Forskellige forståelser af dannelsesbegrebet

Transkript

1 Hvad er dannelse? - Samfundets kompleksitet har medført at det er muligt at uddanne sig til at varetage specifikke arbejdsområder. Ift. dette har kompetencebegrebet ofte en særstatus - Dannelsesbegrebet søger at rumme det der er fælles der uddannes til i alle uddannelser. - Dannelse indeholder både dannelsesprocessen og dannelsesresultatet altså både metode, middel og mål.

2 Forskellige forståelser af dannelsesbegrebet

3 Klassiske dannelsesidealer - Humboldt : Dannelse via videnskab (Lehr und lehr freiheit) - Dannelsesidealet er at udvikle mennesket til andet end arbejde. Ambitionen er at det universelt menneskelige søges forenet med det individuelle menneske. - Dannelsesprocessen via frit at kunne tilegne sig viden om det individet finder interessant - Schiller : Dannelse via æstetik - Dannelsesidealet er at udvikle mennesket til at kunne balancere forholdet mellem individuel selvudfoldelse og det samfundsmæssigt gavnlige, samt forholdet mellem følelser og logik. - Dannelsesprocessen sker via leg samt arbejdet med videnskab og kunst. - Borgerlig dannelse: - Dannelsesidealet er at kunne tage del i den borgerlige stand. - Dannelsesprocessen sker gennem indføring i almen viden, samt kultiverede dyder og normer - Grundtvigs : Dannelse via narrativer - Dannelsesidealet er at give mennesket kendskab til sig selv og er i stand til at tage del i samfundslivet. - Dannelsesprocessen sker ved at logisk-videnskabelig oplysning kombineres med historiskpoetisk oplysning. Grundtvig lægger også stor vægt på brug af narrativer der kan danne grundlag for forestillede fællesskaber som nation, by ol.

4 Kosmopolitisk dannelse - I en global verden bør uddannelse bidrage til udvikling af mennesker der kan gebærde sig med respekt blandt forskellige kulturer og kunne bidrage til tage del i løsningen af globale nøgleproblemer - Dannelsesideal: Udvikling af en verdensborger der kan tilsidesætte individuelle eller lokale behov med henblik på at kunne skabe en samlet positiv udvikling for verdenssamfundet. - Dannelsesproces: Undervisning og læring sker ved at elever og studerende arbejder med udgangspunkt i globale nøgleproblemer

5 Pragmatisk dannelse Verden, mennesker og viden har altid været under forandring og er derfor midlertidig - Dannelsesidealet: At kunne tage del i en forsat forståelse og udvikling af sig selv, af sociale fællesskaber og af verden. - Dannelsesproces: Vi former og vi formes. Gennem arbejdet med praksisnære opgaver i skolen, får individet muligheder for at gøre sig erfaringer og udvikle forståelser af verden, sociale fællesskaber og sig selv

6 Selvdannelse - Med et senmoderne globaliseret verdenssyn, hvor etik ikke er et fælles sæt normer men et individuelt anliggende og med en forståelse af samfundet som komplekst og risikofyldt, har verden oplevet et nyt dannelsesideal, som er blevet kaldet selvdannelse. - Dannelses idealet er at finde sig selv som individ i forhold til den globaliserede verden hvor etik er flydende og forskellig i forskellige fælleskaber - Dannelsesprocessen sker ved at tage del i forskellige midlertidige smags- og stemningsfælleskaber, hvor individet derved midlertidig bliver en del af et eksempel på menneskehedens globale fællesskab. - Fællesskabet kan dog virke flygtigt og med midlertidigt vekslende moralkodeks, hvilket ikke frisætter mennesket, men efterlader mennesket i en forsat søgen efter fællesskabet, det præsente moralkodeks og dermed i en varig søgen for at finde sig selv.

7 Selfie-dannelse Den enkelte har ikke et overordnet værdisæt at danne sig i retningen af og har dermed ikke en scene som individet kan spejle sig i men individet er sat ind i en arena, hvor individet skal gøre sig selv gældende med en personlig og autentisk levevis Chancen for selvtilstrækkelighed eller selvværds-deroute er dermed overlagt. Den enkelte er således i arbejdslivet overladt et individuel ansvar for at udvikle sine kompetencer og sit netværk og dermed opbygge en employability på i forhold til et marked. Den enkelte er også i sit fritidsliv overladt et individuelt ansvar for at opnå en position i løst koblede meningsgivende fællesskaber. Således kan den enkelte forsøge at positionere sig selv via midlertidige æstetiske referencer for dermed at opnå likes for f.eks. sin nye bil, sin sidste rejse, sit barns uimodståelighed, sin holdning til månedens nye parti, sin nye kæreste, sin sidste fest, sin sidste latte med veninden eller sit sidste løberesultat For en del unge bliver positionering ift. løst koblede fællesskaber og stræben efter employability et mix og et ideal, hvilket f.eks. kan gøre reality-stjerner der lukker ligegyldigheder ud eller mennesker der taber sig til et dannelsesideal for nogle unge.

8 Professionsrettet dannelse

9 Verdenssyn - I en samfundsmæssig kontekst sker der en bevægelse fra at opfatte videnssamfundet som en global adskillelse af vidensarbejde og produktion til at opfatte viden og forarbejdning som sammenhængende processer - Global samfundsmæssig udvikling sker i et forsat øget tempo. - Politiske strukturer og demokratiske processer bliver forsat mere komplekse - Etiske værdiset, kulturelle normer og videns gyldighed er midlertidig og kontekstafhængig

10 Udviklingen i erhverv - Klassiske behov har skabt klassiske erhverv - Klassiske erhverv glider ind over nye behov - Udviklingen af nye behov kan også skabe nye erhverv

11 Organiseringen af arbejde Små selvforsynende enheder med helhedsorienterede arbejdsprocesser Traditionen inden for en række fag og professioner er at de professionelle har været med i vurderinger af løsninger, været medskabende i de kreative processer og været problemløsende når der er opstået problemer. I denne tid var organiseringsrationalet små selvforsynende enheder med fokus på helhedsorienterede arbejdsprocesser og samarbejde. Store produktionsenheder med specificerede arbejdsprocesser Siden industrialiseringen og især Taylorismen har der været et paradigmeskifte i retningen af et rationale hvor de professionelle skulle udføre deres forskellige arbejdsopgaver, som var designet og tilrettelagt af andre. Samtidig har der været et organiseringsrationale hvor der har været fokus på fusioneringer, effektivisering og konkurrence. Små kooperative enheder med helhedsorienterede arbejdsprocesser Efter den global økonomiske og værdimæssige krise er verden igen på vej mod et paradigmeskifte, hvor der er fokus på bæredygtighed, social responsibility og iscenesættelse. I organiseringsrationalet vender pendulet tilbage mod mindre organisationer, hvor professionelle samarbejder lokalt og globalt på samme tid, samt helhedsorienterede arbejdsprocesser.

12 Forholdet mellem profession og erhverv - Som Steven Billett fremhæver, så er det altså muligt at være en del af en profession (Vocation), hvormed individet er en del af en gruppe med bestemte rettigheder, pligter, idealer og meningsdannende fællesskab i forhold til et bestemt arbejdsområder af samfundet, uden at være en del af et erhverv (occupation), hvori grupper af mennesker udfører bestemte opgaver inden for et område i samfundet. - F.eks. når en smed har rettigheder til at udføre bestemte avancerede svejsninger, fordi han har taget de nødvendige svejsecertifikater men ikke har adgang til at udføre disse svejsninger fordi han ikke er i job som smed. - Ligeledes fremhæver Steven Billett at mennesker kan finde stor mening med at være en del af en profession og tage del i et erhverv, i så høj en grad at de forsætter selvom deres karriere egentlig er slut. - F.eks. som når den pensionerede landmand, forsætter med at drive hobby landbrug efter at han er gået på pension og derved identificerer sig som landmand.

13 En profession indeholder 1. Nogle rettigheder og pligter - Som f.eks. når elektrikeren har rettigheder til installere el og sygeplejersken rettighed til at give noget bestemt medicin. - Men samfundet forventer så også at disse professioner har kompetencer til at kunne varetager disse opgaver. 2. Nogle helhedsforståelser der danner grundlag for idealerne for det gode veludførte arbejde. (Steven Hodge) - Som når elektrikerens installationer virker og de er diskret gemt bag paneler ol. eller når sygeplejersken oplever at patienten er tryg og er i bedring. 3. Nogle dilemmaer (Richard Senneth) - Ofte dilemmaer mellem kvalitet og kvantitet - Men det kan også være dilemmaet mellem om sundhedspersonalet skal være et sundheds ideal som patienterne kan stræbe efter eller om sundhedspersonalet skal være almindeligt menneskelige så patienterne er trygge ved fortælle om sine egne udfordringer. 4. Et overordnet fællesskab der giver mulighed for at skabe tilhørsforhold, mening og identitet for individet. (Ib Ravn 2008) - Tilhørsforhold der f.eks. kan skabes blandt kollegaer eller via faglige organisationer

14 Definition af professionsrettet dannelse - Dannelsesidealet er at kunne tage del i en forsat forståelse og udvikling af: - sig selv - meningsgivende sociale fællesskaber - professionens praksis - en globaliseret verden - Dannelsesprocessen sker via arbejde med autentiske opgaver i fælleskab med andre professionsudøvere, hvorigennem der udvikles en række af idealer der 1. dels fungerer som disponerende dispositioner der danner et intuitivt afsæt for professionsudøverens praksis 2. dels fungerer som vurderingskriterier i proces- og resultatvurderinger 3. dels fungerer som meningsskabende for professionsudøveren. 4. og dels fungerer som berettigelse for professionens eksistens.

15 De professionsrettede uddannelser bør således bidrage til 1. At lærlingen eller den studerende lærer professionens kompetencer for dermed at kunne udføre professionens rettigheder og pligter. 2. Lærlingen eller den studerende lærer de helhedsorienterede idealer for det gode arbejde og at vurdere eget arbejde med disse idealer som vurderingskriterier 3. Lærlingen eller den studerende udvikler deres egne meninger om professionens indbyggede dilemmaer og samtidig se deres relation til aktuelle globale samfundsudfordringer, for dermed at opbygge kosmopolitisk og demokratisk sindelag f.eks. En stillingtagen til forholdet mellem kvaliteten af service af bremsen på en bil og globale klimaudfordringer eller forholdet mellem medicinering af en konkret patient og nedskæringer i den offentlige sektor. 4. Lærlingen eller den studerende udvikler deres identitet igennem en oplevelse af at tage del i et overordnet meningsskabende fællesskab og samtidig udviklinger evnen til at navigere i forskellige normkodekser i forskellige kontekster via en vekselvirkning mellem forskellige logikker på praktikpladsen, uddannelsesinstitutionen og i ungdomslivet.

16 Udfordringer for uddannelserne 1. Hvordan bidrager uddannelser der er organiseret omkring kompetencemål til at: 1. Udvikle den studerendes/lærlingens kompetencer til at kunne varetage professions opgaver 2. Udvikle den studerendes/lærlingens helhedsforståelser af professions idealer 3. Udvikle den studerendes/lærlingens stillingtagen til professionens dilemmaer og dermed personlig meninger. 4. Udvikle den studerendes/lærlingens oplevelse af at være en del af et meningsskabende fællesskab? 2. Hvordan kan der skabes kontinuitet i dannelsesidealet i de forskellige læringsarenaer igennem vekseluddannelserne?

17 Vejlederens egenskaber Vejlederne i praktikken, klinikken ol., bør derfor have forståelse for og kunne vejlede i: 1. Hvordan arbejdet udføres 2. Hvilket helhedsorienterede idealer som arbejdet bør vurderes i forhold til. 3. Hvilke dilemmaer der er indbygget i professionen og hvordan disse dilemmaer kommer til udtryk. 4. Hvordan lærlingen eller den studerende får en oplevelse af at tage del i et meningsskabende fællesskab