Hjerte kar sygdom. Alle mennesker udvikler åreforkalkning med tiden. Det begynder allerede i års alderen og udvikler sig gradvist.
|
|
- Mathilde Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjerte kar sygdom Baggrund Mindst personer i Danmark lever med hjertesygdom. Mere end voksne danskere indlægges årligt med hjertekarsygdom. De tegner sig for indlæggelser og mere end sengedage. Hjertekarsygdom er dermed den sygdomsgruppe, der er årsag til de fleste indlæggelser og sengedage.(4) Det skønnes, at der hvert år er ca. 2,7 mio. kontakter til almen praksis som følge af hjerte kar sygdom. Hjerte kar sygdom rammer kvinder i samme omfang som mænd, men kvinderne får sygdommen i en højere alder. (6) I sundhedsprofilen, fra marts 2006, skønnes der at være 9300 personer med hjerte kar sygdom i Horens Kommune. Heraf 600 med hjertekrampe, svarende til 1,4 % og 400 med blodprop i hjertet svarende til 0,9 %. Disse tilstande er trukket ud, da de udgør målgruppen for hjerterehabiliteringen i Horsens kommune.(2) Forekomsten af blodpropper i hjertet er dobbelt så høj i gruppen med middel uddannelsesniveau sammenlignet med gruppen med højt uddannelsesniveau og forekomsten er fordoblet yderligere en gang hos de lavt udannede sammenlignet med gruppen med middel uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet i Horens kommune fordeler sig som følgende; 21,3 % med lavt uddannelsesniveau sv.t personer, 57,1 % med middel uddannelsesniveau sv.t personer og 21,7 % med højt uddannelsesniveau svarende til personer. (2) Internationale studier viser, at et hjerterehabiliteringstilbud kan medføre store menneskelige og sundhedsøkonomiske gevinster. Patienternes livskvalitet bliver bedre og tilbagefald og dødelighed kan mindskes. I perioden var der mellem 9 og 24 % flere indlæggelser med hjertekarsygdom i Horsens. Udgifter til indlæggelser for hjertekarsygdomme i 2004 var mellem 901 og 949 kr. pr. indbygger i Horsens. (4) Årsag/ætiologi Alle mennesker udvikler åreforkalkning med tiden. Det begynder allerede i års alderen og udvikler sig gradvist. Der er talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af 1
2 åreforfedtning, herunder kan nævnes tobaksrygning, højt kolesterolindhold i blodet, tilbøjelighed til åreforfedtning i familien, mandligt køn, sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt, stress og fysisk inaktivitet. Rygningen påvirker organismens evne til at danne blodpropper, fordi antallet af blodplader og blodpladernes evne til at klumpe sammen øges. Samtidig forringes organismens evne til at opløse propper. En nyere dansk undersøgelse har vist, at midaldrende kvinder og mænd, som ryger, har en henholdsvis 2,2 og 1,4 gange øget risiko for at få et hjertetilfælde. Risikoen falder efter rygeophør og er som ikke rygere efter fem år. I Danmark dør cirka mennesker om året af tobaksbetingede åreforfedtningssygdomme. Rygere udvikler i gennemsnit en blodprop i hjertet 10 år tidligere end ikke rygere. Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforfedtning. Det er især indholdet af det skadelige LDL kolesterol (low density lipoprotein) i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforfedtning, hvorimod det gavnlige HDLkolesterol (high density lipoprotein) har en beskyttende virkning. Det er således forholdet mellem LDL kolesterol og HDL kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforfedtning. LDL kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin. HDL kolesterol kan hæves ved motion og kostændringer. Kolesterolindholdet måles i en blodprøve. Kolesterolniveauet i blodet stiger med alderen således, at mere end 50 procent af den danske befolkning over 45 år har et kolesteroltal på over 5,5 mmol/l, og mindre end 10 procent har et kolesteroltal under 4,5 mmol/l. For patienter med klinisk påvist hjertekarsygdom og patienter med diabetes bør behandlingsmålene ideelt være < 4,5 mmol/l og LDL < 2,5 mmol/l.(3) 2
3 Kolesterolniveauet i de nordeuropæiske lande er højere, end man finder det i Sydeuropa og meget højere end i Asien. Vi ved, at kosten har betydning, men der er ingen tvivl om, at generne også spiller ind. Vi kender i dag flere arvelige tilstande, som giver svært forhøjet LDLkolesterol. Cirka danskere har den arvelige form for forhøjet kolesterol, som kaldes familiær hyperkolesterolemi (FH). Forhøjet kolesterol ses også i forbindelse med andre sygdomme, som f.eks. nedsat stofskifte, nyresygdomme, sukkersyge og ved alkoholmisbrug. Hvad er Hjerte kar sygdom Hjerte kar sygdomme er sygdomme i hjertets og resten af kroppens pulsårer (arterier). Sygdommene skyldes hovedsageligt åreforfedtning. Åreforfedtning opstår på grund af aflejring af især fedtstoffer i blodårernes vægge. Denne fedtaflejring er ofte dækket af en kalkholdig kappe. Området kaldes et plaque. Afhængigt af hvor i kroppen åreforfedtningen er mest udbredt, kan den give forskellige symptomer. Symptomerne fra hjertet er hovedsageligt hjertekrampe eller ved alvorlige tilfælde blodprop i hjertet. Ved åreforfedtning i hjernen kan man få forbigående eller vedvarende lammelser og taleforstyrrelser. Åreforfedtning i benene kan give det såkaldte vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens), som kan ende med koldbrand. Åreforfedtning kaldes i daglig tale enten åreforkalkning eller åreforsnævring, men bør kaldes åreforfedtning, da det mest består i aflejring af kolesterol og andre fedtstoffer i karvæggen. Fedtaflejringerne dækkes efterhånden af en skal, som blandt andet indeholder kalkaflejringer, deraf det gamle navn åreforkalkning. Resultatet er, at pulsårerne forsnævres og mister deres smidighed og elasticitet. Dermed kommer mindre blod igennem karrene, og tilførselen af ilt og næringsstoffer til de forskellige væv nedsættes. Dette kan betyde at organer og væv fungerer dårligere end ellers. Åreforfedtning er årsag til en lang række sygdomme, og er den vigtigste faktor i udviklingen af de fleste hjertekarsygdomme. Målgruppe Borgere med Hjerte karsygdom henvist fra egen læge eller Regionshospitalet Horsens. 3
4 Inklusionskriterier: Borgere med diagnosticeret hjerte karsygdom(blodprop i hjerte eller ustabil hjertekrampe) Borgeren er motiveret til livsstilsændringer Borgeren kan transportere sig selv til kurset Borgeren er bosat i Horsens kommune. Eksklusionskriterier: Konkurrerende lidelser / sygdomme, der umuliggør træning. Manglende motivation. Som udgangspunkt kan borgeren deltage i kurset én gang. Der kan i særlige situationer laves aftale med Det Kommunale Sundhedsteam om fornyet tilbud. Formål At kursisterne får grundlæggende kendskab til sygdommens karakter og udvikling. At kursisterne bliver i stand til at omsætte eksisterende og ny viden til praksis. At kursisterne bliver fortrolige med at motionere, kender effekten heraf og får det implementeret i hverdagen. At kursisterne får kendskab til hjertevenlig kost i teori og praksis. Øget livskvalitet hos den enkelte. At den enkelte kursist opnår bevidsthed om egne ressourcer og handlekompetencer. At kursisterne kan mestre sit liv med en kronisk sygdom. Skabe grundlag for netværksdannelse. Henvisning Visitering Organisering Praktiserende læge og Regionshospitalet kan henvise borgere med hjertekarsygdom(ami eller ustabil angina pectoris) til Det Kommunale Sundhedsteam. For almen praksis gælder det diagnosekoderne K 75(AMI) og K 74(UAP) og for sygehuset I 21.0(AMI) og I 20.0 (UAP). Henviste borgere indkaldes per brev til samtale inden kursusstart og visiteres af Det Kommunale Sundhedsteam. Der er ikke evidens for at benytte en bestemt undervisningsmodel eller sammensætning af et undervisningshold. Undervisningsforløbet anbefales at strække sig over 8 12 uger og det anbefales at træningen gennemføres 2 3 gange om ugen i minimum 12 uger. Den mest hensigtsmæssige gruppestørrelse har vist sig at være 6 12 personer. Kurset tilrettelægges med ca. 8 deltagere pr. hold og med mulighed for 4
5 individuel supervision i dele af forløbet. Kurset varer 7 uger, 2 gange om ugen á 2 timer pr. gang. Efterfulgt af et delvist superviseret træningsforløb på 3 måneder. Undervisningsformen veksler mellem teori og praksis og ægtefælle eller pårørende kan deltage i relevante undervisningslektioner og i de individuelle samtaler. Undervisningen forestås af Det Kommunale Sundhedsteam (sygeplejerske, klinisk diætist og fysioterapeut) og evt. med tilknytning af eksterne konsulenter til specifikke opgaver. Samtaler/opfølgning Flere studier viser, at den individuelle samtale og opfølgning er vigtig for at kunne opnå og fastholde livsstilsændringer. (8) Deltageren indkaldes til en individuel samtale inden kursusstart, ved kursets afslutning samt 3 og 10 måneder efter kursets afslutning. De individuelle samtaler består af følgende elementer: Præsentation af kursusforløbet og udlevering af lektionsplan (kun ved indledende samtale) Deltagernes forventninger til kurset og individuelle mål til næste samtale afdækkes. I samråd med kursisten afdækkes muligheder, barrierer og konkrete handlinger for målopfyldelse. Rygestatus Kursisten udfylder forud for hver samtale med undtagelse af den afsluttende SF 36(spørgeskema om selvvurderet helbredsstatus) Kursisten måles og testes jf. testafsnit. Samtalerne bygger overordnet på principperne for Den motiverende samtale.(9) Der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers ressourcer, livsførelse og livssituation generelt. Udgangspunktet for alle samtalerne er, at kursisten er ekspert på sit eget liv, og at vi rådgiver kursisten med vores faglige viden, som er situationsbestemt ud fra kursistens situation.(5) Test Vi ønsker ikke at lade kursister med hjerte karsygdom udføre en maksimal test i vores regi. Vi har derfor valgt Borg 15 testen, som er en submaximal test, hvor kursisterne skal op på % af deres maksimale ydeevne. Borg 15 testen indeholder både en subjektiv (Borg skala) og en objektiv (snakketesten) del. 5
6 Proceduren for Borg 15 testen er følgende: 1. Testen forklares for testpersonen. Hvorfor laves testen? Snakketesten laves efter hvert minut Borg skala vises hvert minut, når Borg 15 nås, stoppes testen. 2. Cykelergometeret, Monark 828E indstilles til testpersonen 3. Testpersonen instrueres i at holde en pedalfrekvens på 60 omdrejninger(rpm) i hele testen. 4. Der startes med en belastning på 15 watt i 2 min.. 5. Der øges med 15 watt hvert minut, og Borg skala og snakketesten laves. 6. Testen afsluttes når Borg 15 nås, eller når snakketesten ikke længere kan udføres uden at personen har brug for en ekstra vejrtrækning under oplæsningen. 7. Testpersonens vægt, alder og slutbelastning(watt) registreres 8. Kondital og VO 2max beregnes for testpersonen. (Excel regneark på online.dk) Udstyr: Monark 828E, stopur. Bioimpedans Kursisten bliver vejet på en bioimpedansmåler (Tanita Body Composition analyzer TBF 300). Herved opnås kendskab til følgende værdier: Vægt BMI BodyMassIndex BMR BasalMetabolicRate Fedt % Fedtmasse FFM FedtFriMasse TBW TotalBodyWater Der er evidens for, at et mindre vægttab på 5 % bedrer fedtsammensætningen i blodet, reducerer blodtrykket og har en markant effekt på blodsukkerregulationen. (14) Analyser af sammenhængen mellem overvægtsgraden og dødeligheden viser at dem, der i aldersgruppen år, havde et BMI > 32 havde en relativ risiko for at dø, der var 3 gange højere for kvinder og 5 gange højere for mænd sammenlignet med relativt slanke personer med et BMI på Overdødeligheden skyldes helt overvejende hjerte kar sygdom. (18) 6
7 Laboratorieprøver Laboratorieværdier (Kolesterol, LDL, HDL og triglycerider og faste blodsukker) registreres ved første, 3 mdr. og 10 mdr. samtale, såfremt de foreligger. Prøvesvarerne må maximalt være 1 år gamle. Øvrige målinger Taljemål og blodtryk måles ved de fire individuelle samtaler. Mere end hver 4. dansker har et taljemål, som er højere end det anbefalede og det øger dermed deres risiko for at udvikle en hjertekarsygdom. Abdominalt fedtaflejring udgør en helbredsmæssig risiko i modsætning til det fedt der aflejrer sig på hofterne. WHO anbefaler, at taljemålet for kvinder ikke er over 80 cm og for mænd ikke overstiger 94 cm. Taljemålet måles med målebånd, der anbringes midt mellem spidsen af hoftebenet og det nederste af brystkassen. (16) Mindst danskere eller næsten hver 20. dansker har forhøjet blodtryk. Problemet med højt blodtryk er ikke så meget trykket i sig selv, men at det medfører øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde i form af hjerneblødning eller blodprop i hjernen. (16) Intervention Der er betydelig videnskabelig dokumentation for, at modifikation af risikofaktorer nedsætter dødelighed og sygelighed både for personer med diagnosticeret og udiagnosticeret hjerte karsygdom.(3) European Society of Cardiology(ESC) inddeler hjerterehabiliteringsforløbet i tre faser. Fase 1 dækker over den akutte behandling af akut myokardioinfakt indtil udskrivelsen. Fase 2 dækker perioden fra udskrivelsen og indtil patienten er tilbage i erhverv eller er blevet i stand til at klare hverdagens aktiviteter. Fase 2 er identisk med den tidlige intensive hjerterehabiliteringsfase. Fase 3 dækker over den sene opfølgningsfase og vedligeholdelsesfase.(10,12) Fase 1 (dage) Diagnose og prognostiske procedurer Akut behandling Visitation til efterbehandling (rehabilitering) Fase2 (uger til måneder) Optimering af symptomatisk behandling Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling. Fysisk træning 7
8 Psykosocial støtte Livsstilsintervention(rygning, kost, motion) Patientuddannelse Fase 3 (måneder til år) Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling. Vedligeholdelse af ændringer i livsstil. Opbygningen og sammensætningen af kurset tager udgangspunkt i Aron Antonovsky s sundhedsbegreb(5) og dækker delelementer fra fase 2 samt fase 3. Kurset ligger vægt på, at der er sammenhæng mellem lektionerne såvel mono som tværfagligt, hvorfor de interne undervisere har kendskab til indholdet i samtlige lektioner. Undervisningen tilstræber, at kursisten opnår bedre kontrol over sin situation og sin hverdag som kronisk syg. Kursistens autonomi er i fokus, og der er fokus på problemidentificering, styrkelse af patientens evne til problemløsning, samt styrkelse af selvtillid og tro på egne evner og egen kompetence som middel til øget sundhed og bedre trivsel. Kursistens opnåelse af og brug af denne handlekompetence forventes at føre til god/øget egenomsorg.(15) Der lægges stor vægt på at relatere undervisningen til praksis. Kursisterne skal om muligt kunne se og mærke på egen krop, at det giver mening for dem at foretage livsstilsændringer.(5) Erfaringsudveksling deltagerne imellem er ofte med til at motivere til livsstilsændringer. Sundhedsfagligt Undervisningen består af følgende elementer; Grundlæggende viden om hjerte karsygdom, dens karakter og udvikling. Kursisten har erfaring med at leve med sin sygdom, derfor vægtes det højt at give en vedkommende, tydelig og sammenhængende viden og forståelse af symptomer og risikofaktorer for derigennem at øge den enkeltes handlemuligheder. Undervisningen giver kursisterne viden om anbefalinger i forhold til kontroller hos egen læge og ambulatorium, kendskab til blodprøveværdier, kostens og motionens betydning for reducering af risikoen for et reinfakt 8
9 eller lign. Kun ved at blive bevidst om egne vaner kan ønsket om ændring og motivationen til handling komme. Det at sætte sig realistiske mål, lave prioriteringer samt at forholde sig til eventuelle barrierer er et gennemgående tema. Vidensdeling om effekten af de ændrede vaner har betydning for den enkelte, men gør også stort indtryk på medkursister. Kursisterne kan støtte og opmuntre hinanden til at tage ansvar for egen sygdom og danne nye netværk. For at give de bedste muligheder for netværksdannelsen introduceres alle kursister om muligt til hjerteforeningens lokalafdeling samt til Sund by butikken. Fysisk træning Borgere med iskæmisk hjertesygdom har stor effekt af fysisk træning. Fysisk træning reducerer dødeligheden som følge af hjertesygdom med 26 % blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Den samlede dødelighed reducereres med 20 %. Fysisk træning nedsætter desuden kolesteroltallet, triglyceridniveauet samt det systoliske blodtryk. Udover den positive effekt på risikofaktorerne har den fysiske træning en positiv effekt på angst, livskvalitet og borgerens fysiske formåen generelt.(7,11) Den fysiske træning tager udgangspunkt i evidensen på området. Formålet med at tilbyde fysisk træning er at forbedre prognosen, at opnå et bedre funktionsniveau hos borgeren og give dem mulighed for at afprøve deres fysiske formåen. Borgeren skal opleve velvære ved fysisk aktivitet og herigennem inspireres og motiveres til fysisk aktivitet på længere sigt. Træningen foregår på hold. Alle kursisterne får udarbejdet deres eget træningsprogram med individuelle hensyn samt individuel belastningsniveau. Har kursisterne fysiske begrænsninger ex. grundet andre lidelser, vil træningen tilpasses den enkeltes evner og behov. Træningsprogrammet tilrettes løbende efterhånden, som kursisterne forbedrer deres fysiske form. Dette under såvel som efter kursusforløbet, hvor hver kursist tilbydes et delvist superviseret træningsforløb i 3 måneder. Under kursusforløbet trænes der 2 gange om ugen af 1 times varighed pr. gang. Der skal trænes 2 3 gange om ugen i mindst 12 uger for at opnå den optimale effekt. Samtidig bliver motivationen også bedre forankret. Et af formålene med træningen er at øge iltoptagelsen, hvorfor der lægges meget vægt på konditionstræning. Det anbefales, at konditionstræne med en intensitet, der svarer til en hjertefrekvens på % af max pulsen. Der skal arbejdes med de store muskelgrupper og træningstiden anbefales 9
10 at være mellem min pr. gang. Som subjektiv rettesnor anvendes Borg skala, hvor indplaceringen skal ligge på omkring 13. Arbejdet skal føles noget anstrengende, men borgeren bør ikke være mere forpustet, end at det er muligt at tale nogenlunde normalt(snakkegrænsen). For at opnå et generelt forbedret fysisk funktionsniveau er det væsentligt, at flere forskellige træningsformer inddrages, herunder styrketræning. Kredsløbstræningen kombineres med styrketræning svarende til 12 RM. Optimalt trænes der 3 sæt af 12 gentagelser med 6 8 øvelser pr. runde. Alle kroppens store muskelgrupper skal indgå i styrketræningen. Styrketræningen foregår i starten af kurset i maskiner med lukkede bevægebaner, mens der senere i kurset kan indgå frie vægte med åbne bevægebaner. Hver træningslektion indledes med opvarmning indeholdende mobiliserende øvelser som f.eks. armsving, sidebøjninger m.m. samt lettere kredsløbstræning og afsluttes med ca. 10 min. udspænding af kroppens store muskelgrupper. Den teoretiske del af træningens betydning, kobles primært sammen med den praktiske træning, da det øger indlæringen når kursisterne kan se eller mærke det på egen krop. Der veksles mellem forskellige træningsformer såvel indendørs som udendørs. Dette er eks. stavgang, gang, konditions, styrke eller elastiktræning. Kursisterne vil efter forløbet være i stand til at fortsætte træningen i andet regi på egen hånd. Når kursisterne konditionstræner bruger de Borgs skala til at fastsætte deres belastningsniveau. Pulsen anvendes ikke grundet det store antal kursister, der forventes at få betablokkere som en del af deres medicinske behandling. Undervejs får kursisterne udleveret nogle træningsprogrammer/øvelser, de kan bruge som inspiration i deres daglige træning. Risikoen ved fysisk træning i forbindelse med hjerterehabilitering skønnes lav. Ifølge store internationale registerundersøgelser vil der skønsmæssigt være én alvorlig kardiovaskulær hændelse pr træningstimer. (10) Kostundervisning Sund kost nedsætter risikoen for hjerte kar sygdom gennem flere virkningsmekanismer, herunder vægttab, blodtrykssænkning, lipidregulering og bedring af glukoseregulationen. 10
11 Undervisningen er baseret på rekommandationerne for hjertevenlig kost og den evidens, der foreligger for de generelle kostprincipper, som benyttes i behandlingen af hjerte karsygdom. Anbefalingerne for fedtstofkvalitet og kvantitet, frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter samt alkohol og salt gennemgås. Endvidere undervises der i effekten af kostomlægning og vægttab set i forhold til bedre lipidprofil, hypertension og efter behov glykæmisk kontrol. En gang i forløbet foregår undervisningen i supermarkedet. Der tages udgangspunkt i indkøbsguiden udviklet af hjerteforeningen. Kursisterne læser varedeklarationer og anvender indkøbsguiden i praksis. Den enkelte kursist får bekræftet eller afkræftet, hvorvidt aktuelle valg af fødevarer er hensigtsmæssige eller om der findes bedre alternativer. Desuden gives inspiration til anvendelse af nye og egnede fødevarer. Gennem hele forløbet benyttes attrapper i undervisningen med henblik på at understøtte den visuelle effekt. En gang i forløbet er der praktisk madlavning. Kursisterne tilbereder mad, der stemmer overens med diætprincipperne, både hvad angår mængder og indhold. Det tilstræbes at give den enkelte en positiv oplevelse med, at sund mad er spændende, nem at tilberede og smager godt. Der er fokus på tilberedningsformer, fedtstofkvalitet og kvantitet, valg af kød og mejeriprodukter, brugen af grøntsager samt mængder til det enkelte måltid. Eventuelle barrierer for at lave og spise fedtfattig mad diskuteres. Der vil være mulighed for justering og tilpasning af egne opskrifter. Endvidere udleveres der opskrifter og præsenteres egnede kogebøger som en del af undervisning. Ved kursusstart opfodres hver enkel kursist til at udfylde et tre dags kostregistreringsskema. Dette for at den enkelte kursist begynder at gøre sig sine kostvaner bevidst med henblik på vurdering af forandringsmuligheder. Efter behov kan der udarbejdes vejledende dagskostforslag med henblik på vægttab, regulering af kostens fedtindhold eller tilstrækkelig indtag af frugt og grønt. Rygeophør Rygning forværrer udviklingen af hjerte karsygdomme jf. afsnittet årsag/ætiologi. Derfor tilbydes og motiveres alle deltagere og evt. ægtefæller til rygeophør. Rygestopkurset vil primært foregå på hold. Undervisningen forestås af Det Kommunale Sundhedsteam. Rygestopkurset er et tilbud ud over det 7 ugers kursusforløb. Rygestopkurset forløber over 5 mødegange og 1 opfølgning ca. ½ år efter og bygger på konceptet fra Kræftens bekæmpelse. Der vil i den første samtale være fokus på rygedebut, antal pakkeår og evt. hvornår deltageren på eget initiativ selv er ophørt med rygning. Ved samtalerne 3 og 10 mdr. efter kurset spørges der til et eventuelt rygeophør eller om rygestopkursus ønskes såfremt det er aktuelt. 11
12 Afrapportering Produktionsmål Årlig afrapportering af nedenstående mål Antal borgere, der har været henvist og hvorfra Antal borgere, der starter på Det Kommunale Sundhedsteams kursustilbud Antal borgere, der har gennemført Det Kommunale Sundhedsteams kursustilbud Antal henviste borgere, der ryger. Effektmål At 1/3 af kursisterne forbedrer deres kondition målt med Borg 15 test indenfor kursus og/eller opfølgningsperioden. Forbedret livskvalitet hos den enkelte målt med SF 36. At behandlingsmålene for kolesterol, blodtryk og blodsukker nås eller tilnærmes indenfor kursus og/eller opfølgningsperioden. At borgere med BMI > 24,9 opnår vægttab og nærmer sig sin idealvægt indenfor kursus og/eller opfølgningsperioden At taljemålet reduceres eller tilnærmes 80 cm eller derunder for kvinder og 94 cm eller derunder for mænd indenfor kursus og/eller opfølgningsperioden. At de deltagere, der er ophørt med rygning ved kursets afslutning eller under opfølgningsperioden, også er ikke rygere efter både 3 og 10 mdr.. Kvalitetsmål Udviklingsmål Deltagernes tilfredshed med kurset (evalueringsskema). Model for indsats til borgere med kronisk lidelse/ livsstilssygdomme. Model for patientforløb samarbejde mellem kommune, praksissektor og sygehus. Kilder 1. Backer De Guy et al., European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice, European Heart Journal (2003) 24, Breinholt Larsen, F. & Nordvig, L. Hvordan har du det Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland. November Dansk Cardiologisk Selskab. Kliniske retningsliner for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Hjerteforeningen, Rehabilitering og forebyggelse af hjertekarsygdom,
13 5. Jensen T. K. & Johnsen T. J. Sundhedsfremme i teori og praksis, Forlaget Philosophia Kjøller Mette et al. Folkesundhedsrapporten Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, Klarlund Pedersen, B. Motion på recept motion som behandling, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Mabeck C. E. Den motiverende samtale. Forlaget Munksgaard Miller, W. R. & Rollnick S. Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag. København Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, Hjerterehabilitering på danske sygehuse, Pedersen B. K. & Saltin B., Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Region Midtjylland, Kronikerprogram for hjertekarsygdom Sundhedsstyrelsen, Hjerterehabilitering en medicinsk teknologivurdering Sundhedsstyrelsen. Type 2 diabetes, medicinsk teknologivurdering ag screening, diagnostik og behandlin, medicinsk teknologivurdering 2003; 5(1) 15. Willaing, I., Folmann, N. & Gisselbæk, A.B. Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter
14
TYPE II DIABETES. Baggrund. Sundhedsstyrelsens nyeste tal viser, at antallet af diabetikere er fordoblet i perioden 1996 2005(11).
TYPE II DIABETES Baggrund Pr. 31. december 2005 er der 220.000 borgere med diagnosen diabetes mellitus i Danmark. Af disse skønnes ca. 90 % at have type II diabetes. Den gennemsnitlige diagnosealder for
Læs mereKOL Kronisk obstruktiv lungesygdom
Kronisk obstruktiv lungesygdom Baggrund Det skønnes i dag at 430.000 danskere lider af sygdommen i varierende sværhedsgrad, hvilket svarer til mere end 7 % af alle voksne. 15.000 personer har i så alvorlig
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereRengøring Alle 1. & 2. tjek
Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereSund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan
Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs mereIndustri - Alle 1. & 2. tjek
Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereSundhedstjek 1 & 2 samlede data
Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.
Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mere2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4
Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mereasdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion
asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4
Læs mereEt KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse
Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereTræningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT
Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereSund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereFolkesundhed Aarhus. Beskrivelse af indsatser i henhold til forløbsprogrammerne for diabetes type 2, hjertekarsygdom og KOL. 1.
Folkesundhed Aarhus Beskrivelse af indsatser i henhold til forløbsprogrammerne for diabetes type 2, hjertekarsygdom og KOL Indhold 1. Baggrund 2 2. Overordnet formål for kronikerindsatsen 2 3. Målgrupper
Læs mere. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk
Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 januar 2016
Tilbud i Sundhedshuset Vægttabstilbud Vi tilbyder vejledning, når du gerne vil: - gøre noget ved din vægt - stoppe med at ryge - i gang med motion - spise sundere - eller ønsker en samtale om hvordan du
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mere