TYSK - EN KARRIEREVEJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TYSK - EN KARRIEREVEJ"

Transkript

1 TYSK - EN KARRIEREVEJ EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Maj 2018

2 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter Partnerskoler, karrierepiloter, undervisningsforløb 6 Trin 1 Eleverne bliver udfordrede og inspirerede 7 Trin 2 Øget aktivitet og lyst til læring 8 Trin 3 Nyt perspektiv på tysk kultur, sprog og erhvervsliv 9 Trin 4 - Meningsfuldt udbytte af aktiviteterne Umiddelbare resultater Endelige resultater 12 Forankring og fremadrettet arbejde 13 Metode 14 2

3 Sikre at de unge får kendskab til de muligheder det giver at arbejde med tysk, som en del af en karrierevej INDLEDNING - PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Fagligt klar til erhvervsuddannelse i dansk og matematik Målet i projektet Tysk en karrierevej var at få flere elever til at vælge tysk på A-niveau, ved at øge deres bevidsthed om at gode tysk kundskaber fra gymnasiet er en klar fordel på arbejdsmarkedet og dermed styrke motivationen for at lære tysk på et højt niveau. Eleverne skulle med egne øjne se karrieremulighederne i at blive dygtige til tysk, og skal opleve at blive kastet ud i nye relationer hvor de fik et nyt og indgående kendskab til tysk kultur og sprog. Projektets aktiviteter bestod i mange større og mindre initiativer. I alt arbejdede projektet med 7 aktiviteter, herunder etablering af samarbejder med partnerskoler, undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder, besøg af karrierepiloter, certificering fra Goethe instituttet, afvikling af fælles sprogcamp, formaliseret netværk mellem skoler, virksomheder og offentlige institutioner og en mediestrategi. Heraf blev der udarbejdet en forandringsteori for de 5 førstnævnte aktiviteter, hvor det var tydeligst hvilken effekt det ville have på elevniveau. Deltagere: Projektet udfoldede sig på Tønder Gymnasium, IBC Aabenraa, IBC Kolding, IBC Fredericia, Ribe Katedralskole, Rybners og Fredericia Gymnasium. Involveret var faglærere og på skolerne og skoleledere har også været inde over processen. Tysk en karrierevej Projektejer: Fredericia Gymnasium Tema: Sikre at de unge får kendskab til de muligheder det giver at arbejde med tysk, som en del af en karrierevej Periode: november 2014 juni 2017 Bevilget beløb fra Regionrådets uddannelsespulje : kr. Projektet skal bidrage til at opfylde Region Syddanmarks målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Evalueringen af projektet har undersøgt partnerskoler, undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder, besøg af karrierepiloter. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, en forankringsworkshop med projektgruppen samt halvårlige statusrapporter fra projektet. Evalueringen tager udgangspunkt i en forandringsteori (se side 5), som viser de oprindelige forventninger til projektets proces og resultater. 3

4 SAMMENFATNING - PROJEKTETS RESULTATER OG LÆRING Aktiviteternes gennemførsel Projektet Tysk - en karrierevej har gennemført en række uddannelsesaktiviteter på HHX og STX med henblik på, at flere elever bliver bevidstgjorte om, at gode tyskkundskaber er en karrierefremmende fordel på arbejdsmarkedet, og dermed styrke deres motivation for at lære tysk, gerne på højt niveau. Uddannelsesaktiviteterne indbefattede etablering af samarbejde med partnerskoler, undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder, besøg af karrierepiloter, certificering af elever fra Goethe instituttet og afvikling af sprogcamp. Så godt som alle aktiviteterne er overordnet gennemført med stor succes. Samarbejdet med erhvervslivet har vist sig at være lidt lettere at skabe på HHX end på STX, fordi man naturligt har en tættere kontakt til det merkantile. Dette har både gjort sig gældende med hensyn til at skabe kontakten til virksomheder og karrierepiloter og med hensyn til dermed at integrere aktiviteterne i projektforløb. STX har til gengælde haft mere volumen i andre projektsammenhænge. Alle annoncerede skoler har deltaget i projektet. Det lykkedes dog ikke at etablere et korps af karrierepiloter som skulle tage rundt til alle gymnasierne, og derfor blev det ændret til at skolerne selv stod for at finde karrierepiloter. Opfyldelse af målsætninger og resultater Målsætningen i Tysk en karrierevej, om at få flere elever til vælge tysk på A-niveau, er til fulde indfriet. Det vidner i høj grad om, at projektet er lykkedes med, at få eleverne til at se karriereperspektiverne i at have gode tyskkundskaber med fra STX og HHX, og at de således er blevet mere motiverede til, at blive så gode til tysk som muligt. Projektet har oplevet en sjældent set mediedækning; 50 artikler eller indslag om alt fra samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, besøg af karrierepiloter til foredrag med politikere og andre eksperter i tysk kultur og sprog, hvilket også vidner om projektets aktivitet og succes. Generelt vidner resultaterne om at projektet er lykkedes med at gøre tysk lidt mere sexet blandt eleverne. Læring Projektet viser, at et øget fokus på tysk som en karrierevej igennem mange forskellige aktiviteter, kan skabe mere aktivitet og engagement i tyskundervisningen. Her er erfaringen at mødet med praksis uden for klasselokalet kan motivere og begejstre, ikke mindst fordi eleverne her erfarer at tysk kan bruges og at de også selv kan når de kastes ud i det. Erfaringen viser også, at de gode resultater både gør sig gældende for piger og drenge og på både HHX og STX. Samarbejderne med partnerskolerne viser også, at det kan lykkedes at få eleverne til at knytte bånd på tværs af grænsen. Det har været med til at give en intensiv læring om tysk kultur og sprog, og er med til at øge motivationen for at blive bedre til tysk. Det viser sig at samarbejdet med virksomheder er en succesfuld måde at give eleverne et nyt perspektiv på anvendeligheden af det tyske sprog i en praktisk kontekst, og at det kan virke motiverende at skulle stå til ansvar for en tredje part. Desuden har det givet inspiration til, hvad man kan bruge tysk til fremadrettet. Både i samarbejdet med virksomheder og partnerskolerne virker det efter hensigten når eleverne bliver kastet ud i at skulle tale tysk. Eleverne får overskredet nogle grænser, og det giver succesoplevelser med rent faktisk at blive forstået. Erfaringen viser at karrierepiloter kan være med til at inspirere eleverne til at se nye karriere- og uddannelsesmuligheder, hvor tysk er en central del af hverdagen. 4

5 FORANDRINGSTEORI PROJEKTETS FORVENTEDE FORANDRINGER OG RESULTATER Ved hjælp af nedenstående forandringsteori illustrerer denne side projektets udgangspunkt og forventninger til projektforløbet. Projektet arbejdede med 5 aktiviteter som havde til formål at flere elever vælger tysk på A-niveau, at eleverne blev dygtigere til tysk, og at flere elever ser tysk som en del af en karrierevej. Aktiviteterne består af samarbejder med partnerskoler, undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder, besøg af karrierepiloter, certificering af elever fra Goethe institut og en årlig sprogcamp. I denne evaluering fokuseres på de tre mest omfangsrige af aktiviteterne, som er partnerskolerne, undervisningsforløbene og karrierepiloterne. Dette er markeret ved gråtoning af aktiviteterne certificering af elever fra Goethe instituttet og afvikling af sprogcamp i nedenstående forandringsteori. Forandringsteorien illustrerer hvilke tanker og mål, der ligger bag projektet og dets indsats. Modellen læses fra venstre mod højre side og viser, hvordan projektets aktiviteter forventes at medføre forandringer hos skolerne og deres elever. Evalueringen af projektet tager udgangspunkt i forandringsteorien, og de følgende sider gennemgår, hvorvidt projektets forventninger til henholdsvis aktiviteter, trin på vejen og resultater er opfyldte. Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater (projektniveau) Effekter på regionalt niveau Etablering af samarbejde med partnerskoler Undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder Besøg af karrierepiloter Certificering af elever fra Goethe instituttet Eleverne bliver udfordrede i en ny relation Eleverne bliver inspirerede Eleverne får inspiration af forbilleder Eleverne bliver udfordrede på et højere niveau Eleverne bliver mere aktive i undervisningen, og får øget lyst til læring Eleverne får et indgående kendskab til tysk kultur og sprog Eleverne får et nyt perspektiv på tysk Eleverne får indsigt i det tyske arbejdsmarked og erhervsliv Eleverne får oplevelsen af at mestre tysk Eleverne har knyttet bånd til unge med tysk som fællessprog Eleverne har løst en konkret opgave og set anvendeligheden Eleverne har fået flere inputs til at tænke tysk som karrierevej Eleverne bliver dygtigere til tysk Flere vælger vælger tysk på A-niveau. Øget motivation til at blive så dygtig til tysk som mulig Eleverne ser tysk som en del af en karrierevej Regionsrådets målsætninger: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Afvikling af sprogcamp Eleverne føler sig særligt udvalgt Eleverne får øget kulturel og sproglig forståelse Eleverne oplever mange facetter af tysk som en del af en karrierevej Kritiske faktorer for succes: Opmærksomhed på, hvordan forløbene og værktøjerne kan implementeres på de deltagende skoler, da disse arbejder under forskellige vilkår og rammer. Forankring: De deltagende skoler tager ejerskab over forløb og materialer, så det forankres og indarbejdes i projektdeltagernes respektive forberedende forløb, og også fremadrettet bliver en del af det faste pensum. 5

6 AKTIVITETER PARTNERSKOLER, KARRIEREPILOTER OG SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER Aktiviteter er de indsatser, som projektet igangsatte, og som forventes at lede til resultaterne. Forventning fra forandringsteori til aktiviteter: 1. Etablering af samarbejde med partnerskoler: Alle de involverede skoler etablerede samarbejder med partnerskoler 2. Undervisningsforløb i samarbejde med virksomheder: Alle skolerne etablerede samarbejder med virksomhederne, men HHX havde den bedste succes med det 3. Besøg af karrierepiloter: Alle skolerne havde besøg af karrierepiloter Undervisningsforløbet blev iværksat som planlagt. Ifølge projektets egne opgørelser deltog i alt elever, fra hovedsageligt 2.g, i projektet med fordelinger, som det fremgår af skemaet. Generelt har implementeringen af projektet været god og i overensstemmelse med planerne. Tabel 1: Antal deltagende elever over 3 år: Cirka antal elever har været involveret i aktiviteterne Antal lærere tilknyttet i hele perioden Fredericia Gymnasium Ribe katedralskole Rybners IBC Aabenraa IBC Kolding IBC Fredericia I alt Etableringen af samarbejder med partnerskolerne skulle øge elevernes tyskkundskaber ved interaktionen med de tyske elever. Målsætningen var, at alle skolerne skulle op på mindst to samarbejder med partnerskoler, eller skulle etablere mindst et yderligere samarbejde, hvilket blev opfyldt. Alle skoler på nær Rybners havde samarbejder i forvejen. De fleste samarbejder bestod af udveksling mellem en dansk og en tysk gymnasieklasse, men på fx Ribe Katedralskole blev der etableret et samarbejde, hvor en hel årgang besøgte en tysk skole i Nibøl over et par dage. Undervisningsforløbene i samarbejde med virksomhederne, skulle inspirere de unge i forhold til at se tysk som en karrierevej og øge motivation for at lære tysk ved at vise dem karriereperspektiverne i at mestre tysk på et rimeligt niveau. Erfaringerne med aktiviteten har varieret fra HHX og STX. På HHX har der været etableret mange samarbejder med virksomheder som har fungeret rigtig godt og efter hensigten. De relativt flere samarbejder som HHX har etableret skyldes en generelt tættere kontakt til det merkantile. Det er endda lykkedes at få undervisningen i samarbejde med virksomheder til at spille sammen med besøg af karrierepiloterne. Udfordringen har, særligt for STX, været at tiltrække og fastholde virksomheder til samarbejde. Eksempler på samarbejder har været Ribe Turistbureau, Vadehavscentreret, Bridgewalking i Fredericia, Ecco, Aldi og Lidl. Projektet med karrierepiloterne udviklede sig undervejs. Planen var at et korps af karriepiloter skulle køre rundt til projektskolerne og fortælle om deres erfaringer med at bruge tysk i karrieren. Da dette ikke kunne etableres skulle skolerne selv identificere og invitere karrierepiloter. På HHX havde man potentielle karrierepiloter i pipeline fra starten, hvorimod det på STX var en lidt større udfordring at finde egnede karrierepiloter. Der hvor det lykkedes oplevede man, på både STX og HHX, at eleverne fik meget ud af at spejle sig i og inspireres af karrierepiloterne. Konceptet blev på STX gymnasierne bredt ud til, at man også besøgte tidligere elever, som brugte tysk som karrierevej. 6

7 TRIN 1 ELEVERNE BLIVER UDFORDREDE OG INSPIREREDE Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1 Eleverne bliver udfordrede i en ny relation i samarbejdet med partnerskoler Eleverne bliver inspirerede af at møde virksomheder og karrierepiloter som er forbilleder Erfaringerne med at udfordre og inspirere eleverne på baggrund af de tre projekter er overordnet meget positive. Eleverne har fået succes med det tyske ved at opleve at blive forstået i interaktionen med tyske gymnasieelever fra partnerskolerne. Mødet karrierepiloter og samarbejderne med virksomhederne har samtidig været inspirerende, da det har givet indsigt i mulighederne med tysk som karrievej. Samarbejdet med partnerskolerne har givet eleverne en oplevelse og erkendelse af at blive forstået af jævnaldrende med tysk som modersmål. For manges vedkommende var det som udgangspunkt udfordrende at bruge sit tyske til at føre en samtale med tyske gymnasieelever. Da den direkte interaktion ikke handlede om at tale helt korrekt tysk, men om at blive forstået, var det med til at eleverne smed hæmningerne ift. at tale tysk. Særligt for pigerne kunne det virke grænseoverskridende, men for langt de fleste elever resulterede det i succesoplevelser og gav anledning til en ny forståelse for tysk kultur. Det gælder om at få eleverne til at kommunikere, uden at de bekymrer sig alt for meget om fejl. De skal bare gå i gang med at tale en helt masse tysk (Dan Albertsen, på Aabenraa Gymnasium i Grænseforeningen 13. okt. 2016) Efter mødet med en karrierepilot, som fortalte om sine erfaringer med at tage en universitetsuddannelse i Tyskland, udtrykte flere elever, at det var en spændende mulighed, som åbnede sig, og som de ikke ellers ville have overvejet. Langt de fleste oplæg tog dog udgangspunkt i mulighederne ved at bruge tysk på arbejdsmarkedet. Som hovedreglen var karrierepiloterne tidligere elever, og den relation vurderes afgørende, da det gjorde at eleverne kunne spejle sig mere i det, som blev fortalt. Der har været mange forskellige samarbejder med virksomheder, hvor eleverne har udført konkrete opgaver for virksomheder. I den forbindelse har eleverne brugt tysk på en anderledes måde, og det overordnede indtryk er, at dette har inspireret rigtig mange elever. Drengene var som udgangspunkt meget begejstrede, hvilket pigerne også blev undervejs i forløbene. På Rybners STX og HHX inspirerede et samarbejde med Ribe Turistbureau for eksempel eleverne til at tænke tysk som en karrievej indenfor turistbranchen. Eleverne skulle udforme en tysk reklamekampagne til det tyske marked, og eleverne har i den forbindelse blandt andet haft besøg og fået inputs af Varde Kommunes turistchef. Såvel eleverne som undervisere har taget godt imod projektet, og de siger, at de motiveres af at arbejde anderledes med det tyske sprog og den tyske kultur (Morten Veng Christensen i JydskeVestkysten 13. aug. 2016) 7

8 TRIN 2 ØGET AKTIVITET OG LYST TIL LÆRING Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 2 Eleverne bliver mere aktive i undervisningen, og får øget lyst til læring: Alle aktiviteterne bidrager dertil Lærerne oplevede i løbet af projektperioden, at eleverne blev mere aktive i undervisningen, og eleverne angiver at de anderledes undervisningsformer motiverer deres indsats i undervisningen mest. Elevernes egen vurdering af deres engagement er umiddelbart ikke øget ifølge spørgeskemaundersøgelsen. Både partnerskolerne, karriepiloterne og undervisningen i samarbejde med virksomhederne vurderes at skabe øget lyst til læring. Det er svært at måle hvorvidt eleverne er blevet mere aktive i undervisningen, og ifølge resultaterne ses der hverken en forbedring af aktiviteten i undervisningen eller af engagementet i forhold til at blive god til tysk. Lærerne oplevede dog tydeligt en øget lyst fra elevernes side til at involvere sig i undervisningen. Det vurderes blandt andet at kunne skyldes oplevelsen af at blive udfordret i de nye relationer med virksomheder, partnerskoleelever og karrierepiloter. Sprogcampen og certificering fra Goethe instituttet medvirker angiveligt også hertil. Figur 3 tyder i forlængelse heraf på, at de anderledes undervisningsformer motiverer. Før projektet startede var oplevelsen, at mange elever så tysk som et fag der skal overstås, fordi det alligevel ikke kan bruges til noget bagefter. Ved at give eleverne indblik i hvad tysk kan bruges til igennem anerledes undervisnings- former var lærernes erfaringer, at der blev skabt øget lyst til læring. Derudover var relationerne med de tyske elever også med til at skabe en øget motivation for at blive bedre til tysk, da det gav eleverne blik for hvordan øgede tyskkundskaber fremadrettet gør relationerne mere indholdsrige. 40% 30% 20% 10% 0% 30% 19% Lærerens engagement 36% 32% Figur 1: Hvordan vil du vurdere dit engagement i forhold til at blive god til tysk? 60% 40% 20% 0% Figur 2: I en typisk tysk time, hvor ofte siger du så noget i undervisningen? 60% 40% 20% 0% 40% Førmåling panel (n=47) 43% 34% 19% 17% 34% Eftermåling panel (n=47) Førmåling Eftermåling panel (n=47) panel (n=47) 43% 21% 54% Eftermåling (n=159) *I figuren er kun vist andelen af elever, der har angivet Meget stort eller Stort. Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. Eftermåling (n=159) To til tre gang e Mere end tre gang e Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. Figur 3: Hvad motiverer mest din indsats for at forbedre dit nuværende niveau i tysk? Førmålingen panel (n=47) 2% 9% Eftermålingen panel (n=47) 28% 19% 11% Anderledes Virksomhedsbesøg Ved ikke Løsning af konkrete undervisningsformer opgaver for eksterne samarbejdspartnere* *Kategorien Løsning af konkrete opgaver for eksterne samarbejdspartnere er tilføjet til spørgeskemaet i eftermålingen. Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever.

9 TRIN 3 NYT PERSPEKTIV PÅ TYSK KULTUR, SPROG OG ERHVERVSLIV Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker over forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 3 Meget tyder på, at de elever som har deltaget i de forskellige projekter, i høj grad har oparbejdet indgående kendskab til tysk sprog og kultur, og at de har fået et nyt perspektiv på tysk og indsigt i, hvad der skal til for at klare sig på det tyske arbejdsmarked og uddannelsessystem. Den relation og interaktion, som der er blevet skabt med partnerskolerne, har i høj grad givet eleverne øget kendskab til tysk kultur og sprog. Udvekslingen gør, at eleverne får øvet deres mundtlige tysk samtidig med at de kommer mere under huden på den tyske kultur. Det er erfaringen fra tilbagemeldinger fra lærere, at læringsudbyttet har været højt, både forud, undervejs og i efterbehandlingen af udvekslingen. På HHX uddannelserne har virksomhedssamarbejder i særlig grad spillet godt sammen med det merkantile fokus i uddannelsen. STX-eleverne har også fået et stort udbytte af at skulle bruge det tyske i forskellige sammenhænge, og generelt giver det en øget motivationsfaktor, med hensyn til at bruge de tyske sprogkundskaber, at eleverne er ansvarlige overfor en tredje part. En del af projektet gik også ud på at gøre tysk mere sexet, hvilket en meget stor mediebevågenhed også kan have medvirket til. I alt er det blevet til mere end 50 artikler, hvilket er imponerende, og det er i særlig grad virksomhedssamarbejderne som har haft mediernes interesse. Eleverne får et indgående kendskab til tysk kultur og sprog på baggrund af samarbejder med partnerskoler Eleverne får et nyt perspektiv på tysk på baggrund af virksomhedssamarbejder Eleverne får indsigt i det tyske arbejdsmarked og erhvervsliv på baggrund af besøg af karrierepiloter Det handler om, at eleverne får en succesoplevelse med sproget. At de ser, at det niveau af tysk, der skal til for at begå sig i Tyskland, er opnåeligt, hvis man arbejder for det, siger Morten Veng Christensen (JydskeVestkysten 13. aug. 2016) Karrierepilot-projektet har levet op til forventningen om at give indsigt i, hvad tysk kan bruges til på arbejdsmarkedet, og en indsigt i hvor høj grad karrierepiloternes tyskkundskaber var grundlaget for at tage springet til at klare sig på det tyske arbejdsmarked. På HHX har man været bedst til at tiltrække karrierepiloter og inkorporere mødet med karrierepiloter i forløb og på virksomhedsbesøg. På STX gav det mening at udbrede konceptet til også at omfatte hvordan man kan bruge sine tyskkundskaber fra gymnasiet i videre uddannelse. 9

10 UMIDDELBARE RESULTATER I MENINGSFULDT UDBYTTE AF AKTIVITETERNE Projektet er i høj lykkedes med at give eleverne et meget meningsfuldt udbytte af de projekter, som er iværksat. Etableringen af partnerskoler har været en stor succes, idet en stor andel af eleverne har mødt og talt med unge elever med tysk som fællessproget. Der har været stor begejstring herfor blandt de unge, og det vurderes, at mange af de unge har knyttet bånd til hinanden og fået længerevarende bekendtskaber. "De unge har opfordret sommerlejre, sagde hun, eller sports turneringer på begge sider af grænsen. De kunne også forestille dig fælles studieture. (oversat fra SHZ 26. Jan. 2018) De umiddelbare resultater, er de resultater som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til de umiddelbare resultater Eleverne fik i interaktionen med de tyske turister oplevelsen af at Jeg bliver forstået, når jeg taler tysk (Tysklærer fra Ribe Gymnasium Forankringsworkshop) I virksomhedssamarbejderne har de unge løst mange forskellige opgaver for virksomheder, og har i den forbindelse skulle bruge deres tyskkundskaber på en helt ny måde. Anvendeligheden af sproget kom fx til udtryk for nogle elever på Ribe Gymnasium, der fik til opgave være guider for tyske turister på lokale turistattraktioner. Her oplevede de at blive forstået af turisterne, og oplevede således høj grad anvendeligheden af at tale tysk. Eleverne har knyttet bånd til unge med tysk som fællessprog på baggrund af samarbejder med partnerskoler Eleverne har løst en konkret opgave og set anvendeligheden baggrund af virksomhedssamarbejder Eleverne har fået flere inputs til at tænke tysk som karrierevej på baggrund af besøg af karrierepiloter Karrierepiloterne har i høj grad inspireret eleverne til at tænke tysk som karrierevej. Dette har særligt har gjort sig gældende for HHX eleverne, da de har tiltrukket flere karrierepiloter, og dermed givet eleverne flere forskellige inputs. Til sammen har hele paletten af projekter givet eleverne flere inputs til at tænke tysk i en ny sammenhæng. Dette har også gjort, at eleverne har fundet det interessant at tage et certifikat i tysk hos Goethe instituttet, som blandt andet Figur 4: Hvordan vil du vurdere dit faglige niveau? 30% 20% 10% 0% 21% 26% Førmåling Eftermåling panel (n=47) panel (n=47) 28% Eftermåling (n=159) I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har angivet Meget højt eller Ret højt. Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. også har medvirket til at forbedre deres faglige niveau i tysk. 10

11 ENDELIGE RESULTATER TYSK PÅ A-NIVEAU De endelige resultater er de resultater, som projektet ønsker at opnå ved projektets afslutning. Forventning fra forandringsteori til de endelige resultater Flere vælger tysk på A-niveau: Alle aktiviteterne bidrager dertil Øget motivation til at blive så dygtig som mulig: Alle aktiviteterne bidrager dertil Eleverne ser tysk som en del af en karrierevej: Virksomhedssamarbejder og karrierepiloter bidrager dertil De endelig resultater viser, at flere elever vælger tysk på A-niveau. Dette ses i lyset af projektets initiativer, som har gjort, at flere elever i deres fremtidige karriere overvejer at vælge et fag, hvor tysk er en central del af det daglige arbejde, samtidig med at eleverne er blevet bedre til tysk. Inden projektet Tysk karrierevej havde de deltagende gymnasier et lavt antal elever som ønskede at vælge tysk på A-niveau, og oplevelsen på skolerne var, at tysk er noget eleverne anser som noget de skal overleve. De skal alligevel ikke bruge det til noget i deres fremtidige karriere. Resultaterne viser, at der i høj grad er sket en udvikling på området. På de fleste gymnasier kan der i løbet af perioden ses en klar stigning i antal elever, der vælger tysk på A-niveau, hvilket kan tilskrives projektets mange initiativer. Særligt udvekslingsaftalerne, virksomhedssamarbejderne og karrierepiloterne vurderes at have haft en stor indflydelse herpå. Med disse initiativer har eleverne fået et nyt perspektiv på hvad tysk kan bruges til, og de er kommet ud over rampen med hensyn til at bruge det tyske sprog meget mere. Tabel 2 viser en opgørelse over projektets egne data mht. det absolutte antal elever, der vælger tysk på A-niveau. Der kan være store variationer i antallet af elever, der er på de forskellige årgange, der har mulighed for at vælge tysk på A-niveau, og hvor vidt det kan betale sig i forhold til den valgte fagpakke. Et eksempel herpå er Fredericia Gymnasium i året 17/18. Bortset fra denne eksempel, ses der en klar stigning over hele linjen for de gymnasier der er opgørelser for. Dette kan tilskrives projektets succes og store indsats. Tabel 2: Antal elever som har valgt tysk på A-niveau i projektperioden: Fredericia Gymnasium Ribe Katedralskole 15/16 16/17 17/ IBC Kolding IBC Fredericia 6 9?? Rybners IBC Aabenraa Figur 5: Hvor enig er du i følgende udsagn; I min fremtidige karriere overvejer jeg at vælge et fag, hvor tysk er centralt i det daglige arbejde? 20% 16% 12% 8% 4% 0% 13% 19% 18% Førmåling Eftermåling panel (n=47) panel (n=47) Eftermåling (n=159) I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har angivet Meget enig til Enig Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. Figur 6: Jeg er helt sikker på, at jeg er god til tysk 60% 40% 20% 0% 40% 43% Førmåling panel (n=47) 61% Eftermåling Eftermåling panel (n=159) (n=47) Figuren viser andelen af elever, der har angivet I meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. Figuren viser resulaterne fra et panel på 47 elever, som har svaret i både før og eftermålingen. Desuden fremgår resulataterne fra ekstra eftermåling på 159 elever. 11

12 FORANKRING OG FREMADRETTET ARBEJDE Projektet udviklede mange aktiviteter, som havde til formål at fremme fokus på tysk som karrierevej, og motivationen for at vælge tysk på A-niveau. Nogle af aktiviteterne videreføres. De fleste aktiviteter vil dog ikke blive forankret systematisk fremadrettet. Projektets erfaringer har givet anledning til fortsat at have fokus på tysk som karrierevej. Det vil dog i høj grad være op til de enkelte skoler og lærere at videreføre de aktiviteter, som der er mulighed for. Alle skolerne havde også før projektets opstart samarbejder med partnerskoler, og dette videreføres efter projektperioden. Det er desuden forventningen at flere af de nye samarbejder som projektet har foranlediget, vil bestå. Samarbejdet med virksomheder har været meget ressourcekrævende at etablere, og desuden er disse samarbejder normalt ikke særligt stabile og langvarige. Derfor vurderes det ikke realistisk at man kan fortsætte med at etablere virksomhedssamarbejder i samme omfang, og det vil være op til skolerne selv, hvis de vil videreføre det. Det samme gælder besøg af karrierepiloter. Alle skolerne tilbyder nu en Goethe Certificering, og vil forsætte med det. 12

13 METODE Overblik over projektets og evalueringens forløb OPSTART SLUTEVALUERING Oktober 2014 Projektstart Juni 2015 Evalueringsworkshop og forandringsteori udarbejdes August 2015 Førmåling blandt eleverne Juni 2016 Eftermåling blandt eleverne December 2016 Ekstra eftermåling blandt eleverne Juni 2017 Projektet afsluttes April 2018 Forankringsworkshop Projektet startede under Region Syddanmarks Uddannelsespulje i august Forandringsteorien blev udarbejdet i maj 2015, og førmålingen blandt eleverne blev gennemført i september Slutmålingen blandt eleverne blev gennemført i juni 2016, og grundet for få besvarelser blev der i december 2016 foretaget en ekstra slutmålingmåling. I april 2018 blev der gennemført en lærings- og forankringsworkshop. Elevundersøgelserne samt workshoppen danner grundlag for denne rapport. Evaluering af Tysk en karrierevej Projektet er evalueret af Epinion. Evalueringen tager udgangspunkt i den forandringsteori, som projektet har udarbejdet, og måler, hvorvidt aktiviteter og resultater er blevet gennemført, samt hvorvidt de forventede forandringer er indtruffet. Denne evalueringen bygger på tre online spørgeskemaundersøgelser blandt elever i projektet. Udover spørgeskemaundersøgelserne bygger evalueringen på en forankringsworkshop med projektgruppen, hvor væsentlige successer, udfordringer og læringer er blevet drøftet. Endelig indgår skriftligt materiale i form af projektets halvårsrapporter, som projektet har leveret til Region Syddanmark igennem projektperioden. 13

14 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 14

LÆSELØFT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK. April 2017

LÆSELØFT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK. April 2017 LÆSELØFT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK April 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter Lærere og læsevejledere arbejder sammen

Læs mere

GYMNASIE - VIRKSOMHED SAMARBEJDE, DER GIVER MENING (GVS)

GYMNASIE - VIRKSOMHED SAMARBEJDE, DER GIVER MENING (GVS) GYMNASIE - VIRKSOMHED SAMARBEJDE, DER GIVER MENING (GVS) EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK Januar 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter

Læs mere

KRYDSFELT SYD KRYDSFELT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK MARTS 2018

KRYDSFELT SYD KRYDSFELT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK MARTS 2018 KRYDSFELT SYD KRYDSFELT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK MARTS 2018 INDSÆT TEMA HER INDLEDNING - PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Krydsfelt Syd Målet for Krydsfelt Syd var

Læs mere

HANDS ON UNGES VALG AF ERHVERVSUDDANNELSER I TREKANTSOMRÅDET

HANDS ON UNGES VALG AF ERHVERVSUDDANNELSER I TREKANTSOMRÅDET HANDS ON UNGES VALG AF ERHVERVSUDDANNELSER I TREKANTSOMRÅDET EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Januar 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter

Læs mere

INNOVATION I DE GYMNASIALE UDDANNELSER EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN. April 2018

INNOVATION I DE GYMNASIALE UDDANNELSER EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN. April 2018 INNOVATION I DE GYMNASIALE UDDANNELSER EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN April 2018 INDHOLD Indledning 3 Konklusion 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter 6 Trin 1 Motivation 9 Trin 2 Indsigt

Læs mere

MISSIONEUX EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK. December 2017

MISSIONEUX EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK. December 2017 MISSIONEUX EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK December 2017 INDSÆT TEMA HER INDLEDNING - PROJEKTETS MÅL OG INDSATS MissionEUX Målet for MissionEUX var at sætte spot på

Læs mere

FAGLIGT KLAR TIL ERHVERVSUDDANNELSE I DANSK OG MATEMATIK

FAGLIGT KLAR TIL ERHVERVSUDDANNELSE I DANSK OG MATEMATIK FAGLIGT KLAR TIL ERHVERVSUDDANNELSE I DANSK OG MATEMATIK EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Januar 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter

Læs mere

FLIPPED LEARNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK. Januar 2017

FLIPPED LEARNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK. Januar 2017 FLIPPED LEARNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Januar 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter undervisning i flipped learning 6 Trin

Læs mere

ERHVERVSTONET FORLØB PÅ TVÆRS

ERHVERVSTONET FORLØB PÅ TVÆRS ERHVERVSTONET FORLØB PÅ TVÆRS EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN Marts 2019 Erhvervstonede forløb på tværs INDLEDNING. PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Målet i Erhvervstonet forløb på tværs har

Læs mere

EUD I SKOLEN, SKOLEN I EUD

EUD I SKOLEN, SKOLEN I EUD EUD I SKOLEN, SKOLEN I EUD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK Marts 2018 EUD I SKOLEN INDLEDNING EUD i skolen Skolen i EUD Målet for EUD i skolen var at bidrage til, at

Læs mere

LABORATORIUM FOR MATEMATIKUNDERVISNING

LABORATORIUM FOR MATEMATIKUNDERVISNING LABORATORIUM FOR MATEMATIKUNDERVISNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN Marts 2019 Styrke de unges færdigheder i matematik INDLEDNING. PROJEKTETS MÅL OG INDSATS LabMat er en undersøgelses-

Læs mere

Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011

Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011 Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx

Læs mere

PÅ FORKANT MED MISTRIVSEL

PÅ FORKANT MED MISTRIVSEL PÅ FORKANT MED MISTRIVSEL EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Juli 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter Optagelses- og coachingsamtaler

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag

Læs mere

Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne

Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN.

Læs mere

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Girls Day in Science. Evalueringsrapport Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTER

EVALUERING AF PROJEKTER EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Selvevaluering af ZBC10 i Næstved

Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Indholdsfortegnelse 10. KLASSE PÅ ZBC I NÆSTVED...1 MÅLGRUPPE FOR 10. KLASSE...2 ANSVAR TIL DEN ENKELTE ELEV...2 LØFTEEVNE...3 OVERGANG TIL EUD...4 TÆTTE SAMARBEJDER...5

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

E2E FRA EFTERSKOLE TIL ERHVERVSUDDANNELSE. EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN April 2019

E2E FRA EFTERSKOLE TIL ERHVERVSUDDANNELSE. EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN April 2019 E2E FRA EFTERSKOLE TIL ERHVERVSUDDANNELSE EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN April 2019 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Beskrivelse af indsats 1 og indsats 2 6 Resultater:

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Bilag 1: Effektkæde for projekter Region Sjælland og Vækstforum Sjælland

Bilag 1: Effektkæde for projekter Region Sjælland og Vækstforum Sjælland Bilag 1: Effektkæde for projekter Region Sjælland og Vækstforum Sjælland Projekttitel: STAR II Effektkæde: 1.1 Erhvervs- og Karrierefortællinger: Målgruppe: Alle regionens elever fra 7.-9 klasse i grundskolen

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Foreningen i Skolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 44 Indhold 1. Introduktion....... 45 2. Projektets aktiviteter......... 46 3. Projektets resultater..... 46 4. Projektets virkning..........

Læs mere

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Gymnasieelever ud i virkeligheden

Gymnasieelever ud i virkeligheden Gymnasieelever ud i virkeligheden Oplæg på konference for innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen onsdag d. 1.okt. 2014 v. Lise Hansen, Egaa Gymnasium Hvorfor center for

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

CAMPUS BYGGER BRO EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK. Juni 2019

CAMPUS BYGGER BRO EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK. Juni 2019 CAMPUS BYGGER BRO EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK Juni 2019 INDHOLD Indledning 3 Om delprojekterne 4 Konklusion 5 Implementering af projekterne 6 Evaluering af brobygning

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Projektforløbet kort fortalt

Projektforløbet kort fortalt Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Region Syddanmarks uddannelsespulje - Afsluttede projekter aug aug. 2019

Region Syddanmarks uddannelsespulje - Afsluttede projekter aug aug. 2019 Region Syddanmarks uddannelsespulje - Afsluttede projekter aug. 2018 aug. 2019 Indhold Afsluttede projekter aug. 2018 aug. 2019: Samlet oversigt... 3 Campus bygger bro... 4 Erhvervstonet forløb på tværs...

Læs mere

evaluering af Naturmødet 2018

evaluering af Naturmødet 2018 den korte version evaluering af Naturmødet 2018 dobbelt op i 3 år Siden Naturmødet så dagens lys i 2016, har ambitionen været at fordoble mødets volumen hvert år de første tre år. Den ambition er indfriet,

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje 01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

Forandringteori Rybners

Forandringteori Rybners Forandringteori Rybners En ny skolehverdag for 1.c 2015-2016 Klasse 1.c 2015 13 piger 17 drenge Informationsmøde med forældre og elever Engagerede forældre og elever Positive forældre Tidshorisont 2015-16?

Læs mere

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. Bilag 2k: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Hhx Altid 30% Ofte 59% Sjældent 8% Htx Altid 32% Ofte 55% Sjældent 11% Aldrig 2% Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Indsatsområder 2015/16

Indsatsområder 2015/16 Indsatsområder 2015/16 Formålet med indsatsområderne er fortsat at - styrke elevernes udbytte af undervisningen - og derigennem blandt andet at sikre høj gennemførelse 1) Skoleprojekt - Synlig læring Baggrund:

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Erhverv i Skolen. Udviklingsplan 2019/2020 Inkl. opfølgning på mål og indsatser 2018/2019 1/11

Erhverv i Skolen. Udviklingsplan 2019/2020 Inkl. opfølgning på mål og indsatser 2018/2019 1/11 Erhverv i Skolen Udviklingsplan 2019/2020 Inkl. opfølgning på mål og indsatser 2018/2019 1/11 Indholdsfortegnelse Opfølgning på mål og indsatser 2018/2019... 3 Indsatser 2019/2020... 6 Baggrund for indsatser

Læs mere

Målgruppe Gymnasieelever med biologi og kemi eller bioteknologi som en del af deres studieretningsfag.

Målgruppe Gymnasieelever med biologi og kemi eller bioteknologi som en del af deres studieretningsfag. Det autentiske møde med naturvidenskab Afsluttende faglig rapport vedrørende projekt nummer: 128754 Projektansvarlig: Niels Kring og Allan Haurballe Madsen Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat

Læs mere

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje

Læs mere

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til

Læs mere

Uddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16

Uddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og Job Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og job I skoleåret 2015-16 er det timeløse fag Uddannelse og job blevet opgraderet kommunalt og nationalt. Skovvangskolen deltager i den kommunale proces

Læs mere

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018 Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Ansøgningsskema for Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Finanslovskonto 17.46.41.30 Projektets navn: Projekt Læseløft Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig:

Læs mere

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5 Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede

Læs mere

Mennesker Succes Udvikling

Mennesker Succes Udvikling Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:

Læs mere

Projekttitel: Livskvalitet på skemaet. Kommune/uddannelsessted: Kolding Kommune/ UCK. Journalnummer: /10 Livskvalitet på skemaet

Projekttitel: Livskvalitet på skemaet. Kommune/uddannelsessted: Kolding Kommune/ UCK. Journalnummer: /10 Livskvalitet på skemaet Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Livskvalitet på skemaet Kommune/uddannelsessted:

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere