Vækst og velstand i hele Danmark

Transkript

1 Vækst og velstand i hele Danmark

2 Vækst og velstand i hele Danmark Redaktion: Dansk Byggeri/Maria Schougaard Berntsen og Louise Pihl Design: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Mikael Mortensen, Ricky John Molloy Papir: MultiDesign, 130 gram Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Oplag: Dat0: April 2016 ISBN:

3 Forord Det går bedre for dansk økonomi. Der er dog forsat stor forskel på, hvor lys fremtiden ser ud, alt efter hvor i landet man bor, arbejder eller driver virksomhed, og faktum er, at Danmark i de sidste ti år ikke har haft vækst. frem imod Det skyldes, at nøglemedarbejdere i yderområderne typisk er faglærte. Dette er problemstillinger, som borgmestrene i yderområderne ikke kan løse alene, de har brug for hjælp fra Christiansborg. Danmark står over for en række udfordringer, hvis vi igen skal have en stabil vækst. Forudsætningen for at virksomhederne kan bidrage til at skabe værdi, vækst og velstand er, at de har adgang til den nødvendige arbejdskraft, og at det er nemt at drive virksomhed i hele landet. Set med Dansk Byggeris øjne, er det nødvendigt at have fokus på, hvordan hele Danmark udvikles. Det er ikke nok kun at satse på de store byer som vækstcentre. Det skal vi naturligvis også gøre, men vi skal samtidig understøtte, at der kan være produktion i hele Danmark. Hvis politikerne i Folketinget vil gøre noget for at hjælpe yderområderne, så er der behov for reformer, der både begrænser antallet af personer på overførselsindkomst og sikrer, at vi også i fremtiden har kvalificeret faglært arbejdskraft. Til gengæld kan kommunerne selv gøre en betydelig indsats, hvis de vil sikre gode vilkår for erhvervslivet. Et godt erhvervsklima gør de enkelte kommuner og dermed også hele Danmark rigere. 2 I denne analyse zoomer vi ind på tre udfordringer, der har negative konsekvenser for hele Danmark, men som i særlig grad rammer yderområderne: 22 For mange personer i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsstyrken 22 Mangel på faglært arbejdskraft truer produktionen 22 Vilkårene for at drive virksomhed er meget forskellige fra kommune til kommune Lars Storr-Hansen Adm. direktør Der er en risiko for, at yderområderne bliver tabere, fordi problemerne har tendens til at blive forstærket i yderområderne. De er hårdt ramt af, at Danmark har alt for mange i den arbejdsdygtige alder, der er endt på varig offentlig forsørgelse. Yderområderne bliver også ramt særligt hårdt af den massive mangel på faglært arbejdskraft, som vi forventer 3

4 Indhold 3 Forord 5 Et tabt årti 6 Grundlag for vækst i hele landet 8 Flere uden for arbejdsstyrken i yderområderne 12 Mangel på faglært arbejdskraft udfordrer yderområderne 17 Erhvervslivets rammer og vækstmuligheder 4

5 Et tabt årti Danmark gennemgår i øjeblikket en periode, hvor udviklingen i BNP er utilfredsstillende. Vi oplevede en kraftig nedgang fra 2007 til 2009, og vi har ikke indhentet det tabte endnu. Målt i BNP pr. indbygger er Danmark godt 1 % fattigere, end vi var i 2005, jf. figur 1. Til sammenligning steg BNP næsten 20 % i de ti år, der gik forud, det vil sige i perioden I Danmark er det gennemsnitlige BNP på kr. pr. indbygger, men det er et tal, der dækker over meget store forskelle kommunerne imellem. 70 kommuner har et lavere BNP pr. indbygger end gennemsnittet, mens ca. hver fjerde kommune har et større BNP. Det er i udpræget grad vækstcentrene omkring hovedstadsområdet og de store byer, som trækker værdiskabelsen op. Men Midt- og Vestjylland bidrager også markant og bliver med rette kaldt produktionsdanmark. Modsat ligger Fyn, store dele af Sjælland og Lolland-Falster et godt stykke under det gennemsnitlige BNP pr. indbygger, jf. figur 2. FIGUR 1 BNP PR. INDBYGGER I FASTE PRISER, INDEKS 2005 = Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri FIGUR 2 HVOR BLIVER VÆRDIEN SKABT? BNP I KR. PR. INDBYGGER I Det er altså ikke kun i de store byer, der skabes værdi. En kommune som Ringkøbing-Skjern har et BNP pr. indbygger over kr., mens kommuner som Næstved og Slagelse har et BNP. pr. indbygger under kr. Det er tankevækkende, men det betyder ikke, at man skal afskrive kommuner, der performer dårligt. En forbedring i BNP pr. indbygger tæller positivt uanset, hvilken kommune den kommer fra. Op til Ingen data Selvom det naturligvis er de store byer, der skal være drivkræfter for vækst og velstand i Danmark, så bringer det Danmark i en sårbar position, når blot 17 kommuner står for halvdelen af den samlede værdi, der bliver skabt i Danmark. Især kommuner langt fra vækstcentrene er udfordret. Produktion er afgørende for høj beskæftigelse, vækst og velstand. 2 Anm.: Danmarks Statistik opgør ikke tal for BNP for Læsø, Fanø, Ærø og Samsø. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 5

6 Grundlag for vækst i hele landet Halvdelen af befolkningen bor uden for de største vækstcentre Til trods for at urbanisering får flere og flere til at flytte fra landområderne, bor ca. halvdelen af danskerne stadig uden for de største vækstcentre. Kommunernes karakteristika varierer dog en del jf. figur 3. FIGUR 3 DANMARKS FIRE TYPER AF KOMMUNER Urbaniseringen er både en bevægelse fra vest til øst og en lokal centralisering, hvor borgere flytter fra mindre oplandsbyer til hovedbyen. Det er fx tilfældet i Thisted Kommune, der oplever en generel tilbagegang i indbyggertallet, mens Thisted by vinder frem. Også i kommuner med mindre stigninger i indbyggertallet, får hovedbyen flere borgere, mens landdistrikterne oplever fraflytning. Det oplever fx Viborg, Skive og Herning Kommune. Kommunerne med højt BNP pr. indbygger har således meget uens forudsætninger for at opretholde samme produktionsniveau på sigt. Mange kommuner i Jylland har højt BNP, men lav befolkningstilvækst, jf. figur 4. Det kan på sigt blive en udfordring for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft. Hovedstaden Østjysk bybånd og øvrige storbyer Mellemkommuner Yderområder Kilde: Dansk Byggeri 6

7 FIGUR 4 BNP I KR. PR. INDBYGGER I 2014 SAMMENHOLDT MED BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN FRA FIGUR 5 ALDERSFORDELING I KOMMUNETYPER, KVARTAL 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 0-20 år år år 60+ år Hovedstaden Østjysk bybånd og øvrige storbyer Mellemkommuner Yderområder Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Højt BNP og stor befolkningstilvækst Højt BNP og lav befolkningstilvækst Lavt BNP og lav befolkningstilvækst Lavt BNP og stor befolkningstilvækst Anm.: Danmarks Statistik opgør ikke tal for BNP for Læsø, Fanø, Ærø og Samsø. Højt BNP er defineret som kommunerne med et BNP på over kr. pr. indbygger, mens stor befolkningstilvækst er defineret som en stigning i antallet af indbyggere på mere end 1,5 % i perioden Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Yderområderne samt kommuner i mellemstørrelsen har en markant anderledes aldersprofil blandt sine indbyggere end vækstcentrene, jf. figur 5. Knap en tredjedel af borgerne er 60 år eller ældre i yderområderne, mens ca. en ud af fem er mellem 20 og 40 år. Det kan give problemer fremadrettet, når den rette arbejdskraft skal være til stede i hele landet, og det kommer allerede nu til udtryk ved en større andel pensionister i yderområderne end i vækstcentrene. 2 7

8 Flere uden for arbejdsstyrken i yderområderne Der er stor forskel på erhvervsfrekvensen i landets kommuner. En stor arbejdsstyrke er en forudsætning for produktion, så virksomhederne ikke bremses af manglende arbejdskraft. Derfor er det væsentligt, at erhvervsfrekvensen er høj. Der tegner sig et tydeligt billede af, at erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er høj i de dele af landet, hvor der bliver produceret den største værdi, jf. figur 6. FIGUR 6 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFREKVENS I KOMMUNERNE Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Mindre end 72 % % Mere end 74 % Mindre end 70 % % Mere end 72 % Anm.: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen er beregnet for aldersgruppen år. Erhvervsfrekvensen er udtryk for mange personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af de beskæftigede blandt de, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Inddelingen forudsætter en strukturel ledighed på 2 %. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 8

9 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen er lav i de fire største kommuner; København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det skyldes, at det er store studiebyer, hvor andelen af unge under uddannelse er relativ høj og dermed medvirker til at trække såvel erhvervsfrekvens som beskæftigelsesfrekvens ned. Det står markant ringere til med erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen i yderområderne. Yderområderne har både mange pensionister og mange personer uden for arbejdsstyrken i den arbejdsdygtige alder. Det er en udfordring, og gør det mindre attraktivt at etablere virksomhed i yderområderne. Yderområder er en magnet for førtidspensionister Et eksempel på de mange udenfor arbejdsstyrken er, at andelen af førtidspensionister i yderområderne er høj. Der er i alt ca indbyggere i yderområderne, der er førtidspensionister, hvilket svarer til ca. en fjerdedel af landets førtidspensionister. Førtidspensionisterne er overrepræsenterede i yderområderne, og de udgør 7,2 procentpoint mere, end hvad der er repræsentativt for befolkningens størrelse jf. figur 7. Overrepræsentationen af førtidspensionister i yderområderne er steget de sidste år. Det stiller store krav til yderkommunerne. Kommunerne i Nordjylland, Sønderjylland, Vestsjælland, Lolland-Falster og stort set hele Fyn får hyppigere end landets øvrige kommuner nye borgere, der er på førtidspension, jf. figur 8. Kommunerne kommer ind i en ond spiral, hvor beskæftigelsen falder, og hvor antallet af virksomheder falder. FIGUR 7 8 % 6 % 4 % 2 % 0 % -2 % -4 % -6 % -8 % -10 % FØRTIDSPENSIONISTERNES BOSÆTNINGSMØNSTRE I FORHOLD TIL BEFOLKNINGENS -4,7 Hovedstaden -8,8-0,4-0,3 Østjysk bybånd og øvrige storbyer 0,9 0,8 Mellemkommuner Anm.: Borgere i aldersgruppen år. Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri 5,4 Yderområder 7, Kommunerne, der ligger langt fra vækstcentrene, har lav erhvervsfrekvens, lav beskæftigelsesgrad og tiltrækker mange førtidspensionister. De er udfordret af, at alt for mange i Danmark ender på varig offentlig forsørgelse. DA har i notatet "Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark" (2015) sammenlignet førtidspensionen i Sverige og Danmark. I Danmark er 6,6 % af de årige på førtidspension, mens 9

10 FIGUR 8 FØRTIDSPENSIONISTER I KOMMUNERNE Andel af kommunens voksne borgere, der er førtidspensionister, 2015 Andel voksne tilflyttere, der er førtidspensionister, 2014 Mindre end 5 % 5-6 % 6-7 % 7-8 % Mere end 8 % Mindre end 3 % 3-4 % 4-5 % 5-6 % Mere end 6 % Anm.: Andelen er beregnet ud fra antallet af borgere og tilflyttere i aldersgruppen år. Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri det i Sverige er 5,4 %. Sverige har reformeret sin førtidspension og har derved nedbragt antallet af personer på førtidspension betydeligt. Hvis vi i Danmark nedbringer andelen af førtidspensionister til samme niveau som i Sverige via tilsvarende reformer, vil det reducere det samlede antal førtidspensionister med personer. DA vurderer, at det ville give et effektivt arbejdsudbud på personer. En reform af førtidspensionen ville kunne gøre Danmark 5,4 mia. kr. rigere og samtidig særligt styrke yderområderne. BEREGNING AF GEVINSTEN VED FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Kraka har i notatet "Stigning i produktionen som følge af at få flere førtidspensionister i arbejde" beregnet stigningen i BVT, hvis førtidspensionister kommer i arbejde. Resultatet på 5,4 mia. kr. forudsætter en stigning i beskæftigelsen på personer, der får løn som beskæftigede med samme uddannelsesniveau, alder, køn og erhvervserfaring fratrukket førtidspensionistens nuværende indkomst. Effekten på BVT opgøres således som den direkte effekt på lønsummen. 10

11 Uddannelse i yderområderne Ud over førtidspensionister tiltrækker både yderkommunerne og mellemkommunerne generelt personer med et lavere uddannelsesniveau end hovedstaden, det østjyske bybånd og de øvrige storbyer. Godt 40 % af tilflytterne til yderområderne er ufaglærte, jf. figur 9. Det er en udfordring, da personer, der højst har fuldført grundskolen langt hyppigere end personer, der har taget en gymnasial, erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, står uden for arbejdsmarkedet. Kun ca. hver anden ufaglærte er en del af arbejdsstyrken, mens det for den resterende del af befolkningen er fire ud af fem, der står til rådighed for jobs. 2 To ud af fem tilflyttere til hovedstaden har en videregående uddannelse, mens det alene gælder godt hver femte tilflytter til yderområderne. Omvendt udgør faglærte ca. 31 % af tilflytterne til mellemkommuner og yderområder, mens det kun gælder 16 % og 23 % for henholdsvis hovedstaden og de øvrige storbyer. FIGUR 9 TILFLYTTERE TIL KOMMUNETYPEN I 2015 EFTER UDDANNELSESBAGGRUND 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Hovedstaden Østjysk bybånd og øvrige storbyer Videregående Erhvervsfaglige Gymnasier Grundskole Mellemkommuner Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri Yderområder Dansk Byggeri mener Der er behov for reformer på arbejdsmarkedet. Det er åbenlyst nødvendigt, at færre parkeres på førtidspension. I Sverige er de lykkedes med at nedbringe antallet af førtidspensionister, og bør vi også kunne. Lad os starte med at flytte administrationen af førtidspension fra kommunerne til en central myndighed under staten, så der kan sikres en ensartet og stram praksis på området. Vi foreslår, at 22 Der bør gennemføres en reform af førtidspensionen. Administrationen af førtidspension skal flyttes fra kommunerne til en central myndighed under staten. Der bør ske en revurdering af allerede tilkendte førtidspensioner. Det skal kun være muligt at få førtidspension, hvis det kan dokumenteres, at arbejdsevnen er nedsat permanent, og ud fra den foreliggende viden altid vil være det 11

12 Mangel på faglært arbejdskraft udfordrer yderområderne Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst, og mangel på faglærte risikerer at blive en stor udfordring for væksten. af arbejdsmarkedet uden for de store byer. Op imod halvdelen af de beskæftigede i yderområderne har en faglært uddannelse, mens det i storbyerne er knap hvert fjerde job, der er besat med en faglært, jf. figur 10. I dag er de faglærte kernearbejdskraft i den private sektor, og den erhvervsfaglige arbejdskraft udgør en langt større del Det er især den private sektor og områderne uden for de større byer, som vil blive udfordret af mangel på faglært arbejdskraft. FIGUR 10 ANDELEN AF DE BESKÆFTIGEDE, DER ER FAGLÆRTE FORDELT PÅ KOMMUNER, % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Hovedstaden øvrige storbyer Østjysk bybånd og Mellemkommuner Yderområder Mindre end 30 % % % % Mere end 45 % Anm.: Der er medtaget beskæftigede, der har et erhvervsfagligt praktik- eller hovedforløb, som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri 12

13 Der er udsigt til, at vi i 2025 vil mangle godt faglærte, hvis det mønster, vi har set på arbejdsmarkedet de seneste 20 år, fortsætter. Alene i bygge- og anlægsbranchen kommer vi til at mangle faglærte, jf. figur 11. Det betyder, at vi skal uddanne godt flere om året i de kommende år, hvis vi skal dække hele det fremtidige behov for faglærte via øget uddannelse. Det er især de store faggrupper som tømrer og elektriker, der bliver mangel på. De store årgange af erhvervsuddannede er på vej på pension, og på trods af at bygge- og anlægsbranchen også under krisen uddannede et stort antal lærlinge, så bliver der ikke uddannet tilstrækkeligt med arbejdskraft. ANALYSEN AF DEN FREMTIDIGE BESKÆFTIGELSE Udgangspunktet for den fremtidige beskæftigelse er DREAM s samlede faglærte beskæftigelse for årige i 2014 opdelt på 12 hovedbrancher. Fremskrivningen af udbuddet af faglært arbejdskraft tager udgangspunkt i DREAM s socioøkonomiske fremskrivning (2015) opdelt på 64 uddannelsesgrupper baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og befolkningens uddannelse. Det antages desuden, at den strukturelle ledighed er på 3,5 % af arbejdsstyrken. Fremskrivningen tager ikke højde for muligheden for at importere udenlandsk arbejdskraft. FIGUR 11 BYGGEFAGLIGE UDDANNELSER DER BLIVER MANGEL PÅ I 2025 Elektriker Tømrer mv. Snedker og maskinsnedker mv. VVS-teknik Brolægger og struktør mv. Andre bygge- og anlægsuddannelser Bygge og anlæg uden nærmere angivelse Glarmester Murer Smedeuddannelser Bygningsmaler Anm.: De grønne søjler angiver mangel på faglærte, mens de orange søjler angiver et overskud af faglærte i forhold til efterspørgslen. Fremskrivningen er udarbejdet i forhold til uddannelsesmønsteret før den nye EUD reform. Kilde: DA, april

14 Det hænger sammen med, at fremskrivningen vurderer, at der bliver et øget behov for faglært arbejdskraft inden for bygge og anlæg i de kommende år. Adgangen til udenlandsk arbejdskraft gør udfordringen mindre, men der er behov for, at alle virksomheder med faglærte bidrager til at uddanne, og at eleverne er fleksible. Forestiller vi os, at mangelsituationen slår igennem med fuld styrke, og der mangler bygge- og anlægsfaglærte i 2025, det vil koste samfundet 4,1 mia. kroner om året i tabt BVT. BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED MANGEL PÅ FAGLÆRTE Beregningen er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks beskæftigelsesmultiplikatorer for bygge- og anlægsbranchen, der har rod i input-output tabellerne fra Nationalregnskabet 2011, og udviklingen i byggeomkostningsindekset for boliger fra 2011 til BVT er et udtryk for den samlede værdier af landets produktion af varer og tjenester, hvor der ses bort fra materialer og skatter. FIGUR 12 JOB PÅ LEDELSESNIVEAU, 2014 Yderområder Mellemkommuner Ledelse der varetages af faglærte Ledelse der varetages af andre end faglærte Østjysk bybånd og øvrige storbyer Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og Dansk Byggeri 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % 14

15 Faglærte i yderområderne varetager ofte ledelsesfunktioner Faglærte uden for de større byer, varetager oftere jobs på et højere niveau end det, de oprindeligt er uddannet til end faglærte i byerne. I yderområder varetages godt 40 % af ledelsesopgaverne af beskæftigede med en faglært baggrund, mens det kun gør sig gældende for knap 20 % i hovedstaden, FIGUR 13 ANTAL ELEVER PR. 100 FAGLÆRTE I KOMMUNEN jf. figur 12. Dermed bliver det ikke kun et problem at skaffe tømrere og elektrikere nok til yderområderne, hvis antallet af faglærte ikke øges. Det vil også forgrene sig til mange andre arbejdsfunktioner. Det er lettest at få praktikplads i Jylland Hvis der skal uddannes flere faglærte, er der behov for flere praktikpladser og for et bedre match mellem elever og virksomheder. For der er stor forskel på mulighederne for at få en praktikplads i landets kommuner. Det er nemmere at få en praktikplads i Jylland og på Fyn, end det er på Sjælland, jf. figur 13. Virksomhederne i en række yderkommuner løfter en stor uddannelsesopgave, og der er et klart potentiale i at udnytte de gode muligheder for praktikpladser, der er i yderområderne. Det kræver dog, at de unge er mobile og vil flytte efter en praktikplads. Færre end 7 pr 100 faglærte 7,1-7,9 pr. 100 faglærte Flere end 8 pr. 100 faglærte Anm.: Alle faglærte er medtaget undtagen SOSU- og pædagogiske assistenter. Kilde: UVM: "Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne" (Deloitte, 2015) Som det ser ud nu, skal vi de kommende år uddanne godt flere om året i forhold til i dag, hvis vi skal kunne imødekomme efterspørgslen efter faglært arbejdskraft i byggeog anlægsbranchen i Hvis det skal lykkes, skal elever også være mere fleksible. Nogle kommuner har langt flere praktikpladssøgende elever end andre, men særligt i Østjylland, Fyn, Vestsjælland og Lolland-Falster er der mange praktiksøgende set i forhold til antallet af elever der har fået en aftale, jf. figur 14. En væsentlig årsag til, at der er flere praktikpladssøgende elever og flere elever i skolepraktik i en række kommuner er, at elevernes mobilitet ikke er høj nok. Erhvervsuddannelses- 15

16 FIGUR 14 ANTAL PRAKTIKPLADSSØGENDE BYGGE- OG ANLÆGS- ELEVER (INKL. SKOLEPRAKTIK) PR. 100 ELEVER MED IGANGVÆRENDE AFTALER, JANUAR 2016 Dansk Byggeri mener Bygge- og anlægsbranchen er kendt for at tage mange lærlinge, og det skal vi blive ved med. Dansk Byggeri arbejder gennem partnerskabsaftaler med indtil videre 35 kommuner for at få flere unge til at vælge en EUD, og for praktikpladser til alle kvalificerede unge. Men vi skal styrke indsatsen yderligere og tænke nyt. 10 eller færre pr. 100 aftaler pr. 100 aftaler Flere end 20 pr. 100 aftaler Anm.: Elevens bopæl styrer praktikaftalernes geografiske placering. Såfremt der er så få praktikpladssøgende og skolepraktikelever i kommunen, at det falder for diskretionskravet, fremstår kommunen i den bedste kategori. Kilde: UVM.dk og Dansk Byggeri eleverne er ikke i tilstrækkelig grad villige til at flytte efter en praktikplads. En analyse, som Rambøll gennemførte for DA i 2015, viste, at over halvdelen af erhvervsskolerne vurderer, at deres elever ikke søger geografisk bredt nok. 2 Vi foreslår, at 22 Det skal gøres mere attraktivt for virksomhederne at uddanne elever. Omkostningerne forbundet med at have elever skal være lavere 22 Flere unge skal vælge en EUD. Det kræver, at. Der indføres adgangskrav til gymnasiet på mindst fire i dansk og matematik. Samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsliv styrkes, så unge stifter bekendtskab med erhvervsuddannelserne, og hvilke jobmuligheder de giver. Erhvervsskoler og folkeskoler skal i langt højere grad samarbejde om vejledning om uddannelsesvalg. Fx via valgfagsundervisning i klasse i samarbejde med erhvervsskolerne. Regioner og kommuner bør bakke op om, at 8. klasses elever hvert år besøger DM i Skills, hvor erhvervsuddannelserne præsenteres, og de dygtigste lærlinge dyster om at blive danmarksmester 22 Der oprettes erhvervskollegier til unge, så der er attraktive ungdomsmiljøer, hvor praktikpladserne er 22 Eleverne skal flytte efter praktikpladser. Alle elever skal leve op til kravet om mobilitet, hvis de fortsat vil være optaget på en erhvervsuddannelse 16

17 Erhvervslivets rammer og vækstmuligheder Det er de private virksomheder, der skaber grundlag for vækst. Derfor er det vigtigt, at de rammer, som virksomhederne arbejder under, er gode, og her er kommunen en vigtig spiller. Der er en sammenhæng mellem, hvor erhvervsvenlige kommunerne er, og hvilken vækst, målt ved bruttoværditilvæksten (BVT) pr. beskæftiget, de generer. Derfor nytter det at have fokus på erhvervsvenligheden. Dansk Byggeri laver en årlig analyse af erhvervsvenligheden i kommunerne, og det er især de jyske kommuner, som har et stort fokus på erhvervsvenligheden, jf. figur 15. Dansk Byggeri har målt kommunernes erhvervsvenlighed siden 2012, og heldigvis stiger erhvervsvenligheden løbende. Fra 2014-analysen til 2015-analysen præsterer kommunerne på langt de fleste parametre bedre end året før. Samme mønster har været gennemgående siden FIGUR 15 KOMMUNERNES PLACERING PÅ RANGLISTEN OVER ERHVERVSVENLIGHEDEN 2015 Hvis kommunerne har bevæget sig frem på ranglisten i vores analysen siden 2012, og dermed arbejder systematisk med at forbedre erhvervsvenligheden i kommunen, så har de også i samme periode haft en højere vækst i bruttoværditilvæksten (BVT) pr. beskæftiget. Sammenhængen mellem hvor erhvervsvenlige kommunerne er, og væksten målt ved BVT pr. beskæftiget, forklarer ca. 9 % af udviklingen i BVT pr. beskæftiget i kommunen, jf. figur 16. Sammenhængen er statistisk signifikant Øget erhvervsvenlighed har effekt på kommunernes performance og deres bidrag til vækst i Danmark. Hvis vi forestiller os, at de mindst erhvervsvenlige kommuner lærer af de bedste og lige præcis rykker op i den bedste tredjedel på Dansk Byggeris rangliste over erhvervsvenlighed, så vil der blive skabt markant mere værdi i Danmark, jf. figur 17. Kilde: Dansk Byggeris Erhvervsvenlighedsanalyse

18 FIGUR 16 BVT PR. BESKÆFTIGET SAMMENHOLDT MED GENNEMSNITSPLACERING I DANSK BYGGERIS ERHVERVSVENLIGHEDSANALYSE, Udvikling i BVT pr. beskæftiget % 16 % 12 % 8 % 4 % 0 % Gennemsnitsplacering Anm.: Den årlige gennemsnitlige vækstrate i BVT pr. beskæftiget i perioden er forklaret ved den gennemsnitlige placering i analysen af kommunernes erhvervsvenlighed i perioden Der er i analysen udeladt resultater fra Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, da der ikke findes BVT-tal for disse kommuner. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri BEREGNING AF GEVINSTEN VED ØGET ERHVERVSVENLIGHED Med baggrund i figur 14 ved vi, at hvis man forbedrer sin placering med én plads, så øger den enkelte kommune BVT pr. beskæftiget med 0,03 %. Når bundniveau skubbes op på niveau med nummer 33 på ranglisten for alle de kommuner, der i gennemsnit har ligget med en lavere placering i og tager deres nuværende værdiskabelse pr. beskæftiget i betragtning, vil BVT stige med ca. 11 mia. kr. for hele Danmark det svarer til en stigning på 0,7 % i BVT. Bruttoværditilvæksten i kommunerne vil samlet set blive 11 mia. kr. højere. Med den værditilvækst vil der være flere beskæftigede i Danmark. Det betaler sig med andre ord at levere gode rammevilkår for erhvervslivet i kommunerne. Både for den enkelte kommune og for Danmark som helhed. 2 FIGUR 17 KOMMUNERNES FORBEDRINGSPOTENTIALE I ERHVERVSVENLIGHED 1 20 Vækstpotentiale Nr Kilde: Dansk Byggeri 18

19 Dansk Byggeri mener Det betaler sig at levere gode rammevilkår for erhvervslivet. Derfor skal kommunerne arbejde aktivt med at skabe gode forhold for at drive virksomhed. Kommunerne skal sætte sig ind i virksomhedernes behov. På den måde kan Danmark blive et endnu bedre land at drive virksomhed i, og vi bliver alle sammen rigere. Vi foreslår, at 22 Alle kommuner skal kontinuerligt arbejde med at blive mere erhvervsvenlige. Kommunerne bør have en "one stop shop" adgang for erhvervslivet, så virksomheder kun skal henvende sig ét sted. Kommuner bør have fokus på at fjerne interne og usmidige overgange mellem forvaltninger. Kommunerne bør have en systematisk dialog med erhvervslivet om sin myndighedsudøvelse og indkøb. Kommuner bør dele viden og samarbejde mere om fælles fortolkninger af regler fx af byggesagsbehandling. Kommuner bør have en konkret og ambitiøs målsætning for deres for udlicitering af opgaver til private. Kommuner bør have faste procedurer for at betale regninger til tiden og have en høj grænse for krav om sikkerhedsstillelse (min. 1 mio. kr.) 19

20 Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, Telefon , April 2016