Nyheder. Nyt design. Regeringens finanslovsforslag 2006 varsler historiske besparelser for de frie grundskoler.

Transkript

1 206/ Nyheder friskoler.dk Nr. 6/2005 INDHOLD ForeningsNyt Nyt design Friskolerne skal betale folkeskolens løft Barometret Nyt fra foreningen Skolenyt 1. Finanlovsforslag Om bortfald af befordringsbevillingen 3. Tilskud til indkøb af naturvidenskabelige lærebøger Nyt design Dansk Friskoleforening har fået nyt logo og opdateret papirlinie. Nyheder friskoler.dk afløser tidligere»meddelelse«. Her kan du finde samme type informationer og dertil aktuelle informationer om foreningens initiativer, eventuelle nyheder fra udvalg etc. Desuden vil der være en kort kommentar til aktuelle fokusområder på forsiden og»barometret«giver dig et lille indtryk af, hvordan»vinden blæser«for friskolerne i offentligheden. Vi er samtidigt i færd med at revidere foreningens hjemmeside, som forhåbentlig er færdig inden udgangen af dette år. Triskelen er tidligere blevet anvendt i Dansk Friskoleforenings regi, og vi håber, at dens lykkebringende symbolværdi vil gøre sig gældende! Hvis du har nyheder om arrangementer, møder, særlige skoleinitiativer eller lignende, som har et større publikums interesse, er du velkommen til at informere os adressen står på sidste side. Vi udsender fortsat 3 eksemplarer: til kontoret, lærerværelset og bestyrelsen. Desuden findes denne publikation på vores hjemmeside. 4. Regnskabsmæssig behandling af kursgevinster ved indfrielse statslån 5. Lov og bekendtgørelse om indhentelse af børneattest 6. Kortlægning af undervisningsmiljø 7. Tilskud til naturfaglige diplomuddannelser 8. Om udarbejdelse af lønpolitik 9. Rabat ved annoncering via JobZonen 10. Dansk Skolesangbog Det sker Kurser Friskolerne skal betale folkeskolens løft Regeringens finanslovsforslag 2006 varsler historiske besparelser for de frie grundskoler. De frie grundskolers befordringstilskud på 53,7 mio. kr. bortfalder med virkning fra skoleåret 2006/07, hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget. Sammen med de yderligere 25,5 mio. kr., som skæres fra skolernes bygningstilskud over de kommende par år, er der samlet set tale om 79,2 mio. kr., der går fra de frie grundskoler. Det svarer til næsten 900 kr. pr. elev. Forslaget skævvrider friog folkeskoleelevers mulighed for transportgodtgørelse, idet kommunerne fortsat yder tilskud til folkeskoleelevers transport til og fra distriktskolen. Kun transport udenfor skoledistriktet og til friskolerne skal ikke længere udløse tilskud i ligestillingens navn. Der er tale om en teoretisk ligestilling, som vil få mærkbare konsekvenser på en del skoler, og lovforslaget kan få den uheldige følge, at det frie skolevalg bliver for dem, der har råd til det. Se også pkt. 2. Fælles årsmøde Side 1

2 BAROMETRET NYT FRA FORENINGEN S vil begrænse frit skolevalg»integrationsindsatsen i storbyerne lider under loven om frit skolevalg, mener socialdemokraterne. Derfor vil partiet give kommunerne ret til begrænsninger. Både Venstre og Dansk Folkeparti afviser forslaget«(mette Klingsey, Information 3. september) Nyt lovforslag kan ruinere friskoler»det ligner en kæmpe mavepuster til friskolerne, hvis et nyt forslag til finansloven går igennem. Forslaget lyder, at statens tilskud til elevernes transport helt skal fjernes, og hvis det bliver til virkelighed, kan det tage luften fra friskolernes økonomi«(mie Kirkeby, JydskeVestkysten 31. august 2005) Politisk krav om mere fair tilsyn med friskoler»reglerne for, hvordan et særligt tilsyn med en friskole skal foregå, er alt for uklare. Hverken lærere, elever eller forældre ved nemlig, hvad skolerne bliver bedømt på, når Undervisningsministeriet foretager et såkaldt»yderligere tilsyn«(dorthe Hein Løwendahl og Henrik Hoffmann- Hansen, Kristeligt Dagblad 31. august 2005) Befordringstilskud ryger»på folkeskoleområdet vil regeringen afsætte 680 mio. kroner over fire år. De skal bl.a. gå til nationale test og flere dansk- og historietimer. En del af pengene hentes fra de frie grundskoler«(maria Frahm, Berlingske Tidende 26. august 2005) Forældre afgørende for privatskolers succes»elever på private skoler af næsten enhver art klarer sig bedre end deres kammerater i folkeskolen. Det viser tal fra den borgerlige tænketank, CEPOS, som har rangordnet landets knapt 1600 skoler«(nanna Schelde og Tomas Revsbech Hansen, Kristeligt Dagblad 17. august 2005) Friskolerne vil integrationen 52 repræsentanter fra københavnske friskoler mødtes mandag den 29. august på Bordings Friskole for at diskutere»friskolernes sociale ansvar og rolle i integrationsprocessen«. Manu Sareen, som er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (RDV), var oplægsholder og pointerede, at samfundet står med en etnisk under- og middelklasse, som er den reelle udfordring.»hvis friskolerne anskaffer sig såkaldte»alibi-elever«, er vi ikke nået videre. Der foreligger et stort arbejde i at tiltrække tosprogede familier proaktivt«, sagde han. Mødedeltagerne oplevede alle, at indvandrerfamilierne i dag er alt for dårligt informeret om det frie skolevalg, hvad en fri grundskole er, ventelisteprincipper osv. Flere deltagere udtrykte frustration over, at det i dag er vanskeligt at tiltrække tosprogede elever på trods af stor velvilje til det. Deltagerne diskuterede desuden den problemstilling, at der i dag ikke gives de samme økonomiske bevillinger til tosprogede i de frie grundskoler som i folkeskolen. Der blev nedsat en bredt sammensat styregruppe, som skal sikre fortsatte initiativer med henblik på at øge integrationen og optaget af tosprogede elever i de frie grundskoler generelt. Styregruppen vil først og fremmest anmode om, at der oprettes et dialogforum mellem Københavns Kommune og de københavnske friskoler, der skal øge samarbejdet, erfaringsudvekslingen og oplysningsarbejdet mellem de to parter. Desuden blev der foreslået en række konkrete integrationsfremmende initiativer, blandt andet partnerskabsskoler, venskabsklasser, opsøgende arbejde i lokale børnehaver med mange tosprogede familier og øget samarbejde mellem fri- og folkeskoler. Mødet var arrangeret af Dansk Friskoleforening og tovholder i styregruppen er Lis Eriksen Toelberg, formand i Sjællandske Afdeling. Hun kan kontaktes, hvis nogen har input, gode ideer, erfaringer o.lign. Side 2

3 1. Finanslovsforslag 2006 Taksterne i finanslovsforslaget for 2006 er nu offentliggjort. Ministeriet har elektronisk underrettet skolerne om det fremsatte finanslovsforslag. Driftstilskuddet er fastsat til 75% af udgiften pr. elev i folkeskolen 2003, tillagt beregnede pensionsudgifter og fremregnet til 2006-niveau. Skolerne bør være opmærksomme på, at et finanslovsforslag kan ændres, indtil finansloven er vedtaget i Folketinget. Finanslovstaksten pr. elev er steget med ca. 1,4%. Den generelle fremskrivning af finanslovstakserne er på ca. 1,6%, men herfra er trukket 0,15% til finansiering af ekstraudgifter i barselsfonden, som friskolerne p.t. ikke kan få del i. I det følgende oplyser vi de centrale takster i finanslovsforslaget, idet de tilsvarende tal fra 2005 bringes til sammenligning: Driftstilskud pr. elev: (= finanslovstaksten) kr kr. Til særtilskud vil fragå *): kr kr. Generelt tilskud *):(gennemsnit pr. elev) kr kr. Ekstra driftstilskud pr. kostelev: kr kr. Takst for bygningstilskud pr. elev: kr kr. Takst for SFO-tilskud pr. elev: kr kr. Handicappede, anslået gennemsnit*): kr kr. Tilskud pr. sprogstimuleringselev: kr kr. *) Særtilskud er bevilling til specialundervisning mv., bevilling til Vikarkassen samt en særbevilling til de tyske mindretalsskoler. Det må forventes, at der p.g.a. elevtalsudviklingen sker en opregulering af bevillingen til specialundervisning, hvorved det generelle tilskud vil falde tilsvarende. Det generelle tilskud til den enkelte skole kan pr. elev blive større eller mindre, idet der sker regulering efter elevernes alder, skolens regionalfaktor og skolens størrelse. Friskolernes Kontor kan være behjælpelig med beregning af statstilskud. Da Undervisningsministeriet har udmeldt gennemsnitstaksten for handicappede, er den gengivet ovenfor. Den er imidlertid ret uinteressant, da den kun vedrører det gennemsnitlige beløb, som staten forventer, at amterne skal medfinansiere for et mindre antal elever. Reelt skal de fleste udgifter til vidtgående specialundervisning dækkes af den samlede pulje til specialundervisning mv. Til specialundervisning og støtteundervisning i dansk for tosprogede elever er bevillingen hævet med 7,6 mill. kr. til 160,8 mill. kr. Som nævnt ovenfor er stigningen næppe tilstrækkelig p.g.a. det stigende antal elever, som godkendes til vidtgående specialundervisning. Vikarkassens bevilling er steget med 1,7 mill. kr. til 66,3 mill. kr. Fripladsudvalgets bevilling er steget med 6,4 mill kr. til 26,8 mill. kr. og hertil kommer 5,3 mill kr. til fripladsordning for skolefritidsordningerne. Som tidligere udmeldt er befordringsbevillingen på 53,7 mill. kr. sparet væk, idet man dog har bevaret en restbevilling på 1,1 mill. kr. til syge og handicappede elever. På de ovenstående takster vil man endvidere bemærke, at bygningstaksten er nedsat med 7,5%. I 2007 pålægges taksten yderligere 7,5% besparelse. Da den kommunale udgift til friskoler er et evigt aktuelt emne, skal det oplyses, at elevernes hjemkommuner skal tilbagebetale bloktilskud til staten for de elever, der er indskrevet på friskoler mv. Dette beløb beregnes som 85% af finanslovstaksten, excl. pensionstilskud. I 2006 er beløbet kr. pr. elev. Hjemkommunerne skal endvidere betale staten det fulde SFO-tilskud, da børnepasning er et kommunalt anliggende. Kommunerne har dog fået udgiften indregnet i et forhøjet bloktilskud, da tilskudsordningen til friskoler blev aftalt. 2. Om bortfald af befordringsbevillingen Undervisningsministeriet har begrundet besparelserne på de frie grundskoler med sektorens generelt gode økonomi, som den kommer til syne i de aflagte skoleregnskaber. Den specielle begrundelse for bortfaldet af befordringsbevillingen er et ligelighedsprincip, eftersom forældre, der udnytter retten til frit skolevalg inden for folkeskolen, ikke har noget krav på dækning af befordringsudgifterne. For friskolefolk forekommer begrundelsen for den såkaldte ligestilling noget konstrueret. Ved udnyttelse af det frie skolevalg i folkeskolen vil forældrene normalt vælge en skole, der ligger længere fra hjemmet end distriktsskolen, men dette gælder langt fra altid ved valg af fri skole. Her tegner sig et billede, hvor mange elever ville være befordringsberettigede, hvis de gik i den lokale folkeskole, mens de ikke er befordringsberettigede til friskolen. I mange andre tilfælde er børnene efter de gældende regler befordringsberettigede til såvel den lokale folkeskole som til friskolen. For elever i friskoler med længere afstand til skolen er der fastsat maksimale grænser for retten til fri befordring. Resten må foræl- Side 3

4 drene selv betale. De maksimale afstandsgrænser blev oprindelig fastsat i friskoleloven, idet man har tilstræbt at yde befordringstilskud svarende til typiske afstande til en distriktsskole. Dansk Friskoleforening har tidligere foreslået, at fritvalgsforældre inden for folkeskolen fik dækning efter tilsvarende regler. Den besluttede besparelse rammer skolerne meget forskelligt. Det seneste befordringsregnskab fra Fordelingssekretariatet i Slagelse er fra skoleåret 2003/04. I henhold til dette vil 48 skoler miste mere end kr. i årligt tilskud, og 66 skoler vil miste mere end kr. pr. befordringsberettiget elev. Den gennemsnitlige befordringsudgift pr. elev var på ca kr. De store tab registreres primært på Fyn, Bornholm og i jyske amter. Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse har behandlet bortfaldet af befordringsbevillingen, og der er enighed om, at foreningen skal søge at minimere skadevirkningen. Finanslovsændringer hører imidlertid ikke til de lette opgaver, så foreningen søger i første omgang at koordinere sin indsats med Frie Grundskolers Fællesråd. Det er således på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en præcis udmelding, men i Dansk Friskoleforening er det p.t. indstillingen, at man i første omgang skal søge at finde en løsning i samarbejde med Undervisningsministeriet. Vi vil søge at holde skolerne løbende underrettet om udviklingen. 5. Lov og bekendtgørelse om indhentelse af børneattest Som omtalt i den seneste Meddelelse behandlede Folketinget umiddelbart før sommerferien et lovforslag fremsat af kulturministeren om indhentelse af børneattest, der skal afsløre personer med domme for pædofili m.v. Forslaget blev vedtaget den 21. juni, og samme dag udsendte Undervisningsministeriet en Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger. Bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet gælder også for friskoler. Ved ansættelse af personer for en periode af mere end tre måneder eller ved gentagen anvendelse af en person i mere end 14 dage, skal der indhentes en 36-attest i Det Centrale Kriminalregister. Pågældende person skal meddele skriftligt samtykke til indhentelsen. En række skoler har henvendt sig for at få en præcis brugsanvisning på, hvordan de skal forholde sig. Indledningsvis bør det fremgå af opslag, at skolen skal indhente en børneattest. På hjemmesiden kan man downloade samtykkeerklæring og rekvisition. Den underskrevne rekvisition bilagt underskrevet samtykkeerklæring indsendes dernæst til Rigspolitichefens Afd. D, Kriminalregisteret, Børneattester, Postboks 93, 2650 Hvidovre, hvorfra man vil få attesten tilsendt. 3. Tilskud til indkøb af naturvidenskabelige lærebøger Den 4. juli trådte ministeriets bekendtgørelse om tilskud til indkøb af naturvidenskabelige lærebøger endelig i kraft, og ansøgningsblanket blev samtidig lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside. Skolerne bedes bemærke, at ansøgningsfristen er udsat til den 15. september Ordningen forudsætter, at skolerne af egne midler finansierer mindst halvdelen. Der kan kun søges til lærebøger i naturfagene, dog evt. også bøger med et it-baseret supplement. Skolerne bestemmer selv, hvilke lærebøger, man ønsker at anskaffe og hvilke klassetrin, man vil prioritere. 4. Regnskabsmæssig behandling af kursgevinster ved indfrielse af statslån Undervisningsministeriet har den 26. august udsendt en skrivelse, hvori man foreskriver, hvordan skolerne skal opføre eventuelle kursgevinster i regnskaberne ved indfrielse af statslån. Den ministerielle henstilling forudsætter, at kursgevinsterne opføres som en særskilt post under finansielle poster. Skrivelsen bør tilgå alle revisorer. 6. Kortlægning af undervisningsmiljø Undervisningsministeriet har midt i august fulgt op på det løbende tilsyn med skolernes udarbejdelse af undervisningsmiljøplan, og det tyder desværre på, at en del skoler endnu ikke har fået denne plan udarbejdet. Det kan måske være en hjælp, at Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udarbejdet et nyt værktøj til kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Værktøjet er gratis og er tilgængeligt på DCUM s hjemmeside. ( 7. Tilskud til naturfaglige diplomuddannelser Fordelingssekretariatet har bedt os orientere om den nye bevilling til nedsættelse af deltagerbetaling på pædagogiske diplomuddannelser i naturvidenskabelige fag. Alle lærere, der kan optages på en diplomuddannelse, vil kunne komme i betragtning. Der kan søges tilskud til både det obligatoriske modul, enkeltmoduler og en samlet diplomuddannelse. Skolerne skal indsende en ansøgning om forhåndsgodkendelse, og når denne foreligger, kan skolerne indsende en tilskudsansøgning bilagt dokumentation for betalt deltagerbetaling. I første omgang udbetales halvdelen af de dokumenterede udgifter, idet resten først afregnes, når uddannelsen er Side 4

5 gennemført (moduldiplom eller samlet diplom). En nærmere omtale kan findes på foreningens hjemmeside. 8. Om udarbejdelse af lønpolitik I indeværende uge afholder LC og Finansministeriet (Personalestyrelsen) i samarbejde med skoleforeningerne orienteringsmøder om lønpolitik. I den forbindelse skulle alle skoler have modtaget pjecen Lønpolitik en vej til skolens mål samt en mail Orientering om økonomisk råderum i forhold til nye lønsystemer. Det er en del af overenskomstaftalen pr. 1. april 2005, at skolerne senest den 1. januar 2006 skal have udarbejdet en skriftlig lønpolitik. Altså en principiel ramme for skolens anvendelse af Ny løn. Det samarbejdsforum, som har udarbejdet pjecen, vil efterfølgende søge udarbejdet en lønstatistik, som kan være fælles grundlag for de konkrete lønforhandlinger. På vores hjemmeside under download vil skolerne til stadighed kunne finde vores aftale med JobZonen, der også beskriver bestillingsproceduren (se vedlagte bilag). Vi vil med mellemrum viderebringe praktiske oplysninger om annonceringsmuligheden. 10. Dansk Skolesangbog Dansk Skolesangbog har været udsolgt i de sidste par måneder, og vi skal beklage, at vi ikke har været i stand til at levere sangbøger uden denne beklagelige pause, som skyldes produktions- og leveringsproblemer i forbindelse med indbindingen. Vi har i en periode lovet, at bestillinger kunne leveres fra ultimo august, men denne frist kunne desværre ikke overholdes. I stedet regner vi med at kunne levere sangbogen fra slutningen af september. Cecil Christensen 9. Rabat ved annoncering via JobZonen JobZonen er et af de mest benyttede elektroniske annoncemedier i Danmark, og det indgår i tæt samarbejde med 67 aviser og TV2 (teksttv), hvor man får bragt en henvisningsannonce, når der er bestilt en annonce til Dansk Friskoleforening har indgået en aftale med JobZonen, hvorved friskolerne kan få 20% rabat på annoncering i JobZonen. Annoncerne skal dog bestilles via vores kontaktperson, Jesper Kjær Pedersen og med angivelse af aftalenummer: / Dansk Friskoleforening. Mange skoler kender i forvejen JobZonen, idet man i tilknytning til annoncebestilling i det ønskede dagblad har bestilt sideløbende annoncering i JobZonen. Det er altså ikke denne annonceringsmodel, der udløser rabat, men direkte annoncebestilling i JobZonen med henvisningsannonce i dagbladet (eller TV2 TTV). Side 5

6 Det sker Kurser Vi har udsendt følgende indbydelser til nye kurser: Arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgrupperne på friskoler Hadsten Højskole d okt. og november. Kurset dækker den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Kurset er overtegnet Kommunikation og samarbejde Højskolen Snoghøj den november. Kurset sigter primært på medarbejdere i skolefritidsordningerne. Skoleleder i friskolen Kerteminde Vandrerhjem den november Kurset er en del af friskolernes lederuddannelse og omfatter delkursus II 1-2. Se i øvrigt nærmere omtale på foreningens hjemmeside. Med lidt forsinkelse udsendes nu Inspirationskursus for billedkunstlærere der finder sted den november på Kerteminde Højskole. Desuden: Der er stadig ledige pladser på Pedelkurset den oktober og Introduktionskurset for nye friskolemedarbejdere den november samt på De frie skolers Inspirationskursus for musiklærere i Toftlund den oktober. Tilmelding til alle kurser kan ske på De Frie Skolers Kursussekretariat, Fåborg df@friskoler.dk Alle skolens forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer er medlemmer af Dansk Friskoleforening. Der er i dag 262 medlemsskoler og cirka elever. Foreningen består af Jydske, Fynske og Sjællandske afdeling, som tilsammen udgør foreningens hovedstyrelse. Foreningens skolepolitiske sekretariat er Friskolernes Kontor i Faaborg, som også er redaktør på Nyheder friskoler. dk. Kontakt os, hvis du har gode ideer, vigtig information, ris og ros på Nyheder friskoler.dk Redaktion: Maren Skotte Cecil Christensen Sæt X i kalenderen den maj 2006, hvor Dansk Friskoleforening for første gang holder fælles årsmøde for alle landets medlemmer: forældre, ansatte og andre tilknyttede friskolen. Arrangementet afholdes i København, hvor vi sætter spot på friskolerne, inviterer politikere, kulturpersoner og sørger for god underholdning. Programmet kommer snart! Friskolernes kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax df@friskoler.dk Side 6