NOTAT. Leverance 4. Scenarier for fremtidens sociale tilbud. Hjemtrækningsstrategi

Transkript

1 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Leverance 4. Scenarier for fremtidens sociale tilbud På baggrund af input fra leverance 1-3 vil dette notat fremlægge 3 scenarier for fremtidens sociale tilbud inden for bo- og døgntilbud: 1. Status quo 2. Køberkommune 3. Mod større fleksibilitet Helena P. N. Jørgensen Koncernsekretariat D E hpnj@lejre.dk Dato: 9. august 2017 J.nr.: Inden de respektive scenarier bliver beskrevet, er der en række indledningsvise afvejninger, der er vigtige for at forstå, hvorfor denne leverance ikke arbejder med: Hjemtrækningsstrategi Sælgerstrategi Hjemtrækningsstrategi Som det fremgår af leverance 1, er der betydelige udgifter forbundet med køb af eksterne pladser på hhv. regionale, kommunale og private døgntilbud. Af blandt andet denne grund forsøger flere kommuner i disse år at trække borgere hjem til egne tilbud mhp. at kunne styre udgiftssiden bedre. Dette gør sig eksempelvis gældende for bl.a. Holbæk og Roskilde Kommuner. At denne strategi ikke sættes i spil som en mulighed i Lejre Kommune skyldes bl.a. følgende overvejelser: En hjemtrækningsstrategi kræver, at borgere i længerevarende tilbud skal kunne give informeret samtykke til en flytning. Værgen kan give samtykke til et aflastningstilbud eller ved akut behov, men værgen kan ikke give samtykke til et nyt ophold i særligt botilbud. Det gælder også, selvom det nye tilbud er et midlertidigt tilbud. Det betyder at en hjemtrækningsstrategi juridisk set vil være meget svær at gennemføre. Man kan kun trække borgere hjem, hvis der er et betydeligt og underbygget fagligt grundlag for, at borgere ikke skal blive boende. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til borgerens behov og fagligheden omkring borgeren. For de borgere, som i dag er placeret i døgntilbud i andre kommuner, skal en hjemtrækningsstrategi nøje overvejes, da det vil fjerne borgeren fra en tryg og kendt hverdag. I mange tilfælde vil en flytning også betyde, at borgeren skal skifte samværs- og aktivitetsstilbud og/eller dagtilbud og beskyttet beskæftigelse. Omkostningerne ved at flytte borgeren (økonomiske, faglige og menneskelige), kan således i mange tilfælde vise sig at være for store.

2 Omsætningen blandt beboerne i Lejre Kommunes bo- og døgntilbud er i dag meget lille. Der er således ikke inden for de eksisterende rammer kapacitet til at kunne tilbyde alle Lejreborgere, der måtte have behov derfor, plads på lokale tilbud. Scenariet vil i givet fald kræve en markant investering i etablering af nye tilbud. Administrationen anbefaler i stedet, at der fremadrettet kommer et tættere og mere systematisk samarbejde mellem Center for Børn, Unge & Familie (CBUF) og Center for Job & Social (CJS) i forhold til, at estimere det kommende behov for botilbudspladser inden for konstant fortløbende 3 år og i hvilke måneder blandt målgruppen de årige. På denne måde vil det være muligt at placere flere Lejre-borgere i kommunens to døgntilbud under forudsætning af, at tilbuddet fagligt matcher borgerens behov. Sælgerstrategi Leverancen peger ikke på, at Lejre Kommune udvikler og styrker sin profil som sælgerkommune af bl.a. to årsager: En sælgerstrategi forudsætter en vis købervolumen. Da flere kommuner, herunder Holbæk og Roskilde, arbejder på en hjemstrækningsstrategi, må det formodes, at der vil være færre købere til de respektive tilbud i fremtiden. Lejre Kommune risikerer dermed ikke at kunne sælge sine pladser og løber dermed en risiko for tomgangsleje. At udvikle sig som sælgerkommune vil være en ikke-proportionel investering i anlæg og drift i forhold til Lejre Kommunes størrelse og ikke mindst det aktuelle og fremtidige behov blandt borgerne i Lejre for pladser på bo- og døgntilbud. Scenarier for bo- og døgntilbuddene Scenarie 1: Status quo Beskrivelse af scenarie 1 Scenarie 1 er en fastholdelse af det eksisterende set-up på det specialiserede voksenområde. Scenariet fastholder den klare opdeling mellem de forskellige tilbudstyper og bygger på, at de nuværende beboere på de respektive bosteder og i bofællesskaberne udtrykker stor tilfredshed med eksisterende rammer og faglig kvalitet. Der er fortsat fokus på faglig kvalitet og grobund til at ideudvikle i de forskellige målgrupper, herunder på tværs af myndighed og udfører. Bofællesskaberne fortsætter i deres nuværende form. Idet der dog kan konstateres stigende udgifter til det specialiserede voksenområde, bør scenariet suppleres med en række styrings- og effektiviseringsværktøjer, hvor der skeles til eksempelvis: Takst /belægningsprocent Visitationspraksis Serviceniveau og kvalitetsstandarder Side 2 af 10

3 Faglig kvalitet hvad skal det kunne? Status quo vil videreføre den stærke faglighed på området. Samtidig vil det være oplagt at styrke fagligheden med et udbygget samarbejde med både CBUF (i forhold til de unge) og CVO (i forhold til de ældre). Fysiske rammer Mulige afledte anlægs- og driftsudgifter Borgernes behov vil fremadrettet kunne rummes inden for de eksisterende rammer, men med en forventning om, at der vil ske mindre justeringer, så det imødeser de forandringer i borgernes handicaps, som leverance 2 allerede i dag sporer tendens til. Status quo vil ikke have konsekvenser i forhold til anlæg- og driftsudgifter på kort sigt. På længere sigte kan udviklingen i andre kommuners visitationspraksis m.v. have betydning for driften af bo- og døgntilbuddene. Jura Status quo vil ikke have konsekvenser ift. gældende lovgivning. Fordele / ulemper ved scenarie 1 Fordele: Status quo scenariet vil videreføre en god og solid drift af døgntilbuddene Mange beboere og pårørende udtrykker i leverance 3 stor tilfredshed med bo- og døgntilbuddene. Denne tilfredshed vil i status quo blive fastholdt og videreført. Ansatte udtrykker i leverance 3 stor faglig tilfredshed med arbejdet i bo- og døgntilbuddene. Der er ønske om at styrke det tværgående samarbejde inden for de nuværende rammer. Dette vil der være god mulighed for i status quo. Den stærke faglighed i bo- og døgntilbuddene og det tætte samarbejde mellem udfører og myndighed vil blive videreført. Ulemper: Administrationen forudser på længere sigte risiko for tomgangsleje på døgntilbuddene, såfremt de øvrige kommuner fastholder deres hjemtrækningsstrategi. Borgernes handicap er under forandring. Ved status quo scenariet vil særligt tilbuddene til de udviklingshæmmede formentlig opleve, at målgruppen på landsplan bliver mindre og derved hele målgruppen. Samtidig vil målgruppen for psykisk handicappede stige. Dette vil sætte Lejre Kommunes sociale døgntilbud under pres i forhold til at matche fremtidens behov. I dette scenarie sker der ikke den radikale udvikling af døgntilbuddene, som er nødvendig i forhold til at kunne imødekomme behovene blandt de kommende målgrupper. Her tænkes særligt på den aldrende befolkning og den ændring af diagnoserne/handicap, som er i pipelinen blandt de årige. Scenariet gør det ikke muligt at oprette opgangsfællesskaber og andre Side 3 af 10

4 midlertidige boformer, der skaber større fleksibilitet og faglig kvalitet. Scenarie 2: Køberkommune Overordnet beskrivelse af scenarie 2 I forhold til døgntilbuddene, Solvang og Bramsnæsvig, er Lejre Kommune i dag en sælger kommune, da godt 80 % af beboerne er visiteret fra andre kommuner end Lejre Kommune. I bofællesskaberne bor der i dag overvejende Lejre-borgere (73 %). Som konsekvens heraf vil dette scenarie styrke Lejre Kommunes position som køberkommune, og øge antallet af køb af pladser på døgntilbud hos eksterne leverandører. Samtidig udfases døgntilbuddene, Bramsnæsvig og Solvang. Udfasningen begrundes i, at der for fremtiden hersker usikkerhed omkring belægningsprocenten på grund af andre kommuners hjemtrækningsstrategi. I dag er døgntilbuddene takstfinansieret med en solid drift. Andre kommuners hjemtrækningsstrategi vil resultere i en tomgangsleje, som vil medføre en større udgift, som Lejre Kommune skal bære. Bofællesskaberne udfases ikke men fortsætter med at være kommunale tilbud, eftersom mange Lejre-borgere bor på disse tilbud. Side 4 af 10

5 Også dette scenarie vil kræve, at der kommer et stærk styrings- og effektiviseringsværktøj, der skeler til bl.a. Kontraktstyring Visitationspraksis Kvalitetsstandarder Faglig udvikling og tilpasning Køberkommunescenariet har langsigtede perspektiver pga. den langsomme udfasning af tilbuddene. Scenariet vil således ikke kunne gennemføres i løbet af en kort periode. Faglig kvalitet hvad skal det kunne? Fysiske rammer Køberscenariet kræver, at den faglige kvalitet kontinuerligt bliver udviklet i bofællesskaberne ligesom visitationspraksis skal udvikles stærkt ift. viden om eksterne leverandør og deres faglige kvalitet samt opfølgning på disse. Se afsnittet vedr. Jura Eventuelt afledte anlægs- og driftsudgifter Der vil i forbindelse med afviklingen af døgntilbuddene på sigt være udgifter til tomgangsleje i perioden frem mod endelig lukning af Bramsnæsvig og Solvang. Se endvidere afsnittet vedr. Jura. Jura Eftersom langt de fleste beboere på bo- og døgntilbuddene er visiteret efter Lov om Almene Boliger (ABL 105) er det meget svært at opsige beboere, med mindre der er tale om særlige opsigelsesgrunde som eksempelvis det forhold, at matriklen skal rives ned, eller at der er tale om misligholdelse. Det mest sandsynlige juridiske grundlag hvormed døgntilbuddene kan afhændes, er en afviklingsstrategi baseret på naturlig afgang. Samtidig skal Lejre Kommune sammen med boligselskaberne forhandle om hvordan afviklingsstrategierne kan foregå ud fra forskellige juridiske fundamenter for hhv. Solvang og Bramsnæsvig. Dette kræver nærmere juridisk granskning og forhandling. Side 5 af 10

6 Fordele / ulemper ved scenarie 2 Fordele: Udgiften til pladsen på det eksterne døgntilbud hos andre leverandører (end Lejre Kommunes egne) vil være kendt, og Lejre Kommune vil kun skulle betale for den ydelse, som kommunen får. Lejre Kommune vil på sigt ikke skulle arbejde med uforudsete udgifter, som eksempelvis tomgangsleje. Ulemper: Afhændes Solvang og Bramsnæsvig, vil Lejre Kommune i fremtiden mangle en stærk faglig profil og viden på området. Lejre Kommune vil også miste den faglige fleksibilitet, som i dag er et vigtigt redskab i forhold til at kunne hjælpe det stigende antal borgerne med komplekse diagnoser. Det bliver derfor svært at udvikle og tilpasse området, efterhånden som det forandrer sig, da Lejre Kommune ikke længere har adgang til og rådighed over denne ressource. Myndighedsdelen i Lejre Kommune vil fremadrettet mangle den faglige viden og kapacitet, som er placeret i udførerdelen, og synergien på tværs af de to grupper vil ikke være mulig. Det kan være svært at regulere og differentiere prisen på eksterne tilbud. Dette stiller krav til myndighedsdelen i forhold til at være dygtige til at forhandle priser og tilbud. I dag spores der en tendens til tillægsydelser på de private tilbud. Scenarie 3: Mod større fleksibilitet Side 6 af 10

7 Overordnet beskrivelse I dette scenarie sker der overordnet to ting: 1. Lejre Kommune etablerer på sigt tilbud jf. Serviceloven (SEL 107, midlertidige boliger). Eks. opgangsboligselskab, i en af kommunens egne bygninger, ved leje eller køb af en ejendom i kommunen. 2. Lejre Kommune fastholder Bramsnæsvig og Solvang men nedtrapper samtidig antallet af pladser, som er indmeldt til rammeaftalen. Nedtrapningen af pladserne i rammeaftalen vil ske med en løbende vurdering/justering. Pladserne, som frigives, omdefineres til mere fleksible tilbud jf. Serviceloven (SEL 108) / Lov om Almene Boliger (ABL 105 tilbud) I dette scenarie vil Lejre Kommune være køberkommune på de varige døgntilbud ( 108) såfremt der ikke er ledig kapacitet i de kommunale tilbud (Solvang, Bramsnæsvig eller bofællesskaberne). Samtidig vil Lejre Kommune være en sælgerkommune på de varige døgntilbud, hvis der i den konkrete situation, ikke er en Lejreborger, der har brug for tilbuddet, og pladsen derfor sælges til en borger fra en anden kommune. Dette scenarie bygger på et langsigtet strategisk valg, idet tilpasningen til de nye tilbudstyper kræver en længere overgangsperiode, som det også fremgår nedenfor, hvor scenariet nærmere beskrives i forhold til: 1. Etablering af tilbud jf. SEL 107, midlertidige tilbud 2. Etablering af tilbud jf. SEL 108 / ABL 105 tilbud, længerevarende tilbud Faglig kvalitet hvad skal det kunne? Ad 1. Etablering af 107, midlertidig boliger. Eks. Opgangsboligselskab, i en af kommunens egne bygninger, ved leje eller køb af en ejendom i kommunen. Såvel ansatte som borgere, efterlyser, at der oprettes midlertidige og fleksible boliger til unge mennesker, der enten er parate til at flytte i egen bolig med støtte (efter SEL 107), eller som vil blive over-kompenseret i et døgn tilbud. Boligerne skal særligt anvendes til de unge, der stadig er under udredning for, hvad der skal ske med dem på et længere sigte. Boligerne vil på denne måde kunne bidrage til, at der er tid til at undersøge de unges behov og udviklingsperspektiver og dermed sikre en højere grad af korrekt visitation. Der er ikke noget fast lovkrav om ophør i et midlertidigt botilbud, så længe borgeren vurderes at være i målgruppen. Det skønnes dog væsentligt, at der som udgangspunkt sættes en vejledende ramme på 2 år, således at der sættes stærkt fokus på effekt og resultater af den pædagogiske indsats. Side 7 af 10

8 Der vil til boligerne være knyttet sociale støttefunktioner, der ydes af støttekontaktpersoner (samme model som i Bofællesskaberne). Der vil være tale om tidsbegrænsede tilbud, idet formålet med boligerne er, at psykisk og socialt sårbare personer i løbet af en periode understøttes i at opnå en selvstændig tilværelse i egen bolig uden sociale støttefunktioner tilknyttet og herunder i at opnå en mere stabil tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse. Boligerne skal bl.a. kunne bruges til følgende formål: Springbræt fra forældrenes hjem til egen bolig Udslusningsbolig fra et andet midlertidigt botilbud udenfor Lejre Kommune Akutbolig efter udskrivelse fra hospital Aflastningspladser for unge, der fortsat bor hjemme. NB: Der vil være en barriere i forhold til at oprette et SEL 107 tilbud i de nuværende ABL 105 tilbud, som er oprettet efter Lov om Almene Boliger,, da borgeren i disse tilbud ikke kan opsiges, når borgeren ikke længere er i målgruppen for et midlertidigt botilbud. Derfor peger dette scenarie på, at de midlertidige boliger skal oprettes gennem fx leje af andre boliger eller opgangsfællesskaber og ikke anvendelse af ledig kapacitet på Bramsnæsvig og Solvang. Ad 2. Etablering af SEL 108 / ABL 105 tilbud I dette scenarie nedtrapper Lejre Kommune en del af den kapacitet, som er indmeldt til rammeaftalen, hvorved der frigives nogle pladser til Lejre Kommunes egne borgere. Disse pladser kan omdefineres og anvendes til Nye målgrupper, som eksempelvis de borgere, som kan rummes i et tilbud efter ABL 105 Borgere, der har brug for så omfattende støtte, at de ikke kan placeres i et tilbud efter ABL 105 tilbud, men som har brug for et varigt tilbud efter SEL 108. Dette vil kræve særlig forhandling med Boligselskaberne, der ejer lejlighederne. Ved at udvide målgrupperne for de borgere som kan få adgang til Bramsnæsvig og Solvang, vil tilbuddene blive mere fleksible og dermed også kunne rumme eksempelvis borgere med hjerneskade, borgere med autisme og handicappede med demens m.v. Dette vil netop også tage højde for den voksende andel af borgerne, jf. leverance 2, som følge af deres alder og helbred i større omfang har behov for pleje og omsorg (Servicelovens 83) end et socialpsykiatrisk tilbud. Her tænkes der bl.a. på: Pladser til ældre/ demensboliger Pladser til unge autister Pladser til multihandicappede Side 8 af 10

9 Fysiske rammer SEL 107, midlertidig boliger Her kræves nutidige faciliteter og med servicearealer og rum til personale SEL 108 / ABL 105 tilbud Nuværende rammer for vores varige botilbud er tidssvarende, hvor borgerne bor i deres egen lejlighed. Eventuelt afledte anlægs- og driftsudgifter Her fremgår en række overvejelser i forhold til økonomien forbundet med nogle af de forskellige elementer i scenariet. Scenarierne kræver dyberegående undersøgelser, både økonomisk og juridisk. SEL 107: Lejre Kommune har i dag 57 borgere på midlertidigt boophold (SEL 107) til en årlig udgift på ca kr. Administrationen estimerer en gevinst for, at det bliver en arbejdsportefølje for Bo-støtteteamet, og ikke et selvstændigt personale. Der skal laves beregninger for takster, med en lav belægningsgrad. Boligerne kan enten etableres i eksisterende rammer og tomme boliger, ved at leje sig ind i almennyttigt boligbyggeri, leje ejendom til formålet eller ved at bygge nyt. Boligerne kræver en særlig opmærksomhed på tomgangsleje, da timingen ikke altid passer i forhold til, at der er en Lejreborger med behov for 107 tilbud. Det er vigtigt, at der er flow i tilbuddet og at borgere ikke overkompenseres ved at visitere udenfor målgruppen til ledig bolig eller ikke udskrive til egen bolig. SEL 108/ ABL 105 Det bør undersøges, om der ligger et udviklings og besparelses potentiale i, at trække hele eller dele af Lejre Kommunes institutioner ud af Rammeaftalen bl.a. med henblik på at omdefinere dele af pladserne til nye tilbudstyper som nævnt ovenfor. Udviklingspotentialet i forhold til samarbejdet med Center for Velfærd og Omsorg skal undersøges. Dette gælder særligt målgruppen for tilbud jf. SEL 83-85, herunder især ældre handicappede borgere med demens. Jura Kræver nærmere juridisk granskning. Administrationen vurderer dog, at: Målgruppeudvidelse vil umiddelbart kunne lade sig gøre efter ABL 105 og bestyrelsesgodkendelse fra Bramsnæsvig. Det kan blive vanskeligt at oprette tilbud jf. SEL 108, da det vil kræve salg fra boligselskabets side og opkøb fra Lejre Kommune. Side 9 af 10

10 Udmelding af pladser i rammeaftalen vil ikke medføre juridiske problemer, men vil kunne medføre perioder med tomgangsleje indtil der er fundet en Lejre-borger til pladsen. Ændring af målgrupperne i de eksisterende tilbud forudsætter en godkendelse af Socialtilsyn Øst. Fordele og ulemper ved scenarie 3 Fordele: Scenariet gør det muligt at oprette opgangsfællesskaber og andre midlertidige boformer, der skaber større fleksibilitet og faglig kvalitet. Øger synergien på tværs af CJS og CVO Udnytter kapaciteten på nuværende tilbud opført efter ABL 105. Samtidig fastholder dette scenarie døgntilbuddene Solvang og Bramsnæsvig: dels fordi det giver en fleksibilitet i forhold til at kunne efterkomme de behov, der tegner sig for fremtiden. Eksempelvis ved at tilpasse målgruppen til markedets behov. Her primært borgere, som har behov for varige botilbud. dels fordi døgntilbuddene har stor kapacitet på fagligheden, som Lejre Kommune også fremadrettet vil have let adgang til. Da tilbuddene på sigt vil kunne sikre fleksibilitet og muligheden for at blande målgrupperne (fx ABL 105 og SEL 108 på samme institutioner). Dette kræver uddannelse af medarbejderne, så de kan imødekomme kravene til at arbejde med flere målgrupper. Ulemper: Det vil være uhensigtsmæssigt at etablere midlertidige botilbud efter ABL 105, da borgeren således bor i et almindeligt lejemål og kun vil kunne flyttes frivilligt. Der kan opstå situationer, hvor der er lavere belægningsprocent på et midlertidigt botilbud, som vil kunne belaste økonomien. Der vil forventelig være en lavere belægningsprocent på lejemål på de pladser på Solvang og Bramsnæsvig, der meldes ud af rammeaftalen og disponeres til primært Lejre-borgere. Side 10 af 10