TYSK - EN KARRIEREVEJ
|
|
- Lærke Johansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TYSK - EN KARRIEREVEJ EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Maj 2018
2 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter Partnerskoler, karrierepiloter, undervisningsforløb 6 Trin 1 Eleverne bliver udfordrede og inspirerede 7 Trin 2 Øget aktivitet og lyst til læring 8 Trin 3 Nyt perspektiv på tysk kultur, sprog og erhvervsliv 9 Trin 4 - Meningsfuldt udbytte af aktiviteterne Umiddelbare resultater Endelige resultater 12 Forankring og fremadrettet arbejde 13 Metode 14 2
3 Sikre at de unge får kendskab til de muligheder det giver at arbejde med tysk, som en del af en karrierevej INDLEDNING - PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Fagligt klar til erhvervsuddannelse i dansk og matematik Målet i projektet Tysk en karrierevej var at få flere elever til at vælge tysk på A-niveau, ved at øge deres bevidsthed om at gode tysk kundskaber fra gymnasiet er en klar fordel på arbejdsmarkedet og dermed styrke motivationen for at lære tysk på et højt niveau. Eleverne skulle med egne øjne se karrieremulighederne i at blive dygtige til tysk, og skal opleve at blive kastet ud i nye relationer hvor de fik et nyt og indgående kendskab til tysk kultur og sprog. Projektets aktiviteter bestod i mange større og mindre initiativer. I alt arbejdede projektet med 7 aktiviteter, herunder etablering af samarbejder med partnerskoler, undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder, besøg af karrierepiloter, certificering fra Goethe instituttet, afvikling af fælles sprogcamp, formaliseret netværk mellem skoler, virksomheder og offentlige institutioner og en mediestrategi. Heraf blev der udarbejdet en forandringsteori for de 5 førstnævnte aktiviteter, hvor det var tydeligst hvilken effekt det ville have på elevniveau. Deltagere: Projektet udfoldede sig på Tønder Gymnasium, IBC Aabenraa, IBC Kolding, IBC Fredericia, Ribe Katedralskole, Rybners og Fredericia Gymnasium. Involveret var faglærere og på skolerne og skoleledere har også været inde over processen. Tysk en karrierevej Projektejer: Fredericia Gymnasium Tema: Sikre at de unge får kendskab til de muligheder det giver at arbejde med tysk, som en del af en karrierevej Periode: november 2014 juni 2017 Bevilget beløb fra Regionrådets uddannelsespulje : kr. Projektet skal bidrage til at opfylde Region Syddanmarks målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Evalueringen af projektet har undersøgt partnerskoler, undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder, besøg af karrierepiloter. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, en forankringsworkshop med projektgruppen samt halvårlige statusrapporter fra projektet. Evalueringen tager udgangspunkt i en forandringsteori (se side 5), som viser de oprindelige forventninger til projektets proces og resultater. 3
4 SAMMENFATNING - PROJEKTETS RESULTATER OG LÆRING Aktiviteternes gennemførsel Projektet Tysk - en karrierevej har gennemført en række uddannelsesaktiviteter på HHX og STX med henblik på, at flere elever bliver bevidstgjorte om, at gode tyskkundskaber er en karrierefremmende fordel på arbejdsmarkedet, og dermed styrke deres motivation for at lære tysk, gerne på højt niveau. Uddannelsesaktiviteterne indbefattede etablering af samarbejde med partnerskoler, undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder, besøg af karrierepiloter, certificering af elever fra Goethe instituttet og afvikling af sprogcamp. Så godt som alle aktiviteterne er overordnet gennemført med stor succes. Samarbejdet med erhvervslivet har vist sig at være lidt lettere at skabe på HHX end på STX, fordi man naturligt har en tættere kontakt til det merkantile. Dette har både gjort sig gældende med hensyn til at skabe kontakten til virksomheder og karrierepiloter og med hensyn til dermed at integrere aktiviteterne i projektforløb. STX har til gengælde haft mere volumen i andre projektsammenhænge. Alle annoncerede skoler har deltaget i projektet. Det lykkedes dog ikke at etablere et korps af karrierepiloter som skulle tage rundt til alle gymnasierne, og derfor blev det ændret til at skolerne selv stod for at finde karrierepiloter. Opfyldelse af målsætninger og resultater Målsætningen i Tysk en karrierevej, om at få flere elever til vælge tysk på A-niveau, er til fulde indfriet. Det vidner i høj grad om, at projektet er lykkedes med, at få eleverne til at se karriereperspektiverne i at have gode tyskkundskaber med fra STX og HHX, og at de således er blevet mere motiverede til, at blive så gode til tysk som muligt. Projektet har oplevet en sjældent set mediedækning; 50 artikler eller indslag om alt fra samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, besøg af karrierepiloter til foredrag med politikere og andre eksperter i tysk kultur og sprog, hvilket også vidner om projektets aktivitet og succes. Generelt vidner resultaterne om at projektet er lykkedes med at gøre tysk lidt mere sexet blandt eleverne. Læring Projektet viser, at et øget fokus på tysk som en karrierevej igennem mange forskellige aktiviteter, kan skabe mere aktivitet og engagement i tyskundervisningen. Her er erfaringen at mødet med praksis uden for klasselokalet kan motivere og begejstre, ikke mindst fordi eleverne her erfarer at tysk kan bruges og at de også selv kan når de kastes ud i det. Erfaringen viser også, at de gode resultater både gør sig gældende for piger og drenge og på både HHX og STX. Samarbejderne med partnerskolerne viser også, at det kan lykkedes at få eleverne til at knytte bånd på tværs af grænsen. Det har været med til at give en intensiv læring om tysk kultur og sprog, og er med til at øge motivationen for at blive bedre til tysk. Det viser sig at samarbejdet med virksomheder er en succesfuld måde at give eleverne et nyt perspektiv på anvendeligheden af det tyske sprog i en praktisk kontekst, og at det kan virke motiverende at skulle stå til ansvar for en tredje part. Desuden har det givet inspiration til, hvad man kan bruge tysk til fremadrettet. Både i samarbejdet med virksomheder og partnerskolerne virker det efter hensigten når eleverne bliver kastet ud i at skulle tale tysk. Eleverne får overskredet nogle grænser, og det giver succesoplevelser med rent faktisk at blive forstået. Erfaringen viser at karrierepiloter kan være med til at inspirere eleverne til at se nye karriere- og uddannelsesmuligheder, hvor tysk er en central del af hverdagen. 4
5 FORANDRINGSTEORI PROJEKTETS FORVENTEDE FORANDRINGER OG RESULTATER Ved hjælp af nedenstående forandringsteori illustrerer denne side projektets udgangspunkt og forventninger til projektforløbet. Projektet arbejdede med 5 aktiviteter som havde til formål at flere elever vælger tysk på A-niveau, at eleverne blev dygtigere til tysk, og at flere elever ser tysk som en del af en karrierevej. Aktiviteterne består af samarbejder med partnerskoler, undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder, besøg af karrierepiloter, certificering af elever fra Goethe institut og en årlig sprogcamp. I denne evaluering fokuseres på de tre mest omfangsrige af aktiviteterne, som er partnerskolerne, undervisningsforløbene og karrierepiloterne. Dette er markeret ved gråtoning af aktiviteterne certificering af elever fra Goethe instituttet og afvikling af sprogcamp i nedenstående forandringsteori. Forandringsteorien illustrerer hvilke tanker og mål, der ligger bag projektet og dets indsats. Modellen læses fra venstre mod højre side og viser, hvordan projektets aktiviteter forventes at medføre forandringer hos skolerne og deres elever. Evalueringen af projektet tager udgangspunkt i forandringsteorien, og de følgende sider gennemgår, hvorvidt projektets forventninger til henholdsvis aktiviteter, trin på vejen og resultater er opfyldte. Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater (projektniveau) Effekter på regionalt niveau Etablering af samarbejde med partnerskoler Undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder Besøg af karrierepiloter Certificering af elever fra Goethe instituttet Eleverne bliver udfordrede i en ny relation Eleverne bliver inspirerede Eleverne får inspiration af forbilleder Eleverne bliver udfordrede på et højere niveau Eleverne bliver mere aktive i undervisningen, og får øget lyst til læring Eleverne får et indgående kendskab til tysk kultur og sprog Eleverne får et nyt perspektiv på tysk Eleverne får indsigt i det tyske arbejdsmarked og erhervsliv Eleverne får oplevelsen af at mestre tysk Eleverne har knyttet bånd til unge med tysk som fællessprog Eleverne har løst en konkret opgave og set anvendeligheden Eleverne har fået flere inputs til at tænke tysk som karrierevej Eleverne bliver dygtigere til tysk Flere vælger vælger tysk på A-niveau. Øget motivation til at blive så dygtig til tysk som mulig Eleverne ser tysk som en del af en karrierevej Regionsrådets målsætninger: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Afvikling af sprogcamp Eleverne føler sig særligt udvalgt Eleverne får øget kulturel og sproglig forståelse Eleverne oplever mange facetter af tysk som en del af en karrierevej Kritiske faktorer for succes: Opmærksomhed på, hvordan forløbene og værktøjerne kan implementeres på de deltagende skoler, da disse arbejder under forskellige vilkår og rammer. Forankring: De deltagende skoler tager ejerskab over forløb og materialer, så det forankres og indarbejdes i projektdeltagernes respektive forberedende forløb, og også fremadrettet bliver en del af det faste pensum. 5
6 AKTIVITETER PARTNERSKOLER, KARRIEREPILOTER OG SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER Aktiviteter er de indsatser, som projektet igangsatte, og som forventes at lede til resultaterne. Forventning fra forandringsteori til aktiviteter: 1. Etablering af samarbejde med partnerskoler: Alle de involverede skoler etablerede samarbejder med partnerskoler 2. Undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder: Alle skolerne etablerede samarbejder med virksomhederne, men HHX havde den bedste succes med det 3. Besøg af karrierepiloter: Alle skolerne havde besøg af karrierepiloter Undervisningsforløbet blev iværksat som planlagt. Ifølge projektets egne opgørelser deltog i alt elever, fra hovedsageligt 2.g, i projektet med fordelinger, som det fremgår af skemaet. Generelt har implementeringen af projektet været god og i overensstemmelse med planerne. Tabel 1: Antal deltagende elever over 3 år: Cirka antal elever har været involveret i aktiviteterne Antal lærere tilknyttet i hele perioden Fredericia Gymnasium Ribe katedralskole Rybners IBC Aabenraa IBC Kolding IBC Fredericia I alt Etableringen af samarbejder med partnerskolerne skulle øge elevernes tyskkundskaber ved interaktionen med de tyske elever. Målsætningen var, at alle skolerne skulle op på mindst to samarbejder med partnerskoler, eller skulle etablere mindst et yderligere samarbejde, hvilket blev opfyldt. Alle skoler på nær Rybners havde samarbejder i forvejen. De fleste samarbejder bestod af udveksling mellem en dansk og en tysk gymnasieklasse, men på fx Ribe Katedralskole blev der etableret et samarbejde, hvor en hel årgang besøgte en tysk skole i Nibøl over et par dage. Undervisningsforløbene i samarbejde med virksomhederne, skulle inspirere de unge i forhold til at se tysk som en karrierevej og øge motivation for at lære tysk ved at vise dem karriereperspektiverne i at mestre tysk på et rimeligt niveau. Erfaringerne med aktiviteten har varieret fra HHX og STX. På HHX har der været etableret mange samarbejder med virksomheder som har fungeret rigtig godt og efter hensigten. De relativt flere samarbejder som HHX har etableret skyldes en generelt tættere kontakt til det merkantile. Det er endda lykkedes at få undervisningen i samarbejde med virksomheder til at spille sammen med besøg af karrierepiloterne. Udfordringen har, særligt for STX, været at tiltrække og fastholde virksomheder til samarbejde. Eksempler på samarbejder har været Ribe Turistbureau, Vadehavscentreret, Bridgewalking i Fredericia, Ecco, Aldi og Lidl. Projektet med karrierepiloterne udviklede sig undervejs. Planen var at et korps af karriepiloter skulle køre rundt til projektskolerne og fortælle om deres erfaringer med at bruge tysk i karrieren. Da dette ikke kunne etableres skulle skolerne selv identificere og invitere karrierepiloter. På HHX havde man potentielle karrierepiloter i pipeline fra starten, hvorimod det på STX var en lidt større udfordring at finde egnede karrierepiloter. Der hvor det lykkedes oplevede man, på både STX og HHX, at eleverne fik meget ud af at spejle sig i og inspireres af karrierepiloterne. Konceptet blev på STX gymnasierne bredt ud til, at man også besøgte tidligere elever, som brugte tysk som karrierevej. 6
7 TRIN 1 ELEVERNE BLIVER UDFORDREDE OG INSPIREREDE Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1 Eleverne bliver udfordrede i en ny relation i samarbejdet med partnerskoler Eleverne bliver inspirerede af at møde virksomheder og karrierepiloter som er forbilleder Erfaringerne med at udfordre og inspirere eleverne på baggrund af de tre projekter er overordnet meget positive. Eleverne har fået succes med det tyske ved at opleve at blive forstået i interaktionen med tyske gymnasieelever fra partnerskolerne. Mødet karrierepiloter og samarbejderne med virksomhederne har samtidig været inspirerende, da det har givet indsigt i mulighederne med tysk som karrievej. Samarbejdet med partnerskolerne har givet eleverne en oplevelse og erkendelse af at blive forstået af jævnaldrende med tysk som modersmål. For manges vedkommende var det som udgangspunkt udfordrende at bruge sit tyske til at føre en samtale med tyske gymnasieelever. Da den direkte interaktion ikke handlede om at tale helt korrekt tysk, men om at blive forstået, var det med til at eleverne smed hæmningerne ift. at tale tysk. Særligt for pigerne kunne det virke grænseoverskridende, men for langt de fleste elever resulterede det i succesoplevelser og gav anledning til en ny forståelse for tysk kultur. Det gælder om at få eleverne til at kommunikere, uden at de bekymrer sig alt for meget om fejl. De skal bare gå i gang med at tale en helt masse tysk (Dan Albertsen, på Aabenraa Gymnasium i Grænseforeningen 13. okt. 2016) Efter mødet med en karrierepilot, som fortalte om sine erfaringer med at tage en universitetsuddannelse i Tyskland, udtrykte flere elever, at det var en spændende mulighed, som åbnede sig, og som de ikke ellers ville have overvejet. Langt de fleste oplæg tog dog udgangspunkt i mulighederne ved at bruge tysk på arbejdsmarkedet. Som hovedreglen var karrierepiloterne tidligere elever, og den relation vurderes afgørende, da det gjorde at eleverne kunne spejle sig mere i det, som blev fortalt. Der har været mange forskellige samarbejder med virksomheder, hvor eleverne har udført konkrete opgaver for virksomheder. I den forbindelse har eleverne brugt tysk på en anderledes måde, og det overordnede indtryk er, at dette har inspireret rigtig mange elever. Drengene var som udgangspunkt meget begejstrede, hvilket pigerne også blev undervejs i forløbene. På Rybners STX og HHX inspirerede et samarbejde med Ribe Turistbureau for eksempel eleverne til at tænke tysk som en karrievej indenfor turistbranchen. Eleverne skulle udforme en tysk reklamekampagne til det tyske marked, og eleverne har i den forbindelse blandt andet haft besøg og fået inputs af Varde Kommunes turistchef. Såvel eleverne som undervisere har taget godt imod projektet, og de siger, at de motiveres af at arbejde anderledes med det tyske sprog og den tyske kultur (Morten Veng Christensen i JydskeVestkysten 13. aug. 2016) 7
8 TRIN 2 ØGET AKTIVITET OG LYST TIL LÆRING Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 2 Eleverne bliver mere aktive i undervisningen, og får øget lyst til læring: Alle aktiviteterne bidrager dertil Lærerne oplevede i løbet af projektperioden, at eleverne blev mere aktive i undervisningen, og eleverne angiver at de anderledes undervisningsformer motiverer deres indsats i undervisningen mest. Elevernes egen vurdering af deres engagement er umiddelbart ikke øget ifølge spørgeskemaundersøgelsen. Både partnerskolerne, karriepiloterne og undervisningen i samarbejde med virksomhederne vurderes at skabe øget lyst til læring. Det er svært at måle hvorvidt eleverne er blevet mere aktive i undervisningen, og ifølge resultaterne ses der hverken en forbedring af aktiviteten i undervisningen eller af engagementet i forhold til at blive god til tysk. Lærerne oplevede dog tydeligt en øget lyst fra elevernes side til at involvere sig i undervisningen. Det vurderes blandt andet at kunne skyldes oplevelsen af at blive udfordret i de nye relationer med virksomheder, partnerskoleelever og karrierepiloter. Sprogcampen og certificering fra Goethe instituttet medvirker angiveligt også hertil. Figur 3 tyder i forlængelse heraf på, at de anderledes undervisningsformer motiverer. Før projektet startede var oplevelsen, at mange elever så tysk som et fag der skal overstås, fordi det alligevel ikke kan bruges til noget bagefter. Ved at give eleverne indblik i hvad tysk kan bruges til igennem anerledes undervisnings- former var lærernes erfaringer, at der blev skabt øget lyst til læring. Derudover var relationerne med de tyske elever også med til at skabe en øget motivation for at blive bedre til tysk, da det gav eleverne blik for hvordan øgede tyskkundskaber fremadrettet gør relationerne mere indholdsrige. 40% 30% 20% 10% 0% 30% 19% Lærerens engagement 36% 32% Figur 1: Hvordan vil du vurdere dit engagement i forhold til at blive god til tysk? 60% 40% 20% 0% Figur 2: I en typisk tysk time, hvor ofte siger du så noget i undervisningen? 60% 40% 20% 0% 40% Førmåling panel (n=47) 43% 34% 19% 17% 34% Eftermåling panel (n=47) Førmåling Eftermåling panel (n=47) panel (n=47) 43% 21% 54% Eftermåling (n=159) *I figuren er kun vist andelen af elever, der har angivet Meget stort eller Stort. Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. Eftermåling (n=159) To til tre gang e Mere end tre gang e Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. Figur 3: Hvad motiverer mest din indsats for at forbedre dit nuværende niveau i tysk? Førmålingen panel (n=47) 2% 9% Eftermålingen panel (n=47) 28% 19% 11% Anderledes Virksomhedsbesøg Ved ikke Løsning af konkrete undervisningsformer opgaver for eksterne samarbejdspartnere* *Kategorien Løsning af konkrete opgaver for eksterne samarbejdspartnere er tilføjet til spørgeskemaet i eftermålingen. Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever.
9 TRIN 3 NYT PERSPEKTIV PÅ TYSK KULTUR, SPROG OG ERHVERVSLIV Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker over forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 3 Meget tyder på, at de elever som har deltaget i de forskellige projekter, i høj grad har oparbejdet indgående kendskab til tysk sprog og kultur, og at de har fået et nyt perspektiv på tysk og indsigt i, hvad der skal til for at klare sig på det tyske arbejdsmarked og uddannelsessystem. Den relation og interaktion, som der er blevet skabt med partnerskolerne, har i høj grad givet eleverne øget kendskab til tysk kultur og sprog. Udvekslingen gør, at eleverne får øvet deres mundtlige tysk samtidig med at de kommer mere under huden på den tyske kultur. Det er erfaringen fra tilbagemeldinger fra lærere, at læringsudbyttet har været højt, både forud, undervejs og i efterbehandlingen af udvekslingen. På HHX uddannelserne har virksomhedssamarbejder i særlig grad spillet godt sammen med det merkantile fokus i uddannelsen. STX-eleverne har også fået et stort udbytte af at skulle bruge det tyske i forskellige sammenhænge, og generelt giver det en øget motivationsfaktor, med hensyn til at bruge de tyske sprogkundskaber, at eleverne er ansvarlige overfor en tredje part. En del af projektet gik også ud på at gøre tysk mere sexet, hvilket en meget stor mediebevågenhed også kan have medvirket til. I alt er det blevet til mere end 50 artikler, hvilket er imponerende, og det er i særlig grad virksomhedssamarbejderne som har haft mediernes interesse. Eleverne får et indgående kendskab til tysk kultur og sprog på baggrund af samarbejder med partnerskoler Eleverne får et nyt perspektiv på tysk på baggrund af virksomhedssamarbejder Eleverne får indsigt i det tyske arbejdsmarked og erhvervsliv på baggrund af besøg af karrierepiloter Det handler om, at eleverne får en succesoplevelse med sproget. At de ser, at det niveau af tysk, der skal til for at begå sig i Tyskland, er opnåeligt, hvis man arbejder for det, siger Morten Veng Christensen (JydskeVestkysten 13. aug. 2016) Karrierepilot-projektet har levet op til forventningen om at give indsigt i, hvad tysk kan bruges til på arbejdsmarkedet, og en indsigt i hvor høj grad karrierepiloternes tyskkundskaber var grundlaget for at tage springet til at klare sig på det tyske arbejdsmarked. På HHX har man været bedst til at tiltrække karrierepiloter og inkorporere mødet med karrierepiloter i forløb og på virksomhedsbesøg. På STX gav det mening at udbrede konceptet til også at omfatte hvordan man kan bruge sine tyskkundskaber fra gymnasiet i videre uddannelse. 9
10 UMIDDELBARE RESULTATER I MENINGSFULDT UDBYTTE AF AKTIVITETERNE Projektet er i høj lykkedes med at give eleverne et meget meningsfuldt udbytte af de projekter, som er iværksat. Etableringen af partnerskoler har været en stor succes, idet en stor andel af eleverne har mødt og talt med unge elever med tysk som fællessproget. Der har været stor begejstring herfor blandt de unge, og det vurderes, at mange af de unge har knyttet bånd til hinanden og fået længerevarende bekendtskaber. "De unge har opfordret sommerlejre, sagde hun, eller sports turneringer på begge sider af grænsen. De kunne også forestille dig fælles studieture. (oversat fra SHZ 26. Jan. 2018) De umiddelbare resultater, er de resultater som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til de umiddelbare resultater Eleverne fik i interaktionen med de tyske turister oplevelsen af at Jeg bliver forstået, når jeg taler tysk (Tysklærer fra Ribe Gymnasium Forankringsworkshop) I virksomhedssamarbejderne har de unge løst mange forskellige opgaver for virksomheder, og har i den forbindelse skulle bruge deres tyskkundskaber på en helt ny måde. Anvendeligheden af sproget kom fx til udtryk for nogle elever på Ribe Gymnasium, der fik til opgave være guider for tyske turister på lokale turistattraktioner. Her oplevede de at blive forstået af turisterne, og oplevede således høj grad anvendeligheden af at tale tysk. Eleverne har knyttet bånd til unge med tysk som fællessprog på baggrund af samarbejder med partnerskoler Eleverne har løst en konkret opgave og set anvendeligheden baggrund af virksomhedssamarbejder Eleverne har fået flere inputs til at tænke tysk som karrierevej på baggrund af besøg af karrierepiloter Karrierepiloterne har i høj grad inspireret eleverne til at tænke tysk som karrierevej. Dette har særligt har gjort sig gældende for HHX eleverne, da de har tiltrukket flere karrierepiloter, og dermed givet eleverne flere forskellige inputs. Til sammen har hele paletten af projekter givet eleverne flere inputs til at tænke tysk i en ny sammenhæng. Dette har også gjort, at eleverne har fundet det interessant at tage et certifikat i tysk hos Goethe instituttet, som blandt andet Figur 4: Hvordan vil du vurdere dit faglige niveau? 30% 20% 10% 0% 21% 26% Førmåling Eftermåling panel (n=47) panel (n=47) 28% Eftermåling (n=159) I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har angivet Meget højt eller Ret højt. Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. også har medvirket til at forbedre deres faglige niveau i tysk. 10
11 ENDELIGE RESULTATER TYSK PÅ A-NIVEAU De endelige resultater er de resultater, som projektet ønsker at opnå ved projektets afslutning. Forventning fra forandringsteori til de endelige resultater Flere vælger tysk på A-niveau: Alle aktiviteterne bidrager dertil Øget motivation til at blive så dygtig som mulig: Alle aktiviteterne bidrager dertil Eleverne ser tysk som en del af en karrierevej: Virksomhedssamarbejder og karrierepiloter bidrager dertil De endelig resultater viser, at flere elever vælger tysk på A-niveau. Dette ses i lyset af projektets initiativer, som har gjort, at flere elever i deres fremtidige karriere overvejer at vælge et fag, hvor tysk er en central del af det daglige arbejde, samtidig med at eleverne er blevet bedre til tysk. Inden projektet Tysk karrierevej havde de deltagende gymnasier et lavt antal elever som ønskede at vælge tysk på A-niveau, og oplevelsen på skolerne var, at tysk er noget eleverne anser som noget de skal overleve. De skal alligevel ikke bruge det til noget i deres fremtidige karriere. Resultaterne viser, at der i høj grad er sket en udvikling på området. På de fleste gymnasier kan der i løbet af perioden ses en klar stigning i antal elever, der vælger tysk på A-niveau, hvilket kan tilskrives projektets mange initiativer. Særligt udvekslingsaftalerne, virksomhedssamarbejderne og karrierepiloterne vurderes at have haft en stor indflydelse herpå. Med disse initiativer har eleverne fået et nyt perspektiv på hvad tysk kan bruges til, og de er kommet ud over rampen med hensyn til at bruge det tyske sprog meget mere. Tabel 2 viser en opgørelse over projektets egne data mht. det absolutte antal elever, der vælger tysk på A-niveau. Der kan være store variationer i antallet af elever, der er på de forskellige årgange, der har mulighed for at vælge tysk på A-niveau, og hvor vidt det kan betale sig i forhold til den valgte fagpakke. Et eksempel herpå er Fredericia Gymnasium i året 17/18. Bortset fra denne eksempel, ses der en klar stigning over hele linjen for de gymnasier der er opgørelser for. Dette kan tilskrives projektets succes og store indsats. Tabel 2: Antal elever som har valgt tysk på A-niveau i projektperioden: Fredericia Gymnasium Ribe Katedralskole 15/16 16/17 17/ IBC Kolding IBC Fredericia 6 9?? Rybners IBC Aabenraa Figur 5: Hvor enig er du i følgende udsagn; I min fremtidige karriere overvejer jeg at vælge et fag, hvor tysk er centralt i det daglige arbejde? 20% 16% 12% 8% 4% 0% 13% 19% 18% Førmåling Eftermåling panel (n=47) panel (n=47) Eftermåling (n=159) I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har angivet Meget enig til Enig Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. Figur 6: Jeg er helt sikker på, at jeg er god til tysk 60% 40% 20% 0% 40% 43% Førmåling panel (n=47) 61% Eftermåling Eftermåling panel (n=159) (n=47) Figuren viser andelen af elever, der har angivet I meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. 11
12 FORANKRING OG FREMADRETTET ARBEJDE Projektet udviklede mange aktiviteter, som havde til formål at fremme fokus på tysk som karrierevej, og motivationen for at vælge tysk på A-niveau. Nogle af aktiviteterne videreføres. De fleste aktiviteter vil dog ikke blive forankret systematisk fremadrettet. Projektets erfaringer har givet anledning til fortsat at have fokus på tysk som karrierevej. Det vil dog i høj grad være op til de enkelte skoler og lærere at videreføre de aktiviteter, som der er mulighed for. Alle skolerne havde også før projektets opstart samarbejder med partnerskoler, og dette videreføres efter projektperioden. Det er desuden forventningen at flere af de nye samarbejder som projektet har foranlediget, vil bestå. Samarbejdet med virksomheder har været meget ressourcekrævende at etablere, og desuden er disse samarbejder normalt ikke særligt stabile og langvarige. Derfor vurderes det ikke realistisk at man kan fortsætte med at etablere virksomhedssamarbejder i samme omfang, og det vil være op til skolerne selv, hvis de vil videreføre det. Det samme gælder besøg af karrierepiloter. Alle skolerne tilbyder nu en Goethe Certificering, og vil forsætte med det. 12
13 METODE Overblik over projektets og evalueringens forløb OPSTART SLUTEVALUERING Oktober 2014 Projektstart Juni 2015 Evalueringsworkshop og forandringsteori udarbejdes August 2015 Førmåling blandt eleverne Juni 2016 Eftermåling blandt eleverne December 2016 Ekstra eftermåling blandt eleverne Juni 2017 Projektet afsluttes April 2018 Forankringsworkshop Projektet startede under Region Syddanmarks Uddannelsespulje i august Forandringsteorien blev udarbejdet i maj 2015, og førmålingen blandt eleverne blev gennemført i september Slutmålingen blandt eleverne blev gennemført i juni 2016, og grundet for få besvarelser blev der i december 2016 foretaget en ekstra slutmålingmåling. I april 2018 blev der gennemført en lærings- og forankringsworkshop. Elevundersøgelserne samt workshoppen danner grundlag for denne rapport. Evaluering af Tysk en karrierevej Projektet er evalueret af Epinion. Evalueringen tager udgangspunkt i den forandringsteori, som projektet har udarbejdet, og måler, hvorvidt aktiviteter og resultater er blevet gennemført, samt hvorvidt de forventede forandringer er indtruffet. Denne evalueringen bygger på tre online spørgeskemaundersøgelser blandt elever i projektet. Udover spørgeskemaundersøgelserne bygger evalueringen på en forankringsworkshop med projektgruppen, hvor væsentlige successer, udfordringer og læringer er blevet drøftet. Endelig indgår skriftligt materiale i form af projektets halvårsrapporter, som projektet har leveret til Region Syddanmark igennem projektperioden. 13
14 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 14
LÆSELØFT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK. April 2017
LÆSELØFT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK April 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter Lærere og læsevejledere arbejder sammen
Læs mereGYMNASIE - VIRKSOMHED SAMARBEJDE, DER GIVER MENING (GVS)
GYMNASIE - VIRKSOMHED SAMARBEJDE, DER GIVER MENING (GVS) EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK Januar 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter
Læs mereKRYDSFELT SYD KRYDSFELT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK MARTS 2018
KRYDSFELT SYD KRYDSFELT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK MARTS 2018 INDSÆT TEMA HER INDLEDNING - PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Krydsfelt Syd Målet for Krydsfelt Syd var
Læs mereHANDS ON UNGES VALG AF ERHVERVSUDDANNELSER I TREKANTSOMRÅDET
HANDS ON UNGES VALG AF ERHVERVSUDDANNELSER I TREKANTSOMRÅDET EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Januar 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter
Læs mereINNOVATION I DE GYMNASIALE UDDANNELSER EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN. April 2018
INNOVATION I DE GYMNASIALE UDDANNELSER EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN April 2018 INDHOLD Indledning 3 Konklusion 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter 6 Trin 1 Motivation 9 Trin 2 Indsigt
Læs mereMISSIONEUX EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK. December 2017
MISSIONEUX EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK December 2017 INDSÆT TEMA HER INDLEDNING - PROJEKTETS MÅL OG INDSATS MissionEUX Målet for MissionEUX var at sætte spot på
Læs mereFAGLIGT KLAR TIL ERHVERVSUDDANNELSE I DANSK OG MATEMATIK
FAGLIGT KLAR TIL ERHVERVSUDDANNELSE I DANSK OG MATEMATIK EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Januar 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter
Læs mereFLIPPED LEARNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK. Januar 2017
FLIPPED LEARNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Januar 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter undervisning i flipped learning 6 Trin
Læs mereERHVERVSTONET FORLØB PÅ TVÆRS
ERHVERVSTONET FORLØB PÅ TVÆRS EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN Marts 2019 Erhvervstonede forløb på tværs INDLEDNING. PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Målet i Erhvervstonet forløb på tværs har
Læs mereEUD I SKOLEN, SKOLEN I EUD
EUD I SKOLEN, SKOLEN I EUD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK Marts 2018 EUD I SKOLEN INDLEDNING EUD i skolen Skolen i EUD Målet for EUD i skolen var at bidrage til, at
Læs mereLABORATORIUM FOR MATEMATIKUNDERVISNING
LABORATORIUM FOR MATEMATIKUNDERVISNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN Marts 2019 Styrke de unges færdigheder i matematik INDLEDNING. PROJEKTETS MÅL OG INDSATS LabMat er en undersøgelses-
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs merePÅ FORKANT MED MISTRIVSEL
PÅ FORKANT MED MISTRIVSEL EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Juli 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter Optagelses- og coachingsamtaler
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereIndhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...
Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden
Læs mereFORANDRINGSTEORI. Gældende for:
FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereBILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD
BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag
Læs mereHvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne
Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN.
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereTabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.
FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs merejung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering
jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereTabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.
FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSelvevaluering af ZBC10 i Næstved
Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Indholdsfortegnelse 10. KLASSE PÅ ZBC I NÆSTVED...1 MÅLGRUPPE FOR 10. KLASSE...2 ANSVAR TIL DEN ENKELTE ELEV...2 LØFTEEVNE...3 OVERGANG TIL EUD...4 TÆTTE SAMARBEJDER...5
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereE2E FRA EFTERSKOLE TIL ERHVERVSUDDANNELSE. EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN April 2019
E2E FRA EFTERSKOLE TIL ERHVERVSUDDANNELSE EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN April 2019 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Beskrivelse af indsats 1 og indsats 2 6 Resultater:
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereBilag 1: Effektkæde for projekter Region Sjælland og Vækstforum Sjælland
Bilag 1: Effektkæde for projekter Region Sjælland og Vækstforum Sjælland Projekttitel: STAR II Effektkæde: 1.1 Erhvervs- og Karrierefortællinger: Målgruppe: Alle regionens elever fra 7.-9 klasse i grundskolen
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereForeningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Foreningen i Skolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 44 Indhold 1. Introduktion....... 45 2. Projektets aktiviteter......... 46 3. Projektets resultater..... 46 4. Projektets virkning..........
Læs mereBestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole
April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde
Læs mereEvaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen
Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereGymnasieelever ud i virkeligheden
Gymnasieelever ud i virkeligheden Oplæg på konference for innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen onsdag d. 1.okt. 2014 v. Lise Hansen, Egaa Gymnasium Hvorfor center for
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereCAMPUS BYGGER BRO EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK. Juni 2019
CAMPUS BYGGER BRO EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK Juni 2019 INDHOLD Indledning 3 Om delprojekterne 4 Konklusion 5 Implementering af projekterne 6 Evaluering af brobygning
Læs mereKAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Læs mereProjektforløbet kort fortalt
Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,
Læs mereDet autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013
Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereIndførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål
Læs mereRegion Syddanmarks uddannelsespulje - Afsluttede projekter aug aug. 2019
Region Syddanmarks uddannelsespulje - Afsluttede projekter aug. 2018 aug. 2019 Indhold Afsluttede projekter aug. 2018 aug. 2019: Samlet oversigt... 3 Campus bygger bro... 4 Erhvervstonet forløb på tværs...
Læs mereevaluering af Naturmødet 2018
den korte version evaluering af Naturmødet 2018 dobbelt op i 3 år Siden Naturmødet så dagens lys i 2016, har ambitionen været at fordoble mødets volumen hvert år de første tre år. Den ambition er indfriet,
Læs mereEvaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereStrategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020
Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk
Læs mereAfslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen
Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereSpørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering
Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder
Læs mereForandringteori Rybners
Forandringteori Rybners En ny skolehverdag for 1.c 2015-2016 Klasse 1.c 2015 13 piger 17 drenge Informationsmøde med forældre og elever Engagerede forældre og elever Positive forældre Tidshorisont 2015-16?
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
Bilag 2k: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Hhx Altid 30% Ofte 59% Sjældent 8% Htx Altid 32% Ofte 55% Sjældent 11% Aldrig 2% Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereIndsatsområder 2015/16
Indsatsområder 2015/16 Formålet med indsatsområderne er fortsat at - styrke elevernes udbytte af undervisningen - og derigennem blandt andet at sikre høj gennemførelse 1) Skoleprojekt - Synlig læring Baggrund:
Læs mereEvaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014
Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-
Læs mereErhverv i Skolen. Udviklingsplan 2019/2020 Inkl. opfølgning på mål og indsatser 2018/2019 1/11
Erhverv i Skolen Udviklingsplan 2019/2020 Inkl. opfølgning på mål og indsatser 2018/2019 1/11 Indholdsfortegnelse Opfølgning på mål og indsatser 2018/2019... 3 Indsatser 2019/2020... 6 Baggrund for indsatser
Læs mereMålgruppe Gymnasieelever med biologi og kemi eller bioteknologi som en del af deres studieretningsfag.
Det autentiske møde med naturvidenskab Afsluttende faglig rapport vedrørende projekt nummer: 128754 Projektansvarlig: Niels Kring og Allan Haurballe Madsen Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereUddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16
Uddannelse og Job Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og job I skoleåret 2015-16 er det timeløse fag Uddannelse og job blevet opgraderet kommunalt og nationalt. Skovvangskolen deltager i den kommunale proces
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereUDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?
Læs mereFokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.
Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset
Læs merePulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage
Ansøgningsskema for Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Finanslovskonto 17.46.41.30 Projektets navn: Projekt Læseløft Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig:
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereSUNDHEDSFREMME DER RYKKER!
SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereLedelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne
Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende
Læs mereEVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019
EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede
Læs mereMennesker Succes Udvikling
Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereProjekttitel: Livskvalitet på skemaet. Kommune/uddannelsessted: Kolding Kommune/ UCK. Journalnummer: /10 Livskvalitet på skemaet
Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Livskvalitet på skemaet Kommune/uddannelsessted:
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mere