Velkomsten - den lille ting, der gø. Faste rammer åbner danske døre. 19 kommuner ét værktøj! International mor på dansk. Recepten mod hjemve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkomsten - den lille ting, der gø. Faste rammer åbner danske døre. 19 kommuner ét værktøj! International mor på dansk. Recepten mod hjemve"

Transkript

1 2014 t d i M i Bliv II ft ra sk jd e rb a sk d n la n e d u f a e ls Modtagelse og fastholde ionale talenter at rn te in e ny til ar kl er nd lla tjy id Region M r forskellen Velkomsten - den lille ting, der gø engelsk på er tt sæ rk ivæ k ns da ev bl r de n Kinesere Faste rammer åbner danske døre 19 kommuner ét værktøj! International mor på dansk DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid Fra officielle arra Recepten mod hjemve ngementer til private venskaber

2 Udgiver: Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II Redaktion: Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II Oplag: 1000 stk. Tekst: NewsRoom Aps Foto: Michael Damsgaard + egne foto Layout: KommunikationsTeamet i Holstebro Kommune Tryk: Johansen Grafisk A/S Udgivelsesår: 2014 E-Avis: Ni ud af projektets 11 projektledere. Fra venstre: Tiny Maerschalk, Aarhus Linda Bech Wind, Struer Lene Brommann, Horsens Anja Harbo Voller, Herning, Ikast-Brande Claus H. Christensen, Holstebro Marie Schlünsen, Lemvig Helle Brunner, Ringkøbing-Skjern Marie Tandrup, Silkeborg. Forrest: Berit Schmidt Hansen, Hedensted. På billedet mangler Anne Bundgaard, Viborg og Torsten Westh, Randers. Leder Regionsrådsformand Bent Hansen I Region Midtjylland kan vi lide at gå forrest. Vores værdier er dygtighed, dristighed og dialog. Med projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II er vi både gået forrest og har arbejdet efter vores værdier. Arbejdet er dygtigt gennemført. Det er dristigt at arbejde med fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i en periode, hvor både beskæftigelse, samfundsudvikling og økonomi er under pres. Dialogen har været omdrejningspunkt. Dialog på tværs af forvaltninger, kommuner og erhvervsservice, mellem alle parter i Region Midtjylland og centraladministrationen og ikke mindst mellem danske og udenlandske borgere. Dygtigheden er vigtig. Det er ikke nok, at vi har gjort vores forarbejde godt. Vi skal i vores daglige arbejde konstant have fokus på mål og kvalitet, så de aktiviteter, der skal gøre Region Midtjylland til et smidigt arbejdsmarked også for udenlandske borgere, har værdi for virksomhederne og de udenlandske medarbejdere. Vi skal være dygtige, hvis centraladministrationen skal lytte og lære af vores indsats og viden. Vi skal være dygtige for at skabe blivende ændringer i det lokale miljø, på regionalt plan og på landsplan. Vi skal nøje overveje, hvad vi vil opnå med indsatsen og hvorfor. Hvad er effekten? Hvorfor er det vigtigt for Region Midtjylland, at udenlandske medarbejdere føler sig velkomne, uanset om de kommer som singler, eller med en jobsøgende ægtefælle og børn, der skal passe skolen eller en ungdomsuddannelse? Det er vigtigt, fordi Region Midtjylland skal kunne klare sig i den globale konkurrence og det kan vi kun, hvis vore virksomheder til enhver tid kan finde de medarbejdere, de skal bruge, samt fastholde dem så længe, der er brug for dem. Det har været dristigt at arbejde med udenlandsk arbejdskraft i en periode med stor ledighed blandt vores danske medborgere. Men det har ikke været dumdristigt. Vi har oplevet, hvordan det er, når manglen på arbejdskraft er akut, og vi har hele tiden vidst, at arbejdsstyrken i Danmark er under pres trods de periodiske variationer. Selvom det ikke har været det fremtrædende mediebillede, har der i det meste af projektperioden været flaskehalsproblemer inden for specielle områder, hvor kun udenlandske medarbejdere har haft de rette kvalifikationer. Men dristigheden lønner sig. Vi er nu klar, når der igen bliver akut mangel på arbejdskraft og vi i konkurrence med resten af verden skal tiltrække de bedst kvalificerede, så vores samfund kan fungere bedst muligt. Vi har opkvalificeret den offentlige modtagelse, vi har medvirket til systemændringer, der gør det mere smidigt at blive modtaget i Danmarks offentlige systemer, og vi har udviklet og afprøvet best-practice modeller for aktiviteter, der bliver efterspurgt af de udenlandske medarbejdere, som f.eks. sociale og faglige netværk, internationale skoler og informationsmøder om dansk skat, arbejdskultur og foreningsliv. Det har været en dristig dagsorden i krisetider. Dialogen har været essentiel og dette projekt har været i dialog fra dag ét. Internt i projektet for at få alle kommuner og erhvervsråd i Region Midtjylland til at gå i takt og mod samme mål. Med den interne dialog på plads, skal den eksterne dialog sprede budskabet og sikre forståelse, opbakning og engagement og det er det, der skaber resultater og varige ændringer i vores samfund. Det betyder noget, når vi har fået borgerservice i hele Region Midtjylland til at tale sammen og lave fælles handlinger. Det betyder noget, når kommunerne går sammen om en fælles velkomstpakke og det betyder i særdeleshed noget, når vi inviterer en udenlandsk arbejdstager med familie til kaffe, for så rykker globaliseringen tæt på og det flytter for alvor noget i vores indstilling til dem og deres opfattelse af os. Dette projekt har både bogstaveligt og i overført betydning formået at bringe rigtigt mange mennesker sammen til en kop kaffe. Nu må vi håbe, at kaffen holder sig varm, til den næste større bølge af arbejdskraftindvandring kommer. Bent Hansen Region Midtjylland er klar til nye To års projekt for at forbedre modtagelsen og øge fastholdelsen af international arbejdskraft har styrket området. Regionen er klar til at tage imod de nye talenter, som Danmark får brug for de kommende år Trods krise og økonomisk afmatning har antallet af internationale medarbejdere i Danmark de seneste år været støt stigende. - Danmark har behov for særlige kompetencer for fortsat at løse opgaverne og opleve vækst. På mange fronter er vi nødt til at hente disse talenter hjem udefra, for vi kan ikke skabe nok af dem selv, siger projektleder Tiny Maerschalk fra International Community under Erhverv Aarhus. En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2020 vil mangle cirka højtuddannede medarbejdere i Danmark. - Så trods krisen har vi behovet og i takt med at økonomien bliver bedre, bliver behovet endnu større. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi formår at modtage Expats på en måde, som får dem til at føle sig velkomne, og at hjælpe med at integrere dem, så de har lyst til at blive i landet, siger Tiny Maerschalk. Udviklet og afprøvet Et toårigt projekt i Region Midtjylland har netop sat fokus på modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. 321 medarbejdere har arbejdet internt i projektet heraf var 24 udelukkende ansat til projektet. Projektet har blandt andet budt på 190 faglige arrangementer og 180 sociale arrangementer. Over internationale borgere har deltaget i arrangementerne og mere end personer har været en tur forbi projektets platform Inter- Com. Via lokale Facebook grupper når projektet ud til modtagere i første led. - Indsatsen har sin berettigelse på flere måder: Dels er antallet af Expats ikke aftaget med den økonomiske krise. Dermed kan vi forvente endnu flere de kommende år. Dels er vi nu forberedt på at tage imod dem, fordi vi har færdigudviklet og afprøvet forskellige koncepter, der gør os i stand til at modtage Expats, så de føler sig velkomne og har lyst til at blive. Det er dog vigtigt, at man ikke betragter indsatsen som et projekt med en afslutning, men en kontinuerlig opgave, hvis regionen fortsat skal være med i kampen om talenterne, mener Tiny Maerschalk. Hos Kommunernes Landsforening er chefkonsulent Birger Mortensen enig: - Vi lever i en mere og mere international verden. Derfor er mange virksomheder afhængige af at kunne supplere medarbejderstaben med dygtige internationale talenter. Region Midt har gennem et tæt samarbejde mellem kommuner og virksomheder gjort det lettere for internationale medarbejdere at føle sig velkomne og falde til lokalt. Mange kommuner kan hente inspiration fra de indsatser, der er gjort. Det gælder ikke mindst forståelsen for, at det er hele familien, der skal trives, hvis ikke der blot skal være tale om en kort visit på vej til et andet land. I 2 I

3 Markedsføringsmateriale til virksomheder Projektet Talent Attraction Denmark tilbyder virksomhederne gratis markedsføringsmaterialer, der profilerer Danmark, som et godt sted at arbejde og bo. Det er et stort spring at flytte til et nyt land for at arbejde og dermed forlade de kendte hjemlige rammer til fordel for noget helt nyt. Beslutningen kan være så svær at tage, at nogle lader være og dermed går Danmark glip af højtuddannet arbejdskraft og eftertragtede kompetencer. Projekt Talent Attraction Denmark, der er et delprojekt af det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II, varetages af Copenhagen Capacity og International Community ved Erhverv Aarhus i nært samarbejde med Work-live-stay Southern Denmark. Projektets formål er at hjælpe virksomheder, der har behov for international arbejdskraft, med at markedsføre Danmark som et godt sted at arbejde og bo. Talent Attraction Denmark understøtter hele spektret fra SMV er til C20 virksomheder samt universiteter og forskningsinstitutioner i deres arbejde med at rekruttere internationale medarbejdere. - Undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Danmark i 2020 vil mangle ca talenter med mellemlange og længere videregående uddannelser. Derfor er det helt afgørende, at vi kan tiltrække talenter til Danmark, siger projektkoordinator Nella Henriksen. En af hjørnestenene i Talent Attraction Denmark er en online toolbox, hvor virksomhederne gratis kan downloade materialer som eksempelvis videoer, artikler, infografikker og billeder, der belyser forskellige aspekter af at arbejde og bo i Danmark. Fint og brugbart værktøj På videoerne kan man bl.a. opleve Expats fortælle om deres egne oplevelser med at flytte til Danmark. De fortæller om forskellige emner som work-life balance, social life, family life og work place culture. - Filmene er personlige fortællinger, hvor herboende internationale medarbejdere deler deres historier og erfaringer med at bo og arbejde i Danmark. Tanken er, at deres fortællinger kan give andre, der overvejer at flytte til Danmark, et indblik i livet i Danmark set med en Expats øjne, siger Nella Henriksen. Bomidtvest, en af Region Midtjyllands største boligadministrationer, anvender materialer fra Toolboxen i forbindelse med en internationaliseringsindsats. - Talent Attraction Denmarks toolbox er et fint og brugbart værktøj, som vi har haft stor glæde af i arbejdet med at producere en ny brochure, der er målrettet internationale tilflyttere til Midt- og Vestjylland. I forbindelse med den kommende udvidelse og opdatering af vores website, forventer vi også at bruge bl.a. videoer og billeder fra toolboxen, siger Vinca Skovgaard Everes, Kommunikations- og marketingskoordinator hos Bomidtvest. Talent Attraction Denmark tilbyder:! Gratis adgang til marketingmaterialer, der brander Danmark som det foretrukne land at arbejde og bo i over for internationale medarbejdere og deres familie Nyttig viden om at arbejde og leve i Danmark Erfaringsbaserede og best-practice værktøjer til rekruttering Viden om Danmarks unikke styrker, som fordelagtigt kan bruges i rekrutteringen af internationale medarbejdere Yderst brugbare input til virksomhedens rekrutteringsstrategi målrettet internationale medarbejdere internationale talenter Hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er der også opbakning til projektet: - Erfaringerne fra projektet i Region Midt er videreformidlet i vores Kommunenetværk, som vi har etableret i samarbejde med KL for at understøtte kommunernes indsats for god modtagelse af udenlandsk arbejdskraft. På hjemmesiden har vi blandt andet fremhævet en fælles velkomstpakke som et eksempel på et vellykket samarbejde mellem kommuner og virksomheder, siger kontorchef Maria Nørby. Projektet har været omtalt 215 gange i pressen. Udenlandske herboende arbejdstagere i Region Midt Periode februar 2008 til juni 2013 feb-08 apr-08 jun-08 aug-08 okt-08 dec-08 feb-09 apr-09 jun-09 aug-09 okt-09 dec-09 feb-10 apr-10 jun-10 aug-10 okt-10 dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 apr-13 jun-13 Kilde: Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR I 3 I

4 Fra England til Anlægsvej Engelske ingeniør Peter Websdell i sin nye by Struer I efteråret fik den engelske ingeniør Peter Websdell job på Bang & Olufsen. Flytningen fra Manchester-området til Struer gik stærkt, men blev hjulpet godt på vej af den kommunale Struer International Living n Af Jette Aaes Peter Websdell viser glad rundt i sin nye lejlighed beliggende centralt i Struer lige over for byens park. - Jeg havde længe leget med tanken om at flytte til Skandinavien: Sverige eller Danmark. Det virker som intelligente, velorganiserede lande, som er forholdsvis nemme at flytte til. Ikke mindst fordi alle skandinaver taler engelsk. Og så har vi humoren tilfælles, smiler Peter Websdell. Derfor søgte den engelske ingeniør med en Master Degree i digital signal processing et job hos Bang & Olufsen i Struer. - Bang & Olufsen er et internationalt firma med et fedt omdømme. Det er den type job, man drømmer om og tror, man aldrig får. Men Peter Websdell fik jobbet. Og i løbet af tre uger skulle han flytte til Struer. - Bang & Olufsen har stor erfaring med at modtage udlændige. De kunne hjælpe mig med en midlertidig bolig, men jeg ville gerne have noget permanent. Via Facebook fandt Peter Websdell frem til Struer International Living og fik kontakt til projektleder Linda Bech Wind. Hun hjalp med links til relevante boligudlejere og det blev nøglen til et sted at bo. En 2-værelses boligforeningslejlighed på Anlægsvej, tæt på byen og lige over for parken - en fin kombination. Lejligheden er lys og foreløbigt sporadisk indrettet. I stuen er et topmoderne B&O tv venligst udlånt på arbejdet omringet af pæne og istandsatte genbrugsmøbler. - I England er møblerede udlejningsmål standard. Sådan fungerer det ikke i Danmark, fandt jeg ud af, siger Peter Websdell med et af de smil, der falder ham let. Nemt og effektivt at få hjælp Men igen var Linda Bech Wind en god hjælp. Hun gav gode råd og ikke mindst en liste over boligforretninger og genbrugsbutikker og her fandt Peter Websdell en god portion af alt det, der manglede. Med de danske priser på biler, investerede han også i en cykel. - Her er gode forhold for cyklister med cykelstier overalt og så tager bilisterne meget mere hensyn til cyklister end i England - det skulle jeg også lige vænne mig til. - Modtagelsen har været fin og jeg er allerede faldet godt til. Det er nemt at få hjælp, men det kræver, at man selv spørger, hvilket også er helt naturligt. Et par kolleger på arbejde har inviteret mig hjem til spisning og jeg har meldt mig ind i kajakklubben i Struer. Det kan blive en mulighed for at få en social omgangskreds udenfor arbejde, fortæller Peter Websdell. Bare det var mig... -Det er en kæmpe hjælp i forhold til at falde til i et nyt land, en ny kultur og et nyt samfund, at du bliver budt velkommen, udtaler amerikanske Martina O Boyle, som glæder sig over initiativerne i projektets målrettede arbejde med at tage godt imod udlændinge i Danmark. Ser Martina O Boyle i bakspejlet kunne hun selv have haft gavn af det, da hun i 2010 flyttede fra London til Viborg til sin forlovede. - Jeg ville ønske, der havde været brochuremateriale, film eller modtageguider, da jeg ankom til Danmark, siger hun. De praktiske ting blev ordnet undervejs, efterhånden som spørgsmålene og problemerne dukkede op, i stedet for at tænke fremad. - Et eksempel var, at vi ikke fik ombyttet mit kørekort til et dansk kørekort inden for de første 90 dage - det var en stor fejltagelse. Hvis Martina O Boyle skal have et dansk kørekort, skal det nu i stedet tages fra scratch. Generelt har parret dog for længst løst startvanskelighederne og i dag er Martina O Boyle projektansat i Erhvervsrådet i Viborg. Her arbejder hun med modtagelse af og velkomstmapper til udlændinge, der flytter til området. En funktion hun erfaringsmæssigt er særdeles godt klædt på til at varetage. Hun deltager også frivilligt og aktivt i det sociale netværk Meet-Up Viborg International Group, der blandt andet også bruges til erfaringsudveksling. Velkomsten - den lille ting, der gør forskellen Velkomstmapper udviklet af kommunerne på tværs skal hjælpe international arbejdskraft godt på plads i deres nye hjemland. Hedensted Kommune byder velkommen med film Der er mange barrierer, når international arbejdskraft skal integreres i deres nye land. Men hvis der er hjælp at hente, vil mange af barriererne også være overskuelige at forcere. Og hjælp at hente er der i mange kommuner i Region Midtjylland. Her er foreløbigt 13 kommuner gået sammen om en velkomstmappe, som med en række små, overskuelige foldere gør det nemt at finde de oplysninger, man har behov for. - Da projektet i Region Midtjylland gik i gang, manglede vi helt generelt materiale på engelsk. Materiale, som kan hjælpe familierne godt i gang og sikre, at de kommer på rette spor. Der fandtes lidt på internettet men vi har et stort ønske om, at disse mennesker skal føle sig velkomne. Derfor ville vi gerne gøre lidt mere end at sige, at de kan finde oplysningerne forskellige steder på nettet, siger Torben Glock, projektleder i udviklingsafdelingen i Borgerservice i Aarhus Kommune. De nye borgere skal møde personligt op i borgerservice for at få cpr-nummer og dermed var det en oplagt mulighed for at komme i tale med dem. - Derfor udviklede vi velkomstmapperne, som vi giver dem i hånden, når de er her. Det er en lille ting men man skal ikke undervurdere effekten af at få en lille gave, som viser, at vi har tænkt os om og gjort os lidt umage, siger Torben Glock. I 4 I Løfter i flok Velkomstmapperne indeholder blandt andet informationer om alt fra opholdstilladelser og børnepasning til skolesystem og sundhedsvæsen. Dertil kommer en lokal folder, som den enkelte kommune selv står for % af det, vi har behov for at informere den nye borger om, er ens uanset hvilken kommune, man kommer til. Derfor har vi udviklet den del i fællesskab. 30 % er lokalt og meget vigtigt, da det er her, den nye borger skal leve og bo. Når man ikke behøver at bruge ressourcer på alt det generelle, bliver der flere kræfter til at gøre noget ekstra ud af det lokale. Det er til gavn for både borgeren og kommunen, siger Torben Glock. Velkomsthilsen på film I Hedensted Kommune har man valgt en anden løsning. - Vi har et korps af brobyggere, der besøger de nye borgere, og med sig har de et USB-stik indeholdende bl.a. pdf er og en række små film samt en hilsen fra borgmesteren. Det er en lille ting men vi tror på, at det gør en stor forskel, siger projektleder i Hedensted Kommune, Berit Schmidt Hansen. Der er arbejdet med den gode modtagelse i hele regionen på forskellige måder: Regional Velkomstmappe: Aarhus, Skanderborg, Syddjurs, Norddjurs, Odder, Favrskov, Samsø, Silkeborg, Lemvig, Viborg, Herning, Struer, Ikast-Brande Lokal Velkomstfolder: Ringkøbing-Skjern, Horsens, Holstebro Usb-stik: Hedensted! Personlig velkomst af frivillige: Horsens, Hedensted, Struer og Lemvig Derudover kan man på mange kommunale hjemmesider finde opgraderet information på engelsk

5 Personlig velkomst i Horsens og Hedensted Hvis man beslutter sig for at flytte til Horsens og Hedensted Kommuner, bliver man fremover hjerteligt og personligt modtaget n Af Anne Bente Volf I Horsens modtages nye borgere med et velkommen-her-hos-os-bank-på-døren. Det sørger en gruppe lokale og frivillige brobyggere og velkomstambassadører for. - For nye borgere i et lille lokalsamfund handler det om hurtigt at komme ind i et fællesskab, fortæller projektleder på Brobygger-projektet i Hedensted Kommune, Berit Schmidt Hansen. - Vi har samlet en flok frivillige brobyggere, som er med på at være det kendte ansigt, man kan ty til, når man gerne vil deltage aktivt i lokalsamfundet, siger Berit. For en af de frivillige velkomstambassadører i Horsens, Plamen Peev, handler det samtidig også om at give et personligt alternativ til internettet. - Det er ikke nemt at være ny i et fremmed land og det er hele essensen af, hvad vi gerne vil hjælpe med et personligt alternativ, siger Plamen, som oprindeligt kommer fra Bulgarien. Plamen Peev fra Rumænien guider internationale tilflyttere i Horsens Sammen med de øvrige frivillige, sørger Plamen for fysisk at banke på døren og byde velkommen til nytilflyttere. Et ansigt på netværket - Der er mange ting at sætte sig ind i, når man flytter til en ny by eller kommune, men de fleste ved allerede, hvor skolen, børnehaven eller hallen ligger. Men de nære ting, er langt sværere at finde frem til, siger Berit Schmidt Hansen. Det hjælper de lokale brobygger hellere end gerne med og de informerer bl.a. om lokale arrangementer. - Det er en blandet landhandel af information, men det væsentlige er, at byens nye borgere nu har et kendt ansigt de kan bruge som kontaktperson. - Alt det her er søsat med hjertet og tanken om, hvordan man bedst og hurtigst finder sig til rette et nyt sted. Vi har simpelthen sat os ned og tænkt over, hvordan vi gerne selv ville modtages et nyt sted, siger Berit Schmidt Hansen. Samarbejde sikrer den bedste modtagelse Et serviceambassadørnetværk på tværs af kommunens afdelinger, sikrer en både professionel og smidig modtagelse af Expats i Holstebro Overblik, ekspertise og professionalisme. Det er tre af de ting, et netværk af serviceambassadører på tværs af afdelingerne i Holstebro Kommune skal sikre. Netværket består af repræsentanter for hver enkelt forvaltning, der kommer i kontakt med de nye borgere/medarbejdere. På de områder, hvor serviceambassadørerne i forvejen hjælper de danske borgere, har de specialiseret sig i også at kende svarene, når det er en Expat, der spørger. - Ved at skabe dette serviceambassadørnetværk, har vi lavet et internt redskab, så alle i kommunen ved, hvem de skal spørge eller sende den nye borger videre til. Det er guld værd for både medarbejderne, der sparer tid, og borgeren, der bliver mødt professionelt og af den rette person med de rette kompetencer, siger virksomhedskonsulent Peter Dalbjerg Hansen fra Jobcenter Holstebro. Han fortæller videre, at netværket består af en række kommunale medarbejdere, der alle brænder for at hjælpe den nye borger på rette vej. - Ved at arbejde sammen på tværs og danne dette netværk, har vi lært hinanden bedre at kende og ved, hvem vi skal henvende os til. Vi udveksler erfaringer og giver hinanden gode råd og ideer med på vejen. Det er meget gavnligt ikke bare internt, men også for borgeren, der bliver taget hånd om og får en optimal service, siger borgerrådgiver Bente Bang Christensen fra Borgerservice. Til de kolleger, der ikke er med i netværket, har ambassadørerne skabt en profilbog, hvor man hurtigt og nemt kan skabe sig overblik over hvem, der sidder med hvilke opgaver og således guide borgeren videre til den rette. - Kort sagt har vi gjort en indsats for at give de nye borgere en endnu bedre modtagelse og få dem til at føle sig velkomne ved at komme dem i møde på en mere professionel og velorganiseret måde, siger Peter Dalbjerg Hansen. - Og det er lykkedes. Vi oplever internt, at det er en styrke, ligesom borgerne udtrykker glæde over den gode service, siger Bente Bang Christensen. Tryghed og professionalisme via sprogoptimering I Holstebro Kommune satser man på at møde borgerne der, hvor de er Når man som Expat henvender sig til myndighederne, er det ofte komplekse spørgsmål, man har med sig. Men det kan være svært at formulere dem på dansk og måske endnu sværere at opfange alle detaljerne i svaret, hvis det også er formuleret på et andet sprog end modersmålet. Derfor fik Holstebro kommunens Serviceambassadører tilbud om et sprogkursus. - Stort set alle var med på tyskkursus. De fleste kan i forvejen forstå og forklare sig på engelsk. Men på tysk kunne det for mange godt knibe lidt med fagudtrykkene, fortæller borgerrådgiver Bente Bang Christensen, Borgerservice. Hver afdeling, der er i kontakt med den udenlandske arbejdskraft, har således haft en repræsentant på sprogkursus. Desuden er der lavet en ordbog. - Vi er i dag bedre rustet til at modtage de udenlandske borgere og det skaber tryghed, at man kan komme igennem med sit budskab og kommunikere, uden der opstår misforståelser. Det er jo ret vigtige ting, vi taler med dem om, siger virksomhedskonsulent Peter Dalbjerg Hansen ved Jobcenter Holstebro. Han mener desuden, at kommunikationen bliver dybere og mere detaljeret, når man taler et sprog, borgeren forstår. - Borgerne bliver lettede, når de får svar på f.eks. tysk, det ser vi meget tydeligt, siger Bente Bang Christensen. - Der er slet ingen tvivl om, at vi med denne sprogoptimering er med til at sikre, at de nye borgere føler sig bedre modtaget. Også andre kommuner i regionen har tilbudt sprogoptimering i projektperioden. I 5 I

6 Fra officielle arrangementer til private venskaber International Society blev en god social døråbner, da familien Maia flyttede fra Portugal til Herning n Af Jette Aaes Bag vinduerne i en typisk gammel dansk muremestervilla bor en moderne ung portugisisk familie. Clara og Fernando Maia og deres tre børn: Clara, 14 år, Helena, 10 år, og lille Tomas på blot tre måneder. Efter to år som international familie i Herning er de faldet godt til. På arbejde - Fernando Maia arbejder som ingeniør på Siemens Wind Power og Clara er på barsel fra sit job som sales manager i modekoncernen Bestseller i Brande. Og Familie Maia samlet i køkkenet i villaen i Herning: Mor Clara, Fernando med Tomas på skødet, Clara og længst til højre Helena. privat - vi har allerede mødt mange søde mennesker, siger Clara Maia. Vennekredsen tæller en række familier og venner, enten udenlandske som dem selv, eller udlændinge gift med en dansker. Det var Fernando Maia, der oprindeligt gjorde sin familie til Expats. Uddannet mekanisk ingeniør savnede han i 2007 de rigtige arbejdsmæssige udfordringer i Portugal. Derfor kiggede han efter arbejde i udlandet. - Jeg ville gerne inden for vindmølleindustrien, fordi det var en blomstrende industri med potentiale. Jeg søgte derfor et ledigt job hos Siemens Wind Power og var så heldig at få det. Mens Fernando Maia flyttede til Midtjylland, blev Clara hjemme i Porto med familiens to piger. Hver anden uge fløj Fernando hjem på besøg. En ordning som familien holdt ud i tre år. - Det var hårdt at undvære hinanden og rejse så langt for at ses. Fernando var glad for sit job på Siemens og da den internationale skole i Ikast blev etableret, var grundlaget for at flytte til Danmark på plads, siger Clara. De flyttede til Herning. Først til et lejet hus, inden de fandt den rigtige villa, stor nok til at have venner og familie fra Portugal boende. I første omgang valgte Clara ikke at arbejde og i stedet bruge kræfterne på at få pigerne integreret i skolen og deres nye liv i Danmark. På Siemens Wind Power kunne familien få hjælp til praktiske dele af flytningen til Danmark hos HR-afdelingens Expat-konsulent. Den sociale og kulturelle del af velkomsten og integrationen stod blandt andet den lokale gruppe International Society for. Gode venskaber skabt - Da vi lige kom til Herning, deltog vi i alle arrangementer: Julefrokost, pub crawl, Cook & Talk og skovture. På den måde lærte vi hurtigt en del mennesker at kende, som vi også begyndte at se privat hjemme hos hinanden. Alle forskellige nationaliteter der har det til fælles at være ny i Danmark, siger Clara Maia. Også pigernes skole, International School Ikast-Brande, dannede hurtigt grundlag for nye bekendtskaber og venner. Begge steder har været meget vigtige for, at vi har fået opbygget et socialt liv her i Danmark, siger Clara Maia og erkender, at vennekredsen endnu ikke inkluderer et rent dansk par: - Det er ikke fordi, danskerne ikke er venlige, men den danske kultur er ikke så åben og spontan. De inviterer flere uger i forvejen, mens sydeuropæere godt kan ringe og sige: Vi kigger forbi til aftensmad hos jer i morgen Ikke noget problem, siger Clara Maia. Med børnene velintegreret i skolen begyndte hun at se sig om efter et job. Blandt andet inspireret af forskellige workshops for spouses til internationale medarbejdere. International Society lagde grunden for en global smeltedigel af venner og nationaliteter: Fra venstre portugisiske Clara, der er gravid, Monica fra Venzuela, amerikanske Jamie, Patti fra USA, Camila fra Brasilien, Sarah fra Australien, Laima fra Litauen og Deli fra Israel. - Jeg sendte en ansøgning af sted til Bestseller, fordi jeg fra Portugal kendte til tekstilindustrien. Jeg fik job i deres internationale salgsafdeling, hvor jeg bruger mine sprogegenskaber: Portugisisk, fransk, italiensk, spansk og engelsk. Lige nu har Clara barselsorlov med den yngste, Tomas: - Det er skønt at være på barsel i Danmark! I Portugal ville jeg være tilbage på arbejde efter fire måneder. I det hele taget er det danske arbejdsmarked langt bedre tilpasset børnefamilier. I Portugal ville vi begge arbejde til kl. 19 om aftenen og det er meget svært at få til at hænge sammen med et familieliv. I Herning trives den portugisiske familie, der endnu ikke har fortrudt flytningen: - Vi er glade for at bo i Danmark. Vi har ingen planer om at flytte videre. Men man ved jo aldrig, hvad livet bringer Den gode opskrift på det vigtige sociale netværk Kontakten til andre i lokalområdet er vigtig, når man flytter til et andet land. Derfor er sociale netværk via internationale foreninger et vigtigt fokus i hele Region Midtjylland. Blandt andet i Holstebro og Horsens, hvor ikke mindst madlavning og fællesspisning er blevet en god opskrift n Af Jette Aaes og Anne Bente Volf Vejen til en ny vens hjerte kan godt gå gennem maven og koncepter som Expat Dinners og Cook & Talk er derfor blevet populære veje til sociale netværk i en lang række internationale foreninger i Region Midtjylland. - Det er altid svært at være ny i et fremmed land og for at falde til, er det meget vigtigt, at livet bliver andet end arbejde. Man har brug for sociale netværk til venskaber og hyggeligt samvær eller til støtte og vejledning, siger Mariya Pashnina, der ved, hvad hun taler om. Ud over at være medlem af bestyrelsen for foreningen Holstebro International, har hun selv taget turen hertil fra Rusland. Cook & Talk i Holstebro International: Ole Sonnichsen fra VUC Holstebro holder oplæg om dansk politik som optakt til kommunalvalget - I Danmark kræver sociale netværk en ekstra indsats. Man kan ikke bare gå hen til en dansker på gaden og spørge, om man skal være venner. Danskerne er bedst til rammer, siger hun. Holstebro International er da også for alle: Udlændinge, danskere, singler og familier med børn. Foreningens helt store fokus har været at skabe gode rammer og muligheder for at netværke socialt, bl.a. via populære arrangementer som Cook & Talk, hvor kokke af forskellig nationalitet guider deltagerne i at lave retterne. - Det er sjovt, spændende og hyggeligt at lave mad sammen. Alle kan deltage, for vi laver også børnestationer, hvor børnene kan lave mad. - Og så er det jo hyggeligt at spise sammen bagefter. Det første Cook & Talk arrangement havde 23 deltagere, det sidste 58. Herudover arrangerer Holstebro International også julefrokost og fredagsbar. Expats Dinners i Horsens I Horsens har en gruppe frivillige også valgt at gøre en forskel for internationale tilflyttere i deres lokalsamfund ligeledes med et måltid mad som omdrejningspunktet. Derfor arrangerer byens internationale forening, International Network Horsens (INH), nu Expat Dinners. - Vi har indtil nu gennemført tre arrangementer, fortæller præsident for INH, Dana Cojocari, der selv har rødder i Moldova. - Det hele handler om, hvordan vi gerne selv vil bydes velkommen. Det er det, vi skal give videre til dem, der vælger at bosætte sig i nærområdet, siger hun. Gennem fællesspisning, hvor alle medbringer hver sin ret, opstår der nye venskaber og netværk på tværs af byen og på tværs af kulturer. - Da jeg først kom til Danmark for tre år siden, savnede jeg fællesskabet med andre. Jeg undrede mig over, hvordan jeg skulle møde danskerne. Jeg ville gerne, men oplevede, at det ikke var nogen nem opgave. Nu skal vi blot videregive vores erfaringer. Dana Cojocari ser mange muligheder i fællesskabet, der f.eks. en gang om måneden arrangerer cafémøde ude i byen, hvor deltagerne mødes om en kop kaffe - alene båret af lysten til fællesskabet og noget så traditionelt dansk som hygge. Grundet stort fokus på udenlandsk arbejdskraft generelt er der nu internationale netværk i hele regionen International Society, Herning - Ikast-Brande International Café, Struer Lemvig Tilflytternetværk Viborg International Community Internationals in Silkeborg International Club Get together, Ringkøbing-Skjern International Community, Aarhus International Network Horsens Holstebro International Publikation med erfaringer og beskrivelse af forskellige organisationsformer kan findes på I 6 I

7 International mor på dansk I Lemvig Kommunes internationale mødregruppe deler nybagte mødre glæder, bekymringer, erfaringer og spørgsmål. En god vaccine mod følelsen af at være langt væk hjemmefra n Jette Aaes På fransk siger en gris groin, groin. Ikke kun i Lemvig, men i hele Danmark siger grisen øf, øf. Et lille barn, der skal lære at tale, er også rigtig god sprogtræning for forældrene. Men i det hele taget kan det at blive forældre være en udfordring også i Lemvig, der huser mødre fra hele verden: Rumænien, Schweiz, Syrien, Afghanistan, Thailand, Peru, Polen, Ukraine, Burma... De mange aspekter af lykken og udfordringerne ved at være blevet mor har Lemvig Kommune i en projektperiode samlet i en international mødregruppe, som mødes en gang om måneden i et mødelokale i idrætscentret i Bækmarksbro geografisk i hjertet af den vestjyske kommune. - Jeg er også i en dansk mødregruppe. Det er meget vigtigt for mit danske og for at skabe danske relationer. Især fordi jeg har valgt at være hjemmegående og selv passe mine børn. Det gør stort set ingen danske mødre, så hvis jeg skal møde dem, er det i en mødregruppe. Men at blive mor langt væk fra sit hjemland giver en ekstra udfordring. I forvejen er man anderledes og man kan blive usikker på, om de spørgsmål, man har omkring sin baby, også er anderledes. Derfor er det rart at få den tryghed, det giver at være sammen med andre, der måske går med de samme spørgsmål. Her er vi alle fælles om at være nye forældre i en dansk kultur, selv om vi også alle er forskellige, siger Nathalie H. Nielsen. Hun er fra Schweiz og har udover sin nyfødte søn Caleb også sønnen Elias på 2 år. Familien bor i Lemvig og i nabohuset bor Gianina Teiu. Hun er fra Rumænien og flyttede op til sin rumænske mand, der har boet i Danmark i 13 år. Sammen har de to børn, storesøster Bianca og lillebror Denis på knapt et år. Naboskabet har været en god hjælp for begge mødre og en fredag i december var det Nathalie, der opfordrede Gianina til at tage turen til Bækmarksbro og den internationale mødregruppe. En spændende dag på mange måder, selv om juletravlheden den dag kun gav en lille gruppe. Det gav til gengæld fokus og tid til at måle Caleb, veje Denis og samtidig til Gianinas store forbavselse og Nathalies bekymring at opdage, at der på Denis ryg var to små røde pletter: Skoldkopper! Input og forebyggelse Derudover har mødregruppen denne dag besøg af en talepædagog, der taler sprogudvikling, lyde og flersprogsbørn med de internationale mødre, mens en medarbejder fra Lemvig Bibliotek fortæller om børnebøger, børnefilm og andre muligheder på biblioteket og helt Syv mødre fra Thailand, Burma, Rumænien og Schweiz samlet til international mødregruppe i Tangsø Centret lavpraktisk, hvordan et dansk bibliotek fungerer. Udover de praktiske og faglige input har den internationale mødregruppe ifølge sundhedsplejerske Laila Olesen fra Lemvig Kommune også allerede vist sig nyttig på en række andre områder: - For nogle udenlandske mødre kan den være med til at forebygge isolation eller fødselsreaktioner. Desuden giver den tryghed til internationale mødre om, at de ikke er alene i verden med deres udfordringer. Gianina smiler og husker tilbage på sin første periode med amning i Danmark. - I Rumænien må mødre, der ammer, aldrig spise bønner og ærter. Det giver kolik, siger man. Her i Danmark er rådet, at man kan spise alt, bare ikke i alt for store mængder. Der er også forskellige anbefalinger i forhold til vitaminer og medicin. Det er rart at kunne få styr på de ting og lytte med, når andre spørger om noget, siger Gianina Teiu, som efter sin anden fødsel også har valgt at deltage i en dansk mødregruppe på opfordring fra sin schweiziske nabo. - Det skulle jeg også have gjort første gang. Det er en god måde at møde danskere på og en god måde at træne sit danske sprog. Professionelt netværk for Expats Foto: Agata Rybacka Den engelsksprogede JCI gruppe i Herning-Ikast Junior Chamber International og Rotary i Herning og Ikast-Brande Kommuner fik et blidt skub af det lokale erhvervsråd. Nu findes der engelsksprogede versioner af begge klubber i området n Anne Bente Volf og Anne Krøjgaard Det sociale er vigtigt, når man som udenlandsk medarbejder skal integreres i et nyt samfund. På et helt basalt niveau men for mange også på et mere fagligt niveau. Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande har været med til at øge antallet af sociale arrangementer på engelsk - men fik fra både Expats og virksomheder også henvendelser om behov for mere erhvervsrettede netværk på linje med Junior Chamber International og Rotary. Derfor tog de kontakt til foreningerne i Ikast-Brande og Herning og både Rotary og JCI var meget varme på idéen. I 2013 blev der i Herning-Ikast således oprettet engelsksprogede foreninger under både Rotary og JCI foreninger, som ellers er en mangelvare i Danmark: JCI-gruppen er kun den anden af sin slags herhjemme, mens Rotary Club Midtwest er den fjerde i Danmark. - Vi har fokus på at gøre en forskel for dem, der kommer til Danmark, siger Maj-Britt Nielsen fra JCI Ikast-Brande, der sammen med Therkild Rohde fra JCI Herning greb bolden. Blandt andet fordi de ønsker at dele viden og selv opnå indsigt. Et projekt, der giver mening Visionen er at gøre en positiv forskel både for foreningerne selv og for samfundet. - Dem, der har lyst til at lære, til at udvikle sig og dem, der vil opnå et socialt netværk, er velkomne. Vi byder på oplevelser, foredrag, virksomhedsbesøg og meget andet. Altid med tanken om integration in mente, lyder det fra Maj- Britt Nielsen. - Hos Rotary tog vi fat, da Erhvervsrådet i Herning & Ikast-Brande kontaktede os og præsenterede idéen. For her var et projekt, der gav mening for os, siger Preben Sørensen, der er præsident i Herning Søndre Rotary Klub og forgangsmand for Rotary Club Midtwest med rødder i fire af områdets klubber. - Områdets større virksomheder kan bruge os til noget og vi kan bestemt bruge dem. Det handler om at få folk i gang med en hverdag, skabe netværk, finde job - og ikke mindst at beholde det. Det giver mening, siger Preben Sørensen. Personlig og faglig udvikling I dag har både Rotary Club Midtwest og JCI-gruppen i Herning-Ikast omkring 45 medlemmer, både udenlandske og danske og med vidt forskellige profiler og erhverv. Møderne giver mulighed for både personlig og faglig udvikling og det er et behov, som mange internationale tilflyttere har givet udtryk for. - Derudover kan vi kan alle lære en masse af at være sammen med nogen fra andre kulturer. Det hele giver et fællesskab, som kan lede en i en retning, der gavner mange, siger Maj-Britt Nielsen, der understreger, at alle nysgerrige og interesserede er velkomne. Det samme gælder Rotary Club Midtwest.! Projekt modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft har bidraget til etableringen af 4 nye engelsksprogede professionelle netværk i Region Midtjylland to JCI-grupper og to Rotary-klubber Junior Chamber International er en international organisation for personer mellem år, som ønsker personlig og faglig udvikling, samt at gøre en forskel for sig selv og for andre. Der findes 2 engelsksprogede JCI grupper i Danmark: Én i København og én i Herning & Ikast-Brande området. Derudover er en ny gruppe på vej i Horsens. Rotary er et internationalt og lokalt netværk for erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der vil udvikle deres kompetencer. Der findes 4 engelsksprogede Rotary klubber i Danmark. De findes i Aarhus, Herning, Odense og København. I 7 I

8 Recepten mod hjemve Et fast job blev en god døråbner til livet i Danmark for hollandske Marieke Loeven n Af Jette Aaes Arbejder du for House Doctor? Hvor fedt! Reaktionen fra de øvrige mødre i børnehaven er som regel den samme. Deres positive reaktion hænger ikke nødvendigvis sammen med, at det er lykkedes hollandske Marieke Loeven at få et fast job Danmark. Begejstringen skyldes lige så meget det unikke boligindretningsdesign, som hollænderens nye arbejdsplads hver sæson er garant for. For Marieke Loeven er begejstringen mindst lige så stor. Hun er også selv vild med House Doctors design, men mest af alt er hun glad for at have fået et spændende, relevant job i virksomhedens salgsafdeling, hvor hun er ansvarlig for kundeservice for det hollandske marked. Samtidig har jobbet givet både hendes og familiens liv i Danmark et bredere perspektiv. - Nu har jeg andet end børnene og mine gøremål derhjemme at tale om. Det giver flere sociale dimensioner til livet, siger Marieke Loeven. Hun flyttede i 2011 med sin mand Alex til Danmark, da han som ingeniør med speciale inden for aerodynamik fik job hos Siemens Wind Power i Brande. Sammen med deres lille datter Carlijn, slog familien sig ned i Herning. Spouse-netværket - en god nøgle - I Holland er det meget normalt, at mødre kun arbejder halvtid. Det gjorde jeg også i Holland. Vi havde fået en fornemmelse af, at det ikke var noget problem at finde et job til mig, når vi først kom til Danmark. Men sådan gik det ikke. Uden umiddelbar udsigt til arbejde besluttede familien at få endnu en baby, som også stod højt på ønskesedlen. Men en uge før fødslen hørte Marieke Loeven første gang om Spouse-netværket via en mail gennem sin mands arbejde og allerede to måneder efter fødslen af sønnen Ralph, lå der i informationerne fra Spouse-netværket en invitation til en tur til LEGO. - Det var et spændende besøg. Vi var godt 40 deltagere og jeg fik mange brugbare tips med hjem. Blandt andet fik hun god dialog med den internationale afdeling i Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. Med Marieke Loevens CV fik Erhvervsrådet etableret kontakt til House Doctor, som fra adressen i Ikast har kunder over hele verden også i Holland. Det blev til en samtale i virksomheden i februar 2013 og to uger efter, sad Marieke Loeven i et fly på vej til sin første designmesse i Holland. - Jeg har før arbejdet med kundeservice, så ud over, at jeg kan relatere til firmaets produkter, er det fagligt et perfekt job for mig. Fra kontoret i Ikast står Marieke Loeven for kontakten til de mange hollandske forhandlere. Med et fast arbejde er kolleger også igen blev en del af hendes dagligdag. Hollandske Marieke Loeven trives på sin arbejdsplads hos House Doctor - Jeg har fået mange gode kolleger og selv om jeg taler hollandsk med kunderne, så har arbejdet været fantastisk for mit danske. Mine kolleger retter mig og så er de søde til at svare på alle de spørgsmål, jeg har til livet i Danmark, dansk kultur og danske traditioner. For eksempel hvorfor I danser rundt om træet juleaften, smiler Marieke Loeven. For familien har jobbet også været en positiv oplevelse, selv om det modsat hollandske traditioner er på fuldtid. - Nu kommer vi begge to hjem med oplevelser, vi kan dele. En god recept for House Doctor For House Doctor har ansættelsen af Marieke Loeven også haft positive konsekvenser. - Vores hollandske kunder er glade for at kunne tale hollandsk med os. Det gør mange ting meget lettere. At kende landet, markedet og kulturen er altid en stor fordel. Den dag, den hollandske dronning abdicerede, talte Marieke instinktivt med kunderne om det, fordi det fyldte meget for hollænderne. Den kulturelle side er vigtigt for et godt og loyalt samarbejde med kunderne, siger Tina Willadsen, daglig leder af salgsafdelingen i House Doctor. Hun spår, at salget i løbet af det seneste år, hvor House Doctor generelt har oplevet markant vækst, er øget med 30 pct. på det hollandske marked. Blandt andet takket været ansættelsen af Marieke Loeven. Virksomheden har også lige ansat en fransktalende tysker som ansvarlig for det franske marked, mens planerne for kundeservice på det engelske marked går i samme retning. Ægtefællerne støtter hinanden I Ringkøbing-Skjern Kommune mødes ægtefæller til virksomhedernes udenlandske medarbejdere for at støtte hinanden og møde ligestillede Det kan være svært at være den ægtefælle, der går hjemme, når den anden er på arbejde. Ikke mindst hvis man er ny i et fremmed land. Derfor har Erhvervscentret i Ringkøbing-Skjern Kommune etableret en café for de ægtefæller, der er fulgt med, når en virksomhed har rekrutteret internationale medarbejdere. - Mange virksomheder ender med at måtte tage afsked med deres nye medarbejder simpelthen fordi, familien ikke har fundet sig til rette i sit nye hjemland. Den udvikling skal vi gerne have vendt, hvis vi vil fastholde den internationale arbejdskraft, siger projektleder hos Erhvervscentret i Ringkøbing-Skjern Kommune, Helle Brunner. - De medfølgende ægtefæller er jo ofte folk med gode kompetencer og folk, der har måttet sige farvel til et godt job for at flytte med. De har brug for at møde andre og opleve, at de ikke er alene i den situation. Mange bliver frustrerede. Derfor er det rart at have nogle at støtte sig til og vide, at andre har samme oplevelse, siger Helle Brunner, der mener, at tilbuddet er ekstra relevant i områder som Ringkøbing-Skjern, da der i en mindre befolket kommune ikke findes helt så mange muligheder for bare at gå ned på gaden og møde andre mennesker som eksempelvis i større byer. - Det kan være svært at komme ind på danskerne og blive integreret. Via caféen har mange fået forståelse for den danske kultur og fundet vej til foreninger, kulturliv og steder, hvor de kan være med som frivillige. På den måde får de noget meningsfyldt at gå op i, hvis de ikke finder arbejde, siger Helle Brunner. For at fuldende integrationen, er ægtefællecaféen nu lagt sammen med områdets internationale netværk Get Together, som mødes en gang om måneden omkring forskellige sociale og faglige events. En win-win-win situation Når medfølgende ægtefæller kommer i arbejde, gavner det både den ledige ægtefælle, den arbejdende ægtefælle, dennes arbejdsplads og også den nye arbejdsplads Når en medfølgende ægtefælle kommer i job hos en eksportvirksomhed, er der ikke mindre end tre vindere. Først og fremmest er der langt større sandsynlighed for, at familien bliver i Danmark og dermed at den virksomhed, der oprindeligt har hentet familien til landet, får fuldt udbytte af sin investering. Dernæst vil en anden lokal virksomhed få tilført internationale kompetencer, der kan styrke dens konkurrenceevne. Og sidst men ikke mindst vil den medfølgende ægtefælle komme ud af ledigheden. Derfor har Erhvervsrådet i Herning & Ikast-Brande med opbakning fra det lokale beskæftigelsesråd i Herning samt Herning og Ikast-Brande kommuner indledt et samarbejde med Work in Denmark, som følger ægtefællerne det første halve år i Danmark i et forsøg på at hjælpe dem i arbejde. - Work in Denmark har fokus på beskæftigelsesvinklen. De hjælper ægtefællen med at screene for mulige jobs, lave ansøgninger og forberede jobsamtalen. Erhvervsrådet ser på mulighederne fra en erhvervsfremmevinkel, forklarer projektleder hos Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Anja Harbo Voller. Erhvervsrådene kender områdets virksomheder og ved ofte hvilke kompetencer, de har behov for eksempelvis for at gå ind på nye markeder. - Vi ser på hvilke kompetencer, der kan være med til at skabe vækst for virksomhederne, forklarer Anja Harbo Voller, der mener, at det dobbeltsidige forløb sikrer kvalificerede match, der er med til at højne chancen for denne triple-win situation. - Der er mange barrierer fra begge sider. Ægtefællen kender ikke det danske arbejdsmarked og den danske virksomhed har måske ingen erfaringer med at bruge international arbejdskraft. Men vi ved, at manglende job til ægtefællen er den største årsag til, at de kvalificerede udenlandske medarbejdere forlader Danmark. Kan vi hjælpe til at modvirke det, har vi ikke blot gavnet beskæftigelsen og virksomheden. Vi har også hjulpet den arbejdende ægtefælle og dennes arbejdsplads. Der er mange, der vinder, når det lykkes, slutter Anja Harbo Voller. I 8 I

9 at kommunikere med det russiske marked. Nu, hvor de kan køre bestillingen og ordren igennem på deres eget sprog, når vi nemmere frem til den endelige løsning, siger direktør Søren Lund Madsen, Skals Maskinfabrik, og tilføjer, at det i sig selv har stor betydning for Skals Maskinfabrik - både med allerede eksisterende kunder, men også for at få nye kunder og dermed udvide markedet. Søren Lund Madsen har derfor også gentagne gange inviteret Olga med på diverse messer, hvor det handler om at møde nye kunder og nye markeder. - Under en messe i Tyskland for nylig var der ingen tvivl om, at det, at Olga taler russisk, havde stor betydning. Det rygtedes hurtigt, at der i vores messestand var der en, der kunne deres sprog, smiler Søren Lund Madsen. Nye døre åbnet Ukrainske Olga Spirina Jensen bruger sine sprogkompetencer til at åbne nye døre for Skals Maskinfabrik For lidt mere end et år siden ansatte direktør Søren Lund Madsen på Skals Maskinfabrik Olga Spirina Jensen. Han søgte egentlig ikke medarbejdere, men ansøgeren talte russisk og var uddannet ingeniør. Det har givet stor værdi for virksomheden n Af Anne Bente Volf En dansk producent af landbrugsmaskiner, en ukrainsk kvinde bosat i Danmark og en uopfordret ansøgning. En usædvanlig cocktail som blev til en god succes. I dag er 34-årige Olga Spirina Jensen en af de 30 ansatte på Skals Maskinfa- brik. Eneste forskel er, at ingeniøren kan tale på sit modersmål med størstedelen af husets kunder. - Egentlig kom jeg bare til Danmark for ét år, siger Olga på flydende dansk. - Jeg havde taget et sabbatår og ville være au-pair, inden jeg ville rejse videre ud i verden. Men skæbnen ville, at Olga mødte kærligheden og besluttede sig for at blive. Hun fik først et job på et lager, men søgte efter et par år job hos Skals Maskinfabrik. Med støtte fra både Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd fik Olga et seks ugers kursus i det tegnesystem, som virksomhedens maskiner tegnes i. - Hun fangede det hurtigt og det var vores held. I dag har vi en god og solid medarbejder, som gør det muligt for os For Olga, der bor i Stoholm sammen med mand og datter, er det blevet drømmejobbet. Stor værdi for virksomheden Direktør Søren Lund Madsen, Skals Maskinfabrik - Jeg er meget glad for Danmark og jeg har lært meget dansk kultur, konstaterer den blonde pige fra Ukraine, der sætter sig til computeren og manøvrerer hjemmevant rundt mellem typerne af danske landbrugsmaskiner. - Jeg er jo i forvejen uddannet ingeniør, men det var med papir og pen, så det var også en ny verden for mig. Men en verden, jeg er meget glad for, siger hun. Tilfreds og glad er også Skals Maskinfabrik. - Vi kan fortælle, at det er med meget stor tilfredshed, at både ordrer og bestillinger nu går igennem. Hun kan sproget og har været med til at åbne nye døre for vores virksomhed, lyder det fra chefen. Ingeniør, Olga Spirina Jensen Updated internationalt HR-afdelingen i GPV Group er blevet både opdateret og bedre klædt på i forhold til håndtering af udenlandske medarbejdere n Af Jette Aaes GPV Group er en global virksomhed, der leverer elektroniske og mekaniske løsninger samt printkort til større industrier inden for vindmøller, søfart og militær. Koncernen har datterselskaber i Norge og Thailand ligesom USA også er et stort marked. I Tarm ligger afdelingen GPV International og her har behovet for udenlandsk arbejdskraft indtil videre begrænset sig til timelønnede medarbejdere i produktionen. Af de 80 på GPVs afdeling i Tarm er elleve udlændinge. - Vi deltog i projektet, fordi vi er opmærksomme på problematikkerne omkring at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Vi har ikke selv haft store udfordringer, men vi har et ønske om at være opdateret på, hvad der findes af værktøjer og erfaringer på området, siger Nicolaj Ulnits, HR-konsulent i GPV International. Foreløbig er der ingen tegn på, at GPV International i den nærmeste fremtid får brug for at ansætte højtuddannede udenlandske medarbejdere i Danmark. - Hidtil har vi kunnet få de medarbejdere, vi har brug for. Men det skader ikke at være på forkant, hvis behovet skulle opstå. Nicolaj Ulnits har i regionens projektforløb deltaget i en række erfa- og netværksgrupper. - I produktionen indgår vores udlændinge i teams på lige fod med danskere, men vi mærker, at der på den sociale front kan være en tendens til opdeling i grupper. Jeg synes, vi har fået nogle gode erfaringer og idéer til at tackle den situation, siger Nicolaj Ulnits. Desuden har deltagelsen også betydet, at Nicolaj Ulnits i dag modtager informationer om kommunale arrangementer og events for udlændinge i området. - Den information bliver nu distribu- eret videre til medarbejderne i virksomheden. Om de har taget imod tilbuddene i Ringkøbing-Skjern Kommune om blandt andet grillarrangement, svampetur og informationsaften om kommunalvalget, har han ikke fået nogen tilbagemeldinger på. - Men der foregår en del ting og det, synes jeg, er vigtigt. Nicolaj Ulnits, HR konsulent hos GPV International I9I

10 Kineseren der blev dansk iværksætter på engelsk 35-årige Weizhi Dong elsker at netværke. Ved siden af fuldtidsjobbet på Siemens er hun blandt andet ved hjælp af engelsksproget dansk iværksætterkursus blevet iværksætter med eget konsulentfirma inden for netværk n Af Anne Bente Volf I en lille hyggelig lejlighed i centrum af Brande bor Weizhi Dong. Øjet er ikke længe om at fange alle de plancher med masser af gule post-it, der optager det meste af vægpladsen i køkkenet. Det er her, Weizhi Dong driver sin virksomhed, Donglink. En virksomhed hun driver i sin fritid, da hun har fuldtidsstilling som Business Konsulent hos Simens i Brande. - Jeg brænder for at skabe kontakter, netværk og gode løsninger, siger Dong, som hun kalder sig selv. Som selvstændig konsulent inden for netværk forbinder hun Danmark med Kina, hvor hun har sine rødder. Donglink tilbyder en vifte af muligheder, der hjælper danske virksomheder til at klare sig bedre, når de handler med Kina. Udvikler - sammen Ideen til virksomheden er hendes egen. I opbygningsfasen søgte og fik hun al den sparring, hun kunne finde, bl.a. fra Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. - Mange tager fejl af Kina. De tror tingene blot kan fremstilles eller købes billigt i Kina. Det kan man måske nok, men det er et marked, som USA har arbejdet med længere end danskerne. Derfor er det vigtigt at finde frem til de helt rigtige kontakter, inden man kaster sig ud i eksport eller import, siger hun. - Siden år 2000 har begrebet netværk taget både forskerverdenen og erhvervslivet med storm og har på mange måder ændret den måde, vi opfatter videndeling, samarbejde og innovation. Det er måden, Donglink arbejder på. Vi udvikler sammen. De små post-it lapper fortæller, at det går godt. Der er endnu ikke penge til lønninger i virksomheden, men i budgettet er der gjort plads til en halvtidsstilling i løbet af En stilling Dong har tænkt sig at give til en anden end sig selv. Vil gøre en forskel - Jeg ser det her som min hobby og bruger alt min fritid på det. Står gerne en time tidligere op om morgenen, så jeg kan arbejde en time her, inden jeg kører Kinesiske Weizhi Dong hjælper danske virksomheder med at klare sig bedre i handlen med Kina på mit rigtige arbejde hos Simens. - Selvfølgelig vil det være ideelt, hvis jeg en dag kan leve af min hobby, men for mig er det væsentligt, at andre kommer i job jeg har jo et, smiler hun. - For mig handler det ikke om løn, men om læring. - Hvis man ikke taler dansk - eller i hvert fald ikke ret godt - og ønsker at komme i gang med en virksomhed, er sproget ofte en barriere. Måske man skulle gøre noget ved det, lyder opfordringen fra Dong. Selv tog hun mod det engelsksprogede iværksætterkursus, som Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande tilbyder. - Det hjalp mig og mange andre. Jeg er meget taknemmelig over al den hjælp, jeg har fået. Jeg vil gerne give noget tilbage. Iværksætteri på engelsk Stærkere sammen Hos Randers Erhvervs- & Udviklingsråd kan iværksættere få vejledning på engelsk om det at være selvstændig i Danmark Når konsulenterne fra Randers Erhvervs- & Udviklingsråd tidligere sad med en udenlandsk iværksætter, var materiale, som iværksætteren kunne forstå, en mangelvare. Derfor har erhvervs- og udviklingsrådet fået produceret materiale på engelsk, der beskriver hvilke muligheder, der er for at hente hjælp. - Ud over det tilbyder vi vejledning til den enkelte iværksætter på engelsk. Det kan være til at lave en forretningsplan, til budget og økonomi eller om, hvordan det er at drive virksomhed i Danmark, fortæller erhvervskonsulent Torsten Westh. For en udlænding er der helt åbenlyse forskelle på at drive virksomhed i Danmark, som f.eks. vores skatte- og momssystem. Men lige så relevant er det at give udlændinge et indblik i danskernes virksomhedskultur. Tilbuddene er blevet rigtig fint modtaget. Indtil nu har 50 iværksættere været igennem et vejlederforløb. Deltagerne synes, det er fantastisk, at man her i Danmark gør noget for at hjælpe dem på vej. Det er endnu en kulturforskel, som vi fik belyst, siger Torsten. - En af de iværksættere, som har været igennem forløbet, er Beatrix Fisker fra Ungarn, der har etableret virksomheden Pannon Sports. Hun siger om projektet: Jeg er utrolig glad for den hjælp og vejledning, jeg har fået fra Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Især når man kommer med en fremmed kulturbaggrund, er det vigtigt med viden om de danske forhold. Torsten Westh, Randers Erhvers- & Udviklingsråd En række erhvervsråd er nået bredere ud med mere specialiserede emner ved at lave fælles kurser for engelsktalende iværksættere Indimellem giver meget mere end 4. Det gjorde det, da en række erhvervsråd i Region Midtjylland valgte at slå kræfterne sammen og lave kurser for udenlandske iværksættere i Danmark. - At starte virksomhed er en rigtig god måde at aktivere og involvere eksempelvis medfølgende ægtefæller i det danske samfund. De er ofte højtuddannede med mange kompetencer og vil også gerne i beskæftigelse, men det kan være svært. I Silkeborg har vi tidligere lavet vores egne kurser, men vi har ikke mange internationale iværksættere og vil gerne gøre mere for dem, der er. Derfor tog vi initiativet til at lave kurserne fælles, fortæller Marie Tandrup, der er projektleder hos ErhvervSilkeborg. - Det gav både økonomiske fordele og mulighed for langt flere deltagere, ligesom det gav mulighed for at gøre kurserne mere temaspecifikke og specialiserede. Erhvervsråd fra Herning & Ikast-Brande, Randers, Horsens og Ringkøbing-Skjern sluttede op om ErhvervSilkeborgs idé og både i foråret og efteråret 2013 kørte der kurser om bl.a. salg, marketing, onlinesalg, dansk forretningskultur, skat og netværk. Omkring 35 iværksættere deltog på kurserne og tilbagemeldingerne har været positive. - Et af temaerne var netværk og kurserne i sig selv kom også til at fungere som et godt netværk for mange. Mange af deltagerne var med på alle eller flere af kurserne. Det har givet dem et godt netværk og en mulighed for at dele og drage nytte af hinandens erfaringer. Nogle er jo lige startet som selvstændige, mens andre er nået lidt længere i processen, siger Marie. Regionale Iværksætterkurser! 11 informationsmøder for udenlandske iværksættere. Møderne er afholdt på engelsk med deltagelse af over 80 internationale potentielle og igangværende iværksættere fra hele regionen. 2 informationsmøder for Iværksættervejledere om eksisterende tilbud og mentorordninger Der tilbydes Iværksættervejledning på engelsk i alle regionens 19 kommuner via erhvervsrådene. Ligeledes er der udarbejdet materialer på engelsk, som kan rekvireres samme sted. I 10 I

11 19 kommuner ét værktøj Et simpelt digitalt videndelingsværktøj hjælper kommunerne i Region Midtjylland med at dele de gode erfaringer og idéer I to år har de 19 kommuner i Region Midtjylland arbejdet på at blive endnu bedre til at modtage og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Masser af projekter, kurser og aktiviteter er prøvet af og erfaringerne er mange. Tilsammen værdifuld viden, som helst skal gemmes og bruges og helst af så mange som muligt. Derfor har man som led i projektet udviklet et digitalt ambassadør- og videndelingsværktøj, hvor kommuner, erhvervsråd og andre aktører, der arbejder med målgruppen, kan hente inspiration og viden. - Det brugervenlige onlineværktøj er tilgængeligt for alle, der arbejder med målgruppen. Værktøjet er tænkt som et sted, hvor man kan finde andre, der sidder med lignende opgaver eller problemstillinger og dermed hvem, der har viden at dele, forklarer Torben Glock, projektleder i udviklingsafdelingen hos Aarhus Kommunes Borgerservice. Best-practice Værktøjet gør det enkelt og hurtigt at finde frem til produkter og services, der allerede findes, så man er fri for at opfinde det på ny. - På denne måde får vi bundet knude og samlet de erfaringer, vi har gjort os. Pointen med værktøjet er at blive endnu bedre til at modtage og fastholde de værdifulde kompetencer, der kommer fra udlandet. - I sidste ende handler det ikke om at gøre det nemmere for os. Det handler om at gøre os bedre, så vi kan gøre det bedste for målgruppen. For at fastholde dem og de ressourcer, de kommer med, er vi nødt til at sikre os, at de føler sig velmodtaget, hørt og forstået. At udlændinge bliver velintegrerede, så de har lyst til at blive til glæde for hele samfundet, siger Torben Glock. Idéen om One Stop Shop, der voksede For mange indgange til de offentlige myndigheder. For mange indgange til de offentlige myndigheder er besværligt og tidskrævende for internationale medarbejdere og deres familier. Derfor etablerede Erhverv Aarhus/International Community i samarbejde med offentlige myndigheder og Aarhus Universitet en såkaldt One Stop Shop, som senere blev til et nationalt initiativ. At være international tilflytter i Danmark er ikke altid nemt. Men med etableringen af One Stop Shop i Aarhus i december 2009 tog man det første skridt mod en bedre offentlig modtagelse. Her kunne international arbejdskraft få vejledning på engelsk til ansøgning om eksempelvis EU-opholdsdokument, CPR-nummer og skattekort på ét og samme sted. Samtidig kunne de møde den Aarhus-baserede netværksorganisation International Community og få information om praktiske forhold, events og netværksmuligheder. Nationalt initiativ One Stop Shop fik så megen bevågenhed, at det i januar 2011 blev gjort til et nationalt initiativ i form af International Citizen Service centre i København, Odense, Aalborg og Aarhus. One Stop Shop hos International Community Aha-oplevelser i netværket Cheminova, Harboøre Tange Traditionelt har Cheminovas medarbejdere været gode til at tage imod internationale kolleger. Alligevel har det regionale netværksarbejde givet god inspiration til integrering af Expats n Af Jette Aaes Naturen omkring Harboøre Tange er unik. Derimod er udbuddet af kulturtilbud, offentlig transport og internationale begivenheder af gode grund langt fra storbyniveau. Det stiller andre krav til at byde internationale medarbejdere velkommen. Den opgave har HR-medarbejder Anne-Mette Novrup på Cheminova hentet god inspiration til i det regionale projekt om tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. - Jeg har deltaget i så mange netværksmøder, jeg kunne. De har budt på gode emner, interessante indlæg fra eksperter og på muligheden for at møde andre virksomheder og dele erfaringer siger Anne-Mette Novrup. Af Cheminovas i alt 840 medarbejdere på hovedkontoret mellem Lemvig og Harboøre i Nordvestjylland arbejder lige nu seks Expats for den internationale danske koncern, der fremstiller og markedsfører finkemikalier med plantebeskyttelsesmidler som det væsentligste produktområde. - Måske fordi vi ikke her på egnen har så mange tilbud som i de større byer, er det vores erfaring, at de internationale medarbejdere hurtigere bliver integreret i lokalsamfundet. Traditionelt har medarbejderne her på virksomheden også været gode til at tage sig af deres internationale kolleger og eksempelvis invitere hjem eller med til arrangementer, siger Anne-Mette Novrup. Hun peger også på foreningslivet som en vigtig nøgle til at udvide sit sociale netværk i denne del af landet. - Vi fortæller altid vores internationale medarbejdere, at de bør melde sig ind i en forening. Blandt andet spiller flere af vores medarbejdere floorball i en klub i Lemvig etableret af byens tilflytternetværk. - Projektet med den internationale platform i kommunen har været et godt initiativ. Vi har for eksempel god gavn af den internationale version af tilflytterpakken, som kommunen har udviklet. Det er et godt redskab for nye medarbejdere, siger Anne-Mette Novrup. Den bedste kandidat får jobbet Spouse-netværket har Cheminova derimod ikke gjort brug af endnu, men alene af den grund, at virksomheden indtil videre overvejende har haft internationale singler ansat. Hvordan fremtiden kommer til at se ud i forhold til andelen af internationale medarbejdere, har hun ikke noget bud på. - Grunden er, at vi i vores rekruttering altid tilstræber at ansætte den bedste kandidat, ligegyldigt hvilket pas vedkommende har, slutter Anne-Mette Novrup. I 11 I

12 Faste rammer åbner danske døre Karina og Casper Tybjerg fik besøg af Artistic Director hos Aarhus Teater Mick Gordon og hans hustru Sophie Hayles, som er Strategic Development Manager ved Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad Foto: Casper Tybjerg for Erhverv Aarhus I Aarhus skabte International Community konceptet Sunday Coffee, hvor danskere inviterer internationale hjem til søndagskaffe. En stor succes, der via projektet er bredt ud til resten af regionen n Af Jette Aaes Danskere er generelt meget private mennesker og har ikke kultur for bare at invitere fremmede ind. Indrømmet. - Fra kontakten med vores internationale medlemmer vidste vi, at det kan være svært at komme i kontakt med danskerne og særligt at komme hjem til danskere privat, siger Tiny Maerschalk, projektleder i International Community under Erhverv Aarhus. Derfor konceptudviklede den internationale afdeling på en nøgle, der måske kunne lirke dørene op til danske hjem. - Vi besluttede os for at skabe en fast ramme for mødet, så danskerne ved, hvad de går ind til, når de åbner døren: En fast mødetid og en invitation, der kun indebærer en kop kaffe, siger Tiny Maerschalk. Konceptet blev døbt Sunday Coffee. Med rammen på plads søgte International Community efter internationale, der havde lyst til at besøge et dansk hjem og drikke en kop kaffe, og efter danskere, der vidste, hvad de skulle byde ventede gæster. - Vi havde lavet en forsigtig målsætning, der lød på i alt 15 match til et hjemmebesøg. Men vi blev overraskede over, hvor mange henvendelser vi fik. Vi fik lavet knap 50 match. Det havde vi ikke forventet, siger Tiny Maerschalk. International Community lagde mange kræfter i at matche de tilmeldte så godt som muligt på parametre som børn, interesse og fag. - Vores forventning var kun, at der skulle drikkes kaffe og snakkes. Men nogen har fortsat kontakten og det er vi naturligvis glade for. En kinesisk familie er eksempelvis flyttet videre fra Aarhus til New York, hvor den danske familie siden har besøgt dem. Så to timers kaffe kan føre til meget. Positiv søndagskaffe I Aarhus-forstaden Højbjerg blev arrangementet også en positiv oplevelse for Theresa Blegvad og hendes familie, der fik besøg af den tyske familie Hauser. - Jeg arbejder i en international virksomhed og er derfor naturligt internationalt orienteret. Vi blev enige om, at rammen passede os og at vi gerne vil støtte arbejdet for at byde udenlandske familier velkommen, siger Theresa Blegvad. Mens forældrene drak kaffe, tog familien Blegvads tre døtre Hausers datter med på udflugt til den nærliggende rideskole, hvor den tyske pige havde en god eftermiddag. - Faktisk kom det bag på mig, at vi danskere fremstår som et lukket folkefærd. Jeg troede, at vi var mere åbne og hurtige til at skabe sociale relationer, siger Theresa Blegvad, der gerne deltager i et evt. nyt arrangement. Sunday Coffee brygget videre Samme villighed til at åbne døren blev også resultatet, da Sunday Coffee-konceptet blev overført fra Aarhus til hele regionen, hvor det blev til i alt godt 100 match. I Struer, eksempelvis, gav en mail og en annonce i den lokale ugeavis i alt 12 match til Sunday Coffee. - Når tingene bliver gjort overskuelige, vil danskerne gerne og er også i stand til at slippe kontrollen, siger Linda Bech Theresa Blegvad og hendes familie fra Højbjerg ved Aarhus fik besøg af den tyske familie Hauser. Wind, projektleder i Struer International Living. En betragtning som deles af Tiny Maerschalk i Aarhus: - Når rammen er sat, har det vist sig, at mange danskere gør endnu mere, end vi kunne og turde forvente.! Ved det regionale Sunday Coffee arrangement i september 2013 var der tilmeldt 145 danske værter og 127 internationale gæster, fordelt på mere end 30 nationaliteter I 12 I

13 Silkeborg Bibliotek åbner dørene For fjerde år i træk åbner Silkeborg Bibliotek dørene for Expat Dinner i håb om, at der opstår fællesskab og nye bånd n Af Anne Bente Volf Doris Birch Friis, bibliotekar på Silkeborg Bibliotek, arbejder dagligt med folkeoplysning og ser Expat Dinner som en slags nyfortolkning af netop det ord at skabe fællesskab mellem lokale og tilflyttere i lokalsamfundet, uanset hvor man kommer fra. - Det er jo lige gyldigt, om man kommer fra Køge eller fra Litauen. Er man tilflytter til Silkeborg, så handler det om, at vi byder folk velkommen og tilbyder dem information og netværk, fortæller hun. - Netværk er væsentligt. Et bibliotek er et godt sted at starte, men måske kender folk fra andre lande ikke til vores form for bibliotek, så det her er en god måde for os at vise, hvad vi kan byde på, lyder det. Vi skaber rammerne for, at fællesskabet kan opstå, men det er jo op til folk selv at åbne sig og lukke andre ind. - Sidst var der et par unge mennesker, der bad mig om at tage et billede et minde fra deres første møde. Det er en god følelse at opleve, når der bliver skabt nye bånd mellem mennesker, siger Doris Friis. Lidt mere end 40 personer deltog sidst fra både Danmark, Polen, Amerika og Ukraine. Expat Dinner! Der har i g 2013 været afholdt Expat Dinners på biblioteker i Horsens, Herning, Struer, Hadsten, Odder, Silkeborg, Ikast-Brande, Viborg og Aarhus med i alt over 275 deltagere. Hvor går man hen? Som Expat kan det være svært at skabe sig en aktiv fritid. For hvor går danskerne hen efter kl. 16? Hedensted har en guide med inspiration til dagligdags aktiviteter Små fif får internationale ind i foreninger At være en del af foreningslivet i Danmark er vigtigt for at blive integreret. Den proces hjælper erhvervsråd og kommuner på vej Også Struer Kommune har fået gode tilbagemeldinger på kurserne. - Mange foreninger har vist interesse og vi er nu i gang med at finde den helt rigtige form til indsatsen fremover, siger projektleder hos kommunen, Linda Bech Wind. Når arbejdsdagen er slut, forsvinder mange danskere ind i deres andet liv med familie og aktiv fritid. Men når man arbejder som udlænding i Danmark, hvor man hverken kender til foreningslivet eller de andre steder, hvor danskerne kommer, kan det være svært at orientere sig i den sociale kultur. Derfor har Hedensted Kommune udarbejdet hedenstedguiden.dk, hvor man finder stort set alt mellem himmel og jord i Hedensted. - Vi har faktisk rigtig meget at byde på. Men det er svært at danne sig et overblik. Derfor har vi samlet det hele på en hjemmeside. Det er lige fra foreninger og arrangementer i kommunen til alle de ting, som man skal være lokal for at vide: Gode gåture, gode kælkebakker, et sjovt klatretræ eller en smuk udsigt, fortæller projektleder hos Hedensted Kommune, Berit Schmidt Hansen. Informationerne findes naturligvis både på dansk, engelsk og tysk. - At have en aktiv fritid er et vigtigt element for at have lyst til at blive i Danmark. Danskerne er foreningsmennesker og ved man ikke det og bliver man ikke en del af det kan det være svært at skabe sig et meningsfyldt liv efter kl.16, når arbejdsdagen er slut. Hedenstedguiden kan forhåbentlig hjælpe vores Expats på vej, siger Berit Schmidt Hansen. I Struer Kommune informerer en engelsk dansker om irsk dans på polsk. Sprogversioneret infomateriale var nemlig ét af de små tips, som David Longworth tog med sig, da han var på foreningsguide-kursus arrangeret af Struer, Lemvig og Holstebro Kommuner. - Kurset har dobbelt interesse: Foreningerne vil gerne have flere medlemmer og Expats i Danmark har brug for foreningslivet for at blive integreret, siger David Longworth, der selv kom til Danmark for 33 år siden og derfor ved, hvad han taler om. - Hvis man ikke kan få arbejde, har man brug for at deltage i samfundet på en anden måde. Men også når man får job, for danskerne er foreningsmennesker og lever meget af deres fritid her, siger han. David Longworth har siden dengang selv etableret to foreninger og det er hos disse foreninger, han kan gøre brug af den viden, han havde fået med sig fra kurset. - Vi fik mange tips til, hvordan vi kan tiltrække udenlandske medlemmer. Et af dem var at lave sprogversioneret infomateriale. Så nu kan man læse om vores forening på dansk, engelsk polsk, rumænsk, spansk og tjekkisk. Det har allerede givet afkast i form af flere medlemmer i de to foreninger. - Det gør absolut en forskel, at man kan læse om foreningen på sit eget sprog. Mange er ikke gode til dansk og kan måske ikke engelsk. Nu kan de læse om vores forening på deres eget modersmål, smiler David Longworth. I 13 I Regional spørgeskemaundersøgelse I projektet er der udarbejdet et spørgeskema for at få foreningernes erfaringer med inklusion af internationale borgere i det lokale foreningsliv. 88,7 % af foreningerne er åbne over for internationale medlemmer 41,3 % ser internationale borgere som en konkret mulighed for flere medlemmer 11,1 % af foreningerne gør noget særligt for at markedsføre sig over for internationale borgere 3,7 % har engelske informationer på deres hjemmeside 87,5 % af foreningerne vil gerne bidrage med information til en foreningsguide 35,3 % er interesseret i en decideret uddannelse i modtagelse af internationale medlemmer.! På baggrund af tilbagemeldinger fra foreningskurser i Struer, Lemvig og Holstebro samt spørgeskemabesvarelserne har projektet udviklet gratis engelsk materiale samt gode råd til foreningerne om den konkrete modtagelse af internationale medlemmer

14 Bidder af hele verden samlet i Brande Hver 7. medarbejder hos Siemens Wind Power i Danmark er udlænding. Den internationale vindmøllegigant har bidraget med erfaring og nydt godt af sparringen i det regionale midtjyske projekt om udenlandsk arbejdskraft n Af Jette Aaes Kina, Indien, USA, Polen bidder af hele verden er samlet i Brande i Midtjylland. Her er de mange nationaliteter med til at skabe det globale fundament bag den internationale vindmøllekoncern, Siemens Wind Power ud af de i alt Siemens-medarbejdere i hele Danmark er udenlandske og derfor har Siemens Wind Power været en både aktiv og naturlig interessent i det regionale Lars M. Larsen, Delegation Consultant, Siemens Windpower projekt om modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. - Vi er ikke i tvivl om, at projektet har haft en positiv betydning. Både for de udlændinge, der vælger at flytte hertil, og for os som arbejdsgiver, siger Lars M. Larsen, Delegation Consultant hos Siemens Wind Power. Blandt andet har virksomheden haft gavn af projektets videndeling og samspillet mellem det private og det offentlige på regionalt plan. Midtvejs i projektet var Siemens Wind Power også vært ved en evalueringskonference med godt 130 deltagere. - Sammen med projektet var det inspirerende at mødes og udveksle erfaringer og viden. Selv om vi er blandt de største virksomheder herhjemme, kan vi stadig høste af de erfaringer og input, som andre har med udenlandske medarbejdere. At være en global virksomhed er en kontinuerlig proces, der hele tiden kræver tilpasning, siger Lars M. Larsen. Den mentale rejse fra New York til Nr. Snede - Som global virksomhed søger vi altid de bedste medarbejdere. Vi har især brug for specialister og er ligeglade med nationalitet. Vores udenlandske medarbejdere afspejler de kunder, vi har verden over, og så bidrager de med viden og indsigt i de markeder, vi befinder os på. Men det er naturligvis også en udfordring at ansætte for eksempel en specialist i vingehydraulik fra New York og få vedkommende med familie til at falde til i Nr. Snede. Derfor gør vi meget ud af forventningsafstemning i vores ansøgningsprocesser. Bedt om at kigge i krystalkuglen forventer Lars M. Larsen, at andelen af udenlandsk arbejdskraft i Siemens Wind Power i fremtiden vil forsætte sin stigning. - I forhold til globale medarbejdere ligger det ofte i naturen, at de bliver i en periode og så søger videre til nye udfordringer. Det er ikke ubetinget en udfordring, fordi nye medarbejdere, ny inspiration og ny lyst til at gøre en forskel også er en fordel for en virksomhed. Ikke mindst Siemens milliardinvestering i nyt forskningscenter i Danmark betyder, at vi fremover skal bruge kloge hoveder fra hele verden. Men i det hele taget ansætter vi udenlandsk arbejdskraft i alle dele af koncernen lige fra praktikanter og servicemedarbejdere til ingeniører og forskere. Mange af disse medarbejdere har ægtefæller og familie med til Danmark. - Internationale undersøgelser viser, at når et arbejdsophold i udlandet mislykkes, så skyldes det i 60 pct. af tilfældene, at ægtefællen ikke falder til. Derfor er Internationale medarbejdere hos Siemens Windpower projektets fokus på netop ægtefællers muligheder for at falde til vigtig. Især fordi de kommunale jobcentre ikke er gearet til at klare den opgave. Hos Siemens har vi også selv haft fokus på den side af at modtagelsen. For eksempel har vi lavet en mailgruppe for alle udenlandske medarbejdere, hvor vi sender al relevant information rundt. Vi har også lavet en såkaldt spous gruppe og vores klare fornemmelse er, at projektperiodens øgede fokus på også at inkludere ægtefæller og partnere har haft en positiv effekt. Positiv og god indsats I det hele taget oplever Lars M. Larsen, at både den offentlige og lokale indsats for at bidrage til at tage imod og fastholde de udenlandske medarbejdere er positiv og god. Ikke mindst de lokale internationale fællesskaber har været en stor succes. - De bidrager med både kulturel og praktisk indsigt i at bo i Danmark. Oprettelsen af internationale skoler har ligeledes stor betydning for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Vi har også hørt om en kommune, der har ansat en bosætningsrådgiver, der hjælper med at finde midlertidig eller permanent bolig til udlændinge det er en kæmpe hjælp. I Brande har eksempelvis også de lokale foreninger med frivillig hjælp stået for arrangementer og superligafodboldklubben FC Midtjylland har inviteret udenlandske medarbejdere i området på VIP-arrangement med spisning før en kamp. Desuden sørger vores egen personaleforening, Møllebanden, også for, at alle arrangementer er på både dansk og engelsk, så alle kan være med. På regionalt plan er det vigtigste samarbejde og koordinering. Det er en stor og vigtig opgave at fastholde både medarbejdere og deres ægtefæller. Det kræver, at alle bakker op og samarbejder om at skabe de mest spændende og inspirerende rammer og om hele tiden at gøre det bedre. Modtagelsen har fået et højt løft n Af Jette Aaes Hos Grundfos i Bjerringbro er Group Mobility Manager Lone Skriver ikke i tvivl: Det regionale fundament for at modtage internationale medarbejdere er gennem de seneste par år blevet både bedre og stærkere: - Det overordnede arbejde har eksempelvis International Community i Aarhus nu givet et godt og professionelt løft. Ikke mindst ved at systematisere og samle det obligatoriske og formelle arbejde omkring borgerservice, skat og statsforvaltningen. Det giver både synergi og smidighed, som smitter positivt af til de internationale medarbejdere og dermed også til virksomhederne, siger Lone Skriver og tilføjer, at de igennem de senere år har haft et godt samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hun har til dagligt ansvaret for udstationeringen af medarbejdere i den globale danske pumpekoncern og kender dermed til udfordringerne ved at flytte over hele verden. - I det perspektiv ligger Danmark helt i top. Her er du ikke afhængig af vind, vejr eller familierelationer, når du skal i kontakt med offentlige myndigheder. Sagsbehandlingen er smidig, fair og med forholdsvis kort svartid. Alligevel har det regionale projekt om tiltrækning og fastholdelse ifølge Lone Skriver vist, at Danmark kan blive endnu bedre. Ikke kun i forhold til den formelle og officielle del af modtagelsen af Expats: - I Aarhus har man sat sig op i helikopteren og taget udgangspunkt i, hvad det kræves af en kommune for at være god til at modtage og fastholde internationale medarbejdere: International børnehave, international skole, videregående uddannelsesmuligheder og for eksempel et ægtefælleprogram. Det er et stærkt fundament at bygge videre på og den fokuserede indsats i hele regionen har sat en vigtig proces i gang, siger Lone Skriver, der også glæder sig over, at det systematiske arbejde med at skabe sociale aktiviteter og events har fået et løft. - I dag får vi aktivitetsoversigter fra både Aarhus og Herning, som vi videresender til både vores internationale medarbejdere og deres ægtefæller. Vi registrerer ikke, hvor meget vores medarbejdere deltager, men vi er glade for at kunne stille oplysningerne til rådighed for dem. Det kunne vi ikke før. Lone Skriver, Mobility Manager, Grundfos I 14 I

15 Inspiration til en vigtig opgave Meksyde Reshidi, HR konsulent ved Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Vest henter inspiration i netværk og glæder sig over positiv udvikling i kommunernes arbejde med at byde udenlandsk arbejdskraft velkommen Hospitalsenheden Vest, der består af sygehusene i Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Herning, har et konstant flow af godt et dusin udenlandske medarbejdere. En nødvendig arbejdskraft, som samtidig stiller krav. Ikke bare til hospitalsenhedens HR-afdeling, men også til det omkringliggende danske samfund. - Det er en kæmpe og vigtig opgave at tage godt imod de udenlandske medarbejdere og af og til kan man faktisk godt føle sig utilstrækkelig, siger Meksyde Reshidi, HR-medarbejder i Hospitalsenheden Vest. Hun har derfor sat pris på det tværregionale projekt i forhold til tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. - Jeg får stillet spørgsmål om praktisk talt alt. Lige fra hvordan man får et barn skrevet op til børnehave, til hvordan musikskolen eller biblioteket fungerer. Jeg giver råd, så godt jeg kan, men udfordringerne viser, at det at byde velkommen er en opgave på utroligt mange niveauer, siger Meksyde Reshidi. - Jeg har været glad for den erfaringsudveksling, der er foregået på møder og workshops. Jeg har fået inspiration til for eksempel at se mødet med den danske kultur i et større perspektiv. At mange forskellige parter sammen er en god vej for at sikre, at vi udløser det potentiale, som udenlandske medarbejdere har og at de får glæde af at kommer her. Selv glæder hun sig blandt andet over at have fået inspiration til at henvise medrejsende ægtefæller til Spouse-forløb. Kommunen nu som medspiller - Desuden er det vores opfattelse, at samarbejdet med kommunerne gennem de senere år har udviklet sig. Kommunerne har dedikeret medarbejdere til området og er på den måde blevet en medspiller, siger Meksyde Reshidi, der samtidig påpeger, at der kulturelt i Danmark stadig er en stor generel udfordring i forhold til at byde velkommen og inkludere socialt: - Kulturbåret er danskere bare ikke særligt gode til at lukke udenlandske og nye mennesker ind i deres private cirkel. Danmark er et lille land og det giver den provinsielle dimension, at mange ofte bor i nærheden af familie, har de samme venner livet igennem lige fra skoletiden. Den kreds er svær at blive lukket ind i. Det kommer mange til at lide under, fordi den sociale integration er så vigtig for at få udenlandske medarbejdere til at falde til her i landet. Det er en stor opgave, som vi alle mangler at arbejde med, slutter hun. Virksomheder deler viden I det regionale virksomhedsnetværk kan virksomheder mødes og dele erfaringer om, hvordan man modtager og fastholder udenlandsk arbejdskraft Når man prøver kræfter med noget nyt, er det indimellem en fordel at have andres erfaringer at trække på. Det har flere virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft, set fordelen i. I Region Midtjylland har projektet derfor iværksat et netværk for virksomheder med international arbejdskraft. - Vi har skabt et forum, hvor virksomhederne kan møde hinanden og udveksle erfaringer. Ofte er dette et område, som kun én medarbejder selv i en stor virksomhed arbejder med. Så er man lidt alene med sine spørgsmål og udfordringer. Her kan man trække på hinandens erfaringer, siger projektleder hos Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Anja Harbo Voller. Netværket har også budt på indlæg, hvis der er nye regler på området eller andet, man skal være opmærksom på. - Det er en nem måde at få sine informationer i stedet for, at man selv som enkeltperson eller virksomhed skal hente oplysningerne hos en specialist, siger Anja Harbo Voller. På netværksmøderne har der som regel været temaer eller opgaver, så virksomhederne har fået talt på kryds og tværs og delt erfaringer. - Det handler også om at inspirere hinanden. Det behøver ikke være konkrete problemstillinger, men kan også handle om aktiviteter eller tiltag, der gør modtagelsen eller fastholdelsen nemmere. Netværket gavner også på den måde, at man får spredt budskabet om ledige ofte højtuddannede medrejsende ægtefæller, der har kompetencer, som andre i netværket måske har behov for, siger Anja Harbo Voller. Samtidig oplever mange, at det nemmere at ringe til hinanden, når man har talt sammen face-to-face i netværket, tilføjer hun. Virksomhedsnetværket, der mødes fire gange årligt, bliver nu sluppet af projektet og kører videre under Dansk Industri. Håbet er, at de positive erfaringer med netværket bliver godt modtaget i resten af Jylland og at netværket således bliver spredt ud, så det også kommer til at inkludere virksomheder fra hele Jylland. I 15 I

16 Aktiviteter på engelsk gavner integrationsprocessen. I hele Region Midtjylland er antallet af arrangementer for Expats eksploderet de seneste to år n Af Anne Krøjgaard De sidste to år er mængden af aktiviteter med internationalt tilsnit i Region Midtjylland steget fra et undseeligt antal til et ganske højt aktivitetsniveau. Aktiviteterne er opstået i forbindelse med projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II. - Før var der stort set ingen arrangementer, som udlændinge kunne gå direkte ind og deltage i, inden de var fortrolige med det danske sprog. I dag findes der mange og frekvensen er hyppig. Det er godt! For en af de ting, der får Expats til at føle sig godt modtaget og giver dem lyst til at blive, er tilgængelige arrangementer, så de ikke behøver sidde alene i en lille by, hvor alle taler dansk. I disse tilbud kan de være med fra dag ét, siger projektleder hos Herning & Ikast-Brande Erhvervsråd, Anja Harbo Voller. Tilbuddene er af vidt forskellig karakter lige fra faglige informationsmøder til sociale arrangementer og netværk: Velkomstmøder, informationsmøder om skat, pension og huskøb, fotowalks, sprogcaféer, jobsøgningsforløb, iværksætterforløb, mødregrupper, Expat Picnic, Christmas Party, Cook and Talk, Sport and Sparetime og mange flere. - Der er behov for både det praktiske og det sociale. Der er visse ting f.eks. vedr. skat, som alle har behov for at vide. Ved at lave informationsmøder om disse emner, kan SKAT nå ud til personer på én gang, i stedet for at alle ringer enkeltvis, siger Anja Harbo Voller, der i begyndelsen oplevede, at nogle Expats kom til informationsmøderne lige så meget for det sociale som for informationerne. - De kom for at møde andre mennesker i samme situation og i et forum, hvor tingene foregår på engelsk. Det Our Stories International Community har udgivet to bøger, hvor internationale medarbejdere og medfølgende partnere fortæller deres historier om det at arbejde og bo i Danmark. Bøgerne kan være en inspiration for andre internationale tilflyttere, ligesom virksomheder kan bruge bøgerne til både nuværende og potentielle internationale medarbejdere for at give dem et oprigtigt indtryk af Danmark samt inspiration til at tackle eventuelle udfordringer. Our Stories Expat Partners: Our Stories Coming to Denmark work Inger Liliana Megan Matt Coming to Denmark Our Stories og Expat partners: Our Stories kan læses online her: Kontakt venligst International Community for yderligere info om bøgerne: behov satte gang i etableringen af sociale netværk i hele regionen, siger Anja Harbo Voller og tilføjer, at der kan være både sproglige og kulturelle barrierer for Expats i forhold til at komme i gang i en traditionel dansk forening eller med kulturelle arrangementer. - Men når de først har prøvet det på lidt sikker grund i et internationalt netværk, er det nemmere at vove sig ud i samfundet bagefter. Vi har virkelig fået skabt et fundament, hvor der er mange forskellige tilbud at vælge imellem og rigtigt mange af aktiviteterne fortsætter også efter projektet, fordi de, der har været med til at udvikle dem, tager over og kører videre i et andet regi. Kirstie Wan-Na Natalia 1 Bente home time off kommunikationsteamet HOLSTEBRO KOMMUNE Internationale aktiviteter boomer

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse HEDENSTED. horsens. randers. silkeborg. Skive. viborg 1 Flere og flere virksomheder i Region Midtjylland har internationale

Læs mere

Internationaliseringsundersøgelsen 2015

Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Undersøgelsen indeholder 877 respondenter, hvilket svarer til 23,5 % af VIA s 3725 studerende. De internationale studerendes ankomst til Danmark: 1.a Hvad har de

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen Kultur- og Fritidsforvaltningen er af forvaltningen den

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. JOBmidt

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. JOBmidt Resultatkontrakt Vedrørende Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft JOBmidt [15. september 2008 31. august 2011] Journalnummer: 13376221208 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet arbejdskraft Bilag til Regionsrådets møde den 19. november 2008 Punkt nr. 18 arbejdskraft Regionshuset Viborg Regional

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. JOBmidt

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. JOBmidt Resultatkontrakt Vedrørende Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft JOBmidt [11. september 2008-1. august 2011] Journalnummer: 1-33-76-22-9-08 Kontraktens parter Region: Operatør: Region

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Kortlægning Zoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder og offentlige arbejdspladser, der har ansat IGU-elever.

Kortlægning Zoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder og offentlige arbejdspladser, der har ansat IGU-elever. SKÆV INTEGRATION Kortlægning: I over halvdelen af landets kommuner er der ikke én eneste IGU-elev Af Allan Christensen @journallan Research: Morten Madsen Fredag den 10. februar 2017 Del: Danmarkskortet

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION

ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION FORORD Forord v. Andreas Boesen, formand, og Dan Ingemann Jensen, næstformand i Udvalget for Internationalisering

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN Dansk Taekwondo Forbund Nr. 1 Juni 2013 Jeg har nu været ansat i Dansk Taekwondo Forbund i et år, og har haft mulighed for at lære mange af jer og jeres klubber at kende.

Læs mere

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014 KITA Kikkertsigtet 2014 Temadag 7. marts 2014 Lidt historie 7-kommunesamarbejde på erhvervsområdet i Østjylland Erhvervscheferne etablerede et projekt med støtte fra EU og Region Midtjylland Tiltrækning

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Hvorfor denne guide? Formålet med denne guide er at give jer som forening og frivillige nogle konkrete idéer til, hvordan I markedsfører jeres lokale foreningsevent

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k Få et professionelt netværk i ryggen Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k En livline i hverdagen Som leder og nøglemedarbejder står man ofte alene, når vigtige strategiske beslutninger

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Kort & klart 1 AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Hvor mange akademikere har virksomheder i det vestlige Midtjylland brug

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

I hear and I forget, I see and I remember, I experience and I understand STUDY TOURS

I hear and I forget, I see and I remember, I experience and I understand STUDY TOURS 中 国 异 途 I hear and I forget, I see and I remember, I experience and I understand STUDY TOURS KOM TÆT PÅ KINA! Invester i fremtiden og oplev verdens næste supermagt bag facaden på en studietur, der byder

Læs mere

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra alverdens lande. 14 IVÆRKSÆTTEREN NOVEMBER 2006 Lærerindens

Læs mere

09.30 10.00 kaffe og rundstykker 10.00 10.05 velkomst 10.05 10.30 udviklingen på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland, herunder behovet for

09.30 10.00 kaffe og rundstykker 10.00 10.05 velkomst 10.05 10.30 udviklingen på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland, herunder behovet for Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft 14. maj 2009 www.regionmidtjylland.dk 09.30 10.00 kaffe og rundstykker 10.00 10.05 velkomst 10.05 10.30 udviklingen på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland,

Læs mere

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER I STIGER PÅ OG VI SØRGER FOR, AT I FÅR NOGET UD AF DET Biblioteksvæsenet vælger selv en løsning, der er tilpasset egne ønsker, økonomi og kompetencer Markant

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Headhuntet til job i udlandet:

Headhuntet til job i udlandet: Headhuntet til job i udlandet: Sundt at miste fodfæstet et øjeblik Danskeren Lene Rose Arfelt er Global Head of Regulatory Affairs i den fremadstormende belgiske biotekvirksomhed ThromboGenics. Hun er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2012

Nyhedsbrev februar 2012 Nyhedsbrev februar 2012 Kære medlemmer, kære partnere Så viser kalenderen 2012, og endnu et halvt år er gået siden sidste nyhedsbrev fra Moment Talent. Vi håber I alle er kommet godt og sikkert ind i det

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere