E2E FRA EFTERSKOLE TIL ERHVERVSUDDANNELSE. EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN April 2019

Transkript

1 E2E FRA EFTERSKOLE TIL ERHVERVSUDDANNELSE EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN April 2019

2 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Beskrivelse af indsats 1 og indsats 2 6 Resultater: indsats 1 12 Forankring og fremadrettet arbejde Metode

3 INDLEDNING - PROJEKTETS MÅL OG INDSATS E2E vil gennem Innovations-Brobygnings-Opgaven (IBO), en nytænkning af eksisterende Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) i 10.kl. og Erhvervsrettede linjefag udvide efterskoleelevers viden om, motivation for og kendskab til erhvervsuddannelser. Målet i projekt E2E er at sikre undervisningsmæssige tiltag på efterskoler og erhvervsuddannelser, som bidrager til, at flere efterskoleelever søger optagelse på en erhvervsuddannelse efter efterskolen. Projektets aktiviteter består af to konkrete undervisningsforløb/indsatser på efterskoler: Indsats 1) Innovations-brobygnings-opgave (IBO) i samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser. Gennem et op til 5 ugers IBO-forløb i 10. klasse, skal elever i små grupper udvikle ideer der kan løse udfordringer for virksomheder de beøger/samarbejder med. Undervejs kan de få sparring på deres ideer i forbindelse med den obligatoriske brobygning på erhvervsuddannelser, hvor en del af brobygningsforløbet er henlagt til IBO-ideudvikling. IBO kobler således innovation, partnerskaber og uddannelsesvejledning i en samlet indsats, for at forbedre OSO opgaven og dens sammenhængmed brobygning til erhvervsuddannelser. Indsart 2) Erhvervsrettet linjefag med samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser. Elever på tværs af 9. og 10. klasse vælger typisk linjefag i et halvt år, ca. 4 timer ugentligt i hold af elever. Gennem samarbejde med virksomheder og fagretninger på erhvervsuddannelser skal elever på de erhvervsrettede linjefag gennem op til 20 ugers forløb løse opgaver for virksomheder. Efterskolerne vil således oparbejde partnerskabsaftaler med lokalområdets virksomheder, og gennem frivillig brobygning vil erhvervsrettede linjefag henlægge undervisning til erhvervsuddannelser i hele eller dele af fagdage. Projektets leverancer består af følgende produkter: 1) Unikke undervisningsmaterialer til IBO, dvs. bog, hjemmeside, animationsfilm og dokumentarfilm. Materialet dækker alle faser i forløbet inklusiv samarbejdet med virksomheder. 2) Kompetenceudviklingskurser forår 2017, forår 2018 og efterår ) IBO konference "Skab Broen" med deltagende efterskoler, virksomheder og erhvervsuddannelser med formålet at inspirere andre skoler. 5 nye efterskoler kom til ved dette arrangement. Deltagerne i E2E har været godt 1700 efterskoleelever i indsats 1 og 410 elever i indsats 2. De kommer fra 16 efterskoler hvor 76 efterskolelærere har arbejdet med indsats 1 og 20 med indsats 2. Herudover11 erhvervsuddannelsescentredeltaget i projektet. Den egentlige evaluering er fokuseret omkring indsats 1 IBO, mens indsats 2 - de erhvervsrettede linjefag udelukkende beskrives. Evalueringen af indsats 1 - IBO bygger på to spørgeskemaundersøgelser blandt eleverne omkring IBO, et casebesøg på to efterskoler omkring IBO herunder interviews med elever og 4 lærere, en forankringsworkshop med projektledelsen samt halvårlige statusrapporter fra projektet. Der er foretaget to telefoninterviews med efterskolelærere for at beskrive indsats 2. Evalueringen tager udgangspunkt i en forandringsteori indeholdende de oprindelige forventninger til projektets proces og resultater (se side 5). Evalueringens primære fokus er at afdække elevperspektivet. E2E Fra efterskole til erhvervsuddannelse Projektejer: Tietgen Business Tema: Flere og bedre faglærte Periode: juli 2017 august 2019 Bevilliget beløb fra Regionrådets uddannelsespulje: kr. Projektet skal bidrage til at opfylde Region Syddanmarks målsætning om, at 25% skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i

4 SAMMENFATNING - PROJEKTETS RESULTATER OG LÆRING Aktiviteternes gennemførsel I indsats 1 har 15 efterskoler og 10 erhvervsskoler deltaget i et IBO-forløb. Evalueringen viser, at aktiviteterne fra forandringsteorien er gennemført med succes. Det betyder at 1700 efterskoleelever ud fra en innovations tankegang har udviklet på ideer, der kan løse eller forbedre udfordringer som virksomheder eller organisationer står overfor. Eleverne har indgået samarbejdsaftaler og har foretaget research besøg på virksomhederne. De har været i brobygning på erhvervsuddannelser af mindst to dages varighed. Den endelige ide og slutprodukt er sidst i forløbet blevet præsenteret for klassekammerater, lærer og i nogle tilfælde også for samarbejdsvirksomheden. Interviewene med lærere og elever viser, at erhvervsskolerne generelt har løftet opgaven med at tage det anderledes brobygningsforløb alvorligt. Eleverne fortæller om engagerede erhvervsskolelærere med stor faglig viden, de har kunnet anvende til deres IBO-ide. I indsats 2 har det kendskab og de relationer opbygget ifm. indsats 1, været en medvirkende faktor for i udviklingen af de erhvervsrettede linjefag. Indsats 2 er udmøntet forskelligt blandt de deltagende efterskoler, da linjefagene er tilpasset den enkelte skoles profil samt deres eksisterende vision for deres 10.klasses forløb. Men de har alle, ligesom indsats 1, fokus på at inddrage både virksomheder og erhvervsuddannelser. Opfyldelse af målsætninger og resultater Effekten på elevniveau, dvs. antallet der vælger en erhvervsuddannelse er ikke målbar, og forventes lille. Det fremgår dog af resultaterne at elever, der har deltaget i IBO, har fået mere viden om alle typer af ungdomsuddannelser, herunder særligt EUX. Dertil kan lægges, at eleverne i de fleste tilfælde finder besøget på erhvervsskolerne lærerigt og positivt. 14 efterskoler og 10 erhvervsskoler tilkendegiver, at de fortsætter med IBO-forløbet næste skoleår. Den mest centrale læring fra projektet Erfaringerne fra IBO viser, at brobygningsforløb med en agenda, i form af elevernes ide og projekt, fungerer godt for både lærere og elever. For eleverne er IBO mere end uddannelsesvejledning, de får samtidigt arbejdet med innovation og i mange tilfælde på en anderledes måde end de er vant til fra deres daglige undervisning. Eleverne er vokset både fagligt og personligt af deres samarbejdet med virksomhederne, der har krævet at de selv tog ansvar og styring på projektet. Fra casebesøgene ved vi, at eleverne har fået indblik i hvor mange forskellige fagretninger erhvervsuddannelser tilbyder. Samarbejdet med virksomhederne har tydeliggjort overfor eleverne, hvor mange forskellige karrieremuligheder en enkelt virksomhed kan indeholde. Uagtet hvilken uddannelsesvej eleven vælger fremover, har IBO-forløbet været med til at kvalificere det valg, ved at tydeliggøre hvad erhvervsskolerne kan tilbyde dem. Nogle af de væsentligste læringspunkter er: Det er nødvendigt at holde et skarpt fokus på uddannelsesvalg og karrierelæring, så IBO-forløbet for eleverne ikke udelukkende forbindes med ide-arbejdet. Skolerne har valgt at implementere IBO-forløb og erhvervsrettet linjefag forskelligt, men med samme positive resultat. Det tyder på at projektet er kompatibelt med mange forskellige skoleformer. Lærerne fortæller de også får udbytte af at deltage i brobygning. Erfaringer de kan bruge i karrierelæring og vejledning. 4

5 Elevniveau FORANDRINGSTEORI PROJEKTETS FORVENTEDE FORANDRINGER OG RESULTATER Denne side illustrerer projektets udgangspunkt og forventninger til projektforløbet ved hjælp af nedenstående forandringsteori. E2E ønsker at styrke efterskoleelevers viden om, motivation for og kendskab til erhvervsuddannelser. En forandringsteori illustrerer, hvilke tanker og mål, der ligger bag projektet og dets indsats. Modellen læses fra venstre mod højre side og viser, hvordan projektets aktiviteter forventes at medføre forandringer hos lærere og elever gennem trin på vejen, som i sidste ende fører til projektets forventede resultater på projekt- og regionalt niveau. Som tidligere beskrevet evalueres kun på indsats 1 IBO. Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater (projektniveau) Effekter på regionalt niveau Indsats 1) IBO samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser. Brobygningsdel 1 møde med virksomheder: Elever får øje på beskæftigelsesmuligheder på og forud for virksomhedsbesøg. Elever begynder at reflektere over job og uddannelsesveje. Brobygningsdel 2 besøg på erhvervsskole: Elever får øje på det faglige indhold på erhvervsuddannelser. Elever oplever brobygning som relevant og meningsgivende for IBO opgave. Brobygningsdel 3 præsentation af idé: Elever er mere motiveret og præsterer på højere niveau, fordi de oplever forløbet som konkret og relevant i mødet med det virkelige erhvervsliv Gennem yderligere virksomhedsbesøg oplever eleven at opbyggelse af relationer til erhvervslivets faglighed som givende og udviklende. Nogle elever på efterskoler opnå større kendskab, viden og færdigheder til erhvervsuddannelser som er med til at kvalificere deres uddannelsesvalg. Nogle elever som troede de skulle på STX er blevet mere interesserede i en erhvervsuddannelse. Nogle elever bliver afklarede om EUD/EUX/HTX på baggrund af IBO og samarbejdet med virksomheder. Elever er mere positive stemte overfor erhvervsuddannelser og er med til at give bedre status til erhvervsuddannelser. Regionsrådets målsætninger: 25 % skal vælge en erhvervsuddannel se direkte efter 9. eller 10. klasse i 2025 Indsats 2) Linjefagssamarbejde mellem efterskoler, virksomheder og erhvervsuddannelser. Gennem oparbejdelse af kendskab til faglighed og opbyggede relation vil det forbedre elevernes studiestart på erhvervsuddannelser. Eleven oplever sig bedre forberedt til studiestart på erhvervsuddannelser. Eleven får en positiv oplevelse af studie- og læringsmiljøet på erhvervsuddannelser. Eleven overraskes over højt fagligt niveau og professionalisme, hvilket motiverer og inspirerer. Eleven føler sig mere motiveret til at søge ind på erhvervsuddannelser. Flere elever vælger en EUD/EUX/scienceudd. efter 9. / 10.kl. Organisatorisk ramme for projektet: Projektet er organiseret omkring en stærk og synlig projektleder, som bidrager med viden fra tidligere udviklingsprojekter med lignende temaer. Projektlederen har derfor været tovholder på de første udkast til redskaber og konceptbeskrivelser, som efterskolerne har kunne gøre brug af i deres tilrettelæggelse af undervisningsforløbene. Projektet har ligeledes understøttet efterskolernes indledende arbejde med at udfolde IBO-forløb og Linjefagssamarbejde i praksis. Dette er sket gennem kursusforløb blandt efterskole- og erhvervsskolelærere i begge år i projektperioden. Den dedikerede og gennemgående projektleder har også medvirket til, at udarbejdede produkter og erfaringer er blevet spredt på tværs af skoler gennem projektperioden. Kritiske faktorer for succes: Lærerne på efterskoler og EUD har en begrænset viden om entreprenørskabsundervisning koblet til en erhvervsrettet opgave. Derfor har der været fokus på læreropkvalificeringskurser for både efterskolelærere og EUD undervisere. Herudover har efterskolelærere har en begyndende forståelse for integreret vejledning en viden og forståelse der skal foldes mere ud gennem projektet. Efterskolerne har ligeledes fagligt dygtige linjefagslærere, en faglighed som kan udbygges i samarbejde med erhvervsskolelærerne. Ligesom efterskolernes et begyndende netværk med virksomheder skal udbygges gennem projektet. Forankring: Det forventes at samarbejdsaftalerne mellem efterskoler, erhvervsskoler og virksomheder vil betyde at samarbejdet vil forsætte og dermed styrke efterskolernes undervisningstilbud samt bidrage til at udvikle efterskoleformen. Desuden forventes det, at erfaringerne, som man har gjort sig på efterskolerne, vil brede sig som ringe i vandet, således at endnu flere efterskoler og 10.kl. centre vil vælge at bruge IBO samt indgå i et samarbejde med erhvervsskoler og virksomheder omkring fagligt indhold i linjefag. Dette bliver understøttet gennem beskrivelser af undervisningsforløb samt film- og vejledningsmateriale. 5

6 BESKRIVELSE AF INDSATSER IBO OG ERHVERVSRETTET LINJEFAG

7 Indsats 1: IBO AKTIVITETER I INDSATS 1, IBO Aktiviteter er de indsatser, som projektet igangsatte, og som forventedes at lede til resultaterne. Forventning Forventning fra forandringsteori fra forandringsteori til aktiviteter: til aktiviteter: Udvikling og igangsættelse af IBO-forløbet IBO-forløbets samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser Følgende sider har til formål at beskrive aktiviteterne i hhv. indsats 1 og 2. På denne side introduceres de deltagende skoler og forløbet op til igangsættelse af indsats 1, IBO. IBO er udviklet i et samarbejde mellem Tietgen, Erhvervsskolerne Kold College, SDE, Sosu Fyn,Hansenberg, SOSU Syd, IBC, EUC Syd, Rybners, Sosu Esbjerg, Riber Kjærgård Landbrugsskole og de deltagende efterskoler (Askov Efterskole, Broby Sportsefterskole, Ladelund Efterskole, Design- og Idrætsefterskolen Skamling, Skanderup Efterskole, Sundeved Efterskole, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, Ølgod Efterskole, Ryslinge Efterskole, Efterskolen Flyvesandet, Korinth Efterskole, Løgumkloster Efterskole, Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole, Store Andst Efterskole og Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole). 1700elever og 76 efterskolelærere har deltaget i IBO, indsats 1. Der har været afholdt kurser/workshops for deltagende efterskolelærere (se billede til venstre). På disse workshops arbejdede efterskolelærerne med opgaver fra undervisningsmaterialet, som eleverne senere skulle prøve. Projektgruppe og interviews med lærerne fortæller, at en forudsætning for succes er, at indsatserne kan tilpasses de enkelte efterskolers særegne profil. De deltagende skoler har i variende grad forud for projektets start haft fokus på at arbejde erhvervsrettet eller med innovation og entrepenørskab. Uagtet udgangspunktet ligger der en tilpasningsopgave forud for forløbsstart. Der foreligger færdigudviklet undervisningsmateriale til brobygningsforløbet til alle seks faser af IBO-forløbet, herunder lege og øvelser til ideudvikling. Ifølge de interviewede lærere og ved forankringsworkshoppen med projektledelsen vil lærerne også fremover vil gøre brug af de på forhånd definerede opgaver, men samtidigt vil de tilpasse forløbet, hvor deres erfaringer har vist der er behov for tilpasning til deres lokale kontekst. På næste side beskrives aktiviteterne i et klassisk IBO-forløb. 7

8 Indsats 1: IBO AKTIVITETER I INDSATS 1, IBO -FORTSAT Aktiviteter er de indsatser, som projektet igangsatte, og som forventedes at lede til resultaterne. Forventning fra forandringsteori til Forventning fra forandringsteori til aktiviteter: aktiviteter: Udvikling og igangsættelse af IBO-forløbet IBO-forløbets samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser Forløbet er startet med, at eleverne ud fra øvelser i undervisningsmaterialet inddeles i grupper af maks 5 (se billede til venstre), ud fra en selvvalgt fælles interesse. Det kan eksempelvis være temaer som ensomhed eller klimaudfordringer. Det er ud fra disse temaer og i disse grupper, at eleverne skal finde relevante virksomheder de kan samarbejde med. På alle skoler er der etableret samarbejder med virksomheder - den konkrete udmøntning varierer dog fra efterskole til efterskole. På nogle efterskoler står eleverne selv for at finde og kontakte en mulig virksomhed at samarbejde med. På andre efterskoler har lærere udarbejdet en bruttoliste af virksomheder fx fra nærområdet eller forældres arbejdspladser, som eleverne kan kontakte. Eleven skal ved første møde med virksomheden identificere et problem/udfordring indenfor det valgte tema, de ud fra en entreprenør- og innovationstankegang vil forsøge udvikle løsninger til. Der er eksempler på elever der har designet mere bæredygtig emballage, apps og affaldssorteringssystemer osv.. Der er derudover etableret/udbygget samarbejder med erhvervsskoler i forbindelse med brobygningen, hvor eleverne kommer på brobygningsforløb i mindst 2 dage. Den første dag indeholder introduktion til erhvervsskolen, mens anden dag også handler om, at eleverne kan få sparring og udvikle på deres ideer i samarbejde med erhvervsskolelærerne. Efterskolelærerne er, modsat hvad de har været vant til, med på brobygningsforløbene. Nogle efterskoler har derudover valgt at sende alle, eller nogle af eleverne på IBC, hvor eleverne får lov at lære mere om iværksætteri, regnskaber, marketing mv. Efter besøg hos både virksomhed og erhversskole(r) har eleverne tid til at færdigudvikle deres ide til et færdigt produkt og forberede en præsentation. Eleverne vender tilbage til deres samarbejdsvirksomhed med en løsning til deres udfordring. Virksomheden giver feedback på ideen, som elevene dernæst tilpasser og gør klar til præsentation. Præsentationen er foregået som en messe eller præsentation for klassen. Virksomhederne er tiltænkt at deltage i disse præsentationer. 8

9 Indsats 1: IBO IMPLEMENTERING: LÆRERENS ROLLE I IBO Dette slide beskriver de erfaringer der er gjort omkring lærerens rolle som facilitator for indsats 1, IBO. Forventning fra forandringsteori til trin 3: Efterskolelærens relationer til erhvervsliv og erhvervsskoler Efterskolelæren får større viden om erhvervsuddannelserne og kravene hertil. Efterskolelærerne overraskes positivt over oplevelsen med erhvervsskolerne. Evalueringsworkshops og lærerinterviews viser, at efterskolelærerne der har deltaget i IBO har gjort sig nogle erfaringer Ift. at implementere IBO-forløbet herunder omkring det at være en god IBO-efterskolelærer, facilitator og projektleder. Den gode IBO-lærer kan navigere i kaos. De skal kunne stimulere elevernes ejerskab over projektet og have mod til at lade eleverne lære af dette kaos. Det er dog stadigt essentielt, at den overordnede proces for projektet udgår fra en tydelig plan over forløbet, så eleverne hele tiden ved hvor de er i processen. Det inkluderer et samlet overblik, små løbende deadlines, morgenmøder og enkeltlektioner med opsamling. Det er givtigt med en tovholderfunktion, så det er få efterskolelærere, der har kontrol og rutine med processen. Efterskolelæreren skal turde stille krav til virksomheder og erhvervsskoler. En tæt kontakt til de øvrige aktører er givtig, fx ved at forberede erhvervsskolerne på hvor i processen eleverne er med deres ide, når de kommer i brobygning. Efterskolelærerne fortæller, at de ressourcer det koster at have dem med på erhvervsskolerne er godt givet ud. De får nye indsigter i hvordan det egentligt er at gå på en erhvervsskole, som de kan bruge i karrierelæring og den integrerede vejledning. Flere efterskolelærere samarbejder med erhvervsliv og erhvervsskoler. 9

10 Indsats 2: Erhvervsrettet linjefag BESKRIVELSE AF INDSATS 2, ERHVERVSRETTET LINJEFAG Forventning fra forandringsteori til aktiviteter: Forventning fra forandringsteori til aktiviteterne: Evalueringen af indsats 2 beror på to interviews med lærere fra to udvalgte efterskoler der har oprettet en erhvervsrettet linje. Der dannes linjefagssamarbejder mellem efterskoler, virksomheder og erhvervsuddannelser i planlagte forløb. Formålet er at afstemme fagligt indhold i de praktiske fag med erhvervsuddannelsesretninger, så eleven oplever en større sammenhæng og relevans. Denne del beskriver indsats 2, hvor 8 efterskoler har oprettet et erhvervsrettet linjefag for 10.klasseselever. De respektive efterskoler har hver især udformet linjefag der passer ind i den eksisterende kontekst på netop deres skole. Derfor er de erhvervsrettede linjefag også meget forskellige. Forud for E2E-projektet har efterskolerne i varierende grad allerede arbejdet med erhvervsrettede linjefag. Der hvor E2E har bygget ovenpå, har særligt været ift. at konkretisere samarbejdet med erhvervsuddannelserne, hvilket har udmøntet sig faste aftaler om besøg på erhvervsuddannelserne eller af erhvervsskolelærere, aftaler om merit mv. Efterskolerne har således også før E2E haft linjefag med fokus på at give eleverne færdigheder indenfor en bestemt erhversretning, men E2E har været medvirkende til at bygge et linjefagsforløb op, der også inddrager erhvervsuddannelserne som en naturlig del af faget. Et erhvervsrettet linjefag er et fag på en efterskole, som over en længere periode giver eleverne mulighed for at beskæftige sig med emner og fagligheder, der ligger i forlængelse af erhvervsretninger på erhvervsuddannelserne. Eleverne skal i længerevarende samarbejde med virksomheder og erhvervsskole løse opgaver for virksomhederne. Gennem frivillig brobygning vil dele af undervisningen foregå på erhvervsskolerne på særlige fagdage. Det er linjefagsunderviseren der etablerer samarbejdsflader og metoder, der passer til det enkelte linjefag på den enkelte efterskole. Konkrete eksempler er linjefaget Mad og Kultur, der indleder et samarbejde med kokke/tjeneruddannelsen. Her løser de sammen opgaver for en virksomhed. Eller Game design -linjefaget der deltager i branchemesser, for at opleve forskellige karriereveje deres nye faglighed kan føre til. I kombination hermed besøger de forskellige uddannelsesinsitutioner, der kan bane vejen for netop den karrierevej. Et tredje eksempel er en efterskole der har omlagt hele 10.klasse til 4 linjer, der hver især retter sig mod en ungdomsuddannelse. Formålet er, at eleverne får øje på karrieremuligheder og at de fordi de i en længere periode har arbejdet med praktiske færdigheder, faktisk kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Den erhvervsrettede linje henvender sig til elever der er kørt fast i den regulære undervisning, men har lyst til at dygtiggøre sig inden for praktiske fag også. Det betyder dog ikke, at der ikke er fokus på fagligheden i dansk, engelsk og matematik. Faktisk tilbyder nogle af de erhvervsrettede linjer fokuserede forløb i netop disse fag ved siden af den praktiske undervisning. 10

11 Indsats 2: Erhvervsrettet linjefag BESKRIVELSE AF INDSATS 2, ERHVERVSRETTET LINJEFAG Erfaringerne fra de to interviewede efterskoler viser, at eleverne får mulighed for at omsætte den praktiske og faglige viden de har fået på linjefaget til konkrete erhvervsuddannelsesmuligheder og karriereveje. En linjefagslærer fortæller, om et specifikt fokus på at brede paletten af valgmuligheder på erhvervsuddannelser ud for eleverne. På en efterskole skal alle elever indledningsvist besøge en række forskellige fagretninger, også selvom eleven allerede giver udtryk de ved, hvad de vil. På en anden efterskole arbejder man mere specifikt inden for en enkel fagretning, men her er der også fokus på at tydeliggøre, at der er forskellige uddannelsesveje til samme mål. Eleverne har været besøg på en eller flere erhvervsuddannelser i ekstra brobygningsforløb. Der er også eksempler på efterskoler, hvor de har inviteret erhvervsskolelærere ud som eksterne lærere. Halvårsrapporter og interviews med linjefagslærerne viser, at forløbet har bidraget til, at der er etableret god kontakt mellem erhvervsuddannelser og efterskoler. Forventning fra forandringsteori til trinene: Gennem oparbejdelse og kendskab til faglighed og opbyggende relation vil det forbedre elevernes studiestart på erhvervsuddannelserne, fordi de føler sig bedre forberedte. Efterskoleeleverne kan italesætte viden om fagligt indhold, og krav til erhvervsuddannelserne. Eleverne får større viden om og flere relationer til erhvervsliv og erhvervsuddannelser. Eleverne får en positiv oplevelse af studieog læringsmiljø på erhvervsuddannelserne. Foruden erhvervsuddannelserne indgår virksomhedssamarbejde også som en central del af linjefaget. Der er forskellige måder at arbejde med virksomhederne på i forløbet, der er eksempler på eleven er i praktikforløb, men samarbejdet kan også have mere netværksmæssig karakter, fx i form af virksomhedsbesøg, deltagelse i events og messer mv. De interviewede linjefagslærere fortæller, at eleverne får unikke oplevelser med et fag eller en branche, som kan være med til at skærpe motivation og interesse herfor. Linjefagslærerne har fokus på at koble de praktiske fagligheder eleverne opbygger i den daglige undervisning med specifikke karrieremuligheder og beskrive hvilken uddannelsesveje der kan føre dertil. Det er netop samspillet mellem undervisning på skolen, besøg på eller af erhvervsuddannelser og indblik i den virkelige verden, der er essentielt for de erhvervsrettede linjefag. En lærer fortæller, at der kan være god økonomi i at tilbyde sådanne erhvervsrettede linjer, hvis skolen ikke førhen har haft en stor andel af elever der ender på erhvervsskolen. Det potentielle elevgrundlaget udvides, samtidigt med der skabes mere diversitet i elevgrundlaget. Interviewpersonerne udtrykker, at den helt store udfordring for et sådant forløb er koordinering. Dels koordinering internt på skolen, omkring hvilke lærere har kompetencer og tid til at bistå projektet. De skal gerne have en profil der både kan varetage et bogligt fag og det erhvervsrettede fag. Dernæst at få koordineret med erhvervsskoler, virksomheder og andre eksterne aktører omkring involvering i forløbet. Det anbefales at påbegynde planlægningen i god tid. 11

12 RESULTATER INDSATS 1: INNOVATIONS-BROBYGNINGS-OPGAVE (IBO)

13 Indsats 1: IBO TRIN 1 MØDE MED VIRKSOMHEDER Trin på vejen er de forandringer, der fandt sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1: Evalueringen viser, at eleverne er positive overfor samarbejdet med virksomhederne. De oplever at have fået et indblik i hvilke type jobs en virksomhed kan indeholde og bredden af forskellige professioner. Lærerne fortæller, eleverne har taget opgaven seriøst. Figur 1 viser, at 41% af eleverne har tænkt over deres videre uddannelse og jobmuligheder. Fra casebesøgene ved vi, at eleverne har opdaget hvor mange forskellige arbejdsopgaver/karrieremuligheder der findes indenfor en enkelt arbejdsplads. Flere elever fortæller, at den største læring har været samarbejdet med virksomheden. Derudover fortæller 42% af eleverne er enige i, at kontakten til erhvervslivet er udviklende. Både lærere og elever giver ved casebesøgene udtryk for, at der er stor læring for eleverne i selv at stå med ansvaret for samarbejdet med virksomhederne. Figur 1: Ny viden om uddannelse og karrieremuligheder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ved ikke Hvor enig er du i følgende udsagn; Efter erhvervspraktikforløbet (Erhvervsbrobygning) har jeg tænkt over min videre uddannelse og jobmuligheder? (N=597) 15% 17% 24% 33% 8%3% Brobygningsdel 1 Møde med virksomheder: Elever får øje på beskæftigelsesmuligheder på og forud for virksomhedsbesøg. Elever begynder at reflektere over job og uddannelsesveje. Derudover fortæller eleverne at de har haft en positiv oplevelse med at besøge virksomhederne. De interviewede elever fortæller, at det er fordelagtigt med flere besøg (eller løbende kontakt) med virksomheden. Dog er det ikke alle skoler, der har lagt op til denne model. De elever der har genbesøgt virksomhederne, fortæller de har haft gavn af løbende feedback, fra virksomheden på deres ide. De elever, der ikke har genbesøgt virksomheden, efterspørger ved casebesøgene selvsamme feedback. Ved casebesøgene har nogle lærere erfaret, at det giver et bedre samarbejde med en klar forventningsafstemning mellem elev/efterskole og virksomhed forud for indgåelse af samarbejde. Eksempelvis omkring samarbejdets karakter, antallet af besøg og fremmøde ved præsentation. Det er mao. vigtigt at stille krav til virksomheden. Figur 2: Finder eleverne, at kontakten til erhvervslivet har været udviklende? Hvor enig er du i følgende udsagn; Jeg synes at kontakten til erhvervslivet er udviklende? (N=597) 3%6% 38% 37% 5% 11 % 13

14 Indsats 1: IBO TRIN 2 BESØG PÅ ERHVERVSSKOLER Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 2: Brobygningsdel 2 besøg på erhvervsskole: Elever får øje på det faglige indhold på erhvervsuddannelser. Elever oplever brobygning som relevant og meningsgivende for IBO-opgave. Erhvervsskolerne har over en bred kam formået at skabe et spændende, anderledes forløb og relevant undervisning ud fra elevernes ideer. Nogle elever kan have tendens til ikke at se besøget på erhvervsskolen i et større uddannelsesperspektiv, men i stedet fokusere snævert på IBO-ideen. Halvdelen af eleverne tilkendegiver i spørgeskemaundersøgelsen, at brobygningsforløbet er mere meningsfyldt når det er med til at forbedre deres ide. Ikke alle elever formår at se et udbytte af brobygningen på erhvervsskolerne, hvor de særligt fokuserer på, at de ikke får noget ud af det, med henvisning til deres videre arbejde med deres ide. Eleverne beretter generelt om god sparring med faglæren på erhvervsskolen omkring deres ideer eller spændene indhold på brobygningsdagene. 45 %, at de er enige eller meget enige i, at brobygningsforløbet har givet dem ny indsigt i fagligheden på ungdomsuddannelsen. Men eleverne har generelt svært ved at abstrahere fra, at det ikke er det konkrete uddannelsessted, de kommer til at ansøge om optagelse på. Ifølge interviewene med lærerne, så har de oplevet variation i hvor velforberedte erhvervsskolerne har været i brobygningen, langt de fleste erhvervsskoler overrasker dog positivt. Figur 3: Sammenspil mellem brobygning og ide Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ved ikke Hvor enig er du i følgende udsagn: Når Brobygning til ungdomsuddannelser bidrager til at forbedre min ide, oplever jeg brobygning som meningsfuld og motiverende? (N=597) Figur 4: Brobygning giver ny viden om erhvervsuddannelserne Hvor enig er du i følgende udsagn: Når Brobygning til ungdomsuddannelser bidrager til at forbedre min ide, får jeg ny indsigt i fagligheden på ungdomsuddannelsen? (N=597) 7% 11% 29% 41% 8%4% 5% 12% 33% 39% 5% 7% Der er gode erfaringer med at invitere erhvervsskoler på besøg på efterskoler på idedagen (fase 3). 14

15 Indsats 1: IBO TRIN 3 PROCES OG PRÆSENTATION Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker over de sidste forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 3: Brobygningsdel 3 præsentation af idé: Elever er mere motiveret og præsterer på højere niveau, fordi de oplever forløbet som konkret og relevant i mødet med det virkelige erhvervsliv. Gennem yderligere virksomhedsbesøg oplever eleven at opbyggelse af relationer til erhvervslivets faglighed som givende og udviklende. Evalueringen viser, at en tredjedel af eleverne er mere motiverede af IBO-forløbet sammenlignet med anden undervisning. Casebesøgene tyder derudover på, at eleverne arbejder ambitiøst med deres ideer og at deres ideer, efter hensigten, udvikles løbende under besøgende på hhv. IBC, erhvervsskoler og hos virksomheder. Besvarelserne fra eleverne i spørgeskemaundersøgelsen viser, at 33% føler sig mere motiverede i IBO end i vanlige projektopgaver og undervisning. Næsten lige så mange føler ikke, de præsterer mere, og den sidste tredjedel synes hverken de præsterer bedre eller værre. De elever der har deltaget i fokusgruppeinterviews synes dog generelt, at forløbet har været lærerigt, spændende og en anderledes måde at arbejde på, end de er vant til. De deltagende skoler har grebet præsentationen af de færdige produkter der er kommet ud af ideerne forskelligt an. Nogle efterskoler har bedst erfaring med klassepræsentation, mens andre synes det fungerer godt, at eleverne skal pitche på en messe på skolen eller med en på forhånd optaget video. Generelt var fremmødet til præsentationen fra virksomhederne lavt (max halvdelen). Erfaringer fra efterskolen med det bedste fremmøde, viser at det er fordelagtigt at skrive præsentationen ind i den indledende samarbejdskontrakt til virksomheden. Lærerne fortæller i interviewene, at præsentationen for de fleste elever var en god oplevelse, særligt der hvor virksomhederne deltog. De fortæller også, at der er kommet reele projekter ud af IBO en og at eleverne har følt sig som små konsulenter. Figur 5: Præstation i IBO sammenlignet med vanlig undervisning Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ved ikke Hvor enig er du i følgende udsagn; Jeg føler mig mere motiveret og føler jeg præsterer højere end vanligt i projektopgaver og anden undervisning? (N=597) 10% 18% 35% 27% 6% 5% 15

16 Indsats 1: IBO UMIDDELBARE RESULTATER De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til de umiddelbare resultater: Nogle elever på efterskoler opnå større kendskab, viden og færdigheder til erhvervsuddannelser som er med til at kvalificere deres uddannelsesvalg. Nogle elever som troede de skulle på STX er blevet mere interesserede i en erhvervsuddannelse. Nogle elever bliver afklarede om EUD/EUX/HTX på baggrund af IBO og samarbejdet med virksomheder. Efterskoleeleverne ved mere om erhvervsskolerne efter IBO-forløbet. Men vi kan ikke konkludere, at flere deraf har valgt en erhvervsuddannelse. Den kvantitative eftermåling viser, at 26% er enige eller meget enige i, at de har lært om karrierermuligheder og erhvervsmuligheder, de ikke kendte til i forvejen. Casebesøgene fortæller os, at både elever og lærere synes at have fået mere viden om bredden af fagretninger der udbydes på erhvervsskolerne. Eleverne fortæller de har fået en større indsigt i hvilke jobfunktioner en virksomhed indeholder og viden om hvilken uddannelsesveje kan føre til forskellige jobs. 26% har fået øjnene op for nye erhvervsmuligheder på EUD og EUX undervejs i forløbet. Casebesøgene viser ligeledes, at særligt kendskabet til EUX er lavt for eleverne før brobygningsforløbet, men større efterfølgende. 23% fortæller de har overvejet EUX/EUD efter efterskolen. Eleverne synes generelt entrepenørskab har været spændende, selvom det har været svært og frustrerende undervejs. Under casebesøgene er der også eksempler på elever der er blevet inspireret af innovation, og derfor fx ønsker en HHX i stedet for STX. Det kan være en udfordring at få kommunikeret, at IBO-opgaven ikke kun handler om innovation og udvikling af ideen, men også har til formål at introducere erhvervsuddannelserne. Uagtet elevernes uddannelsesvalg, har de alle fået bredt paletten af valgmuligheder ud og deraf kunne træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg på den baggrund. Figur 6/7/8: Blik for nye erhvervsmuligheder Meget uenig Uenig Hverken/eller Enig Meget enig Ved ikke Hvor enig er du i følgende udsagn; Efter erhvervspraktikforløbet (Erhvervsbrobygning) har jeg fået øje på job og karrieremuligheder jeg ikke kendte til i forvejen. (N=597) 19% 25% 26% 24% 2% 3% 25% af elever der overvejede en erhvervsuddannelse søger herom. Hvor enig er du i følgende udsagn; Jeg har fået øje på nye erhvervsmuligheder på EUD/EUX. (N=597) 18% 24% 28% 22% 4% 3% Hvor enig er du i følgende udsagn; Efter erhvervspraktikforløbet har jeg overvejet en uddannelse på EUD/EUX. (N=597) 32% 23% 20% 17% 6% 2% 16

17 Indsats 1: IBO ENDELIGE RESULTATER De endelige resultater, er de resultater som projektet ønsker at opnå ved projektets afslutning. Evalueringen af IBO-forløbet viser, at eleverne har fundet forløbet med gruppearbejde, ideudvikling, samarbejde med virksomheder og besøg på erhversskolerne spændende. Dertil har eleverne generelt fået et positivt indtryk af erhvervsskolerne og den faglighed der findes derude særligt når erhvervsskolen har været velforberedt og været relevant ift. elevens IBO-ide. Næsten halvdelen af de adspurgte elever er tilfredse eller meget tilfredse med brobygnings/erhvervspraktikforløbet. 21% er utilfredse med forløbet. Ved casebesøgene taler eleverne, for de flestes tilfælde, positivt om erhvervsskolerne og den faglighed de har mødt derude. Det har været interessant, selv for dem der på forhånd vidste de ikke ville skifte en gymnasial uddannelse ud med en erhvervsuddannelse. Det står klart at de erhvervsskoler der har gjort en indsats og taget den nye type brobygningsforløb alvorligt, kan efterlade et positivt indtryk hos eleverne. I surveyundersøgelsen svarer 44% af eleverne, at de hvis de oplever brobygningen er med til at forbedre deres ide, så får man også indsigt i hvordan fagligheden på uddannelsen man besøger er. Casebesøgene viser også, at eleverne ofte er positivt overraskede over hvor fagligt brede og moderne erhvervsuddannelserne er. Forventning fra forandringsteori til de endelige resultater: Elever er mere positivt stemte overfor erhvervsuddannelser og er med til at give bedre status til erhvervsuddannelser. Flere elever vælger en EUD/EUX/scienceudd. efter 9. / 10.kl. Eleverne giver udtryk for de har fået større respekt for den faglighed der er at finde på erhvervsskolerne, ved at have mødt engagerede erhvervsskolelærere og erhvervsskoleelever. Denne evaluering kan ikke estimere en decideret effekt af brobygningsforløbet, hvorfor det ikke er muligt at konkludere hvorvidt det faktiske mål om 25% af årgangen starter på EUD er indfriet. Vi kan dog se, at lidt flere er interesserede i EUD og EUX efter IBO-forløbet. Om den lillestigning kan tilskrives dette isoleret, kan ikke konkluderes. Figur 9/10: Tilfredshed med brobygningsforløb Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med forløbet i brobygning/erhvervspraktik (Erhvervsbrobygning)? (N=597) 7% 14% 28% 42% 7% 2% Hvor enig er du i følgende udsagn: Når Brobygning til ungdomsuddannelser bidrager til at forbedre min ide, får jeg ny indsigt i fagligheden på ungdomsuddannelsen? (N=597) 5% 12% 33% 39% 5% 7% 17

18 Indsats 1 & 2 FORANKRING OG FREMADRETTET ARBEJDE Projekt Efterskole til Erhvevsuddannelse har gjort et stor indsats i forhold til især at forankre IBO-forløbet som et alternativ til OSO-opgaven også fremadrettet. Det er evaluators vurdering, at lærere og undervisere fremadrettet vil kunne benytte undervisningsmaterialet og de erfaringer der er gjort undervejs til at videreføre forløbet med lokale tilpasninger. I og med IBO (eller OSO) er en skal-opgave for efterskoler og brobygning er en skal-opgave for erhvervsskoler, har der været en 100% implementering hos alle projektdeltagere. Derudover har i alt 14 efterskoler og 10 erhvervsskoler har tilkendegivet, at de også næste år vælger at erstatte IBO med OSO. På evaluerings- og videreførelsesworkshops fremgår det, at de deltagende efterskoler har fået et stærkt kendskab til hinanden gennem konferencer, samt at der fremadrettet blandt efterskoler og erhvervsskoler opleves at være vilje til fortsat at samarbejde og udvikle forløbet endnu mere. Projekt Efterskole til Erhvervsuddannelse bærer desuden præg af god overordnet projektledelse, hvori lærerne tilkendegiver der altid har været mulighed for at sparre og som samtidigt har kunnet skabe den nødvendige fremdrift og udvikling. Til indsats 1, IBO, er der leveret let tilgængelige unikke undervisningsmaterialer til IBO-forløbet i form af en bog, hjemmeside ( samt en animations-og dokumentarfilm. Materialet dækker alle 6 faser i opgaven, det vil derfor også sige for indledende gruppedannelse og samarbejdet med virksomheder. Der findes derudover en overordnet hjemmeside for E2E-projektet samlet ( Efterskolelærere og erhvervsskolelærere har fået udviklet deres kompetencer til at understøtte målsætningen om, at få flere unge til overveje og vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden. Indsats 2, den erhvervsrettede linje, er i sagens natur mere kompleks at skalere ud til andre efterskoler, når den i sin form er tilpasset den enkelte efterskoles profil. Forankringspotentialet kan på sigt blive udfordret af, at de erhvervsrettede linjer kan være meget personbårne af enkelte efterskolelærere og deres netværk. De interviewede lærere arbejder videre med samme linjefag (med justeringer) også næste år. Opmærksomhedspunkter ifm. implementering og forankring: Planlægning: Det er tydeligt, at både arbejdet med IBO-modellen og de erhvervsrettede linjefag kræver ressourcer og tid fra lærerne. Dertil særligt ift. arbejdet med de mange forskellige aktørere forløbene er afhængige af, for at lykkedes. En klar anbefaling fra lærerne er, at man skal arbejde struktureret med samarbejderne og komme tidligt fra start. Samarbejdet med virksomhederne: Denne evaluering peger på at det bedste samarbejde med virksomheden opnås såfremt der på forhånd er foretaget en klar forventningsafstemning omkring samarbejdets karakter. Fordeling af pladser på erhvervsskole: En anden læring er, at efterskolelærerne efterspørger mere fleksibilitet ift. tildelingen af pladser til brobygning på erhvervsskolen. Tildelingen af disse pladser finder sted så tidligt i forløbet, at det bliver en udfordring for lærerne at fordele pladserne så det passer med elevernes ideer og interesser. Grundlæggende kendskab til undervisning i innovation og projektledelse: En forudsætning for success er kompetenceudvikling af IBO-efterskolelærerne har et grundlæggende kendskab til innovation og projektledelse. 18

19 METODE Overblik over projektets og evalueringens forløb OPSTART SLUTEVALUERING Juli 2017 Projektstart September 2017 Evalueringsworkshop og forandringsteori udarbejdes September 2018 november 2018 Førmåling blandt eleverne December 2018 april 2019 Eftermåling blandt eleverne Februar 2019 Forankringsworkshop Marts 2019 Casebesøg Projektet startede under Uddannelsespuljen i juli Forandringsteorien blev udarbejdet i løbet af efteråret 2017, og førmålingen blandt eleverne blev gennemført løbende fra september 2018 til november Eftermålingen blandt eleverne blev gennemført løbende i perioden oktober 2018 til april I marts 2019 blev der gennemført et casebesøg og i februar 2019 en lærings- og forankringsworkshop. Elevundersøgelserne, casebesøg samt workshoppen danner grundlag for denne rapport. Evaluering af E2E Fra efterskole til erhvervsuddannelse Projektet er evalueret af Epinion. Evalueringen tager udgangspunkt i den forandringsteori, som projektet har udarbejdet, og måler, hvorvidt aktiviteter og resultater er blevet gennemført, samt hvorvidt de forventede forandringer er indtruffet. Denne evaluering bygger på to online spørgeskemaundersøgelser blandt elever i projektet. 597 elever har svaret på både før- og eftermålingen. Disse besvarelser udgør det kvantitative datagrundlag i rapporten, men omhandler udelukkende indsats 1 IBO. Udover spørgeskemaundersøgelserne bygger evalueringen på et casebesøg på to efterskoler, hvor efterskolelærere, vejledere og elever deltog i interviews samt en forankringsworkshop med projektgruppen, hvor væsentlige succeser, udfordringer og læringer er blevet drøftet. Endelig indgår skriftligt materiale i form af projektets halvårsrapporter, som projektet har leveret til Region Syddanmark igennem projektperioden. 19

20 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 20