Program for brugerdreven innovation

Transkript

1 Program for brugerdreven innovation Generelle oplysninger Projektets titel: Use Box - Brugerredskaber og metoder til skabende innovation Juridisk ansvarlig (projektholder) Navn på virksomhed/organisation CVR-nummer Ejerforhold VIA University College Selvejende institution Adresse Chr. M. Østergaardsvej 4 Postnummer 8700 Horsens Telefon Telefax Projektansvarlig Navn Arbejdssted viauc@viauc.dk Hanne Bundgaard VIA University College Arbejdsstedets adresse Chr. M. Østergaardsvej 4 Postnummer 8700 Horsens Telefon Telefax Arbejdssted og virksomhedens/organisationens CVR-nummer Regnskabsansvarlig hab@viauc.dk Navn Arbejdssted Eva Fast VIA University College, regnskabsafdeling

2 Arbejdsstedets adresse Skejbyvej 1 Postnummer 8240 Risskov Telefon Telefax Arbejdssted og virksomhedens/organisationens CVR-nummer Samarbejdspartnere Virksomhedens/institutionens navn ef@viauc.dk Creuna CVR-nummer Ejerforhold Kontaktperson A/S Lars Christensen Adresse Hammerensgade 4 Postnummer 1267 København K Telefon Telefax Virksomhedens/institutionens navn info@creuna.dk CVR-nummer Ejerforhold Kontaktperson Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion Offentlig institution Jakob Høj Jørgensen Adresse Fibigerstræde 16 Postnummer 9220 Aalborg Telefon Telefax jhj@production.aau.dk Virksomhedens/institutionens Kaospiloterne

3 navn CVR-nummer Ejerforhold Kontaktperson Selvejende institution Bo Blaabjerg Adresse Mejlgade 35 Postnummer 8000 Århus C Telefon Telefax Virksomhedens/institutionens navn bb@kaospilot.dk Microsoft CVR-nummer Ejerforhold Kontaktperson Aps virksomhed David Garde-Tschertok Adresse Tuborg Boulevard 12 Postnummer 2900 Hellerup Telefon Telefax Virksomhedens/institutionens navn dgarde@microsoft.com Ligabold.com CVR-nummer Ejerforhold Kontaktperson Adresse Postnummer 2400 Aps virksomhed Søren Pedersen Borups Allé 249 D, st. mf. København NV Telefon Telefax sup@ligabold.com Virksomhedens/institutionens Muskelsvindfonden

4 navn CVR-nummer Ejerforhold Kontaktperson Forening/fond Marianne Fisker Adresse Kongsvang Allé 23 Postnummer 8000 Århus C Telefon Telefax Indsatsområde og ansøgt beløb Ønsket indsatsområde Temaområde Projektets varighed mafi@muskelsvindfonden.dk Andre perspektivrige områder Metode- og værktøjsudvikling 24 måneder Forventet startdato Det samlede budget Det ansøgte beløb Primære eksterne konsulenter i projektet Projektoplysninger Baggrund Innovation i virksomheder har de seneste 50 år bevæget sig fra en stærk prisfokusering (masseproduktion) over en teknologi- og funktionsfokusering ( making things better ) til i dag også at have et stort fokus på at løse brugerbehov på den mest hensigtsmæssige måde ( making better things ).[1] Til dette formål findes en lang række brugerdrevne innovationsmetoder, der på den ene eller anden måde kan hjælpe virksomheder til at afdække og forstå sine brugeres behov og inkorporere deres ideer i nye produkter og services. I langt de fleste tilfælde skal der ske en overførsel af viden fra brugerdomænet til udviklingsenheden i virksomheden som herefter fortolker og inkorporerer ideer og behov i fremtidige udviklingsprojekter. Den overførte viden er imidlertid sticky, hvilket i praksis vil sige svær at overføre fra brugskonteksten til udviklingskonteksten i virksomheden.[2] I 2001 formulerede den amerikanske professor Eric Von Hippel begrebet user toolkits for innovation en brugerdreven innovations-metode og værktøj, der gør brugerne til deciderede medskabere i

5 innovationsprocessen og dermed eliminerer problemet med sticky viden. Den grundlæggende tanke med user toolkits er illustreret i nedenstående model: Kilde: Thomke & Von Hippel, Customers as Innovators, 2002 Selve begrebet user toolkits for innovation er dog overvejende et teoretisk begreb, hvor det kan være svært at finde konkrete eksempler på virksomhedsiniterede user toolkits innovationsprocesser. LEGO s Mindstorms udvikling og softwareudviklingsprojekter under Open Source paraplyen kan karakteriseres som user toolkits innovation, ligesom den amerikanske spilproducent Westwood Studios er kendt for at have en brugerskabt platform til udvikling af yderligere brugerskabte komponenter til firmaets populære Red Alert computerspil.[3] Til gengæld findes der en lang række kommercielle initiativer, der dog snarere handler om user toolkits for design eller mass customization og i mindre grad for innovation. Disse initiativer, populært kaldt customer made (kunde skabt)eller crowdsourcing og anvender user toolkits til design eller mass customization. Eksempler herpå er LEGOs LEGO Factory, Nike s NIKEid, Nokia s Concept Lounge, Mattel s My Barbie Design, Nestlé s Food Factory, Levi s Original Spin og mange flere[4] Det forretningsmæssige potentiale Det forretningsmæssige potentiale for user toolkits rummer flere vinkler: 1. Det er dokumenteret, at brugere er villige til at betale væsentligt højere priser for brugerdesignede produkter[5] 2. Med user toolkits kan virksomheder væsentligt hurtigere opfange nye tendenser og trends i markedet og reagere herpå[6] 3. I en innovationsproces med user toolkits skal virksomheden ikke anvende ressourcer på at fortolke brugernes feed back, men kan implementere løsninger direkte ind i produkter, services, o.lign.[7] 4. Kan anvendes både i en B2C og en B2B sammenhæng

6 Derudover viser erfaringer, at man med fordel kan koble virtuelle user toolkits med online communities og derigennem opnå både en stor udviklingsbesparelse og en løbende portefølje af brugerudviklede produkter.[8] Konsortium Center for Industriel Produktion (CIP) blev etableret i 1999 som Aalborg Universitets forskningsenhed inden for produktion, supply chain og innovation. Centrets aktiviteter er møntet på at igangsætte og koordinere forskning samt at udvikle danske virksomheders kompetencer og ressourcer inden for disse tre hovedområder. Creuna er et skandinavisk digitalt bureau, som har specialiseret sig i at udtænke, designe og operationalisere kreative forretningskoncepter for større danske og internationale kunder. Creuna anvender allerede i dag en række værktøjer til visualisering af koncepter og digitale systemer herunder et toolkit-lignende prototypeværktøj. Creuna har 350 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Ukraine heraf 135 i Danmark. KaosPiloterne er en treårig værdibaseret iværksætter uddannelse beliggende i Århus. Skolen har et særligt fokus på idéudvikling og innovation. Ligabold.com er Danmarks første, og i dag også den største seriefodboldportal. En hidtil overset niche på nettet indtil LigaBold.com så dagens lys. LigaBold.com bringer dagligt nyheder fra de små klubber rundt om i hele landet og har med sine dagligt besøgende formået at øge interessen for seriefodbold markant i Danmark. Vinder af Ivækstprisen Microsoft deltager i projektet via Microsoft Uddannelse, der arbejder for at tilbyde attraktive produkter, løsninger og programmer, der kan styrke anvendelsen af it i undervisningen. Teknologien åbner nye, spændende muligheder, som kan hjælpe i det daglige arbejde og styrke samarbejdet mellem undervisere, elever og forældre. Microsofts innovationsudfordring knytter sig til projektet det digitale penalhus. Muskelsvindfonden er en medlemsforening for mennesker med muskelsvind, pårørende og andre med interesse for foreningens arbejde, og har til formål at forbedre levevilkårene for personer med muskelsvind og deres familier. Muskelsvindfonden driver en række indsamlings-aktiviteter, såsom Grøn koncert, Cirkus Summarum m.m., hvor overskuddet går til fondens formål. VIA University College (projektholder) er Danmarks største professionshøjskole. VIA samlet sine aktiviteter målrettet erhvervslivet i Center for Innovation og Virksomhedsudvikling (CIV). CIV har blandt andet specialiseret sig i facilitering af brugerdreven innovation og it-understøttelse af kreative processer. Aktiviteter Projektet løber over en to-årig periode og er inddelt i fire hovedfaser. Indledningsvist foretages en grundig screening af nationale og internationale aktiviteter på området og relaterede områder. Denne viden omsættes blandt andet til en kick off konference. I fase to afprøves tilgængelige værktøjer i forskellige metode- og værktøjsudviklende forløb i projektets user labs, der i praksis tager udgangspunkt i de deltagende casevirksomheders innovationsudfordringer. I fase 3 laves en

7 grundig og systematisk evaluering, der omsættes til nye metoder og værktøjer som igen afprøves i praksisnære forløb. I fase 3 kobles desuden et eller flere user communities på processen. I fase 4 laves en sidste iteration med brugerevalueringer og metode- og værktøjsudvikling, ligesom der afholdes en afsluttende konference og formelt projektafsluttes. Udover disse rygradsaktiviteter i projektet afholdes løbende administrative og formidlingsrettede aktiviteter, som er nærmere beskrevet andetsteds. [1] Understanding User-Driven Innovation, Nordisk Ministerårds-rapport, 2006 [2]Eric Von Hippel, User Toolkits for innovation, 2001 [3]Lars Bo Jeppesen, User toolkits for innovation: consumers support each other, 2005 [4] Læs mere om tendensen og se flere eksempler på [5]Franke & Piller, Value Creation by Toolkits for User Innovation and Design, 2004 [6]Eric Von Hippel, User Toolkits for innovation, 2001 [7]Franke & Piller, Value Creation by Toolkits for User Innovation and Design, 2004 [8]Lars Bo Jeppesen, User toolkits for innovation: consumers support each other, 2005 Projektplan 1 Hovedaktivitet Forklaring Tidsplan Projekt kick off VIA University College er ansvarlig for alle formelle og administrative tiltag. CiP og Kaospiloterne inddrages sammen med VIA i arbejdet med at screene området og relaterede områder. Projekts øvrige partnere inddrages på ad hoc basis i både screening og etableringsfasen. Alle deltager på kick off. 1. Etablering af projektorganisation, metodegruppe 2. Screening af viden og best practice inden for user toolkits for innovation samt relaterede områder (customer made, rapid prototyping, mock ups, web 2.0, open source, osv.) 3. Udarbejdelse af formidlingsstrategi, administrative procedurer og indledende effektmåling 4. Kick off konference om User toolkits for innovation best og next practices (fungerer samtidig som projekt kick off) 1. oktober marts Etablering af user lab og 1. april

8 afvikling af Use Box pilotforløb VIA, CiP, Kaospiloterne og Creuna identificerer, udvælger og klargør relevante værktøjer til afprøvelse og designer user lab koncept. VIA, CiP og Kaospiloterne designer et antal eksperimentelle processer og metoder inspireret af user toolkits teorien. Casevirksomheder inddrager egne brugere og forbereder innovationsudfordring. Alle projektets partnere deltager i user lab seancer m. anvendelse af forskellige toolkits og metoder. VIA er i samarbejde med CiP ansvarlige for projektets formidling. 1. Udvikling og beskrivelse af user lab koncept og rammer 2. De involverede case-virksomheder identificerer og inddrager en brugergruppe ift relevant innovationsudfordring. 3. I en iterativ proces eksperimenteres med forskellige metoder, samt analoge og digitale værktøjer (workshops, scenarier, mock-ups, osv.) 4. Metodeopsamling og udvikling i regi af metodegruppen 5. Udarbejdelse af anbefalinger til udvikling af værktøjskasse 6. Afholdelse af formidlingsarrangementer med fokus på opnåede resultater samt udsendelse af projekt-nyhedsbrev 7. Videodokumentation mhp innovationsvideoer September Metode og værktøjseksperimentarium I I regi af projektgruppen (alle) laves systematisk erfaringsopsamling. Case-virksomheder er specifikt ansvarlige for inddragelse af egne brugere. Creuna har på baggrund af anbefalinger fra projektgruppen ansvaret for uvikling af en interaktiv UseBox. VIA, CiP og Kaospiloterne dokumenter og beskriver udvalgte metoder, værktøjer og user lab koncepter. VIA og udvalgte 1. Formel erfaringsopsamling på baggrund af forudgående fase. Virksomheder og brugere involveres aktivt. 2. På baggrund af erfarings-opsamling udvikles en 1. generations digital brugerværktøjskasse - UseBox 3. Afprøvede metoder dokumenteres, beskrives og formidles via nyhedsbrev, relevante netværk og andre kanaler. 4. Etablering af user communities omkring udvalgte innovationsudfordringer som supplement til use box eksperimenterne 5. Metode white paper påbegyndes på baggrund af de foregående faser særligt fokus på anvendelighed for SMV ere samt på metodisk refleksion i forhold til lead userv s. participatory design traditioner. 1. oktober Marts 2011

9 4 casevirksomheder etablerer i fællesskab user communities på baggrund af innovationsudfordringer. Alle projektets partnere deltager i user lab seancer m. anvendelse af use box prototype, eventuelle øvrige værktøjer og udviklede og ekperimentelle metoder VIA og CiP er ansvarlig for afholdelse af formidlingsarrangementer i samarbejde med relevante eksterne formidlingspartnere (erhvervsråd, netværk, o.lign). Metode og værktøjseksperimentarium II I regi af projektgruppen (alle) laves systematisk erfaringsopsamling. Case-virksomheder er specifikt ansvarlige for inddragelse af egne brugere. Creuna videreudvikler på baggrund af anbefalinger fra projektgruppen anden generation af use box. VIA, CiP og Kaospiloterne dokumenter og beskriver udvalgte metoder, værktøjer og user lab koncepter. Opsamles desuden formelt i white paper. VIA og udvalgte casevirksomheder driver (og om nødvendigt etablerer) i fællesskab user communities på baggrund af innovationsudfordringer. Alle projektets partnere deltager i user lab seancer m. anvendelse af use box, og 6. Første generations værktøjskasse og metoder anvendes i eksperimentelle innovationsforløb i samspil mellem casevirksomheder og brugere i user lab seancer. 7. Afholdelse af formidlings-arrangementer samt udsendelse af projekt-nyhedsbrev 8. Videodokumentation mhp innovationsvideoer 1. Formel erfaringsopsamling på baggrund af forudgående fase. Virksomheder og brugere involveres aktivt. 2. På baggrund af erfarings-opsamling udvikles en 2. generations digital brugerværktøjskasse - UseBox 3. Afprøvede metoder og erfaringer fra tilknyttede user communities dokumenteres, beskrives og formidles via nyhedsbrev, relevante netværk og andre kanaler. 4. User communities drives videre og der etableres nye, hvis der er behov for det. 5. Afslutningskonference med præsentation af user lab konceptet, use box værktøjskassen, afprøvede og udviklede metoder, brugerinnovationer (produkter og processer), samt mulighed for afprøvning af use box værktøjskassen i faciliterede processer. 6. Udgivelse af white paper om Use Box inkl. præsentation af nye metoder, værktøjer og anbefalinger. 7. Videodokumentation mhp innovationsvideoer 1. april September 2011

10 udviklede metoder VIA er ansvarlig for planlægning og afholdelse af afslutningskonference. 5 Projektafslutning VIA er ansvarlig for planlægning og gennemførelse af afsluttende aktiviteter 1. Formel afslutning af projektet med overdragelse af viden, værktøjer og erfaringer i og udenfor projektgruppen. 2. Slutrapport til EBST 1. juni September 2011 Tildelingskriterier 1-2 Udgangspunkt i brugernes behov Metoden Projektet tager udgangspunkt i en anerkendt og velbeskrevet metode; user toolkits for innovation. Metoden er en lead user metode, men vil i projektet afprøves og videreudvikles blandt andet ud fra en skandinavisk (participatory design) tilgang. User toolkits for innovation metoden tager udgangspunkt i problematikken omkring sticky information. Projektets metodiske sigte er derfor entydigt at afprøve og udvikle metoder, der gør brugerne i stand til at co-designe produkter, services o.lign. I forhold til innovationsprocessen forventes det, at metoden primært anvendes i de senere faser, hvor det er muligt at formgive, visualisere og konkretisere specifikke elementer af et givent produkt eller service. Projektet afprøver og udvikler på systematisk vis user toolkits metoder og redskaber (Use Box) i regi af projektets user lab, der i praksis vil være en række af workshops afholdt i værkstedslignende rammer. Derudover inddrages elementer fra rapid prototyping og mock ups som inspirationskilder i metodeog værktøjsudviklingen (visualiseringsværktøjer, 3d-skanning, prototypingsystemer, osv). Brugerne Projektet er eksperimenterende, iterativt og casebaseret. Projektets brugere er både casevirksomhederne, deres brugere og andre er på den ene eller anden måde skal involveres i Use Box processen. På caseniveau opererer projektet som udgangspunkt med nedenstående brugergrupper. Det forventes at der i løbet af projektet identificeres og inddrages nye brugergrupper. Som det fremgår, er både virksomhedskredsen og de afledte brugergrupper en broget skare. Dette er et bevidst valg, for at understøtte en bredere forståelse af metoder og værktøjer.

11 Casevirksomheder og eksempler på brugere Creuna: Kunder, Slutbrugere, Support-personale VIA University College: Virksomheder, Slutbrugere, Studerende, Undervisere Microsoft: Elever, Lærere, Forældre, Inspektører, Kommuner Ligabold.com: Websurfere, Freelance journalister, Muskelsvindsfonden: Frivillige, sponsorer, indsamlere Høj nyhedsværdi Use Box projektets nyhedsværdi knytter sig til fire overordnede punkter.: For det første er user toolkits for innovation metoden svær at finde gode praktiske eksempler på. Som nævnt indledningsvist er eksemplerne få og omhandler ofte design med en relativ lav eller næsten ingen innovationshøjde. At projektet systematisk vil arbejde med metoden til skabende innovation er nyt. For det andet er mange af de kendte customer made eksempler på user toolkits udsprunget af store multinationale selskaber og i langt mindre grad af SMV ere. At projektet vil afprøve forskellige metoder (herunder involvering af studenterprojekter & forskellige workshopformater) målrettet mod SMV ere med mindre udviklings- og markedsføringsbudgetter er nyt. For det tredje er user toolkits metoden ikke så vidt vides, systematisk afprøvet på og udviklet med henblik på den skandinaviske PD tradition. Det må derfor betragtes som nyskabende at projektet systematisk og veldokumenteret afprøver og udvikler metoden til skandinaviske forhold. Dette er samtidig en potentiel risiko ved projektet, da et sådant eksperiment ikke per automatik kaster positive erfaringer af sig. For det fjerde det nyskabende at inddrage en meget tværfaglig gruppe virksomheder og brugere i parallelle user toolkits forløb. Ikke mindst når man tænker på potentialet for videnspredning og udbredelse af metoder og værktøjer efterfølgende. Tildelingskriterier 3-4 Målbar effekt Projektets effekt vil først og fremmest blive målt på de metoder og værktøjer der afprøves og udvikles. Det er således projektets målsætning at udvikle mindst 2-3 metoder til at arbejde effektivt med user toolkits for innovation i en bred sammenhæng. Derudover vil projektet udvikle en decideret Use Box, der er en samling af brugerværktøjer med bred anvendelighed.

12 Derudover måles projektets effekt også på antallet af implementerede ideer og løsninger, afledt af projektet. Således vil projektet grundigt dokumentere hvilke løsninger og ideer der er implementeret, i hvilke processer de opstod, hvilke brugere der udviklede dem, hvilke behov og kvalifikationer der lå bag, samt hvilke metodiske og redskabsmæssige elementer, der var med til at bane vejen for løsningen. Ved projektudløb vil projektet således forhåbentlig have et katalog af brugerskabte innovationer der direkte kan tilbageføres til projektets eksperimenter. Afledt af de brugerskabte innovationer vil projektet afslutningsvist måle det erhvervsmæssige potentiale i de udviklede ideer. Artikler indenfor området indikerer, at kunders WTP (willingness to pay) stiger 100% ved co-designede produkter. Denne tendens vil projektet tentativt måle ved at lave en tilegnet cost-benefit undersøgelse på udvalgte brugerskabte produkter. Endelig vil projektets effekt også kunne måles i konkrete inputs, viden og erfaringer til uddannelsesmæssige initiativer på VIA University College s ingeniøruddannelser og efteruddannelsesaktiviteter samt på Kaospiloternes procesuddannelse. Sekundært vil projektets effekt måles kvalitativt på anvendeligheden af de værktøjer og metoder der udvikles i projektperioden og kvantitativt på antallet af metoder og værktøjer der systematisk er afprøvet, udviklet og dokumenteret. Denne måling dokumenterer de deltagende virksomheders vurderede udbytte af projektdeltagelsen på produktniveau, i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere samt specifikt i forhold til udviklingen af alliancer eller som minimum tættere relationer med sine brugere. Anvendelighed for andre Projektet er et metode- og værktøjsudviklingsprojekt, der er designet med henblik på bredest mulig anvendelse efter projektophør. Dette afspejles ikke mindst i det faktum, at projektet vil dokumentere og mangfoldiggøre erfaringer, indsigter, metoder og værktøjer i et afsluttende white paper for user toolkits samt i en række innovations-videoer. I modsætning til eksisterende white papers[1] vil projekt dokumentere og videreformidle konkrete erfaringer afprøvet i praksis. Udover at være metodeudviklende er projektet samtidig designet som en række løbende praksisnære innovations-iterationer fra indledende pilotforløb til egentlig værktøjsudvikling og metodebeskrivelse. Det er således forhåbningen at en vedvarende fokusering på forskelligartede innovationsudfordringer i praksis koblet med metodiske og værktøjsmæssige eksperimenter, vil resultere i et nuanceret, nærværende og særdeles relevant projektoutput, som ikke bare vil komme projektgruppen til gode, men også vil tjene som inspiration og vejledning for andre med mod på brugerskabende innovation. I en bredere forstand er det samtidig forhåbningen, at projektet via en række interessante og veldokumenterede cases og metoder kan være med til at flere får øjnene op for user toolkits metoden og dens innovationspotentiale. I denne forbindelse spiller projektets white paper og innovations-videor en central rolle.

13 Derudover vil projektets to uddannelsesinstitutioner VIA og Kaospiloterne inddrage deres studerende i projektet og derigennem uddanne ingeniører og kaospiloter i brugerdreven innovation generelt og user toolkits metoden specifikt. [1]i.e. Innocept Consult Toolkits for user innovation White Paper, ULD-projektets appetizers på 19 metoder Tildelingskriterier 5-6 Formidling af resultater til en bredere kreds Før projektstart Projektet indledes med en screeningsfase, der munder ud i en kick off konference, hvor interesserede kan deltage og blive opdateret på området. Konferencen vil samtidig være startskuddet for projektets egne weblogs. Under projektet På den virtuelle front vil der via projektets weblogs (det forventes at hver case vil få sin egen weblog) og relevante netværk spredes nyheder og viden fra projektet. Derudover oprettes en begyndende Use Box med links til metoder, værktøjer og artikler inden for området. Via eksperimenterer med webbaseret formidling i form af LinkedIn-grupper, Facebook, Twitter eller lignende foretages en række internationalt orienterede formidlingsinitiativer med henblik på at aktivere virksomheder og videnmiljøer internationalt. Projektet vil udarbejde en række innovations-videoer, der dokumenter arbejdet og de metodiske udfordringer i projektets cases. Inspirationen hertil er hentet i ABC portræt af IDEO (Inside Ideo). Hvis det er muligt vil projektet samarbejde med et landsdækkende medie, filmskoleafgangsprojekter eller lignende om videoerne. Projektet har derudover indgået foreløbige formidlingsaftaler med IKI-netværket ( NFBi ( IT-forum Midtjylland ( samt Horsens Erhvervsråd ( Aftalerne omfatter samarbejde om påvej-hjem-møder o.lign, nyhedsformidling samt samarbejde om konferencer. Projektet afsluttes med en kombineret konference og hands-on workshop med mulighed for at afprøve værktøjer, se innovations-videoerne, møde projektets virksomheder og brugere samt danske og internationale eksperter på området. På konferencen udleveres desuden projektets white paper for user toolkits, ligesom projektets Use Box præsenteres. Efter projektet

14 Efter ophør vil Use Box med henvisninger til værktøjer og metoder kunne tilgås fra projektets hjemmeside, ligesom netværks-grupper og webblogs forhåbentlig vil fortsætte med at udvikle sig efter projektet udløb. Additionalitet At et projekt som dette er afhængigt af ekstern finansiering skyldes flere faktorer. For det første er der ingen tvivl om, at det er svært og omkostningsfuldt at lykkes med user toolkits i dens nuværende form. Dette forhold viser sig nok tydeligst ved, at mange virksomheder, der arbejder med customer made og crowdsourcing gør det ud fra nogle relativt enkle designparametre i stedet for egentlig innovation. Metoden er desuden i dens nuværende form møntet på lead user tilgangen, der en indbygget problematik omkring identifikation og inddragelse af lead users, der kan være yderst svære at inddrage. Behovet for en metode-afprøvelse og -udvikling er ikke økonomisk rentabel på kort sigt for enkeltvirksomheder og forestillingen om, at en broget skare som nærværende projektets konsortium vil gå sammen og 100% egenfinansiere et metodeudviklingsprojekt er nok desværre ikke realistisk. Samtidig er det nok rimeligt at påstå at metoden i sig selv kræver mere dokumentation for at være spiselig i en bredere innovationssammenhæng. Det er en ofte anvendt sætning, at det ikke er brugerne der driver innovationen, til trods for navnet brugerdreven innovation. Ikke desto mindre kommer man med user toolkits og relaterede metoder ind i nogle aktiviteter, hvor virksomheden må overgive en del kontrol til brugerne uden dog at miste systematikken og den metodiske grund under fødderne. Det er uvist hvor mange danske virksomheder, der selvstændig vil kaste sig over et projekt som dette, men det kan postuleres, at det er et absolut fåtal. Tildelingskriterier 7 Samarbejde Center for Industriel Produktion, AAU deltager i projektet som ekspert på user toolkits og lead user området. CIP har international erfaring med innovationsprojekter omkring toolkits og lead users. Creuna deltager i projektet som case og som teknologileverandør i forhold til udviklingen af user toolkit. Som case vil Creuna dels udnytte og anvende metoder til at inddrage egne kunder i innovationsprojekter og dels anvende metoderne til hjælpe Creunas kunder til at inddrage deres kunder i innovationsprojekter. KaosPiloterne bidrager med facilitering af mennesker, viden, kreative og innovative processer., metodeudvikling, og idéudvikling, afvikling af workshops og sparring.

15 Ligabold.com vil øge brugernes indflydelse ved, at give dem adgang til og mulighed for i højere grad at bidrage med både indhold og funktionalitet. De mange aktive brugere er en stor styrke - og den relation skal styrkes. Microsoft Uddannelse deltager som case i projektet med en innovationsudfordring omkring det digitale penalhus, der er et udviklingsprojekt inden for skoleområdet. Microsoft vil inddrage elever, skolepersonale, forældre og kommuner i proces- og konceptudvikling. Muskelsvindfonden har en række sponsorer, der deltager i indsamlingsaktiviteterne, og dermed indirekte bidrager til Muskelsvindfondens arbejde. Potentialet i mulighederne for netværk og samarbejde på tværs mellem sponsorerne er kæmpestort, og vi ønsker derfor en brugerskabt platform, hvor alle kan mødes, få informationer, deltage i aktivering af sponsorater, mm. VIA University College (projektholder & casevirksomhed) deltager som projektleder i Center for Innovation og virksomhedsudvikling. Derudover som case i den Teknisk-Merkantile Højskole, hvor faget produktudvikling & innovation, danner rammen en innovationsudfordring, der involverer studerende, virksomheder og slutbrugere. Og endelig som metodisk og værktøjsmæssig inspirator via The Animation Workshop, der rummer en række kompetencer til skabelse og visualisering.

16

17