Vejledning om erstatning ved dødsfald

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om erstatning ved dødsfald"

Transkript

1 Vejledning om erstatning ved dødsfald 7. marts Indledning om dødsfald som følge af arbejdsskader 2. Arbejdsskadereformen 2.1. Frister og En samlet afgørelse 2.2. Det nye ulykkesbegreb 2.3. Erhvervssygdomsfortegnelsen 2.4. Særlig godtgørelse til nærtstående i forbindelse med dødsfald 2.5. Afløsningsbeløb og forsørgertabserstatning til folkepensionister 3. Anmeldelse af dødsfald timers anmeldefrist telefonnummer Anmeldepligt 3.3. Anmeldelse gennem politiet 4. Anerkendelse 4.1. Retsvirkninger 4.2. Samtykke fra de efterladte 4.3. Bevisbyrderegler 4.4. Ulykkestilfælde Årsagssammenhæng Indirekte følge 4.5. Erhvervssygdomme Årsagssammenhæng Indirekte følge 5. Overgangsbeløb 5.1. Generelt 5.2. Ægtefæller/registrerede partnere 5.3. Samlevende 5.4. Andre efterladte økonomisk afhængighed 6. Forsørgertabserstatning 6.1. Efterladt ægtefælle/registreret partner/samlever Berettiget til overgangsbeløb Forsørgelse før dødsfaldet Selvforsørgelse efter dødsfaldet Alder Helbredstilstand Uddannelse Beskæftigelse Forsørgerpligt Økonomiske forhold Særligt om erhvervssygdomme Tjenestemænd Formueforhold Varighed af forsørgertabserstatning Praksis ingen erstatning Praksis 2 3 års omstillingsydelse Praksis 5 års udvidet omstillingsydelse Praksis 10 års ydelse Anden varighed af ydelsen Kapitalisering af den løbende ydelse Når efterladte fylder 65 år (67 år for personer født før 1. juli 1939) Nyt ægteskab 6.2. Erstatning for tab af forsørger til afdødes egne børn og adoptivbørn Afdødes forsørgerpligt Forlængelse ved uddannelse Indtægtsbestemt ydelse

2 Mange børn Eneforsørger 6.3. Erstatning til andre Samlevere Forældre og søskende Separeret eller fraskilt ægtefælle Stedbørn 7. Særlig godtgørelse 7.1. Baggrund 7.2. Betingelser for den særlige godtgørelse Om den afdøde Kvalificerende omstændigheder Forsætlig eller groft uagtsom handling 7.3. Hvem kan få den særlige godtgørelse 7.4. Den særlige godtgørelses størrelse 8. Genoptagelse 8.1. Forlængelse af forsørgertabserstatningen 8.2. Tidsfrist 8.3. Praksis 9. Årsløn 9.1. Hovedregel 9.2. Undtagelse Erhvervssygdomme Tidligere anerkendt arbejdsskadesag 10. Løbende ydelse eller kapitalerstatning Enke/registreret partner/samlever Beregning Refusionskrav Børn Andre efterladte 11. Ulykkesforsikringsloven Rente efter ulykkesforsikringsloven Enkerente Tidligere kapitalisering Begravelseshjælp 1. INDLEDNING OM DØDSFALD SOM FØLGE AF EN ARBEJDSSKADE Vejledningen vedrører behandling af arbejdsbetingede eller formodede arbejdsbetingede dødsfald og de ydelser, der kan komme til udbetaling efter loven, hvis dødsfaldet anerkendes som en arbejdsskade. Vejledningen er tænkt som en hjælp til sagsbehandleren, der afgør arbejdsskadesagen, men kan også anvendes af andre, der arbejder med arbejdsskadesager. Vejledningen er en revision af tidligere vejledning. Vejledningen relaterer til lov nr. 423 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring og er søgt opdateret i forhold til de punkter, som er berørt af arbejdsskadereformen. På visse områder er der en forskel mellem ny og gammel lov. De områder er forsøgt beskrevet i teksten de relevante steder. Vejledningen er også søgt præciseret på en række punkter, blandt andet så det mere tydeligt fremgår, hvordan et dødsfald anmeldes, og hvem der anmeldes til. 2. ARBEJDSSKADEREFORMEN Den 1. januar 2004 trådte den nye arbejdsskadelov i kraft. Se eventuelt for yderligere information. Arbejdsskadereformen påvirker også arbejdsbetingede dødsfald i et vist omfang, men der er ikke sket en ændring i vurderingen af bestemmelserne om overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger Frister og "en samlet afgørelse" I lovens 16 og 39 findes principperne for en samlet afgørelse. Bestemmelserne fastslår, at Arbejdsskadestyrelsen i videst mulig omfang skal træffe en samlet afgørelse, som enten indeholder en afvisning eller, hvis sagen kan anerkendes, afgørelse om både anerkendelse og de ydelser efter loven, som tilskadekomne og efterladte vil kunne gøre krav på.

3 For sager om arbejdsbetingede dødsfald skal der træffes afgørelse om anerkendelse, overgangsbeløb og forsørgertabserstatning til de efterladte. Der træffes kun afgørelse om særlig godtgørelse i særlige tilfælde, se nedenfor under afsnit 7. Har en ulykke medført døden, og kan ulykken ikke anerkendes som en arbejdsulykke, skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelse herom senest 3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen. Dette følger af lovens 39, stk. 1. Er tilskadekomne afgået ved døden efter 1. januar 2005 på grund af en formodet arbejdsbetinget sygdom efter lovens 7, stk. 1, nr. 1, om sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen, og kan dødsfaldet ikke anerkendes som et arbejdsbetinget dødsfald, skal Arbejdsskadestyrelsen også træffe afgørelse herom, jævnfør lovens 39, stk. 1. Fristen er 6 måneder. For sager, der behandles efter 7, stk. 1, nr. 2, og 7, stk. 2, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, gælder alene den i 16, stk. 1, angivne frist på 2 år, se nedenfor. Afgår tilskadekomne ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i 39, stk. 1, også anvendelse for meddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Har en arbejdsskade medført døden, skal Arbejdsskadestyrelsen inden for 1 år efter sagens anmeldelse træffe afgørelse om, hvorvidt de efterladte er berettiget til overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og godtgørelse til efterladte, jævnfør 16, stk. 1, jævnfør 16, stk. 2. For sager, som skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, gælder dog en frist på 2 år Det nye ulykkesbegreb Med arbejdsskadereformen blev der indført en ny definition af ulykkesbegrebet i 6: Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det nye ulykkesbegreb finder også anvendelse på dødsulykker efter 1. januar Erhvervssygdomsfortegnelsen Den 1. januar 2005 trådte den nye erhvervssygdomsfortegnelse i kraft. Denne fortegnelse finder også anvendelse på formodede arbejdsbetingede sygdomme, som har medført døden, og som anmeldes den 1. januar 2005 eller senere Særlig godtgørelse til nærtstående i forbindelse med dødsfald Med arbejdsskadereformen blev der indført en ny ydelse til særligt nærtstående pårørende til den afdøde, hvor døden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsom handling, se afsnit Afløsningsbeløb og forsørgertabserstatning til folkepensionister Efter tidligere lovs 36, stk. 4 og 5, blev en løbende månedlig ydelse ved det fyldte 65. eller 67. år afløst af et engangsbeløb på henholdsvis 4 og 2 gange den årlige ydelse (det såkaldte afløsningsbeløb). Dette afløsningsbeløb er afskaffet ved reformen. Samtidig er muligheden for at tilkende erstatning for tab af forsørger for personer, der på tidspunktet for ægtefællens død har opnået ret til folkepension, bortfaldet. 3. ANMELDELSE AF DØDSFALD Dødsfald er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, når det er en følge af en arbejdsskade. Dødsfald er omfattet af reglerne i lovens 5-7 om anerkendelse af ulykkestilfælde og erhvervssygdomme timers anmeldefrist telefonnummer Anmeldereglerne i 31, stk. 4, angiver, at Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer skal underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning om dødsfaldet skal finde sted, selvom den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes. Anmeldelse haster, da Arbejdsskadestyrelsen hurtigst muligt efter dødsfaldet skal have mulighed for at tage stilling til, om der skal foretages obduktion. Obduktionen foretages i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt det er arbejdsskaden, der er dødsårsagen. Hvis efterladte modsætter sig obduktion, skal dette respekteres. Sagen skal da afgøres på grundlag af de lægelige akter, som det vil være muligt at indhente, se nedenfor under afsnit Anmeldepligt Det er arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker. Det gælder også arbejdsulykker, hvor tilskadekomne afgår ved døden. De nærmere regler om anmeldelse af arbejdsulykker er beskrevet i bekendtgørelse nr. 931 af 5/11/2003. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde arbejdsbetingede eller formodede arbejdsbetingede dødsfald. Dette følger af bekendtgørelse nr. 950 af 26/11/2003 om lægers og tandlægers anmeldepligt. For værnepligtige gælder, at anmeldepligten påhviler den afdeling eller det tjenestested, hvor den tilskadekomne forrettede tjeneste, da tjenesteskaden skete eller blev konstateret. Dette følger af bekendtgørelse nr. 952 af 26/11/ Anmeldelse gennem politiet Det er ofte politiet, som underretter styrelsen om arbejdsbetingede dødsfald. Politiet får kendskab til dødsfald ved anmeldelsen fra hospitalerne eller fra Arbejdstilsynet, som også skal underrettes om dødsfald.

4 Anmoder Arbejdsskadestyrelsen om en obduktion til fastlæggelse af dødsårsagen, sørger politiet for det videre arbejde med begæringserklæring om obduktion. Politiet sørger også for, at liget bliver transporteret til et landets 3 retsmedicinske institutter, som ligger i henholdsvis Århus, Odense og København. Det er ikke tilstrækkeligt med en hospitalsobduktion, da der oftest skal udtages særlige prøver til fastlæggelse af dødsårsagen. Obduktion bliver kun begæret, hvis der er tvivl om dødsårsagen, og der samtidig er efterladte, som vil være berettigede til ydelser efter loven, hvis dødsfaldet bliver anerkendt som en arbejdsskade. Politiet er ved anmeldelsen behjælpelig med afklaring af disse spørgsmål. Hvis efterladte modsætter sig obduktion, skal politiet oplyse efterladte om, at Arbejdsskadestyrelsen i så fald er nødt til at træffe afgørelse på et grundlag, som måske ikke er tilstrækkeligt (processuel skadesvirkning). Det kan betyde, at dødsfaldet vil blive afvist som arbejdsbetinget, og at efterladte muligvis mister nogle ydelser, som denne ellers ville være berettiget til. 4. ANERKENDELSE Dødsfald kan være forårsaget af såvel et ulykkestilfælde som en erhvervssygdom. En erhvervssygdom er som hovedregel en sygdom, der opstår efter længere tids udsættelse for skadelige påvirkninger, mens et ulykkestilfælde indtræder pludseligt eller ved en påvirkning af højst 5 dages varighed Retsvirkninger Retsvirkningerne i loven gælder fra den dag, hvor ulykken indtraf, eller den påvirkning af højst 5 dages varighed, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i loven. For arbejdsbetingede dødsulykker gælder således, at retsvirkninger gælder fra den dag, ulykken indtraf, også selvom døden indtraf på et senere tidspunkt. Er ulykken allerede anmeldt, før tilskadekomne afgår ved døden, afsluttes ulykkessagen med henlæggelse, da ydelser efter loven (godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne og fremtidige behandlingsudgifter) er personlige ydelser, der ikke falder i arv. Der oprettes i stedet en dødssag med henblik på en anerkendelse af dødsfaldet som arbejdsrelateret. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i loven fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven. For dødsfald, der skyldes en erhvervssygdom, gælder således, at retsvirkningerne gælder fra den dag, erhvervssygdommen blev anmeldt. Er erhvervssygdommen allerede anmeldt, før tilskadekomne afgår ved døden, afsluttes erhvervssygdomssagen med henlæggelse på samme måde som ulykkessagerne. Der oprettes en ny sag på dødsfaldet, men med samme skadesdato som den allerede anmeldte erhvervssygdom. Dødsulykke, hvor døden indtræffer med det samme Dødsulykke, hvor døden først indtræffer en senere dato Erhvervssygdomssag, som ikke tidligere er anmeldt Erhvervssygdomssag, som tidligere er anmeldt som en arbejdsbetinget sygdom Skadedato/retsvirkninger Skadedato = dato for døden Skadedato = dato for ulykken Skadedato = anmeldedato Skadedato = anmeldedato for den oprindelige sag om erhvervssygdom, som medførte døden 4.2. Samtykke fra efterladte Når styrelsen skal behandle arbejdsskadesagen, vil det være nødvendigt at indhente oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Før disse oplysninger kan indhentes, skal der efter forvaltningsloven foreligge samtykke fra de efterladte. Hvis de efterladte ikke ønsker, at der rejses arbejdsskadesag, eller hvis der ikke er erstatningsberettigede efterladte, vil styrelsen meddele de berørte parter, at der ikke foretages mere i sagen. Det vil også ske, selvom der er foretaget obduktion, og selvom de foreliggende oplysninger tyder på, at dødsfaldet kan skyldes en arbejdsskade Bevisbyrderegler Der kan i visse situationer være grundlag for at trække fra i erstatningen hos en tilskadekommen. Det skyldes, at der kan være nogle private omstændigheder, der gør skaden værre, eksempelvis tobaksrygning. Der er ikke de samme muligheder for reduktion i erstatningen i dødssager Efter lovens 12, stk. 1, fastsættes erstatning og godtgørelse efter lovens på baggrund af arbejdsskadens følger. Erstatningen og godtgørelsen kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.

5 Denne bestemmelse gælder ikke fuldt ud for arbejdsbetingede dødsfald, da tilfældet enten anerkendes eller afvises som en arbejdsskade. I dødssager anerkendes dødsfaldet som arbejdsbetinget, hvis hændelsen eller påvirkningen med overvejende sandsynlighed har forårsaget dødsfaldet. I lovens 12, stk. 2, vendes bevisbyrden om. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses derfor for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod dette. Eksempel 1: En tilskadekommen var afgået ved døden. Døden var forårsaget af en lungesygdom. Afdøde arbejdede gennem mange år med stoffer, som kunne give tilskadekomne en lungesygdom. Det var samtidig oplyst, at afdøde var ryger gennem mange år. Det er i denne situation nødvendigt at tage stilling til, om det er rygningen eller de arbejdsmæssige påvirkninger, der har forårsaget dødsfaldet Ulykkestilfælde Ved ulykkestilfælde kan selve ulykken eller senere følger af ulykken medføre dødsfald. Dør tilskadekomne ved selve ulykken, vil dødsfaldet som hovedregel være omfattet af loven. Der bliver her lagt vægt på, om ulykkens art og omfang (voldsomhed) kan have forårsaget døden. Et fald kan umiddelbart medføre døden, men det kan også være, at tilskadekomne overlever faldet, men senere afgår ved døden. Det skal da undersøges, hvilken sygdom der er årsag til dødsfaldet, og om denne sygdom er en følge af ulykkestilfældet Årsagssammenhæng Der vil ved bedømmelsen også blive lagt vægt på den tidsmæssige sammenhæng. Generelt kan siges, at jo længere tid der går fra ulykkestilfældet til dødsfaldet, jo mindre sandsynlighed er der for årsagssammenhæng. Det vil for eksempel være tvivlsomt, om dødsfaldet kan anerkendes, hvis tilskadekomne dør af en blodprop seks måneder efter en ulykke, eller hvis tilskadekomne dør af en hjerneblødning flere år efter et kranietraume. Selv tilsyneladende oplagte tilfælde skal vurderes, som for eksempel ved meget voldsomme ulykker. Som hovedregel vil dødsfaldet blive anerkendt som en arbejdsskade, men der er for eksempel ikke tale om en arbejdsskade, hvis årsagen til dødsfaldet utvivlsomt skyldes forhold hos afdøde. Eksempel 2: En skipper med svært forudbestående forkalkning af hjertets kranspulsårer fik et hjerteanfald og sejlede på grund med sit skib. Hans besætning forsøgte at genoplive ham, men han døde, inden hjælpen nåede frem. Dødsårsagen var hjertestop som følge af forkalkningen af kranspulsåren, hvorfor dødsfaldet ikke kunne anerkendes, selvom skipperen var på arbejde, da hjerteanfaldet indtraf. Dog kan dødsfaldet efter en konkret vurdering anerkendes som en arbejdsskade, hvis arbejdsforholdene har gjort følgerne værre, netop fordi afdøde er på arbejde. Der ligger i denne vurdering en forudsætning om, at personen ikke ville være afgået ved døden, hvis ulykken var sket i fritiden, hvor personen ikke var underlagt de forhold på arbejdspladsen, som gjorde følgerne af ulykken værre. Eksempel 3: En sælger er på vej på kundebesøg. Sælgeren får en mindre blodprop i benet, og han mister herredømmet over bilen. Han kører over i den modsatte side af vejbanen, hvorved han rammer en modkørende bilist. Sælgeren dør på stedet. Havde afdøde ikke befundet sig i bilen i medfør af sit arbejde, ville blodproppen med altovervejende sandsynlighed ikke have medført døden Indirekte følger Et dødsfald, der skyldes en indirekte følge af en arbejdsulykke, vil i enkelte tilfælde kunne anerkendes som en arbejdsskade. Det gælder for eksempel, hvor tilskadekomne på grund af depression eller ganske ulidelige smerter, der kan relateres til arbejdsskadens følger, senere begår selvmord. Det kan eksempelvis være soldater eller journalister, der har befundet sig i områder, hvor der har været krigslignende tilstande. Det kan også være andre personer, som har været udsat for meget voldsomme begivenheder Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er typisk forårsaget af en påvirkning igennem længere tid. De arbejdsbetingede dødsfald skyldes oftest udsættelse for stoffer og påvirkninger, som er egnede til at give lungesygdomme og kræftsygdomme Årsagssammenhæng Ved erhvervssygdomme kan vurderingen af årsagssammenhæng mellem den skadelige påvirkning, sygdommen og dødsfaldet ofte være vanskelig, da der for eksempel kan være tale om en langvarig påvirkning af kemiske stoffer, hvis virkninger endnu ikke er fuldt klarlagt. Det vil ofte bero på en lægelig vurdering, om døden kan betragtes som en følge af erhvervssygdommen. Et dødsfald vil for eksempel kunne anerkendes som en arbejdsskade, hvis tilskadekomne har været udsat for asbest og herefter har udviklet lungehindekræft (mesotheliom). Latenstiden for denne type kræftsygdom er meget lang. Det vil sige, at påvirkningen har fundet sted i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne. Selvom påvirkningen har fundet sted for mere end 20 år siden, vil sygdomme som disse kunne anerkendes, da der er tale om meget alvorlige sygdomme.

6 Omvendt vil dødsfaldet ikke kunne anerkendes, hvis tilskadekomne, der har en hjerneskade efter udsættelse for opløsningsmidler, dør af en hjerneblødning. Efter nuværende lægelig viden kan opløsningsmidler ikke forårsage hjerneblødning. Det skyldes, at opløsningsmidler angriber hjernevævet, hvilket medfører intellektuel reduktion, men ikke påvirker blodkarrene Indirekte følger Et dødsfald, der skyldes en indirekte følge af en anerkendt arbejdsbetinget sygdom, vil i enkelte tilfælde kunne anerkendes som en arbejdsskade. Det gælder for eksempel, hvor tilskadekomne, der lider af en anerkendt psykisk sygdom, senere begår selvmord på grund af den psykiske sygdom. 5. OVERGANGSBELØB 5.1. Generelt Hvis et dødsfald anerkendes som en arbejdsskade, kan der efter lovens 19 udbetales et overgangsbeløb til en af de efterladte. Begrebet overgangsbeløb blev indført i arbejdsskadeforsikringsloven af 1. april 1978 og afløste ulykkesforsikringslovens bestemmelser om begravelseshjælp. Det er hensigten, at overgangsbeløbet skal dække de forskellige udgifter, som et dødsfald medfører, herunder omkostningerne ved begravelsen. Overgangsbeløbet reguleres hvert år den 1. januar og udgjorde per 1. januar kroner. Det er tilkendelsestidspunktet, der er afgørende for beløbets størrelse. Beløbet er uafhængigt af såvel afdødes som den berettigedes indtægt. I forbindelse med et dødsfald kan der kun udbetales overgangsbeløb én gang. Der udbetales ikke overgangsbeløb, hvis dødsfaldet er en følge af en arbejdsskade før 1. april 1978, da ulykkesforsikringsloven ikke indeholder regler om overgangsbeløb. Se herom under afsnit 8 om ulykkesforsikringsloven Ægtefæller/registrerede partnere Overgangsbeløb udbetales først og fremmest til den efterladte ægtefælle. Registreret partnerskab sidestilles med ægteskab. Det er en betingelse, at ægtefællerne levede sammen, da dødsfaldet indtraf. Separation, hvor ægtefællerne levede faktisk adskilt, udelukker således, at der udbetales overgangsbeløb. Se, 19, stk. 1. Herudover kræves det, at ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden, jævnfør stk. 1, eller, hvis ægteskabet først er indgået efter arbejdsskadens indtræden, at ægteskabet har bestået 2 år ved dødsfaldets indtræden, jævnfør 19, stk. 2. Oplysninger om den efterladte ægtefælle med videre indhentes fra den skifteret, hvor boet bliver behandlet. Er der tvivl om samlivets beståen, kan der endvidere indhentes oplysninger fra folkeregistret Samlevende Hvis afdøde ikke var gift, men levede i et ægteskabslignende forhold, kan den efterladte samlever få et overgangsbeløb, hvis parterne levede sammen på tidspunktet for arbejds-skadens indtræden og samlivet havde bestået mindst 2 år på tidspunktet for dødsfaldets indtræden, jævnfør 19, stk. 3. Ved et ægteskabslignende forhold forstås et forhold, der vil kunne føre til ægteskab eller registreret partnerskab ifølge dansk lovgivning. Der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års samliv. Hvis samlivet har bestået i mindre end 2 år, kan der ikke tilkendes overgangsbeløb efter 19, stk. 3, men eventuelt efter 19, stk. 4, jævnfør nedenfor. Oplysninger om samlivets længde indhentes fra folkeregistret, og det er normalt kun perioder med fælles folkeregisteradresse, der kan tages i betragtning ved vurderingen af, om der kan tilkendes overgangsbeløb efter stk. 3. En person, der er berettiget til overgangsbeløb efter 19, stk. 1-3, kan også være berettiget til erstatning for tab af forsørger efter Andre efterladte økonomisk afhængighed Hvis afdøde ikke efterlader sig personer, der er berettigede til overgangsbeløb efter 19, stk. 1-3, kan der under særlige omstændigheder udbetales et overgangsbeløb til en anden efterladt person efter 19, stk. 4. De særlige omstændigheder, der kan berettige til udbetaling af overgangsbeløb i disse tilfælde, kan være, at der mellem afdøde og den efterladte har bestået et økonomisk afhængighedsforhold. Som udgangspunkt vil statuering af en sådan økonomisk afhængighed kræve, at afdøde havde fælles bopæl med den efterladte. En anden efterladt kan for eksempel være en samlever, hvis samlivet med afdøde har været af under 2 års varighed. Der skal dog noget særligt til. Fælles børn eller fælles køb af ejerbolig er forhold, der kan tale for, at overgangsbeløb udbetales, ligesom et væsentligt bidrag til fælles husholdning, enten i form af naturalier eller kostpenge, kan tale for, at overgangsbeløb ydes. Det vil normalt være en betingelse for at tilkende overgangsbeløb til en samlevende, hvor samlivet ikke har bestået i 2 år, at afdøde og den efterladte har etableret deres samliv på en måde, som kan karakteriseres som varig, eksempelvis ved at have fået fælles børn eller investeret i en fælles bolig.

7 Andre efterladte efter stk. 4 kan være forældre, søskende eller andre familiemedlemmer og nærtstående, der under særlige omstændigheder også kan være berettigede til overgangsbeløb. Boede en afdød eksempelvis hos sine forældre og bidrog til husholdningen ved betaling af kostpenge eller terminsudgifter eller ved udførelse af vedligeholdelsesarbejder, kan forældrene være berettigede til et overgangsbeløb, hvis afdødes bidrag har været nødvendigt til opretholdelse af hjemmet. Der kan ikke udbetales overgangsbeløb efter stk. 4, fordi en efterladt har afholdt begravelsesudgifterne. Hvis der udbetales overgangsbeløb efter 19, stk. 4, kan der ikke ydes forsørgertabserstatning efter 20, men eventuelt efter 22. Se herom i afsnit 6.3. om erstatning til andre. 6. FORSØRGERTABSERSTATNING Der er efter loven mulighed for at yde erstatning for tab af forsørger til de efterladte, hvis afdøde har forsørget den eller de efterladte helt eller delvist. Berettiget til erstatning kan være efterladt ægtefælle, samlever, børn, stedbørn, forældre Efterladt ægtefælle/registreret partner/samlever Hvis efterladt ægtefælle/registreret partner/samlever tilkendes erstatning for forsørgertab, udgør denne erstatning altid 30 procent af afdødes årsløn, jævnfør lovens 20, stk. 2. Erstatningen gives som en tidsbestemt løbende ydelse. Ydelsen kan højst fastsættes til 10 år, med mulighed for eventuel forlængelse, jævnfør lovens 20, stk. 2, og 43. Ydelsen ophører ved udgangen af den måned, hvor efterladte opnår ret til folkepension. Der er ikke mulighed for at yde erstatning for tab af forsørger til efterladte, der har opnået ret til folkepension. Det tidligere afløsningsbeløb er desuden afskaffet med reformen. For ulykkestilfælde indtruffet før 1. januar 2004 og erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 vil der dog i særlige tilfælde være mulighed for erstatning for tab af forsørger, selvom efterladte har opnået ret til folkepension. Afløsningsbeløbet vil i disse sager også kunne komme til udbetaling, hvis efterladte har fået udbetalt en løbende ydelse og efterfølgende opnår ret til folkepension. Erstatningen løber fra tidspunktet for dødsfaldet. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt (løn efter dødsfaldet), udbetales erstatningen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Ved vurderingen af, om der skal gives erstatning for tab af forsørger til en efterladt ægtefælle/registreret partner/samlever, skal der foretages et skøn over forsørgertabet. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning, jævnfør lovens 20, stk. 1. Den løbende ydelse bortfalder, hvis efterladte anmoder om kapitalisering eller afgår ved døden. Erstatningen er personlig og falder ikke i arv Berettiget til overgangsbeløb Det er en betingelse for at yde forsørgertabserstatning efter 20, at den efterladte er berettiget til overgangsbeløb efter 19, stk Forsørgelse før dødsfaldet Det er yderligere en betingelse, at afdøde forsørgede den efterladte, eller at den efterladte på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet. Har afdøde været ene om at tjene penge til husstanden, er der ingen tvivl om forsørgelsens omfang. Det er dog mere sædvanligt, at begge parter i ægteskabet/det registrerede partnerskab/samlivet oppebærer en indkomst ved arbejde, og at begge bidrager til forsørgelsen. I disse situationer vil der være tale om gensidig forsørgelse. Tabet af den enes indkomst vil kunne medføre, at efterladtes forsørgelsesmæssige forhold bliver forringet. Har afdøde haft en meget højere indkomst end efterladte, kan dette tale for forsørgertabserstatning. Har afdøde haft en lavere indkomst end efterladte, kan det tale for at give afslag eller alternativt give erstatning for en kortere periode. Det er derfor nødvendigt at se indkomsten i relation til andre forhold for at kunne vurdere, om de forsørgelsesmæssige forhold er blevet forringet Selvforsørgelse efter dødsfaldet Ved fastsættelsen af erstatningen skal der tages hensyn til den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv. I denne vurdering indgår den efterladtes alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold Alder Efterladtes alder har betydning ved vurderingen af de ressourcer, som efterladte har for at kunne omstille sig. Er efterladte yngre, er der meget, der taler for, at efterladte ville kunne omstille sig til den nye forsørgelsesmæssige situation ved eksempelvis omskoling til arbejdsmarkedet eller ved salg af bolig eller lignende omstilling. Er efterladte derimod omkring 50 år eller derover, lempes kravene til omstilling. Alderen får også indflydelse på længden af den periode, hvor der kan ydes erstatning for tab af forsørger. Hvis den efterladte er yngre, vil der ofte blive givet forsørgertabserstatning i en kortere periode, hvorefter den efterladte skulle have mulighed for kunne forsørge sig

8 selv. Er den efterladte derimod omkring 50 år eller derover, og har vedkommende ikke tidligere været på arbejdsmarkedet, vil der ofte blive givet forsørgertabserstatning i en længere periode, da den højere alder kan gøre placering på arbejdsmarkedet vanskeligere Helbredstilstand Et godt helbred hos den efterladte kan tale for, at der kun ydes forsørgertabserstatning i en kortere periode. Er den efterladte derimod hæmmet i sine erhvervsmuligheder på grund af et svagt helbred, kan der ydes erstatning i en længere periode. Er den efterladte eksempelvis førtidspensionist, kan der ydes forsørgertabserstatning i en længere periode, selvom den efterladte er yngre Uddannelse Ved vurderingen indgår efterladtes evne til at skaffe sig indtægt. Har efterladte en uddannelse, som det må kunne forventes, at efterladte vil kunne gør brug af, indgår efterladtes uddannelsesmæssige status i vurderingen. Har den efterladte ingen uddannelse, og er vedkommende ung eller yngre, kan der typisk ydes forsørgertabserstatning i den periode, den efterladte behøver til at få en uddannelse. Har efterladte ingen uddannelse, og er vedkommende ældre, lempes vurderingen af, hvor meget det kan kræves, at efterladte uddanner sig, for at kunne forsørge sig selv Beskæftigelse Er den efterladte i beskæftigelse på skadetidspunktet, vil omfanget og arten af beskæftigelsen blive vurderet, herunder også, hvor meget efterladte får udbetalt i løn. Arbejder den efterladte eksempelvis kun på deltid, vil det blive overvejet, om den efterladte har mulighed for at påtage sig arbejde på fuld tid og derved forsørge sig selv Forsørgerpligt Hvis den efterladte har forsørgelsespligt over for andre, skal der tages hensyn til dette. Omfanget af forsørgelsespligten vil blive vurderet, herunder børnenes alder, antallet af børn og børnenes eventuelle særlige pasningsbehov Økonomiske forhold De økonomiske forhold, der indgår i vurderingen, er afdødes indtægtsforhold, den efterladtes indtægts- og formueforhold, herunder hvordan formuen er anbragt, og hvilket afkast formuen giver. Størrelsen og arten af udbetalinger som følge af dødsfaldet, eksempelvis fra forsikringer, tillægges også betydning. I vurderingen indgår tillige, hvilke udgifter den efterladte har, for eksempel boligudgifter og faste udgifter i øvrigt. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor ofte bede den efterladte om et budget over indtægter og udgifter Særligt om erhvervssygdomme Hvis døden skyldtes en erhvervssygdom, der havde medført en indtægtsnedgang i årene umiddelbart forud for dødsfaldet, skal vurderingen af, om der foreligger et forsørgertab, ske på grundlag af oplysninger om indtægtsforholdene, før sygdommen medførte en indtægtsnedgang Tjenestemænd Hvis afdøde var tjenestemand og dødsfaldet skyldes tilskadekomst i tjenesten, vil den efterladte få tilskadekomstpension efter reglerne i tjenestemandspensionsloven. Pensionen vil ofte give den efterladte en så stor indtægt, at der ikke tilkendes forsørgertabserstatning Formueforhold Hvis den efterladte har væsentlig formue, lægges der vægt på, hvordan formuen er anbragt. Er formuen anbragt i fast ejendom, der bruges til familiens egen beboelse, er dette normalt ikke til hinder for, at der kan tilkendes erstatning, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Er formuen derimod anbragt i værdipapirer, udlejningsejendomme eller lignende, der giver afkast, vil afkastets størrelse blive vurderet og indgå i vurderingen af den efterladtes økonomiske forhold Varighed af forsørgertabserstatningen Erstatningen gives i en tidsbestemt periode, der fastsættes i hele år. Perioden kan ved afgørelsen højst fastsættes til 10 år, jævnfør 20, stk. 2. Perioden kan forlænges ud over de 10 år, hvis de almindelige betingelser for genoptagelse er opfyldt. Forlængelse ud over de 10 år forudsætter dog, at der enten er tale om alvorlig sygdom, høj alder eller tilsvarende forhold. Hvis afdøde modtog løbende erstatning for tab af erhvervsevne, løber erstatningen for tab af forsørger fra den 1. i måneden efter dødsfaldet. Ved genoptagelse af sagen kan perioden for erstatning for tab af forsørger forlænges, jævnfør nærmere under afsnit 8 om genoptagelse. I de situationer, hvor der gives erstatning til den efterladte, fastsættes perioden som udgangspunkt typisk til: 2-3 års omstillingsydelse

9 5 år - en periode, hvor den efterladte har mulighed for at forbedre sin situation 10 år - hvis den efterladte er cirka 50 år eller derover, er hjemmegående og uden uddannelse eller er alvorligt syg Det skal dog understreges, at forsørgertabserstatning kan tilkendes for andre perioder end de nævnte, da afgørelsen i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret vurdering af forholdene Praksis ingen erstatning Eksempel 4: Afdøde og den efterladte havde stort set samme indtægt, og den efterladte havde ikke forsørgelsesforpligtelser over for børn eller væsentlige boligudgifter. Der blev ikke tilkendt forsørgertabserstatning. Eksempel 5: Afdøde havde tjent cirka kr. årligt, og den efterladte tjente cirka kr. årligt. Der blev udbetalt forsikringer på omkring kr. Der var 2 børn på 14 og 17 år. Der blev ikke tilkendt forsørgertabserstatning, da den efterladte i fremtiden kunne opnå et betydeligt formueafkast, der kunne opveje tabet af forsørgeren Praksis 2-3 års omstillingsydelse I tilfælde, hvor afdøde og efterladte stort set tjente det samme, men hvor dødsfaldet medfører eksempelvis en ændret boligsituation, vil der kunne udbetales 2-3 års omstillingsydelse. Den efterladte får således en periode til at tilpasse sig de ændrede forhold og kan for eksempel flytte til en mindre bolig og derved få nedbragt boligudgifterne. Eksempel 6: En 50-årig enkemand, der tjente lidt mindre end afdøde, og som havde store terminsudgifter, fik erstatning i 2 år. Eksempel 7: Afdøde tjente cirka kr. årligt og den efterladte cirka kr. årligt. Der blev udbetalt forsikringer på i alt kr. Der var 1 barn på 8 år. Der blev tilkendt 3 års ydelse Praksis 5 års udvidet omstillingsydelse I tilfælde, hvor den afdødes indtægt har været væsentligt større end den efterladtes indtægt, og hvor der er mindreårige børn og måske et hus, kan der tildeles 5 års udvidet omstillingsydelse. Eksempel 8: En 32-årig sygeplejerske havde en indtægt på kr. årligt, mens afdøde havde tjent kr. årligt. Der var 3 hjemmeboende børn. Enken blev tilkendt 5 års ydelse svarende til det tidspunkt, hvor børnene alle ville være år eller derover, og hvor hun så havde mulighed for at forøge sin arbejdstid. Eksempel 9: Afdøde havde tjent cirka kr. årligt. Den efterladte var 25 år og levede af arbejdsløshedsdagpenge. Der blev udbetalt forsikringer på i alt kr. Der var 2 børn på 2 og 5 år. Der blev tilkendt forsørgertabserstatning i 5 år Praksis 10 års ydelse I tilfælde, hvor der har foreligget en meget stor økonomisk afhængighed af afdøde, og hvor den efterladte er uden uddannelse og over cirka 50 år, eller hvor den efterladtes helbredstilstand er dårlig, gives der erstatning i 10 år med mulighed for forlængelse frem til det tidspunkt, hvor den efterladte fylder 65 år/67 år. Eksempel 10: Afdøde havde haft en årlig indtægt på cirka kr. Den efterladte var 53 år og havde ikke været på arbejdsmarkedet i lang tid. Der blev udbetalt forsikringer på i alt kr. Der blev givet forsørgertabserstatning i 10 år. Eksempel 11: Den efterladte var 35 år og førtidspensioneret af helbredsmæssige årsager. Der var 2 børn på 8 og 10 år, og den efterladte havde terminsudgifter til ejerbolig. Der blev udbetalt forsikringer på i alt kr. Der blev givet forsørgertabserstatning i 10 år. Eksempel 12: Afdøde var død som følge af en erhvervssygdom. Inden arbejdsskaden havde afdøde tjent kr. årligt. Da dødsfaldet indtraf, var han overgået til førtidspension på grund af arbejdsskaden. Den efterladte modtog også førtidspension og havde terminsudgifter til ejerbolig. Der blev ydet forsørgertabserstatning i 10 år, fordi afdødes forhold forud for sygdommens indvirkning på hans indtægt blev lagt til grund ved vurderingen af, om der forelå et tab af forsørger Anden varighed af ydelsen Efter en konkret vurdering kan ovenstående hovedregler fraviges, og der kan fastsættes en anden varighed af ydelsen. Hvis den efterladte eksempelvis er under uddannelse, kan ydelsen udbetales, indtil uddannelsen er afsluttet. Eksempel 13: Den efterladte var 31 år gammel og studerende uden indtægter ud over SU. Der var 1 spædbarn i ægteskabet. Afdøde havde tjent cirka kr. årligt. Der blev ikke udbetalt forsikringer i anledning af dødsfaldet. Den efterladte blev tilkendt forsørgertabserstatning i 3 år svarende til det tidspunkt, hvor hun forventede at afslutte sin uddannelse Kapitalisering af den løbende ydelse Erstatning for tab af forsørger gives altid som en løbende ydelse, jævnfør 20, stk. 2. Denne ydelse er skattepligtig, og der skal betales indkomstskat af ydelsen. Forsørgertabserstatning, der ydes efter 20, kan kapitaliseres efter ansøgning, jævnfør afsnit 10. Det kapitaliserede beløb er skattefrit. Ved kapitalisering af erstatning for tab af erhvervsevne gælder, at tilskadekomne ikke kan få kapitaliseret erstatningen, hvis tilskadekomne er fyldt 63 år. Denne bestemmelse gælder ikke efterladte, som derfor kan få kapitaliseret forsørgertabserstatningen på et hvilket som helst tidspunkt, inden ydelsen ophører.

10 Når efterladte fylder 65 år (67 år for personer født før 1. juli 1939) Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 65 år/67 år, ophører ydelsen, jævnfør 20, stk. 4. Personer, der er fyldt 65 år/67år, har ikke ret til erstatning for tab af forsørger Tidligere lov Efterladte, der får tilkendt forsørgertab efter tidligere lov, har i visse situationer ret til et afløsningsbeløb. Der er desuden også mulighed for at tilkende forsørgertab, selvom efterladte er folkepensionist Nyt ægteskab Ydelsen bortfalder ikke i tilfælde af nyt ægteskab Erstatning for tab af forsørger til afdødes egne børn og adoptivbørn Afdødes børn har efter lovens 21 ret til en årlig løbende ydelse på 10 procent af afdødes årsløn. Erstatningen løber til barnets fyldte 18. år. Adoptivbørn sidestilles med egne børn Afdødes forsørgerpligt Afgørende for barnets krav på erstatning for tab af forsørger er det retlige forsørgelsesgrundlag. Hvis afdøde efter lov om aktiv socialpolitik havde forsørgelsespligt over for barnet, er der krav på erstatning for tab af forsørger. Det betyder, at fællesbørn, børn født uden for ægteskab, adoptivbørn og ufødte børn, hvor faderskabet efterfølgende tillægges afdøde, har ret til erstatning, mens stedbørn og bortadopterede børn ikke har ret til erstatning efter 21. Ydelsen til børn under 18 år er ikke indtægtsbestemt. Ydelsen løber fra dødsfaldet, medmindre der i anledning af dødsfaldet udbetales efterindtægt. Hvis det er tilfældet, udbetales ydelsen først fra udløbet af efterindtægtsperioden Forlængelse ved uddannelse Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, kan ydelsen forlænges til uddannelsens afslutning, dog længst indtil det fyldte 21. år. Alle former for uddannelse giver ret til forlængelse, det vil sige både boglig og faglig uddannelse. Hvis barnet på tidspunktet for dødsfaldet er fyldt 18 år, men er under uddannelse, kan ydelsen udbetales under den resterende del af uddannelsen, dog højst indtil det fyldte 21. år. Der skal dog foretages en skønsmæssig vurdering af forsørgertabet Indtægtsbestemt ydelse Der skal foretages en konkret vurdering af den unges indtægts- og udgiftsforhold, hvor det blandt andet indgår, om den unge er udeeller hjemmeboende, størrelsen af transportudgifter med videre. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor som udgangspunkt bede om et budget over indtægter og udgifter. Hvis barnet ikke har andre indtægter end SU, udbetales der erstatning. Der kan dog være forhold i den konkrete sag, der taler for, at der ikke skal ydes erstatning, eksempelvis hvis efterladte har fået udbetalt meget store erstatningssummer på grund af dødsfaldet. Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning, hvis indtægten overstiger niveauet for den årlige SU for udeboende med mere end det dobbelte. Det betyder, at indtægtsgrænsen for tiden (år 2005) er på omkring kr. årligt. Der kan dog være forhold i den konkrete sag, der taler for, at der alligevel skal gives erstatning, for eksempel hvis efterladte har egne børn Mange børn Ydelsen er som nævnt 10 procent af afdødes årsløn. Procenten nedsættes dog, jævnfør 21, stk. 4, hvis de samlede børneydelser udregnes til mere end 50 procent af afdødes årsløn. I dette tilfælde nedsættes de enkelte ydelser, så de sammenlagt udgør højst 50 procent af årslønnen. Hvis der også udbetales ydelse til en efterladt ægtefælle eller samlever med 30 procent, nedsættes de samlede børneydelser til 40 procent af afdødes årsløn Eneforsørger Hvis afdøde var eneforsørger, har barnet ret til 20 procent af afdødes årsløn, jævnfør 21, stk. 2. Samme ret har det barn, der har fået tilkendt 10 procent og herefter mister den anden af sine forældre, uanset af hvilken årsag. Maksimumbestemmelsen i stk. 4 gælder dog også i disse tilfælde Erstatning til andre Efter lovens 22 kan der under særlige omstændigheder ydes erstatning til andre, som afdøde forsørgede helt eller delvist. Det er en betingelse for erstatning, at ydelserne til den efterladte ægtefælle og børn efter 20 og 21 udgør mindre end 70 procent af afdødes årsløn. Udgør erstatningen 70 procent eller mere, vil der ikke kunne udbetales erstatning for tab af forsørger efter Samlevere Efterladte samlevere, der ikke har levet sammen med afdøde i mindst 2 år, kan i visse situationer få erstatning efter 22, hvis der har været tale om hel eller delvis forsørgelse. Der skal som udgangspunkt have bestået et økonomisk afhængighedsforhold og gensidige forpligtelser, eksempelvis fælles børn eller fælles køb af fast ejendom.

11 Eksempel 14: En samlever på 28 år havde samlevet 1½ år med afdøde, og de havde et fællesbarn på 6 måneder. De havde købt fælles ejerbolig. Afdøde havde tjent kr. og samleveren kr. årligt. Der blev ydet overgangsbeløb efter 19, stk. 4, og forsørgertabserstatning i 3 år efter Forældre og søskende Forældre eller søskende kan få forsørgertabserstatning, hvis det kan dokumenteres, at afdøde forsørgede de efterladte i væsentlig grad. Forsørgelse af forældre og søskende er ikke almindeligt i Danmark, men forekommer ofte i visse andre lande. Eksempel 15: En udenlandsk sømand efterlod sin far, der havde fuldmagt til at hæve et månedligt beløb på sønnens konto i udlandet. Faderen fik 10 procents ydelse i 5 år. Erstatningen blev udbetalt som et kapitalbeløb. Der blev ikke ydet overgangsbeløb Separeret eller fraskilt ægtefælle > En separeret eller fraskilt ægtefælle vil som udgangspunkt ikke være berettiget til erstatning for tab af forsørger. Har den separerede eller fraskilte ægtefælle fået tilkendt hustrubidrag i en længere periode, kan der dog være grundlag for at få en ydelse svarende til bidraget. Der kan ikke gives overgangsbeløb, da samlivet ikke bestod ved dødsfaldet Stedbørn Da afdødes stedbørn, det vil sige ægtefællens børn, ikke har ret til erstatning efter 20, vil der være mulighed for at yde dem erstatning efter 22, hvis de boede sammen med afdøde og den biologiske forælder. Efter praksis får stedbørn erstatning efter denne bestemmelse på 5 procent af afdødes årsløn. Der vil dog også være mulighed for at tilkende erstatning på 10 procent, hvis afdøde fuldt ud forsørgede stedbarnet, som havde det været hans biologiske barn. Der vil også i denne situation være mulighed for at forlænge ydelsen efter det fyldte 18. år, hvis stedbarnet er under uddannelse. 7. SÆRLIG GODTGØRELSE Der kan i særlige tilfælde ske udbetaling af en særlig godtgørelse til pårørende, som stod den afdøde særligt nær. Disse tilfælde er situationer, hvor dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvor de pårørende på grund af denne adfærd må antages at være udsat for en psykisk lidelse og/eller krænkelse, jævnfør lovens Baggrund Bestemmelsen er indført for at sikre, at den praksis, der gælder inden for erstatningsansvarsloven (voldsoffererstatningsloven), ligeledes kan anvendes i arbejdsskadesager. Da bestemmelserne er ens, forventes praksis for udbetalingen af godtgørelsen at udvikle sig overensstemmende. Har en efterladt mulighed for at få tilkendt godtgørelse ved dødsfald efter reglerne i både erstatningsansvarsloven (voldsoffererstatningsloven) og arbejdsskadesikringsloven, er det arbejdsskadesikringslovens regler, der skal anvendes, jævnfør Betingelser for den særlige godtgørelse Det følger af reglen i 23, at der kan udbetales en særlig godtgørelse til de efterladte, som stod afdøde særligt nær, når dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Nedenfor er redegjort for de nærmere betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan ske udbetaling af den særlige godtgørelse Om den afdøde Den afdøde skal være omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds, jævnfør lovens kapitel 2. Afdøde kan være en lønmodtager eller værnepligtig omfattet af værnepligtsloven, eller det kan være en selvstændig eller en medhjælpende ægtefælle, som har valgt at tegne forsikring Kvalificerende omstændigheder Det er de færreste sager, hvor dødsfaldet er krænkende i en grad, der medfører, at der kan ske udbetaling af den særlige godtgørelse. Dødsfaldet skal give anledning til en særlig lidelse og/eller krænkelse hos de nære efterladte. Dette kan eksempelvis være, hvis afdøde har været udsat for fysiske eller seksuelle krænkelser eller mishandlinger i forbindelse med dødsfaldet, hvis døden har været pinefuld, hvis de nære pårørende var til stede, eller hvis de ankom umiddelbart efter. Der stilles ikke krav om, at den pårørende rent faktisk får en psykisk skade, men dødsfaldet skal have medført en psykisk lidelse og/eller krænkelse, der kan betegnes som en ekstraordinær psykisk belastning. Denne afklaring vil ske ud fra en vurdering af, om dødsfaldet er egnet til at medføre en psykisk lidelse og/eller krænkelse hos den pårørende, og ikke ud fra en vurdering af, om dette rent medicinsk er sket Forsætlig eller groft uagtsom handling Kun handlinger fra en skadevolder, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed medfører, at dødsfaldet indtræder, kan medføre en særlig godtgørelse til de efterladte. Det er ikke tilstrækkeligt, at døden skyldes en simpelt uagtsom handling. Manddrab efter straffelovens 237 vil være en forsætlig handling, som er omfattet af de kriterier, der stilles for tilkendelse af særlig godtgørelse.

12 Den grove uagtsomhed kan være vold med døden til følge efter samme lovs 246 eller fremkaldelse af nærliggende fare for eget eller andres liv. ( 252) Grænsen mellem den groft uagtsomme og den simpelt uagtsomme handling er fastlagt af den almindelige retspraksis, som vil skulle inddrages ved vurderingen af, hvorvidt handlingen er groft uagtsom og dermed omfattet, eller simpelt uagtsom og altså uden for bestemmelsens område. Ved denne vurdering af skadevolders adfærd vil der især skulle lægges vægt på, om denne har indebåret en indlysende fare for den indtrådte skade (dødsfaldet), ligesom karakteren af den skadevoldende handling vil skulle vægtes. I undtagelsestilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen, hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om grov eller simpel uagtsom handling, afvente udfaldet af en eventuel retssag. Er gerningsmanden ikke pågrebet, må Arbejdsskadestyrelsen ud fra sagens oplysninger vurdere, om handlingen kan karakteriseres som grov eller simpel uagtsomhed Hvem kan få den særlige godtgørelse? Det er de pårørende, som stod afdøde særligt nær, der kan få den særlige godtgørelse. Der kan ud fra samme dødsfald udbetales særlig godtgørelse til flere nære pårørende, men ikke nødvendigvis med samme beløb. Kravet er, at de pårørende skal være nære. Det medfører, at ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere vil være berettigede, hvis samlivet på tidspunktet, hvor dødsfaldet indtrådte, ikke var ophævet på grund af uoverensstemmelse. Der stilles ikke krav om, at den efterladte er berettiget til forsørgertabserstatning. Hjemmeboende børn eller forældre kan også være berettigede, hvis de har et nært forhold til den afdøde. Børn, der ikke eller kun delvis bor hos den afdøde, kan efter en konkret vurdering af tilknytningsgraden til den afdøde være berettigede til godtgørelsen. Ud fra samme betragtninger kan søskende, bedsteforældre og anden familie til afdøde også i den enkelte sag konkret være berettiget. Der kan søges om at få den særlige godtgørelse af pårørende, der føler sig særligt nærtstående til den afdøde, og som ved dødsfaldet har været udsat for psykisk lidelse og/eller krænkelse. Arbejdsskadestyrelsen kan også af egen drift tage spørgsmålet om særlig godtgørelse op i forbindelse med behandlingen af afdødes sag Den særlige godtgørelses størrelse Størrelsen af godtgørelsen fastsættes ud fra en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder. Her vil karakteren af den skadevoldende handling og den psykiske lidelse og/eller krænkelse, som antages at være påført de nære pårørende, blive tillagt særlig vægt. Graden af den pårørendes tilknytning til den afdøde og relationen vil ligeledes indgå. Maksimumbeløbet for den særlige godtgørelse er kr. Dette vil blive udbetalt til de allernærmeste pårørende (ægtefælle/registreret partner/samlever og mindreårige hjemmeboende børn) ved forsætligt drab. Det er ikke udelukket, at godtgørelsen i ekstraordinært krænkende tilfælde kan fastsættes højere end dette. Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, vil godtgørelsen normalt blive fastsat til et mindre beløb, idet det dog forudsættes, at der ikke udmåles helt bagatelagtige beløb. 8. GENOPTAGELSE 8.1. Forlængelse af forsørgertabserstatning Arbejdsskadestyrelsen kan undtagelsesvis bestemme, at sagen skal tages op til fornyet vurdering med henblik på eventuel forlængelse af erstatningen for tab af forsørger. Det kan være nødvendigt i tilfælde, hvor den efterladtes muligheder for at klare sig selv er helt uafklarede Tidsfrist Den efterladte kan kræve spørgsmålet om forsørgertabserstatning taget op til ny vurdering inden for 5 år fra modtagelsen af meddelelsen om, at der ikke kan ydes forsørgertabserstatning, eller inden for 5 år efter, at en tilkendt ydelse er ophørt, jævnfør 43, stk Praksis En forlængelse af perioden vil som udgangspunkt kun ske, hvis der er sket en forsørgelsesmæssig forringelse, siden den første afgørelse om forsørgertabserstatningen blev truffet. Tjener den efterladte det samme som tidligere, vil der som udgangspunkt ikke blive tale om yderligere forsørgertabserstatning. Hvis efterladte er blevet tilkendt en ydelse og har måttet opgive at omstille sig, kan der være grundlag for at genoptage spørgsmålet. Det kan eksempelvis være, når efterladte har været sygemeldt og derfor ikke har haft mulighed for at vende tilbage på arbejdsmarkedet på de vilkår, som Arbejdsskadestyrelsen lagde til grund i afgørelsen. Det kan også være, at en omskoling til nyt erhverv er trukket ud. Der vil i de situationer være mulighed for at forlænge ydelsen. I tilfælde, hvor en efterladt på år får løbende ydelse i 5-10 år, og hvor der ved udløbet af perioden ikke er sket en forbedring af de sociale og økonomiske forhold, kan ydelsen blive forlænget til det fyldte 65. år (67. år, hvis pensionsalderen er 67 år). 9. ÅRSLØN

13 9.1. Hovedregel Årslønnen fastsættes normalt til afdødes samlede arbejdsfortjeneste i året forud for dødsfaldets indtræden, jævnfør lovens 24, stk Undtagelse I visse tilfælde må årslønnen fastsættes skønsmæssigt, jævnfør 24, stk. 1, og Arbejdsskadestyrelsens vejledning om fastsættelse af årsløn Erhvervssygdomme For personer, der afgår ved døden som følge af en erhvervssygdom, og som gennem de senere år har haft en faldende arbejdsindtægt på grund af sygdommen, skal årslønnen fastsættes på grundlag af indtægten i året forud for sygdommens opståen (sidste år med normal arbejdsindtægt), som opreguleres til dødstidspunktet, jævnfør Arbejdsskadestyrelsens vejledning om fastsættelse af årsløn Tidligere anerkendt arbejdsskade I tilfælde, hvor en tidligere anerkendt arbejdsskade har medført døden, er det årslønnen på tidspunktet for arbejdsskaden, der skal anvendes. Dette gælder, hvad enten den pågældende har fået tilkendt erhvervsevnetabserstatning eller ej. 10. LØBENDE YDELSE ELLER KAPITALERSTATNING Enke/registreret partner/samlever Erstatning til en enke, registreret partner eller samlever ydes altid i form af løbende ydelse. Ydelsen tilkendes for en periode på maksimalt 10 år, jævnfør 20, stk. 2. For efterladte født den 1. juli 1939 eller senere ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. For efterladte født før den 1. juli 1939 ophører den løbende ydelse med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 67 år. Erstatning kan efter 27, stk. 3, omsættes til kapitalbeløb efter anmodning fra den erstatningsberettigede Beregning Hvis den efterladte ønsker det, kan den løbende ydelse kapitaliseres, jævnfør 27, stk. 3 (kapitalisering = løbende erstatning ændres til et engangsbeløb). Kapitaliseringen beregnes efter den resterende løbetid for ydelsen Refusionskrav Fastsættes ydelsen til at løbe fra et tidspunkt før erstatningsafgørelsen, kan tilgodehavendet for denne periode ikke udbetales, før kommunen har haft mulighed for at anmelde et eventuelt refusionskrav for perioden, jævnfør 29, stk Børn Erstatningen til børn ydes altid i form af en løbende ydelse. Den kan ikke kapitaliseres, da den skal tjene til barnets forsørgelse Andre efterladte Erstatning til andre efterladte efter 22 udbetales kun sjældent som en løbende ydelse. 11. ULYKKESFORSIKRINGSLOVEN Ulykkesforsikringsloven gælder ulykker sket før 1. april Rente efter ulykkesforsikringsloven Hvis en tilskadekommen, der har fået tilkendt rente efter ulykkesforsikringsloven, dør som følge af den sygdom, han er tilkendt rente for, skal dødsfaldet behandles efter ulykkesforsikringslovens regler Enkerente Det er som udgangspunkt kun enker og ikke enkemænd, der har ret til erstatning efter ulykkesforsikringsloven. En enke har ret til en ikke tidsbestemt rente på 30 procent af årslønnen, dog 20 procent yderligere de første 2 år efter dødsfaldet. Renten nedsættes med 1/4, når enken fylder 67 år. Enkens forsørgelsesmæssige forhold har således ikke betydning efter ulykkesforsikringsloven. Det er ligeledes en forudsætning for retten til erstatning, at ægteskabet er indgået før ulykkestilfældet/erhvervssygdommen, hvilket også medfører, at samlevere ikke kan få erstatning efter ulykkesforsikringsloven Tidligere kapitalisering Hvis tilskadekomne har fået kapitaliseret sin rente helt eller delvist, skal der ske et fradrag i enkerenten. Dette vil meget ofte være tilfældet for rentemodtagere, der er fyldt 67 år, da de på det tidspunkt får adgang til at få renten kapitaliseret Begravelseshjælp Der udbetales ikke overgangsbeløb, men de efterladte har ret til at få udbetalt begravelseshjælp.

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland 2010/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2008-0007124 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning

Læs mere

Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre

Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre Januar 2014 Med denne pjece ønsker vi at give et overblik over, hvad der sker, når man bliver enke eller enkemand efter en person,

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar LBK nr 266 af 21/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-702-0020 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1493 af 23/12/2014

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning NOTAT Håndtering af sager om vold mod ansatte Indledning KL har i løbet af efteråret modtaget henvendelser fra flere kommuner vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder særligt

Læs mere

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. Landstingsforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010

Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010 Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne 1. november 2010 1 Kapitel 1. Indledning...10 1.2. Sådan læser du vejledningen...11 Kapitel 2. Generelt om erhvervsevnetab...12 2.1. Generelt om erstatning

Læs mere

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne At-cirkulæreskrivelse CIR-18-1 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:

Læs mere

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring.

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Notat 1 Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 39 17 77 00 Fax 39 17 77 11 ask@ask.dk www.ask.dk cvr.nr. 16-80-99-34 Hverdage 10-15 Torsdag 10-18 1. Indledning Anordning nr. 273 af 24. april 2001

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankenævnet for Patienterstatningen Ankenævnet for Patienterstatningen Tortgodtgørelse til efterladte (2014) Erstatningsansvarsloven har, siden den trådte i kraft i 1984, indeholdt en bestemmelse om, at den, der er ansvarlig for en retsstridig

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Om at være selvforskyldt ledig

Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Januar 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til

Læs mere

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk

Læs mere

Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning 1)

Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning 1) Nr. 65 24. januar 1995 Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning 1) Kapitel 1 Personkredsen samt erstatnings- og godtgørelsesbegivenheden Kapitel 2 Ydelserne og beløbene

Læs mere

Forslag. Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. til

Forslag. Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. til 2013/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: 2013-0009422 Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008

Ankestyrelsens statistikker. Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdssskadeområdet Årsstatistik 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet - Årsstatistik

Læs mere

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13.

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. juni 1995 Kapitel 1 Personkreds m.v. Kapitel 2 Betingelser for udbetaling

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Der er bestemte regler for, hvornår og hvordan skaden

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatning til besættelsestidens ofre

Bekendtgørelse af lov om erstatning til besættelsestidens ofre LBK nr 279 af 14/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen 2013-0002123 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Januar 2016 Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97

Læs mere

Information om ny lov og anmodning om oplysninger

Information om ny lov og anmodning om oplysninger Information om ny lov og anmodning om oplysninger Folketinget har vedtaget en række lovændringer i forlængelse af den indgåede aftale om kontanthjælpsreformen. Lovændringerne træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens aktiveringssager - en guide til hvordan aktiveringssager anmeldes og behandles

Arbejdsskadestyrelsens aktiveringssager - en guide til hvordan aktiveringssager anmeldes og behandles Arbejdsskadestyrelsens aktiveringssager - en guide til hvordan aktiveringssager anmeldes og behandles 2. udgave, december 2012 Kort om guiden og formålet Arbejdsskadestyrelsen behandler de sager, hvor

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 12. april 2010 FM 2010/119 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Dette forslag til Inatsisartutforordning fremlægges for at give førtidspensionister bedre økonomiske

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-1420 bgn 24. marts 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervsygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse Arbejdstagers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Personnummer Du tilbydes ansættelse hos Navn Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Hvordan beregner vi din erstatning?

Hvordan beregner vi din erstatning? Hvordan beregner vi din erstatning? www.patientforsikringen.dk Erstatningsansvarsloven Erstatninger for skader, der sker i forbindelse med be handling og undersøgelse, eller som skyldes brugen af lægemidler

Læs mere

Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre.

Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre. Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre. Med denne pjece ønsker vi at give et overblik over, hvad der sker, når man bliver enke eller enkemand efter en person, der har modtaget

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen)

Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen) Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006 Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen) 1. Lovgrundlag 2. 400-timersgrænsen 3. Begreberne privat husholdning og privat tjeneste 4. Selvstændige 4.1.

Læs mere

Kundeforhold Liv og ulykke

Kundeforhold Liv og ulykke Kundeforhold Liv og ulykke Forsikringsbetingelser AFSNIT 1. FÆLLES BESTEMMELSER 1. FORSIKRINGEN Stk. 1. Kundeforholdsforsikring er oprettet på grundlag af aftaler mellem ForSikringsSamarbejde A/S (FSS)

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din

Læs mere

Fællesnotat vedr. rammerne for 6-byernes administration af udfaldstruede borgeres kontanthjælpsberettigelse

Fællesnotat vedr. rammerne for 6-byernes administration af udfaldstruede borgeres kontanthjælpsberettigelse Fællesnotat vedr. rammerne for 6-byernes administration af udfaldstruede borgeres kontanthjælpsberettigelse Der har igennem lang tid været meget opmærksomhed omkring halveringen af dagpengeperioden, skærpelsen

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1 Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder

Læs mere

Ny police til Motorhistorisk Samråd

Ny police til Motorhistorisk Samråd ALM. BRAND Servicecenter Erhverv Ny Østergade 9 4000 Roskilde Telefon 33 30 60 00 Telefax 57 66 62 04 www.almbrand.dk DDFDATFDDFFTDFTTDFTTTFAFFDFADDTDFDFFTFFTAFADAFAATFFDFTTTFTDTFFFFFF Motorhistorisk Samråd

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

Kollektiv Ulykkesforsikring

Kollektiv Ulykkesforsikring Kollektiv Ulykkesforsikring Forsikringsbetingelser for DJØF Studerende forsikring Codan A/S, CVR 5677 1212, Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638 1 Indholdsfortegnelse for Kollektiv Ulykkesforsikring. Invaliditetsdækning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø)

Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) I medfør af 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af årsløn

Vejledning om fastsættelse af årsløn Arbejdsskadestyrelsen Juli 2014 7. udgave Vejledning om fastsættelse af årsløn 1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG... 3 1.1. BEGREBET ÅRSLØN... 3 1.2. LOVGRUNDLAG... 4 1.3. ARBEJDSFORTJENESTE... 5 1.3.1. HVAD

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Vejledning - Ved ansøgning om invalidesum, invaliderente og/eller præmiefri dækning.

Vejledning - Ved ansøgning om invalidesum, invaliderente og/eller præmiefri dækning. Vejledning - Ved ansøgning om invalidesum, invaliderente og/eller præmiefri dækning. For at FG kan behandle ansøgningen, har vi brug for oplysninger. Du skal afkrydse om du søger om præmiefri dækning og/eller

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 6. maj 2010. Nr. 489. Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension Herved bekendtgøres lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Kapitel 1. Lovens område

Kapitel 1. Lovens område Landstingslov nr. 10 af 12. november 2001 om ferie Kapitel 1. Lovens område 1. Alle lønmodtagere i privat eller offentlig tjeneste har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie efter reglerne

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension LBK nr 489 af 06/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 09-801-5 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1371

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING INDHOLD pkt. INDLEDNING 1. KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER DEFINITIONER Område 2. Statsborger 3. Lovgivning 4. Forsikringsperiode

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER 8. OKTOBER 2013 NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER Men i relation til det skadeforvoldende motorkøretøjs ansvarsforsikring bevarer skadelidte som

Læs mere

UDKAST. til. 1. I 5, stk. 4, indsættes efter 54 a, : 68 a, stk. 4, og efter 69, stk. 4 og 5, indsættes: 69 j, stk. 11,.

UDKAST. til. 1. I 5, stk. 4, indsættes efter 54 a, : 68 a, stk. 4, og efter 69, stk. 4 og 5, indsættes: 69 j, stk. 11,. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Ændret ordlyd) BEU Alm.del Bilag 58 Offentligt UDKAST til Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af årsløn

Vejledning om fastsættelse af årsløn Arbejdsskadestyrelsen December 2013 5. udgave Vejledning om fastsættelse af årsløn 1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG... 3 1.1. BEGREBET ÅRSLØN... 3 1.2. LOVGRUNDLAG... 4 1.3. ARBEJDSFORTJENESTE... 5 1.3.1.

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

16. marts Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bredgade København K Tel Fax Mail Web

16. marts Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bredgade København K Tel Fax Mail Web Styrelsen for Videregående Uddannelsers klausuler nr. 1.0 for forsikring ved udsendelse af studerende på videregående uddannelser og elever på erhvervsrettede grund- og efteruddannelser gennem EU-programmet

Læs mere