infoa Rygcenter ribbet for sosu-personale. De tilbageblevne kun på aftennattevagt

Transkript

1 Social- og Sundhedsafdelingen infoa november 2010 nr. 7 Rygcenter ribbet for sosu-personale. De tilbageblevne kun på aftennattevagt og nedsat tid Side 4-6 Tag til generalforsamling tirsdag d. 9. november Læs beretningen i midten Forårets kursuskatalog Læs tillæg

2 Fagsnobberi Fyringer med bind for øjnene 4-6 Tak for hjælpen! Sygehjælper Lisbet Lundberg har været glad for fagforeningens hjælpende hånd Fyringerne fortsætter Som i resten af landet fortsætter fyringerne på Region Hovedstadens hospitaler 7-10 INDHOLD infoa nr Kun adgang efter mørkets frembrud Oversygeplejerske ønsker ikke at udtale sig FOA: Mangel på respekt 7 10 Fyringerne fortsætter i stor stil FOA: Sæt ord på jeres faglighed Vi skal lave mere larm Hvor mange stillinger er egentlig nedlagt? MED-system under pres 14 Mine krav dine krav? Hvorfor dit og hvorfor dat? Ikke så ringe endda! PenSam Liv sikrer alderspension hele livet 24 Hvad giver efterlønsbeviset ret til? I hvert nummer Opslagstavlen Kort Nyt PenSam under lup Hvad er op og ned i kritikken af pensionsafkastet fra PenSam? infoa Udgives af FOA Fag og Arbejde Social- og Sundhedsafdelingen Ansvarshavende: Palle Nielsen, formand Redaktør: Lise Lotte Blicher Bendtsen, DJ llbb@foa.dk Tlf FORSIDE: FOA-MEDLEMMER FORAN GLOSTRUP HOSPITAL. FOTO: KLAUS HOLSTING Indlæg til infoa nr. 8 skal være redaktionen i hænde senest torsdag den 2. december Annoncedeadline infoa nr. 8: torsdag den 2. december infoa nr. 8 udkommer torsdag den 30. december Alle annonceforespørgsler skal rettes til journalist Lise Lotte Blicher Bendtsen. Tlf llbb@foa.dk Layout: Karen Hedegaard, DJ Tryk: Scanprint Oplag: ISSN infoa november 2010 nr. 7

3 Jul og nytår Hvordan er det nu med nedskrivning og tillæg? I front for velfærd LEDER AF PALLE NIELSEN, FORMAND FOR FOA SOCIAL- OG SUNDHEDSAFDELINGEN 13 Kend din fagforening Hiv beretningen ud og læs om FOA Social- og Sundhedsafdelingens arbejde I midten I november skal vi lægge planer for det fremtidige arbejde i fagforeningen. FOA Social- og Sundhedsafdelingen afvikler generalforsamling den 9. november, og forbundet afvikler kongres den november. På generalforsamlingen vil vi helt sikkert drøfte de mange besparelser, som vi har oplevet i Region Ho vedstaden gennem det sidste år. Bespa rel ser - ne, som nu rammer kommunerne med fyringer på ældreområdet. Med besparelserne har vi set en stigende tendens til, at social- og sundhedsassistenterne og sygehjælperne får frataget opgaver og kompetencer, som de har bestridt gennem flere år. Derfor lægger vi op til en temadrøftelse på generalforsamlingen, hvor vi sætter fokus på faglighed og kompetencer. Derudover skal vi have valgt nye medlemmer til bestyrelsen, der efter generalforsamlingen skal tage stilling til de kommende års indsatsområder. På forbundsniveau har vi som sagt kongressen, der denne gang afholdes under parolen Velfærd med vilje!, hvor vores 32 delegerede tillidsvalgte skal diskutere, hvordan vi fortsat kan være i front i udviklingen af den offentlige sektor og velfærdssamfundet. Men kongres-deltagerne skal også tage beslutning om de mål, som vi i FOA vil arbejde for at nå i de næ - ste tre år. I det forberedende arbejde er der lagt op til, at medlemmerne fortsat er i centrum, og at der stadig er fokus på det direkte demokrati og det forpligtende fællesskab. Du kan følge kongressen på Jeg glæder mig til at se rigtig mange deltage i generalforsamlingen den 9. november i Brøndby Hallen vel mødt! Social- og Sundhedsafdelingen Godthåbsvej 15, 2000 Frederiksberg Telefon Fax faglig afdeling faglig afdeling sosu@foa.dk Fax a-kassen Hjemmeside Ungdom, FOA Social- og Sundhedsafdelingen Formand Christina Roslundh. chro@foa.dk Åbningstider: Faglig afdeling og a-kasse har åbent: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Aftal tid til personlig samtale på tlf.: Derudover har Receptionen og Kvikken åbent: Mandag, tirsdag og torsdag kl for personlig henvendelse. Her kan du bestille tid til sagsbehandling samt få løst lettere admini - strative problemer. november 2010 nr. 7 infoa 3

4 Kun adgang efter mørkets frembrud På Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital er 16 social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere opsagt. De tilbageblevne seks har fået frataget en lang række kompetencer og må ikke længere arbejde i dagvagt Fakta om Videncenter for Rygsygdomme Patienter med ondt i ryggen har siden den 1. oktober skullet undersøges og behandles på Region Ho - vedstadens nye Videncenter for Ryg - sygdomme på Glo strup Hospital. Centret er bemandet med både medicinske og kirurgiske eksperter og skal sikre effektive og koordinerede forløb for patienterne. Den nye afdeling består af de rygkirurgiske aktiviteter fra Neu - ro kirurgisk Afdeling på Glostrup Hospital, rygkirurgiske aktiviteter fra Rigshospitalet og ortopæd - kirurgiske ryg aktiviteter fra Hvidovre Hospital. Videncenteret overtager de elektive kirurgiske rygaktiviteter fra Hørs holm Sygehus den 1. februar Den hidtidige Neurokirurgiske Afdeling på Glostrup Hospital blev nedlagt den 1. oktober. Samtidig blev de kraniekirurgiske aktiviteter både fysisk og organisatorisk overført til Rigshospitalet. NEDSKÆRINGER AF DORTHE KIRKGAARD NIELSEN FOTO: KLAUS HOLSTING Som ludo-brikker, der er slået hjem. Sådan lyder svaret, når man spørger social- og sundhedsassistent Ann Ottesen, hvordan hun egentlig har det med, at hun efter år på Neurokirurgisk afdeling H på Glostrup Hospital er fyret. Fordi hun og hendes kollegaer ligesom det i øjeblikket sker på mange danske hospitaler er blevet fortrængt til fordel for sygeplejersker. Man føler sig kasseret uden fagligt argument, og det gør mig vred, siger Ann Ottesen på 52 år. Jeg er bitter, for efter 38 års arbejde på hospitaler de fleste år inden for neurokirurgi har jeg fået et stempel: Dur ikke, siger den 57-årige sygehjælper Jette Siegfred Melsted. Sammen med 14 andre social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere er de blevet fyret i forbindelse med, at Neurokirurgisk afdeling på Glostrup Hospital per 1. oktober blev lagt ind under det nye Videncenter for Rygsygdomme også på Glostrup Hospital. Tilbage er kun seks sygehjælpere og assistenter. Tre på aftenvagt og tre på nattevagt, for hverken sygehjælpere eller assistenter må længere arbejde i dagvagt, lyder ordren fra ledende over sygeplejerske, Lulu Torm Wile - nius. Og med de nye regler for vagter fjernes en lang række kompetencer som at gå stuegang, bestille blod - prøver og undersøgelser, deltage i indlæggelses- og udskrivelsessam - taler, bestille hjælpematerialer, fjerne dræn og samtidig er det helt slut med at oplære social- og sundhedsassistentelever på det nye rygcenter. 4 infoa november 2010 nr. 7

5 Ud over at de tilbageblevne seks sygehjælpere og assistenter er forvist til aften- og nattevagter, er de også alle seks kommet på deltid på mellem 28 og 32 timer om ugen. Jeg troede ikke, jeg nogensinde skulle opleve at blive behandlet så nedværdigende, siger Jette Siegfred Melsted. Både hun og Ann Ottesen sagde nej tak til tilbuddet om at blive aften- eller nattevagt på deltid. Det passer ikke med familielivet, og nedsat tid vil også berøre min efterløn og pension, så den bliver mindre, og samtidig ville jeg føle mig sat tilbage, når så mange kompetencer bliver frataget, fortæller Jette Siegfred Melsted. Assistenter og sygehjælpere er forbudt adgang om dagen på det nye Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Kom som et chok At det skulle gå så galt for social- og sundhedsgruppen, havde ingen forudset. Så sent som i juli måned fik de ansatte på neurokirurgisk afdeling at vide, at der var plads til alle i det nye rygcenter. Den besked fik vi af vores daværende oversygeplejerske, og vi blev bedt om at prioritere løs, fortæller Ann Ottesen. Men siden ændrede tingene sig drastisk. Der kom ny oversygeplejerske, og på et informationsmøde for alle ansatte om det nye rygcenter den 31. august faldt bomben. Meldingen på mødet var, at hvor vi nu havde to syvdøgnsafsnit og et femdøgnsafsnit, ville der fremover kun være kapacitet til et af hver, og derfor skulle der ske en reduktion i personalet og al reduktion skulle ske i sosu-gruppen lød beskeden, fortæller Ann Ottesen. Fagsnobberi At netop social- og sundhedsgruppen skal bære alle fyringer er begrundet november 2010 nr. 7 infoa 5

6 Kun adgang efter mørkets frembrud... med, at Videncenter for Rygsygdomme skal have specialiserede accelererede forløb, der kræver mere planlægning, og som derfor kun kan klares af sygeplejersker. Men den forklaring giver Nancy Krambech, fællestillidsrepræsentant for social- og sundhedsgruppen på Glostrup Hospital ikke meget for. På den nye rygafdeling vil der ligge den samme type patienter som tidligere, hvor vi også har haft komplicerede forløb. Samtidig har nogle af os gået her i 25 år og planlagt for rygpatienter, så vi undrer os over, at vi ikke længere har de rette kompetencer, siger Nancy Krambech. Det her handler om fagsnobberi. Om at man ikke synes assistenter og sygehjælpere har en plads på sådan en hospitalsafdeling. Så man fravælger en faggruppe uden at kigge på vores kompetencer, mener Ann Ottesen. infoa har forgæves forsøgt at få ledende oversygeplejerske på Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital, Lulu Torm Wilenius, til at besvare nogle spørgsmål om fyringerne af de 16 social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Men det eneste, vi kunne få ud af Lulu Torm Wilenius, var følgende korte svar på . Hvis det handler om de opsagte medarbejdere, så forestiller jeg mig ikke, at jeg kan uddybe den sag, da jeg ikke har interesse i nogen som helst form for fagkamp, som jeg kan forestille mig, der nemt kunne fremkomme. Og at splitte faggrupper ad på den facon, mener de alle tre, er meget uheldigt for fagligheden på rygcentret. Sammen kan vi noget mere. Når der er både sygeplejersker, assistenter og sygehjælpere kan vi meningsudveksle og sparre på en helt anden måde, end hvis der kun er en faggruppe. Fordi hver faggruppe kommer med deres kompetencer, mener Ann Ottesen. Mit Glostrup er lukket Hvad der skal ske nu efter skabet er tømt på Glostrup Hospital, ved hverken Ann Ottesen eller Jette Siegfred Melsted endnu. Mit Glostrup er lukket og slukket efter år, nu vil jeg noget andet. Måske en helt anden uddannelse, måske bedemand eller måske praktikvejleder i hjemmeplejen, siger Ann Ottesen. Oversygeplejerske ønsker ikke at udtale sig Den korte baggrund for at prioritere sygeplejersker til primær sygeplejeopgaver ligger i, at sygeplejerskens kompetencer er stærke inden for prioritering, planlægning, udførelse, evaluering og refleksion. Desværre får vi så ikke mulighed for at få svar på: 1. Hvorfor assistenter og hjælpere frem over kun må arbejde aften og nat? 2. Hvorfor assistenter/sygehjælpere med op til 38 års erfaring med både planlagte og komplicerede ple je - forløb ikke længere kan bruges? FOA: Mangel på respekt Hos FOA Social- og Sundhedsafdelingen er faglig sekretær Poul Møller rystet over fremgangsmåden på den nye afdeling Videncenter for Rygsygdomme på Glo - strup Hospital. Det er simpelthen mangel på respekt for vores faggruppe, når en oversygeplejerske bestemmer, at social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere fremover kun må arbejde i aften- og nattevagt, men ikke i dagvagt, og at hun fyrer 16 af vores medlemmer, fordi de ikke har de rette kompetencer til at arbejde på det nye center, siger han. Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital bliver netop elektivt planlagt kirurgi, hvor alt akut skal til Rigshospitalet, og det er lige præcis i det planlagte, at social- og sundhedsassi - stenter er stærke. Så det her handler mere om oversygeplejerskens grundlæggende holdning om, at hun ikke vil have assistenter på hospitalerne, mener Poul Møller. 6 infoa november 2010 nr. 7

7 Fyringerne fortsætter i stor stil De storkøbenhavnske hospitaler er i gang med endnu en fyringsrunde. Mange steder fylder socialog sundheds gruppen igen mest, og samtidig ændres der i stigende grad i arbejdsforholdene for de tilbage blevne NEDSKÆRINGER AF DORTHE KIRKGAARD NIELSEN FOTO: SONJA ISKOV Med Region Hovedstadens vedtagelse af budgettet for næste år er der endnu engang fyringer på dagsordenen rundt på de storkøbenhavnske hospitaler. I alt skal foreløbig 379 fyres heraf omkring 89 social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og ple jere. Det vedtagne budget indeholder en besparelse på 400 millioner kroner på hospitalerne i Region Hovedstaden, deraf kommer en stor del af fyringerne. Samtidig fortsætter ændringerne i forhold til Hospitalsplanen og Psykiatriplanen, og også det medfører fyringer. infoa har talt med fællestillidsre - præ sentanterne i Region Hovedstadens Psykiatri og på de otte hospitaler i FOA Social- og Sundhedsafdelingens område. Og tendensen er klar; mange steder fylder social- og sundhedsgruppen igen mest i fyringsstatistikkerne, og samtidig ændres der i stigende grad i arbejdsforholdene for de tilbageblevne. november 2010 nr. 7 infoa 7

8 Fyringerne fortsætter... Vagtplaner ændres, så man får flere aften- og nattevagter, mange steder æn - dres weekendvagterne fra hver tred je weekend til nu hver anden, flere steder er der pres på kompetencerne, og samtidig tvinges medarbejdere ned i tid. Når man er bange for at miste sit Status: De nye fyringer arbejde, er mange villig til hvad som helst, og her har vi for eksempel haft talskvinder for en afdeling, der var villige til ikke at få udbetalt vagttillæg for at beholde deres arbejde, men det er jo et skråplan ligesom det med at gå kollektivt ned i tid for at undgå fyrin - Hospital Fyringer i alt Heraf sosu-gruppen Amager Bispebjerg 21 3 Frederiksberg 14 1 Gentofte 57 Foreløbig 4 Glostrup 41 Ved ikke Herlev Ved ikke Ved ikke Hvidovre Foreløbig 12 Foreløbig 12 Rigshospitalet RegionH Psykiatri 146 Foreløbig 41 I alt Kilde: FOA Social- og Sundhedsafdelingens fællestillidsrepræsentanter. Status fyringer totalt (December 2009 den 19. oktober 2010) Hospital Fyringer i alt Heraf sosu-gruppen Amager Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup 85 Foreløbig 31 Herlev Hvidovre Rigshospitalet RegionH Psykiatri 182 Foreløbig 59 I alt Kilde: FOA Social- og Sundhedsafdelingens fællestillidsrepræsentanter. ger, siger Susanne Mørck, fællestillidsrepræsentant for social- og sundhedsgruppen på Frederiksberg Hospital. Kæmp for pladsen I Region Hovedstadens Psykiatri fortsætter presset på social- og sundhedsgruppen. I forhold til Psykiatriplanen er man i gang med at lukke en stor del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, og i alt skal der fyres 146 medarbejdere. Hvor mange det blev fra hver faggruppe, vidste man ikke ved redaktionens slut ning den 19. oktober, men Helle Søn dergaard, fællestillidsrepræsentant for social- og sundhedsgruppen er bekymret for, at over halvdelen vil blive hendes medlemmer. Så længe ingen taler vores faglighed op i ledelserne rundt omkring, vil social- og sundhedsgruppen fortsat være un der hårdt pres. Men vi skal ikke lægge os fladt ned på ryggen, når ledelsen kommer og siger; nu er det komplekse plejeforløb, så jeres kompetencer dur ikke længere. Vi har ikke lavet andet igennem årene end komplekse plejeforløb, så vi skal kæmpe for vores faglighed og sikre vores berettigelse, siger Helle Søndergaard. Flere fyringer Stopper fyringerne så her? Det er der desværre ingenting, der tyder på. På Herlev Hospital er der stor risiko for, at de personalepolitiske principper i Region Hovedstaden vil gøre, at ledelsens oplæg om at sige nej tak til per - sonale fra blandt andet Hørsholm Hospi tal i forbindelse med Hospitalsplanen, ikke kan accepteres. Samtidig har Herlev Hospital besparelser lagt ud på alle afdelinger, som ifølge fællestillidsrepræsentant Kisser Maak vil kunne munde ud i flere opsigelser i nær fremtid. Dermed kan der altså også blive fyret på Herlev, som ellers umiddelbart er det eneste hospital, hvor der ikke er meldt fyringer ud. Yderligere er flere fællestillidsre - præ sentanter meget nervøse for, hvad 2011 vil byde på. 8 infoa november 2010 nr. 7

9 FOA: Sæt ord på jeres faglighed Også i denne fyringsrunde på hospitalerne fortsætter jagten på social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Flere steder fylder social- og sundhedsgruppen igen forholdsmæssigt mest i fyringerne, og samtidig sker der mange steder konvertering af assi stent - stillinger til sygeplejerskestillin ger. Hos Poul Møller, faglig sekretær i FOA Social- og Sundhedsafdelingen er der ingen tvivl om, hvad den disponering handler om. Lige nu er der simpelthen sygeplejersker nok til at besætte alle stillinger, og så vælger lederne som er sygeplejersker at tage den nemme løsning. Nemlig at tage dem, de selv kender mest til, mener Poul Møller. Men hvad kan social- og sund heds assi - stenter og sygehjælpere så gøre for, at tendensen ikke fortsætter, så de til sidst er helt udryddet fra hospitalerne? De skal slå på deres egen faglighed sætte ord på, hvor de gør en forskel og på hvilke opgaver, der ikke bliver lavet, hvis de ikke er der, siger Poul Møller. På samme måde skal man slå på de faglige argumenter, når man får frataget kompetencer. Vi skal have en meget stærkere faglig holdning til, hvorfor vi er ude på hospitalsafdelingerne, siger han. I forhold til dem, der bliver fyret, råder Poul Møller dem til at komme hurtigt i gang med enten mere uddannelse eller at søge et andet job. Det er meget vigtigt at få noget at lave, i hvilken sektor er så mere underordnet. Vi hører fra kommunerne, at de meget gerne vil have personalet fra hospitalerne, fordi de kan lige dét ekstra, men også i kommunerne bliver Poul Møller, faglig sekretær i FOA Social- og Sundhedsafdelingen. det sværere at få job, fordi de også skærer ned, konstaterer Poul Møller. Selvom det ser sort ud for FOAs fag grupper på hospitalerne i øjeblikket, tror Poul Møller fortsat på, at der i fremtiden også vil være plads til so - cial- og sundhedsassistenter og sygehjælpere på hospitalerne. Men vi skal tage en diskussion om, hvad det er for opgaver, der skal være vores, pointerer han. Vi skal lave mere larm Flere af de fællestillidsrepræsentanter, som infoa har talt med, udtrykker ønske om noget mere larm i forbindelse med de massive fyringer på hospitalerne. Det, der foregår i øjeblikket rundt omkring på hospitalerne, får vidtrækkende konsekvenser for borgerne, og det går alt for stille for sig. For vi bø jer nakken og arbejder videre, hvor vi i stedet burde stå i samlet flok og gøre borgerne/patienterne opmærksomme på, at med de massive nedskæringer og nærmest udryddelse af social- og sundhedspersonalet så vil patienterne ikke få opfyldt deres mest basale personlige behov, når de bliver indlagt, mener Winnie Katz, fællestillidsrepræsentant for social- og sundhedsgruppen på Amager Hospital. På Hvidovre Hospital er Elsebeth Bjørnkjær, fællestillidsrepræsentant for social- og sundhedsgruppen enig i, at det ville være godt med noget mere opmærksomhed i form af blandt andet demonstrationer. Men man skal ikke forvente, at ini tiativet kommer nede fra gulvet. For ude på afdelingerne er der stort set ingen, der magter andet end at gå på arbejde. De har rigtig travlt, og de er utrygge og tænker godt, at det ikke var mig, der blev fyret, siger hun. Hos FOA Social- og Sundhedsafdelingen vil faglig sekretær, Poul Møller godt give Elsebeth Bjørnkjær ret i, at det er svært at mobilisere kræfterne ude på de enkelte afdelinger, hvor mange ansatte er i choktilstand, når de fratages kompetencer, bliver opsagt eller deres kollegaer bliver opsagt. Så det lander nok på os at få skabt noget larm, siger han. Samtidig fortæller han, at FOA både i forbundsregi og fagforeningsregi hele tiden forsøger at påvirke politikerne. Via blandt andet løbende dialog, høringssvar og åbne breve. Samtidig er det vigtigt, at alle medlemmer forlanger skriftlig dokumentation for, at de for eksempel fratages kompetencer. For skriftlig dokumentation er første stille skridt på vej til mere larm, understreger faglig sekretær Poul Møller. november 2010 nr. 7 infoa 9

10 Fyringerne fortsætter... Hvor mange stillinger er egentlig nedlagt? Da Herlev Hospital den 13. januar 2010 meldte ud, at der skulle nedlægges 345 stillinger i alt, hvoraf 136 var fyringer, startede der efterfølgende en lavine af fyringer og nedlæggelse af stillinger rundt på hospitalerne i det storkøbenhavnske område. infoa har forsøgt at lave en opgørelse over det totale antal fyringer og nedlagte stillinger, men det har desværre været helt umuligt at få tal på antallet af nedlagte stillinger. Vi har efterlyst et tal på det samlede antal nedlagte stillinger hos Region Hovedstaden, men de vil ikke give os tallet. De siger, systemet ikke kan trække et sådant tal, men vi ser det mere som et tegn på manglende vilje, siger Poul Møller, faglig sekretær i FOA Social- og Sundhedsafdelingen. Men det er heller ikke rare tal at offentliggøre, for når ledelserne rundt på hospitalerne stadig siger, de kan stå inde for kvaliteten trods fyringer og trods nedlæggelse af stillinger, så kan det hurtigt blive tolket, som om der tidligere har været alt for mange ansatte, siger Poul Møller og fortsætter: Men tallet er ekstremt vigtigt for at dokumentere forringelsen rundt omkring på hospitalerne. Selv tror Poul Møller, at antallet af ledige stillinger, der ikke er blevet gen besat sagtens kan ligge på over stillinger totalt på de otte hospitaler i det storkøbenhavnske område og Region Hovedstadens Psykiatri. MED-system under pres Vi kan lige så godt nedlægge MED-udvalgene (Medindflydelses- og Medbestemmelses-udvalgene, red.) De hår de ord kommer fra Winnie Katz, fællestillidsre - præ sentant for social- og sundhedsgruppen på Amager Hospital. For ledelsen sprænger alligevel over MED-udvalgene og direkte ud på afdelingerne, hvor så ledelsen ensidigt tager beslutningen, siger hun. Hos FOA Social- og Sund heds - afdelingen er Poul Møller ikke enig i, at MED-udvalgene skal nedlægges. MED-systemet har mange fejl, og der er behov for en opstramning, men det handler også om, at vi skal være bedre til at bruge systemet. Vi er for pæne, men vi skal udvise kampgejst og ikke bare tage ledelsens argumenter for gode varer, siger faglig sekretær Poul Møller. Den 7. januar blev der demonstreret mod de første fyringer på Herlev Hospital. Her står de fremmødte foran vinduerne til hospitalets ledelsesgang et par etager oppe. 10 infoa november 2010 nr. 7

11 OPSLAGSTAVLEN Skriv til infoa Barselscafé Er du gravid? Og er du i tvivl om, hvor meget orlov du har ret til? Eller synes du, at det med økonomien er vanskeligt. Eller har du blot brug for at få styr på reg ler - ne for fædreorlov? Ja, så kom til barselscafé i fagforeningen og gerne med den vordende far ved din side. Læserbreve eller debatindlæg er meget velkomne. Indlæg kan sendes som på: llbb@foa.dk eller som brev til FOA Social- og Sundheds - afdelingen, att. infoa, Godthåbsvej 15, 2000 Frederiksberg. NB: redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte teksten af pladsmæssige hensyn. Den kommende barselscafé afholdes onsdag den 24. november 2010 kl i Mødesalen på 2. sal. Opgang E hos FOA Social- og Sundhedsafdelingen, Godthåbsvej 15, 2000 Frederiksberg. Der vil være en faglig medarbejder fra fagforeningen til stede, som vil fortælle om barsels lovgivningen og hjælpe dig med at finde svar på dine spørgsmål og problemer. Caféen byder på kaffe, te og kage. Tilmelding skal ske senest mandag den 22. november til receptionen. Telefon: eller sosu@foa.dk. Husk navn og cpr. nr. Social café Er du sygemeldt, er den Sociale café et tilbud til dig. Du får orientering om, hvad dine rettigheder og pligter er i forhold til din arbejdsplads og jobcentret, og du kan stille spørgsmål vedrørende din egen situation. Og ud fra dine spørgsmål og gældende reg ler vil vi gennemgå de forhold, der opstår i forbindelse med sygemelding eksempelvis: Hvordan fastholdes jobbet? Kan du blive sagt op, når du er syg? Hvornår modtager du sygedagpenge? Hvornår er der samtale på arbejdspladsen og i jobcentret? Hvad kan FOA Social- og Sundhedsafdelingen hjælpe dig med? Den kommende Sociale café afholdes onsdag den 8. december kl i undervisningslokale 1, 1. sal. Opgang D hos FOA Social- og Sundhedsafdelingen, Godthåbsvej 15, 2000 Frederiksberg. Tilmelding skal ske senest mandag den 6. december til receptionen. Telefon: eller sosu@foa.dk. Husk navn og cpr. nr. Social café for tillidsvalgte Er du tillids-, sikkerheds- eller fællestillidsrepræsentant, kan du få stort udbytte af at besøge den Sociale café for tillids - valgte. Her kan du i uformelle rammer stille de spørgsmål, du går og tumler med og få en masse konkret viden med hjem. Du kan blandt andet få mere at vide om reglerne for sygedagpenge og besked om redskab til fastholdelse, når en kollega har været syg i længere tid og om, hvad en paragraf 56-aftale er, for blot at nævne nogle vigtige emner. Den kommende Sociale café afholdes onsdag den 10. november kl i undervisnings lokale 1, 1. sal. Opgang D hos FOA Social- og Sundhedsafdelingen, Godt håbs vej 15, 2000 Frederiksberg. Tilmelding skal ske senest mandag den 8. november til Uddannelses afdelingen på udda050@foa.dk. Husk navn og cpr. nr. november 2010 nr. 7 infoa 11

12 Produktionsplan infoa 2011 infoa nr Deadline: Tirsdag den 4. januar Annoncer: Tirsdag den 4. januar Udkommer: Torsdag den 3. februar infoa nr Deadline: Tirsdag den 2. august Annoncer: Tirsdag den 2. august Udkommer: Torsdag den 1. september infoa nr Deadline: Tirsdag den 1. marts Annoncer: Tirsdag den 1. marts Udkommer: Torsdag den 31. marts infoa nr Deadline: Onsdag den 24. august Annoncer: Onsdag den 24. august Udkommer: Torsdag den 29. september infoa nr Deadline: Torsdag den 31. marts Annoncer: Torsdag den 31. marts Udkommer: Tirsdag den 5. maj infoa nr Deadline: Onsdag den 28. september Annoncer: Onsdag den 28. september Udkommer: Torsdag den 3. november infoa nr Deadline: Mandag den 2. maj Annoncer: Mandag den 2. maj Udkommer: Fredag den 3. juni infoa nr Deadline: Onsdag den 26. oktober Annoncer: Onsdag den 26. oktober Udkommer: Torsdag den 1. december Spalte bredder og priser på annoncer i infoa 1 spalte kr. 13,00 pr. mm (44 mm bred) 2 spalter kr. 26,00 pr. mm (93 mm bred) 3 spalter kr. 39,00 pr. mm (142 mm bred) 4 spalter kr. 52,00 pr. mm (191 mm bred) Maksimum højde: 258 mm Annoncering på hjemmeside: kr. Annoncer bringes på hjemmesiden hele året. Alle priser er excl. moms. 12 infoa november 2010 nr. 7 Opslagstavlen fortsætter efter Beretningsindstikket

13 Reglerne for jul og nytår Juleaften falder i år på en fredag med efterfølgende 1. juledag på en lørdag, og 2. juledag er en søndag. Nytårsaften falder på en fredag. For ansatte i kommunerne Juleaftensdag ligestilles med en helligdag fra dagarbejdets begyndelse. For nattevagter er dagen derfor ikke en helligdag. Den 25. december og den 1. januar er helligdage hele døgnet. Den 26. december 2. juledag falder på en søndag, og da man ikke kan holde både helligdag og søndag, betales dagen som en søndag. Nytårsaftensdag er en normal arbejdsdag, dog betales der aftentillæg fra klokken Hvis du er på arbejde i helligdagene, skal der betales et tillæg på 50 procent for alle timer. Derudover skal der ske nedskrivning af arbejdstiden, såfremt der ikke er indgået lokale aftaler som tillæg til overenskomsten på dette område. For ansatte i regionen Juleaftensdag ligestilles med en helligdag fra dagarbejdets begyndelse. For nattevagter er dagen derfor ikke en helligdag. Dagene den 25. og den 1. januar er helligdage hele døgnet. Den 26. december 2. juledag falder på en søndag og betales som en søndag. Nytårsaftensdag har personalet i størst mulig omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges i tiden fra klokken til klokken Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter bestemmelserne, der gælder for tjeneste på søndage. Normaltjeneste, udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Hvis du er på arbejde i helligdagene, skal der betales et tillæg på 50 procent for alle timer. Derudover skal der ske nedskrivning af arbejdstiden, såfremt der ikke er indgået lokale aftaler som tillæg til overenskomsten på dette område. For ansatte i kommunerne og regionen Lokalaftale eller ej? Er du i tvivl, om der er lokale aftaler på din arbejdsplads, kan du kontakte den lokale tillidsrepræsentant for at høre, om der er særlige regler for jeres arbejdsplads. Én helligdag giver Nedskrivningen skal beregnes alt efter, hvor mange timer der arbejdes pr. uge. Brøken: Timetal : 5 = nedskrivningsværdi. Eksempel: 28 timer : 5 = 5,6 timers nedskrivning for én medarbejder, der arbejder 28 timer pr. uge. Det private område Reglerne afhænger af den gældende overenskomst, eller hvis der ikke er overenskomst af, hvad der står i ansættelseskontrakten. God jul og godt nytår konsulent Jenni Bastiansen Har du en Favorit Kollega? FAVORIT KOLLEGA FOA SOCIAL- OG SUNDHEDSAFDELINGEN Har du jordens bedste kollega sådan én som man bare ikke vil af med og som altid er der for én, fagligt som socialt? Er det så ikke på tide at fortælle omverdenen, at hun eller han eksisterer i det næste nummer af infoa? Du skal blot sende en eller skrive et brev til infoa, hvor du med få ord fortæller, hvorfor din kollega fortjener at blive kåret som din Favorit Kollega. Eneste betingelse for at deltage i konkurrencen er, at du selv og din kollega skal være medlem af FOA Social- og Sundheds - afdelingen. Og at du mener, at din kollega gerne vil stille op til fotografering og et kort interview i infoa. Redaktionen udtrækker Favorit Kollegaen på baggrund af de indsendte forslag. Den udtrukne bliver præmieret med et gavekort på 500 kroner. Vi skal have dit forslag senest fredag den 26. november Send din indstilling på til: llbb@foa.dk eller som brev til: infoa, FOA Social- og Sundhedsafdelingen, Godthåbsvej 15, 2000 Frederiksberg. november 2010 nr. 7 infoa 13

14 Mine krav dine krav? Den 11. oktober vedtog social- og sundhedssektoren i FOA at satse især på fem specielle krav til overenskomst - forhandlingerne på det offentlige område De overordnede krav til samtlige af FOAs overenskomster blev besluttet på et strategimøde for FOAs hovedbestyrelse den 6. september efter, at FOAs fagforeninger havde indsamlet ønsker og krav fra medlemmerne og prioriteret dem i fællesskab med de tillidsvalgte. Og nu er også de specielle krav til de enkelte overenskomster kommet på plads. De fem højest prioriterede krav på det specielle område bliver for de kom - mende overenskomstforhandlinger: De ansatte skal have del i de såkaldte tilbageløbsmidler ved lokal løndannelse. Det vil sige de penge, der bliver frigivet, når erfarne medarbejdere med lokale løntillæg går på pension. Kravet er, at pengene skal gå tilbage i den lokale lønpulje, så de kan bruges til at forhandle lokale tillæg hjem til andre ansatte i stedet for at ryge tilbage i kommunernes og regionernes pengekasse. Reglerne for fridage efter overenskomsten (FO-dage) skal forenkles, så der ikke er nogen tvivl om, hvilke fridage de ansatte har ret til. Seniorfridagene skal bevares. Ansatte inden for social- og sundhedsområdet skal have ret til pension af natte- og weekendtillæg. I dag får man kun pension af grundlønnen. Weekend-tillæggene skal udvides, så de gælder fra klokken fredag eftermiddag til klokken 8.00 mandag morgen. I dag starter de først klokken lørdag og slutter klokken 6.00 mandag. Samtidig er de faglige udvalg blevet enige om, at de ikke vil gå efter flere penge til lokalløn. Tillidsrepræsentanterne synes, de bruger for lang tid på at forhandle de lokale tillæg i forhold til, hvad der kommer ud af det, siger formand for FOAs social- og sundhedssektor Karen Stæhr til og llbb Sagt! Hver gang vi har noget, der af nogen opfattes som et problem i livet, så gøres det nu til en sygdom. Svend Brinkmann, professor i psykologi Indfør tvungen social værnepligt for alle unge. Det vil så et frø af empati og vække et ansvar for vores fælles samfund. Mick Øgendahl, komiker Hvis man regner med belønning for sin godhed, er det ikke godhed, men beregning. Piet Hein, digter, forfatter, opfinder og matematiker ( ) Det kræver ærlighed at sælge ela - stik i metermål. Storm P, maler, forfatter og skue - spiller ( ) 14 infoa november 2010 nr. 7

15 Hvorfor dit og hvorfor dat? I sommer efter knap tre års tovtrækkeri er det lykkes sygehjælper Lisbet Lundberg at få førtidspension. Også takket være fagforeningens hjælp og støtte FØRTIDSPENSION AF LISE LOTTE BLICHER BENDTSEN FOTO: SONJA ISKOV Angående min sag som Karin Basballe (socialrådgiver i FOA Social- og Sundhedsafdelingen, red.) har kørt for mig og vundet. Jeg har fået førtidspension takket være hende. Hun har været en uvurderlig hjælp for mig de sidste to-tre år. Altid sød, glad og hjælpsom og faktisk min faste støtte i disse svære år. Kunne der ikke skrives en pæn artikel i infoa? Det fortjener hun, sådan lyder nogle af ordene i sygehjælper Lisbet Lundbergs brev til formand Palle Nielsen, FOA Social- og Sundhedsafdelingen. En opfordring som infoas redaktion ikke kan sidde overhørig. For det er selvfølgelig skønt, når medlemmer henvender sig, når de har noget på hjerte, de gerne vil dele med os andre. Det har Lisbet Lundberg. Efter 25 år på Ryetbo Plejehjem i Værløse blev hun afskediget på grund af problemer med håndeksem. Hun var efterfølgende sygemeldt, blev frataget sygedagpenge og sat på kontant- november 2010 nr. 7 infoa 15

16 Hvorfor dit og... hjælp, fik atter sygedagpenge og efterfølgende besked på, at hun ville få kontanthjælp for igen at få sygedagpenge, imens hendes bopælskommune Furesø Kommune undersøgte Lisbet Lundbergs fremtidige jobmuligheder. Og efter knap tre år afgjorde Furesø Kommune, at hun skulle tilbydes førtidspension pr. 1. juni En lang og bøvlet proces som Lisbet Lundberg ville have haft svært ved, hvis hun ikke havde haft socialrådgiver Karin Basballe ved sin side. Jeg fik så mange modsatrettede udmeldinger fra kommunen. Havde jeg ikke haft Karin Basballe, så var det da gået helt galt. For hvorfor dit og hvorfor dat, spørger Lisbet Lundberg med tanke på Spørge Jørgen, der spurg te til tingenes indretning på bedste børnemanér. Acusticusneurinom Omkring 100 mennesker i Danmark får stillet diagnosen acusticusneurinom, der er en godartet, langsomt voksende svulst på hørenerven i det indre øre. Herfra vokser den indad i kraniet og trykker efterhånden på lillehjernen og hjernestammen. Langt de fleste får svulsten fjernet ved operation, hvor hele det indre øre fjernes og dermed også hørelsen og balancen på den opererede side. Fordelen ved indgrebet er, at det ofte lykkes at fjerne hele knuden, og at den meget sjældent kommer igen. Ulempen er, at hørelsen og balancen forsvinder på den opere - rede side, og at der er risiko for påvirkning af ansigtsnervefunktionen. Total afvisning Det hele starter med, at en beboer fra plejehjemmet Ryetbo kommer tilbage fra hospitalsindlæggelse med stafylokokker, og at der derfor kommer fokus på, at der skal sprittes og vaskes hænder konstant. Og det kan Lisbet Lundbergs hænder ikke holde til, og det hele begynder at rulle. Det lå sådan i luften; om jeg nu kunne være der mere, siger Lisbet Lundberg og forklarer, hvordan håndeksemen, hun havde haft i mange år, begynder at blusse og huden der sprækker. Håndeksemen havde ikke tidligere været et problem, og Lisbet Lundberg havde i alle årene taget sine forholdsregler og sparet håndvask og afspritning til det mest nødvendige. Men med den ældre beboer med stafylokokkerne ændrer alt sig radikalt på plejehjemmet til det hysteriske, som Lisbet Lundberg ser det. Og en trivsels- og fremtidssamtale viser sig pludselig at være en samtale om afsked på grund af eksem. Ledelsen vidste da udmærket, at jeg havde håndeksem, siger Lisbet Lund berg, der som modsvar til ledelsens planer om at afskedige hende foreslår, at hun går ned på en todages aftenvagt om ugen i stedet for fuldtid. Fagforeningen foreslår også, at man overfører hende til arbejde i plejehjemmets terapi. Men ingen af delene vil ledelsen høre tale om. De mener ikke, at Lisbet Lundberg kan honorere kravene til håndhygiejne, og derfor kan hun ikke bruges på plejehjemmet. Mere er der ifølge ledelsen ikke at sige om den sag. Ingen gave eller afsked Det bliver en ubehagelig afsked med Ryetbo Plejehjem. Ledelsen insisterer på, at Lisbet Lundberg skal arbejde i opsigelsesperioden, hvilket hun har svært ved at forstå, nu de vil fyre hende, fordi de mener, at det er uforsvarligt, at hun arbejder med håndeksem. De kan ikke bruge hende på nedsat tid, men gerne på fuld tid i opsigelsesperioden på et halvt år. Efter endte forhandlinger mellem fagforeningen og plejehjemmets ledelse bliver det til, at Lisbet Lundberg fritstilles i opsigelsesperioden på et halvt år. Lisbet Lundbergs afsked med plejehjemmet bliver helt uden afskedsgave eller et officielt farvelarrangement, som det ellers er kutyme, når man har arbejdet det samme sted i omkring 25 år. Til gengæld ringer afdelingssygeplejersken og skriger i telefonen, at nu skal hun komme og aflevere nøglerne. En rigtig ubehagelig oplevelse ifølge Lisbet Lundberg. Også fordi de har arbejdet sammen i mange år, og fordi Lisbet Lundberg egentlig synes, at hun er sød. Der var mange ting, som var mærkelige ved den afsked. Først var der min afdelingssygeplejerske, der ikke kunne forstå, at jeg ikke var glad for at blive fyret. Det var sådan helt omvendt, forklarer Lisbet Lundberg og fortsætter: Og så var der episoden, hvor jeg tog hen på plejehjemmet for at aflevere nøglerne. Afdelingssygeplejersken tog imod nøglerne og drejede rundt på hælen og sagde; så er der vist ikke andet. En mærkværdig opførelse, som Lisbet Lundberg mener, skyldes, at ledelsen var sur over, at hun ikke ville arbejde i opsigelsesperioden. Acusticusneurinom Efter afskedigelsen bliver generne efter en operation fra 1997 hvor Lisbet Lundberg fik fjernet en svulst på venstre hørenerve værre, og hun må sygemelde sig. Acusticusneurinom, som sygdommen hedder, er skyld i, at hun er blevet døv på venstre øre og har mistet balancenerverne i venstre side. Lisbet Lund berg havde i årene efter operationen klaret jobbet som sygehjælper ved, at hun sørgede for at få en middagslur fra kl , inden hun mødte som aftenvagt om eftermiddagen. Sådan havde det været i mange år, og det var egentlig ikke noget, hun delte med nogen. Lisbet Lundberg gjorde, hvad hun kunne for at passe sit arbejde, også selv om det til tider var rigtig hårdt, og hun var meget træt. Jeg talte ikke om sygdommen, for 16 infoa november 2010 nr. 7

17 hvem gider at høre om andre folks sygdomme, forklarer Lisbet Lundberg, som medgiver, at hun da nogen gange tænkte nu kan jeg ikke mere. Men man gik jo altid på arbejde, bemærker Lisbet Lundberg. Hurtige konklusioner Da opsigelsesperioden er slut, modtager Lisbet Lundberg for en stund sygedagpenge fra Furesø Kommune. Men der går ikke lang tid, før kommunens jobcenter konkluderer, at hun ikke er berettiget til sygedagpenge. Kom munen mener, at Lisbet Lundberg sagtens kan arbejde og overfører hende til kontanthjælp uden at un der - søge hendes helbred nærmere. Kommunen lægger alene vægt på, at Lisbet Lundberg har arbejdet siden operationen, og at de ikke mener, at der er dokumentation for hendes træthed og koncentrationsbesvær, hvilket kommunens lægekonsulent er nået frem til ved at gennemgå Lisbet Lundbergs sygejournaler. Det blev hele tiden sagt, at jeg ikke fejlede noget, og at jeg bare skulle finde mig et arbejde, siger Lisbet Lundberg. Hun følte ikke, at kommunen forholdt sig til, hvad hun sagde, og hvordan hun havde det. Hun var blot et nummer i rækken. Udredning og sygedagpenge Fagforeningen går ind i sagen og klager i første omgang til kommunen over, at de ikke har undersøgt Lisbet Lundbergs arbejdsevner ordentligt og over, at man har stoppet hendes sygedagpenge. Men kommunen fastholder blot, at Lisbet Lundberg ikke fejler noget. I anden omgang bliver klagen sendt til det statslige Beskæftigel ses - ankenævn, der senere giver Lisbet Lundberg medhold og konkluderer, at hun har ret til sygedagpenge, og at hendes sag skal undersøges ordentligt, og at hun skal arbejdsprøves. Ankenævnet lægger blandt andet vægt på, at Lisbet Lundberg selv vurderer, at hun ikke er i stand til at bestride et ordinært job. Beskæftigelsesankenævnets afgørelse betyder, at Lisbet Lundberg i løbet af efteråret 2009 sendes i et afklaringsforløb hos Intact i Hillerød, og hun får efterbetalt sygedagpengene. Kommunen vælger dog efterfølgende at sætte Lisbet Lundberg på kontanthjælp igen, men fortryder og fører hende tilbage i sygedagpengesystemet, da fagforeningen gør dem opmærksomme på, at der er kommet en ny forlængelsesregel, der gør det muligt at forlænge sygedagpenge-perioden. Ingen arbejdsevne Hos Intact i Hillerød bliver Lisbet Lund bergs taget godt imod. Hun un - dersøges af deres læger, lige fra neurolog til psykiater og psykolog. Får akupunktur og en cd, der skal hjælpe hende med at slappe af, med hjem. En rigtig god oplevelse, selv om Lisbet Lundberg fra starten er utrolig skeptisk, som hun selv udtrykker det. Lisbet Lundberg arbejdsprøves i en kirke i Ballerup, hvor hun hjælper til med rengøring, sådan stille og roligt i tre timer tre gange om ugen, men det går ikke. Og Lisbet Lundbergs sagsbehandler hos Intact stopper forløbet. Det var ærgerligt, at jeg ikke kunne klare de få timer, jeg havde i kirken, for det var sådan nogle søde kollegaer. Men i det virkelige liv så går det jo ikke at have en kollega som jeg, der ikke kan lave det, der bliver forventet af en, siger Lisbet Lundberg. Intact konkluderer, at Lisbet Lundberg ingen arbejdsevne har, og efter et evalueringsmøde med en sagsbe - hand ler fra kommunen, socialrådgiver Karin Basballe fra fagforeningen og Lisbet Lundberg bliver hun indstillet til den førtidspension, som hun fik i sommer. En førtidspension, som det tog nogen tid for Lisbet Lundberg at indse, at hun havde fået. Jeg havde det sådan, at nogle dage tænkte jeg; selvfølgelig får jeg førtidspension, andre dage tænkte jeg; nej, nej det bliver kontanthjælp. Og da afgørelsen endelig var der, så havde jeg det sådan, at det nærmest var uvirkeligt i lang tid. Der var ikke noget jubii, jeg skulle vænne mig til tanken efter alt det bøvl, forklarer Lisbet Lundberg. november 2010 nr. 7 infoa 17

18 KORT NYT Ja tak til pårørende-politik Når man i medierne hører om pårørende, der har fået at vide, at de kun kan besøge deres ældre pårørende på plejehjem i bestemte tidsrum, så er det vigtigt at holde sig for øje, at der oftest er tale om en sanktion, som plejehjemsledelsen har truffet af ren og skær nødvendighed. Og når alt samarbejde med de pårørende er mislykket. Går det galt med samarbejdet mellem de pårørende og plejepersonalet, så forholder det sig ofte således, at de pårørende i længere tid har optrådt truende, råbende og overvåget hvert et skridt, som personalet har taget. Til skade for stemningen på plejehjemmet og til skade for de ældre beboeres ve og vel. I sådanne situationer kan det være nødvendigt med besøgsrestriktioner. Ikke fordi det er ønskeligt men fordi det kan være en nødvendighed. Pårørende, der kræver det umulige, og som optræder kontrollerende m.m., er alment kendt. På plejehjem, i hjemmeplejen og på hospitalerne. Derfor er det tid til at arbejde for udbredelsen af pårørende-politikker, der kan hjælpe med at tage konflikter i opløbet. Og gerne politikker, der også omfatter mæglingsmuligheder og som tager udgangspunkt i samspil til gavn for den ældre! Pressemeddelelse FOA Social- og Sundheds - afdelingen. Den 23. september 2010 Tilfredse FOA-tillidsfolk Tillidsrepræsentanterne i FOA har det generelt godt med både deres tillidshverv og med FOA, viser ny undersøgelse, som LO har fået foretaget blandt tillidsfolk i LO s forbund. Omkring af FOAs lidt over tillidsrepræsentanter har deltaget. Og 90,5 procent af dem har sat kryds ud for tilfredse eller meget tilfredse ved spørgsmålet om, hvad de alt i alt synes om at være tillidsrepræsentant. Dermed er de på niveau med tillidsrepræsentanterne generelt i LO, hvor 89 procent er tilfredse eller meget tilfredse. De tillidsvalgte har det også godt med selve FOA, viser un - der søgelsen. 78 procent svarer, at fagforeningen repræsenterer deres faggruppes særlige forhold i meget høj grad eller høj grad. Dermed er FOA det af LO s største forbund, der får ros fra flest tillidsvalgte. I 3F svarer 66 procent på samme måde, og i HK er det 57 procent. og llbb Gå til fagforeningen I forbindelse med fyringerne på hospitalerne i blandt andet Region Hovedstaden fratages FOA-medlemmer kompetencer uden ordentlige faglige forklaringer. Det er helt urimeligt og burde ikke kunne ske. Derfor opfordrer FOA Social- og Sundheds - afdelingen alle medlemmer, der bliver presset på deres kompetencer, til at kontakte fagforenin gen. Henvendelse kan ske på telefon: eller sosu@foa.dk Att. faglig sekretær Poul Møller. Du kan følge FOAs 2. ordinære kongres på når den løber af stablen onsdag d. 17. fredag d. 19. november i Odense Congress Center. Velfærden bliver det naturlige og store hovedtema på kongressen, idet det i høj grad er FOAs medlemmer, der betaler for krise og nedskæringer. Derfor kongressens slogan: Velfærd med vilje, fordi FOA ønsker at prioritere velfærden og satse på omsorg og pleje. Og fordi FOA ønsker at udvikle den offentlige service i stedet for det tilbageværende mantra om at spare og skære ned. Hvad mener du? Gå ind på og klik på logoet Velfærd med vilje FOA Kongres 2010 og deltag i debatten. llbb 18 infoa november 2010 nr. 7

19 FOA-medlemmer kan få frynsegoder FOAs medlemmer i kommuner og regioner får nu bedre muligheder for at anskaffe sig personalegoder som multimedier og sundhedsordninger ved at blive trukket i løn. Fordelen for den enkelte er, at der spares skat, så den reelle udgift til goderne bliver mindre, end hvis man køber dem på normal vis. Nogle af goderne kan dog være skattepligtige i sig selv. FOA har nemlig skrevet un - der på en aftale om, at kommuner og regioner kan tilbyde personalegoder til deres ansatte FOA-medlemmer. Men det skal aftales med de lokale FOA-afdelinger, og der skal indgås en aftale med hver enkelt medarbejder om de konkrete goder. De personalegoder, man kan få tilbudt, fremgår af en liste, som er en del af aftalen med kommuner og regioner. Listen indeholder for eksempel computer, telefon, internetforbindelse, massage, fysioterapi, rygestopkurser og lignende sund hedsordninger, tog- og buskort og aviser og tidsskrifter. Sundhedsforsikringer, der sik rer, at man kommer foran i køen til behandling, er ikke med på listen og vil altså ikke blive tilbudt. og llbb Beskyt de ansatte mod psykisk terror De sidste ugers omtale af restriktioner for pårørendes ophold og færden på plejehjem har blandt andet sat fokus på plejehjemmet Kærbo i Københavns Kommune. Jeg har mødt fagforeningens medlemmer og hørt deres version af sagen. Og jeg må sige, at jeg er rystet! Personalet har været gennem års psykisk terror fra den på rørende, som er stået frem i medierne. Mange gode intentioner og tiltag for at løse konflikten må jeg konstatere ikke er lykkedes. Personalet har været udsat for meget grænseoverskridende adfærd snigen sig ind på personalet, aflytte, kontrollerende, nedskrive observationer, optage samtaler. Tiltalt personalet med ukvemsord som lede kælling, du er dybt alkoholiseret og luk røven. Li - sten er uendelig. Der er tale om medarbejdere, der yder professionel pleje og omsorg, og som ved og har prøvet, hvordan man med succes tackler vanskelige situationer med pårørende. Men her må de give op. Samtidig må de se til, at den psykiske terror også rammer beboerne og deres pårørende. Personalet føler sig magtesløse, men er også fyldt med vrede over, at sandheden ikke kommer frem. Personalet har fået nok. Nu skal der handles, og for dem er der kun én løsning personen skal slet ikke have adgang til plejehjemmet. Det er ikke længere nok med fuld opbakning fra den lokale ledelse. Nu må der handles hø - je re oppe i systemet. Denne sag handler ikke kun om at beskytte personalet og sik re arbejdsmiljøet, men også om at beskytte og skabe tryghed for beboere og pårørende. Nu må forvaltningen handle, og det kan ikke gå hurtigt nok. For som personen har udtalt: Jeg bliver ved med at genere Kærbo, om jeg så skal bruge hele mit liv. Pressemeddelelse Palle Nielsen, formand for FOA Social- og Sundhedsafdelingen. Den 29. september 2010 Tillykke Fredag den 10. september blev sygehjælper Lilian Jensen fra Omsorgscentret Bakkegården i Bagsværd hædret med Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for 40 års ansættelse. NB: Er du eller en kollega blevet hædret med Dronnin - gens Fortjenstmedalje eller lignende, så send et foto af dig selv eller din kollega med navn m.m. til infoa på llbb@foa.dk Lønforskellen mellem mænd og kvinder er på 18 procent. Det svarer til, at alle kvinder i Danmark arbejder gratis fra 1. november og året ud! FOTO: FINN SVENSSON november 2010 nr. 7 infoa 19

20 Ikke så ringe endda! FOA-medlemmernes pensionsindbetalinger forvaltes dårligt nej, der er tale om urimelige sammenligninger, der er baseret på fejlagtige beregninger, uden hensyn til hvad pensionstagerne får for deres penge. Men hvad er op og ned? infoa har forsøgt at finde svar PENSION AF ERIK KRISTENSEN Hvad er PenSam? Flere end lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension i PenSam, det vil sige en pensionsordning, hvor retten til pension er et led i ansættelsesforholdet, og pensionsbidraget udgør en aftalt procentdel af lønnen. Ud over at administrere arbejdsmarkedspensioner udbyder PenSam også en række andre forsikrings- og bankprodukter. Grundlaget for FOA Social- og Sundhedsafdelingens medlemmers arbejdsmarkedspensioner er overenskomster, som FOA har indgået med arbejdsgiverne. På det seneste har PenSam været udsat for skarp kritik i dele af pressen. Under sensations-overskrifter som Brandmænd taber millioner har BT fremsat påstande som: Surt: Lavtlønnede fanget i landets dårligste pensionskasse. Og DR s Magasinet Pen - ge har påstået, at ingen dansk pensionskasse kan fremvise så dårligt et inve steringsafkast som PenSam, og at et medlems indbetalinger ligefrem er skrumpet. Men der tegnes et urimeligt billede af forvaltningen af FOA-medlemmernes pensionspenge, fordi de eksisterende arbejdsmarkedspensioner er sammensat så forskelligt, at en umiddelbar sammenligning af afkast kan være som at sammenligne æbler med pærer, mener Palle Nielsen, formand for FOA Social- og Sundhedsafdelin - gen. Han er også næstformand for PenSam Holding A/S samt bestyrelsesmedlem i Pensionskassen for sygehjælpere m.fl. Og faktisk så går det ikke så ringe endda. PenSam Liv er kommet ind i en positiv udvikling efter nogle år, hvor afkastet ikke var godt. Der er helt bestemt lys forude, siger Palle Nielsen. Vi har det klare mål, at vores pensionsordning skal ligge i den bedste tredjedel målt på afkast, så nu skal PenSam Liv klatre lidt længere op ad listen og så blive der. Foruden den positive udvikling i afkast peger Palle Nielsen også på, at et målrettet arbejde med at nedbringe omkostningerne har medført, at Pen- Sam Liv nu er nummer 11 blandt 30 pensionsselskaber målt på driftsomkostninger. Palle Nielsen, formand for FOA Social- og Sundhedsafdelingen. En solidarisk ordning I medierne har der været kritik af, at medlemmerne ikke kan fravælge indbetalinger til PenSam Liv. Og det har været kritiseret, at de ikke kan fravælge den solidariske dækning til medlemmer, der bliver ramt af kritisk sygdom eller invaliditet. Det er vigtigt at forstå, at PenSam Liv er en arbejdsmarkedspension ikke en privat pensionsordning. Vores ordning bygger på fællesskab og solidaritet, og det er arbejdsmarkedets parter, der i fællesskab aftaler ordningen i vores overenskomster. Det kollektive er det bærende princip alle skal være sikret, konstaterer Palle Nielsen. Han præciserer, at nogle mediers påstande om, at medlemmernes pension skrumper hos PenSam Liv, er forkerte. De bygger på den fejlagtige opfattelse, at hele indbetalingen går til alderspension. Og det er jo en misforståelse. Ud over alderspension betaler vi jo netop 20 infoa november 2010 nr. 7