B2B-indkøb shopping big time...side 6. markedsføring fortæl verden om dine produkter... side 10. Salg kan du matche udbud og efterspørgsel...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion...side 1 Fakta om handelsbranchen side 2 Om Handel Business-2-business: den skjulte virkelighed...side 3 Kort gennemgang af temaerne og løsninger på opgaver...side 4 Handel hvad er det....side 4 Værdikæden det bliver bedre og bedre og bedre endnu...side 5 B2B-indkøb shopping big time...side 6 Logistik fra gaffeltrucks til containerskibe... Side 8 markedsføring fortæl verden om dine produkter.... side 10 Salg kan du matche udbud og efterspørgsel... side 12 Globalisering verden er dit skrivebord... side 14 Forslag til, hvordan man kan arbejde med Handel business-2-business: den skjulte virkelighed...side 16 Fælles mål og slutmål... side 17 Kolofon....side 20

3 Introduktion Kære lærer Handel business-2-business den skjulte virkelighed er et undervisningstilbud, der belyser handelserhvervet i Danmark. Det giver mulighed for at arbejde konkret, virkelighedsnært og virksomhedsnært med samfundsfag og matematik. Handel business-2-business den skjulte virkelighed er målrettet de ældste klasser i grundskolen. Materialet lever op til formelle mål i samfundsfag, matematik og UEA-orientering. Men andre fag vil sagtens kunne bringes i spil, fx dansk, sprogfag, geografi eller historie. Materialet er oplagt at bruge i tværfaglige emneuger, hvor klassen fx arbejder med erhvervsliv, arbejdsmarked eller samfundsforhold i et bredere perspektiv. Men det vil også være muligt at anvende dele af materiale løsrevet fra resten. Materialet kan desuden anvendes på HG. Skjult branche i udvikling Handel spiller en væsentlig rolle for den økonomiske aktivitet i samfundet. Dagligt sørger Danmarks mange tusinde handelsvirksomheder ikke blot for varer, men også for rådgivning, logistik og service til næsten alle dele af dansk erhvervsliv. Alligevel er den værdiskabelse, som netop handelserhvervet bidrager til, noget de færreste tænker over til daglig. I tørre tal fra Danmarks Statistik vil man dog hurtigt kunne se volumen i handelserhvervet (her forstået som grossister eller business- 2-business virksomheder, herefter kaldet B2B ) og fornemme den store betydning handelserhvervet spiller i den danske økonomi: B2B-handelsvirksomhederne beskæftiger mere end personer i Danmark. Handelserhvervet står samtidig for 6,5 % af den samlede værditilvækst i erhvervslivet. Handel business-2-business den skjulte virkelighed giver en indsigt i handelserhvervet gennem fagligt indhold, virksomhedscases, opgaver og grafik. En række nøglemedarbejdere og handelselever udtaler sig om deres arbejde, og kan danne udgangspunkt for samtaler i UEA-orienteringen om fremtidige uddannelses- og jobvalg, ønsker til karriere eller egne styrker og svagheder. Kompleks værdikæde Den skematiske fremstilling af en værdikæde, der går i en lige linje fra råvareudvinding over forarbejdning til grossisten, der sælger varerne videre til den private forbruger, der så eventuelt til sidst modtager eftersalgsservice, har sjældent meget med virkeligheden at gøre. Virkelighedens værdikæder er ofte langt mere komplekse og B2B handelsvirksomheden kan spille en rolle flere forskellige steder i værdikæderne. I materialet vil der blive fokuseret på de mest centrale og generelle dele af værdikæden. Materialet vil dog samtidig vise, at der er en lang række faktorer, aktørerne i handelsbranchen konstant skal tage hensyn til: både økonomiske og samfundsmæssige. Matematik forstås og anvendes her som et uundværligt værktøj til fx at finde den rette pris på en vare, den samfundsfaglige indsigt til at kunne begå sig på den globale markedsplads. God fornøjelse! I skolen er der tradition for kun at indlære de enkelte fags begreber og metoder inden for fagets egen rammer. Det betyder, at eleverne ikke indser, at de begreber og metoder de har lært i matematik, ikke kan anvendes i andre fag. Desuden er det et vigtigt led i demokratiseringsprocessen, at eleverne erfarer matematikkens skjulte anvendelser i samfundet. En helhedspræget undervisning, hvor udgangspunktet ikke er matematik, er en nødvendig del af matematikundervisningen. Det kan ske inden for fagets egne timer, i samarbejde med et eller flere af skolens andre fag, eller i behandlingen af et tværfagligt emne eller problem af samfundsmæssig karakter. Lene Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening, Kilde: Matematik nr. 7, november

4 Fakta Handelsvirksomhederne i Danmark! Har ansatte der skaber høj værdi. Hver medarbejder i handelsvirksomhederne skaber en værditilvækst på godt kr. mod knapt kr. i erhvervslivet som helhed. Og evnen til at skabe værdi er vokset hurtigere end i serviceerhvervene under ét. Har rådgivning som hyppigste aktivitet. Otte ud af 10 virksomheder har rådgivning om valg af produkter som væsentlig aktivitet. Klassisk videresalg er stadig vigtigt, men næsten halvdelen af handelsvirksomhederne tilbyder nu serviceydelser som fx uddannelse af kunderne. Har positive forventninger til ændringerne i værdikæden. 59 %. af handelsvirksomheder forventer at overtage opgaver fra deres egne kunder, mens 34 % forventer at overtage opgaver fra deres leverandører. 30 pct. forventer at afgive opgaver til andre led i værdikæden. Spiller en stor rolle for både import og eksport. Handelserhvervet står for over halvdelen af importen og næsten en tredjedel af eksporten. Eksporten er vokset med over 70 % siden 1999 hurtigere end eksportvæksten i både industri og service som helhed. Dermed bidrager handelsvirksomhederne til at erhvervslivet udnytter den globale økonomis fordele. Bliver mere og mere videntunge. 21 % af medarbejderne i handelserhvervet har i dag en videregående uddannelse, hvilket er mere end i den gennemsnitlige danske virksomhed. Gør brug af e-business. Kun 13 % af handelsvirksomhederne har ikke en eller anden form for e-business. 43 % har online handel. Endnu flere har forskellige kundeservice via nettet flest har lagt kataloger og priser på nettet. E-business er blevet meget mere end e-handel det er en blevet en måde at samarbejde med kunder og leverandører på. Ser positivt på forretningsdrevet samfundsansvar og klima. 52 % har nedskrevne politikker eller retningslinjer på områder, der har med samfundsansvar at gøre. Ni ud af 10 venter, at kunderne vil stille flere krav på klimaområdet, og mange ser muligheder i energieffektivisering og markedsudvikling. Er hårdt ramt af krisen men handler med omtanke. Krisen er en stor udfordring for de fleste handelsvirksomheder, men de handler overvejende med omtanke, frem for panik: Fx satser 81 pct. på nye produkter, markeder og kundegrupper, mens 86 pct. af virksomhederne arbejder med effektivisering som et middel mod krisen. De hyppigste kriseproblemer er fald i efterspørgsel og manglende betalinger fra kunder. 2

5 Handel-Business-2-Business: den skjulte virkelighed Undervisningsmaterialet er opbygget således, at man som underviser kan vælge at arbejde med avisen som ét længere forløb eller udvælge et eller flere opslag uafhængigt af de andre. Det giver størst mulig fleksibilitet i planlægningen af undervisningen. Vi har i udarbejdelsen af undervisningsmaterialet haft fokus på, at indholdet skulle have relevans for de unge, hvilket også afspejles i både layout, tekst og opgaver. De fleste opgaver tager udgangspunkt i cases fra virkeligheden eller forsøger at inddrage elevens egen hverdag. Supplerende materiale Hent supplerende materiale på skole.di.dk/handel Tidsforbrug Hvert opslag indeholder tekst og opgaver til minimum en dobbeltlektion, men flere af opslagene vil man med fordel kunne bruge længere tid på. I det følgende finder du besvarelserne på de stillede opgaver, samt en række didaktiske overvejelser, som du kan bruge som støtte i din planlægning. 3

6 Kort gennemgang af temaerne og opgaverne Handel? Hvad er det? Introduktion til handelsbranchen og centrale begreber som business-2-business og værdikæde. Drøftelse af erhvervslivets - herunder handelsbranchens - betydning for den danske velfærdsmodel. Opgave 1 Efter en introduktion til handel i teksten, opfordres eleven til at reflektere over handel som begreb. Spørgsmålet skal hjælpe eleven med at forstå, at handel har stor indflydelse på deres egen hverdag og for samfundet generelt. Hvad ville der ske, hvis ikke man handlede med hinanden? Hvad ville det betyde for den måde, vi lever på i dag? Spørgs-målet skal give eleven indsigt i, at uden handel ville vores samfund som vi kender det i dag, ikke kunne fungere. Opgave 2 Eleven skal prøve at finde så mange mulige interessenter som muligt. Bananen er valgt, fordi der er tale om en genkendelig vare, som ikke kræver den store forarbejdning. En mulig forsyningskæde kunne se således ud: Bananbonden den lokale banangrossist det store internationale frugtfirma den danske banan/frugtgrossist en dansk supermarkedskæde den danske forbruger. Det er en forholdsvis svær opgave, at gennemskue alle led i forsyningskæden. Du vil med fordel kunne lave en op samling på tavlen, hvor eleverne byder ind med deres bud. Alle led fra producent til supermarkedskæde (vores eksempel) er B2B. Kun i det sidste led er der tale om B2C. B2B-branchen er en skjult branche, ift. Den mere synlige og kendte B2C-branche, også kendt som detailhandlen. I Danmark omsætter B2B-branchen for mere end 700 mia. kr. årligt og beskæftiger mennesker, heraf fuldtidsbeskæftigede. B2B-branchen er stor, fordi den samme vare bliver handlet i mange led, mens B2C branchen er stor, fordi der er mange, som handler den samme vare i sidste led af forsyningskæden. Opgave 3 29 mia. kr. x 25/100 = 7,25 mia. kr. AM-bidrag: kr. x 8/100 = ,64 kr kr ,64 kr. = ,36 kr , kr. = ,36 kr. A-skat: ,36 x 39/100 = ,53 kr , ,53 kr. = , mennesker x ,17 kr. pr. person = kr. Først beregnes de samlede skatteindtægter for B2B branchens virksomhed. 7,25 mia. kr. + 12,55 mia. kr. = 21,82 mia. kr. 19,80 mia. kr. x 20/100 = 3,96 mia. kr. mindre til velfærd. Opgave 4 Ud fra ovenstående tal skal eleven nu vurdere, hvilke velfærdsydelser, de ville skære ned og/eller helt fjerne. Det er vigtigt, at de begrunder deres valg. Spørgsmålet er oplagt at tage samlet efterfølgende, da det kan give anledning til en god debat om vægtningen af velfærdsydelser. Eleven skal bruge den simple figur andet steds på siden, som viser dynamikken i velfærdssamfundet. Et muligt hændelsesforløb: En fjernelse af SU en og færre midler til folkeskolen, vil på sigt kunne give mindre kvalificeret arbejdsstyrke det vil kunne betyde færre indtægter for virksomhederne og derved færre arbejdspladser det vil betyde flere velfærdsudgifter i form af dagpenge og kontanthjælp, samt færre skatteindtægter hvilket vil føre til yderligere besparelser på velfærdsområdet. Åben opgave. I teksten får eleverne en kort beskrivelse af forskellige typer af B2B-virksomheder. Opgaven lægger op til, at eleven skal bruge internettet til at finde virksomheder inden for hver type, samt hvad virksomhederne beskæftiger sig med. 4

7 Værdikæden det bliver bedre og bedre og bedre endnu Hvad er en værdikæde i en virksomhed? Hvad betyder værdikæden for os forbrugere og borgere i samfundet? Hvordan arbejder virksomheder strategisk med værdikæder? Teksten i opslaget handler om virksomhedernes værdikæde. Det er et helt centralt element i enhver B2B-virksomhed virksomhedens værdikæde er nemlig summen af alle de handlinger, der skaber værdi for virksomheden. Opgave 5 Opgaven knytter sig til teksten og arbejder med forståelsen af værdikædens delelementer. Der er tale om en åben opgave, hvor eleven skal forsøge at udarbejde en værdikæde for en selvvalgt/selvopfunden virksomhed. For at hjælpe eleven godt på vej, vil det være hensigtsmæssigt at gennemgå værdikæden på tavlen. Brug eventuelt nedenstående eksempel som hjælp: For nogle elever vil det være svært, selv at skulle forestille/skabe deres egen virksomhed, derfor kan de med fordel vælge en eksisterende dansk virksomhed som de finder interessant og vha. virksomhedens hjemmeside finde oplysninger vedrørende værdikæden. Det anbefales, at eleverne arbejder i grupper med dette opslag. Du kan også vælge, at arbejde med opslaget i forbindelse med et virksomhedsbesøg. Inden besøget gennemgås værdikædens delelementer og eleverne udarbejder herefter spørgsmål til den aktuelle virksomhed vedr. virksomhedens værdikæde. Efter besøget er det elevernes opgave, at udarbejde virksomhedens værdikæde og præsentere det eventuelt vha. en powerpoint- præsentation. Illustrationen af værdikæden kan hentes på skole.di.dk/handel. 5

8 B2B-indkøb shopping big time Teksten i dette opslag har fokus på indkøberen i B2B-branchen. For at kunne skabe størst mulig merværdi, er det helt centralt for virksomhederne at have indkøbere, som har forstand på og viden om de markeder, de er en del af. Opgave 6 er med til at støtte eleven i denne forståelse, da eleven skal foretage beregninger på en case fra virkeligheden. En fælles gennemgang af valutaberegning og procentregning kan være en fordel inden arbejdet. I de to afsnit, der handler om direkte og indirekte indkøb, er det tanken, at eleven skal få øjnene op for de indirekte indkøb, der skal til for at drive en B2B-virksomhed. Alle indirekte indkøb giver i princippet produkterne merværdi, men jo færre udgifter virksomheden har på dette område, jo bedre konkurrenceevne opnår virksomheden (og kan sælge produktet billigere, større avance mm.) Eleven kommer i opgave 7 til at arbejde med begreberne direkte og indirekte indkøb. Der er igen tale om en åben opgave, som kræver lidt forforståelse, det kan derfor være en god idé at understøtte denne opgave, ved at lade eleverne undersøge en e-shop på nettet. Du kan også vælge at bruge opgaven sammen med opgaven om værdikæden og lade eleven udarbejde direkte og indirekte indkøbslister for deres selvopfundne virksomhed. Det sidste tekststykke omhandler et dilemma som både de professionelle indkøbere og forbrugere kender: hvis man vil overholde etiske, moralske og miljømæssige krav, bliver produkterne ofte dyrere. B2B-branchen påtager sig generelt et stor ansvar på områder som børnearbejde og menneskerettigheder, men det kan være meget omkostningsfuldt at sikre, at producenterne overholder gældende regler. For at give eleverne en fornemmelse af, hvilke komplekse faktorer, de professionelle indkøbere, sidder med, skal de arbejde med forbrugernes mulighed for gennemsigtighed: mærkninger. I en efterfølgende snak vil det være hensigtsmæssigt at diskutere, om eleverne selv vil gå på kompromis med etikken, hvis prisen er den rigtige. Opgave 6 d. 18/1 det er den dag, dollar-kursen er lavest. Eleven kan finde støtte og forståelse af valutaomregning andet sted på siden. Laveste kurs (18/1): d.kr. 517, 91 for $ 100 Hvilket svarer til 5,1791 d.kr for 1$ Kostprisen i danske kroner: ,90 $ x 5,1791 kr./$ = ,50 kr. Højeste kurs (21/1): d.kr. 529,21 for $ 100 Hvilket svarer til 5,292 d.kr. for 1$ Kostprisen i danske kroner ved højeste kurs: ,90 $ x 5,292 kr./$ = ,61 kr. Besparelsen: ,61 kr ,50 kr. = ,11 kr. Kostpris: 10, 78 $ x 5,1791 kr./$ = 55,83 kr. Der laves kun rentetilskrivninger en gang om året. Derfor er den samlede rentetilskrivning efter 6 måneder: 6 x 0,7 % = 4,2 % Egentlig kostpris efter 6 måneder: 55,83 kr. x 1,042 = 58,17 kr. Her gælder det gamle ordsprog for indkøberen. En krone sparet, er en krone tjent. Netop fordi et firma køber tusindvis af samme og lignende produkter, kan selv en krone betyde en kæmpe merudgift. Fx indkøber BD ca sæt spejlholdere om året. Det vil betyde en merudgift på ca kr., hvis de alle havde en liggetid på 6 måneder og det er kun på én varegruppe. Det kan altså koste mange penge for virksomheden, hvis indkøberne køber for store partier. 6

9 Opgave 7 Åben opgave, men listen kunne fx indeholde: Sneakers i forskellige modeller og størrelser, papkasser, computer, printer, server, domænenavn, printerpapir, kontorartikler, mapper, revisor, system, der kan håndtere kreditkortindbetalinger mm. Direkte: Sneakers Indirekte: papkasser, computer, printer, server, domænenavn, printerpapir, kontorartikler, mapper, revisor, kreditkortsystem. Fx Indlæg, sokker, skosværte. Vurderingen kan være svær, men det centrale er, at eleven oplever, hvor mange indirekte indkøb, det kræver at åbne en e-shop altså indkøb som ikke giver nogle direkte indtægt, men giver de direkte indkøb merværdi. Ofte ses det, at det er mersalget, kan få virksomheden til at give overskud. Fx vælger skobutikker at have nogle bestemte mærkevare som trækker kunderne til, når kunderne så først er i butikken, som kunde, tilbydes andre varer billigt og med mulighed for større avance. Opgave 8 Nøglehullet Nøglehullet er et officielt ernæringsmærke, der gør det nemmere for dig at finde de sunde fødevarer på hylderne i supermarkedet. Produkter med Nøglehullet indeholder: mindre sukker, mindre fedt, mindre salt, flere kostfibre. (Kilde: Økologimærket Det røde Ø-mærke viser, at det er de danske myndigheder, der fører kontrol med de jordbrug og virksomheder, der producerer, forarbejder, pakker eller mærker de økologiske varer i Danmark. (Kilde: Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri) Fairtrade/Max Havelaar Fairtrade er en international mærkningsordning. Målet er, gennem handel, skridt for skridt at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Miljøet skånes desuden i produktionen. (Kilde: Fairtrade) Svanen Svanen er det nordiske miljømærke. Begge er officielt anerkendte af de danske myndighed og har en uvildig kontrol. Svanen gør det nemt at handle mere miljøvenligt. Når du køber en miljømærket vare, har du nemlig garanti for: At produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags. At kvalitet og funktion er mindst lige så god som for andre produkter. At der er taget hensyn til din sundhed, fx at varen ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. (Kilde: miljoeogsundhed.dk) Varefakta Producenter, der bruger Varefakta, giver dig en ekstra service. De giver dig neutrale, sammenlignelige og kontrollerede oplysninger om de varer, du køber, indenfor fx madvarer. (Kilde: Dansk varefakta nævn) E-mærket E-mærket er den danske mærkningsordning et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt. (Kilde: e-handelsfonden) Åben opgave, hvor fokus bør lægges på elevens begrundelser for deres prioritering af mærkerne. Åben opgave: troværdigheden hænger ofte sammen med to ting: hvem som står bag mærkningen og hvem som kontrollerer det. Det kan være et uvildigt organ, som bl.a. gennem stikprøvekontroller undersøger om virksomhederne lever op til mærkets standard eller om de overtræder markedsføringsloven ved at markedsføre sig vildledende. Er mærkninger overhovedet noget der bliver brugt? Det vil være naturligt at følge op på hele opgave 3 ved at tale om elevernes egen brug, og opmærksomhed på forskellige mærkningsordninger. Mange elever vil inden opgaven måske ikke være bevidste om, hvor mange mærkningsordninger, der egentlig findes. Som omtalt i indledningen til dette opslag, kommer opgaven i forlængelse af en tekst, som omhandler de professionelle indkøbere. Som opfølgning vil det være naturligt at tale om, hvad det vil betyde for et kendt brand (mærkevare), hvis det kom frem, at virksomheden bag det pågældende brand fx brugte børnearbejdere. 7

10 Logistik fra gaffeltrucks til containerskibe I dette tema omhandler logistik i B2B-branchen. Centralt for denne del af branchen står transport, lagerstyring og planlægning. Begrebet logistik behandles i opgave 9 og 10, hvor eleven først skal arbejde med logistikken i deres egen hverdag. Temaet viser, at innovation og nytænkning er essentielt, hvis man vil være konkurrencedygtig på verdensmarkedet. I det afsluttende tekststykke gives et konkret bud på, hvorledes teknologi kan minimere logistikomkostninger ved hjælp af robotter. Opgave 9 Åben opgave: opgaven er udformet, så eleven kan få en begyndende forståelse af begrebet logistik og produktivitetsfilosofien Lean. Dette sker ved at analysere en hverdagssituation fra deres eget liv. Det er vigtigt, at eleven får beskrevet den besværlige situation, så detaljeret som muligt. Af samme grund må situationen ikke være for omfattende, da det ellers kan være svært at huske detaljer. Som skrevet i opgaven kan den med fordel løses sammen med en anden, da der netop i de gentagende hverdagssituationer er indarbejdet vaner, som kan være usynlige for den involverede. Samme tankegang gør sig også gældende for virksomheder, kan få eksterne konsulenter til at foretage en Lean-analyse af virksomhedens arbejdsgange. Opgave 10 Begrebet logistik kommer oprindeligt fra militæret, men bruges i dag meget bredt og omfatter indkøb, transport og lagring, samt den hertil knyttede informationsbehandling. En virksomheds fremtidige overskud og derved konkurrenceevne, kan forbedres væsentligt ved at fokusere på logistikken. Hvad kan gøres bedre og mere effektivt, til færre penge? Opgave 11 Volumen af tæppet: 102 cm x p x 60 cm = cm3 = 0,1884 m 3 Hjælp til beregningen kan findes andet sted på siden. Papkasse 1: 77 cm x 24 cm x 24 cm = cm 3 Papkasse 2: 63 cm x 26 cm x 26 cm = cm 3 Papkasse 3: 65 cm x 18 cm x 24 cm = cm 3 Umiddelbart er papkasse 3 den bedste løsning, da den har den mindste volumen, men tæppet vil ikke kunne være i kassen pga. tæppets diameter. Papkasse 2 er derfor den korrekte løsning. Åben opgave: Den mindst mulige papkassestørrelse (ydre mål) er 22,9 cm x 22,9 cm x 62,9 cm. Papkasserne kan pakkes på to måder, alt efter, hvordan de fordeles på pallen: 1. 12x2x8= 192 papkasser 2. 5x5x8= 200 papkasser Antalsmæssigt er den korrekte løsning: 200 papkasser per palle 350 papkasser/200 papkasser pr. palle = 1,75 palle Da man er interesseret i hele paller, er svaret derfor = 2 paller Til besvarelsen af denne opgave, skal eleven bruge omregningsfaktoren mellem volumen og kg, som findes i faktaboksen på siden. Vægt: 350 kasser x 6,09 kg = 2131,5 kg Volumen: 350 kasser x 0,6 m x 0,26 m x 0,26 m = 14,196 m 3 14,196 m3 x 167 kg/m3 = 2370,73 kg Kunden skal altså betale ud fra volumen, som svarer til: 2370,73 kg 8

11 Eksemplet fra teksten om dundyner burde lede eleverne på vej. Umiddelbart er det nærliggende at betale i vægt, men da dundyner næsten ingenting vejer, men samtidig fylder meget, vil det være en mindre lukrativ forretning for fragtfirmaet. På et skib betyder vægten ikke så meget, da containerskibe kan transportere meget store mængder. Her er volumen der for dyrebar. Helt modsat er det med fly. Jo højere vægt, jo mere brændstof og derfor en dyrere fragtpris. Derfor er vægten, det mest centrale her. Opgavebesvarelsen afhænger af tal fra en tidligere opgave ( alternativ papkasse ). Ellers følger beregningerne forrige opgave. Opgave 12 Åben opgave: da der igen tages udgangspunkt i elevens egen hverdag, er der ikke noget facit på denne opgave, dog kunne man forestille sig, at mange elever vælger deres mobiltelefon som et produkt, der gør deres hverdag lettere. Åben opgave: afhænger af svaret i den forrige opgave. Ny teknologi kan betyde en minimering af logistikomkostningerne, hvilket igen vil betyde øget konkurrenceevne for virksomheden. 9

12 Markedsføring fortæl verden om dine produkter Generel introduktion til markedsføring med fokus på B2B-markedsføring. Hvilke hensyn skal der tages i forbindelse med markedsføring juridiske, sproglige og ikke mindst kulturelle? Her kan der gøres mere eller mindre ud af reklameanalysen. Faget Dansk kan inddrages her. Opgave 13 LM-annoncen er emotionel, produktet vises ikke, da det mere er immatrielle emner som LM s service og rådgivning + ikke mindst virksomhedens corporate image/brand, der markedsføres. Mere om LM annoncen: Billedet og overskriften skaber opmærksomhed og interesse i forhold til målgruppen ved at manipulere ny tekst på vejskilte i noget, der ligner et tilsyneladende ganske almindeligt dansk motorvejslandskab. Det er en annonce, der er bygget op omkring en klassisk (og humoristisk pga. billedmanipulation) retorisk stilfigur: metaforen. Ved at bruge stilfigurer (æstetik) appellerer afsender på den måde til modtagerens følelser: budskabet forstærkes, bliver tydeligere og man husker bedre, det man har set, end hvis man bare nævnte de tekniske eller økonomiske fordele (som i Still annoncen), der vil være ved at samarbejde med afsender. Brødteksten uddyber og fortæller mere om hvorfor virksomheden er værd at samarbejde med, der opfordres til handling ved at gå på deres hjemmeside. Logoet i venstre hjørne er det sidste man ser som en afskedshilsen, da vi naturligt i Danmark læser fra øverste venstre hjørne mod nederste højre. Afsender: Det viser sig, når man læser overskriften, at vejskiltene er afsendervirksomhedens nye forretningsområder. Vejen befærdes desuden udelukkende af lastbiler fra virksomheden. Vinklen i billedet er sat op som var det ud af forruden på en lastbil, det er nok en anden af virksomhedens lastbiler. Vi er altså i et fiktivt rum : en metafor for virksomhedens udvikling af nye forretningsområder. Sammenholdt med overskriften danner læseren sin egen forklaring på annoncen: Dette er simpelthen virksomhedens egen vej, modtageren kigger på i annoncen. Virksomheden fortæller den er rivende udvikling, er dynamisk og på vej. Modtager: Landskabet i billedet er en typisk dansk motorvej og understreger på den måde, at annoncen henvender sig til danske virksomheder. Samtidigt er ordvalget både i vejskiltene og i sær i brødteksten teknisk, så det bliver hurtigt tydeligt, at annoncen ikke er B2C, men B2B og ikke er henvendt til alle, men en mindre skare, der præcis ved, hvad ordene dækker over. Læser man de tre forretningsområder på skiltene vil man også hurtigt finde ud af, om man overhovedet er i målgruppen for annoncen! Det er en meget målrettet annonce. Hvilket er typisk for B2B annoncering. Her spiller også placeringen af annoncen ind. Hvilke medier den indrykkes i og hvem skal se den. Det vil være en fordel at indrykke annoncen i de faglige medier som beslutningstagere og indkøbere i virksomhederne læser, både online og offline. Fx DI s medlemsblad DI Business, Børsen, Berlingske Tidende eller Erhvervsbladet. Man kan desuden analysere selve billedet, og hvordan man pga. centrering, vejens placering bliver trukket ind i det og læser de tre skilte. Still annoncen er mere detaljeret, informationstung, produktet vises, og der forklares tydeligt, hvad det koster og hvilke tekniske detaljer, der gør dette produkt unikt og uundværligt. Begge annoncer kan hentes som pdf.-filer på skole.di.dk/handel. 10

13 Opgave 14 Det samlede Vesteuropæiske marked for svejsemaskiner i kroner: svejsemaskiner x kr./styk = kr. Antal svejsemaskiner solgt i DK af Sanistål: svejsemaskiner x 35/100 = styk Saniståls markedsandel i DK: styk/ styk x 100 = % Antal svejsemaskiner solgt udenfor DK af Sanistål: styk styk = styk Antal svejsemaskiner solgt udenfor DK i alt: styk styk = styk Saniståls markedsandel udenfor DK: styk/ styk x 100 = 1,53 % Hele antal svejsemaskiner solgt i Skandinavien af Sanistål: styk x 75/100 = styk Saniståls markedsandel i Skandinavien: styk/ styk x 100 = 6,26 % Åben opgave: Umiddelbart sidder Sanistål allerede meget tungt på markedet i Danmark, så derfor ville det måske være hensigtsmæssigt at markedsføre sig på markeder, hvor virksomheden ikke er så kendt? Opgave 15 Åben opgave: Et udmærket eksempel på en reklame som ikke ville kunne fungere i katolske og muslimske lande er energidrikken CULT s reklamer. De spiller meget ofte på sex og nøgenhed, noget som unge i Danmark oplever som en naturlig del af den reklamepåvirkning, de møder til hverdag. Opgaven kræver en vis forforståelse hos eleverne om normer og værdier i andre lande/kulturer. Det vil derfor være givtigt at tale med klassen om egne oplevelser af forskellige kulturers opfattelser (perceptioner) af reklamer. Åben opgave: afhænger af elevens udvalgte reklame. Opgave 16 Vi har valgt at inddrage markedsføringsloven, selv om teksterne er svære. Dog vil eleverne ind i mellem opleve lignende tekster i deres hverdag, så dette kan være en anledning til at øve tolkningen af jura -tekst. Det kan være en stor hjælp for nogle elever, at få at vide, hvilke paragraffer, de skal arbejde med, det kunne fx være: 18. Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres. 22. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at loven og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser overholdes, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Åben opgave: afhænger af, hvilke paragraffer som eleven har valgt at arbejde med. Opgave 17 Åben opgave: Eleven skal udarbejde sin egen reklame for et produkt som vedkommende selv er forbruger af. Rekla men skal indeholde de virkemidler som eleven selv påvirkes af. 11

14 Salg kan du matche udbud og efterspørgsel? Salg er mere end blot at sælge en vare. Det er også rådgivning, forhandling, kundekontakt, og at have talent for at kunne beregne og finde balancen mellem udbud og efterspørgsel. En stor del af opgaverne i dette tema forsøger at støtte eleverne i deres forståelse af begreberne vedrørende udbud og efterspørgsel. Det kan være en stor udfordring for nogle elever, og det anbefales, at eleverne laver opgaverne, enten parvis eller i grupper. Desuden vil en efterfølgende fælles gennemgang også kunne hjælpe nogle elever. Udbud- og efterspørgselskurverne kan hentes som pdf-filer på skole.di.dk/handel. Teksterne støtter opgavebesvarelsen undervejs og opgaverne kan ikke løses uden at læse teksten. Opgave 18 Åben opgave: ved at tage udgangspunkt i eleven som forbruger, støttes eleven i forståelsen af markeder. Udviklingen inden for ipods og iphones interesser mange unge, og man kan med en vis rimelighed sige, at de finder elektronikmarkedet interessant. Besvarelsen afhænger af den forrige opgave. Ved at læse teksten har eleverne fået viden om bl.a. verdens råvaremarkeder og hvordan de påvirker andre markeder. Opgave 19 Indgående logistik: Indkøb af stål til en god pris, lave fragtomkostninger, effektiv lagerstyring. Produktion: bearbejdning af stålet, indkøb af maskiner til bearbejdning. Marketing og salg: Rådgivning af kunder, udarbejdelse af tilbud til kunder, administration. Udgående logistik: Effektiv lagerstyring, fragtudgifter minimeres ved at fragte flere ordrer samtidig. Service: Support efter salget, reparationer af maskiner. Opgave 20 Aflæsningsopgave: Hvis markedsprisen er kr. per ton, er Sanistål villige til at udbyde 3,9 ton stål til salg. At sælge mere stål. Opgave 21 Aflæsningsopgave: Hvis markedsprisen er kr. per ton, er Saniståls kunde villig til at købe 1 ton stål. Åben opgave: det kan hjælpe eleven, hvis han/hun fastsætter, hvilket tidsrum, han/hun vil købe x antal sodavand i? om dagen, om ugen eller om året? Eksempel på funktionstabel Pris pr. sodavand Antal sodavand Afhænger af værdierne fra forrige opgave. Kan med fordel laves på mm-papir. Opgave 22 Aflæsningsopgave: ligevægtsprisen er kr. Hvis enten udbud eller efterspørgselskurven forrykker sig fx kunne man forestille sig, at der pga. stagnation i byggebranchen - vil være et overskud af stål. Det vil kunne medføre, at ståludbyderne vil udbyde mere stål til en lavere pris. 12

15 Opgave 23 Aflæsningsopgave: ny ligevægtspris er kr. Udbudskurven ville forrykke sig skråt op mod venstre, hvorefter ligevægtsprisen vil stige. Opgave 24 Åben opgave: en subjektiv opgave, hvor elevens egen oplevelser med sælgere inddrages. Åben opgave: ligger i forlængelse af forrige opgave. Kunne være venlighed, service, renlighed mm. 13

16 Globalisering verden er dit skrivebord Hvad er globalisering? Hvad betyder globalisering for virksomhederne? Hvad betyder globalisering for os andre og verden omkring os. Outsourcing behandles som en af globaliseringens spilleregler. Opgave 25 Åben opgave: det logiske svar er, at det er nemmere at komme i kontakt med venner og familie vha. mobiltelefoner og mails. Desuden er det blevet langt billigere at rejse over store afstande, end for generationer tilbage. Hvad eleverne måske ikke tænker så meget over, er at globaliseringen også har en bagside. Eleverne bruger i dag mobiltelefoner og computere med it-løsninger som for bare 10 år siden var utænkelige. Det har betydet, at deres kommunikation med omverden på mange måder er anderledes end deres forældre. Klassen kan diskutere betydningen af den mere verdensomspændende kommunikation: hvad kan de sociale netværk som fx Facebook eller Twitter betyde for den personlige, fysiske kontakt til fx familiemedlemmer i udlandet? De negative konsekvenser kan bl.a. være at dette virtuelle samvær er mere overfladisk Opgave 26 Den danske eksport var i 2008 på 585,5 mia. kr., (kilde: Dansk Eksportråd og Danmarks Statistik), hvilket svarer til ca. 1/3 af vores bruttonationalprodukt. Det ville derfor få store konsekvenser for vores levestandard, hvis Danmark skulle blive ramt af en handelsblokade. Det vil medføre virksomhedslukninger, arbejdsløshed, færre penge til velfærdsydelser mm. Brug eventuelt velfærdsmodellen fra opslaget Handel hvad er det? til at finde flere mulige konsekvenser. Den civile befolkning i lande som bliver ramt af en handelsblokade kan blive hårdt ramt. Et eksempel kunne være USA s blokade af Cuba. Andre faktorer har naturligvis også haft indflydelsen på den fattigdom som ses på øen. I teksten før opgaven nævnes også Iran som eksempel på et land som er ramt af handelsblokader. Da handelsblokader er et meget kraftigt politisk redskab kan det anbefales at tale nuanceret om brugen af det. Findes der lande/regioner som kunne finde på at anvende handelsblokader til egen fordel? Opgave 27 Positive: fx flere og større markeder at eksportere til, større virksomheder flytter til Danmark, kommunikation med handelspartnere, outsourcing fra I-lande til U-lande. Negative: fx tab af arbejdspladser i I-lande (outsourcing), dumping, kraftigere toldmure. For at sikre egen markeder, bl.a. for at øge den økonomiske vækst i regionen. Oplagt at drøfte EU s udvikling fra stålunion til nutids magtfaktor i international handel og politik. Deres produkter bliver for dyre og kan derfor ikke sælges på det europæiske marked. Især for fattige nationer er dette en stor udfordring. Opgave 28 Mangel på arbejdskraft. Det er først og fremmest kvaliteten og ikke kvantiteten af arbejdskraften som for udenlandske virksomheder til at flytte til Danmark. Fokus på kerneområder. Det var fx et politisk tiltag, der satte skub i vindmølle-udviklingen i Danmark. Adgang til viden og teknologi. Danmark er en af de førende nationer inden for vindkraft og 2. generation biogas fremstilling. Det tiltrækker store internationale virksomheder. Ved en fælles snak i klassen kan I drøfte, hvorfor virksomheder ikke flytter til Danmark eller hvorfor at danske virksomheder flytter deres produktion til udlandet. Tag eventuelt udgangspunkt i samme liste som den eleverne har valgt ud fra. 14

17 Opgave 29 Dumping ( )/2063 x 100 = 140,42 % ( )/1236 x 100 = 64,72 % At EU s egne sukkerproducenter kan konkurrere på prisen og derved fastholde markedsandele. Verdensmarkedspriserne vil højst sandsynligt stige og vil blive mere afhængige af de frie markedskræfter. Told At den er meget begrænset og i hvert fald meget kontrolleret, således at egen sukkerproducenter beskyttes og kan overleve. Verdenshandlen på sukker vil i højere grad komme til at følge de frie markedskræfter. Udviklingslandene vil få adgang til det lukrative europæiske marked, hvilket vil give øgede vækstmuligheder. Allerede nu har en række udviklingslande fået tildelt kvoter, således at de kan sælge en mængde sukker uden den høje told. Opgave 30 Åben opgave: Virksomhederne kan være med til at bekæmpe fattigdom ved at investere i landet gennem: Udvikling af nye løsninger og teknologier, fx klimavenlige energiløsninger Fremstilling af produkter og serviceydelser til en fair pris Generering af indkomst via lønninger og skatter Jobskabelse både direkte og indirekte hos lokale leverandører Træning og kompetenceopbygning i virksomheden og hos leverandører Opbygning af lokale virksomheder gennem leverandør- og distributørnetværk Udbredelse af standarder inden for miljø, sundhed, menneskerettigheder mm. Opbygning af fysisk og institutionel infrastruktur gennem investeringer i fabrikker og produktionsudstyr, telekommunikation, transport 15

18 Forslag til at arbejde med Handel business-to-business den skjulte virkelighed Handel kan bruges i sin handel som selvstændigt undervisningsmateriale eller som supplerende materiale i andre forløb i Samfundsfag, Matematik og UEA. Det kan indgå som materiale i emneuger om erhvervsliv og arbejdsmarked. Der lægges stor vægt på dialog og åbne diskussioner. UEA: Uddannelse-, Erhverv- og Arbejdsmarked Materialet introducerer både jobfunktioner, uddannelser og rollemodeller fra handelsbranchen og sætter de forskellige jobs ind i en større sammenhæng, både i virksomheden og i samfundet. Derfor er materialet et godt udgangspunkt til samtaler om fremtidige uddannelses- og jobvalg, i forbindelse med besøg på uddannelsesmesser o. lign. Klasser vil med fordel kunne supplere materialet med et virksomhedsbesøg. Mød en virksomhed Brug evt. Mød en virksomhed på skole.di.dk til at finde en virksomhed i nærheden af skolen. Ved besøg på virksomheder kan dele eller hele DI Skolekontakts forberedelsesmateriale Karriere A/S vi skal på virksomhedsbesøg med fordel anvendes. Find flere materialer til UEA på skole.di.dk 16

19 Fælles Mål og slutmål Matematik Formål med faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Slutmål efter 9.klasse (uddrag) Matematiske kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse Matematiske arbejdsmåder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger Matematik i anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden. 17

20 Samfundsfag Formål med faget Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Slutmål efter 9. klasse (uddrag) Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. 18