Tilsynsrapport Ringsted Kommune. Støtte- og Aktivitetscentret. Uanmeldt tilsyn November 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ringsted Kommune Tilsynsrapport Ringsted Kommune Støtte- og Aktivitetscentret Uanmeldt tilsyn November

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger Omstændigheder under tilsynet grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse, selvbestemmelsesret og omsorgspligt Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Særligt fokusområde Magtanvendelser Sundhed, helbred og medicinhåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Kompetenceudvikling Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Ringsted Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Støtte- og Aktivitetscentret er, at der har været og fortsat eksisterer udfordringer i samarbejdet på stedet. Det er samtidig tilsynets indtryk, at der i medarbejdergruppen, grundet strukturelle ændringer, er etableret en kultur, hvor medarbejderne har lukket sig om sig selv, og hvor de på forhånd forholder sig afvisende overfor diverse nye tiltag. Tilsynet anbefaler derfor, at der tages de relevante initiativer, således at borgerne sikres den omsorg, støtte og vejledning, som de har behov for. Dette uddybes senere i rapporten, jf. Pædagogik og metode samt Pædagogiske planer. Der har været afholdt temadage med eksterne konsulenter i januar og marts måned 2013, og der er bestilt en rapport, som skal afdække udfordringerne, og som skal lægge op til en handleplan for, hvordan man kommer videre herfra. Rapporten er endnu ikke fremlagt for medarbejderne, men det oplyses, at rapporten netop er færdig og efterfølgende skal fremlægges i LMU. Tilsynet ønsker at understøtte processen med en anbefaling om, at der snarest udarbejdes en handleplan for, hvordan samarbejdet på stedet kan optimeres. Alt for at optimere det interne samarbejde, og ikke mindst at sikre ro hos medarbejderne, således at de kan passe deres arbejde med borgerne. Tilsynet vurderer, at der er fokus på en individuel tilgang til den enkelte borger og dennes behov, og at pædagogik og metode tilrettes den enkelte borger, og ud fra den konkrete medarbejders aktuelle viden og kompetencer. Der findes således ikke et fælles fagligt fundament, ej heller et som er formuleret på Tilbudsportalen. Tilsynet noterer sig, at flere medarbejdere har været på kursus og efteruddannelse, men også, at der ikke sker systematisk vidensdeling. Det er derfor tilsynets anbefaling, at det prioriteres, at der fremadrettet foregår systematisk vidensdeling samt systematiske refleksioner over pædagogik og metode. Dette også med henblik på at få formuleret et fælles fagligt fundament, med henblik på forankring indadtil og synliggørelse udadtil, bl.a. på Tilbudsportalen. Tilsynet konstaterer, at arbejdet med de pædagogiske handleplaner er blevet nedprioriteret i en periode. Tilsynet finder ikke, at dette er en hensigtsmæssig prioritering, og anbefaler, at fokus på borgernes handleplaner optimeres. Det er endvidere tilsynets, at der ikke findes en systematik omkring udarbejdelse og evaluering af de pædagogiske planer, ligesom der ikke er systematik omkring afholdelse af de årlige statusmøder med sagsbehandlerne. På denne baggrund anbefaler tilsynet, at der aftales og indarbejdes en systematik dels omkring udarbejdelse og evaluering af de pædagogiske handleplaner samt omkring afholdelse af de årlige statussamtaler med sagsbehandlerne. Alt for at sikre, at borgerne får den hjælp, som de aktuelt har behov for. Det er tilsynets, at borgerne generelt har en god hverdag med alsidige aktiviteter og tilbud, herunder faste traditioner i løbet af året. Borgerne har god mulighed for indflydelse på beslutninger omkring ture og der udarbejdes et månedligt program med aktuelle tilbud og aktiviteter. Borgerne er desuden sikret god indflydelse og medbestemmelse gennem formelle fora, ligesom der er et individuelt perspektiv omkring sikring af borgernes selvbestemmelse. Tilsynet anbefaler, at det overvejes at indføre visualisering af dagsorden og referat fra formelle møder, alt for at optimere borgernes mulighed for at deltage aktivt i de demokratiske fora. Der oplyses om en god sprogbrug og omgangsform på stedet. Såfremt der sker brud på den gode norm, støtter medarbejderne borgerne i forhold til konflikthåndtering. Det er også tilsynets, at borgerne generelt trives, hvilket tilskrives medarbejdernes 3

5 opmærksomhed på at skabe struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Samtidig noterer tilsynet sig, at netop disse vigtige parametre i relation til sikring af borgerens tryghed og trivsel, tilsyneladende er udfordret i centret, angiveligt på grund af, at man deler lokaler med TV Glad. I forlængelse af dette noterer tilsynet sig, at der har været afholdt møder med Glad fagskole omkring deling af lokalerne, men at disse er ophørt, på hjemmevejledernes initiativ. Tilsynet anser det imidlertid som værende vigtigt, at der findes en god løsning, hvor også borgerne af centret sikres trivsel og tryghed. Derfor anbefaler tilsynet, at hjemmevejlederne genetablerer møderne med Glad fagskole omkring deling af faciliteterne i centret på Jernbanevej. I relation til magtanvendelsesområdet, anbefaler tilsynet, at medarbejderne introduceres til procedurer og retningslinjer vedr. magtanvendelser, og at der indføres systematiske drøftelser af gråzoner i relation til magtanvendelsesområdet, med henblik på fælles refleksion og læring. Tilsynet vurderer, at sundhed, kost og motion er et fokusområde, som medarbejderne er optaget af, og som de ønsker mere inspiration omkring. Tilsynet anbefaler derfor, at det undersøges, hvordan medarbejderne kan få mere inspiration og fokus på arbejdet med borgerne omkring sundhed, kost og motion. Medarbejderne har mulighed for kompetenceudvikling, og konkret er der uddannet tre medarbejdere indenfor neuropædagogik samt én omkring demens. Jf. ovenfor, så anbefaler tilsynet, at der sker systematisk vidensdeling som opfølgning på disse kurser. Derudover bemærker tilsynet, at medarbejderne efterspørger mere viden omkring borgere med autismespektrumforstyrrelser og værgemål samt genindførelse af temadage. Tilsynet noterer sig desuden, at der efterspørges retningslinjer for, hvordan stedets kursusmidler skal bruges, og bemærker, at der primo november 2013 er taget initiativ til inddragelse af medarbejderne i prioriteringen af kursusmidlerne. Tilsynet anbefaler, at leder sikrer, at medarbejderne har kendskab til gældende evakueringsplaner for bofællesskaberne, og at borgerne informeres om denne. I forlængelse af dette anbefaler tilsynet, at der gennemføres brandøvelse sammen med borgerne, alt for at optimere borgernes sikkerhed. Endelig er det tilsynets, at bofællesskaberne på Vibevej har gode fysiske rammer, der er i overensstemmelse med målgruppens behov. Det samme vurderes i relation til medarbejdernes mødested på Bengerds Allé, dog opleves det af medarbejderne som fysisk langt væk fra centret og dermed fra borgerne. 4

6 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at Aktivitetscentrets faciliteter deles med TV Glad, og at det indebærer nogle udfordringer for borgerne, der er tilknyttet Støtte- og Aktivitetscentret, idet der er megen uro. 2. Tilsynet noterer sig desuden, at der efterspørges retningslinjer for, hvordan stedets kursusmidler skal bruges, og bemærker, at der primo november 2013 er taget initiativ til inddragelse af medarbejderne i prioriteringen af kursusmidlerne. 3. Tilsynet bemærker, at medarbejderne efterspørger mere viden omkring borgere med autismespektrumforstyrrelser og værgemål samt genindførelse af temadage. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der snarest udarbejdes en handleplan for, hvordan samarbejdet på stedet kan optimeres. Alt for at optimere det interne samarbejde, og ikke mindst at sikre ro hos medarbejderne, således at borgerne sikres den omsorg, støtte og vejledning, som de har behov for. 2. Tilsynet anbefaler, at der formuleres et fælles fagligt fundament, med henblik på forankring indadtil og synliggørelse udadtil, bl.a. på Tilbudsportalen. 3. Tilsynet anbefaler, at det prioriteres, at der fremadrettet foregår systematisk vidensdeling samt systematiske refleksioner og sparring omkring pædagogik og metode. 4. Tilsynet konstaterer, at arbejdet med de pædagogiske handleplaner er blevet nedprioriteret i en periode. Tilsynet finder ikke, at dette er en hensigtsmæssig prioritering, og anbefaler, at fokus på borgernes handleplaner optimeres. Tilsynet anbefaler således, at der aftales og indarbejdes en systematik dels omkring udarbejdelse og evaluering af de pædagogiske handleplaner samt omkring afholdelse af de årlige statussamtaler med sagsbehandlerne. Alt for at sikre, at borgerne får den hjælp, som de aktuelt har behov for. 5. Tilsynet anbefaler, at det overvejes at indføre visualisering af dagsorden og referat, alt for at optimere borgernes mulighed for at deltage i de demokratiske fora. 6. Tilsynet anbefaler, at hjemmevejlederne genetablerer møderne med Glad fagskole omkring deling af faciliteterne i centret på Jernbanevej, således at der findes en god løsning, hvor også borgerne af centret sikres trivsel og tryghed. 7. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne introduceres til procedurer og retningslinjer vedr. magtanvendelser, og at der indføres systematiske drøftelser af gråzoner i relation til magtanvendelsesområdet, med henblik på fælles refleksion og læring. 8. Tilsynet anbefaler, at det undersøges, hvordan medarbejderne kan få inspiration til arbejdet med borgerne omkring sundhed, kost og motion. 9. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne efterspørger retningslinjer for, hvordan stedets kursusmidler skal bruges, og anbefaler, at sådanne udarbejdes og drøftes med medarbejderne. 10. Tilsynet anbefaler, at leder sikrer, at medarbejderne har kendskab til gældende evakueringsplaner for bofællesskaberne, og at borgerne informeres om denne. I 5

7 forlængelse af dette anbefaler tilsynet, at der gennemføres brandøvelse sammen med borgerne, alt for at optimere borgernes sikkerhed. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Bengerds Allé 24, 4100 Ringsted Leder Overordnet leder Claus Storm og teamleder Hanne R. Kløcker Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 85 og 104 Antal pladser 50 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. dag kr. 354, 00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne udviklingshæmmede, der har en nedsat psykisk funktionsevne - og nogle er også fysisk handicappede (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af en social- og sundhedsassistent, 11 hjemmevejledere, en rengøringsassistent (flexjob). Derudover er der også ansat en teamleder og en sekretær. Disse stillinger er dog ikke fuld tid. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 19. november 2013 kl Deltagere i interviews Ledelse: Ledelsen deltog ikke i tilsynet. Medarbejdere: Socialpædagog, ansat i 10 år, tilknyttet team 1: borgere i hus A og B samt udeboende borgere Socialpædagog, ansat i 6 år, tilknyttet team 1: borgere i hus A og B samt udeboende borgere Social- og sundhedsassistent, ansat i 13 år, tilknyttet team 2: borgere i hus C og Mølleparken samt udeboende borgere Socialpædagog, ansat i 10 år, tilknyttet team 2; borgere i hus C og Mølleparken 6

8 samt udeboende brogere Medarbejderne i begge teams har timer i Aktivitetscentret. Borgere: Borger på Vibevej, der har boet på stedet i 11½ år BDO blev vist rundt på stedet af: tilsynet gik selv rundt. Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Margit Kure Ulriksen (Manager, MHM, Sygeplejerske) 2.1 Omstændigheder under tilsynet Tilsynet var på forhånd aftalt til at skulle foregå en tirsdag, da der på denne dag var bedst mulighed for at komme til at tale med personalet, der tirsdag er samlet til møde. Tilsynet mødte frem på Bengerds Allé, der er mødested for medarbejderne og afholdt dialogmøde med 4 medarbejdere. Teamleder var ikke til stede. Dernæst besøgte tilsynet selv lokaliteterne for Aktivitetscentret på Jernbanevej samt besøgte Vibevej, hvor tilsynet talte med en borger, havde hjemmedag. Under dialogmødet med medarbejderne opleves stor frustration fra medarbejdernes side. Derudover er det tilsynets oplevelse af, at et ydre pres og forandringer grundet strukturelle ændringer, har foranstaltet, at medarbejderne har lukket sig om sig selv, og har etableret en kultur, hvor de på forhånd forholder sig afvisende overfor diverse nye tiltag. Det er tilsynets indtryk, at der i medarbejdergruppen, grundet strukturelle ændringer, er etableret en kultur, hvor medarbejderne har lukket sig om sig selv, og hvor de på forhånd forholder sig afvisende overfor diverse nye tiltag. Tilsynet anbefaler derfor, at der tages de relevante initiativer, således at borgerne sikres den omsorg, støtte og vejledning, som de har behov for. Dette uddybes senere i rapporten, jf. Pædagogik og metode samt Pædagogiske planer. 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Der var ingen punkter til opfølgning på baggrund af sidste tilsyn den 21. november Tilsynet har ingen bemærkninger. 7

9 3.2 Fysiske rammer Tilsynet besigtiger medarbejdernes fælleslokale på Bengerds Allé, Aktivitetscentrets faciliteter på Jernbanevej samt Vibevej, hvor der bor 14 borgere. Herudover rummer Støtte- og Aktivitetscentret Mølleparken samt udeboende borgere. Fælleslokalerne på Bengerds Allé fungerer som base for medarbejderne, og der kommer ikke borgere her. Ifølge medarbejderne er faciliteterne gode, men fysisk langt væk fra borgerne. I stedet kommer borgerne på Aktivitetscentret på Jernbanevej, som har diverse aktivitetsmuligheder for borgerne, herunder et køkken. Faciliteterne deles nu med TV Glad, hvilket giver en del udfordringer, idet brugerne af TV Glad er en yngre målgruppe, som der er en del mere uro omkring, fx lyttes der til høj musik, der er meget snak og grin etc. Ifølge medarbejderne betyder dette, at de oprindelige borgere af Støtte- og Aktivitetscentret trækker sig. Dette uddybes nærmere under Hverdag og Aktiviteter. Derudover er der ikke lavet klare aftaler omkring brugen af lokalerne, hvilket medarbejderne oplever, har betydning for, at nogle borgere vælger at blive væk fra centret. Tilsynet observerer ved rundvisningen i Aktivitetscentret, at støjniveauet er meget højt, bestående af høj musik, uro grundet arbejde i cafeen, højlydt snakken etc. Desuden er alle rum fuldt optaget, og med højt aktivitetsniveau, dvs. der findes ingen steder, hvor tingene foregår mere roligt. Ringsted Kommune har i alt 23 bofællesskabslejligheder, fordelt i fem enheder. Tre enheder ligger samlet på Vibevej, Mølleparken er beliggende ud til Køgevej og det sidste er placeret på Kaserne Parkvej. Alle bofællesskaberne er i nyere byggeri, og der er til hver enhed tilknyttet hyggelige fællesrum. Tilsynet får fremvist et af bofællesskaberne af en borger, der også viser sin bolig frem. Såvel fællesarealer og borgerens bolig er hyggelig og personligt indrettet. I stuen står en motionscykel, som borgeren fortæller, at han benytter en gang i mellem. Borgeren oplyser, at han er meget glad for sin lejlighed, der består af 2 rum og badeværelse. Derudover er der en terrasse, som borgeren er ret glad for. Han fortæller, at han har hængt fuglefoder op udenfor, og godt kan lide at kigge på fuglene, mens de spiser. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne oplyser, at Aktivitetscentrets faciliteter deles med TV Glad, hvilket indebærer nogle udfordringer for borgerne, der er tilknyttet Støtte- og Aktivitetscentret, idet der er megen uro. Tilsynet får dette indtryk bekræftet, da centret besøges. Det er endvidere tilsynets, at bofællesskaberne på Vibevej har gode fysiske rammer, der er i overensstemmelse med målgruppens behov. Det samme vurderes i relation til medarbejdernes mødested på Bengerds Allé, dog opleves det af medarbejderne som fysisk langt væk fra centret og dermed fra borgerne. 8

10 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Medarbejderne oplyser, at målgruppen har forandret sig ind over de sidste 5 år, fra at være borgere med udviklingshæmning, til nu, hvor der også er borgere med autismespektrumforstyrrelser, senhjerneskade borgere eller borgere med OECD, ADHD og/eller sociale problemstillinger. Ifølge medarbejderne har dette betydning for pædagogikken på stedet. Medarbejderne oplyser, at de har et individuelt perspektiv på borgerne, og at pædagogik og metode tilrettes til den enkelte. Der findes således ikke et fælles fagligt fundament, og der anvendes de metoder og tilgange, som er relevant til den enkelte borger. Idet borgergruppen har forskellige behov er der desuden opmærksomhed på at matche medarbejdere med særlig viden og/eller kompetencer til borgere, der netop har behov for denne viden og kompetence. Adspurgt om man har et fælles fagligt fundament, oplyser medarbejderne, at det har de ikke som sådan, men at det er fælles, at man har en anerkendende tilgang til borgerne, og har blik for at understøtte og optimere borgernes kompetencer. På samme måde er der også opmærksomhed på, at når en borger fx udvikler demens, så kobles medarbejdere til denne borger, som har viden på området. Der er således en medarbejder, der har taget demenskursus. Den medarbejder, der har taget demenskursus har haft mulighed for vidensdeling Derudover har 3 medarbejdere gennemført et længerevarende uddannelsesforløb omkring neuropædagogik. Adspurgt om vidensdeling af ny viden, oplyser medarbejderne, at der ikke sker systematisk vidensdeling, hvilket begrundes med, at medarbejderne oplever sig presset på deres personelmøder. Tidligere har vidensdeling været et fast punkt på dagsordenen til personalemøderne, men emnet er i en periode blevet nedprioriteret. Adspurgt om årsagen til dette, henviser medarbejderne til, at de i lange periode har haft manglende ledelse, ligesom de i en længere periode har været lukningstruet, hvilket har fyldt meget hos personalet. Samlet set har ovenstående betydet, at der har manglet tid til faglig fordybelse og systematisk vidensdeling, også med henblik på at få formuleret et fælles fagligt fundament. Tilsynet gør opmærksom på, at der på tilbudsportalen ikke indgår beskrivelser af specifikke pædagogiske tilgange eller metoder. Tilsynet vurderer, at der er fokus på en individuel tilgang til den enkelte borger og dennes behov, og at pædagogik og metode tilrettes den enkelte borger, og ud fra den konkrete medarbejders aktuelle viden og kompetencer. Der findes således ikke et fælles fagligt fundament, ej heller et som er formuleret på Tilbudsportalen. Tilsynet noterer sig, at flere medarbejdere har været på kursus og efteruddannelse, men også, at der ikke sker systematisk vidensdeling. Det er derfor tilsynets anbefaling, at det prioriteres, at der fremadrettet foregår systematisk vidensdeling samt systematiske refleksioner og sparring omkring pædagogik og metode. Dette også med henblik på at få formuleret et fælles fagligt fundament, med henblik på forankring indadtil og synliggørelse udadtil, bl.a. på Tilbudsportalen. 9

11 3.3.2 Pædagogisk plan Der udarbejdes 85 pædagogiske handleplaner for arbejdet med borgerne, og der er udarbejdet 141 handleplaner. Medarbejderne oplyser, at arbejdet med handleplaner er blevet nedprioriteret, grundet den aktuelle situation. Konkret har flere borgere fået lavet pædagogiske planer, men nogle har haft indsigelse, som endnu ikke er blevet indarbejdede. Derudover vil der aktuelt være pædagogiske handleplaner, som ikke er opdaterede, idet dette arbejde som sagt har været underprioriteret. Medarbejderne oplyser, at der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har haft overvejelser om en fælles skabelon. Denne arbejdsgruppe har været i gang i 1½ år, men der foreligger endnu ikke nogen beslutning. Derfor arbejdes der fortsat med 85 pædagogisk handleplanen. For enkelte borgere, som har behovet, er de pædagogiske handleplaner visualiseret. Tilsynet spørger ind til borgerens inddragelse ift. de pædagogiske handleplaner, og hertil oplyser medarbejderne, at handleplanen udarbejdes i samarbejde mellem hjemmevejlederen og borgeren, og at det er borgernes, som kommer til at indgå i handleplanen. Denne drøftes desuden sammen med støttepersonen. Medarbejderne har internt drøftet, hvordan man kunne sikre en systematik i forhold til at få opdateret de pædagogiske handleplaner, men der er endnu ikke fundet en systematik. Derudover oplyses det, at der heller ikke er nogen systematik i forhold til afholdelse af årlige statusmøder med sagsbehandlerne. medarbejderne giver udtryk for, at de efterlyser en sådan systematik i relation til både afholdelse af statussamtaler med sagsbehandlerne samt i relation til at få opdateret de pædagogiske handleplaner. I den faktuelle høring oplyser leder, at praksis er, at det er Ringsted Kommunes sagsbehandlere som indkalder og afholder statussamtaler. Der har været stor udskiftning blandt kommunens sagsbehandlere, og dette har haft betydning for afviklingen af de årlige statussamtaler. Dokumentation sker i Acadre. Tilsynet får udleveret to 85 pædagogiske handleplaner, hvoraf den ene er suppleret med visualisering. For begge handleplaner gælder det, at de er udarbejdet juni Handleplanerne er inddelt i overordnede emner, såsom fysisk helbred, psykisk helbred, personlig hygiejne, bolig, økonomi, beskæftigelse, fritid, sociale liv, hjemmevejledning. Under hvert emne indgår der beskrivelse af borgerens oplevelse af situationen, hjemmevejlederens oplevelse af situationen samt en rubrik til mål/metode/midler. Endelig er der opsat dato for næste evaluering under hvert emne. Tilsynet kan konstatere, at borgernes egne ord og dermed beskrivelser indgår i handleplanerne. De opsatte mål/metoder/midler er bredt formuleret og fremstår ikke koncise og målbare, hvilket betyder, at det ikke klart fremgår, hvordan der skal arbejdes med de opsatte intentioner for arbejdet. Sprogbruget er etisk korrekt og anerkendende. Tilsynet konstaterer, at arbejdet med de pædagogiske handleplaner er blevet nedprioriteret i en periode. Tilsynet finder ikke, at dette er en hensigtsmæssig prioritering, og anbefaler, at fokus på borgernes handleplaner optimeres. Det er endvidere tilsynets, at der ikke findes en systematik omkring udarbejdelse og evaluering af de pædagogiske planer, ligesom der ikke er 10

12 systematik omkring afholdelse af de årlige statusmøder med sagsbehandlerne. På denne baggrund anbefaler tilsynet, at der aftales og indarbejdes en systematik dels omkring udarbejdelse og evaluering af de pædagogiske handleplaner samt omkring afholdelse af de årlige statussamtaler med sagsbehandlerne. Alt for at sikre, at borgerne får den hjælp, som de aktuelt har behov for. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne oplyser, at en stor del af borgerne går på arbejde hver eller næsten hver dag. Centret har åbent fra , og udover de aktiviteter, som foregår i centret, er der en del aktiviteter ud af huset fx kræmmermarked, Viby kro, dyreskue. Der udarbejdes et månedsprogram, og derudover kommer der ekstraordinære tilbud, som fx håndboldtur, teatertur. Ifølge medarbejderne giver det gode mulighed for borgerne for at komme afsted på ture, hvilket også skal ses i lyset af, at de ikke har nogen ledsagerordning. Månedsprogrammet bliver hele tiden opdateret med borgernes ønsker, og der er faste traditioner som fx spisning med pårørende, julebanko og tivolitur. Adspurgt, oplyser medarbejderne, at det er deres, at borgerne har en god hverdag. Dog kan der i forhold til nogle af de nye målgrupper godt mangle noget sociale tilbud, hvor de kan være sammen med ligestillede. Tilsynet vurderer, at borgerne generelt har en god hverdag med alsidige aktiviteter og tilbud, herunder faste traditioner i løbet af året. Borgerne har god mulighed for indflydelse på ture og der udarbejdes et månedligt program med aktuelle tilbud og aktiviteter Indflydelse, selvbestemmelsesret og omsorgspligt Der afholdes centermøder den første onsdag i hver 3. måned fra kl Til disse møder bliver der drøftet alt lige fra nyt fra køkkenet, centret, ledelsen og borgerne. Det er også her borgere kan komme med ris og ros til diverse ting og det er her man fx snakker om, hvordan man skal opføre sig i centret, oplyses det på hjemmesiden. Medarbejderne redegør for, at der desuden er et brugerråd, som holder møde hver 3. måned. Brugerrådet har været aktive og skrevet høringssvar til sagen omkring centerlukning. Medarbejderne fortæller, at de har talt med borgerne om, hvor de kan gå hen med deres holdninger. Samme dag for tilsynet, afholdes der kommunalvalg. Adspurgt om dette har medført, at medarbejderne har talt med borgerne omkring valg, fortæller medarbejderne, at de har talt med borgerne omkring, hvad de gør sig af tanker i relation til kommunalvalget, bl.a. om hvorfor der er valg. Medarbejderne redegør for en bevidst holdning til ikke at påvirke/rådgive borgerne omkring politisk ståsted. Tilsynet spørger ind til dilemmaer mellem medbestemmelse og omsorgspligt, og her redegør medarbejderne for, at der altid sker en individuel afvejning, fx kan det ske, at nogle borgere aflyser deres tid hos hjemmevejlederen, hvilket accepteres, mens det i relation til andre borgere kan være alarmerende, såfremt de aflyser deres tid. Her gøres der fx brug af at kontakte 11

13 sagsbehandleren med henblik på at finde strategier for at håndtere situationen. Den borger, som tilsynet taler med, fortæller om husmødet, som holdes hver mandag. Her er der dagsorden, og borgen viser en dagsorden til næste møde. Tilsynet kan notere sig, at der ikke er anvendt visualisering, og adspurgt fortæller borgeren, at han ikke rigtig kan huske, hvad der er på dagsordenen. Tilsynet vurderer, at borgerne er sikret god indflydelse og medbestemmelse gennem formelle fora, og at der derudover er et individuelt perspektiv omkring sikring af borgernes selvbestemmelse. Tilsynet anbefaler, at det overvejes at indføre visualisering af dagsorden og referat, alt for at optimere borgernes mulighed for at deltage i de demokratiske fora Omgangsform og sprogbrug Medarbejderne oplyser, at borgerne generelt taler ordentlig til hinanden og behandler hinanden ordentlig. Der kan opstå situationer, hvor der sker brud på den gode norm, og her støtter medarbejderne borgerne i at få håndteret situationen, bedst muligt. Medarbejderne fremhæver centret som et vigtigt sted for borgerne i forhold til at træne og udvikle sociale kompetencer. Medarbejderne har tillige gode muligheder for at foretage observationer og tilrettelægge en særlig indsats på dette område, såfremt der er behov for dette. Medarbejderne oplyser, at deres tilgang til borgerne er kendetegnet ved, at man har en meget anerkendende og respektfuld kommunikation. Humor kan bruges, men ikke til alle. Hvis man oplever situationer, hvor måden en kollega taler eller agerer på, skaber undren hos én, så er der praksis for, at man taler om det indbyrdes, beskriver medarbejderne. Der er således en god praksis, at man går til hinanden, hvis der er noget man ikke lige forstår. Den borger, som tilsynet taler med, fortæller, at han har det godt sammen med de andre borgere i huset. Hvis det sker, at de bliver uvenner, så er medarbejderne gode til at hjælpe dem, fortæller borgeren. Så siger de nemlig stop. Borgeren oplever også, at medarbejderne er søde og taler ordentlig til dem. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god sprogbrug og omgangsform, og at medarbejderne er borgerne behjælpelige, såfremt der sker brud på den gode norm Tryghed og trivsel Medarbejderne beskriver, at borgernes tryghed og trivsel hænger sammen med struktur, forudsigelighed og gennemskuelighed i hverdagen. Det er imidlertid medarbejdernes, at netop forudsigeligheden og genkendeligheden er blevet sværere at fastholde, idet der er kommet dårligere kår i centret. Dette skyldes, ifølge medarbejderne, at borgerne skal dele faciliteter med TV Glad, og at der dermed er kommet mere uro omkring borgerne. Konkret oplever medarbejderne, at flere borgere er stoppet med at komme i centret, uden at de helt ved, hvorfor, men med deres kendskab til disse borgere, så kan der være sammenhæng med, at de ikke længerer har den struktur og ro i centret, som de trives bedst med. Konkret betyder det også for medarbejderne, at de har sværere ved at bistå 12

14 borgerne i deres relations dannelse og at understøtte den enkelte borgers sociale kompetencer, når der er megen uro omkring borgerne. Leder oplyser, at der i forbindelse med etablering af Glad fagskole blev planlagt og løbende er afholdt koordineringsmøder mellem Glad fagskole og hjemmevejlederne, med det formål at styrke det gensidige samarbejde omkring deling af faciliteterne. Leder oplyser endvidere, at disse dialogmøder ikke længere afvikles efter ønske fra hjemmevejlederne, da de oplever, at de ikke får noget ud af dette samarbejde. Borgeren, som tilsynet taler med, fortæller, at han er rigtig glad for at bo på Vibevej, og trives med det. Tilsynet vurderer, at borgerne generelt trives, hvilket tilskrives medarbejdernes opmærksomhed på at skabe struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Samtidig noterer tilsynet sig, at netop disse vigtige parametre i relation til sikring af borgerens tryghed og trivsel, tilsyneladende er udfordret i centret, angiveligt på grund af, at man deler lokaler med TV Glad. Tilsynet noterer sig, at der har været afholdt møder med Glad fagskole omkring deling af lokalerne, men at disse er ophørt, på hjemmevejledernes initiativ. Tilsynet anser det imidlertid som værende vigtigt, at findes en god løsning, hvor også borgerne af centret sikres trivsel og tryghed, når de opholder sig i centret. Derfor anbefaler, at hjemmevejlederne genetablerer møderne med Glad fagskole omkring deling af faciliteterne i centret på Jernbanevej. 3.5 Særligt fokusområde Magtanvendelser Medarbejderne oplyser, at de ikke gør brug af magtanvendelse og indberetter aldrig sådanne. Medarbejderne fortæller, at de aldrig har gennemgået procedure og retningslinjer for magtanvendelse, ligesom der ikke foregår interne drøftelser af situationer, der kan betegnes som gråzoneområder i relation til magtanvendelsesområdet. Dog drøftes løbende omsorgsperspektivet i relation til borgerne, men dette sættes ikke i forhold til magtanvendelsesområdet. Det oplyses endvidere, at Ringsted Kommune har fokus på voldsforebyggelse og har uddannet et vist antal voldsvejledere. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne introduceres til procedurer og retningslinjer vedr. magtanvendelser, og at der indføres systematiske drøftelser af gråzoner i relation til magtanvendelsesområdet, med henblik på fælles refleksion og læring Sundhed, helbred og medicinhåndtering Der administreres ikke medicin i centeret, og medicinen opbevares i borgernes egen lejlighed. Hjemmeplejen står for dosering, ellers gør borgeren det selv, alternativt dosisdispensering. Der er fokus på kosten, som skal være god og fedtfattig. Der er iværksat spinning hold og der foregår fælles løbetur. I løbet af 13

15 sommeren har man gået en del ture og taget løbeture. Der er stor fokus på motivation, og man følger borgerne, såfremt der er nogen, der har særlige behov. Der er borgere som fx har været til diætist, og som har fået en kostplan. De udeboende borgere, som har mulighed for at komme på centret, og som p.t. bliver væk, er man lidt bekymrede for, idet man mister følingen og muligheden for at støtte borgeren i det sunde valg omkring kosten. Medarbejderne fortæller, at de gerne vil have inspiration til nye tiltag i relation til deres arbejde med borgerne omkring motion og kost. Den borger, som tilsynet taler med, fortæller, at han får god mad, og at medarbejderne taler med ham om, at han skal cykle på en motionscykel, der står inde i stuen. Tilsynet kan da også se, at borgernes cykelture er registreret på en kalender, der hænger bag cyklen. Heraf fremgår det, at det i løbet af 14 dage er blevet til 2 km. Tilsynet vurderer, at sundhed, kost og motion er et fokusområde, som medarbejderne er optaget af, og som de ønsker mere inspiration omkring. Tilsynet anbefaler derfor, at det undersøges, hvordan medarbejderne kan få denne inspiration til arbejdet med borgerne. 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne oplyser, at de har oplevet store samarbejdsproblemer på stedet, siden november 2011, hvor tidligere leder og souschef fratrådte. I oktober 2011 tiltrådte en konsulent i 20 timer om ugen. Vedkommende var ansat i 8 måneder. Den nuværende leder af Handicapområdet Claus Storm blev ansat 1. januar Derudover er der for et år siden blevet tilknyttet en teamleder; Hanne Rugbjerg Kløcker, der også er teamleder på Regnbue. Årsagen til, at konsulenten blev tilknyttet var samarbejdsproblemer, særligt mistillid til ledelsen; den nuværende leder af handicapområdet. Medarbejderne beskriver, at deres oplevelse er, at det faglige fundament og den faglige håndtering af borgerne er smuldret, hvilket også handler om, at leder af handicapområdet også skulle være teamleder for tilbuddet, hvilket slet ikke fungerede. Der er i forløbet blevet afholdt nogle temadage i januar og marts måned 2013 med eksterne konsulenter, og medarbejderne er oplyst om, at der er ved at blive udarbejdet en rapport, som dog ikke er kommet ud endnu. Det oplyses at rapporten har været sat på dagsordenen til LMU de sidste to gange, uden at den dog er blevet fremlagt endnu. Leder oplyser efterfølgende, at rapporten først for få dage siden er færdiggjort, og bliver efterfølgende drøftet i LMU. Medarbejderrepræsentanterne i LMU er orienteret om forsinkelsen. Det er medarbejdernes oplevelse, at ledelsen både mangler indsigt og forståelse i forhold til, hvad medarbejderne laver, og at det er frustrerende for dem, at de har været igennem en proces med eksterne konsulenter, der har udarbejdet en rapport, som ikke bliver fremlagt. Hensigten er, at der på baggrund af rapporten skal udarbejdes en handleplan for, hvordan samarbejdet kan forbedres. 14

16 Internt oplever medarbejderne et godt internt samarbejde, hvor der er plads til forskelligheder, som ses som en styrke. Medarbejderne oplever også et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor man er gode til at støtte hinanden, men det opleves samtidig frustrerende, at samarbejdet med ledelsen ikke fungerer optimalt. På den ene side oplever medarbejderne, at der er tillid til, at de magter opgaverne, men pga. mange hængepartier tænker de også på den betydning, som dette har for borgerne. Konkret tænker medarbejderne på om de kan risikere at tabe nogle borgere, også fordi medarbejderne oplever, at de kan stå og mangle faglige viden og sparring omkring konkrete problemstillinger. Leder oplyser i den faktuelle høringsproces, at der gennem en periode har været tilbudt supervision til medarbejderne omkring deres frustrationer, men at dette forløb er ophørt. Supervisionen er dels ophørt på supervisors initiativ, og dels fordi der blandt medarbejderne var utilfredshed med supervisionsformen. Derfor var det medarbejdernes egen beslutning, at stoppe samarbejdet med supervisor. Medarbejderne har selv valgt, at alle kursuspenge i 2013 blev brugt til denne supervision. Konsekvensen af dette valg er, at der ikke er økonomi til yderligere faglig udvikling. Tilsynet vurderer, at der har været og fortsat eksisterer udfordringer i samarbejdet med ledelsen. Der har været afholdt temadage med eksterne konsulenter i januar og marts måned 2013, og der er bestilt en rapport, som skal afdække udfordringerne, og som skal lægge op til en handleplan for, hvordan man kommer videre herfra. Rapporten er endnu ikke fremlagt for medarbejderne, men det oplyses, at rapporten netop er færdig og efterfølgende skal fremlægges i LMU. Tilsynet ønsker at understøtte processen med en anbefaling om, at der snarest udarbejdes en handleplan for, hvordan samarbejdet på stedet kan optimeres. Alt for at optimere det interne samarbejde, og ikke mindst at sikre ro hos medarbejderne, således at de kan passe deres arbejde med borgerne. Jf. Pædagogisk referenceramme og metode, anbefaler tilsynet, at der indarbejdes systematisk refleksion og sparring omkring pædagogik og metode Kompetenceudvikling Medarbejderne fortæller, at man har mulighed for kompetenceudvikling. Konkret har en været på demenskursus og tre har været på et længerevarende kursus omkring neuropædagogik. Der er udtrykt ønske om, at flere medarbejdere får mulighed for at deltage i lignende kursus omkring neuropædagogik. Helt generelt savnes der retningslinjer for, hvordan man vil bruge kursusmidlerne. Adspurgt om medarbejderne vurderer, at de har den fornødne viden til at arbejde med borgerne, oplyser de, at de mangler kompetencer i forhold til borgere med autismespektrumforstyrrelser. Derudover mangler man viden omkring værgemål, dvs. hvordan man skal agere, hvad man kan og må. Alle medarbejdere har haft MUS, men her har kompetenceudvikling ikke været drøftet. Man har tidligere haft temadage fx om kommunikation, teamdannelse, forandringsprocesser, men disse afholdes aktuelt ikke. Det er stadig et ønske at bibeholde disse temadage, påpeger medarbejderne. I den faktuelle høring oplyser leder, at der på personalemødet den 5/ er nedsat en arbejdsgruppe bestående af to medarbejdere og teamleder, som 15

17 har til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan kursusbudgettet i 2014 skal prioriteres, ud fra de input medarbejderne har givet arbejdsgruppen. Tilsynet vurderer, at der er mulighed for kompetenceudvikling, og at der konkret er uddannet tre medarbejdere indenfor neuropædagogik samt en omkring demens. Jf. ovenfor, så anbefaler tilsynet, at der sker systematisk vidensdeling som opfølgning på disse kurser. Tilsynet bemærker, at medarbejderne efterspørger mere viden omkring borgere med autismespektrumforstyrrelser og værgemål samt genindførelse af temadage. Tilsynet noterer sig desuden, at der efterspørges retningslinjer for, hvordan stedets kursusmidler skal bruges, og bemærker, at der primo november 2013 er taget initiativ til inddragelse af medarbejderne i prioriteringen af kursusmidlerne Procedurer og retningslinjer Medarbejderne oplyser, at der er brandudstyr i bofællesskaberne, men oplyser også, at der ikke findes evakueringsplaner. Derudover er borgerne ikke inddraget i forhold til, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Medarbejderne kan heller ikke redegøre for, hvor man fx skal mødes efter en brand. I den faktuelle høring fremsender leder evakueringsplanen og oplyser, at den er udarbejdet 2010 og revideret december Der har tidligere været en brandøvelse, fortæller medarbejderne, men det er længe siden, og der er blevet ansat nye medarbejdere siden. Der er brandtilsyn 1 gang årlig. Tilsynet anbefaler, at leder sikrer, at medarbejderne har kendskab til gældende evakueringsplaner for bofællesskaberne, og at borgerne informeres om denne. I forlængelse af dette anbefaler tilsynet, at der gennemføres brandøvelse sammen med borgerne, alt for at optimere borgernes sikkerhed. 16

18 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Ringsted Kommune ikke i BDO s tilsyn. 17

19 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Ringsted Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 18

20 19

21 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 20