KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom"

Transkript

1 Kronisk obstruktiv lungesygdom Baggrund Det skønnes i dag at danskere lider af sygdommen i varierende sværhedsgrad, hvilket svarer til mere end 7 % af alle voksne personer har i så alvorlig grad, at de er betydeligt handicappede i dagligdagen og har en gennemsnitlig anslået levetid på 5 år (4, 20). Ifølge sundhedsprofilen for region Midtjylland skønnes der at være 2000 borgere med kronisk bronkitis, emfysem eller i Horsens Kommune. Andelen af borgere med disse lungesygdomme er størst blandt de ældre lavt uddannede mænd. Der er dobbelt så mange borgere med de tre lidelser blandt de lavt uddannede som blandt de højtuddannede(5). I Nordjyllands og Viborg Amt blev 5000 personer undersøgt og op mod hver femte person mellem 45 og 84 år har eller har så nedsat lungefunktion, at de er i stor risiko for at udvikle sygdommen (18). Opgørelser fra WHO i 1999 viser at dødeligheden for ligger højere i Danmark end i resten af Europa. Danske kvinder har den højeste dødelighed i verden. I 2002 var der 3600 dødsfald i Danmark som følge af (2). I november 2006 udgav programledelsen, Vejle Amt en række anbefalinger for diagnosticering, behandling og rehabilitering af patienter med. Heriblandt et idékatalog til kommunernes indsats for borgere med i let til moderat grad. Disse anbefalinger er implementeret i det kursusforløb, som tilbydes borgere med i let til moderat grad i Horsens kommune(9). Beregninger fra 2002 viser, at behandlingen af koster 1,9 mia. kr. om året, hvoraf 97 % af omkostningerne går til behandling på sygehuset, dvs. hovedsageligt til behandling af borgere med svær og meget svær (9). I de 1,9 mia. kr. indgår ikke udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, hjemmehjælp og hjælpemidler(16). 1

2 Årsag /Ætiologi I % af tilfældene skyldes tobaksrygning. De sidste % af tilfældene skyldes medfødte lungesygdomme eller erhvervsmæssig eksposition som f.eks. langvarigt arbejde i svinestalde, asfaltarbejde, terazzo slibning mv. eller en kombination af begge dele(16). En nyligt publiceret 25års opfølgning af Østerbroundersøgelsen har vist, at % af rygere udvikler, hvis de bliver ved med at ryge. Risikoen for at udvikle stiger i takt med, hvor meget man ryger(18, 20). Hvad er? Kronisk obstruktiv lungesygdom er karakteriseret af et vedvarende fald i lungefunktionen. Luftrør, bronkier og lungevæv er angrebet og tilstanden er irreversibel. Udsættes lungerne for vedvarende røg og/eller andre partikler opstår en betændelsesreaktion. Denne langvarige betændelsesreaktion er årsag til permanent arvæv, forsnævring af luftvejene og ødelæggelse af lungeblærerne. Det fører til kronisk bronkitis og emfysem, som tilsammen udgør sygdommen. Kronisk bronkitis opstår, når de små luftveje forsnævres og delvis blokeres af slim, hvilket besværliggør vejrtrækningen. Luftvejene bliver betændte, antallet og størrelsen af slimproducerende kirtler øges, hvilket giver større slimproduktion. Ødelagte fimrehår kan ikke føre slimen op og ud af lungerne. Luftvejsvæggen beskadiges og repareres konstant. Det resulterer i arvæv og tykkere luftvejsvægge samt tab af den normale elasticitet på sigt og dermed en konstant forsnævring i luftvejene. Ved emfysem er det væggene mellem luftblærerne(alveolerne) for enden af de små luftveje(bronkioler), der er blevet ødelagt. Betændelsestilstanden i lungevævet udløser store mængder af enzymer, som nedbryder det materiale, som lungevævet er opbygget af. Alveolerne bliver større og luften bliver fanget inde i dem. Det bliver sværere at ånde ud og begrænser luftudvekslingen og den mængde ilt, der kan komme over i blodet(2,17). De mest almindelige symptomer på er: åndenød tilbagevendende hoste med eller uden opspyt pibende vejrtrækning øget slimproduktion åndedrætsbesvær trykken i brystet 2

3 inddeles efter de internationale retningslinier (GOLD guidelines) i 4 stadier, som måles ved en spirometri: Mild FEV1/FVC < 70 % FEV1 > 80 %, if. køn, alder og højde +/- kroniske symptomer Moderat FEV1/FVC < 70 % FEV %, if. køn, alder og højde +/- kroniske symptomer Svær FEV1/FVC < 70 % FEV %, if. køn, alder og højde Meget svær FEV1/FVC < 70 % FEV1 < 30 %, if. køn, alder og højde Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem lungesymptomerne, almensymptomer (træthed, søvnbesvær, vægttab) og graden af lungefunktionsnedsættelsen. MRC-dyspnø skalaen relaterer graden af åndenød til det daglige aktivitetsniveau. Skalaen er inddelt i 5 grader: Grad 1 Patienten får kun åndenød ved svær anstrengelse Grad 2 Patienten får kun åndenød ved hurtig gang eller gang op ad en lille bakke Grad 3 Patienten går langsommere end sine jævnalderende pga. åndenød eller er nødt til at stoppe op for at få vejret ved gang i eget tempo Grad 4 Patienten må standse op for at få vejret efter ca. 100 meters gang Grad 5 Patienten har for meget åndenød til at forlade sit hjem eller får åndenød ved påklædning Målgruppe Borgere med mild til moderat henvist fra egen læge eller lungeambulatoriet, Regionshospitalet Horsens. Inklusionskriterier Borgere med mild eller moderat verificeret ved lungefunktionsundersøgelse. Borgeren er motiveret til aktiv deltagelse/livsstilsændringer. Borgeren kan selv klare transporten til kurset. Borgeren er bosat i Horsens kommune. 3

4 Eksklusionkriterier Konkurrerende lidelser / sygdomme, der umuliggør træning. Manglende motivation. Som udgangspunkt kan borgeren deltage i det kommunale tilbud én gang. Der kan i særlige situationer laves aftale med Det Kommunale Sundhedsteam om fornyet tilbud. Formål At kursisterne får grundlæggende kendskab til, dens udvikling og behandling. At kursisterne bliver i stand til at omsætte erhvervet og ny viden til praksis. At kursisterne bliver fortrolige med at dyrke motion, kender effekten heraf og får det integreret i hverdagen. At kursisterne får kendskab til rekommandationerne for kost til lungesyge. Øget livskvalitet hos den enkelte. At den enkelte kursist opnår bevidsthed om egne ressourcer og handlekompetencer. At kursisterne bliver i stand til at mestre hverdagen med. Skabe grundlag for netværksdannelse. Henvisning Visitering Borgerne henvises via egen læge, speciallæge eller Regionshospitalet Horsens. Henviste borgere indkaldes pr. brev til samtale inden kursusstart og visiteres af Det Kommunale Sundhedsteam. Organisering Der er overbevisende evidens for en positiv effekt af rehabiliteringsforløb for borgere med. For borgere med moderat anbefales forløbet at vare minimum 7 uger. Der skal være minimum 2 gange superviseret træning pr. uge. Det anbefales, at rehabilitering omfatter rygeafvænning, fysisk træning, medicinsk behandling, ernæringsvejledning, patientundervisning og psykosocial støtte(11). Dette er i tråd med konklusionen om, at vidensformidlende undervisning ikke i sig selv fører til livsstilsændringer(17). Det anbefales, at gruppebaseret undervisning af borgere med foregår i mindre grupper, gerne med 4-8 personer, idet grupper med over 10 personer og uhomogene grupper reducerer de positive effekter af gruppebaseret undervisning. Sammenfattende giver gruppebaseret undervisning af borgere med øget viden om sygdommen og behandling samt forbedring af praktiske færdigheder, fx i relation til inhalationsteknik og medicinforbrug. I en metaanalyse finder man, at patientundervisning har en signifikant effekt på psykisk velvære(17). Kurset tilrettelægges med 8 deltagere pr. hold og med mulighed for 4

5 Samtaler individuel supervision i dele af forløbet. Kurset varer 7 uger; 2 mødegange om ugen á 2 timer pr. gang. Undervisningsformen veksler mellem teori og praksis og ægtefælle eller pårørende kan deltage i relevante undervisningslektioner. Undervisningen forestås af Det Kommunale Sundhedsteam (sygeplejerske, klinisk diætist og fysioterapeut) og med tilknytning af eksterne konsulenter til specifikke opgaver, som fx farmakonomer, der underviser i inhalationsteknik Individuelle samtaler og opfølgning er vigtig for at kunne opnå og fastholde livsstilsændringer, viser flere studier(3,8). Kursisten indkaldes til en individuel samtale inden kursusstart, ved kursets afslutning samt 3 og 10 måneder efter kursets afslutning. De individuelle samtaler består af følgende elementer: Præsentation af kursusforløbet og udlevering af lektionsplan (kun ved den indledende samtale). Kursisten medbringer SF-36 i udfyldt stand(sendt til kursisten før alle samtaler med udtagelse af den afsluttende). Deltagernes forventninger til kurset og individuelle mål til næste samtale afdækkes. I samråd med kursisten afdækkes muligheder, barrierer og konkrete handlinger for målopfyldelse. Rygestatus. Kursisten måles og testes jf. testafsnit. Samtalerne bygger overordnet på principperne for Den motiverende samtale (1,16). Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers ressourcer, livsførelse og livssituation generelt. Udgangspunktet for alle samtalerne er, at kursisten er ekspert på sit eget liv, og at vi rådgiver kursisten med vores faglige viden, som er situationsbestemt ud fra kursistens situation(15). Test 6 min. gangtest 6 minutters gangtest er en test, hvor kursisten skal gå så langt som muligt på 6 minutter. Den tilbagelagte distance kan holdes op imod borgeren egen præstation. Testens udførelse 1. Testpersonens navn, alder, højde, vægt og CPR- nummer noteres. 2. Testpersonen instrueres inden testen udføres: Formålet med denne test er, at du skal gå så langt som muligt på 6 minutter. Du skal gå frem og tilbage på denne gang. Det er tilladt at sænke farten, at stoppe op og tage en pause, men du må ikke sætte dig ned. Det er tilladt at gå med stok, rolator eller lign. 5

6 Jeg noterer løbende antallet af runder du har gennemført. Testlederen opmuntrer testpersonen undervejs med faserne Efter 1. minut: Det går rigtig fint. Du har nu 5 min. tilbage. Efter 2. minut: Fortsæt det gode arbejde. Du har nu 4. min. tilbage. Efter 3. minut: Det går rigtig fint. Du er nu halvvejs. Efter 4. minut: Fortsæt det gode arbejde. Du har kun 2 min. igen. Efter 5. minut: Det går rigtig fint. Du har kun 1 min. tilbage. (19) Testen bruges hovedsageligt til at vise forandringer i funktionsniveauet over tid. Spirometri Kursisterne får foretaget spirometri ved første- og afsluttende samtale samt ved opfølgning 3 og 10 måneder efter kurset. Der foretages 3 målinger pr. gang, hvoraf det bedste resultat benyttes. Målingen foretages med et håndholdt og transportabel spirometer af mærket Micro Medical, Microloop. Testens udførelse 1. Køn, højde og alder for testpersonen indtastes. 2. Testlederen fortæller, at det er vigtigt for resultatet, at læberne sluttes tæt omkring paprøret inden, der åndes ud. Testpersonen instrueres i at tage en dyb indånding for derefter at puste luften ud i mundstykket så hurtigt og så længe, som personen kan. 3. Efter 3 forsøg, hvor teknikken i pustene tjekkes, vælges det bedste pust og spirometret foretager beregningen, som bliver vist på skærmbilledet. 4. FEV1/FVC i % og FEV1 i % af forventet noteres. Bioimpedans Kursisterne bliver vejet på en bioimpedansmåler (Tanita Body Composition analyzer TBF 300). Herved opnås kendskab til følgende værdier: Vægt BMI - BodyMassIndex BMR - BasalMetabolicRate 6

7 Fedt % Fedtmasse FFM - FedtFriMasse TBW - TotalBodyWater Ernæringstilstanden vurderes ved kursusforløbets start og slutning samt efter 3 og 10 måneder. Tab af mager cellemasse (FFM) er udtalt hos patienter med. Når muskelmassen svinder mindskes diaphragmamuskulaturen tilsvarende. Der fokuseres på at minimere tabet af muskelmasse både generelt og i forbindelse med vægttab samt opbygning af muskelmasse som følge af træning. Intervention Opbygningen og sammensætningen af kurset tager udgangspunkt i Aron Antonovsky s sundhedsbegreb(8). Kurset ligger vægt på, at der er sammenhæng mellem lektionerne monosåvel som tværfagligt, hvorfor de interne undervisere har kendskab til indholdet i samtlige lektioner. Undervisningen tilstræber, at kursisten opnår bedre kontrol over sin situation og sin hverdag som kronisk syg. Kursistens autonomi er i fokus, og der er fokus på problemidentificering, styrkelse af kursistens evne til problemløsning, samt styrkelse af selvtillid og tro på egne evner og egen kompetence som middel til øget sundhed og bedre trivsel. Kursistens opnåelse af og brug af denne handlekompetence forventes at føre til god/øget egenomsorg(18). Sundhedsfagligt Undervisningen til kursisterne indeholder følgende elementer: En grundlæggende gennemgang af lungernes funktion som raske og med. Sammenhængen mellem rygning og gennemgås, da rygning er den vigtigste udløsende faktor. De fleste kursister er rygere eller tidligere rygere, hvorfor der arbejdes med den skyld den enkelte kan føle. Der orienteres om behandlingsanbefalingerne fra Programledelsen. Undervisningen lægger op til at kursisten får kendskab til mulige behandlingstilbud. Alle kursister medbringer egne inhalatorer og får inhalationstjek, herunder viden om håndtering og vedligeholdelse af de aktuelle dispensere. Forværring Symptomer på forværring, hvilke årsager kan der være og hvordan kan de tackles. Her tages der udgangspunkt i kursisternes erfaringer med symptomer, årsagssammenhæng og hvordan de har handlet. Ændring af vaner Kursisterne arbejder med handleplaner for hvordan forværring håndteres både fysisk, psykisk og behandlingsmæssigt. Ligeledes benyttes handleplanen til håndtering af udefrakommende faktorer, der generer i forhold til deres. 7

8 Undervisningen tager udgangspunkt i kursisternes psyko-sociale kontekst og ressourcer, de støttes i at sætte realistiske mål for den ønskede ændring i deres livsstil. Oplevelsen af at kunne mere fysisk eller lykkes med anden ændring, er en vigtig motivationsfaktor i det videre forløb. Hensigten er, at kursisterne er kompetente, informerede og aktive. At de kan håndtere akutte anfald / forværring af sygdom, bruge medicin og behandling optimalt, genkende og handle ved symptomer, håndtere træthed, klare arbejde og håndtere de psykologiske konsekvenser af sygdommen. Derved kan kursisterne opnå en bedre dialog/samarbejde med de sundhedsprofessionelle(18). Samværet med ligestillede giver mulighed for erfaringsudveksling. Det at skabe nye netværk er et vigtigt parameter for at ændre livsstil samt fastholde den. I denne sammenhæng introduceres Netværksgruppen for borgere med for alle kursister. Fysisk træning Der er i litteraturen fra stærk evidens for at fysisk træning har god effekt for borgere med. Man ved i dag at fysisk træning er en af hjørnestenene i behandlingen af borgere med. Der er ikke umiddelbart evidens for at vælge en træningsform frem for en anden. Træningen viser sig at have specifik effekt, forstået sådan, at man forbedres i det som trænes. Det anbefales at der trænes 3-4 gange om ugen af minimum min. varighed(11). Der skal i konditionstræningen trænes med en belastning svarende til på Borgs Skala(10). Alle kursisterne bør opfordres til selvtræning dagligt. Det fremhæves at en god vejrtrækningsteknik er vigtigt for at kunne opbygge en god træningskapacitet. Den fysiske træning bryder for nogle den inaktivitetsspiral, som mange borgere med er fanget i. Det betyder, at der sker følgende proces: åndenød angst nedsat aktivitetsniveau nedsat kondition muskelstyrke. Den fysiske træning kan ikke ændre på den nedsatte lungefunktion, men bedre konditionen og muskelstyrken, så den enkelte kan udføre et større arbejde med mindre iltforbrug. Kursisterne konditionstræner som en fast del af kurset i form af gang, cykling og stavgang m.m.. De opfordres til at selvtræne dagligt med en gå- eller cykeltur. Der lægges vægt på at kursisterne får flyttet grænser i forhold til egen formåen. Kursisterne lærer, at det ikke er farligt at blive forpustet og at de med vejrtrækningsteknikker kan kontrollere åndenøden under træningen. Styrketræningen foregår som elastiktræning, med frie vægte og i maskiner. Kursisterne belastes med ca % af max. ydeevne. Der 8

9 arbejdes med 2-3 sæt og gentagelser. Kursisterne undervises både teoretisk og praktisk i brugen af fløjtemund/pursed Lip Breathing, aktiv abdominal vejrtrækning samt PEP-fløjte under forløbet til brug under træningen såvel som hjælp til sekretløsning. Der undervises også i FET/stødning og host til fjernelse af sekret samt i hensigtsmæssige hvilestillinger. Den teoretiske undervisning om træningens gavnlige virkning for borgere med, flettes ind i den praktiske undervisning, for derved at give kursisten større mulighed for at knytte det til praksis. Der udarbejdes et individuelt træningsprogram for hver enkel kursist ligesom der i kursusforløbet udleveres træningsprogrammer som kursisten kan benytte til selvtræning. I alle træningslektionerne fokuseres der på, at kursisten bruger vejrtrækningsteknikkerne, og derved bliver mere tryg ved at være fysisk aktiv. Har kursisten andre helbredsmæssige problemer end, tages der i træningen hensyn til dette. Efter endt kursusforløb tilbydes kursisterne at fortsætte træningen i 3 mdr. Dette forløb er delvis superviseret og har til hensigt at klæde den enkelte på til at fortsætte træningen i andet regi. Kostundervisning Kostundervisningen tager udgangspunkt i de generelle kostprincipper. Der undervises i hensigtsmæssig ernæring til lungesyge, herunder anvisninger til, hvorledes man tager på eller taber i vægt afhængig af behov. Desuden sættes fokus på kost- og måltidstilrettelæggelse. Efter behov kan holdundervisningen suppleres med individuel vejledning samt udarbejdelse af en vejledende kostplan, som sikrer balance mellem energiforbrug og energiindtag. Den individuelle vejledning vil primært omhandle ernæringsterapi i forbindelse med undervægt. Afhængig af sygdommens sværhedsgrad ses både under- og overvægt hos gruppen af borgere med. Undervægt ses typisk hos borgere med svær til meget svær. Vægttab og underernæring er en dårlig prognostisk faktor korreleret til dårlig livskvalitet, nedsat lungefunktion og tidlig død. 5 -års overlevelsen er fundet til 50 % hos vægttabende -patienter mod 20 % hos dem, der var vægtstabile.(6). Overvægt er ikke i sig selv forbundet med overdødelighed, men giver anledning til flere symptomer og risiko for andre alvorlige påvirkninger af hjertet og kredsløbet, led, stofskiftet samt obstruktiv søvnapnø. Desuden vanskeliggør overvægt muligheden for fysisk aktivitet. Generelt ses dels et øget energiforbrug og dels en øget proteinomsætning hos personer med. Tilstrækkelig energi- og 9

10 proteinindtag generelt og i forbindelse med træning er derfor vigtig. Gennem kostundervisningen opnår kursisterne kendskab til protein som næringsstof, kilderne hertil samt hvorledes tilstrækkelig indtag heraf opnås i dagligdagen. Kursisterne præsenteres ved behov for forskellige protein- og energiholdige drikke i forlængelse af træning. Dette har til formål dels at dække deres proteinbehov i forbindelse med træning samt at udbrede kendskabet hertil. Indkøbsguiden gennemgås med henblik på at gøre den enkelte kursist i stand til at sammensætte en sund og varieret kost. Dette skal være med til at sikre en sufficient ernæring hos den enkelte kursist. Enkelte kursister har ikke den fornødne energi og/eller lyst til at fremstille et måltid mad, hvorfor der gives anbefalinger i forhold til brugen af færdigretter el. lign. Rygeophør Ophør med rygning er den faktor, der har størst betydning for en bedre prognose af. Rygestop vil standse tabet af lungefunktion og mindske symptomerne. Derfor tilbydes og motiveres alle deltagere og evt. ægtefæller til rygeophør. Rygestopkurset foregår på hold og undervisningen forestås af Det Kommunale Sundhedsteam. Rygestopkurset er et tilbud ud over -kurset. Rygestopkurset indledes med et informationsmøde, hvorefter der er 5 mødegange og 1 opfølgningsgang ca. ½ år efter og tager afsæt i konceptet fra Kræftens bekæmpelse. Der vil i den indledende samtale være fokus på rygedebut, antal pakkeår og evt. hvornår deltageren på eget initiativ er ophørt. Ved opfølgningssamtalerne 3 og 10 mdr. efter endt kursusforløb spørges der ind til et eventuelt rygeophør eller motivationen for et sådan. Afrapportering Produktionsmål Effektmål Kvalitetsmål Årlig afrapportering af nedenstående mål. Antal borgere med primært trin 1-2, der har modtaget rehabilitering af Det Kommunale Sundhedsteam. Antal borgere, der har gennemført rehabilitering hos Det Kommunale Sundhedsteam. Antal henviste borgere og hvorfra. Antal henviste borgere der ryger. Forbedret funktionsniveau målt med 6 min. gangtest. Forbedret livskvalitet hos den enkelte målt med SF 36 At der er færre rygere ved 10 mdr. opfølgning end ved kursusstart. At deltagerne opretholder eller øger deres FFM(fedt fri masse ) Deltagernes tilfredshed med tilbuddet (evalueringsskema) 10

11 Udviklingsmål Kilder Model for patientforløb samarbejde mellem kommune, praksissektor og sygehus. 1. Bilde, L. & Svenning A. R. Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (). Juni DSI Institut for Sundhedsvæsen. 2. Bjørk C. Otte folkesygdomme forekomst og udvikling Kronisk obstruktiv lungesygdom, Institut for folkesundhed april Bjørner JB, Damsgaard MT, Watt T, et al. Dansk manual til SF- 36. Et spørgeskema om helbredsstatus Blands J. & Bælum, L. Resume af anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Sundhedsstyrelsen Breinholt Larsen, F. & Nordvig, L. Hvordan har du det Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland. November Hessov I. Klinisk ernæring, Munksgaard Danmark, 4. udgave, Ingwersen U. & Andersen J. B. Lungefysioterapi teoripraksis-strategi Munksgaard Danmark. København Jensen T. K. & Johnsen T. J. Sundhedsfremme i teori og praksis, Forlaget Philosophia Klarlund Pedersen B. Recept på motion motion som forebyggelse, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Klarlund Pedersen B. Motion på recept motion som behandling, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Kromann J., Wichmann H., Rostock B., Lund H., Kliniske retningslinier for lungefysioterapi til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom - fakta, definition og anbefalinger. Maj

12 13. Netværksgruppen - kronisk obstruktiv lungesygdom, Delrapport 4. Kvalitetssikring metode & evidens for indikatorer Pedersen B. K. & Saltin B., Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Programledelse Vejle Amt, Behandling og rehabilitering af patienter med. -programledelsens proces rapport. 6 juni Programledelse Vejle Amt, -program og anbefalinger. Vejle amt. Nov Willaing, I., Folmann, N. & Gisselbæk, A.B. Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter ATS Statement: Guidelines for the Six- Minute Walk Test. 20. Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten

TYPE II DIABETES. Baggrund. Sundhedsstyrelsens nyeste tal viser, at antallet af diabetikere er fordoblet i perioden 1996 2005(11).

TYPE II DIABETES. Baggrund. Sundhedsstyrelsens nyeste tal viser, at antallet af diabetikere er fordoblet i perioden 1996 2005(11). TYPE II DIABETES Baggrund Pr. 31. december 2005 er der 220.000 borgere med diagnosen diabetes mellitus i Danmark. Af disse skønnes ca. 90 % at have type II diabetes. Den gennemsnitlige diagnosealder for

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Hjerte kar sygdom. Alle mennesker udvikler åreforkalkning med tiden. Det begynder allerede i 18 20 års alderen og udvikler sig gradvist.

Hjerte kar sygdom. Alle mennesker udvikler åreforkalkning med tiden. Det begynder allerede i 18 20 års alderen og udvikler sig gradvist. Hjerte kar sygdom Baggrund Mindst 300.000 personer i Danmark lever med hjertesygdom. Mere end 25.000 voksne danskere indlægges årligt med hjertekarsygdom. De tegner sig for 145.000 indlæggelser og mere

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune

KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune KOL-forløbsbeskrivelse Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Målgruppe

Læs mere

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Lungeskole. Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3

Lungeskole. Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3 Lungeskole Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3 Hvad er lungeskolen? Lungeskolen er et syv ugers kursusforløb, som

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1 januar 2016

Nyhedsbrev Nr. 1 januar 2016 Tilbud i Sundhedshuset Vægttabstilbud Vi tilbyder vejledning, når du gerne vil: - gøre noget ved din vægt - stoppe med at ryge - i gang med motion - spise sundere - eller ønsker en samtale om hvordan du

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre)

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre) Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre) Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har de seneste år oplevet et stigende behov for særlige motionstilbud

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder Minikonference Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern

Læs mere

Resultater fra satspuljeprojektet Kom i Form Vordingborg Kommune

Resultater fra satspuljeprojektet Kom i Form Vordingborg Kommune Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Resultater fra satspuljeprojektet Kom i Form Vordingborg Kommune Tina Egevang Kjær Projektleder, cand. psych. Sundhedssekretariatet, Vordingborg

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE Nedenstående er en skabelon til, hvordan I som kommuner kan skrive en pressemeddelelse til de lokale medier i forbindelse med kampagnen Pust liv i din hverdag. Skabelonen

Læs mere

Folkesundhed Aarhus. Beskrivelse af indsatser i henhold til forløbsprogrammerne for diabetes type 2, hjertekarsygdom og KOL. 1.

Folkesundhed Aarhus. Beskrivelse af indsatser i henhold til forløbsprogrammerne for diabetes type 2, hjertekarsygdom og KOL. 1. Folkesundhed Aarhus Beskrivelse af indsatser i henhold til forløbsprogrammerne for diabetes type 2, hjertekarsygdom og KOL Indhold 1. Baggrund 2 2. Overordnet formål for kronikerindsatsen 2 3. Målgrupper

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Sundhedsskolen - statusrapport for 2015

Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Overordnet om Sundhedsskolens indsatser og målgrupper Sundhedsskolens indsatser er primært relateret til forløbsprogrammerne i Region Midtjylland; kræft, diabetes

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro

Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro KOL-rehabilitering Februar 2008 Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro KOL-rehabilitering KOL-rehabilitering

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

KOL-rehabilitering. KOL-rehabilitering September 2008

KOL-rehabilitering. KOL-rehabilitering September 2008 KOL-rehabilitering September 2008 Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro Sundhedscenter Nørrebro KOL-rehabilitering

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere