Skolepraktikken virker. Skolepraktik er med til at fastholde de unge på bygge- og anlægsuddannelserne,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolepraktikken virker. Skolepraktik er med til at fastholde de unge på bygge- og anlægsuddannelserne,"

Transkript

1 2. Nr. årgang 9 5. årgang Nr. 1 Januar December Januar Foto Ricky John Molloy TEMA FREMTIDENS BOLIGBEHOV Boligunderskud koster Danmark fem milliarder kroner Byggeri af storbyboliger er ikke kun en sag for byboerne. Hele samfundet mister muligheden for produktivitet og vækst, hvis der er boligunderskud i byerne, viser en ny analyse Af ANJA BINDERUP, Hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, som ønsker at flytte dertil, vil samfundet gå glip af et vækstpotentiale på godt fem milliarder kroner, viser en ny analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri. Årsagen er, at de positive synergieffekter, der opstår i storbyer, ikke vil blive forløst. Denne produktivitetspræmie vokser med byens indbyggertal. Det vil sige, at hvis en by har dobbelt så mange indbyggere som en anden by, vil den også have 2-5 % højere produktivitet. Den positive effekt opstår blandt andet på grund af flere borgere med et højere uddannelsesniveau, øget videnspredning, specialisering af arbejdskraften og et bedre jobmatch på et større arbejdsmarked. Fortsætter side 3 Flere ældre kræver flere boliger Det stigende antal ældre betyder, at kommunerne skal i gang med at bygge eller renovere boliger, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri Læs mere side 4 Skolepraktikken virker Skolepraktik er med til at fastholde de unge på bygge- og anlægsuddannelserne, og den øger deres chance for senere at komme i praktik i en virksomhed Læs mere side 6 Er København fremtidens "Udkantseuropa"? København halter bagud, både når det gælder befolkningstilvækst og økonomisk vækst. Nabostorbyer som Stockholm og Oslo er længere fremme Læs mere side 8

2 LEDER Danmark i bevægelse Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto Ricky John Molloy Danskerne vil have troværdige håndværkere Dansk Byggeri har i en undersøgelse spurgt de danske boligejere, hvad der er vigtigst for dem, når de skal benytte en håndværker. Resultatet er spændende, for forbrugerne er ikke som man måske skulle tro optaget af prisen, eller hvor hurtigt de kan få lavet en byggeopgave. De to forhold er blandt de mindst vigtige for forbrugerne. Forbrugerne lægger mest vægt på, at håndværkeren er troværdig, leverer topkvalitet og har styr på de byggetekniske regler. Danmark bliver i de kommende år en nation, hvor den ældre del af befolkningen vil udgøre en stadig større del af befolkningen. Vi skal derfor finde ud af, hvordan vi indretter os økonomisk og som samfund, når vi bliver færre om at bage kagen. Det kan ikke komme bag på nogen, at det går den vej. Det har vi længe talt om. Og der er også meget fokus på, hvordan vi sikrer de ældre gode og værdige forhold, når de fortjent skal nyde frugterne af mange års indsats på arbejdsmarkedet. Men Danmark bliver også i stigende omfang en nation af byboere. Der er en meget tydelig tendens til, at vækst og udvikling koncentrerer sig om især de største byer. Men det er ikke kun København og Aarhus, der trækker. Også i andre store bykommuner sker der en vandring fra landområderne til byen. Det er især de unge, der søger mod de byer, hvor uddannelsesstederne befinder sig, og hvor der efter endt uddannelse er et bredere udsnit af arbejdspladser. Vi skal selvfølgelig indrette os på de klare demografiske forskydninger og skal i de kommende år tilvejebringe mange ældreegnede boliger. Det gælder især i de byer, hvor efterspørgslen efter boliger er voksende, og hvor der også er mange ældre, der foretrækker at bo. Vi kan vælge at se på forskydningerne som problemer, men det er måske sjovere at se på mulighederne i denne udvikling. Det er kommunerne, som må foretage de holdbare politiske og økonomiske valg. Opfordringen er dog at bryde lidt med vanetænkningen og ofre mere opmærksomhed på de potentialer, som fraflytningen fra land til by giver os. Mange steder er regnestykket faktisk sådan, at fraflytningen giver et boligoverskud, som i mange tilfælde vil kunne omdannes til attraktive og velfungerende ældreboliger. Det kunne tilmed i mindre bysamfund være en tiltalende og bæredygtig idé. Vi skal med andre ord turde gribe udfordringen og begynde i højere grad at optimere gevinsten ved den udvikling, som er i fuld gang. Vi kan næppe ændre udviklingen, men vi kan selv være med til at få det bedste ud af den. 2 Konkurstal spreder ikke julehygge Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i november måned var 76 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er akkurat det samme antal konkurser som sidste år. Det bringer antallet af konkurser op på 494 i indeværende år, og efter tre gode kvartaler ser 214 ud til at slutte af på dårlig maner. Men selv med en dårlig afslutning på 214 hersker der ingen tvivl om, at vi ender med at opleve færre konkurser i år end sidste år. Smartphone hører til i værktøjskassen Byggeriet er kommet med i førerfeltet, når det handler om it, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ni ud af ti byggevirksomheder har en mobil bredbåndsforbindelse og det bliver kun overgået af virksomheder inden for information og kommunikation. Der er sket en markant stigning, idet kun 6 % af virksomhederne i byggeriet havde mobilt bredbånd for blot et år siden. Tallene viser også, at 43 % af de ansatte i branchen har mobil internetadgang til arbejdsbrug. Det er en stigning fra 27 % i 213. December 214 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen, Anette Sørensen og Per Bøjgaard Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6. virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Nørre Voldgade 16, 1358 København K. Telefon Udkommer 1 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA FREMTIDENS BOLIGBEHOV Fortsat fra forsiden Boligunderskud koster Danmark fem milliarder kroner - Vi oplever i disse år en stor tilflytning til de største byer i Danmark. Men her er der en massiv mangel på boliger, og denne analyse understreger vigtigheden af, at de store bykommuner tager problemet meget alvorligt. Mangel på boliger koster dyrt på vækstbarometeret og dermed på Danmarks muligheder for at komme ud af krisen, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Behov for 12. flere boliger De største byer er trækplastre for tilflyttere fra hele landet, og frem mod 22 er der behov for knap 12. flere boliger i Danmark. Det østjyske bybånd vil efterspørge knap 3. boliger frem mod 22, og København 4. boliger. - År 22 er desværre ikke fjern fremtid. Det er om blot seks år. Og hele processen med planlægning, projektering og byggeri af nye boliger tager tid. Så det er lige nu, at kommunerne skal ud af starthullerne, hvis de skal undgå, at boligunderskuddet bliver problematisk for Danmarks vækst, siger Lars Storr-Hansen. Pendling er dyrt Personerne, der flytter til byen, bliver altså selv mere produktive, fordi de kommer på et mere effektivt arbejdsmarked, som tillader dem at specialisere sig eller finde et bedre jobmatch. Men også alle byens øvrige beskæftigede bliver mere produktive, da de bliver i stand til bedre at specialisere sig og nyder godt af videnspredningen. Dermed kan tilflyttere løfte hele byens potentiale. Men det er ikke ligegyldigt, hvor tilflytterne bosætter sig. Boligmangel kan betyde, at tilflytterne er nødt til at slå sig ned i randområderne. Ifølge analysen vil det være bedre, end at de helt afholder sig fra at flytte, idet tilflytterne nu vil deltage aktivt som en del af byområdet i økonomisk forstand, og på den måde er med til at udløse produktivitetsgevinsten. Men prisen for det er øget transporttid, hvilket vil reducere den samfundsøkonomiske gevinst af storby-synergieffekten. - Vi er blevet meget mere mobile i dag og kører gerne langt for det rigtige job. Det er positivt og med til at holde liv i landdistrikterne. Men løsningen på byernes boligmangel er desværre ikke, at flere folk bare skal pendle mere. For pendling udhuler produktivitetspræmien og slider på infrastrukturen. Derudover æder transporttiden store værdifulde bidder af danskernes fritid, og det kan hverken den enkelte eller hans familie være tjent med, siger Lars Storr-Hansen. Giv borgerne valgfrihed Hvis boligmanglen stiger, betyder det øget pendling eller i værste fald at potentielle tilflyttere vil undlade at flytte til en storby. Det er dyrt for Danmark. Men ifølge Lars Storr- Hansen er det også en udhuling af vores velfærdssamfund: - I et velfærdssamfund bør borgerne have frit valg til at bosætte sig, hvor de gerne vil. Ønsker man at nyde godt af de tilbud, storbylivet byder på, skal der være boliger, der matcher behovet. Og ønsker man de fordele, der er ved et roligt liv på landet, skal der være mulighed for at have det samtidig med, at både den digitale og den fysiske infrastruktur bidrager til, at Om analysen 2 International forskning dokumenterer, at hvis en by har dobbelt så mange indbyggere som en anden by, vil den også have 2-5 % højere produktivitet. 2 En produktivitetspræmie er kraftigt afhængig af befolkningstætheden. Det vil sige, at hvis et tyndtbefolket landområde oplever en tilflytning, vil det ikke opleve stigning i produktiviteten i samme grad, fordi den nødvendige befolkningstæthed ikke er til stede til at fordre en produktivitetspræmie. 2 Hvis boligmarkedet i byerne ikke kan matche de mange potentielle tilflyttere, vil den mulige samfundsgevinst blive tabt på jorden på forhånd. En produktivitetspræmie, som svarer til en stigning på 3,5 % i produktiviteten, betyder godt 5 mia. kr. i tabt bruttoværditilvækst. man kan arbejde i en af de større byer. Danmark bør som velfærdssamfund kunne give sine borgere disse muligheder. 2 Det samfundsøkonomiske tab fra manglende tilflytning og øgede pendlingsomkostninger Mia. kr. 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 København og omegn Aarhus Odense Aalborg 2-3,5 % produktivitetspræmie 2 % produktivitetspræmie Kilde: DAMVAD og Dansk Byggeri Grafen illustrerer, hvordan det samfundsøkonomiske tab ved manglende tilflytning og øget pendling vil materialisere sig for Danmarks fire største byområder, hvis ikke boligunderskuddet imødekommes Andel af tilflyttere til kommunen med en given alder, 213 I procent Byen København København omegn Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers Kolding Horsens Vejle Roskilde Øvrige aldersgrupper årige 2-44-årige Herning Kilde: Danmarks Statistik Det er i høj grad unge og midaldrende, som flytter til byerne, hvilket skyldes, at mange flytninger er motiveret af uddannelsesstart, lønniveauer og nyt job eller bedre beskæftigelsesmuligheder 3

4 TEMA FREMTIDENS BOLIGBEHOV Flere ældre kræver flere Allerede om seks år vil der være godt 165. flere personer i Danmark på 7 år eller ældre, og de vil ofte bo alene i enten parcelhuse eller store lejligheder. Hvis der skal være tag over hovedet til de mange ældre borgere og plads til rollator og et aktivt liv, så kræver det, at der i løbet af de næste seks år bliver bygget eller renoveret 116. flere boliger end i dag. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Øget boligbehov til ældre borgere over 7 år i de danske kommuner. År 22 De ældre har særlige behov Hvis tilflytningen fortsætter i samme tempo som nu, kommer der om seks år til at mangle næsten 36. boliger i København heraf 7., som er indrettet specielt til ældre. Også i lidt mindre byer som fx Randers kommer der til at mangle cirka 2. boliger også udelukkende til personer over 7 år. - Det er konsekvensen, når vi bliver flere mennesker, og der samtidig sker en forskydning i demografien, som gør, at antallet af ældre over 7 år stiger. Unge mennesker og børnefamilier bor på meget færre kvadratmeter per person end ældre mennesker, og det sætter et ekstra pres på efterspørgslen af boliger ude i de enkelte kommuner, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen, og uddyber: - Selvom nogle kommuner i dag har mange tomme boliger, så løser det desværre ikke problemet. De er ofte i så dårlig stand, at de bør rives ned, de ligger langt væk fra storbyerne og er derfor ikke attraktive for ældre mennesker, der i dag ønsker et aktivt otium, hvor de fx kan tage bussen eller toget til kulturarrangementer, den dag de ikke længere kan køre bil. Og i byerne handler det om no- get så simpelt som at kunne tage elevatoren i stedet for trappen op til lejligheden på fjerde sal. Boliger og skattekroner I landdistrikterne er der ikke kun udfordringer i forhold til mængden af boliger, der er egnede til de ældre borgere. Der er også en økonomisk udfordring. Om blot seks år vil henholdsvis hver fjerde og hver tredje indbygger på Ærø og Læsø være 7 år eller ældre. - En af de store vanskeligheder for de mindre kommuner langt væk fra storbyernes vækstcentre bliver at få økonomien til at hænge sammen, samtidig med at antallet af ældre stiger. Når de unge flytter fra kommunen, mens der bliver flere ældre, hvem skal så tjene penge til kommunekassen? Den gordiske knude bør flere af landets kommuner tage alvor- 4

5 boliger De bor ofte alene i parcelhuset eller lejligheden, og der kommer flere af dem. Det stigende antal ældre betyder, at kommunerne skal i gang med at bygge eller renovere boliger, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri Af ANETTE SØRENSEN, Øget boligbehov til ældre borgere over 7 år i de danske kommuner. År 23 Øget boligbehov på under 5 boliger boliger boliger boliger over 5. boliger Boligbehovet skal kortlægges Kommunernes muligheder for at tilpasse bygningsmassen til den demografiske udvikling afhænger ikke blot af, hvor mange ældre i kommunen, der har brug for en bolig. Kommunerne bør også tage i betragtning, i hvor høj grad der er ledige boliger, som kan omdannes til ældrevenlige boliger, eller om kommunen oplever en generel befolkningstilvækst, da det i så fald kan være lettere at bygge nye ældrevenlige boliger for at imødegå behovet. ligt, for den skal løses i løbet af ganske kort tid, siger Maria Schougaard Berntsen. Hun henviser til, at problemet vil være endnu større i 23, hvor 46 kommuner vil have mere end 2 % ældre over 7 år. Det gælder for 11 kommuner i Det er ikke kun de allermindste kommuner, som står med den udfordring. Det er knap halvdelen af kommunerne, der kan få svært ved at få indtægter og udgifter til at passe sammen, siger Maria Schougaard Berntsen. Knap seks ud af ti danskere bor i dag i byområder eller tæt på de største danske byer. Landdistrikterne længere væk fra storbyerne dækker derimod næsten halvdelen af Danmark rent størrelsesmæssigt, men her bor kun 14 % af befolkningen. - Landdistrikterne må ikke tro, at de gyldne tider vender tilbage, men de skal i stedet være progressive og satse på fx turisme og sammenhold i lokalområdet eller stedbundne kvaliteter som natur, og dermed være et attraktivt alternativ til børnefamilier, der ikke ønsker eller har råd til at bo i byen, siger Maria Schougaard Berntsen. 2 5

6 Skolepraktikken virker for byggeriets elever 2 Foto Nicky Bonne Når praktikpladssøgende elever i første omgang ikke har held med at finde en virksomhed og derfor skal i skolepraktik, er det bygge- og anlægseleverne, der får størst gavn af opholdet Af PER BØJGAARD SØRENSEN, Mange unge vælger skolepraktikken fra og satser udelukkende på at finde en plads i en virksomhed. Men det er en dårlig idé, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri. Skolepraktikken er nemlig med til at fastholde de unge på bygge- og anlægsuddannelserne, og den gavner elevernes chance for på et senere tidspunkt at komme ud i en virksomhed. - Det er glædeligt at se, at den øgede indsats, der er gjort på byggefagsuddannelserne de seneste år, virker. Skolepraktikken er simpelthen blevet bedre, og samarbejdet med virksomhederne for at finde flere elevpladser, som kan bruge elevernes erfaringer i skolepraktikken, er også lykkedes bedre end tidligere, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Lavere frafald og flere praktikpladser i virksomheder Sammenligner man Undervisningsministeriets tal for byggefagene med resten af uddannelserne på erhvervsskolerne, har de generelt både en lavere frafaldsrate samt en større andel, der sidenhen finder en elevplads i en virksomhed. For ser man på byggefagselever seks måneder efter, at de var praktikpladssøgende i februar 214, er andelen, der er kommet i virksomhedspraktik eller fortsætter deres skolepraktik, henholdsvis to og fire procentpoint højere end gennemsnittet af erhvervsuddannelserne. Og andelen af de byggefagselever, der får en plads i en virksomhed, mens de er i skolepraktik, er fem procent højere end andelen af elever, der takker nej til skolepraktik. Så selv om de unge, der ikke er begyndt i skolepraktik, burde have bedre tid til og mulighed for at finde en elevplads, så viser tallene, at eleverne øger deres chance for praktik i en virksomhed, hvis de i første omgang vælger skolepraktikken. Louise Pihl peger på partnerskabsaftalerne som en af årsagerne til, at det er lykkedes at give flere unge en attraktiv uddannelse. - Tendensen med, at byggefagene har flest elever, der fuldfører uddannelserne i en blanding af skolepraktik og virksomhedspraktik, er i høj grad på grund af de partnerskabsaftaler, som stadig flere kommuner vælger at indgå med Dansk Byggeri. Men når det er sagt, skal vi hele tiden finde nye måder at udvikle aftalerne og gøre uddannelserne endnu bedre. Specielt for den tredjedel af byggefagseleverne, der dropper ud og finder en anden uddannelse, et ufaglært arbejde eller kommer på en offentlig ydelse, siger hun. Næsten ens jobmuligheder Undervisningsministeriets tal viser desuden, at stort set samtlige unge, som i løbet af deres uddannelsesforløb har været i skolepraktik, også kommer i praktik hos virksomheder. Og når uddannelsen er fuldført, har de unge, som har haft meget skolepraktik, næsten lige så gode muligheder for at få et job som de unge, der har haft mest virksomhedspraktik. - Selvfølgelig har de elever, der slutter deres uddannelse med at være i praktik i en virksomhed, en lidt større chance for bagefter at få tilbudt en fast stilling i samme firma, og heldigvis afslutter de fleste elever, der har været forbi skolepraktik, deres uddannelse i en virksomhed, siger Louise Pihl. 2 Status efter seks måneder for elever, der var praktikpladssøgende i februar 214 I procent Udlært I praktikaftale Bygge- og anlægsindgangen I skolepraktik Søgende Tilstand ukendt Alle indgange 6

7 Pengene fosser ind i statskassen! Dansk økonomi har fortsat fødderne solidt plantet i ingenmandsland mellem krise og opsving. På plussiden tæller, at beskæftigelsen i løbet af 214 er begyndt at stige. I negativ retning trækker det, at privatforbruget ikke har fået luft under vingerne Af BO SANDBERG, 215 står for døren og dermed også en god anledning til at gøre status for, hvor 214 har bragt dansk økonomi hen. Julen er hjerternes fest, og derfor er det naturligt at begynde statusopgørelsen i den positive ende. Der er ikke længere tvivl om retningen for dansk økonomi. Mens samfundsøkonomien bevægede sig baglæns både i 212 og 213 de to første hele år, hvor den nuværende regering har haft det overordnede økonomiske ansvar så bliver facit for 214 en moderat økonomisk vækst i omegnen af +,7 % af bruttonationalproduktet. Men en vækst på,7 % er ikke ensbetydende med et økonomisk opsving. I givet fald ville det have været buldrende i 21 og 211, hvor BNP-væksten landede på hhv. 1,6 og 1,3 %. Offentlig saldo Mia. kr Offentlig saldo, realiseret skæftigelsen endelig er begyndt at stige. Siden bunden blev nået midtvejs i 213, er der kommet 23. flere i job. Men der er også meget at indhente: Fra 28 til 213 faldt beskæftigelsen med 169. primært i den private sektor. Et andet lyspunkt er de offentlige finanser, som fem år i træk har udviklet sig bedre, end mørkemændene i Finansministeriet havde skønnet i begyndelsen af året. Det har sparet de kommende generationer for en gældsætning på over 2 mia. kr., og det er jo også en slags penge sidst på måneden. Pengene fosser ind i statskassen, og 214 bliver første år siden finanskrisen med overskud på den offentlige saldo. Lavt privatforbrug Vender man så blikket mod den mere dystre side af dansk økonomi, så er det de "forkerte" ting, der i 214 bragte væksten op i positivt territorium. Dels Offentlig saldo, regeringens skøn primo året Kilde: Danmarks Statistik samt Økonomisk Redegørelse, diverse årgange (ØIM & FM). Anm.: 214-skønnet for faktisk saldo, er hentet fra Nationalbankens kvartalsoversigt, dec Danskerne sparer på pengene. Der er fornuftigt for de enkelte familier, men knap så godt for samfundsøkonomien, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy en stigning i det offentlige forbrug på 1,1 %, dels en lageropbygning i industri og engroshandel men dog også som noget positivt, en lille fremgang i de private investeringer fra et historisk lavt udgangspunkt. Eksporten har for længst rejst sig efter finanskrisen, men er nu udfordret af blandt andet Ukraine-konflikten. Derfor ville det være godt, hvis privatforbruget kunne træde til som hjælpemotor. Men her har det vist sig, at krisens ændrede forbrugs- og opsparingsmønster har bidt sig fast. Det er både fornuftigt og rationelt for de enkelte familier, men knap så godt for samfundsøkonomien. Det hjælper heller ikke på privatforbruget, at BoligJobordningen ophører til nytår. Det er skidt for både forbrugere, håndværkere og samfundsøkonomi og cementerer en Flere i job Mest glædelig er udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor bemodproduktiv politik. stop-and-go- Vi venter fortsat på opsvinget Spørgsmålet er så, hvad 215 vil bringe? Prognosemagerne har vanen tro i efteråret gentaget de seneste års mantra om, at økonomien godt nok har skuffet i år, men at NÆSTE ÅR kommer der gang i hjulene. Og hvis man bliver ved med at råbe "opsvinget kommer!", så sker det såmænd nok på et tidspunkt. Sikkert er det, at det kraftige olieprisfald isoleret set giver dansk økonomi et løft. Det mindsker omkostningerne for virksomheder og forbrugere og virker dermed reelt som en stor skattelettelse. Indtil videre indtager vi i Dansk Byggeri en forsigtig og afventende attitude. Så kan man altid blive positivt overrasket, hvis det bliver i 215, at opsvinget indfinder sig. 2 7

8 Er København fremtidens "Udkantseuropa"? København halter bagud, både når det gælder befolkningstilvækst og økonomisk vækst. Nabostorbyer som Stockholm og Oslo er længere fremme. Hvordan sikrer vi, at København ikke reduceres til en provinsby, hvor udviklingen kører lige forbi? Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, International forskning viser, at der er en klar synergieffekt i storbyer, og at vi bliver mere effektive og produktive, når vi bor tæt sammen. Men hvor ligger fremtidens storbyer og hvilke byer bliver reduceret til udkantsområder? København er flere år i træk blevet kåret som verdens bedste by at bo i senest i det internationale livsstilsmagasin Monocle i juni 214. På plads nummer fire finder vi Stockholm, Helsinki indtager en femte plads og Oslo en 24. plads. Det er især københavnernes frisind, investeringen i byens infrastruktur samt brugen af byens offentlige steder, som sikrer byen førstepladsen. Men vælger man at anskue den danske hovedstads succesfulde fremgang fra en økonomisk vinkel, ser situationen knap så positiv ud. Haltende I procentbefolkningstilvækst Hvad 9 angår befolkningstilvæksten til 8 byen, så viser de nyeste tal, at hovedstadsområdet 6 fra 27 til 211 ikke har haft 7 nær 5 samme befolkningstilvækst som i de 4 nordiske nabohovedstæder. Københavns 3 Kommune 2 oplever en tilflytning på knap 1. 1 personer om måneden, og selvom det lyder som mange, er det ikke tilstrækkeligt til, at København kan følge med de København Stockholm Oslo Helsinki andre storbyer i Nordeuropa. Kun sølle fire procent, svarende til 66. nye indbyggere, blev det til i "Storkøbenhavn", mens hovedstadsområderne Stockholm og Oslo har haft en langt mere kraftig tilstrømning, både procentmæssigt og antalsmæssigt. - I perioden har hovedstadsområdet i Sverige fået 139. flere indbyggere og Oslo 9., hvilket begge steder er temmelig meget mere end København. Hvis ikke København følger med rent strukturelt i form af flere indbyggere og dertil nye bygninger, infrastruktur og institutioner, så vil der i fremtiden ikke være et naturligt Befolkningstilvæksten for hovedstadsområderne I procent I 1. euro København Kilde: Eurostat København Oslo Kilde: Eurostat og Dansk Byggeri BNP for 211, euro pr indbygger Oslo Stockholm Helsinki Stockholm Helsinki vækstpotentiale i byen, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Lavere BNP Målt i BNP pr. indbygger i regionen ligger København ligeledes lavere end både Oslo og Stockholm. Dog klarer vi os bedre end Helsinki. - Hvis vi betragter samme femårige periode som før, så klarede København sig bedre end Stockholm lige efter, at krisen indtraf. Men det seneste år har væksten taget fart i Stockholm og har overhalet København indenom, siger Torben Liborius. - Det stemmer overens med, at Danmark i I øvrigt 1. euro har et generelt problem med 8 at indhente tabt BNP set i forhold til centrale samhandelspartnere. 7 6 Tyskland, Norge og Sverige 5 har for længst indhentet krisens negative 4 indflydelse, mens Danmark forsat befinder 3 sig under 27-niveau, siger Torben 2 Liborius og fortsætter: 1 - Krisen ramte Danmark hårdere, så for at løfte vækstniveauet, København skal Stockholm der mere til. Afgørende er Oslo det, at København Helsinki fortsat er en attraktiv by at bo og investere i. Pointen er, at byens størrelse i sig selv har betydning for produktivitet og vækst. Tilflyttere skal derfor kunne finde boliger, der matcher deres ønsker og behov og så hjælper det ikke noget, at vi henviser dem til det københavnske opland, hvis de helst vil bo i det centrale København. Et boligunderskud i storbyerne går nemlig direkte ud over produktiviteten og dermed væksten. Boliger og infrastruktur En ny analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at Danmark vil gå glip af et vækstpotentiale på godt fem milliarder kroner, hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, som ønsker at flytte dertil. - Vi er nødt til at sikre os, at vi har nogle stærke vækstmotorer i form af solide byer med gode rammer for udvikling. Ud over et attraktivt boligmarked handler det om mange forhold, fx en god infrastruktur, uddannelser på internationalt niveau og kulturelle tilbud. Pointen er, at byen skal ses som en helhed, og at vi nu kender tabet ved, at vi ikke udbygger byen tilstrækkeligt. Med det nuværende niveau er der en oplagt risiko for, at København reduceres til en europæisk provinsby, slutter Torben Liborius Foto Simon Ladefoged

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Vækst og velstand i hele Danmark

Vækst og velstand i hele Danmark Vækst og velstand i hele Danmark Vækst og velstand i hele Danmark Redaktion: Dansk Byggeri/Maria Schougaard Berntsen og Louise Pihl Design: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Mikael Mortensen, Ricky John

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder Bygge- og anlægsbranchens betydning for samfundet - en ny fortælling om byggeriet ved Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Hvem er vi? Vi er mange! Over 1% af alle virksomheder i Danmark er

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: /

Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: / Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: 211808 / 2318179 178.000 boliger skal bygges frem mod 2025 Vi bliver flere danskere, og vi klumper os sammen i byerne. Derfor er behov for at bygge flere boliger frem

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar København, januar 2012 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere