ERHVERVSTONET FORLØB PÅ TVÆRS

Transkript

1 ERHVERVSTONET FORLØB PÅ TVÆRS EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN Marts 2019

2 Erhvervstonede forløb på tværs INDLEDNING. PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Målet i Erhvervstonet forløb på tværs har været at udvikle, implementere og forankre erhvervsrettet undervisningsforløb i de forberedende tilbud med henblik på at tiltrække flere unge til de erhvervsrettede forberedende forløb, kvalificere deres uddannelsesvalg samt styrke de unges faglighed og kvalificere dem til at gennemføre forløbene. Projektets målgruppe er elever, som mangler de formelle færdigheder for at starte på en erhvervsuddannelse, og som går enten på KUU eller på såkaldte EUD-klasser, som er et institutionssamarbejde mellem HF & VUC FYN Odense, Syddansk erhvervsskole og Tietgen. Projektets aktiviteter har bestået af tre indsatser. Den første indsats var etableringen af et læringsfællesskab blandt de deltagende institutioner. Formålet med læringsfællesskabet var at styrke det tværorganisatoriske samarbejde og derigennem udvikle undervisningsforløb. Den anden indsats var afholdelse af erhvervsrettede undervisningsforløb for elever i EUD-klasser og på KUU. Den tredje indsats var virksomhedsforlagt undervisning for KUU-eleverne, hvor undervisningstimer blev afholdt på virksomheder med henblik på at give eleverne kendskab til lokale virksomheder og øge deres motivation for at finde et arbejde eller tage en erhvervsuddannelse. Indsats 1 udgør således den organisatoriske ramme for indsats 2 og 3. Fokus for evalueringen er elevernes udbytte af indsats 2 og 3. Deltagerne i projektet er elever, undervisere, vejledere og ledere fra KUU-KANON, Syddansk Erhvervsskole, Kold College, SOSU FYN, Tietgen, AMU Fyn, og HF & VUC FYN Odense City Campus. I alt har ca. 300 unge, 30 undervisere/vejledere og 10 ledere fra de involverede skoler deltaget. Evalueringen har undersøgt elevernes udbytte af de erhvervstonede forløb. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 52 elever, et casebesøg, hvor både elever, undervisere og ledelse er interviewet, et afsluttende telefoninterview med projektlederen samt halvårlige statusrapporter fra projektet. Evalueringen tager udgangspunkt i en forandringsteori (se side 5), som viser de oprindelige forventninger til projektets proces og resultater. Evalueringens primære fokus er at afdække elevperspektivet og ikke lærernes. Erhvervstonede forløb på tværs Projektejer: Tietgen Business Emne: De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse Periode: 1. januar december 2018 Budget: (inkl. moms) Projektet skal bidrage til at opfylde Regionens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 2

3 SAMMENFATNING - PROJEKTETS RESULTATER OG LÆRING Aktiviteternes gennemførelse og forankring: Projektet Erhvervstonede forløb på tværs har udviklet to tværfaglige EUDforberedende forløb for unge, der mangler de nødvendige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Målgruppen har været elever på kombineret ungdomsuddannelse (KUU) samt unge på VUC s almene eller forberedende forløb. På KUU er der udviklet en række erhvervstonede undervisningsforløb sammen med fem lokale erhvervsskoler, herunder afholdt virksomhedsbesøg, hvor eleverne har skulle løse forskellige opgaver under besøget. HF & VUC Fyn har i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole (SDE) lavet erhvervs- og uddannelsestonede forløb for de såkaldte EUD-klasser på SDE, dvs. potentielle EUD-elever fra VUC, som modtager undervisning i almene fag på SDE i stedet for på VUC. Projektet har opnået en mindre grad af forankring. Samarbejdet mellem skolerne er ikke fast forankret på skolerne og er ikke udmøntet i undervisningsplaner og årshjul. Projektet viser således, at tværfagligt samarbejde tager tid og at det kan være svært, når skolerne har forskellige typer af elever, forskellige pædagogiske kulturer samt forskellige mål. Dog beretter de deltagende undervisere, at projektet har medført en øget grad af forståelse og gensidig respekt, og at samarbejde fremadrettet vil være lettere. Projektets resultater: Evalueringen viser, at eleverne er glade for den erhvervstonede undervisning, og at undervisningsformen betyder, at eleverne oplever undervisningen som mere relevant og brugbar. Eksempelvis oplever 8 ud af 10 elever, at de kan se formålet med det, de lærer. Mere end halvdelen af eleverne bliver ligeledes mere afklarede omkring uddannelse og erhvervsretning, her angiver 60 pct. af de adspurgte elever, at undervisningen har hjulpet dem til at afklare, hvilken uddannelse eller job de gerne vil have. Evalueringen finder en forskel på elevernes udbytte af projektet. EUD-klasse eleverne fremstår som havende fået et højere udbytte og svarer generelt mere positivt. Fx angiver 67 pct. af EUD-klasse eleverne, at de er blevet mere afklaret som følge af undervisningen, hvor det blot er 44 pct. af KUU-eleverne. Ligeledes beretter 61 pct. af EUD-klasse eleverne, at undervisningen har betydet, at de har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, hvor det blot er 37 pct. af KUU-eleverne. Da evalueringens datagrundlag er spinkelt og blot bygger på 52 elevbesvarelse, hvoraf 16 er fra KUU, er det vigtigt at understrege, at ovenstående resultater må tages med forbehold. Særligt forskellen mellem KUU og EUD klassens elever er usikker, da datagrundlaget fra KUU blot består af 16 elever. Resultaterne afspejler således, hvordan de adspurgte elever har oplevet den erhvervstonede undervisningsform og kan ikke nødvendigvis generaliseres ud til andre elever. Læring: En fremadrettet læring til lignende projekter er ifølge projektledelsen og de interviewede undervisere, at der skal afsættes endnu mere tid til det indledende arbejde med udvikling af læringsfællesskaber. Det kommer ikke af sig selv, men kræver en dedikeret ledelse, som afsætter tid og ressourcer af hertil samt ejerskab blandt alle deltagende parter. 3

4 FORANDRINGSTEORI PROJEKTETS FORVENTEDE FORANDRINGER OG RESULTATER Denne side illustrerer projektets udgangspunkt og forventninger til projektforløbet ved hjælp af nedenstående forandringsteori. Formålet med Erhvervstonede forløb på tværs var at udvikle tvær-organisatoriske erhvervsrettede undervisningsforløb og virksomhedsforlagt undervisning, som ville få flere ikke-uddannelsesparate unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervsrettet forberedende uddannelse. Som et led i denne proces var det målet at skabe et professionelt læringsfællesskab blandt de deltagende skoler og udvikle fælles, konkrete undervisningsforløb- og materialer. Nedenstående forandringsteori illustrerer, hvilke tanker og mål der ligger bag projektet og dets indsatser. Modellen læses fra venstre mod højre side og viser, hvordan projektets aktiviteter forventes at medføre forandringer ved de deltagende elever. Forandringsprocessen er illustreret trin for trin, således det tydeliggøres hvordan det forventes at projektets aktiviteter leder frem til endelige resultater på projekt- og regionalt niveau. Den øverste forandringsteori gælder for alle elever i både EUD-klasser og på KUU, hvor den nederste om virksomhedsforlagt undervisning blot vedrører KUU. Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater (projektniveau) Effekter på regionalt niveau Praktisk og erhvervstonede undervisningsforløb på tværs: EUD-klasser og KUU. Virksomhedsforlagt undervisning: KUU. Eleverne oplever, at undervisningen bliver praksisnær, anvendelsesorienteret, og at fagene har en fælles erhvervsfaglig toning. Eleverne oplever, at teori bliver anvendeligt i praksis, og at de kan løse de faglige opgaver i virksomheden. Eleverne oplever en større motivation, og at undervisningen giver mening. Eleverne oplever tryghed og kan lide at være i virksomheden Eleverne oplever, at fremtiden bliver mere overskuelig, og at de har forbedret deres faglige niveau. Eleverne er motiverede for undervisningen i virksomheden Eleverne bliver afklarede og får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Eleverne oplever, at deres arbejde er værdifuldt. Eleverne føler sig jobparate Flere elever vælger en EUD eller får job. Flere elever vælger en EUD eller får job. Regionsrådets målsætninger: 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Kritiske faktorer for succes: Det er afgørende, at projektlederen, som ikke har reel ledelsesansvar over de andre deltager, får legitimitet til at drive udviklingsprocessen frem mod implementering og forankring. For at projektet kan lykkes, er det endvidere vigtigt at finde virksomheder, der vil indgå i et samarbejde. Herudover skal projektet henvende sig til rette målgruppe af elever, og her er spørgsmålet, om der er et reelt behov for en erhvervsklasse på niveau F, E og D. Endelig kan det politiske udspil på det forberedende område få konsekvenser for projektet på organisatorisk niveau. Forankring: Projektet forankres, ved at de nye læringsfællesskaber på både leder og underviser/kontaktlærerniveau fortsætter i de kommende skoleår. Forløb og materialer der er udviklet undervejs er naturligt implementeret undervejs og kan fortsætte uden tilførsel af ekstra midler efter projektperiodens udløb. De to delprojekter, EUD klasser og KUU, er båret af et nødvendigt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. 4

5 AKTIVITETER (I) Aktiviteter er de indsatser, som projektet igangsatte, og som forventedes at lede til resultaterne. Her evalueres uddannelsen af lærere og ledelse i innovation undervisning Forventning fra forandringsteori til aktiviteter: 1. Tværfagligt samarbejde 2. Virksomhedsforlagt undervisning Den tværfaglige, erhvervstonede undervisning har været rettet mod to målgrupper: 1) EUD-klassen på Syddansk Erhvervsskole (SDE); 2) Fælles undervisningsforløb mellem KUU og erhvervsskoler med brug af virksomhedssamarbejde. Fællesnævneren for indsatserne har været det tværfaglige samarbejde, hvor tanken var, at det skulle føre til fælles professionelle læringsfællesskaber og udvikling af fælles tværfagligt undervisningsforløb. Det har i praksis vist sig at være svært at udvikle et fælles læringsfællesskab på tværs af de deltagende skoler. Der blev indledningsvist afholdt et fælles kick-off, hvor de deltagende skoler blev introduceret til samarbejde på tværs af sektorer. Herefter blev der nedsat to arbejdsgrupper en for undervisningen på KUU og en for EUD-klasser på SDE. Formålet med grupperne var at udvikle fælles undervisningsforløb og undervisningsmaterialer. Grundet forskellige udfordringer for de to indsatser er det dog kun i mindre grad lykkes at realisere de planlagte aktiviteter. I det følgende beskrives de to aktiviteter. EUD-klasser på SDE Forløbet: Erhvervs- og uddannelsestonede undervisningsforløb på AVU- og FVU-niveau for elever, som overvejer en erhvervsuddannelse. Forløbene er et samarbejde mellem VUC og SDE-almen lærere, hvor eleverne modtager AVU/FVU undervisning af undervisere på SDE. Målgruppen: Oprindeligt var den tiltænkte målgruppe elever, som ikke havde det faglige niveau til erhvervsuddannelsen. Det har dog været problematisk, da flere elever fra denne gruppe ikke har været uddannelsesparate, både grundet deres faglige niveau, men også grundet deres sociale færdigheder, hvor de ikke har været hverdagsparate. Derfor er kurset i høj grad benyttet af nytilkomne flygtninge og immigranter for at udvikle deres danske sprogkundskabsevner. Tværfagligt samarbejde: Det tværfaglige samarbejde mellem VUC og SDE underviserne har været rigtig godt. Dog fortæller SDE-lærerne, at samarbejdet mellem dem selv og faglærerne på SDE har været udfordret, da faglærerne ikke har haft tid, og at det har været svært at få lov til at bygge bro til deres værksteder og uddannelser. 5

6 AKTIVITETER (II) Aktiviteter er de indsatser, som projektet igangsatte, og som forventedes at lede til resultaterne. Her evalueres uddannelsen af lærere og ledelse i innovation undervisning Forventning fra forandringsteori til aktiviteter: 1. Tværfagligt samarbejde 2. Virksomhedsforlagt undervisning Tværfagligt samarbejde mellem KUU og erhvervsskoler. Målgruppe: Unge under 25 år, der har afsluttet 9. eller 10. klasse, og som ikke har gennemført en erhvervsuddannelse. En stor del af de unge på KUU er uafklarede omkring uddannelse og erhvervsretning, og flere har faglige, personlige og/eller sociale udfordringer. Målet med forløbet har været at give de unge KUU-elever praksisnær undervisning gennem virksomhedssamarbejde og indblik i erhvervsuddannelserne gennem undervisningssamarbejde med erhvervsskolelærere. Fx har elever på handelslinjen kunne komme i praktik i Føtex og modtage afsætningsundervisning på Tietgen. Virkningsbesøg: Som en del af undervisningsforløbet deltog eleverne i virksomhedssamarbejder / virksomhedsbesøg, hvor de fik stillet en tværfaglig opgave. Eleverne skulle efterfølgende afleverer eller fremlægge deres arbejde, hvor de gjorde brug af relevant undervisning, såsom historie, afsætning og engelsk. Læringsfællesskaber mellem lærerne: Samarbejdet mellem erhvervsskolerne og produktionsskolen har til tiderne været svær grundet forskellige kulturer og forskellige måder at gøre tingene på. Det betyder, at det tværfaglige samarbejde ikke har udviklet sig så meget fælles som oprindeligt ønsket. I stedet for er mere lokale samarbejder opstået, fx mellem en lærer i kultur og handel på produktionsskolen og en lærer i afsætning på erhvervsskolen. Undervisningsmaterialerne er ikke blevet udviklet i samme grad som forventet. I praksis er udviklingen af undervisningsmaterialer smeltet sammen med virksomhedsbesøg, hvor eleverne er blevet stillet opgaver, som de skulle løse før, under og efter et virksomhedsbesøg. Et eksempel herpå er et besøg på Museet Forsorgshjemmet i Svendborg, hvor eleverne inden lærte om hvordan man historisk har taget sig af fattige, på besøget skulle løse opgaver relateret til afsætning, fx lave en kundesegmentsanalyse, samt en engelskopgave, hvor de skulle lave informationsmateriale om museet på engelsk. 6

7 TRIN 1 PRAKSISNÆR UNDERVISNING (I) Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1: Evalueringen viser, at 8 ud af 10 elever kan se formålet med det, de lærer i skolen. Det er en fremgang på 16 procentpoint. Ligeledes viser evalueringen, at flere elever vurderer, de kan bruge det, de lærer i skolen. Som det fremgår af figur 1, angiver 81 pct. af eleverne, at de kan se formålet med det, de lærer i skolen. Det er en fremgang på 16 procentpoint fra før- til eftermålingen. Det fremgår ligeledes af figur 1, at 81 pct. af eleverne synes, at de kan bruge det, de lærer i skolen, i deres hverdag. Det er en stigning på 25 procentpoint fra før- til eftermålingen. Figur 1: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? 1) Jeg kan se formålet med det, jeg lærer i skolen Hverken eller Meget uenig 5% 5% 1 14% 3 35% 49% ) Jeg synes, at jeg kan bruge det, jeg lærer i skolen i min hverdag Hverken eller Meget uenig 5% 5% 5% 14% 24% 32% 32% 32% 49% Eleverne oplever, at undervisningen bliver praksisnær, anvendelsesorienteret, og at fagene har en fælles erhvervsfaglig toning. Evalueringen viser også, at 94 pct. af EUDklasse eleverne, og 44 pct. af KUU eleverne vurderer, at undervisningen har gjort, at de kan se formålet med det de lærer. n: før efter Figur 2: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? Undervisningen har gjort, at jeg kan se formålet med det, jeg lærer. Som det fremgår af figur 2, så fremstår EUDklasse eleverne væsentlig mere positive end KUU. Det kan eksempelvis ses at 50 pct. af KUU eleverne angiver Hverken eller til spørgsmålet, om de kan se formålet med det de har lært % Meget enig Eftermåling - n: 52 58% 54% 44% 5 19% Hverken eller 2% Meget uenig EUD KUU Total 7

8 TRIN 1 PRAKSISNÆR UNDERVISNING (II) Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1: Eleverne oplever, at undervisningen bliver praksisnær, anvendelsesorienteret, og at fagene har en fælles erhvervsfaglig toning. Evalueringen viser, at specielt EUD eleverne synes at undervisningen har gjort, så de kan se hvad de skal bruge de forskellige fag til. Ligesom EUD eleverne i højere grad foretrækker at pensum og undervisning tager udgangspunkt i praktiske eksempler: Som det fremgår af figur 3, angiver 94 pct. af EUD-klasse eleverne, og 38 pct. af KUU eleverne, at de bedre kan se, hvad de forskellige fag kan bruges til. I forlængelse heraf, og som det fremgår af figur 4, angiver 83 pct. af EUD-klasse eleverne, og 63 pct. af KUU eleverne, at de godt kan lide, at pensum og undervisning tager udgangspunkt i praktiske eksempler. En KUU elev udtrykker det på følgende vis i et interview: Det var fedt med afsætningsopgaven. Det er fedt at få en konkret opgave i hænderne, som skal løses det var lækkert. Figur 3: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? Undervisningen har gjort, at jeg bedre kan se, hvad jeg skal bruge de forskellige fag til % 58% 52% 38% 5 21% Hverken Eftermåling - n: 52 eller 2% Meget uenig EUD KUU Total Figur 4: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? Jeg kan godt lide, at pensum og undervisningen har taget udgangspunkt i praktiske eksempler % 31% 5 44% 4 38% EUD KUU Ovenstående resultater skal dog tages med forbehold, da svargrundlaget er lavt, særligt for KUU hvor kun 16 har besvaret eftermålingen. 2 17% 13% 8% Hverken eller Eftermåling - n: 52 3% 4% 2% Meget uenig Total 8

9 TRIN 2 STØRRE MOTIVATION Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 2: Eleverne oplever en større motivation, og at undervisningen giver mening. Evalueringen viser, at de adspurgte elever i højere grad vurderer undervisningen spændende, at den giver dem lyst til at lære mere, og at de bedre kan lide at deltage i timerne: Som det fremgår af figur 5, angiver 76 pct. af eleverne, at de synes at undervisningen er spændende. Det er uændret fra før- til eftermålingen, dog med den ændring, at andelen som har angivet meget enig er vokset med 27 procentpoint, hvorimod enig er faldet tilsvarende. Evalueringen viser ligeledes, at andelen af elever, som synes, at timerne giver dem lyst til at lære mere, er steget med 16 procentpoint fra før- til eftermålingen. Det er en stigning fra 60 pct. til 76 pct. Afslutningsvis viser evalueringen, at andelen af elever, som godt kan lide at deltage i timerne, falder fra 70 pct. til 79 pct. Det er et fald på 9 procentpoint, selvom andelen som angiver meget enig vokser med 21 procentpoint. Vi ser derfor en stigning i antallet som angiver meget enig, hvor enig falder. Figur 5: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? 1) Jeg synes, at undervisningen er spændende 22% 49% 27% 54% Hverken eller 22% 22% 3% 3% Meget uenig ) Timerne i skolen giver mig lyst til at lære mere Hverken eller 24% 24% 11% Meget uenig 5% ) Jeg kan godt lide at deltage i timerne 3 51% 19% 49% Hverken eller 22% 3 Meget uenig 2 før 4 efter 6 n: 37 9

10 TRIN 3 AFKLARING (I) Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Evalueringen viser, at når EUD og KUU eleverne spørges ind til deres fremtidsudsigter, så angiver størstedelen af de adspurgte KUU elever, at fremtiden er uoverskuelig. Blandt EUD eleverne angiver størstedelen, at de synes, det er spændende at tænke på deres fremtid. Som det fremgår af figur 6, er eleverne blevet spurgt om hvilken sætning der passer bedst på dem. Den sætning, som flest KUU-elever har tilsluttet sig, omhandler, at det er uoverskueligt at tænke på fremtiden. Dernæst angiver KUU eleverne, at de synes deres fremtid er spændende at tænke på. Figur 6: Hvilken sætning passer bedst på dig? Jeg tænker ikke over min fremtid Jeg synes, det er stressende at tænke på min fremtid Jeg synes, det er uoverskueligt at tænke på min fremtid Jeg synes, det er spændende at tænke på min fremtid 13% 3% 11% 19% 19% 19% 19% 31% 38% 54% 64% Forventning fra forandringsteori til trin 3: Eleverne oplever, at fremtiden bliver mere overskuelig, og at de har forbedret deres faglige niveau. Blandt EUD-klasse eleverne er den sætning, som flest har tilsluttet sig, at de synes, at fremtiden er spændende at tænke på. Dernæst angiver eleverne, at de synes, det er stressende at tænke på deres fremtid. Anskuer vi udviklingen fra før til eftermålingen, så er det de to sætninger vedrørende fremtiden som uoverskuelig og stressende, som udvikler sig mest. Andelen, som synes, fremtiden er uoverskuelig, stiger med 16 procentpoint. Andelen, som synes, det er stressende, falder med 13 procentpoint. Det skal igen bemærkes, at det lave antal af besvarelser betyder, at resultaterne blot kan læses som et udtryk for de besvarende elevers oplevelser og ikke som en generel udvikling. n: n: 37 Figur 7: Hvilken sætning passer bedst på dig? 54% 54% Jeg synes, det er spændende at tænke på min fremtid 11% 2% 3% % Jeg synes, det er uoverskueligt at tænke på min fremtid Total KUU EUD før 27% 14% Jeg synes, det er stressende at tænke på min fremtid efter 3% 3% 5% 3% Jeg tænker ikke over min fremtid 10

11 TRIN 3 AFKLARING (II) Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 3: Eleverne oplever, at fremtiden bliver mere overskuelig, og at de har forbedret deres faglige niveau. Evalueringen viser generelt, at andelen, som synes, lektierne er svære at lave, og som synes, det er svært at følge med i timerne, generelt falder, ligesom andelen, som vurderer, at de klarer sig godt i skolen, stiger en smule: Som det fremgår af figur 8, falder andelen, som synes, det er svært at lave lektier. Fra før- til eftermålingen stiger andelen, som angav uenige eller meget uenig i at lektierne er svære. Det er en stigning på 37 procentpoint, fra 30 pct. til 67 pct. I forlængelse heraf, ser vi et fald på 16 procentpoint blandt eleverne, som synes de har svært ved at følge med i timerne. Det går fra 46 pct. til 62 pct. Evalueringen viser også, som det fremgår af figur 9, at 71 pct. af eleverne angiver, at undervisningen har gjort dem dygtigere i skolen. Blandt EUD erklærer 89 pct. af eleverne sig enige i heri, hvor det blandt KUU eleverne kun er 31 pct. Forskellen mellem KUU og EUD eleverne kan skyldes det lave antal af respondenter fra KUU, da et lille antal personers oplever bliver udslagsgivende. Herudover kan det ifølge lærerne på SDE også skyldes, at særligt EUD eleverne, som er nyankomne flygtninge og immigranter, har været mere positive end normalt. Figur 8: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? 2) Jeg har svært ved at følge med i timerne Hverken eller Meget uenig 3% 5% 8% 24% 24% 22% 27% 27% 19% 35% ) Jeg synes selv, at jeg klarer mig godt i skolen Hverken eller Meget uenig n: 32 1) Jeg synes, at det er svært at lave lektier Hverken eller Meget uenig 3% 5% 5% 3% 14% 1 11% 14% 14% 22% 22% 24% 41% 43% % 43% 41% 43% før efter Figur 9: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? Undervisningen har gjort, at jeg er blevet dygtigere i skolen % 42% 38% 33% 31% 11% 63% 27% Hverken Eftermåling - n: 52 eller 2% Meget uenig EUD KUU Total 11

12 UMIDDELBARE RESULTATER (I) De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til trin 3: Eleverne bliver afklarede og får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Evalueringen viser, at specielt EUD-klasse eleverne har haft gavn af forløbet. Her ses det generelt, at EUD-klasse eleverne i højere grad oplever, at undervisningen har vist dem, hvilken uddannelse eller job de gerne vil have, ligesom undervisningen i højere grad har gjort, at eleverne har lyst til at tage en erhvervsuddannelse: Som det fremgår af figur 10, så angiver 60 pct. af eleverne, at undervisningen har afklaret, hvilken uddannelse eller job de gerne vil have. For EUD-klassen er der her sket en stigning på 7 procentpoint mere end gennemsnittet, til 67 pct. Ved KUU ligger den 16 procentpoint under gennemsnittet, nemlig 44 pct. I forlængelse heraf angiver 54 pct. af alle eleverne, at undervisningen har betydet, at de har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Ved EUD-klassen erklærer 61 pct. af eleverne sig enige heri, hvor det blot er 37 pct. af KUU eleverne. Underviserne på SDE og Tietgen fortæller i et interview, at det har været en stor fordel, at undervisningen har foregået på erhvervsskolen, da eleverne her har adgang til vejledere og undervisere med stort kendskab til EUD, og de har mulighed for at opsøge en faglærer og stille spørgsmål om uddannelsen. Samtidig har eleverne fået et kendskab til skolen og er derfor mere trygge, når de starter på en EUD. Figur 10: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? Undervisningen har gjort, at jeg ved, hvilken uddannelse eller job, jeg gerne vil have % 13% 3 35% 31% 25% 19% 38% 25% 8% 1 Hverken eller EUD KUU Total *Eftermåling n: 52 Meget uenig Figur 11: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? Undervisningen har gjort, at jeg har lyst til at tage en erhvervsuddannelse % 19% 3 35% 31% 25% 5 33% 4% Omvendt fortæller underviserne også, at eleverne får en realistisk afklaring, da de også oplever, at en erhvervsuddannelse ikke blot er noget man får. Der er forventninger og krav. Det er ikke noget man bare gør hjemme i værkstedet. Hverken eller EUD KUU Total *Eftermåling n: 52 Meget uenig 12

13 UMIDDELBARE OG ENDELIGE RESULTATER De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til trin 3: Evalueringen viser, at specielt det praktiske fokus i undervisningen, samt muligheden for at et spændende job med erhvervsuddannelsen, har givet eleverne lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Som det fremgår af tabel 1, angiver 64 pct. af de elever, som har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, at det skyldes at de opdagede, at de kunne få et spændende job med en erhvervsuddannelse. Dernæst angiver 54 pct. af eleverne, at lærerne var gode til at fortælle om uddannelsen, ligesom 39 pct. angiver, at det praktiske fokus i undervisning har givet dem lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Tabel 1: Hvad har givet dig lyst til at tage en erhvervsuddannelse (sæt gerne flere krydser)? Lærerne har været gode til at fortælle om uddannelserne Det praktiske fokus i undervisningen har givet mig lyst til at tage en erhvervsuddannelse Virksomhedsbesøget har givet mig lyst til at tage en erhvervsuddannelse Besøg på uddannelserne har givet mig lyst til at tage en erhvervsuddannelse Mine kammerater har givet mig lyst til at tage en erhvervsuddannelse Jeg har lært nye uddannelser at kende, som jeg ikke vidste eksisterende Angivet Ja 54 % 39 % 25 % 36 % 21 % 21 % Eleverne bliver afklarede og får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. En opgørelse fra projektet viser, at 32,06 pct. af KUUeleverne i 2018 er afsluttet til erhvervsuddannelse, hvorved projektet har opnået det oprindelige mål, som lød på 30 pct. Opgørelsen viser endvidere, at målet også er opnået for EUD-klasserne. Her var det målet, at 65 pct. af eleverne ville gennemføre og bestå EUD-klassen. I 2018 bestod 65 pct. af eleverne i den almene EUDklasse, og 76 pct. af eleverne på integrationsholdet bestod. Der er her ikke data for overgangen til erhvervsuddannelse. Jeg fandt ud af, at jeg kunne få et spændende job med en erhvervsuddannelse 64 % 4 % 13

14 BETYDNINGEN AF VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE FOR KUU ELEVER (TRIN 1 TIL 3) De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til trin 1 til 3: Eleverne oplever, at teori bliver anvendeligt i praksis, og at de kan løse de faglige opgaver i virksomheden. Eleverne oplever tryghed og kan lide at være i virksomheden Eleverne er motiverede for undervisningen i virksomheden Evalueringen viser generelt, en stor tilfredshed blandt KUU eleverne, når de spørges til deres oplevelse af samarbejdet med virksomheden. Som det fremgår af figur 12, angiver 44 pct. af KUU eleverne, at de synes, det var nemmere at læse faglige skoleopgaver, når de lavede dem i virksomheden. 50 pct. angav hverken eller Ligeledes angav 57 pct. at de følte sig godt tilpas i virksomheden. Ligesom 50 pct. angav at undervisningen i virksomheden var spændende Ifølge evalueringen angav 75 pct. at de var gode til at komme til tiden, ligesom 56 pct. angav at de godt kunne lide at udføre opgaver for virksomheden. Evalueringen tyder således på, at virksomhedssamarbejdet har været en god oplevelse for de elever, der har besvaret spørgeskemaet. Igen kan resultatet dog ikke generaliseres ud til hele gruppen af KUU elever, da blot 16 elever har besvaret spørgsmålet. Figur 12: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? Jeg synes, at det var nemmere at løse de faglige skoleopgaver, når jeg lavede dem i virksomheden Jeg følte mig godt tilpas i virksomheden Jeg synes undervisningen i virksomheden var spændende Jeg var god til at komme til tiden Jeg kunne godt lide at udføre mine opgaver for virksomheden Hverken enig eller uenig 13% 25% 25% 44% 38% 38% 44% 5 44% 44% Meget uenig *n:16 *n: 66 14

15 BETYDNINGEN AF VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE FOR KUU ELEVER (UMIDDELBARE RESULTATER) De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til de umiddelbare resultater: Eleverne oplever, at deres arbejde er værdifuldt. Eleverne føler sig jobparate. Evalueringen viser, at de adspurgte elever har haft en god oplevelse ude i virksomheden, hvor de generelt har oplevet at virksomheden har været glade for deres arbejde, ligesom de har oplevet at bidrage med noget til virksomheden. Af figur 13 fremgår det, at 51 pct. af eleverne synes, at virksomheden har givet dem lyst til at få et arbejde eller tage en erhvervsuddannelse. Det fremgår ligeledes, at 71 pct. kunne mærke, at virksomheden har været glade for deres arbejde. Ligesom 71 pct. har kunne mærke, at virksomheden har synes om dem. Afslutningsvis har 47 pct. angivet, at de føler at de har kunne bidrage med noget til virksomheden. Figur 13: Hvor enig eller uenig er du i sætningerne? Undervisningen i virksomheden har givet mig lyst til at få et arbejde eller tage en erhvervsuddannelse Jeg kunne mærke, at virksomheden har været glade for mit arbejde Jeg kunne mærke, at virksomheden synes godt om mig Jeg føler, at jeg kunne bidrage med noget til virksomheden *n:16 Hverken enig eller uenig Meget uenig 12% 12% 12% 12% 13% 12% 18% 29% 29% 12% 12% 18% 38% 5 53% % 15

16 IMPLEMENTERING OG FORANKRING På trods af at det ikke har været muligt at realisere indsatserne i så stor skala som forventet, har projektet sat sig spor på de deltagende skoler. På SDE har man haft erhvervsklasserne siden 2014, hvor AVU-kursister har modtaget voksenundervisning på SDE. Med erhvervstonede forløb på tværs var det tanken, at undervisningen skulle erhvervstones gennem udvikling af nye undervisningsmaterialer og gennem samarbejde med faglærerne. Underviserne fortæller i et interview, at der er udviklet en række opgaver i samarbejde mellem VUC og SDE. Det er fx opgaver om helt praktiske ting som løn, hvor man i matematik har skulle lave budgetter. Herudover har man i EUD-klasserne gode erfaringer med at bruge opgaven Faglig Dokumentation (en opgave som eleverne skal lave som afslutning på de fag, hvor de ikke skal til eksamen) som et afklaringsredskab. Her skal eleverne selv undersøge, hvad det kræver at tage en bestemt uddannelse, herunder sætte sig ind i kravene, det danske system og interviewe undervisere på uddannelsen. På KUU har man etableret en række samarbejder med virksomheder, som fortsætter efter projektets afslutning, herunder et samarbejde med Folkemødet, Tinderbox & Danmarks forsorgsmuseum. Projektets implementering har været udfordret af stor udskiftning blandt deltagende undervisere samt et fald i elevgrundlaget, særligt på EUD klassen, hvor de strammere optagelsesregler til erhvervsuddannelser har betydet, at færre elever har det faglige niveau til at starte i EUD-klassen. En fremadrettet læring til lignende projekter er ifølge projektledelsen og de interviewede undervisere, at der skal afsættes endnu mere tid til det indledende arbejde med udvikling af læringsfællesskaber. Det kommer ikke af sig selv, men kræver en dedikeret ledelse, som afsætter tid og ressourcer af hertil samt ejerskab blandt alle deltagende parter. Ift. EUD-klasserne har det fx været udfordrende, at faglærerne ikke har været en del af projektteamet. Projektet har ligeledes ledt til den erkendelse, at tværfagligt samarbejde tager tid, og at det kan være svært. Der er stor forskel på de pædagogiske tilgange på fx KUU og på en erhvervsskole. På erhvervsskolerne er det pensum og faglige mål, som er i fokus, hvor det på KUU er personlig udvikling, da det er en forudsætning for, at eleverne kan blive klar til at tage en ungdomsuddannelse. Denne forskel besværliggjorde samarbejdet i starten, men ifølge underviserne har man igennem projektet opnået en større forståelse og gensidig respekt for hinandens arbejde, hvilket vil lette samarbejdet fremadrettet. 16

17 METODE Overblik over projektets og evalueringens forløb OPSTART SLUTEVALUERING Januar 2017 Projektstart forår 2017 Evalueringsworkshop og forandringsteori udarbejdes efterår 2017 til forår 2018 Førmåling blandt eleverne Efterår 2017 til forår 2018 Eftermåling blandt eleverne November 2018 Casebesøg December 2018 Projektet afsluttes Projektet startede under Uddannelsespuljen i januar Forandringsteorien blev udarbejdet i løbet af foråret 2017, og førmålingen blandt eleverne blev gennemført med start i september Slutmålingen blandt eleverne blev gennemført løbende fra november I december 2018 blev der gennemført et casebesøg. Elevundersøgelserne samt casebesøget danner grundlag for denne rapport. Evaluering af Erhvervstonede forløb på tværs Projektet er evalueret af Epinion. Evalueringen tager udgangspunkt i den forandringsteori, som projektet har udarbejdet, og måler, hvorvidt aktiviteter og resultater er blevet gennemført, samt hvorvidt de forventede forandringer er indtruffet. Denne evalueringen bygger på to online spørgeskemaundersøgelser blandt elever i projektet. I førmålingen har 194 elever svaret, mens 52 elever har svaret i eftermålingen (16 elever fra KUU og 36 elever fra EUD-klasserne). I alt 37 elever har svaret på både før- og eftermålingen. Udover spørgeskemaundersøgelserne er der afholdt et casebesøg, hvor projektledelsen, undervisere og elever er interviewet. Herudover er der gennemført et afsluttende interview med projektlederen. Endelig indgår skriftligt materiale i form af projektets halvårsrapporter, som projektet har leveret til Region Syddanmark igennem projektperioden. 17

18 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 18