Studienævnsmøde den 3. maj 2016, kl

Transkript

1 Studienævn for Uddannelse, læring og forandring Kroghstræde Aalborg Ø Janice Vester Telefon: janice@learning.aau.dk Dato: Studienævnsmøde den 3. maj 2016, kl Til stede: Christian Ydesen, Karin Højbjerg, Lone Krogh, Jennifer Raun Reenberg Rasmussen, Hans Smajlovic, Nikolaj Stegeager, Kathrine Vognsen, Nina Wisbech Hansen, Kurt Dauer Keller og Janice Vester (referent) Fraværende: Marie Martinussen, Maria Hvid Bech Dille og Gry Ransdal Hansen Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra forrige møde 2. Godkendelse af dagsorden 3. Siden sidst, orientering v. Christian (projektguide, timebudget, projekt-abc, aftagerpanel, selvevalueringsrapport, strategi- og handleplan)timebudget og økonomibudget 4. Timebudgetter til studienævnsdrift 5. Frafaldsproblematikker 6. Semesterbeskrivelser 7. Kommissorier for udvikling af uddannelser 8. Retskravsstuderende 9. Censorindberetningsskema 10. Valgmoduler på LFP i Sydhavnen 11. Reduktion i antallet af studienævnsmøder, herunder mødekalender for efteråret 12. Genindskrivning af tidligere studerende 13. Indretning af den decentrale studievejledning 14. Evt.

2 1. Godkendelse af referat fra forrige møde Godkendt 2. Godkendelse af dagsorden Efter punkt 3 tages punkt 9 og derefter følges dagsorden. 3. Siden sidst, orientering v. Christian (projektguide, timebudget, projekt-abc, aftagerpanel, selvevalueringsrapport, strategi- og handleplan)timebudget og økonomibudget Projektguiden: Projektguiden og specialeguiden er i proces. Aftagerpanelmøde: Der har været afholdt møde i aftagerpanelet den 25. april, hvor blandt andet Julie Borup Jensen holdt oplæg om den nye specialisering i Kreativitet og innovation. Endvidere var der to specialestuderende som holdt oplæg omkring det at være studerende. Det de kom ind på var blandt andet deres opbyggede evner til samarbejde, evnen til at kunne håndtere komplekse problemstillinger inden for det pædagogiske felt, men også de forskelligheder der er i at være uddannet LFP er. De gjorde meget opmærksomme på, at det handler om, at synliggøre sine kompetencer over for aftagerne. Strategi- og handleplan: De punkter der er skrevet i strategi og handleplanen skal der fortsat følges op på og arbejdes videre med i studienævnet. Fokusområderne er frafald, gennemførelsesprocent, optag mv. Der arbejdes løbende med strategi- og handleplanen som skal afrapporteres over for HUM-fakultetet sidst på året. 4. Timebudgetter til studienævnsdrift Efter indførelsen af den nye budgetmodel tildeles der ikke længere timer til studienævnsarbejde fra Fakulteterne. Det er således fremover en forhandling med institut og skole, hvor mange timer der kan afsættes til studienævnsarbejdet. Christian skal til møde med skole, institut og de to øvrige studienævn under instituttet den 24. maj Christian har lavet et timebudget for studienævnet med udgangspunkt i det budget, der har været udarbejdet i det tidligere studienævn. Han ønsker dog, at der fremadrettet bliver lavet en strømligning af måden studienævnene drives på. Der ønskes dog ikke en tildeling i forhold til STÅ da ULF-studienævnet ikke laver så mange STÅ, at det vil være en optimal måde at tildele timerne på. I stedet skal der blandt andet slås på, at der er en stor kompleksitet i ULF-studienævnet (masteruddanelser, BA, KA, to-campus, tværfakultær mv.). Dog påpeger Nikolaj, at der ikke kan tildeles efter kompleksitet. Christian præsenterer det udspil til timer som han har lavet, og som skal fremlægges på institut/skole-mødet den 24. maj. I Christians udspil lægges der bl.a. op til at skære ned på antallet af studienævnsmøder. Karin mener, at det kan være godt at nedskære antallet af studienævnsmøder, og synes at timeoplægget er fint. Hun mener i øvrigt, at det vil være godt at overveje funktionen af Reflexen og der under overveje, om der skal ses på, om der er andre, der kan varetage den opgave. Opgaven vil måske kunne ligge inden for pædagogisk udvikling og studentermiljø, men er ikke sikker. Lone er enig i Karins betragtninger. Kurt spørger, hvad der ligger i arbejdet omkring semesterbeskrivelserne? Der er stor forskel på at lave en semesterbeskrivelse på 1. kontra en på 5. semester. Bør der i oplægget stå koordinere

3 udarbejdelsen af semesterbeskrivelserne? Christian oplyser dog, at det er tovholderens opgave at være bindeleddet over for studienævnet og have hånd i hanke med, at processen er i gang, men at semesterkoordinatoren er ansvarlig for at koordinere internt på semestrene. Kurt spørger om, der er tænkt nærmere over, at årshjulet gør, at nogle semesterkoordinatorer skal til at tænke anderledes i forhold til planlægningen af semestret? Det fortæller Christian at der er tænkt over, og at det også står beskrevet i den skrivelse, der er lavet til semesterkoordinatorerne. Kurt mener, at der bør være en fleksibilitet i semesterbeskrivelserne, især når det f.eks. er nye semestre, der skal udvikles (som f.eks. 6. semester OL). Det er der imidlertid taget højde for, oplyser Christian, som også fortæller, at der ikke er kommet reaktioner fra semesterkoordinatorerne på det udsendte årshjul. Nikolaj fortæller, at der er afsat 0,5 time pr. semester pr. masterstuderende til studienævnsarbejdet, hvilket giver ca. 175 timer pr. år til dette område, og at der på baggrund af den timetildeling der er lavet til studierne, også er tildelt 450 timer til studienævnet fra instituttet. I forhold til udspillet fra Christian er der således en mango i forhold til, hvad der tildeles og det, der efterspørges til studienævnsarbejdet. De timer, der ikke er dækket via masteruddannelserne og fra instituttet skal derfor tages fra undervisningen. Han er bekymret for, at det kan blive svært at komme igennem med at få de ekstra timer tildelt via instituttet. Kurt mener dog, at studienævnet skal stå fast på det timetal der efterspørges. Christian fortæller også, at det budget der er lavet er laveste mulige i hans øjne, og at hvis studienævnet skal fungere optimalt, så skal der følge timer med. Det er ikke gratis at drive uddannelserne, og det skal der være fokus på. Karin er fuldt enig. Hun påpeger også, at der er sket stor udvikling i studienævnets portefølje inden for de sidste mange år, og at det er nødvendigt at ressourcerne følger med. Hun nævner også revisionsarbejdet omkring studieordningerne. Christian fortæller dog, at de timer der skal bruges på udvikling skal nedspares næste år for de involverede undervisere. Studienævnet giver opbakning til oplægget, med få justeringer i nogle af formuleringerne. Endvidere skal der kigges nærmere på tallene, så de er helt finpudsede inden mødet med skole/institut. 5. Frafaldsproblematikker Frafaldsproblematikken er et af studienævnets strategiske udviklingspunkter, og et af fokusområderne i strategi- og handleplanen for studienævnet. Der er lavet et statistisk udtræk omkring frafald fra centralt niveau, men der mangler kvalitative data på området. Det statistike udtræk kommer fra oplysninger i Stads, og viser noget af årsagen til udmeldingsårsag for dem, der har valgt at oplyse dette ved udmeldelse. Det giver imidlertid ikke det fuldstændige billede. Fra centralt niveau er der dermed ingen data på det kvalitative område. Studenterstudievejlederne har ikke meget information om udmeldelsesårsagerne, da det typisk ikke er dem, de studerende, der ønsker at melde sig ud, henvender sig til. De studerende Nina Wisbech imidlertid har talt med har fortalt, at det oftest er på grund af arbejde, at de melder sig ud. Enten fordi de har arbejde ved siden af studiet, eller får tilbudt arbejde mens de er under uddannelse. Endvidere er der også en del af pendlerne, der melder sig ud. Det viser sig endvidere, at det også er en stor del af de studerende, der kommer fra Uddannelsesvidenskab på AU, der falder fra. De oplever ikke, at der kommer nyt faglig input i forhold til den uddannelse de kommer med, og heller ikke, at det faglige indhold er tilstrækkeligt. Denne erfa-

4 ring er kun gjort i Aalborg. I Sydhavnen er oplevelsen en anden. Lone fortæller dog, at det kan være en holdningsadfærd fra de studerende, der kommer fra Uddannelsesvidenskab på AU i forhold til, hvad LFP-studiet tilbyder. Nina oplever dog, at det oftest er noget personligt der gør, at de melder sig ud, og mener, at det er vanskeligt at dæmme op for dette. Hun mener, at studiet overordnet, på alle mulige måder, forsøger at fastholde de studerende, men at når der kommer personlige ting ind over, så er der ikke noget studiet kan gøre for at fastholde de studerende. Karin og Lone fortæller begge, at der er mange, der i sus-samtalerne beretter, at det er svært at agere i de forskellige ting uddannelsen kan tilbyde og hvad den kan munde ud i. Der arbejdes videre med at kigge på frafaldet ud fra et kvalitativt syn, og der skal laves nogle undersøgelser i forhold til, hvordan der kan dæmmes op for frafald. Nina mener, at der bør arbejdes med en social base på uddannelsen for at sikre, at de studerende kender hinanden bedre. På den måde får man bedre engagement på uddannelsen. I Sydhavnen har Maria Hvid Bech Dille oplevet, at det ofte er i gruppeprocessen at de studerende falder fra. De studerende oplever, at de ikke kan få hjælp nogen steder når det går galt i gruppeprocessen. Lone fortæller, at der på AAU i øjeblikket netop er en undersøgelse i gang omkring gruppedannelsesprocessen, og at der er er brug for fokus på det fra højeste niveau. Generelt på universitetet frygter de studerende gruppedannelsen, og derfor er det vigtigt, at der laves et stykke arbejde omkring denne proces. Det aftales, at studenterstudievejlederne skal indrapportere ind til studienævnet, hvis de hører om problematikker i forhold til frafald naturligvis inden for en ramme som fortsat sikrer de studerendes fortrolighed over for studenterstudievejlederne. Endvidere er det vigtigt, at sussamtalepartnerne beretter, hvis de hører om frafaldstanker hos studerende, så der kan samles op, hvis det er grundet områder, hvor studienævnet kan gøre noget aktivt. 6. Semesterbeskrivelser Skal behandles på næste studienævnsmøde i juni. Der ligger semesterbeskrivelser fra sidste år og dem kan der skeles til i forhold til arbejdet. 7. Kommissorier for udvikling af uddannelser Tanken er, at studieordningerne skal kigges igennem i forhold til de erfaringer, der er opsamlet på uddannelserne gennem tiden, og i forhold til kommentarer i semesterevalueringerne, så de kan blive revideret og blive up to date. Der er dog en usikkerhed omkring tildeling af timerne til arbejdet de timer der kan tildeles kan først tildeles næste år grundet bemandingssituationen i indeværende år. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe pr. uddannelse, og arbejdet skal påbegyndes inden sommerferien. De ændringer der laves skal være sendt til fakultetskontoret inden 1. november 2016 for at de kan træde i kraft den 1. september Det aftales, at der samles op på det foreløbige arbejde i slutningen af august for at se, hvor meget der kan nå at blive gennemarbejdet inden deadline til fakultetet. På SAMF er der en pulje som er øremærket til udvikling af samf-uddannelserne (OL) hvor man evt. kan tage på internat. Kurt spørger, om det først og fremmest er LFP der skal revideres, for så skal der være fokus på den først og fremmest. Desuden påpeger han, at det kan være svært at nå inden for de forskellige

5 deadlines, men at man må se på det hen ad vejen, sådan som der lægges op til. Han påpeger endvidere, at det er vigtigt, at det nye studienævn finder sine egne ben, og at det derfor kan være svært på nuværende tidspunkt at sikre, at studienævnet forstår det samme, når man f.eks. taler faglig kvalitet af uddannelserne. Christian mener at det er vigtigt, at arbejdsgrupperne, til første deadline, laver et foreløbigt udkast, og at de forskellige interessenter (Lone S, Karina B Janice mv.) også inddrages i processen. Det er tanken, på LFP, at modulerne/arbejdsgange synkroniseres mere, og der er der naturligvis en proces omkring. Lone gør opmærksom på, at der vil komme et spørgsmål fra semesterkoordinatorerne i forhold til, hvor mange timer de får. Vi er meget afhængige af semesterkoordinatorerne. De har naturligvis nogle fokuspunkter som de er klar over er problematiske, men derfor er det fortsat et stort arbejde. Det besluttes at igangsætte arbejdet. 8. Retskravsstuderende Det er en bundet opgave at få de studerende fra BA Organisatorisk Læring indskrevet som retskravsbachelorer til LFP, da de ikke har mange andre steder at søge hen efter endt BA. Der blev forsøgt opretteet en KA til dem, men den er ikke blevet godkendt af AAU. Derfor ønskes det, at de får retskrav på LFP. Der kan dog være en problematik i det, da man risikerer på den lange bane at der kommer en stor andel af ansøgere fra Organisatorisk Læring. Men pt. skal der findes en vej, hvor bachelorerne fra Organisatorisk Læring kan videreuddanne sig. Risikoen er, hvis der ikke er en kandidatvej efter endt BA, er at ansøgertallet falder grundet manglende KA muligheder efter endt BA. Lone spørger om ikke der er andre steder de an gå hen? Hun fortæller, at det er et ønske fra ministeriet om at der uddannes flere BA er end KA er, og endvidere mener hun ikke at der vil blive en for stor andel af BA Organisatorisk Læring på LFP, da de allerede nu er ved at spore sig ind på andre muligheder. Karen er ikke tilhænger af, at de får retskrav, og er enig med Lone i, at ministeriet har til hensigt at der netop ikke uddannes for mange KA er. Nikolaj oplyser dog, at retskrav ikke er det samme som at vi opgiver at få en KA til BA i Organisatorisk Læring, men at det ikke er realistisk at arbejde på det før om 2-3 år. Nikolaj og Anja Thomassen har holdt en mini-karrieredag for BA erne, så de ved, hvor de ellers kan gå hen. Nikolaj spørger Karin, hvad hendes begrundelse for at afvise retskravet er, og hun svarer, at hendes frygt er, at uddannelsen vil bliver for præget af BA erne fra Organisatorisk Læring, hvis mængden af optagne studerende derfra bliver for stor. Hun spørger, om man kan lave en procentvis indskrivning af retskravsbachelorer, men det kan man ikke, fortæller Nikolaj. Christian gør dog opmærksom på, at retskravet er løsningen på den korte bane, men at det er ønsket på den lange bane, at der kommer en KA til BA Organisatorisk Læring. Harris fortæller, at de studerende allerede er i flow med at søge andre KA er, og at de orienterer sig imod andre universiteter. Det besluttes, at retskravet indskrives på LFP, men at der samtidig laves der en karrieredag, hvor de studerende gøres opmærksom på de øvrige karrieremuligheder de har.

6 9. Censorindberetningsskema Censorformanden har lavet udkast til nyt skema til brug ved de eksterne eksamener og Christian har sendt studienævnets kommentarer tilbage til Censorformanden. Skemaet er inspireret af det skema de bruger på Musikterapi. I modsætning til det nuværende skema, hvor der blev udfyldt et skema pr. eksamination, så skal det nye skema kun udfyldes pr. eksamensdag, og det er planen, at det skal være elektronisk. Der er endnu ikke kommet tilbagemelding fra Censorformanden i forhold til rettelsenr. Lone synes at skemaet er meget langt, og spørger om det er hensigtsmæssigt, at skemaet skal dække for alle eksaminationer på en dag? Hun sender sine input til Christian på mail. Kurt mener også, at skemaet skal forkortes, og at det skal angives, hvor lang tid det tager at udfylde det. Karin mener også, at man skal korte det ned, så der ikke kan komme for mange detaljer på i forhold til at kunne bruges negativt over for uddannelsen. Nikolaj mener dog, at hvis der kommer negative tilbagemeldinger, så skal studienævnet jo blot vise, at det agerer på dem, og ikke bare lader dem stå til. 10. Valgmoduler på LFP i Sydhavnen På LFP 8. semester er der i Sydhavnen 5 valgmoduler modsat 3 valgmoduler i Aalborg. Det er vigtigt, at valgmodulerne er forskningsbaserede, og at der på begge campus er et underviserfelt, der kan varetage undervisningen på valgmodulerne. Det er imidlertid nødvendigt at gå ind og se på antallet af udbudte valgmoduler, da LFP er dimensioneret, og det vil dermed blive vanskeligt at opretholde et godt studiemiljø på valgmodulerne, hvis der fortsat udbydes 5 valgmoduler når dimensioneringen træder i kraft fuldt ud. Nikolaj spørger, om man kan beslutte, at der skal være et vist antal studerende før valgmodulet oprettes? Om man kan lave videotransmitteret undervisning, for at hæve antallet af undervisningsmoduler. Timerne til undervisning er skåret ned over de sidste mange år, og det er derfor vigtigt at se på, hvordan kan man bruge ressourcerne endnu bedre, så kvaliteten sikres. Lone mener, at man skal være opmærksom på, at antal forelæsninger ikke er lig med øget kvalitet, men at det er klart, at der skal være en kritisk masse før modulerne oprettes. Hun spørger endvidere, om det vil være en løsning at oversætte studieordningen til engelsk for at tiltrække studerende ude fra? Hun fortæller, at der af studerende fra Kina, Butan osv. efterspørges en uddannelsen, som er PBL-rettet og som ikke ligger under tek-nat. Altså uddannelser, hvor studerende fra disse lande kan uddanne sig inden for humaniora, og få en fuld kandidat. Det vil hun gerne, at studienævnet har in mente når studieordningerne skal revideres. Nikolaj påpeger dog, at uddannelsen er dimensioneret, og at, hvis man fylder studiepladserne med udenlandske studerende, vil tage pladser fra nationale studerende, hvilket ikke er ønskværdigt. Christian spørger om det er noget, der kan tages op på skoleniveau? Nikolaj mener dog ikke, at man bør dreje LFP-uddannelsen den vej mod en fuldt udbudt uddannelse på engelsk. Det vil være bedre at udbyde valgmodulerne på engelsk i stedet. Kurt er enig i, at der skal være fokus på, at der skal være det nødvendige antal forelæsninger, og at, hvis man skal se på antal deltagere, så skal man være varsom med ikke at udvande det ved at indskrive udenlandske studerende. I forhold til valgmodulerne, så mener Kurt også, at der bør være en proces, hvor vi sikrer, at de valgmoduler vi har, er fremtidssikrede og aftagerrettede. Karin mener, at der bør lægges op til kun at være 3 valgmoduler. Det er ikke diskuteret i Sydhavnen endnu, men det står helt klart, at der skal reduceres i antallet grundet dimensioneringen.

7 Karin spørger i forhold til, hvor forpligtiget de er i Sydhavnen til at udbyde de to valgmoduler de har i Unge og uddannelse og Sundhed og læring? Bekymringsmomentet er, at det kan blive vanskeligt for en af undervisergrupperne på CEFU i forhold til timerne. Dog bør det være uproblematisk at få disse undervisere til at træde ind og varetage undervisningen på de øvrige valgmoduler. Der har været en stigning i antal studerende på modulet Unge og uddannelsen, men måske er det muligt at få den lagt ind under et af de andre valgmoduler. Man skal være påpasselige med ikke at skabe en situation, hvor underviserne skal stå standby til modulerne, men der så ikke kommer studerende nok. Derfor er måske bedre, at der vælges 3 valgmoduler i nogle felter som undervisergruppen er stærke inden for, og som de studerende så kan rette deres valg ind på. Der arbejdes videre med området med den viden, at der er mange interesser der skal tages hånd om i processen. Det primære fokus er dog, at de valgmoduler der bliver oprettet er forskningsbaserede. Og så er det vigtigt at se på, hvad undervisergruppen kan løfte. Der skal tænkes i bedre ressourceudnyttelse i forhold til undervisning, vejledning mv. Nikolaj påpeger dog, at studienævnet skal have med i betragtning, at der om få år kun optages 100 studerende i alt på begge campus (50/50), og at risikoen er, at der dermed kun bør udbydes 2 valgmoduler. Der kunne også tænkes helt anderledes og udbyde 8. semester som 3x10 ects moduler. På den måde kan man tiltrække studerende ind på valgmodulerne fra andre uddannelsesretninger. De tanker, der er kommet i dag skal videregives til det kommissorium, der skal arbejde med revideringen af LFP. Det skal bl.a. drøftes, om man kan lægge det internationale islæt ind under de få valgmoduler der oprettes? Karin påpeger, at man nok er nød til at se på tværs af semestrene, så der åbnes op og uddannelsen dermed bindes mere sammen hen over semestrene. Lone gør opmærksom på, at det ofte er svært for de studerende at vælge imellem valgmodulerne, og de synes at det er en stor beslutning. Så hun mener også, at det måske er bedre, at tænke i retningen af 3x10-ects kurser. Nina fortæller også, at hun selv oplevede vanskeligheden ved, at skulle træffe sit valg omkring valgmodulet på 8. semester, men oplevede, da undervisningen på modulet, at det ikke var noget problem efterfølgende, da der kunne tages fra begge områder (pædagogik og pædagogisk innovation og organisatorisk læring). 11. Reduktion i antallet af studienævnsmøder, herunder mødekalender for efteråret Udsættes til næste møde 12. Genindskrivning af tidligere studerende Studerende, der har været udskrevet fra LFP-studiet kan ikke længere blive genindskrives på studiet. Grunden til dette er, at genindskrivning af tidligere udmeldte studerende vil optage en af studiepladserne. Det vil medføre at vores STÅ-indtjeningfalder, færdiggørelsesbonus forsvinder for de genindskrevne studerende det vil med andre ord indbringe os færre midler til løn. Så en af konsekvenserne af dimensioneringen er, at vi ikke længere kan genindskrive udmeldte studerende på LFP. Studienævnet fastholder dermed ikke at genindskrive studerende, der har været meldt ud af LFPstudiet. 13. Indretning af den decentrale studievejledning Harris og Sofie har lavet en skrivelse omkring, hvordan studenterstudievejlederne arbejder. De laver bl.a. workshops for deres medstuderende omkring ting som f.eks. angivelse af kilder mv.

8 som de ikke har fået undervisning i. Christian vil gerne bakke op om den skrivelse de har lavet, og se på tildelingen af timer. Studenterstudievejlederne må selv, inden for de rammer studienævnet har delegeret, selv disponere over timerne. Det er blevet dem bekendt, at der er regler om, at der skal være kontortid hver uge, så de skal have en aftale med studenterstudievejlederne der bruger det dertil indrettede rum på Krogstræde 3. Marie Martinussen er kontaktperson for studenterstudievejlederne under hendes funktion i forhold til sikring af studiemiljø. Nina gør opmærksom på, at der er behov for at vide, hvad der ligger inden for studenterstudievejledningen. De ønsker at sikre de studerendes fastholdelse på studiet. Hun fortæller også, at LFP, lige som Organisatorisk læring, holder workshops for de studerende, og at der på disse workshops der er en anden tone end i den almindelige undervisning. Kathrine fortæller, at der er sket meget inden på LFP-studiet i forhold til da hun selv tog uddannelsen og var studenterstudievejleder, og det gør, at arbejdet for studenterstudievejlederne har ændret sig. Harris spørger til rammen for OL. Christian og Janice undersøger og melder det til Harris. 14. Evt. Næste møde afholdes den 7. juni 2016 kl Mvh Janice Vester Studienævnssekretær