Region Syddanmarks uddannelsespulje - Afsluttede projekter aug aug. 2019

Transkript

1 Region Syddanmarks uddannelsespulje - Afsluttede projekter aug aug. 2019

2 Indhold Afsluttede projekter aug aug. 2019: Samlet oversigt... 3 Campus bygger bro... 4 Erhvervstonet forløb på tværs... 5 E2E fra efterskole til erhvervsuddannelse... 6 Innovation i de gymnasiale uddannelser... 7 Laboratorium for matematikundervisning (LabMat)... 8 Praksisnær undervisning... 9 Tysk en karrierevej Viden til flere... 11

3 Afsluttede projekter aug aug. 2019: Samlet oversigt Projektets navn Ansøger Uddannelsespolitisk målsætning Campus bygger bro Nyborg Gymnasium 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsområde Tilgængelighed og campus Bevilling fra uddannelsespuljen kr. Erhvervstonet forløb på tværs E2E - fra efterskole til erhvervsuddannelse Innovation i de gymnasiale uddannelser Laboratorium for matematikundervisning (LabMat) Praksisnær undervisning HF & VUC Fyn Tietgen Vejen Gymnasium Tornbjerg Gymnasium Det Blå Gymnasium Tønder 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Andelen, der vælger en science-uddannelse, skal stige med 20 % i forhold til % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Forudsætningerne på plads Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Bedre overgang til de videregående uddannelser Science og teknologi Bedre uddannelsesstart og overgange kr kr kr kr kr. Tysk en karrierevej Fredericia Gymnasium Flere skal vælge tysk Sprog kr. Viden til flere Fredericia Gymnasium 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Nye undervisningsmetoder og implementering af best practise kr.

4 Campus bygger bro et med Campus bygger bro har været at skabe én samlet indgang til ungdomsuddannelser i Nyborg gennem opbygning af et campusmiljø bestående af syv ungdomsuddannelser samlet på Nyborg gymnasium. Som led i projektet er gymnasiet således gået fra at være et traditionelt gymnasium med STX, HF, IB og kostskole til at være campus med 7 uddannelser. Nyborg Gymnasium, Nyborg Kommune, Svendborg Erhvervsskole, SOSU Fyn, Syddansk Erhvervsskole. Projektet har bl.a. resulteret i følgende leverancer: Makerspace (også kaldet DesignLab), som kan bruges af alle elever på campus, samt kommunens grundskoleelever via særlige brobygningsforløb. En gruppe lærere er blevet efteruddannet i innovation og maker-teknologi og videndeler løbende med hele lærerkollegiet. Fremdrift i skabelsen af én fælles lærerkultur, skoleidentitet og et tættere samarbejde mellem lærere, faggrupper og afdelinger. Brobygningskoncepter og undervisningstilbud rettet mod grundskolerne. Dette omfatter bl.a. særlige talentmasterforløb for udvalgte elever i grundskolens 8. og 9. klasse, samt forskellige camps med fokus på kodning, robotter eller crime scene investigation med anvendt biologi/kemi. Et tæt samarbejde med Svendborg Erhvervsskole, der involverer udlægning af et EUD Tech grundforløb 1, samt EUD10-klasser i samarbejde med både Svendborg og Syddansk Erhvervsskole. Dertil kommer en udlægningsaftale med SOSU Fyn om et EUD SOSU grundforløb. En Virksomhedsbank, hvor 36 lokale virksomheder samarbejder med elever på skolens merkantile uddannelser. Det er i høj grad lykkes at skabe én samlet indgang til ungdomsuddannelser i Nyborg. Nyborg Gymnasium udgør i dag rammen om syv uddannelser: STX, HHX, HF, EUX, EUD, IB, 10. klasse og kostskole. Skolen har endvidere undervejs i projektperioden været under ombygning og siden august 2017 har alle uddannelser, lærere og elever været samlet under ét tag (1200 elever fra 40 nationer og ca. 153 medarbejdere). Derudover kan det nævnes, at: Der er stor tilslutning til skolens makerspace-miljø, der vurderes særligt at motivere drengene. Trivslen blandt skolens medarbejdere er væsentligt forbedret siden Alle klasser i kommunen har været på besøg og deltaget i den brede pallette af brobygningskoncepter og undervisningstilbud. Elevtallet på hhx er steget fra 17 til ca. 55 de seneste to år. EUD10 er blevet en succes og ca. 45 % af eleverne sendes videre til erhvervsuddannelser. srapporten kan ses her: Projektet blev gennemført i perioden januar 2016 januar Projektets samlede udgifter beløb sig til kr., hvoraf 80 % blev finansieret af Region Syddanmarks

5 Erhvervstonet forløb på tværs et med Erhvervstonet forløb på tværs har været at udvikle, implementere og forankre erhvervsrettede undervisningsforløb i de forberedende tilbud med henblik på at tiltrække flere unge, kvalificere deres uddannelsesvalg, samt styrke de unges faglighed og kvalificere dem til at gennemføre forløbene. KUU-KANON, Syddansk Erhvervsskole, Kold College, SOSU FYN, Tietgen, AMU Fyn, og HF & VUC FYN Odense City Campus. Indsats 1 Styrkelse af det tværorganisatoriske samarbejde: Der er i dag fokus på at kontaktlærerne, almenlærere og faglærerne har et fælles ansvar herunder et fælles ansvar for at eleverne oplever et sammenhængende undervisningsforløb. Der er som tilsigtet udviklet et notat på hvilke opmærksomhedspunkter, der er i tværfaglige samarbejder. Indsats 2 Styrkelse af KUU-KANON og EUD-klassernes erhvervsrettede profiler: Der er udviklet flere forskellige tværfaglige undervisningsforløb dels i samarbejde med produktionsskolen, erhvervsskolerne, samt virksomheder og organisationer. I Erhvervsklasserne (VUC/SDE) er der lavet en projektuge med afsæt i opgaven Faglig dokumentation, hvor der er sat fokus på job og karrieremuligheder, og hvor der løbende er lavet en række tværfaglige undervisningsopgaver. Indsats 3 Styrkelse af samarbejdet mellem KUU-KANON og virksomheder: Her er der bl.a. udarbejdet samarbejdsaftaler med en række virksomheder. en viser, at eleverne er glade for den erhvervstonede undervisning, og at undervisningsformen betyder, at eleverne oplever undervisningen som mere relevant og brugbar. Eksempelvis oplever 8 ud af 10 elever, at de kan se formålet med det, de lærer. en finder en forskel på elevernes udbytte af projektet. EUD-klasse eleverne fremstår som havende fået et højere udbytte og svarer generelt mere positivt. Fx angiver 67 pct. af EUD-klasse eleverne, at de er blevet mere afklaret som følge af undervisningen, hvor det blot er 44 pct. af KUU-eleverne. Ligeledes beretter 61 pct. af EUD-klasse eleverne, at undervisningen har betydet, at de har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, hvor det blot er 37 pct. af KUU-eleverne. En fremadrettet læring til lignende projekter er ifølge projektledelsen og de interviewede undervisere, at der skal afsættes endnu mere tid til det indledende arbejde med udvikling af læringsfællesskaber. Det kommer ikke af sig selv, men kræver en dedikeret ledelse, som afsætter tid og ressourcer af hertil samt ejerskab blandt alle deltagende parter. srapporten kan ses her: Projektet blev gennemført i perioden januar 2017 december Projektets samlede udgifter beløb sig til kr., hvoraf 75 % blev finansieret af Region Syddanmarks

6 E2E fra efterskole til erhvervsuddannelse et med projekt E2E har været at udvikle undervisningsmæssige tiltag på efterskoler og erhvervsuddannelser, som bidrager til, at flere efterskoleelever søger optagelse på en erhvervsuddannelse efter efterskolen. Projektets forløb har bestået af to konkrete undervisningsforløb/indsatser: 1) Innovationsbrobygnings-opgave (IBO) i samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser 2) Erhvervsrettet linjefag med samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser. Tietgen, Ryslinge Efterskole, SOSU Fyn, Design- og idrætsefterskolen i Skamling, Kold College, Kongeådalens Efterskole, Hansenberg, Riberkjærgård Landbrugsskole, SOSU Esbjerg, EUC Syd, Odense Tekniske Gymnasium, SDE, Rybners Erhvervsskole, Ølgod Efterskole, Vojens Efterskole, Sundeved Efterskole, Ladelund Efterskole, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, Skanderup Efterskole, Tommerup Efterskole, Efterskolen Flyvesandet og Efterskoleforeningen. Konkrete samarbejdsmodeller og koncepter for erhvervsrettede linjefag på efterskoler, hvor virksomheder og fagretninger på erhvervsuddannelserne deltager. Erhvervsrettede linjefagsforløb inden for hvert af de 4 nye hovedområder efter EUD-reformen. Filmmateriale og et konkret undervisningsforløb til IBO-forløbet (IBO går ud på at udvikle en ide ud fra et tema til en modtager udenfor skolen.). Etablering af konkrete partnerskaber mellem virksomheder og efterskoler, som skal fortsætte efter projektperioden og være til gavn for både IBO og erhvervsrettede linjefag. Etablering af samarbejde mellem erhvervsuddannelser og efterskoler, som skal fortsætte efter projektperioden. Indsats 1 er gennemført med succes. 15 efterskoler og 10 erhvervsskoler har deltaget i et IBO-forløb. Det betyder, at 1700 efterskoleelever ud fra en innovationstankegang har udviklet på idéer, der kan løse eller forbedre udfordringer, som virksomheder eller organisationer står overfor. Eleverne har indgået samarbejdsaftaler og har foretaget research-besøg på virksomhederne. Interviewene med lærere og elever viser, at erhvervsskolerne generelt har løftet opgaven med at tage det anderledes brobygningsforløb alvorligt. Eleverne fortæller om engagerede erhvervsskolelærere med stor faglig viden, de har kunnet anvende til deres IBO-idé. Indsats 2 er udmøntet forskelligt blandt de deltagende efterskoler, da linjefagene er tilpasset den enkelte skoles profil samt deres eksisterende vision for deres 10.klasses forløb. Men de har alle, ligesom indsats 1, fokus på at inddrage både virksomheder og erhvervsuddannelser. Effekten på elevniveau, dvs. antallet, der vælger en erhvervsuddannelse, er ikke målbar, og forventes lille. Det fremgår dog af resultaterne at elever, der har deltaget i IBO, har fået mere viden om alle typer af ungdomsuddannelser, herunder særligt EUX. Dertil kan lægges, at eleverne i de fleste tilfælde finder besøget på erhvervsskolerne lærerigt og positivt. På baggrund af de gode erfaringer fra dette projekt, er det efterfølgende lykkedes Efterskoleforeningen at få bevilget på 5 millioner kroner fra Nordea-fonden til en landsdækkende udrulning. srapporten kan ses her: Projektet blev gennemført i perioden juli 2017 august Projektet fik bevilget kr. fra uddannelsespuljen. Det endelige projektregnskab forventes at foreligge i august 2019.

7 Innovation i de gymnasiale uddannelser et med projektet var at styrke en strategisk og systematisk udvikling af innovative uddannelser, faglige fag og hele uddannelser ved: at eleverne opnår en højere grad af self-efficacy (red. selv-kompetence/tro på egen formåen) og innovationskompetencer, og at de opnår kendskab til jobmuligheder samt til det videregående uddannelsessystem i Syddanmark at lærerne udvikler nye lærerroller og kompetencer til at udvikle og gennemføre undervisningsforløbene med eleverne at ledere på uddannelsesinstitutionerne understøtter udviklingen af de innovative uddannelser gennem organisatoriske tilpasninger Campus Vejle, HF & VUC Fyn, Odense, HTX/HHX i Tønder, Vejen Gymnasium & HF, Vejen, Business College Syd, Lisbeth C - Innovation og Læring, SBK Scandinavia A/S, Erhvervsservice i Odense Kommune Der er udviklet 3 hovedleverancer: - Beskrevne Undervisningsforløb, hvor eleverne har været inddraget i arbejdsprocessen, og hvor fokus har været en styrkelse af eleverne self-efficacy. - Plan og koncept for kompetenceudvikling af lærerne, hvor fokus har været interaktionen mellem lærerne, eleverne, ledelsen og eksterne samarbejdspartnere, herunder virksomhederne. - Koncept for organisatorisk forankring, der understøtter implementeringen af innovation i og af undervisningen med fokus på udvikling af elevernes self-efficacy Projektet havde til hensigt at styrke elevernes self-efficacy. Blandt de 34 elever, der deltog i evalueringsdialogen, gav 71% udtryk for den oplevelse. Projektet havde endvidere som mål, at 80% af eleverne havde set attraktive jobmuligheder i Syddanmark og at 60% havde fået øje på en karrieresti, der går over en videregående uddannelse. Vores dialog-runde angav, at det gjaldt for 58% vedkommende. Målet er således ikke nået, hvilket har betydet, at der i projektets leverancer er lagt mere fokus på bevidstgørelsen af målene, så eleverne bliver gjort opmærksomme på effekterne af at arbejde innovativt og i samarbejde med virksomheder. Målet om stigningen i andelen af elever, der vælger en videregående uddannelse, kan først måles efter en årrække, men en formodning må være, at jo flere elever, der ser job- og karrieremulighederne i regionen, og ser at det kræver en videregående uddannelse, jo flere vil også vælge den vej. srapporten kan ses her: Projektet blev gennemført i perioden august 2016 til februar Projektets samlede udgifter beløb sig til kr., hvoraf 74 % blev finansieret af Region Syddanmarks

8 Laboratorium for matematikundervisning (LabMat) Målet i projektet var at styrke syddanske børn og unges interesse og forudsætninger for matematik, således at flere unge vælger en matematisk eller naturvidenskabelig ungdomsuddannelse og videreuddannelse. Et led heri har været at bygge bro mellem matematikundervisningen i grundskolen og gymnasiet samt mellem matematikundervisningen i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, University College Lillebælt, University College Syd, Middelfart Gymnasium, Faaborg Gymnasium, Vestfyn Gymnasium, VUC-FYN Glamsbjerg, Det Blå gymnasium Vestfyn, Varde Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium, Esbjerg Gymnasium, Munkensdam Gymnasium, Kolding Gymnasium og HF, Tietgen Handelsgymnasium, HTX ved Syddansk Erhvervsskole, HTX ved EUC Vest samt grundskoler i Odense, Middelfart, Esbjerg, Assens, Faaborg-Midtfyn og Kolding. 12 afprøvede og evaluerede undervisningsforløb i undersøgelsesbaseret og anvendelsesorienteret matematikundervisning med tilhørende læremidler. Alt materiale er tilgængeligt via projektets hjemmeside. 10 bachelor- eller specialeopgaver med fokus på undersøgelsesbaseret og anvendelsesorienteret matematikundervisning. Alle opgaver eller resume af disse er tilgængelige via projektets hjemmeside. 20 institutionsbaserede workshops om undersøgelsesbaseret og anvendelsesorienteret undervisning i matematik. Projektet lykkedes med at udvikle 20 undervisningsforløb, en bogserie med 10 bind om undersøgelsesbaseret matematikundervisning og 4 kompendier med undervisningsmateriale rettet mod avanceret matematikundervisning i gymnasiet. Projektet er desuden også lykkedes med at etablere et samarbejde mellem matematiklærere i grundskolen og gymnasiet. Samarbejdet er typisk foregået ved, at lærere fra det lokale gymnasium og kommunens folkeskole har mødtes til workshops i fagteams på tværs af institutionerne, hvor de sammen har udviklet undersøgelsesbaseret og anvendelsesorienteret forløb. Dette har ifølge lærerne selv lettet elevernes overgang fra matematik i grundskolen til gymnasiet. Projektets tredje del har udviklede sig en del undervejs i projektet. Eksempelvis erfarede projektet en efterspørgsel på en bedre overgang til videregående uddannelser. InterMat blev udviklet som et tilbud til 2.g og 3.g elever med matematik på B- eller A-niveau. Eleverne stifter her bekendtskab med nogle af de matematiske emner, som studerende typisk møder i starten af tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser, hvor matematik indgår som et væsentligt element. Forløbene afsluttes med et besøg på universitetet eller en anden teknisk/naturvidenskabelig uddannelse. srapporten kan ses her: Projektet blev gennemført i perioden september 2014 september Projektet fik bevilget kr. fra uddannelsespuljen. Det endelige projektregnskab forventes at foreligge i august 2019.

9 Praksisnær undervisning Målet for Praksisnær Undervisning var at implementere og videreudvikle praksisnære undervisningsforløb for elever på HHX med henblik på at højne det faglige niveau blandt eleverne, mindske frafaldet, øge motivationen, og få flere til at tage en videregående uddannelse. Handelsgymnasiet tiltrækker traditionelt forholdsvis mange drenge, og projektet har derfor haft særligt fokus på at motivere drengene til at læse videre gennem den praksisnære undervisning, tæt virksomhedskontakt samt studieture. Tønder Handelsgymnasium & Handelsskole har deltaget i projektet som projektleder og Haderslev Handelsskole, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, Handelsgymnasiet Ribe, Handelsgymnasiet Vestfyn og Erhvervsgymnasiet Grindsted har deltaget som partnere i projektet. Beskrivelse og justering af de flerfaglige forløb som Tønder Handelsgymnasium & Handelsskole har udviklet i samarbejde med ECCO, så det didaktiske design kan overføres til de øvrige Synergiskoler. Implementering og udvikling af nye praksisnære undervisningsforløb, som er knyttet til virksomheder i Region Syddanmark. Udvikling eller rettere revitalisering af faglige miljøer på tværs af Synergiskolerne (en række mindre merkantile erhversskoler/-gymnasier). Opbygning af relevant netværk af lokale virksomheder som arbejder globalt. I første fase med fokus på ECCO, LEGO og Danfoss. Projektet har opnået høj grad af forankring af den praksisnære undervisning på de deltagende skoler. Der er blevet etableret vidensbanker på skolerne, hvor alle skolens lærere kan finde beskrivelser af praksisnære undervisningsforløb og samarbejdsaftaler med lokale virksomheder. Dette har understøttet, at flere klasser på de deltagende skoler er begyndt at arbejde med praksisnær undervisning. en viser, at eleverne var glade for den praksisnære undervisning, og at undervisningsformen kunne lette elevernes forståelse af det faglige stof. Eksempelvis oplevede knap 9 ud af 10 elever, at de praksisnære eksempler gør det nemmere at forstå undervisningen. Eleverne var ligeledes meget positive over for virksomhedssamarbejdet, hvor bl.a. 7 ud 10 elever oplever, at virksomhedsarbejdet har udviklet dem fagligt. en viste også, at projektets målsætning om, at flere elever skulle vælge en videregående uddannelse, er opfyldt. Således er der sket en stigning i antallet af elever, der vil vælge en lang videregående uddannelse, på 9 procentpoint (fra 32 til 41 pct.). I forlængelse heraf er eleverne blevet mere afklaret ift. uddannelsesvalg i løbet af projektets tre-årige periode. Hvor knap en tredjedel af eleverne ikke vidste, hvad de ville læse efter HHX i før-målingen, er det i slutmålingen kun 14 pct., som ikke ved det. Det kan dog ikke på baggrund af denne undersøgelse entydigt konkluderes, at disse resultater alene skyldes den praksisnære undervisning, da elever normalvis bliver mere afklarede i løbet af deres ungdomsuddannelse. srapporten kan ses her: Projektet blev gennemført i perioden den 1. januar december Projektets samlede udgifter beløb sig til kr., hvoraf 80 % blev finansieret af Region Syddanmarks

10 Tysk en karrierevej Målet i projektet Tysk en karrierevej var at få flere elever til at vælge tysk på A-niveau ved at øge deres bevidsthed om, at gode tyskkundskaber fra gymnasiet er en klar fordel på arbejdsmarkedet og dermed styrke motivationen for at lære tysk på et højt niveau. Eleverne skulle med egne øjne se karrieremulighederne i at blive dygtige til tysk, og skal opleve at blive kastet ud i nye relationer hvor de fik et nyt og indgående kendskab til tysk kultur og sprog. Tønder Gymnasium, Ribe Katedralskole, Rübners Gymnasium, International Business College i Aabenraa, International Business College i Kolding, International Business College i Fredericia, Fredericia Gymnasium Etablering af et formelt netværk mellem 7 uddannelsesinstitutioner, virksomheder og offentlige institutioner, som skal evaluere og videndele om aktiviteterne i profilskolerne Profilskoler for tysk med følgende aktiviteter: o 1-2 samarbejdsforløb med lokale virksomheder om anvendelsesorienterede projektopgaver o Mindst 2 tyske partnerskoler, hvor de unge er i kontakt med hinanden o Koncept for karrierepiloter, hvor 2 unge med tyske karrierer og en dansk virksomhed, der efterspørger tysk-kompetencer laver en aktivitet for gymnasieeleverne o Tilbud til elever om en certificering fra Goethe-instituttet o Fælles sprogcamp i grænselandet for udvalgte elever Projektet Tysk - en karrierevej har gennemført en række uddannelsesaktiviteter på HHX og STX med henblik på, at flere elever bliver bevidstgjorte om, at gode tyskkundskaber er en karrierefremmende fordel på arbejdsmarkedet, og dermed styrke deres motivation for at lære tysk, gerne på højt niveau. Så godt som alle aktiviteterne er overordnet gennemført med stor succes. Herunder er målet om at få flere elever til vælge tysk på A-niveau til fulde indfriet. Samarbejdet med erhvervslivet har vist sig at være lidt lettere at skabe på HHX end på STX, fordi man naturligt har en tættere kontakt til det merkantile. STX har til gengæld haft mere volumen i andre projektsammenhænge. Alle annoncerede skoler har deltaget i projektet. Det lykkedes dog ikke at etablere et korps af karrierepiloter som skulle tage rundt til alle gymnasierne, og derfor blev det ændret til at skolerne selv stod for at finde karrierepiloter. Projektet har vist, at et øget fokus på tysk som en karrierevej igennem mange forskellige aktiviteter kan skabe mere aktivitet og engagement i tyskundervisningen. Her er erfaringen at mødet med praksis uden for klasselokalet kan motivere og begejstre, ikke mindst fordi eleverne her erfarer at tysk kan bruges og at de også selv kan, når de kastes ud i det. Samarbejderne med de tyske partnerskoler viser også, at det kan lykkes at få eleverne til at knytte bånd på tværs af grænsen. Det har været med til at give en intensiv læring om tysk kultur og sprog, og er med til at øge motivationen for at blive bedre til tysk. srapporten kan ses her: Projektet blev gennemført i perioden november 2014 til juni Projektets samlede udgifter beløb sig til kr., hvoraf 80 % blev finansieret af Region Syddanmarks

11 Viden til flere Målet for Viden til flere har været at formidle og implementere vellykkede udviklingsprojekter fra Region Syddanmark til udvalgte uddannelsesinstitutioner, der ikke tidligere eller i meget lille grad - har modtaget støtte. Derudover har formålet været at sikre, at endnu flere unge motiveres i forhold til den daglige undervisning på gymnasiet og får endnu mere lyst til at dygtiggøre sig. Projektet havde fokus på læringskulturen og dermed på det helt centrale i alle underviseres daglige arbejde. Målet var at udvikle og forandre læringskulturen og derigennem øge elevernes motivation. Der var en vægt på erfaringer, der bidrog til at forandre den daglige undervisning i klasserummet. Vestfyns Gymnasium, Middelfart Gymnasium, Varde Gymnasium, Sønderborg Statsskole, Vejen Gymnasium, Fredericia Gymnasium, Aabenraa Gymnasium. Efteruddannelse af lokale projektledere: Som udgangspunkt for projektets gennemførsel blev der udbudt et projektlederkursus Projektledelse i armslængde til de lokale projektledere på skolerne. Dette med henblik på at give dem redskaber til at strukturere arbejdet med pædagogiske projekter. Omlagt skriftlighed og feedback: Alle skoler (typisk med hele lærerkollegiet) har arbejdet med en gennemgribende omlægning af det skriftlige arbejde med henblik på at udvikle elevernes skrivekompetencer samt højne kvaliteten af elevernes skriftlige produkter. Dette har bl.a. involveret nye feedbackformer og mere elevcentreret vejledning. Nye innovative arbejdsformer i undervisningen: Fire af de syv skoler har arbejdet med at skabe en ensartet proces for arbejdet med innovation og dermed også et fælles sprog. Erfaringen viser, at det har været givende for skolerne at deltage i projektlederkurset især for de skoler, der deltager i et udviklingsprojekt af denne størrelse for første gang. en viser, at størstedelen af eleverne i er tilfredse eller meget tilfredse med de nye vejlednings- og feedbackformer. Eleverne oplever, at der er fokus på, hvordan deres opgaver kan blive bedre fremadrettet, i stedet for det traditionelle bagudrettede fokus. en viser desuden, at eleverne i innovationsforløbene oplever en varieret undervisning. Samtidig angiver over halvdelen af eleverne, at de har lyst til at deltage i undervisningen, og størstedelen af eleverne synes, at det er godt at arbejde innovativt. En væsentlig læring fra projektet er, at det kan være vanskeligt at implementere et bestemt pædagogisk projekt eller dele af et projekt direkte fra én uddannelsesinstitution til en anden. Erfaringerne fra de tidligere projekter har derimod i stedet fungeret som inspiration for parterne i dette projekt i forhold til at afklare, hvad det er muligt at arbejde med i forhold til den enkelte uddannelsesinstitutions kontekst. srapporten kan ses her: Projektet blev gennemført i perioden august 2015 juni Projektets samlede udgifter beløb sig til kr., hvoraf 80% blev finansieret af Region Syddanmarks