der er uendelige valgmuligheder og hvor man selv skal forme sin egen identitet, ved at finde egne værdier og traditioner. Efterfølgende vil vi have fokus på begreberne stigmatisering og kategorisering, da børn og unge i udsatte positioner er i risiko for at udvikle sig afvigende, i forhold til den sociale orden i institutionerne og i samfundet. 5 Gergen 05 9

10 Empiri Vores målgruppe er børn og unge i daginstitutioner og på døgninstitutioner og bosteder, det vil sige udsatte børn i alderen ca. 3-6 år og unge på ca år. Vores målgruppe har vi valgt, da det er de alderstrin der cirka er i børnehaver og på døgninstitutioner, og det er dér vores fokus vil være, også i forhold til vores interviews. Vores fokus vil hovedsageligt være inklusion af udsatte børn og unge i daginstitutioner og på bosteder. For at forstå børnenes position og udviklingsmuligheder, vil vi se på det samfund børnene vokser op i, da det påvirker deres kultur og sociale miljø. Endvidere vil vi arbejde med, hvordan man kan forøge livskvaliteten, hos de udsatte børn og unge, dette vil vi hovedsageligt arbejde med teoretisk analytisk. Interviews Som empiri har vi valgt at lave to kvalitative interviews; et af en pædagog fra et bosted og et af en pædagog fra en daginstitution, begge fra Helsingør Kommune. Vi har valgt at tage to pædagoger fra Helsingør Kommune, da inklusion er den formulerede del af kommunens målsætning, for arbejdet med børn og unge. 6 Pædagogen fra daginstitutionen arbejder på en offentlig institution, mens pædagogen fra bostedet arbejder på en privat institution. På bostedet bor der psykisk syge unge, med diagnoser som for eksempel ADHD, angst, skizofreni, borderline og lignende og unge med sociale problemer. Valget med disse to interviews, er for at vi kan få et indblik i både den offentlige og den private sektor. Vi kan derfor sammenligne og sammenholde disse to forskellige tilgange til det pædagogiske arbejde, for udsatte børn og unge. Ligeledes får vi på denne måde indblik i og viden om arbejdet med inklusion af udsatte børn og unge, indenfor begge vores målgrupper. Vi har valgt at lave et kvalitativt interview, idet vi på den måde har større chance for at sikre os, at de interviewede forstår de spørgsmål der stilles, og vi har samtidig mulighed for at uddybe spørgsmålene. Derudover kan vi også få forklaringer og bedre forståelse af de data vi indsamler, da vores interviewpersoner har mulighed for at forklare deres svar mere dybdegående. En svaghed ved kvalitative interviews kan være, at de ikke er generaliserbare, vi får altså kun svar på to personers synsvinkler og handlinger, så vi kan ikke regne med, at det gældende for alle institutioner

11 I dette afsnit vil vi uddybe, hvordan vi har lavet vores to interviews. I interviewet med daginstitutionen, valgte vi at være to til at lave interviewet. Dette valgte vi at gøre, da vi mener at det ville være for meget med tre personer, til at interviewe én pædagog. Vi mener, at to personer til at lave et interview er passende, for at skabe en god atmosfære og dialog. Vi mener, at mere end to til at lave et interview af én person, vil kunne påvirke interviewpersonens besvarelser og virke distraherende for vedkommende. Der var derfor to fra gruppen til stede, ved begge interviews - vi valgte dog at sørge for, at vi alle tre i gruppen var med til minimum ét interview, og alle havde en bestemt rolle i interviewet. Til interviewet med pædagogen fra daginstitutionen, var der én der tog notater og styrede diktafonen og én der stillede spørgsmål og havde dialog med pædagogen. Pædagogen havde på forhånd fået tilsendt vores spørgsmål, så hun på den måde kunne få et indblik i emnet og eventuelt overveje svarmulighederne. Ulempen ved dette kan være, at pædagogen på forhånd har besluttet sig for nogle svar, som er mere positive og rigtige end hvad hun ville svare, ved ikke at være forberedt. Vi mener dog, at pædagogen i dette tilfælde svarede åbent og ærligt, og ikke havde indøvet nogle korrekte svar. Pædagogen kunne både fortælle om de positive og negative ting, ved institutionen. Interviewet er blevet lavet på en stue på institutionen, mens børnene var på legepladsen. Der var forstyrrelser undervejs, hvilket gjorde at pædagogen blev afbrudt og distraheret, og spørgsmålet skulle stilles igen. Vi forholdte os ikke slavisk til vores spørgsmål, men kom undervejs med opfølgende kommentarer og spørgsmål, såsom kan du uddybe det, kan du komme med et eksempel osv. Stemningen var rolig og afslappet, og vi mener, at dette gjorde at pædagogen trygt kunne svare åbent og ærligt på vores spørgsmål. I interviewet med pædagogen fra et bosted, var vi igen to til interviewet, af samme grund som ovenstående. Den ene af os tog notater og styrede diktafonen, mens den anden stillede spørgsmålene. Interviewet foregik på et kontor på institutionen, hvor der var mulighed for at være alene og lukke døren. Ved dette interview, havde vi også valgt at sende spørgsmålene på forhånd, for at pædagogen kunne læse dem igennem. Vi blev forstyrret én gang, af en ringende telefon, som pædagogen tog. Dette gjorde, at vi blev forstyrret midt i et spørgsmål, og efter pædagogens telefonsamtale, gik vi videre med interviewet. Under interviewet var der dialog og en afslappet stemning. Vi mener, at det er vigtigt, at der er en afslappet og god atmosfære, da dette giver en god stemning, så pædagogen kan føle sig godt til pas og kan besvare spørgsmålene bedst muligt. Hvis ste- 11

12 ningen havde været trykket og negativ formoder vi, at pædagogen ville føle sig dårligt tilpas, og at hendes besvarelser derfor ville blive påvirket af den dårlige stemning, således at hendes besvarelser for eksempel ville blive overfladiske. Begge interviews tog ca. en halv time hver. Vi havde med vilje valgt at prøve at begrænse vores spørgsmål, da vi gerne ville gå i dybden med de spørgsmål vi havde. Vi mener, at for mange spørgsmål ville kunne gøre pædagogen ukoncentreret, og at hun måske ville svare overfladisk uden at reflektere over spørgsmålene, og at det ville blive kedeligt for hende. Vi havde i forvejen talt om, hvordan interviewene skulle foregå, og havde uddelt opgaverne imellem os. I interviewene havde vi blandt andet begreberne udsatte børn og unge og livskvalitet, som der var ordforklaring på som fodnote. Analyse I dette afsnit vil vi analysere vores teoretiske og empiriske udgangspunkter, ved at sammenholde vores interviews med vores valgte teori. SFI lavede i 2010 en undersøgelse, som hedder Investeringer i tidlige sociale indsatser - samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge. 7 Her skriver de om børn og unges trivsel indenfor nogle områder, såsom sociale relationer, heldbred og materiel velfærd. I undersøgelsen karakteriseres 15 % af de danske børn og unge som udsatte, og det er dé børn og unge, som vi vil have fokus på i opgaven. Endvidere viser undersøgelsen, at dårlig opvækst kan påvirke ens voksenliv. Vi vil derfor i dette afsnit se på, hvordan det senmoderne samfund kan påvirke børn og unges opvækst, og senere i afsnittet vil vi blandt andet komme ind på, hvordan de udsatte børn og unge kan inkluderes i institutionerne og i samfundet. Dette vil vi gøre ved at bruges vores teori til at analysere på vores empiri, som er interviews af to pædagoger. Udsatte børn og unge For at kunne besvare vores problemformulering, Hvordan kan pædagogen være med til at inkludere udsatte børn og unge i pædagogisk praksis? Og hvilke dilemmaer kan i den forbindelse op

13 stå?, vil vi i dette afsnit komme ind på definitionen af udsatte børn og unge, da det er et bredt begreb med mange betydninger. Dette gør vi, for at kunne afgrænse brugen af begrebet. Begrebet socialt udsatte børn kan forstås på mange forskellige måder, da det er et begreb som kan defineres upræcist. Dog er der i den danske lovgivning og forskning blevet sat fokus på forskellige aspekter i forhold til dette begreb, derfor har de i rapporten Socialt udsatte børn i dagtilbud lavet en definition på udsatte børn. I denne rapport defineres udsatte børn som 8. Når der bliver talt om udsathed, bliver det ofte set som en slags stigmatisering og kategorisering, da det er andre der oplever, at man er udsat. Det er ikke nødvendigvis familien selv der oplever det, men det opleves og foretages af andre. Det kan dog være risikabelt at kategorisere og stigmatisere disse udsatte familier og børn, da man ofte kigger på den udsatte familiens svage sider og ikke deres styrkesider. Dog kan det være en fordel at udsatte familier kategoriseres og stemples som udsatte, da det kan være en hjælp til dem, at de sociale myndigheder kan tildele de udsatte familier en særlig støtte fra kommunen eller staten, for eksempel i form af aflastning eller anbringelse af et barn, tildeling af særlige ydelser osv. 9 Generelt vil man sige at udsatte børn kommer fra udsatte familier. Begrebet udsathed er også blevet anvendt til forskellige betegnelser om udsatte familier. Familier der beskrives som udsatte er blandt andet, sårbare familier, problemfamilier og svage familier. Derudover er der nogle bestemte udtryk, der angiver forskellige typer vanskeligheder såsom, misbrugsfamilier, familier med langvarig sygdom for eksempel psykisk syge, familie med seksuelle overgreb osv. 10 Familier som disse er udsatte, da de på den ene eller anden måde er ramt af belastningerne. Dog kan en udsat familie også være, at begge forældre klarer sig godt og arbejder hårdt for at komme til tops, men at det så kan gå ud over deres psykiske heldbred. Dette kan blandt andet være med til at gøre, at de bliver fraværende og dermed ikke kan deltage i familiens liv, hvilket også kan gå ud over 8 s Jørgensen Jørgensen 08 s

14 børnene. 11 Nogle af de udsatte familier prøver dermed at overvinde og mestre de belastninger de har med at gøre, og de prøver at overvinde presset og mobilisere deres modstandskraft. Andre udsatte familier har ikke nok ressourcer, til at kunne klare disse belastninger, og kan dermed reagerer anderledes med hensyn til svækkelse i familien for eksempel i forhold til deres børn, hvilket går ud over omsorgen og opdragelsen. 12 Social arv De udsatte børn kan komme fra en udsat familie, og her kan der nogle gange være tale om social arv. Pædagoger, lærere og sundhedsplejersker tænker, i følge Morten Ejrnæs, ofte på social arv, som værende overførsel af sociale problemer fra forældre til børn. 13 Forskningsprojektet Vidensopsamling om social arv 14 fra 2003 udgivet af Socialforskningsinstituttet og redigeret af forskningschef Niels Ploug viser, at 80 procent af alle sagsbehandlere og socialpædagoger, benytter begrebet social arv, som en diagnose. Endvidere viser projektet, at over 50 procent af socialpædagogerne og socialrådgiverne mener, at børn som vokser op i en udsat familie, vil arve forældrenes problemer. Ifølge Ejrnæs, er der dog ikke belæg for, at dette skulle være korrekt, da flertallet af børn med adfærdsproblemer har forældre, som ikke er udsatte eller har sociale problemer. Ifølge ovenstående forskningsprojekt, er det kun op til 6 procent af børn og unges sociale problemer, der kan føres tilbage til forældrene. Morten Ejrnæs mener ikke, at begrebet social arv kan bruges i den samfundsvidenskabelige forskning eller i det pædagogiske arbejde. Han mener, at begrebet er misvisende, og at man automatisk fralægger sig ansvaret for barnet eller den unge, og undskylder problemer med, at det skyldes den sociale arv fra forældrene. Forældrene får derfor skylden for børns problemer, selvom problemerne ikke nødvendigvis kan forklares ud fra forældrenes opførsel eller sociale baggrund. 15 I vores interview med pædagogen fra daginstitutionen, fortæller pædagogen om et barn, som var meget udadreagerende, drillede, slog og sparkede, og 11 Jørgensen Jørgensen Ejrnæs 05 s Ejrnæs 05 14

15 som ikke forstod de sociale spilleregler. Pædagogen fortæller videre, at forældrene fungerede fint og at de var meget samarbejdsvillige og søde forældre. Pædagogen udtrykker det således: [ ] y k- tisk at de var ret søde og gode til at samarbejde, selvom det barn faktisk var et skilsmisse- F 16 Dette er for os et eksempel på, at det ikke nødvendigvis er den sociale arv der spiller ind, når et barn udviser socialt afvigende adfærd, men at det kan skyldes andre faktorer, end forældrenes eventuelle sociale problemer. I rapporten Social arv fra 2005, beskriver Niels Ploug, at social arv kan være med til at forklare et forløb, da de forhold som den sociale arv udgør, kan være med til at forklare social ulighed, når det gælder uddannelse, arbejde eller sundhed. 17 Vi har alle tre i vores praktikker oplevet, at pædagoger kan være meget dømmende overfor forældrene, for at forklare et barns situation. Dette hænger sammen med, at Niels Ploug beskriver, at 80 procent af pædagogerne bruger betegnelsen social arv. Det vil sige, at når pædagoger skal finde en forklaring på et barns adfærd, så er de tilbøjelige til at se på forældrenes sociale situation og dermed forklare barnets opførsel ud fra, hvordan forældrene lever og er. I gruppen er vi generelt uenige om brugen af begrebet social arv. Nogle mener, at man ikke bør bruge begrebet social arv, da det er meget bredt og stigmatiserende, og er derfor enige med Morten Ejrnæs. Man kan godt i visse tilfælde opleve, at forældres problemer bliver videreført til deres børn, men at der på den anden side også er børn, der har forældre med mange sociale problemer, som alligevel bliver velfungerende og får et godt liv. 16 Se bilag

16 Andre mener, at man ikke mundtligt skal bruge begrebet social arv, men at man ubevidst tænker de samme tanker som ligger i begrebet, og at man som pædagog ser på forældrenes problemer og sociale formåen som noget af det første, når man ser at et barn har problematisk adfærd. På den måde, ligger begrebet social arv, ubevidst i ens tanker, og man bruger altså begrebet, om end det er bevidst eller ubevidst. Vi mener derfor, at begrebet social arv kan diskuteres, og at der ikke er noget rigtigt og forkert. Pædagoger er alle forskellige og har også forskellige holdninger og meninger, og dermed bliver begrebet brugt på mange forskellige måder i den pædagogiske praksis. De udsatte børn og unge har dog, ifølge Per Schultz Jørgensen, mulighed for at overvinde og håndtere de problemer, som de måtte have, og de har dermed modstandskraft. Resiliens Modstandskraft betyder også resiliens. Hvilket betyder, at man kan overvinde og håndtere de problemer som man måtte have. 18 Det vil sige, at det udsatte barn formentlig overvinder de sociale vanskeligheder som barnet udsættes for. Der blev lavet nogle undersøgelser, der viste at børn der kommer fra en udsat familie overvinder problemer og negative konsekvenser. Et eksempel kunne være, at hvis det udsatte barn kom fra fattige familieforhold, og hvis barnet stadig har kontakt til forældrene uden at indblandes i deres konflikter. Det vil sige, at forældrene selv kan og er i stand til at klare krisen, så kan disse børn have lettere ved at overvinde de forhold og kan med resiliens håndtere dette. Et andet eksempel kunne være, at hvis et barn vokser op i dårlige forhold og vokser op som udsat, i en familie med forældre som alkoholikere eller misbrugere, hvor det udsatte barn ikke har de rette udviklingsbetingelser, kan barnet med resiliens have mulighed for at bryde den sociale arv på, trods af de dårlige betingelser. Det udsatte barn kan bryde den sociale arv ved for eksempel tage en videregående uddannelse. Her kan de blive sammenlignet med mønsterbry- 18 Jørgensen 08 16

17 dere, ligesom mælkebøttebørnene med resiliens. 19 Disse børn kan vokse op i et forhold med fattigdom eller med en misbrugerfamilie, men alligevel få styrke i egne udviklingsressourcer og dermed udvikler de modstandskraft. 20 Undersøgelserne viser, at visse omsorgsfaktorer også har en betydning for det udsatte barn, for at de kan overvinde og håndtere de negative betingelser. Der er nemlig seks forhold der kan gøre at det udsatte barn overvinder belastningerne. 21 De seks forhold er; - Forældremæssig lydhørhed - Accept - Forskelligartet stimulering - Tilgange til indlæringsmateriale - Adgang til et sikkert legeområde - Tilstrækkelig plads 22 Hvis barnet har mindre end tre af de ovenstående beskyttende omsorgsfaktorer, vil barnet ikke have nogen muligheder for at kunne udvikle modstandskraft. De udsatte kan altså have resiliens og kan overvinde problemer på trods af, at de kommer fra en udsat familie. Barnet som vokser op i et dårligt miljø, med forældre der er misbrugere har dårlige udviklingsbetingelser, men barnet med resiliens har mulighed for at bryde den sociale arv, for eksempel ved at tage en videregående uddannelse. Thomas Ziehe mener, at der er kulturel frisættelse, som betyder at individet er i stand til at bryde den sociale arv, og selv finde sine egne værdier og normer. 19 Jørgensen Jørgensen Jørgensen Jørgensen 08 s

18 Kulturel frisættelse Med kulturel frisættelse mener Thomas Ziehe, at man ikke længere er bundet af de traditioner, som man er opvokset med, og at vi ikke længere arver vores forældres værdier. Det vil sige, at man, som han siger, er kulturelt frisat. 23 For flere år siden, var det normalt at gå i sine forældres fodspor. På den måde var det sådan, at det forældrene arbejdede med, arbejdede deres efterkommere oftest også med. Et eksempel kunne være, at hvis en mands far var landmand, så blev barnet det formentlig også selv. I dag er der dog sket en stor forandring, da der i dag er plads til frie valg og holdninger. En af de negative ting ved denne udvikling er, at man selv skal finde sine egne værdier. For nu til dags, har man uendelige muligheder, hvor vi blandt andet selv bestemmer hvilke uddannelser vi vil have, hvordan vi vil se ud eller hvordan vi vil leve vores liv. 24 I dette tilfælde mener vi, at man til en vis grad har frie valg og muligheder. Vi mener, at det har noget at gøre med den enkeltes vilje. Et eksempel på dette kunne være med hensyn til uddannelse. Man kan for eksempel give alt hvad man har og knokle for at komme op til tops, eller man kan gøre det så godt man kan og bare kan nøjes med en bestemt fremtid. Alt dette er også afhængigt af, om man får støtte og opbakning hjemmefra. Når man kigger på de udsatte børn og unges synsvinkel, kan der formentlig ligge et stort pres på dem i en tidlig alder, da det kan forventes at de hurtig kommer i gang med en uddannelse og også hurtigt afslutter den. Her kan man blandt også kigge på den sociale arv, for eksempel hvis begge forældre er højtuddannede, så forventes det ligeledes at barnet også får en god uddannelse og høj stilling, så de er på samme niveau med forældrenes uddannelser. Dette kan blandt andet føre til, at de bliver presset hjemmefra. De ovennævnte valgmuligheder kan føre til, at de udsatte børn og unge bliver stressede og måske kan ende ud med en depression. 25 Udsatte børn og unge kan have svært ved at skulle skabe og danne sin egen identitet, grunden til dette kan være at man er usikker og er bange for andres meninger og holdninger Tireli Tireli Jørgensen Jørgensen 10 18

19 Barnet og den unge har altså mulighed for selv at vælge sine værdier og normer. Dette mener vi taler imod begrebet social arv, da man i dag har frie valg og muligheder, til at kunne forme sin egen identitet. Vi kan selv vælge uddannelse og er ikke længere bundet af vores forældres traditioner. Derfor mener vi, at udsatte børn og unge med resiliens, har mulighed for at bryde den sociale arv, ved for eksempel at tage en videregående uddannelse og bryde negative mønstre fra sine forældre. Vi mener, at man til en vis grad har frit valg, men at det også afhænger af individets levevilkår, opvækst og sociale relationer, samt opbakning og støtte hjemmefra. Per Schultz Jørgensen mener, at der er nogle forhold, som kan gør, at udsatte børn kan få resiliens, disse forhold er blandt andet accept, tilgang til indlæringsmateriale, og adgang til sikkert legeområde. Vi er derfor enige i, at man har brug for nogle betingelser, for at kunne tage det frie valg og få en god uddannelse. Det senmoderne samfund For at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål Hvilket samfund vokser de udsatte børn og unge op i, og hvordan påvirker det deres kultur og sociale miljø?, vil vi inddrage Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund, for at kunne forstå det samfund, som de udsatte børn og unge vokser op i. Den måde, hvorpå vores samfund er opbygget og fungerer, har altid påvirket menneskers liv og dagligdag. I dette afsnit har vi valgt at inddrage Anthony Giddens tre dynamikker; adskillelsen af tid og rum, udlejring og refleksivitet, til at forklare og karakterisere det senmoderne samfund, som nutidens børn og unge vokser op i. Adskillelse af tid og rum er, at vi på tværs af landegrænserne, for eksempel kan aftale datoer og tidspunkter. Tid og rum er altså blevet adskilt, vi behøver ikke at være til stede i samme land på samme tid, for fx at kunne tale sammen. Dette kan vi blandt andet se, med alle de sociale medier, som specielt de unge har taget til sig. Via blandt andet Youtube, Facebook og Twitter, kan man interagere med andre mennesker, på den anden side af kloden. Giddens taler også om udlejring, som er dét, at vores sociale relationer ikke længere er lokale. For eksempel passes nutidens børn ikke af den hjemmegående husmor, men af pædagoger i institutionen. Endvidere taler Giddens om to mekanismer, som påvirker denne udvikling, nemlig symbolske tegn og ekspertsystemer. Symbolske tegn er ting som passerer mellem individer, grupper osv. Det kan for eksempel være penge. Ekspertsystemer er de systemer, som organiserer vores materi- 19

20 elle og sociale omgivelser. Vi må altså have tillid til eksperterne. Et ekspertsystem kan være pædagogerne i institutionerne. Som forældre må man stole på, at pædagogerne gør deres arbejde bedst muligt, og tager vare på børnene. Til sidst taler Giddens om refleksivitet, som betyder, at individet stiller spørgsmål til alt, og reflekterer over sine beslutninger. Det kan for eksempel være, når det kommer til traditioner, vaner og værdier, som man vurderer og stiller spørgsmålstegn ved. I vores samfund, er vores valg ikke længere baseret på familiens traditioner, og man må derfor selvstændigt reflektere over sine valg, både når det gælder religion, uddannelse og værdier. Der er altså sket, en aftraditionalisering. 27 Med Giddens teori om det senmoderne samfund, kan vi få hjælp til at forstå det samfund, som de udsatte børn og unge vokser op i. Samfundet påvirker individets identitet, da mennesker spejler sig i hinanden, og samfundets udvikling påvirker menneskets traditioner, værdier og normer. Når vi forstår barnets identitetsudvikling, kan vi bruge Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund, for at kunne forstå barnets opvækstvilkår. Giddens beskriver tre dynamikker, til at forklare det senmoderne samfund; adskillelse af tid og rum, udlejring og refleksivitet. Med Giddens dynamikker kan vi forstå, at vi ikke længere behøver at være til stede i samme rum, for at interagere og have en slags relation, med mennesker på den anden side af kloden. En i gruppen har på en døgninstitution oplevet, hvor stor en betydning kommunikation og interaktion via internettet, har betydet for udsatte eller psykisk syge børn og unge. På døgninstitutionen havde mange svært ved at omgås i de sociale relationer, og de brugte mange timer hver dag på internettet, hvor de via for eksempel spillet World of Warcraft havde deres venner. Så via adskillelsen af tid og rum, er det muligt at tale sammen, selvom man ikke er til stede i samme land på samme tidspunkt. I vores praktikker har vi oplevet, at nogle forældre har svært ved at håndtere, hvis pædagogerne har negative bemærkninger om deres barn. Derfor mener vi, at det er vigtigt at pædagoger og forældre samarbejder, når det gælder afvigende adfærd hos barnet, så forældrene kan føle sig inddraget i barnets dagligdag. Dette står der også om i dagtilbudsloven paragraf 7 stk. 2, at 27 Hermann 10 20

21 daginstitutionen og forældre skal samarbejde om at give børn omsorg, understøtte barnets alsidige udvikling og selvværd samt at forældrene sammen med pædagogerne skal bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 28 Vi kan med Giddens teorier forstå samfundet, som de udsatte børn og unge vokser op i, som værende et sværere samfund at vokse op i, end det var for vores bedsteforældres generation. I gamle dage var det for eksempel normalt, at alle blev konfirmeret, man fulgte generelt familiens traditioner, og havde måske et lille netværk, bestående af familien og de andre i landsbyen. I dag er der, som Giddens taler om, sket en udlejring, så vores relationer ikke længere er lokale. Vi møder ofte nye mennesker og kender folk rundt omkring i hele landet, og måske også i udlandet. I refleksiviteten ligger en risiko, for at tage dårlige beslutninger, som påvirker individet negativt. Det kan for eksempel påvirke individet økonomisk og socialt, da ens valg både kan have en positiv eller negativ effekt. Doxa For at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål Hvilket samfund vokser de udsatte børn og unge op j?, vil vi i nedenstående afsnit komme ind på det sociale miljø, som de udsatte børn og unge vokser op i, både i institutionen og i samfundet. Bourdieu har et begreb han kalder doxa, som betyder "almindelige mening". Doxa kan foregår i et hvert socialt miljø for eksempel på en institution. Doxa foregår i alle miljøer og arenaer, hvor der er et samspil, og er det selvfølgelige eller det naturlige der forgår i arenaen, for eksempel uskrevne regler som man tager for givet og ikke bemærker i det daglige. Doxa kan beskrives som det rigtige og det forkerte i et samfund, men i et samfundet rykkes konstant grænser og derfor skal man reproduceres de forskellige regler, og det er individerne i samfundet der anerkender reglerne. 29 Man bemærker ikke den doxa der foregår i det sociale samspil og relationer. Doxa har en betydning for de udsatte børn og unges muligheder, for at begå sig i samfundet og i sociale relationer. De udsatte børn og unge, har én slags uskrevne regler med sig hjemmefra, som de har fra deres Pedersen 06 21

22 forældre. Når de så kommer ud på institutionerne og i samfundet, er det ikke sikkert, at det er de samme uskrevne regler, som er gældende. På den måde kan doxa være forskellig fra hjem til hjem, og de udsatte børn og unge lærer ikke nødvendigvis de sociale spilleregler, som man skal lære for at kunne begå sig i samfundet. Doxa kan også spille en væsentlig rolle i den pædagogiske praksis, da der ikke altid er nogle klare og nedskrevne regler, omkring det pædagogiske arbejde. Som pædagog må man derfor ofte handle efter den doxa, som er i den pågældende institution. Vores samfund er altså bygget op med en masse uskrevne regler, og vi mener derfor, at det kan være problematisk for nogle udsatte børn og unge, at lære samfundets spilleregler, hvis de ikke har lært dem hjemmefra. Inklusion Da inklusion er vores overordnede emne, vil vi i dette afsnit arbejde med inklusion af udsatte børn og unge, for at kunne besvare vores problemformulering; Hvordan kan pædagogen være med til at inkludere udsatte børn og unge i pædagogisk praksis? Og hvilke dilemmaer kan i den forbindelse opstå? Ifølge Bent Madsen er inklusion det, at man medregner eller indfatter nogen. Han mener endvidere, at der er tre begreber som indgår i inklusion og eksklusionsbegrebet. Disse begreber er social inklusion som samfundsmæssig deltagelse, social inklusion som medborgerskab og social inklusion som dannelsesperspektiv. 30 Begrebet eksklusion kan betyde to ting, nemlig at man holder nogen ude, som allerede er ekskluderet, eller at man ekskluderer eller udstøder nogen, som ikke før har været ekskluderet. I begge tilfælde taler man om, at man holder nogen ude, dette kan både ske aktivt, ved at man udstøder dem, eller det kan ske passivt, ved at man ikke vil inkludere dem. 31 Inklusion er pædagogens måde til at opnå, at alle børn bliver inkluderet i det sociale fællesskab, da inklusion ikke kun omfatter det enkelte barn, men hele gruppen Madsen Madsen Madsen 05 22

23 Helsingør kommune arbejder med inklusion i deres kommune. Deres inklusionsprojekt blev vedtaget d. 23. september 2013, og den sidste version kom i november 2013 og hedder Inklusion2016, da det er noget kommunen ville arbejde med de næste 3 år. Brugen af begrebet inklusion kan være kompliceret, da begrebet har flere forskellige betydninger alt afhængig af hvem, hvordan og hvor det bruges. Derfor har Helsingør kommune lavet fire koder, som kan forklare baggrunden for inklusion. De fire koder er følgende: 1. Den økonomiske kode: Her er inklusionen et middel for kommunen, for at de kan spare penge, eller de kan få mere ud af de penge som de har. 2. Den politiske kode: Her er inklusionen, at alle individer skal være en del af fællesskabet, så alle kan blive gode borgere i samfundet. 3. Den pædagogiske kode: Her er inklusion, at de voksne skal have gode pædagogiske færdigheder, for at børn og unge ikke bliver udskilt fra normalområdet. 4. Den etiske kode: Her er inklusion, at normalbegrebet skal udvides, så der bliver en bredere forståelse af hvad det normale er, og flere dermed kan blive inkluderet i normalområdet. 33 Der er tre fælles regler, som Helsingør kommune har lavet, omkring hvordan de mener, at fagpersoner skal handle. De mener også, at det er fællesskabet der afgør måden, hvorpå børn og unge er fælles og dette bestemmer om inklusion vil lykkes. Helsingør kommunes fælles regler som lyder i deres Inklusion2016 således: 1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber som der indgår i. 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i der i inkluderende Helsingør kommune Inklusion Helsingør kommune, Inklusion2016, s. 5 23

24 For at være inkluderende, skal man som pædagog, ifølge Bent Madsen have fokus på at kunne acceptere forskelle og man skal arbejde med vilkårene, og ikke selve individet. Derudover skal man have et udvidet normalitetsbegreb og have fokus på barnet eller den unges ressourcer. Man skal også sørge for, at barnet eller den unge kan deltage aktivt i fællesskabet og man har et ansvar for, at barnet eller den unge kan lære at begå sig i de normale fællesskaber. 35 Når en pædagog skal være inkluderende og skabe et inkluderende miljø skal pædagogen, ifølge Bent Madsen, flytte sit fokus fra individet og over på relationerne mellem individerne og fællesskabet. Dermed vil man som pædagog have fokus på fællesskabet, i stedet for kun at have fokus på individet. 36 Inklusion er noget der altid er under udvikling og noget man aldrig når i mål med, da pædagogen altid skal være observerede og sikre at der ikke er nogen, der bliver ekskluderet fra fællesskabet. Inklusion er et dannelsesideal, da man skal sikre alles ret til at deltage i fællesskabet ud fra det enkelte barns kunnen og forudsætninger. Inklusion er, at man kan finde mangfoldigheden i institution, hvilket Bent Madsen kalder for inklusion på pædagogisk niveau og det ser han som noget positivt. Han mener desuden, at det er vigtigt, at pædagoger har sin faglighed i fokus under hele inklusionsprocessen. Inklusionens mål er, at man mindsker risikoen for at barnet eller den unge bliver adskilt eller udstødt fra gruppen. 37 Der er ifølge Bent Madsen nogle mål, som man som pædagog skal forsøge at opnå, når det gælder inklusion. Man skal for det første have en bred forståelse af, hvad der er normalt, så disse forståelser kan komme til udtryk i pædagogens mål og forventninger. Derudover skal man sørge for, at der er en social mangfoldighed, som kan afspejles i samfundets institutioner. På den måde skal den kulturelle og sociale mangfoldighed karakterisere det senmoderne samfund. Den sociale mangfoldighed er derfor vigtig, for at børn og unge kan lære og udvikle sig. Pædagogen skal også sørge for, at alle kan deltage i fællesskabet, både på institutionen og i samfundet. Man skal sørge 35 Madsen Madsen Hansen 10 24

25 for, at børn og unge ikke bliver ekskluderet, og man skal skabe lige betingelser for den sociale inklusion. 38 Inklusion er, hvor man ikke tænker på os og dem, men at man tænker på fællesskabet som en pædagogik, hvor man ser på barnet. Man skal også se på miljøet omkring barnet, og prøve at skabe en dynamik i gruppen og få en stærkere børnegruppe med flere ressourcer, som alle børn kan være med i. Ifølge Bent Madsen, er inklusion er en god pædagogik og han mener, at det er noget man skal forsætte med. Der er blevet forsket indenfor inklusion og man er kommet frem til, at det er bedst når barnet er deltagende i gruppen, da det kan give barnet oplevelsen af at blive mødt. Når barnet føler sig mødt kan det bedre udfolde sine potentialer. Når man forebygger eksklusion, kan man gøre barnet deltagende i fællesskabet, og derfor mener Bent Madsen, at det er godt at man har inklusion som et pædagogisk tiltag. 39 Ifølge Bent Madsen kan forebyggelse foregå på tre niveauer. Han mener, at den primære forebyggelse handler om at hjælpe alle børn via en inkluderende pædagogik, da man på den måde kan mindske risikoen for eksklusion tidligst muligt. Den sekundære forebyggelse handler om støtte til udsatte børn og unge. Den tertiære forebyggelse, giver særlig støtte til det individuelle udsatte barn, og foregår både i specialtilbud og dagtilbud. 40 Vores empiri er to interviews, og vi har i vores interviews spurgt pædagogerne om deres holdning til inklusion. Pædagogen fra bostedet udtaler sig således: Inklusion det betyder, at man får alle med i et fællesskab i det omfang individuelt kan rumme det. 41 [ ] 38 Madsen Se bilag 2 25

26 Som ovenstående citat viser, så mener pædagogen fra bostedet, at inklusion handler om, at få alle med i et fællesskab, alt efter hvor meget de individuelt kan rumme det. Inklusion handler om at medregne eller indbefatte nogen. For at forebygge eksklusion, taler Bent Madsen om tre niveauer. Man må i dette tilfælde gå ud fra, at bostedet arbejder med tertiær forebyggelse af eksklusion, da de giver individuel og særlig støtte til den enkelte unge. Pædagogen på daginstitutionen mener, at inklusion handler om at få børnene med i en relation til andre børn, så de kan blive inkluderet i fællesskabet. Vi går derfor ud fra, at de på daginstitutionen arbejder med primær forebyggelse, som Bent Madsen taler om, da de arbejder med en inkluderende pædagogik, for at få alle børn med i et fællesskab, og man dermed forhåbentlig kan undgå eksklusion tidligst muligt. Daginstitutionen ligger i Helsingør Kommune, og i september 2013 besluttede kommunen, at skoler og institutioner konkret skal arbejde med inklusion af børn og unge. 42 Vi ser det derfor som en selvfølge, at daginstitutionen arbejder med inklusion, da det er kommunens beslutning. Vi mener dog, at det kan være både positivt og negativt, at der er så meget fokus på inklusion. Det positive kan være, at alle pædagoger har fokus på inklusion, og at man forsøger at inkludere alle børn i fællesskabet, så man undgår at børn bliver ekskluderede. Som tidligere nævnt, mener Bent Madsen, at børn udvikler sig i fællesskaber, så det er derfor vigtigt, at børn har relationer til andre og kan være en del af et fællesskab. Der er dog nogle dilemmaer ved den store fokus på inklusion. For eksempel kan det negative ved Helsingør Kommunes fokus på inklusion være, at man flytter al fokus over på inklusionen, hvor nogle institutioner måske før havde fokus på anerkendelse, selvhjulpenhed eller lignende. Det negative kan også være, at det ikke er alle der kan blive inkluderet i fællesskabet. Som Bent Madsen udtrykker det: Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fællesskabet Inklusion2016 Helsingør Kommune 43 s.5 26

27 Bostedet, som vi har interviewet, er privatejet, og går derfor ikke ind under Helsingør Kommunes Inklusion2016 -plan. På spørgsmålet om, hvorvidt de på bostedet arbejder med inklusion, udtaler pædagogen i vores interview: I A [ ] Jamen, jeg tror ikke at vi arbejder med inklusion, fordi vi arbejder mere individuelt med de forskellige unge, og i kun et lille omfang med inklusion, og det kan være sådan noget med at de kan komme herop og spise, eller vi kan lave nogle fælles arrangementer, og at vi selvfølgelig støtter når de unge, de selv tager [ ] 44 Som ovenstående citat viser, arbejder de ikke bevidst med inklusion på bostedet, og pædagogen mener endvidere, at de bliver nødt til at lave en slags eksklusion af nogle unge, for at de unge kan få styr på sig selv og lære at være sammen med andre, inden de bliver inkluderet. De unge har en eller flere kontaktpersoner, som de kan være sammen med, og som kan hjælpe dem med deres individuelle problematikker. Dette mener vi stemmer overens med Bent Madsens ovenstående citat, om at det ikke er alle, der kan blive inkluderet. På bostedet bor der psykisk syge og socialt udsatte unge, og man kan derfor ikke regne med, at alle kan blive inkluderede, da de i forvejen kæmper med deres personlige problemer, og kan have svært ved at forstå de sociale spilleregler og være deltagende i fællesskaber. Vi er i gruppen enige i Bent Madsens udsagn om, at ikke alle kan inkluderes. Vi mener, som kommende pædagoger, at inklusionsbegrebet er meget bredt, og kan tolkes på mange måder både positivt og negativt. Vi mener, at man skal se på barnets positive egenskaber, da man på den måde kan få det bedste frem i hvert enkelt barn. Pædagogen fra daginstitutionen havde i vores interview et eksempel, hvor hun fik et ekskluderet og udadreagerende barn, som hun mener, kunne have ADHD, inkluderet i fællesskabet. Barnet var en dreng, som ikke fungerede i legene, og som ikke 44 Se bilag 2 27