Diagnostik og behandling af pædofili

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik og behandling af pædofili"

Transkript

1 Diagnostik og behandling af pædofili Susanne Bengtson 1, Thorkil Sørensen 2 & Ellids Kristensen 1, 3 STATUSARTIKEL 1) Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri 2) Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 3) Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ugeskr Læger 2019;181:V Pædofili og seksuelle overgreb er relateret til høj grad af subjektiv lidelse, somatisk og psykiatrisk komorbiditet både for de børn, der udsættes for overgreb, dem, der har pædofili, og dem, der begår overgreb af andre grunde end pædofili [1, 2]. Af samme grund har emnet stor rets-, social- og sundhedspolitisk bevågenhed. Pædofili er klinisk betragtet en ikkeselvvalgt persisterende og intens seksuel interesse for børn. Den debuterer hyppigst i tidlig pubertet jo tidligere, desto mindre fleksibel præference [1-3]. Pædofilidiagnosen har historisk set altid haft en negativ konnotation pga. sammenhængen mellem pædofili og seksuelle overgreb på børn. Det er dog ikke alle med pædofili, der begår seksualkriminalitet, ligesom hovedparten af dem, der begår seksualkriminalitet mod børn, begår overgreb af andre grunde end pædofili [2, 4]. Stigmatiseringen af pædofili har en ikketilsigtet risikoforøgende effekt ved indirekte at medvirke til dels marginalisering/isolation af personer med pædofili, dels at individer med seksuelle tanker om børn afholder sig fra at opsøge sundhedssystemet [5, 6]. Tabuiseringen af pædofili afholder antageligt også nogle børn/deres forældre fra at anmelde overgreb. I Danmark foregår den primære og den sekundære forebyggelse af seksuelle overgreb qua indsatser i regi af Red Barnet, JanusCentret (børn og unge), telefonrådgivningen Brydcirklen.dk og den danske behandlingsordning for seksualkriminelle [7, 8]. Forebyggende indsatser i Danmark bør intensiveres for at få flere personer med seksuelle tanker om børn i behandling. I Tyskland har en kampagne om gratis, anonym behandling af ikkedømte med seksuel interesse for børn assisteret af oplysningskampagner om pædofili i løbet af få år fået næsten 900 personer med seksuelle tanker om børn til at søge behandling. Behandlingen er HOVEDBUDSKABER Pædofili er associeret men ikke identisk med at begå overgreb på børn, ligesom de fleste, der er dømt for overgreb mod børn, ikke er pædofile. Stigmatisering komplicerer diagnosticering og behandling af pædofili. Samfundsoplysning, lettere behandlingsadgang og forskning er påkrævet som forebyggende indsats i Danmark. fundet at mindske flere væsentlige risikofaktorer [9]. Læger og andre sundhedspersoner i psykiatrien og primærsektoren spiller en afgørende rolle i forebyggelsesarbejdet og behandlingen af pædofili og seksualkriminelle. Fagområdet betragtes dog ofte som perifert, ligesom forskningsaktiviteten på området er begrænset sammenlignet med forskningsaktiviteten inden for andre psykiske lidelser [1], særligt i Danmark. Formålet med denne artikel er at præsentere evidensbaseret viden om diagnosticering, prognose og behandling af personer med pædofili og af personer, som er dømt for seksualkriminalitet mod børn. Målet er at fremme udvikling af fælles viden og faglig referenceramme på tværs af faglige specialer om personerne med denne stigmatiserede og ofte misforståede tilstand. DIAGNOSE Pædofili er en psykiatrisk diagnose, der figurerer i ICD- 10 [10, 11] og DSM-5 [12] (som er identisk med DSM- IV-TR). I Tabel 1 opsummeres kriterierne for ICD- og DSM-diagnoserne. Der er stort overlap mellem de diagnostiske kriterier, men variation i specificitet af dem. I den kortfattede udgave af ICD-10 [10], der ofte anvendes i dansk klinisk praksis, defineres pædofili kortfattet som seksuel forkærlighed for børn i sen barnealder eller tidlig pubertet. I ICD-10 til forskningsbrug [11] defineres pædofili som vedvarende/dominerende præference af seksuel aktivitet med et eller flere præpubertære børn. I DSM-5 [12] defineres pædofili som gentagne og intense seksuelt ophidsende fantasier, trang eller adfærd, som involverer et præpubertært barn eller børn (generelt 13 år). Der defineres således lidt lavere aldersgrænse for barnet lavere i ICD-10 [11]. Præferencen skal i ICD-10 [11] og DSM-5 have været til stede i min. seks måneder, og personen, som har handlet på eller været væsentligt generet af præferencen, skal være mindst 16 år og mindst fem år ældre end barnet. I DSM-5 skelnes der mellem pædofil seksuel interesse og pædofil seksuel forstyrrelse; sidstnævnte forudsætter, at driften afstedkommer en adfærd, som er skadelig for personen selv eller andre. I DSM-5 skal præfereret køn (dreng, pige, begge køn) og eksklusivitet (er personens drift udelukkende rettet mod børn) specificeres, samt hvorvidt der er tale om incest. Reliabilitet og validitet af ICD-10-pædofilidiagnosen er ikke undersøgt. For DSM-IV-TR (der som nævnt er 2

2 TABEL 1 Diagnostiske kriterier for pædofili i International Classification of Diseases (ICD)-10, 2012 og 1993 [10, 11] og i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM)-5, 2013 [12]. Diagnose ICD-10 F65.4 Pædofili DSM Pædofili, 2013 Definitioner og diagnostiske guidelines Seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen barnealder eller tidlig pubertet Generelle kriterier for F65 Seksuelle afvigelser: perversioner, parafilier, skal være opfyldt: G1. Vedvarende intense seksuelle impulser og fantasier, der involverer atypiske objekter eller aktiviteter G2. Personen har handlet på impulserne eller er væsentligt generet af dem G3. Præferencen har været til stede i min. 6 mdr. F65.4 Pædofili A. De generelle kriterier for F65 Seksuelle afvigelser skal være opfyldt B. En vedvarende eller dominerende præference af seksuel aktivitet med et eller flere præpubertære børn C. Personen skal være 16 år og 5 år ældre end barnet eller børnene i pkt. B A. Gentagne og intense seksuelt ophidsende fantasier, seksuel trang eller adfærd, som involverer seksuel aktivitet med et præpubertært barn eller børn generelt 13 år eller yngre i en periode på 6 mdr. B. Personen har handlet på denne seksuelle trang, eller den seksuelle trang eller de seksuelle fantasier forårsager klinisk signifikant lidelse eller personlige problemer C. Personen er 16 år og er 5 år ældre end barnet eller børnene i pkt. A Bemærk Inkluder ikke en person i sene teenageår som er involveret i et igangværende seksuelt forhold med en 12- eller 13-årig Specificer om Eksklusiv type (kun tiltrukket af børn) eller ikkeeksklusiv type Specificer hvis Seksuelt tiltrukket af mænd/drenge, seksuelt tiltrukket af kvinder/piger, seksuelt tiltrukket af begge køn Begrænset til incest identisk med DSM-5) rapporteres acceptabel interraterreliabilitet og intern validitet, men lav prædiktiv validitet af [13]. Kritikken af pædofilidiagnoserne vedrører blandt andet den manglende operationalisering af de diagnostiske kriterier vedvarende, intens, handlet på og adfærd. Ligeledes kritiseres, at seksuelt overgreb på barn i sig selv kan udløse pædofilidiagnosen, heriblandt DSM-5-diagnosen pædofil forstyrrelse, uanset om personen har en hel/delvis seksuel præference for børn, ligesompersoner, der har en seksuel præference for børn, alene diagnosticeres med pædofil seksuel interesse, hvis personen ikke er generet af præferencen og heller ikke har krænket børn [1, 4, 14]. Manualernes manglende differentiering mellem pædofil (præference for præpubertære børn) og hebefil (præference for børn i den tidlige pubertet) seksuel orientering kritiseres også [4, 14]. I den danske behandlingsordning for seksualkriminelle anvendes pædofilidiagnosen om personer med hel eller delvis eksklusiv seksuel præference for børn, uanset om seksualiteten har været udøvet i praksis. Denne terminologi forekommer ækvivalent med diagnosen i den kortfattede udgave af ICD-10 [10], men adskiller sig fra ICD-10 til forskningsbrug [11] og DSM-5- diagnosen. Den danske praksis er empirisk begrundet: Hel eller delvis eksklusiv orientering mod børn kræver en særlig behandlingsindsats og er associeret med forhøjet kriminalitetsrisiko [5]. Pædofilidiagnosen i ICD-11 er foreslået at være konceptuelt tættere på DSM-5 [15]. Det vil være ideelt, om seksuel præference for børn og ikke adfærd alene vægtes som det væsentligste diagnostiske kriterium. DIAGNOSTIK Personer med pædofil seksuel interesse er en heterogen gruppen. Diagnostik af pædofili sker normalt på baggrund af selvrapportering og oplysninger om kriminel historik, psykiatrisk anamnese etc. Vage diagnosekriterier, informanters tilbageholdenhed med oplysninger pga. skam eller frygt for stigmatisering, dyssociale træk etc. vanskeliggør opnåelse af valid diagnostik af pædofili [2]. Der er udviklet redskaber til identificering af seksuel interesse/præference for børn. En af de bedst validerede metoder er fallometri; personen præsenteres for stimuli (audio, fotos eller video af begge køn i varierende aldre), og penilresponsen måles. En fallometrisk måling af seksuel præference for børn er en af de stærkeste prædiktorer for fornyet seksualkriminalitet, men er teknisk krævende, giver etiske udfordringer og er kun tilladt i få lande [5]. Et andet redskab, der korrelerer signifikant og positivt med andre mål for pædofil interesse (bl.a. fallometri) og med risiko for seksualkriminalitet [2], er Screening Scale for Pedophilic Interests (SSPI-2) [16]. SSPI-2 indeholder fem variabler, nemlig at have kræn- 3

3 ket: 1) drenge < 15 år, 2) børn < 15 år, 3) børn < 12 år, 4) ubeslægtet barn < 15 år og 5) have besiddet utugtige billeder af børn (UBB). Brug af UBB kan indikere pædofili, men kan også være relateret til andre lidelser (f.eks. autisme, obsessiv-kompulsiv tilstand og hyperseksualitet). Samtidig UBB-brug og kontaktseksualkriminalitet (kontaktovergreb) mod børn indikerer i højere grad pædofili og er associeret med forhøjet risiko for kontaktovergreb mod børn [4, 17]. PRÆVALENS Blandt personer, som er dømt for seksualkriminalitet mod børn, er 30-50% (inklusive danske dømte) diagnosticeret med ICD/DSM-pædofili [2, 18-22]. Variationen afspejler forskelle i samples og diagnostik. Prævalensen af eksklusiv pædofili i den mandlige befolkning estimeres at være 1% og vurderes at være væsentlig lavere for kvinder [1, 18]. I specifikke befolkningsundersøgelser angiver 3-9% af mændene og 1-4% af kvinderne seksuel interesse for/fantasier om børn, masturbation til fantasier om børn eller interesse for at involvere et præpubertært barn i seksuelle aktiviteter, hvis det ikke medfører domfældelse [1, 23]. I en tysk befolkningsundersøgelse, hvor man også undersøgte forekomsten af eksklusiv interesse, rapporterede 4% af de adspurgte mænd om seksuelle fantasier om præpubertære børn, 3% havde begået seksuelt overgreb på et præpubertært barn, mens kun 0,1% opfyldte FIGUR 1 Graden af henholdsvis seksuel interesse i/præference af barn og ønske/intention om at involvere barn i seksuelle aktiviteter. Lav grad af ønske/intention om at involvere børn i seksuelle aktiviteter Høj grad af seksuel interesse i/præference af børn Associeret med forhøjet risiko for seksualkriminalitet Lav grad af seksuel interesse i/præference af børn Høj grad af ønske/intention om at involvere børn i seksuelle aktiviteter kriterierne for eksklusiv DSM-pædofili [24]. Fundet af lav prævalens af eksklusiv pædofili ligger i tråd med resultaterne fra en anden tysk undersøgelse [3]. I en befolkningsundersøgelse af UBB-forbrug angives brug af visuelle UBB af 20% af mændene [25]. I en anden lignende undersøgelse rapporterede 4% UBBforbrug; forbruget var associeret med selvrapporteret seksuel adfærd over for præpubertære børn [2]. I en tredje undersøgelse havde < 1% af 231 adspurgte personer, der brugte UBB, begået kontaktovergreb [4]. Seksuel interesse for børn ytrer sig forskelligt med varierende grader af eksklusivitet og intention om/behov for at udleve trangen; en person kan have seksuelle tanker om børn og anvende UBB uden at have ønske om at realisere denne interesse i praksis [4]. Eksklusiv interesse kombineret med ønsket om at udleve interessen er forbundet med høj risiko for at begå overgreb (Figur 1). KRIMINELT RECIDIV Seksualkriminelles recidivrisiko korrelerer positivt med observationstiden. I års followupundersøgelser rapporteres ca. 30% af dem, der dømmes for seksualkriminalitet mod børn at blive dømt for fornyet seksualkriminalitet [17], også danske dømte [26]. I en tysk followupundersøgelse recidiverede 50-80% af dem med hel/delvis præference for børn til fornyet seksualkriminalitet i løbet af 25 års followup mod 10-30% af dem, der ikke var diagnosticeret med pædofili [27]. De dømte grupperes vanligvis i forhold til beslægtethed med offer (ekstrafamiliære og intrafamiliære/incest dømte) og kriminalitetstype (kontaktovergreb/offline vs. online/internetkriminalitet), hvor offline og ekstrafamiliære dømte generelt har højere risiko for kontaktovergreb end hhv. online og intrafamiliære dømte (Tabel 2). Prædiktorer for fornyet seksualkriminalitet er relateret til: 1) atypisk seksuel interesse (f.eks. pædofil præference), 2) dyssociale træk og livsstil og 3) interpersonelle deficit (f.eks. sociale deficit, ensomhed og identifikation med børn) [5]. Vurdering af recidivrisiko bør foretages vha. strukturerede redskaber, som er udviklet til formålet, og ikke på baggrund af klinikerens eget skøn [2, 5, 27]. BEHANDLING I behandlingen af personer med pædofil præference er målet, at individet får indsigt i sin seksuelle interesse i børn og opnår kontrol heraf, og at der sker reduktion af kriminogene faktorer (f.eks. manglende beskæftigelse, misbrug og prokriminelle relationer). For ikkepædofile er fokus primært på kriminogene faktorer. For begge grupper er målet at identificere risikosituationer og korrigere forestillinger om, at børn f.eks. selv kan invitere til og ikke tager skade af seksuel aktivitet med 4

4 voksne, idet disse forestillinger ofte tjener til legitimering af overgreb [2]. Der er ikke entydig konsensus om behandlingseffekt. I nogle metaanalyser/review konkluderes det med henvisning til metodisk variation og manglende randomiserede kontrollerede undersøgelser, at der ikke er dokumenteret entydig effekt af behandling af seksualkriminelle [28], og i andre konkluderes det, at der er lav-moderat positiv effekt af psykologisk/psykiatrisk behandling [29, 30]. I Danmark rapporteres der om positiv/lovende kriminalpræventiv behandlingseffekt [19]. I Danmark varetages den specialiserede behandling af JanusCentrene, behandlingsordningen for seksualkriminelle og Herstedvester Fængsel [7, 8]. Af dem, der visiteres i behandlingsordningen, ønsker/formår ca. 30% ikke at gå i behandling [19]. Øget motivationsarbejde og ændrede inklusionskriterier (f.eks. inklusion af benægtere) formodes at kunne øget antallet af behandlede. FORSKNING Til trods for en relativ høj prævalens af seksuel interesse for børn og pædofili er forskning i emnet begrænset i Danmark og marginal i forhold til forskning i andre alvorlige psykiske lidelser med omtrentlig samme prævalens [1]. Det er vanskeligt at skaffe forskningsmidler til området, uagtet at effektiv forebyggelse forudsætter forskning. KONKLUSION Pædofili er en ikkeselvvalgt, persisterende seksuel interesse for og trang til børn. Trangen er relateret til, men ikke identisk med at begå seksuelle overgreb. Diagnosticering af pædofili er vanskelig. Intensivering af primær og sekundær forebyggelse, lettere adgang til behandling og øget forskningsaktivitet vil fremme indsatsen over for personer med seksuelle tanker om børn. SUMMARY Susanne Bengtson, Thorkil Sørensen & Ellids Kristensen: Diagnosing and treating paedophilia Ugeskr Læger 2019;181:V In this review, we discuss paedophilia, which is a persistent and intense sexual interest in prepuberty children. Paedophilia is related to but not identical to sexual offending. Valid and reliable identification of paedophilia is complicated. In Denmark there is a need for intensifying primary and secondary preventive interventions aimed at increasing the number of individuals with paedophilia seeking treatment. Paedophilia has the same or a higher prevalence than other severe psychiatric disorders. Yet, in Denmark, this research field is delayed in comparison to research into other psychiatric disorders. TABEL 2 Typer af seksualkriminalitet, modificeret [2, 5, 17, 26, 28]. Intrafamiliær seksualkriminalitet: incest Seksuel krænkelse af 1 beslægtede børn Stedforældre der har haft forældrelignende rolle for barnet i 2 år betragtes generelt som intrafamiliære krænkere Seksuelle overgreb på barn i familien begås som oftest af andre grunde end seksuel orientering mod børn og i stedet som følge af f.eks. parforholdsproblemer, alkohol/stofmisbrug, at personen selv været udsat for seksuelle eller voldeligt overgreb som barn Intrafamiliære krænkere er generelt seksuelt orienterede mod voksne Intrafamiliære krænkere har generelt lavere risiko for at begå fornyet seksualkriminalitet end dem der krænker ikkebeslægtede børn Ekstrafamiliær seksualkriminalitet: krænkelse af ikkebeslægtede børn Seksuel krænkelse af 1 ikkebeslægtede børn Seksuelle overgreb på ikkebeslægtede begås ofte som følge af manglende sociale færdigheder, alkohol/stofmisbrug, psykisk lidelse: personlighedsforstyrrelse, autisme, mental retardering etc. Ekstrafamiliære krænkere har oftere en seksuel orientering mod børn end intrafamiliære krænkere Ekstrafamiliære krænkere har generelt højere risiko for fornyet seksualkriminalitet mod børn end intrafamiliære krænkere Brug af UBB Der sondres mellem hhv. eksklusiv UBB-brug, dvs. udelukkende brug af UBB uden kontakt, og UBB-brug kombineret med kontaktovergreb Pædofili er oftere til stede ved sidstnævnte end når der er tale om eksklusiv UBB-brug Individer med eksklusiv UBB-brug, dvs. individer der ikke har begået kontaktovergreb, har generelt højere funktionsniveau, er mere prosociale og mindre kriminelle end personer der udelukkende er dømt for kontaktovergreb Individer med eksklusiv UBB-brug har oftere pædofile interesser, seksuel overoptagethed og andre atypiske seksuelle interesser end personer der udelukkende er dømt for kontaktovergreb Ved eksklusivt UBB-forbrug er der generelt en forhøjet risiko for recidiv til UBB-forbrug men lav risiko for at begå kontaktseksualkriminalitet mod børn Har et individ både anvendt UBB og begået kontaktseksualkriminalitet mod børn kan det være indikation på, at individet er seksuelt orienteret mod børn ensbetydende med forhøjet risiko for recidiv til begge typer af kriminalitet UBB = utugtige billeder af børn. KORRESPONDANCE: Susanne Bengtson. susanne.bengtson.pedersen@regionh.dk ANTAGET: 20. juni 2019 PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 26. august 2019 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR: Findes i artiklen publiceret på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Tenbergen G, Kruger THC, Walter H et al. The neurobiology and psychology of pedophilia: recent advances and challenges. Front Hum Neurosci 2015;9: Seto M. Pedophilia and sexual offending against children: theory, assessment, and intervention (2. udg.). American Psychological Association, Tozdan S, Briken P. Age of onset and its correlates in men with sexual interest in children. Sex Med 2019;7: Berlin FS. Pedophilia and DSM-5: the importance of clearly defining the nature of a pedophilic disorder. J Am Acad Psychiatry Law 2014;42: Hanson RK, Bussière MT. Predicting relapse: a meta-analysis of sexual offender recidivism studies. J Consult Clin Psychol 1998;66: Jahnke S. The stigma of pedophilia: clinical and forensic implications. Europ Psychol 2018;23: Strange M. Statusrapport XIIII JanusCentret, Kristensen E, Fristed P, Fuglestved M et al. The Danish sexual offender treatment and research program (DASOP). I: Boer DP, Eher R, Craig LA et al, red. International perspectives on the assessment and treatment of sexual offenders: theory, practice, and research. John Wiley & Sons, 2011:

5 9. Beier KM, Ahlers CJ, Goecker D et al. Can pedophiles be reached for primary prevention of child sexual abuse? J Forensic Psychiatry Psychol 2009;20: World Health Organization. WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard, The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders. World Health Organization, Diagnostic and statistical manual of mental disorders: DSM-5. American Psychiatric Association, Seto MC, Fedoroff JP, Bradford JM et al. Reliability and validity of the DSM-IV-TR and proposed DSM-5 criteria for pedophilia: implications for the ICD-11 and the next DSM. Int J Law Psychiatry 2016;49: Blanchard R, Lykins A, Wherrett D et al. Pedophilia, hebephilia, and the DSM-V. Arch Sex Behav 2009;38: Krueger R, Reed G, First M et al. Proposals for paraphilic disorders in the international classification of diseases and related health problems, eleventh revision (ICD-11). Arch Sex Behav 2017;46: Seto MC, Stephens S, Lalumière ML et al. The revised screening scale for pedophilic interests (SSPI 2): development and criterion-related validation. Sex Abuse 2017;29: Seto MC, Hanson RK, Babchishin KM. Contact sexual offending by men with online sexual offenses. Sex Abuse 2011;23: Seto MC. Pedophilia. Annu Rev Clin Psychol 2009;5: En undersøgelse af behandlingsordningen delrapport 1. Visitationsundersøgelsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen, Seto MC, Cantor JM, Blanchard R. Child pornography offenses are a valid diagnostic indicator of pedophilia. J Abnorm Psychol 2006;115: Schaefer GA, Mundt IA, Feelgood S et al. Potential and dunkelfeld offenders: two neglected target groups for prevention of child sexual abuse. Int J Law Psychiatry 2010;33: Maletzky BM, Steinhauser C. A 25-year follow-up of cognitive/ behavioral therapy with 7,275 sexual offenders. Behav Modif 2002;26: Wurtele SK, Simons DA, Moreno T. Sexual interest in children among an online sample of men and women: prevalence and correlates. Sex Abus J Res Treat 2014;26: Dombert B, Schmidt AF, Banse R et al. How common is men s selfreported sexual interest in prepubescent children? J Sex Res 2016;53: Ray JV, Kimonis ER, Seto MC. Correlates and moderators of child pornography consumption in a community sample. Sex Abuse 2014;26: Bengtson S, Lund J. Kriminelt recidiv blandt sædelighedskriminelle. Ugeskr Læger 2008;170: Beier KM, Neutze J, Mundt IA et al. Encouraging self-identified pedophiles and hebephiles to seek professional help: first results of the Prevention Project Dunkelfeld (PPD). Child Abuse Negl 2009;33: Furby L, Weinrott MR, Blackshaw L. Sex offender recidivism: a review. Psychol Bull 1989;105: Hanson RK, Harris AJR, Gordon A et al. First report of the collaborative outcome data project on the effectiveness of psychological treatment for sex offenders. Sex Abuse 2002;14: Schmucker M, Lösel F. The effects of sexual offender treatment on recidivism: an international meta-analysis of sound quality evaluations. J Exp Criminol 2015;11:

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

DEN PÆDOFILE LIDELSE

DEN PÆDOFILE LIDELSE DEN PÆDOFILE LIDELSE - EN UNDERSØGELSE AF DIAGNOSEKRITERI- ERNE I DSM-5 OG FORSLAG TIL ÆNDRINGER PEDOPHILIC DISORDER - AN INVESTIGATION OF THE DIAGNOSTIC CRITERIA IN DSM-5 AND PROPOSALS FOR CHANGES Kandidatafhandling

Læs mere

NU KOMMER DEN NYE DIAGNOSE-

NU KOMMER DEN NYE DIAGNOSE- NU KOMMER M DEN NYE DIAGNOSE- MANUAL 4 Diagnoser AF HENNING DUE, JOURNALIST Verdenssundhedsorganisationen er (næsten) klar med ny udgave af diagnosesystemet, ICD. Revisionen har været undervejs i 28 år

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Risiko for RISIKOVURDERINGER

Risiko for RISIKOVURDERINGER RISIKOVURDERINGER vold Risiko for Skal vi? Kan vi? Disse spørgsmål opsummerer hovedpunkterne i de sidste årtiers diskussion om klinikeres vurderinger af en persons risiko for at begå voldskriminalitet

Læs mere

MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det

MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for

Læs mere

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte

Læs mere

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Opgørelse og scoring af SCAS

Opgørelse og scoring af SCAS Opgørelse og scoring af SCAS SCAS måler angstsymptomer baseret på angstdiagnoserne i DSM-IV. SCAS findes i en selvrapporteringsversion for børn i alderen 8 15 (SCAS- C) år samt en forældreversion (SCAS-P),

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Kristine Jensen de López 1

Kristine Jensen de López 1 136 Psyke & Logos, 2014, 35, 136-140 BØRN, DER MISHANDLER DYR, ADFÆRDSFORSTYRRELSER OG MULIGHEDEN FOR KOORDINERET INDSATS I FORHOLD TIL TIDLIG IDENTIFIKATION OG INTERVENTION. KOMMENTAR TIL LUNGHOFER OG

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Forensic Psychiatry in Denmark

Forensic Psychiatry in Denmark Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge 5. september, 2011 Hindsgavl Rikke Holm Bramsen Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, Post. doc. rhbramsen@health.sdu.dk

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering: Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program

Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program Journal of Research Methodology, Volume 30, Number 2 (September-December 2017) Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program Prayut Thaithani * ABSTRACT

Læs mere

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens

Læs mere

FEBRUAR 2019 SUNDHEDSSTYRELSEN UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER

FEBRUAR 2019 SUNDHEDSSTYRELSEN UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER FEBRUAR 2019 SUNDHEDSSTYRELSEN UNDERSØGELSE AF MULIGHEDER FOR AT STYRKE INDSATSEN TIL MENNESKER MED PÆDOFILE TANKER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Evaluering af gruppebehandling af senfølger efter incest Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Hindsgavl 6. september 2011 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk

Læs mere

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG?

KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? Der er mange faktorer, som har betydning for, om vi udvikler et problematisk forbrug af rusmidler,

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen November 2009 Resume

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen Forord Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest grusomme og modbydelige forbrydelser. En forbrydelse, som kan påvirke offeret resten af livet. Når det forfærdelige sker, at et barn bliver udsat for

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

De samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser

De samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Abstract Inequality in health

Abstract Inequality in health Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why

Læs mere

Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer

Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer august 2019 Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer Baggrund for søgning År for søgning: Juni 2018 Tidsafgrænsning for søgning: 2013-2018 Geografisk

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET

SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET Søren Dalsgaard Overlæge, senior forsker, ph.d., lektor Det Nationale Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus universitet Sykehuset Telemark, Kragerø,

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder

Læs mere

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide...

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide... Titel Modulansvarlig Valgfagsansvarlige: Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents Rikke Holm Bramsen Cathriona Cantio

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Transkønnethed Behandlingen på Sexologisk Klinik

Transkønnethed Behandlingen på Sexologisk Klinik Mental Health Services Psychiatric Center Copenhagen/Sexological Clinic Transkønnethed Behandlingen på Sexologisk Klinik Foreningen af Yngre Psykiatere 28.10. 2016 Rikke Kildevæld Simonsen, psykolog, ph.d.

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med

Læs mere

Psykiatrisk sygdom og demens

Psykiatrisk sygdom og demens Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Definisjoner og dilemmaer

Definisjoner og dilemmaer Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV

FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV MBSR I ET FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING? LISE JUUL, POST DOC DANSK CENTER FOR MINDFULNESS INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN AARHUS UNIVERSITET SEMINARDAGE DCM MARTS 2017

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer

Læs mere