Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne"

Transkript

1 Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne Midlertidig afgørelse Pligt til at begrænse tabet 2.3. Endelig afgørelse om erstatning 2.4. Hvornår udbetales erstatningen løbende - hvornår kapitaliseret 2.5. Ophør af løbende ydelser på grund af alder 2.6. Tilkendelsestidspunkt 2.7. Vurderingsgrundlag Fremtidige erhvervsmuligheder 2.8. Årsagssammenhæng og fradrag i erstatningen 2.9. Erstatning og dødsfald Fordeling af erstatningen for tab af erhvervsevne ved flere skader Alle skader giver i sig selv ret til erstatning De enkelte skader berettiger ikke hver især til erstatning Vægtning Hvilket forsikringsselskab Kapitalisering, når der udbetales erstatning i mere end en sag Genoptagelse ved nye faktiske oplysninger Oplysningspligt ved ændringer Genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper Forældelse Fradrag når tilskadekomne modtager tjenestemandspension Fradrag i erstatning ved tilskadekomnes medvirken til skadens indtræden Forskud 3. Tilskadekomne arbejder 3.1. Generelt Sammenligningsgrundlaget Indtægtsnedgangen 3.2. Tilskadekomnes aktuelle løn er lig med eller større end lønnen før arbejdsskaden Erstatningen 3.3. Tilskadekomnes løn er nedsat med mindst 15 procent Lønnedgangen er ikke en følge af arbejdsskaden Konjunkturerne som årsag til lønnedgang 3.4. Erstatning selvom indtægtsnedgangen er under 15 procent 3.5. Overgang til selvstændig virksomhed Aktuel indtægt Indtægtsopgørelsen Beregningsgrundlag Erstatningen 3.6. Fleksjob Vores tidligere praksis Genoptagelse af sager afgjort efter vores tidligere praksis

2 Gældende praksis Sagsoplysning Vurderingen Endelig eller midlertidig afgørelse Tilkendelsestidspunkt 3.7. Ledighedsydelse før fleksjob Sagsoplysning Vurdering Endelig eller midlertidig afgørelse Tilkendelsestidspunkt 4. Generelt om tilfælde, hvor tilskadekomne ikke er vendt tilbage til arbejdsmarkedet 4.1. Midlertidigt ude af arbejdsmarkedet 4.2 Varigt ude af arbejdsmarkedet 5. Revalidering, omskoling eller uddannelse 5.1. Generelt om forrevalidering og revalidering 5.2. Midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne Revision ved midlertidig afgørelse 5.3. Den endelige afgørelse 5.4. Oplysninger til brug for vurderingen 5.5. Vurderingsgrundlag 5.6. Tilkendelsestidspunkt 5.7. Arbejdsskaden er ikke alene årsag til uddannelsen/revalideringen 5.8. Uddannelsesforløbet/revalideringen afbrydes af orlov 5.9. Oversigt over forsørgelsesgrundlag under revalidering, omskoling m.v. 6. Tilskadekomne er ikke i arbejde, men arbejdssøgende 6.1. Arbejdsløshedsdagpenge Hvornår ydes der erstatning for tab af erhvervsevne Nyuddannede Begrænset rådighed Vurderingsgrundlag Fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten 6.2. Tilskadekomne modtager kontanthjælp Afgørelsen Oplysninger Årsagen til at tilskadekomne modtager kontanthjælp Særlige situationer 7. Tilskadekomne er ikke i arbejde og aktuelt ikke arbejdssøgende 7.1. Sygedagpenge 7.2. Vurdering 7.3. Eksempler 7.4. Ledighedsydelse før fleksjob 8. Tilskadekomne har varigt forladt arbejdsmarkedet 8.1. Efterløn Underretningspligt 8.2. Førtidspensionsreglerne før og efter 1. januar Førtidspension før 1. januar 2003

3 Oplysningsgrundlag Vurderingen Vurderingen af tilskadekomnes samlede erhvervsevnetab Vurderingen af, hvor en stor en del af det samlede erhvervsevnetab, der skyldes arbejdsskaden Tilkendt førtidspension før arbejdsskaden Skaden sker i delbeskæftigelse efter overgang til førtidspension Arbejdsskaden skyldes forhold i et job, som tilskadekomne havde, inden førtidspensionen Endelig eller midlertidig afgørelse Mulighederne for genoptagelse Tilkendelsestidspunkt 8.4. Førtidspension efter 1. januar Oplysningsgrundlag Vurderingen Vurderingen af tilskadekomnes samlede erhvervsevnetab Vurdering af, hvor stor en del af det samlede erhvervsevnetab, der skyldes arbejdsskaden Tilkendt førtidspension før arbejdsskaden Skaden sker i delbeskæftigelse efter førtidspensionen Arbejdsskaden skyldes forhold i et job, som tilskadekomne havde, inden førtidspensionen Job med løntilskud ved førtidspension Endelig eller midlertidig afgørelse Mulighederne for genoptagelse Tilkendelsestidspunkt 8.5. Folkepension 8.6. Deltidspension 8.7. "Slået ud"-erstatning 8.8. Fleksydelse 9. Bibeskæftigelse eller tidsbegrænset beskæftigelse 9.1 Skaden sker under en bibeskæftigelse 9.2 Skaden sker i en tidsbegrænset beskæftigelse Bilag 1 Links til og uddrag af love 1. Indledning Denne vejledning er skrevet af Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af praksis i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen om fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne i arbejdsskadesager. Vejledningen henvender sig først og fremmest til vores medarbejdere, men er søgt udformet sådan, at også fagforeninger, forsikringsselskaber og andre kan anvende den. Fordi det er en vejledning kan forholdene i den enkelte sag føre til en anden afgørelse end beskrevet i vejledningen. Når der i vejledningen er henvisninger til bestemmelser i andre love, refereres lovens titel. En del af de bestemmelser, der henvises til, er optrykt i bilag 1: Uddrag af love. Den 1. januar 2004 trådte arbejdsskadereformens første del i kraft (fremover betegnet 2003-loven). Reglerne for fastsættelse af erhvervsevnetab er stort set uændrede, med et par væsentlige undtagelser. Afløsningsbeløbet, når man fylder 65 år, blev afskaffet. Der er også en række mindre ændringer i loven. I vejledningen beskrives både reglerne efter 1992-loven og efter 2003-loven. Bestemmelserne i de to love vil blive angivet i parentes. Eksempelvis bliver en henvisning til 17, stk. 1 og 2 i 2003-loven, som svarer til 1992-lovens 32, stk. 1 og 2 angivet således: ( 17, stk. 1 og 2/1992-lovens 32, stk. 1 og 2). I kapitel 2 beskrives erhvervsevnetab generelt. I kapitel 3-9 gennemgås den konkrete praksis med udgangspunkt i tilskadekomnes

4 aktuelle sociale situation på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne skal afgøres. Hvis tilskadekomne eksempelvis modtager førtidspension på afgørelsestidspunktet, er praksis herom beskrevet i afsnit 8.2. Om der er tale om en ulykke eller erhvervssygdom, har ikke betydning for erstatningsudmålingen. Det afgørende er, at skaden er anerkendt som omfattet af arbejdsskadelovgivningen. 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne Erstatning for tab af erhvervsevne er en kompensation for den nedsættelse i evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde, som arbejdsskaden har medført ( 17, stk. 1/1992-lovens 32, stk. 1). Hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 procent, ydes der ikke erstatning ( 17, stk. 1, 2. led/1992-lovens 32, stk. 1, 2. led). Grænsen er indført for at sikre administrationens adgang til at afvise dyberegående behandling af udokumenterbare bagatelkrav. I hvert enkelt tilfælde må vi vurdere tilskadekomnes erhvervsmæssige muligheder, hvis skaden ikke var sket, og sammenholde dette med en vurdering af erhvervsmulighederne efter skadens indtræden. Det indebærer et skøn over tilskadekomnes fremtidige erhvervsog indtægtsmuligheder, hvis skaden ikke var sket. Vurderingen tager altså ikke udgangspunkt i det umiddelbare indtægtstab, som arbejdsskaden har forvoldt. I erstatningsudmålingen skal der også tages hensyn til mulighederne for på længere sigt at skaffe sig erhvervsarbejde. Først når tilskadekomne eventuelt igennem en længere periode har forsøgt at tilpasse sig de problemer, som skaden har medført, kan en mere sikker bedømmelse af erhvervsevnetabet foretages. Vi har indrettet vores sagsbehandling således, at tilskadekomne ikke skal vente urimeligt længe på sin erstatning. Styrelsen kan træffe en midlertidig afgørelse og genoptage en sag for at sikre, at den endelige erstatningsudmåling kommer til at svare til tilskadekomnes faktiske tab af erhvervsevne. Den helbredsmæssige tilstand har ikke selvstændig betydning i forhold til fastsættelse af erhvervsevnetabet, som den har ved fastsættelse af godtgørelse for varigt mén. Noget andet er, at den helbredsmæssige tilstand ofte vil påvirke erhvervsevnen. Hvis tilskadekomne, uanset store, helbredsmæssige varige følger af arbejdsskaden, kan genoptage sit sædvanlige arbejde eller andet arbejde til samme løn, får pågældende ikke erstatning for tab af erhvervsevne. Ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne skal der 1. fastsættes en procent for erhvervsevnetabet ( 17, stk. 1 og 2/1992-lovens 32, stk. 1 og 2) og en årsløn ( 24/1992- lovens 41) 2. tages stilling til eventuelle forudbestående og konkurrerende forhold og sygdommes betydning for erstatningen, og sygdommene skal vægtes indbyrdes ( 12, stk. 1 og 2/1992-lovens 13 og 26), se afsnit tages stilling til, om erstatningen skal udbetales som en løbende ydelse (eventuelt som en midlertidig afgørelse efter 17, stk. 3/1992-lovens 31, stk. 4) eller som et kapitalbeløb ( 27/1992-lovens 43). Hvis erstatningen er løbende, skal der fastsættes et tidspunkt for ydelsens start - et tilkendelsestidspunkt. ( 17, stk. 7/1992-lovens 32, stk. 6) Da der er tale om skønsmæssige vurderinger, der tager udgangspunkt i de økonomiske og erhvervsmæssige forhold, vil vi fastsætte erstatning med procenterne 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45 og så videre. Det bemærkes, at der ikke kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ( 11/1992-lovens 25 modsætningsvis) Fastsættelse af årsløn Hvordan årslønnen beregnes, beskrives nærmere i vores Vejledning om fastsættelse af årsløn Vejledning om fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller sikret efter 2, stk. 3 Vi henviser endvidere til vores bekendtgørelse om regulering af satser (jævnfør 25, stk. 1, 2 og 3/1992-lovens 42, stk. 1, 2 og 3). En række satser, der har betydning for årslønnen, reguleres årligt i januar måned i en bekendtgørelse. Det drejer sig blandt andet om den maksimale årsløn. Satser pr. 1. januar 2004 Satser pr. 1. januar Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne

5 Vi træffer afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder. Samtidig skal afgørelsen så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse ( 16, stk. 1/1992-lovens 31, stk. 1). Der kan i princippet ikke træffes afgørelse, før tilskadekomne så vidt muligt har forsøgt at begrænse sit tab af erhvervsevne gennem behandling af arbejdsskaden og gennem revalidering, omskoling eller lignende. Når den erhvervsmæssige situation er afklaret, kan der træffes en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne Midlertidig afgørelse Da særligt revalidering kan tage nogle år, har loven givet mulighed for at træffe midlertidige afgørelser, selvom den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret ( 17, stk. 3/1992-lovens 31, stk. 4). Midlertidige afgørelser beskrives nærmere i afsnit 5.2. I kapitel 5 (revalidering, omskoling eller uddannelse), kapitel 6 (arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp) og kapitel 7 (sygedagpenge og ledighedsydelse) omtales situationer, hvor der efter praksis træffes en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne Pligt til at begrænse tabet Som beskrevet under afsnit 2.2. har tilskadekomne en pligt til at begrænse sit tab af erhvervsevne efter arbejdsskaden ved at lade sig behandle og deltage i revalidering, omskoling med videre. Hvis tilskadekomne ikke ønsker at medvirke til at begrænse sit tab, kan det få betydning ved fastsættelsen af erstatningen for tab af erhvervsevne. Eksempel 1 En 46-årig mand var faldet 4-5 meter ned ved et brobyggeri. Han havde fået indstillet sin arbejdsprøvning på grund af manglende motivation sammen med helbredsmæssige forhold og havde fået tilkendt mellemste førtidspension, svarende til en nedsættelse af erhvervsevnen med omkring 2/3. Østre Landsret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte vores skøn efter erstatningsansvarsloven, hvorefter erstatningen for tab af erhvervsevne skønsmæssigt blev fastsat til 35 procent (Forsikrings- og Erstatningsretlig domssamling 1998, side 836) Endelig afgørelse om erstatning Hvis der er truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne ( 17, stk. 3/1992-lovens 31, stk. 4), skal der træffes en endelig afgørelse om tab af erhvervsevne, når den erhvervsmæssige situation er endeligt afklaret. Det kan eksempelvis være, når revalideringen er gennemført. Vi tager selv spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne op til fornyet vurdering (revision) Hvornår udbetales erstatningen løbende - hvornår kapitaliseret Erstatning for tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent bliver normalt udbetalt som et kapitalbeløb ( 27, stk. 1, 1. pkt./1992- lovens 43, stk. 1, 1. pkt.). Hvis der er tilkendt en erstatning på 50 procent eller mere, bliver erstatningen udbetalt som en løbende månedlig ydelse. Tilskadekomne kan bede om kapitalisering af en løbende ydelse. Dette giver ret til at få de 50 procent af erstatningen udbetalt som et engangsbeløb, mens resten vil blive udbetalt som en løbende månedlig ydelse ( 27, stk. 1, 2. pkt./1992-lovens 43, stk. 1, 2. pkt.). Det er kun tilskadekomne eller dennes repræsentant, der kan anmode om at få den løbende ydelse kapitaliseret. Hvis der eksempelvis tilkendes 65 procent i erhvervsevnetab som en løbende ydelse, vil 50 procent efter tilskadekomnes anmodning kunne kapitaliseres, mens de resterende 15 procent fortsat vil blive udbetalt som en løbende ydelse. Hvis der er tale om flere arbejdsskader, kan der samlet kapitaliseres mere end 50 procent. Reglen om en grænse på 50 procent gælder således isoleret for hver enkelt sag. Kun i særlige tilfælde kan det konkret være hensigtsmæssigt at lægge procenterne for tab af erhvervsevne sammen og derved anvende grænsen på de 50 procent. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor der er ens årsløn, samme arbejdsgiver, samme skadedato eller i øvrigt tæt sammenknyttede skader. Se også afsnit Hvis der er truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne ( 17, stk. 3./1992-lovens 31, stk. 4) som beskrevet under afsnit 2.2., kan en tilkendt løbende erstatning ikke kapitaliseres. Erstatningen er tilkendt på et tidspunkt, hvor tilskadekomnes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret ( 27, stk. 1, 3. pkt./1992-lovens 43, stk. 1, 3. pkt.), og vi fastsætter en revision med henblik på endelig fastsættelse af erhvervsevnetabet. Tilskadekomne var fyldt 63, da arbejdsskaden indtrådte loven Hvis tilskadekomne på skadestidspunktet er 63 år eller derover, kan der kun tilkendes en engangserstatning, der svarer til 2 gange en årlige løbende erstatning. ( 17, stk. 7, 2. pkt.) Tilskadekomne har fået en løbende ydelse og fylder nu loven Hvis tilskadekomne har fået tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne som en løbende ydelse og fylder 63 år, kan pågældende ikke

6 længere anmode om at få den løbende erstatning omsat til et engangsbeløb ved en kapitalisering. ( 27, stk. 2, 2. pkt.) 2.5. Ophør af løbende ydelser på grund af alder Den 1. juli 1999 blev lov om social pension ændret, således at folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 til 65 år. ( 12 i lov om social pension) 1992-loven: I forhold til arbejdsskadesikringsloven sondres der herefter i forhold til, om tilskadekomne er fyldt 60 år den 1. juli 1999, eller om tilskadekomne først fylder 60 år efter den 1. juli Hvis tilskadekomne er fyldt 60 år senest den 1. juli 1999, ophører en løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne fylder 67 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning (1992-lovens 32, stk. 7). Er tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som 2 gange den årlige erstatning. 2. Hvis tilskadekomne først fylder 60 år efter den 1. juli 1999, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne fylder 65 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 4 gange den årlige erstatning (1992-lovens 32, stk. 8). Er tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen fyldt 65 år, udbetales erstatningen som 4 gange den årlige erstatning. Hvis der er truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne inden 1. juli 1999, har tilskadekomne ret til 2 gange ydelsen fra 67 år, ifølge de hidtidige regler, som beskrevet under pkt. 1. Ændringer af loven gælder således først fra denne dato. ( 15 og 17 i ændringslov nr. 288 af 12. maj 1999) 2003-loven: For tilskadekomne født den 1. juli 1939 eller senere ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. Ved arbejdsskadereformen blev det såkaldte afløsningsbeløb således afskaffet Tilkendelsestidspunkt Ordlyden i bestemmelserne i og 2003-lovene er forskellig: 1992-loven: Den løbende erstatning tilkendes fra tidspunktet for afgørelsen. (1992-lovens 32, stk. 6, 1. led) Når særlige omstændigheder taler for det, kan erstatningen udbetales fra et andet tidspunkt, der kan ligge både før og efter afgørelsestidspunktet. ( 32, stk. 6, 2. led) Eksempel 2 En kvinde havde i august 1998 fået en arbejdsskade og havde derefter fra 1. juni 1999 til marts 2000 været ansat i hjemmeplejen i et vikariat. Hun blev herefter fastansat i stillingen. Erhvervsevnetabet på 20 procent blev tilkendt fra den 1. juni 1999, hvor pågældende var kommet i arbejde til en lavere løn end den hidtidige løn. Erstatningen skulle således tilkendes fra et tidspunkt før vores afgørelse den 25. maj 2000 (SM U sag 1). Der kan tidligst udbetales erstatning fra anmeldelsen, hvilket normalt er fra datoen for modtagelsen af anmeldelsen hos enten forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen. Eksempel 3 En tømrer fik i oktober 1993 en arbejdsskade. Sagen blev anmeldt den 18. december 1996 efter udløbet af anmeldelsesfristen på et år. Tømreren blev 1. august 1995 optaget på uddannelsen som byggetekniker. Den løbende erstatning for tab af erhvervsevne blev tilkendt med virkning fra tidspunktet for modtagelsen af anmeldelsen den 18. december Der kunne ikke tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne, før sagen blev anmeldt (SM U sag 2) loven: Den løbende erstatning tilkendes fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt. ( 17, stk. 7, 2. led) 2003-loven er imidlertid en kodificering af den praksis, som blev fulgt ved 1992-loven, så den ændrede formulering har ingen praktisk betydning Ved erhvervssygdomme I sager om erhvervssygdomme kan det ske at sagen først bliver anerkendt mange år efter anmeldelsen, efter at der er påvist et erhvervsevnetab og efter at sagen har været afvist flere gange. Det kan således ske, at sygdommen senere kommer på fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvorfor der kommer et nyt grundlag for at anerkende sygdommen. I disse tilfælde vil vi normalt tilkende en eventuel løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et erhvervsevnetab, og ikke som normalt fra en anmodning om genoptagelse. Vi kan dog ikke gå længere tilbage end anmeldetidspunktet. Eksempel 3a

7 En specialarbejder havde den 8. december 1995 anmeldt en rygsygdom. Han havde fået tilkendt førtidspension med virkning fra 1. april Den 10. maj 1996 afviste vi at anerkende rygsygdommen, hvilket Ankestyrelsen tiltrådte. På dette tidspunkt var rygsygdomme ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Den 1. oktober 1999 bliver der anmodet om genoptagelse, hvilket bliver afvist den 10. december Ankestyrelsen hjemviser til ny afgørelse. Efter at vi havde indhentet flere oplysninger og sendt en rejseinspektør ud for at undersøge sagen, anerkendte vi sagen den 29. november 2001 efter fortegnelsens gruppe E, punkt 11. Erstatningen for tab af erhvervsevne blev fastsat til 65 procent og skulle løbe fra anmeldelsen, da der allerede før anmeldelsen var dokumenteret et erhvervsevnetab i forbindelse med, at pågældende fik tilkendt førtidspension Ved tilskadekomstpension Hvis tilskadekomne er tjenestemand, kan der være et særligt spørgsmål om tilkendelsestidspunkt for en løbende ydelse, da tilskadekomne da kan få både førtidspension og tilskadekomstpension med virkning fra forskellige tidspunkter. Vi vil normalt tilkende ydelsen fra det tidspunkt, hvor tilskadekomnes erhvervsevnetab er dokumenteret, hvilket normalt vil sige fra tilkendelsen af tilskadekomstpensionen. Tilskadekomne modtager således fuld løn frem til dette tidspunkt. Eksempel 3b Ankestyrelsen tilkendte erstatning for tab af erhvervsevne på 65 procent med udbetaling som løbende ydelse fra tidspunktet for tilskadekomnes arbejdsophør og overgang til tjenestemandspension den 1. marts Ankestyrelsen lagde vægt på, at der fra tidspunktet for overgang til tjenestemandspension var dokumentation for et erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden. Ankestyrelsen vurderede således, at sikredes helbreds- og erhvervsmæssige forhold var afklaret allerede på det tidspunkt, hvor pågældende blev afskediget og overgik til tjenestemandspension. Det havde derfor ikke betydning for tilkendelsestidspunktet, at der efter lov om social pension var tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra den 1. maj (SM U-10-03) Ved genoptagelse Hvis sagen genoptages ( 41, stk. 1, 1. pkt./1992-lovens 34, stk. 1, 1. pkt. - se afsnit 2.12.), kan erstatningen som udgangspunkt tidligst udbetales eller forhøjes fra anmodningen om genoptagelse. Ved genoptagelse efter forvaltningsretlige principper (se afsnit 2.13.) vil der normalt blive tilkendt erstatning fra et tidligere tidspunkt end afgørelsen, og før tidspunktet for anmodningen om genoptagelse, hvis der har været væsentlige mangler ved sagsbehandlingen. Vi kan have besluttet, at en afgørelse skal revideres på et nærmere angivet tidspunkt. Ved denne genoptagelse kan der udbetales erstatning fra det tidspunkt, hvor ændringer i indtægten begrunder ændringer i erstatningen for tab af erhvervsevne. Det gælder også, når det tidspunkt ligger forud for revisionsdatoen. Årsagen er, at vi har fastsat revisionsdatoen skønsmæssigt. Tidspunktet bør derfor ikke i sig selv udelukke, at erstatning kan gives fra et tidligere tidspunkt. Hvis revisionen eller genoptagelsen munder ud i en nedsættelse af erstatningen for tab af erhvervsevne, sker ændringen fra den førstkommende måned efter vores nye afgørelse. Se også afsnit 5.6. om tilkendelsestidspunkt ved midlertidige afgørelser Vurderingsgrundlag Ved bedømmelse af erhvervsevnetabet skal der tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende ( 17, stk. 2/1992-lovens 32, stk. 2) efter dennes evner uddannelse alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning Den helbredsmæssige tilstand efter arbejdsskaden har i sig selv ikke afgørende betydning for vurderingen af tabet af erhvervsevne. De helbredsmæssige følger kompenseres gennem godtgørelse for varigt mén ( 18/1992-lovens 33). Den helbredsmæssige tilstand kan dog godt påvirke den erhvervsmæssige situation ved at nedsætte tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved arbejde. En knæskade kan således give tilskadekomne et skånebehov i forhold til knæbelastende arbejde. Er der ikke mulighed for at revalidere tilskadekomne til et ikke knæbelastende arbejde, vil det tale for erstatning for tab af erhvervsevne. Hvis tilskadekomnes erhverv ikke er knæbelastende, vil der normalt blive givet afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Det er ikke udelukket, at der fastsættes en relativt høj erstatning for tab af erhvervsevne, selvom godtgørelsen for varigt mén er beskeden. Der kan på den anden side konkret fastsættes en mindre erstatning for tab af erhvervsevne, selvom det varige mén er stort. Eksempel 4 En 53-årig flyttemand får 10 procent i godtgørelse for varigt mén for en rygskade. Det er ikke muligt at revalidere flyttemanden til andet arbejde, blandt andet på grund af pågældendes alder og beskedne skolekundskaber. Kommunen tilkender forhøjet almindelig førtidspension, svarende til en nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen. Der er ikke andre helbredsmæssige årsager til pensionen end arbejdsskaden. Vi tilkender skønsmæssigt en erstatning på 50 procent. Der tages hensyn til tilskadekomnes alder og de betydelige skånebehov i forhold til fysisk og rygbelastende arbejde.

8 Eksempel 5 En 21-årig, ufaglært bagerekspedient får allergi over for mel, der viser sig som håndeksem. Hun ophører med at arbejde og modtager arbejdsløshedsdagpenge. Der tilkendes 10 procent i godtgørelse for varigt mén, da ekspedienten har jævnlige udbrud af eksem og moderate kroniske forandringer. Der gives afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Der tages herved hensyn til ekspedientens unge alder og til, at skånebehovet alene opstår i forhold til arbejde med mel. Arbejdsskadens følger forhindrer ikke ekspedienten i at varetage andre jobs som ekspedient, hvor pågældende ikke kommer i berøring med mel Fremtidige erhvervsmuligheder Der er normalt ikke mulighed for at fastsætte en højere erstatning for tab af erhvervsevne på grundlag af mistede fremtidige muligheder for avancement eller andre hypotetiske fremtidige erhvervsmuligheder, som tilskadekomne måtte miste som følge af arbejdsskaden. Eksempel 6 En læge fik eksem og måtte opgive at uddanne sig til speciallæge i kirurgi. Der blev givet afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Han havde endnu ikke havde opnået den obligatoriske kirurgiske slutstilling for speciallæger, og pågældende manglede 52 måneders ansættelse på forskellige kirurgiske afdelinger for at opnå anerkendelse som speciallæge. Da yngre læger i alle specialer fik samme løn, kunne indtjeningsevnen ikke anses for påvirket. (SM U-10-88) Hvis der imidlertid er en klar dokumentation for, at tilskadekomne snarligt ville få en højere løn, men forhindres i dette på grund af arbejdsskaden, vil vi i visse tilfælde tage udgangspunkt i denne højere årsindtægt som udtryk for, hvad tilskadekomne ville kunne tjene, hvis arbejdsskaden ikke var indtruffet Årsagssammenhæng og fradrag i erstatningen I en del tilfælde er tilskadekomnes erhvervsmæssige situation betinget af både arbejdsskadens følger og andre forhold på det tidspunkt, hvor erhvervsevnetabet skal vurderes. Loven er indrettet på den måde, at der på den ene side kun kan ydes erstatning for følgerne af en arbejdsskade. Erstatning kan således ikke ydes for forringelse af erhvervsevnen, der har andre grunde. ( 12, stk. 1/1992-lovens 26) På den anden side indeholder loven også en formodningsregel, hvorefter hele forringelsen af erhvervsevnen skyldes arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod ( 12, stk. 2/1992-lovens 13). Denne formodningsregel får især betydning i de situationer, hvor det er tvivlsomt, om arbejdsskaden er den eneste årsag til et påvist tab af erhvervsevne. Domstolene har i en række retssager tillagt denne formodningsregel afgørende betydning ved at stille store krav til dokumentationen for, at der er andre årsager end arbejdsskaden til et påvist tab af erhvervsevne. Domstolenes fortolkning af formodningsreglen nærmer sig de principper, der gælder inden for erstatningsretten. Domstolene lader risikoen for manglende dokumentation for andre årsager til erhvervsevnetabet (bevisbyrden) hvile på Arbejdsskadestyrelsen. Fradrag i erstatningen kan derfor kun ske, hvis den forudbestående eller konkurrerende skade eller sygdom allerede har medført en begrænsning i indtjeningsevnen eller under alle omstændigheder ville medføre en begrænsning af indtjeningsevnen i fremtiden. I SM U-2-99 og i SM U-3-99 har Ankestyrelsen taget udgangspunkt i, 1. om der var dokumentation for nedsat erhvervsevne forud for arbejdsskaden og 2. om der ud fra en lægesagkyndig bedømmelse forelå nærliggende risiko for, at den forudbestående sygdom, uafhængigt af arbejdsskaden, ville nedsætte erhvervsevnen væsentligt, eller for, at der uafhængigt af arbejdsskaden ville være opstået en væsentlig helbredsforringelse, som ville medføre et tab af erhvervsevne (prognosesynspunkt). I selve afgørelsen vil vi normalt først vurdere det samlede tab af erhvervsevne. Derefter vurderer vi, om der er andre årsager til erhvervsevnetabet ( 12, stk. 1 og 2/1992-lovens 26 og 13), hvorefter der fastsættes en brøk, der angiver, hvilken del af det samlede erhvervsevnetab der skyldes arbejdsskaden. Det samlede erhvervsevnetab fratrukket den brøkdel, der ikke skyldes arbejdsskaden, giver herefter den erstatning for tab af erhvervsevne, der skyldes arbejdet. Eksempel 7 Tilskadekomne har fået tilkendt mellemste førtidspension. Vi vurderer skønsmæssigt det samlede tab af erhvervsevne til 80 procent. Vi vurderer, at halvdelen af det samlede erhvervsevnetab med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden ( 12. stk. 2/1992-lovens 13). Erhvervsevnetabet fastsættes herefter til 40 procent. Eksempel 8 Tilskadekomne fik efter en rygskade tilkendt mellemste førtidspension, svarende til, at erhvervsevnen er nedsat med omkring 2/3. Det samlede tab af erhvervsevne blev vurderet til 65 procent. Vi vurderede, at 1/4 skyldtes andre forhold end arbejdsskaden. Der blev således trukket 15 procent fra, da overvejende sandsynlighed ( 12. stk. 2/1992-lovens 13) talte for, at svær slidgigt i hoften, der ikke var en følge af arbejdsskaden, ville have medført en operation med indsættelse af en ny kunstig hofte - uanset arbejdsskadens indtræden (prognosesynspunktet). Følgerne af denne operation var medvirkende årsag til overgangen til pension. Der blev tilkendt 50

9 procent i erstatning for tab af erhvervsevne. Forudbestående sygdomme vedrører den legemsdel, som er beskadiget ved arbejdsskaden. En form for forudbestående sygdom er dispositioner for sygdomme i den legemsdel, som er ramt af arbejdsskaden, og som udløses ved arbejdsskaden, eksempelvis hvirvelskred i ryggen. Konkurrerende sygdomme er andre sygdomme, som ikke kun vedrører den arbejdsskadede legemsdel. Som eksempler kan nævnes følger efter børnelammelse, sklerose og epilepsi. Der er ikke den store forskel på forudbestående og konkurrerende sygdomme set i forhold til vurderingen af erhvervsevnetab. Læs mere i: Artiklen "Domme om erstatning for arbejdsskader", Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3/ Erstatning og dødsfald Erstatning for tab af erhvervsevne er en personlig erstatning. Retten til erstatning bortfalder derfor, når modtageren dør, inden der træffes afgørelse om tab af erhvervsevne (SM U-16-88). De efterladte kan eventuelt få erstatning efter lovens regler om erstatning for tab af forsørger. Der henvises til Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning ved dødsfald. Er der tilkendt en løbende erstatning for tab af erhvervsevne, og har tilskadekomne bedt om kapitalisering, udbetales erstatningen til boet, hvis tilskadekomne dør, inden pågældende har fået erstatningen udbetalt. Hvis tilskadekomne ikke inden dødsfaldet har bedt om kapitalisering, kan det kapitaliserede beløb ikke udbetales til boet Fordeling af erstatningen for tab af erhvervsevne ved flere skader Alle skader giver i sig selv ret til erstatning Hvis tilskadekomne har været udsat for flere arbejdsskader, der hver for sig berettiger til erstatning, skal tab af erhvervsevne hver gang vurderes med udgangspunkt i, hvordan tilskadekomnes situation er efter den seneste skade. Eksempel 9 Tilskadekomne har på grund af en arbejdsskade skiftet job. Han gik omkring 15 procent ned i løn og fik erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. I sit nye job kommer pågældende ud for en alvorlig ulykke. Arbejdsskade nummer 2 medfører, at pågældende fremover kun kan arbejde på halv tid og til den halve løn. Vi fastsætter erstatningen for tab af erhvervsevne til 50 procent. Der skal ikke ved udmålingen af erhvervsevnetabsprocenten ved anden skade tages hensyn til, at pågældende har fået erstatning for tab af erhvervsevne for første skade. Men erstatningens størrelse udmåles på grundlag af en lavere årsløn end ved den første skade. Erstatningen for tab af erhvervsevne skal udbetales af det forsikringsselskab, hvor tilskadekomnes arbejdsgiver havde tegnet forsikring på skadestidspunktet. Det kan derfor være forskellige forsikringsselskaber, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), der skal udbetale den fastsatte erstatning for tab af erhvervsevne, når der er to eller flere arbejdsskader De enkelte skader berettiger ikke hver især til erstatning Tilskadekomne kan have flere arbejdsskader, hvor de enkelte skader hver især ikke giver ret til erstatning for tab af erhvervsevne, fordi de ikke i sig selv har påvirket erhvervsevnen. Der er altså tale om små skader. De mange små skader kan til sammen medføre, at tilskadekomne ophører med at arbejde og måske tilkendes førtidspension på grund af arbejdsskaderne og eventuelt andre forhold. Da den pågældende må ophøre med at arbejde, er der ikke tvivl om, at pågældende skal have erstatning for tab af erhvervsevne. Hvis der er flere arbejdsgivere inde i billedet og dermed måske flere forsikringsselskaber, som kan komme til at betale erstatningen, tager vi stilling til, om erstatningen skal fordeles på et eller flere selskaber Vægtning Hvis flere selskaber skal udbetale erstatning, vurderer vi, hvilken af flere arbejdsskader der rent faktisk påvirker erhvervsevnen. Ved hver enkelt arbejdsskade skal arten og omfanget af erhvervsevnetabet vurderes. Det kan føre til, at et enkelt selskab muligvis tillægges den største, eventuelt den fulde, pligt til at udbetale den fastsatte erstatning, selvom arten og omfanget af erhvervsevnetabet efter den arbejdsskade, der kan henføres til dette selskab, isoleret set kun berettiger til en mindre erstatning.

10 Hvilket forsikringsselskab Udgangspunktet er, at det forsikringsselskab, der har pligten til at udbetale erstatning for den sidste skade, skal udbetale den fastsatte erstatning for tab af erhvervsevne, hvis 1. tilskadekomnes indtægtsniveau ikke blev påvirket af tidligere skader og 2. tidligere skader ikke førte til langvarige sygeperioder Erstatning for tab af erhvervsevne må betales af flere forsikringsselskaber, hvis flere af skaderne i sig selv har påvirket erhvervsevnen. Eksempel 10 Tilskadekomne har følgende anerkendte arbejdsskader, der er pådraget hos 4 forskellige arbejdsgivere: 1. Knæsygdom: Varigt mén er fastsat til 12 procent. Tilskadekomne skifter arbejde og går 10 procent ned i løn.der ydes ikke erstatning for tab af erhvervsevne, da tabet er mindre end 15 procent. 2. Hudsygdom: Varigt mén er fastsat til 5 procent. Der sker ingen erhvervsmæssige ændringer, og der ydes ikke erstatning for tab af erhvervsevne, da tabet er mindre end 15 procent. 3. Tab af lillefinger: Varigt mén er fastsat til 8 procent. Der sker ingen erhvervsmæssige ændringer, og der ydes ikke erstatning for tab af erhvervsevne, da tabet er mindre end 15 procent. 4. Kronisk bronkitis: Varigt mén er fastsat til 10 procent. Tilskadekomne ophører med at arbejde. Tilskadekomne får tilkendt forhøjet almindelig førtidspension. Der er ikke andre forhold end de 4 skader som årsag til pensionen. Vi fastsætter erstatningen for tab af erhvervsevne til 50 procent. Det er alene første skade (knæsygdommen) og fjerde skade (kronisk bronkitis), der i væsentlig grad har påvirket tilskadekomnes erhvervsevne. Det betyder, at erstatningen for tab af erhvervsevne skal fordeles mellem de 2 forsikringsselskaber, hvor tilskadekomnes arbejdsgivere havde tegnet arbejdsskadeforsikring på skadestidspunkterne. Knæsygdommen og bronkitis er konkret vurderet som ligeværdige årsager til tilkendelsen af førtidspension, og erstatningen for tab af erhvervsevne fordeles derfor ligeligt mellem selskaberne med halvdelen til hver Kapitalisering, når der udbetales erstatning i mere end en sag Når tilskadekomne får tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne i mere end en sag, eksempelvis fordi pågældende har været ude for 2 ulykkestilfælde med flere års mellemrum, fastsætter vi normalt omfanget af erhvervsevnetabet i hver sag med hver sin årsløn. Det indebærer, at reglen om maksimal kapitalisering på 50 procent gælder i hver sag, hvor tilskadekomne har fået tilkendt erhvervsevnetabserstatning. Hvis arbejdsskaderne er knyttet til hinanden og der er samme årsløn, eventuelt samme arbejdsgiver, kan der være grundlag for at lægge erhvervsevnetabsprocenterne sammen, således at der kun udbetales kapitalerstatning i den ene sag, hvis de samlet vurderes til et erhvervsevnetab på 50 procent eller derover. På samme måde skal der, når tilskadekomne anmoder om kapitalisering ( 43, stk. 1), foretages en vurdering af, om arbejdsskaderne ligger med flere års mellemrum og forskellig årsløn og derfor bør vurderes hver for sig, eller om der er en sådan sammenhæng, at anmodningen om kapitalisering kun bør imødekommes i en af sagerne, således at tilskadekomne kun får kapitaliseret 50 procent af det samlede erhvervsevnetab Genoptagelse ved nye faktiske oplysninger Inden for 5-årsfristen Efter anmodning fra tilskadekomne eller på vores foranledning kan spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne genoptages inden for en frist af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket væsentlige ændringer i de forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. ( 42, stk. 1, 1. pkt./1992-lovens 34, stk. 1, 1. pkt.) Ved bedømmelsen af, om der er grundlag for at genoptage en sag, foretager vi en vurdering af, om der er dokumenteret eller sandsynliggjort væsentlige ændringer i de forhold, der blev lagt til grund ved den første fastsættelse af erstatning. Denne vurdering indebærer en sammenligning af det aktuelle og det tidligere oplysningsgrundlag for at fastslå, om der foreligger ændrede forhold, der giver grundlag for at foretage en ny indholdsmæssig vurdering af sagen. Der genoptages kun, hvis det er overvejende sandsynligt, at genoptagelsen vil føre til en højere erstatning. I denne vurdering indgår også, om der er årsagsforbindelse mellem tabet af erhvervsevne og arbejdsskaden. Eksempel 11 - afslag på genoptagelse Ved første afgørelse får en sygeplejerske, der har følger efter en skade på venstre skulder, afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, da pågældende har genoptaget arbejdet, og da skadens begrænsede følger ikke kan antages at medføre et tab af erhvervsevne. Nogle

11 år efter afgørelsen får pågældende fibromyalgi, hvilket pågældende får tilkendt forhøjet almindelig førtidspension for. Som følge af pensionen anmoder pågældende om genoptagelse af arbejdsskadesagen. Hun vil få afslag på genoptagelse, da det ikke kan anses for overvejende sandsynligt, at en genoptagelse vil føre til en højere erstatning. Hun har således fået tilkendt førtidspension på grund af fibromyalgi, der ikke kan tilskrives arbejdsskaden. Eksempel 11a - genoptagelse En smed, der har følger efter skade på højre knæ og hofte, får ved første afgørelse afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, da pågældende har genoptaget sit arbejde uden lønnedgang. Et halvt år senere må pågældende opgive arbejdet på grund af gener fra benet. Efter arbejdsprøvning får pågældende bevilget et fleksjob. Sagen vil blive genoptaget, da tilskadekomnes erhvervsmæssige situation har ændret sig væsentligt som følge af arbejdsskaden. Det vil være overvejende sandsynligt, at genoptagelsen vil medføre en højere erstatning. Vi kan forlænge fristen for genoptagelse inden udløbet af 5-årsfristen. ( 42, stk. 1, 2. pkt./1992-lovens 34, stk. 1, 2. pkt.) Vi vil efter en konkret vurdering udsætte fristen for genoptagelse, eksempelvis i sager, hvor en omskoling eller revalidering først ventes afsluttet efter udløbet af fristen. Hvis det skønnes sandsynligt, at arbejdsskadens følger vil blive forværret efter 5-årsfristen, kan dette også give anledning til en forlængelse af fristen. Det gælder i visse tilfælde øjenskader og lungesygdomme. Der er ikke mulighed for at forlænge fristen, når først fristen er udløbet. Om genoptagelse efter forvaltningsretlige principper, når der er spørgsmål om mangler ved afgørelsen, henvises til afsnit Genoptagelse efter udløb af 5-årsfristen Selvom fristen - eventuelt efter en forlængelse - er udløbet, er der fortsat en mulighed for at få sagen genoptaget. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne for genoptagelse. ( 42, stk. 1, 3. pkt./1992-lovens 34, stk. 1, 3. pkt.) Betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb er, at - der dokumenteres en væsentlig forværring af tilskadekomnes erhvervsevne og - forværringen med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdsskaden Eksempel 12 En landmand havde i 1984 beskadiget venstre skulder i et fald. I 1986 fik pågældende tilkendt 20 procent i godtgørelse for varigt mén, og i 1987 fik pågældende tilkendt 15 procent i erstatning for tab af erhvervsevne, der i 1989 blev forhøjet til 20 procent. I 2000 anmodede landmanden om genoptagelse med henvisning til, at pågældende efterfølgende havde fået tilkendt førtidspension. 5- årsfristen for genoptagelse var derfor overskredet. Han fik afslag på genoptagelse af spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne, da der ved tilkendelsen af de 20 procent i erhvervsevnetab var foretaget et samlet skøn over, i hvilket omfang skulderskaden måtte forventes at nedsætte erhvervsevnen i fremtiden. De efterfølgende erhvervsmæssige ændringer kunne således ikke anses for ganske særlige omstændigheder, som gav grundlag for genoptagelse. Der blev desuden lagt vægt på, at pågældendes ikke-arbejdsbetingede sygdomme i form af rygsmerter havde reduceret pågældendes erhvervsevne både før og efter arbejdsskadens indtræden. Se Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Oplysningspligt ved ændringer Tilskadekomne har pligt til at underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller os om enhver forandring i sine forhold, som må formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af ydelsen. ( 42, stk. 2, 1. led./1992-lovens 34, stk. 2, 1. led) Forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller vi skal på den anden side være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i tilskadekomnes forhold. ( 42, stk. 2, 1. led./1992-lovens 34, stk. 2, 2. led) Genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper I en del sager anmoder tilskadekomne om genoptagelse med henvisning til, at der er væsentlige mangler ved sagsbehandlingen. Vi vurderer først, om der er nye faktiske oplysninger, der kan give grundlag for at genoptage efter lovens regler ( 42/1992-lovens 34 og afsnit 2.12.). Hvis der ikke samtidig henvises til nye og væsentlige faktiske oplysninger, kan sagen imidlertid ikke genoptages efter loven. Vi vurderer herefter, om der er grundlag for at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne efter almindelige forvaltningsretlige principper. Denne vurdering er konkret og vedrører spørgsmålet, om der er væsentlige mangler ved sagsbehandlingen, således at en ny vurdering må forventes at føre til et væsentligt ændret resultat. Særligt ved væsentlige sagsbehandlingsfejl vil vi dog genoptage forvaltningsretligt, selvom resultatet ikke ændres væsentligt. Hvis Ankestyrelsen har tiltrådt eller ændret vores afgørelse, som er mangelfuld, har vi normalt ikke kompetence til at genoptage

12 Ankestyrelsens afgørelse efter forvaltningsretlige principper. I sådanne tilfælde vil vi enten sende sagen over til Ankestyrelsen, for at Ankestyrelsen kan vurdere, om der er grundlag for at genoptage Ankestyrelsens afgørelse efter almindelige forvaltningsretlige principper, eller også vil vi træffe afgørelse efter 42/1992-lovens 34 og forholde os til, om der er fremkommet nye oplysninger efter vores afgørelse. I denne afgørelse kan vi så gøre opmærksom på, at vi ikke kan tage stilling til en eventuel forvaltningsretlig genoptagelse af Ankestyrelsens afgørelse. Som udgangspunkt fastsættes tidspunktet for tilkendelse af løbende erstatninger for tab af erhvervsevne til tidspunktet, hvor vi har modtaget anmodningen om genoptagelse. Hvis der er begået fejl fra vores side, vil genoprettelsen af den oprindelige, utilstrækkelige afgørelse ofte betyde, at der tilkendes en løbende erstatning for tab af erhvervsevne fra et tidligere tidspunkt end anmodningen om genoptagelse, eksempelvis fra tidspunktet for tilkendelse af en førtidspension. Eksempel 13 - forvaltningsretlig genoptagelse Efter en hjernerystelse udviklede tilskadekomne migræne og psykiske symptomer. Efterfølgende fik pågældende tilkendt forhøjet almindelig førtidspension, svarende til en erhvervsevne nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen, fra den 1. september Ved første afgørelse fik tilskadekomne tilkendt 25 procent i erstatning for tab af erhvervsevne. Der blev henvist til, at pensionen tillige var tilkendt på grund af sygdomme i ryg, nakke og skulder. Sagen blev genoptaget ud fra almindelige forvaltningsretlige principper, fordi sygdommene i ryg, nakke og skuldre ikke kunne anses for at være indgået i pensionsvurderingen. Der blev tilkendt 25 procent yderligere fra den 1. september 1996, hvilket svarede til 50 procent i alt. Det samlede tab af erhvervsevne var således afklaret på tidspunktet for tilkendelse af pension. Der havde ikke været tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte erstatningen på grund af en række sygdomme, som ikke var indgået i pensionsvurderingen, da de ikke var varigt invaliderende. ( 12/1992-lovens 13) Se Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager. I kapitel 10 er betingelserne og praksis for genoptagelse efter forvaltningsretlige principper beskrevet nærmere. Der er tillige beskrevet praksis for genoptagelse, hvor: vi tidligere har foretaget et forkert fradrag efter 1992-lovens 13 (Højesterets dom af 3. september 1998) tilskadekomne får forhøjet sin førtidspension med tilbagevirkende kraft af pensionsmyndighederne (Højesterets dom af 22. september 1999) vi har tilsidesat sagsbehandlingsreglerne eller afgørelsen på anden måde er mangelfuld Forældelse Når der er truffet en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, løber der en frist på 20 år. Hvis denne frist overskrides, er eventuelle krav forældet, og der vil ikke være mulighed for at genoptage sagen.(danske Lov ) Forældelsesfristen kan afbrydes, eksempelvis ved en anmodning om genoptagelse, eller ved at der træffes en ny afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Efter hver afbrydelse løber der en ny 20-årig frist. Se Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Fradrag, når tilskadekomne modtager tjenestemandspension Vi henviser til Arbejdsskadestyrelsens vejledning om fradrag i erstatning for tab af erhvervsevne når skadelidte er tjenestemand eller lignende Fradrag i erstatning ved tilskadekomnes medvirken til skadens indtræden Hvis tilskadekomne forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan erstatning for tab af erhvervsevne nedsættes eller helt bortfalde. Vi skal i givet fald udtrykkeligt gøre tilskadekomne opmærksom herpå. ( 14/1992-lovens 29) Det er yderst sjældent, at vi trækker fra i erstatningen på grund af tilskadekomnes medvirken til skadens opståen. Skader, der sker ved, at tilskadekomne ikke har overholdt sikkerhedshensyn eller er beruset, kan ikke i sig selv medføre nedsættelse Forskud Vi kan træffe afgørelse om, at der skal udbetales forskud på erstatning for tab af erhvervsevne, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen. ( 16, stk. 3/1992-lovens 31, stk. 3) 3. Tilskadekomne arbejder 3.1 Generelt

13 Når tilskadekomne er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, kan vi ofte bruge oplysningerne om den aktuelle indtægt til at vurdere erhvervsevnen. Det gælder, både når tilskadekomne har genoptaget sit gamle arbejde, og når pågældende har fået nyt arbejde, og det gælder, uanset om pågældende arbejder som lønmodtager eller som selvstændig. Hvis indtægten nu er mindre, er der en formodning for, at det er på grund af arbejdsskaden, medmindre andre forhold taler imod. Vi skal vurdere, om nedgangen er udtryk for et tab af erhvervsevne. Hvis indtægtsnedgangen kun er midlertidig, vil det normalt ikke give grundlag for erstatning. Ved jobskifte, eventuelt efter revalidering, vil vi lægge vægt på indkomstniveauet i det nye erhverv, hvor tilskadekomne står til rådighed Sammenligningsgrundlaget Sammenligningsgrundlaget er arbejdsindtægten før skaden sammenholdt med arbejdsindtægten efter skaden. Ved fastsættelse af erstatningen tager vi således udgangspunkt i de ændringer, vi kan konstatere i arbejdsindtægten Indtægtsnedgangen Indtægtsnedgangen er forskellen mellem den løn, tilskadekomne ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, og den faktiske indtjening på afgørelsestidspunktet. Normalt vil vi finde lønnedgangen ved at bede arbejdsgiveren, arbejdsgiverforeningen eller fagforeningen om at oplyse, hvad tilskadekomne ville kunne tjene ved det samme arbejde på afgørelsestidspunktet. Hvis vi ikke kan få realistiske oplysninger om, hvad tilskadekomne ville kunne tjene på afgørelsestidspunktet, opregulerer vi den årlige arbejdsindtægt før skaden til afgørelsestidspunktet og sammenligner med den aktuelle indtægt. Indtægtsnedgangen beregnes på følgende måde: Oplysninger om den årlige arbejdsindtægt før skaden kan vi få på flere måder. Som regel får vi dem fra skattemyndighederne. Eksempel 14 En mand tjente i året forud for skadedatoen i oktober kroner. Vi kunne ikke få realistiske oplysninger om, hvad pågældende ville kunne tjene uden arbejdsskaden. Lovens maksimale årsløn i efteråret 1993 er kroner. Sagen afgøres i efteråret 1994, hvor lovens maksimale årsløn er steget til kroner. Lønnen, der kunne være tjent= Den løn, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, bliver herefter kroner. Se i øvrigt SM U Tilskadekomnes aktuelle løn er lig med eller større end lønnen før arbejdsskaden Tilskadekomne arbejder igen, og pågældendes løn er nu lig med eller større end lønnen før arbejdsskaden. Der kan være flere årsager, typisk at pågældende har: genoptaget arbejdet uden lønnedgang fået andet arbejde eller gennemgået et revalideringsforløb, en omskoling eller et andet uddannelsesforløb, der giver mulighed for nyt arbejde til samme løn som, eller højere løn end, tidligere Erstatningen Hvis tilskadekomne efter arbejdsskaden tjener det samme eller mere end før arbejdsskaden, ydes der ikke erstatning. Det gælder, selvom pågældendes avancementsmuligheder er forringet eller pågældende er overgået fra faglært til ufaglært arbejde. Se i øvrigt afsnit om forringelse af fremtidige erhvervsmuligheder.

Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010

Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010 Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne 1. november 2010 1 Kapitel 1. Indledning...10 1.2. Sådan læser du vejledningen...11 Kapitel 2. Generelt om erhvervsevnetab...12 2.1. Generelt om erstatning

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland 2010/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2008-0007124 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar LBK nr 266 af 21/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-702-0020 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1493 af 23/12/2014

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne (Gældende) Udskriftsdato: 27. november 2014 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,\Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0000285 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven 5. februar 2004 1. Indledning 1.1 Arbejdsskadestyrelsens kompetence til at udarbejde vejledende udtalelser 2. Erhvervsevnetab

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne VEJ nr 9946 af 24/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 3. november 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,\Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0000285 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning om erstatning ved dødsfald

Vejledning om erstatning ved dødsfald Vejledning om erstatning ved dødsfald 7. marts 2005 1. Indledning om dødsfald som følge af arbejdsskader 2. Arbejdsskadereformen 2.1. Frister og En samlet afgørelse 2.2. Det nye ulykkesbegreb 2.3. Erhvervssygdomsfortegnelsen

Læs mere

Side Forlængelse af sygedagpenge, når ordinært arbejde er udelukket 2. Den særlige regel om erstatning til personer i fleksjob 5

Side Forlængelse af sygedagpenge, når ordinært arbejde er udelukket 2. Den særlige regel om erstatning til personer i fleksjob 5 Side Forlængelse af sygedagpenge, når ordinært arbejde er udelukket 2 Den særlige regel om erstatning til personer i fleksjob 5 Når jura og lægevidenskab mødes i arbejdsskadesager 9 Praksisundersøgelse

Læs mere

Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning

Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning 2013-1 Arbejdsskademyndighederne burde have forholdt sig til spørgsmålet om midlertidig erhvervsevnetabserstatning 24. januar 2013 En kvinde, der under sit arbejde som advokatsekretær havde været udsat

Læs mere

Vejledning om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadeforsikring.

Vejledning om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadeforsikring. Vejledning om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadeforsikring. 2. februar 2007 Indholdsfortegnelse Afsnit 1. INDLEDNING...5 1.1. Reglerne om betaling af behandlingsudgifter,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Ankestyrelsens praksisundersøgelser Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Maj 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere

Hvordan beregner vi din erstatning?

Hvordan beregner vi din erstatning? Hvordan beregner vi din erstatning? www.patientforsikringen.dk Erstatningsansvarsloven Erstatninger for skader, der sker i forbindelse med be handling og undersøgelse, eller som skyldes brugen af lægemidler

Læs mere

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven En anmodning om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven kan afvises hvis skaden er anmeldt for sent (formel afvisning), eller hvis skaden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 Sag 34/2011 (2. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Erstatningsnævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren

Læs mere

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland 2015/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 20014-0000283 Fremsat den 7. oktober 2015 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne At-cirkulæreskrivelse CIR-18-1 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om tab af erhvervsevne - selvstændig - årsløn - underskudsgivende virksomhed

Ankestyrelsens principafgørelse om tab af erhvervsevne - selvstændig - årsløn - underskudsgivende virksomhed KEN nr 9883 af 08/09/2016 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-09-2016 Social- og Indenrigsministeriet Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 55-16 om tab af erhvervsevne - selvstændig - årsløn

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

2012-20. Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab. 6. november 2012

2012-20. Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab. 6. november 2012 2012-20 Årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og konstateret erhvervsevnetab En mand klagede over Ankestyrelsens afgørelse i en arbejdsskadesag. Det fremgik af sagen, at myndighederne havde anerkendt, at

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. Landstingsforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen)

Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen) Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006 Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen) 1. Lovgrundlag 2. 400-timersgrænsen 3. Begreberne privat husholdning og privat tjeneste 4. Selvstændige 4.1.

Læs mere

Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05. Østre Landsrets dom

Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05. Østre Landsrets dom Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05 (A. F. Wehner, Henrik Bitsch og Karen Hald (kst.)) A (adv. Henrik Ravnild) mod Patientskadeankenævnet (Kammeradv. v/ adv. Kim Holst) Erstatningsret:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om seniorjob

Bekendtgørelse af lov om seniorjob LBK nr 1090 af 15/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j. nr. 15/11071 Senere

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Fleks og førtidspensionsreformen Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob

Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Fleks og førtidspensionsreformen Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 11 Offentligt Oplæg til Folketingets beskæftigelsesudvalg Fleks og førtidspensionsreformen 2012 Konsekvenser for arbejdsskadede fleksere ved midlertidige fleksjob

Læs mere

Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge

Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge Arbejdsdirektoratet YU-Sekretariatet Att.: Majbritt Rothmar Stormgade 10 1009 Kbh. K Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge Arbejdsdirektoratet har ved mail af 4. januar 2008 anmodet om bemærkninger

Læs mere

Ny police til Motorhistorisk Samråd

Ny police til Motorhistorisk Samråd ALM. BRAND Servicecenter Erhverv Ny Østergade 9 4000 Roskilde Telefon 33 30 60 00 Telefax 57 66 62 04 www.almbrand.dk DDFDATFDDFFTDFTTDFTTTFAFFDFADDTDFDFFTFFTAFADAFAATFFDFTTTFTDTFFFFFF Motorhistorisk Samråd

Læs mere

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte 2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling

Læs mere

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Januar 2016 Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97

Læs mere

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet 1. Indledning 1.1 Ulykkesbegrebet 6 1.2 Højesteretsdom af 8. november 2013 Den nedre grænse for en personskade 1.3 Ankestyrelsens principafgørelser

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning

Læs mere

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013 2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Hvornår får jeg svar? - på ansøgninger til Ydelseskontor og Jobcenter Indledning Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Ydelseskontor og Jobcenter i Hjørring Kommune på en ansøgning om en bestemt

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf

Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf REDEGØRELSE Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf 6. november 2013 1. Indledning 1.1. Baggrund Politiken bragte torsdag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 Sag 164/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod Finansforbundet som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen)

Læs mere

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring.

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Notat 1 Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 39 17 77 00 Fax 39 17 77 11 ask@ask.dk www.ask.dk cvr.nr. 16-80-99-34 Hverdage 10-15 Torsdag 10-18 1. Indledning Anordning nr. 273 af 24. april 2001

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

Vejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader

Vejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader Arbejdsskadestyrelsen Juni 2016 Vejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de aktuelle regler om forældelse på arbejdsskadeområdet. Vejledningen

Læs mere

Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen.

Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. (Årsberetning 2005) Patientskadeankenævnet kan vælge at forelægge en patientskadesag med særligt vanskelige problemstillinger for

Læs mere

sikring og støtte ved sygdom

sikring og støtte ved sygdom sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 255/2014 (1. afdeling) Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Christian Riewe)

Læs mere

1778/2010: yderligere erstatning for erhvervsevnetab og og smerte.

1778/2010: yderligere erstatning for erhvervsevnetab og og smerte. E Udskrift af dombogen DOM den 12. maj 2014 i sag nr. BS 1778/2010: mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 er i anledning arbejdsfortjeneste, denne om, yderligere erstatning for erhvervsevnetab

Læs mere

2010/1 LSF 136 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 136 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 136 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., sagsnr. 2010-702-0142 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne BEK nr 22 af 17/01/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering j.nr. 2012-2380 Senere

Læs mere

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I SAGER) KARSTEN HØJ Advokat og Partner hos Elmer Advokater Bestyrelsesmedlem hos brancheorganisationen Danske Advokater Over 25 års erfaring med behandling af alle typer

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale for en voksne med cystisk

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet - Årsstatistik

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. " Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 6. februar 2013 i sag nr. BS A mod Ankestyrelsen Amaliegade 25 1022 København K Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er anlagt den 23.

Læs mere

Ledige fleksjobberettigede

Ledige fleksjobberettigede Ledige fleksjobberettigede Formål med pjecen: At give borger en introduktion til lovgivningen omkring pligter og rettigheder At oplyse borger om metoder til jobsøgning At oplyse borger om de individuelle

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 6. maj 2010. Nr. 489. Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension Herved bekendtgøres lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts

Læs mere

Tab af Erhvervsevne. Nykredit Livsforsikring A/S

Tab af Erhvervsevne. Nykredit Livsforsikring A/S Version 6618-5, Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse: Fortrydelsesret... 3 Personoplysninger mv... 3 1 i... 4 2 Aftalegrundlag... 4 3 Definitioner... 4 4 Ikrafttræden... 4 5 Urigtige oplysninger... 5 6 Forsikringsydelse...

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension. efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag.

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension. efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag. Ankestyrelsens praksisundersøgelser Førtidspension efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension Udgiver

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde? Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 871 af 28/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015258 Senere ændringer til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 54/2008 (1. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Hansen & Andersen A/S (advokat Christina Neugebauer) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af årsløn

Vejledning om fastsættelse af årsløn Arbejdsskadestyrelsen December 2013 5. udgave Vejledning om fastsættelse af årsløn 1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG... 3 1.1. BEGREBET ÅRSLØN... 3 1.2. LOVGRUNDLAG... 4 1.3. ARBEJDSFORTJENESTE... 5 1.3.1.

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag KEN nr 9735 af 31/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2017 Ministerium: Journalnummer: 1217106-12 Social- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere