Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?"

Transkript

1 Hvordan kan vi bevare lærernes motivation? KORA Temamøde Program Velkomst og introduktion v/ ordstyrer Charlotte Konow, KORA Lotte Bøgh Andersen fra KORA fortæller om helt nye forskningsresultater, der viser, at når lærerne er motiverede, får børnene bedre karakterer Jørgen Mandrup, næstformand i Skolelederforeningen vil fortælle om, hvordan skolelederne griber opgaven an med at implementere folkeskolereformen og de nye styringskrav på skolerne lokalt, så lærernes motivation bevares Gordon Ørskov Madsen fra Danmarks Lærerforening vil reflektere over, hvordan lærerne kan bidrage til at implementere den nye skolehverdag til glæde for børnenes trivsel og deres læring PAUSE Spørgsmål og debat med salen Opsummering og afrunding v/ ordstyrer Charlotte Konow, KORA KORA, februar 2014

2 Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

3 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at jeg virkelig har glædet mig til at skulle have dansk. Men det gør jeg nu. Ida 7x Ida har nemlig fået ny dansklærer 11. august Men hvad er det, der gør forskellen? Betyder det noget for Idas resultater senere hen? Afhænger lærernes motivation af styringen og af skolelederens ledelsespraksis? 3

4 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation som begreb Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål. Hvad er målet: At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation 4

5 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Public service motivation Individers orientation mod at levere service til folk med det formål at gøre det godt for andre og for samfundet (Perry/Hondeghem) Et opgør med, at producenter af offentlig service alene er motiveret af egennytte Altruistisk motivationsform knyttet til levering af public service Et kald? Ingen påstand om, at det kun handler om public service motivation A A R H U S U N I V E R S ITY Department of Political Science

6 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB MOTIVATION OG RESULTATER Betyder lærernes motivation noget for fx elevernes prøvekarakterer?

7 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Vores undersøgelse: Hvordan? Kvalitative interviews som udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål Spørgeskemaundersøgelse til 3,230 lærere fordelt på 85 skoler i foråret 2011 Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skoleledere kunne kobles til lærerne og havde været ansat før elevplansimplementeringen) Oplysninger fra skolerne, så vi ved præcist, hvilke lærere, der har undervist hvilke elever i klasse i alle eksamensfagene Registeroplysninger om elevernes karakterer i afgangsprøverne samt standpunktskarakterer ( )

8 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hovedresultatet Positiv sammenhæng mellem lærerens public service motivation og de eksamenskarakterer, eleverne opnår Kontrolleret for samme elevs karakterer i andre fag (med lærere med andre niveauer af public service motivation) Sammenhængen er stærkere, jo længere eleverne er blevet undervist af en lærer med høj public service motivation Andersen, Heinesen og Pedersen (2014): How does public service motivation among teachers affect student performance in schools? JPART

9 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Resultaterne fra folkeskoleundersøgelsen vist i model Public service motivation Kvindelig lærer Eleven er en pige Læreruddannet lærer Erfaren lærer (+ fire år) Linjefag Afgangsprøvekarakterer N=24.360

10 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation og styring: Hvornår demotiverer styring lærerne?

11 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvordan kan styring have betydning for motivation og resultater? Styringstiltag Indre opgavemotivation Public service motivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende

12 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Er lærerne ikke bare motiverede uanset styringen? Mens vi venter på resultaterne fra undersøgelserne efter arbejdstidsændringen Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner. Jacobsen, Hvitved og Pedersen (2013): Command and motivation: How the perception of external interventions relates to intrinsic motivation and public service Opfattelse af elevplaner Indre motivationsformer (både public service motivation og indre opgavemotivation) motivation Online before print in Public Administration 12

13 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?? Kontrollerende opfattelse af elevplaner Motivation

14 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Betydningen af ledelse Skoleledernes implementering forventes at være afgørende Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen) Resultat: Implementering via dialog: Understøttende opfattelse Implementering via kæft, trit og retning: Kontrollerende opfattelse Jacobsen, Mikkelsen & Andersen (2014) Managing employees perceptions of command systems: School principals regulatory style, teachers perception and intrinsic motivation

15 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Lærernes grad af understøttende opfattelse af arbejdstidsaftale (foreløbige resultater) (hvor 100 angiver maksimal understøttende) Smugkig på igangværende undersøgelse: Hvordan ser det ud med opfattelsen af arbejdstidsreglerne? Nationalt Kommunalt Lokalt (skoleleder) 15

16 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hovedargument: Motivation og styring Styringstiltag Indre opgavemotivation Public service motivation Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Skolelederens implementering af styringstiltaget

17 LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCE LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE Igangværende projekt: LEAP Ledelsesadfærd og performance Hvordan motiverer ledere medarbejderne til at opnå organisationens mål? Et eksperimentelt studium af grundskoler, daginstitutioner, gymnasier, skattekontorer og bankfilialer Se også

18 Hvis man vil læse mere Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for ikke at understøtte de offentligt ansattes arbejde og for at virke demotiverende. Det kan være rigtigt, men en af bogens vigtigste pointer er, at styring kan indføres på en måde, så medarbejderne ser den som understøttende. Styring handler om at sætte kursen og sikre, at skibet sejler i den rigtige retning i et fornuftigt tempo. Det er politikernes ret og pligt at fastsætte målsætningerne og dermed også at udøve styring, men offentlige ledere kan videreføre denne styring på mange måder. Medarbejdernes indre motivation (selve glæden ved arbejdet og ønsket om at gøre noget godt for samfundet og andre mennesker) udhules, hvis styringen opfattes som kontrollerende, hvorimod motivationen forstærkes, hvis styringen opfattes som understøttende for arbejdet. Disse motivationsformer hænger positivt sammen med den offentlige sektors performance og negativt sammen med sygefravær. Bogen giver også anvisninger på, hvordan man som offentlig leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere, der har disse typer motivation, og tilrettelægge arbejdet, så medarbejdermotivationen understøttes. Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer. Det er langtfra entydigt, hvad det vil sige at gøre noget godt for samfundet og andre mennesker. Kernebegreberne i bogen er styring og motivation. Vi fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. I den forbindelse kommer vi også ind på politikerne, fordi de træffer beslutninger om styringen, ligesom vi diskuterer

19 Self-sacrifice Det er vigtigere for mig at gøre en forskel i forhold til samfundet end at opnå personlig vinding. Jeg mener, at man skal bidrage med mere til samfundet, end man modtager. Jeg er villig til at risikere at skulle tilsidesætte mine personlige behov for samfundets skyld. Jeg er klar til at lide afsavn for samfundets skyld. Jeg sætter samfundsmæssige forpligtigelser over hensynet til mig selv. Compassion Jeg bliver følelsesmæssigt berørt, når jeg ser mennesker i nød. For mig er hensyntagen til andres velfærd meget vigtig. Jeg bliver meget berørt, når jeg ser andre mennesker blive behandlet uretfærdigt. Jeg føler sympati overfor mindre privilegerede mennesker med problemer. Attraction to policy making Jeg forbinder generelt politik med noget positivt. Jeg bryder mig ikke om politiske studehandler. Jeg har ikke særligt høje tanker om politikere (vendt) Commitment to the public interest Det er vigtigt for mig, at offentlige ydelser gavner samfundet som helhed. Jeg så helst, at offentligt ansatte gør det, der er bedst for hele samfundet, selvom det skulle gå ud over mine egne interesser. Det er vigtigt for mig at bidrage til det fælles bedste.

20 Nationalt niveau Kommunalt niveau Skoleniveau De nye arbejdstidsregler vil understøtte lærerne i at udnyttearbejdstiden bedst De nye arbejdsregler handler om at kontrollere medarbejdernes arbejdstid (r) De nye arbejdstidsregler vil give lærerne gode muligheder for at levere god undervisning De nye arbejdstidsregler signalerer mistillid til det arbejde, jeg udfører (r) Kommunens brug af de nye arbejdstidsregler understøtter lærerne i at udnytte arbejdstiden bedst muligt Kommunen bruger de nye arbejdsregler til at kontrollere medarbejdernes arbejdstid (r) Kommunens implementering af de nye arbejdstidsregler giver lærerne mulighed for at levere god undervisning Den måde, kommunen implementerer de nye arbejdstidsregler på, signalerer mistillid til det arbejde, jeg udfører (r) Skolelederens brug af de nye arbejdstidsregler understøtter lærerne i at udnytte arbejdstiden bedst muligt Min skoleleder bruger de nye arbejdsregler til at kontrollere medarbejdernes arbejdstid (r) Skolelederens implementering af de nye arbejdstidsregler giver lærerne mulighed for at levere god undervisning Den måde, min skoleleder implementerer de nye arbejdstidsregler på, signalerer mistillid til det arbejde, jeg udfører (r)

21 Den måde, min skoleleder implementerer de nye arbejdstidsregler på, signalerer mistillid til det arbejde, jeg udfører (r) Freq. Percent Cum. Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Total Min skoleleder bruger de nye arbejdsregler til at kontrollere medarbejdernes arbejdstid (r) Freq. Percent Cum. Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Total

22 Skolelederens brug af de nye arbejdstidsregler understøtter lærerne i at udnytte arbejdstiden bedst muligt Freq. Percent Cum. Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Total Skolelederens implementering af de nye arbejdstidsregler giver lærerne mulighed for at levere god undervisning Freq. Percent Cum. Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Total

23 Ved Jørgen Mandrup

24 Hvordan kan vi bevare lærernes motivation? KORA 15. sept. 2014

25 De 5 reformer 1. Etisk reform 2. Strukturreform 3. Pædagogisk reform 4. Styringsreform 5. Skolereform

26 De 5 reformer 1. Etisk reform Specialundervisning Inklusion Skolelederens ansvar Økonomi-styring PPRs nye rolle

27 De 5 reformer 2. Strukturreform Færre elever Stram økonomistyring færre skoler Flere skoler med fælles ledelse

28 De 5 reformer 3. Pædagogisk reform Ny nordisk skole

29 De 5 reformer 4. Styringsreform Decentral styring Større magt til den enkelte leder Canada x NPG Central kontrol Mindre magt til Fagforening

30 De 5 reformer Flere timer Alsidig Længere Kompetencer 5. Skolereformen Lektier Alle Mål Åben

31 Social kapital Human kapital Beslutningskapital Professionel kapital (Andy Hargreaves, Michael Fullan) Læringsledelse a) Fokus på læringsmål b) Refleksion over praksis Læringsledelse/ Styringsledelse KORA 15. sept. 2014

32 Narrativet En ny fortælling! Et nyt sprog! (Den største kulturelle ændring i mands minde!)

33 Gordon Ørskov Madsen Danmarks Lærerforening

34 Hvordan kan lærerne bidrage? Tjah, lærerne og lederne er i høj grad nøglen! Engagement, entusiasme, indlevelse, inspiration, udfordring lærerens motivation Læreren skal være dygtig og kompetent

35 Reformen En reform kan ikke sikre engagement og entusiasme den skal vi skabe i fællesskab! Gammel sandhed: Resultatet af enhver uddannelsesreform er fuldstændig afhænging af hvordan læreren tænker og udfører sit arbejde (Michael Fullan, 1982)

36 Hvad skal der til? Fremme mulighederne for at udføre arbejdet kvalificeret og følge op på, at det sker Uddannelse bedre uddannelse Fokus på skoleledelse og lærernes behov for ledelse

37 Hvordan bliver eleverne dygtigere? Lærere, vi husker, som lærte os noget: De var inspirerende, viste entusiasme, var ambitiøse og krævende, udviste omsorg, var forstående og støttende. Relationskompetence, klasseledelse og didaktisk kompetence Relationskompetencen er den vigtigste

38 Hvad skal der til? Læreren: Er selvbevidst, kender sine personlige styrker og begrænsinger Har en klar målsætning som hun/han arbejder hen mod Er åben overfor kritik og udfordringer Er bevidst om sin egen praksis Evaluerer sit arbejde 38

39 Lærerens egen praksis og teori Den enkelte lærers teori om og forholden sig til indlæring og undervisning I konstant udvikling i forlængelse af teoretiske og pædagogiske studier samt erfaringsstudier ideelt set. Kræver et vist overskud. Læreren danner sin professionelle identitet Læreren skal være i harmoni med sin praksis stå inde for den

40 Store krav til ledelse 7 bud fra DLF: En stærkere folkeskole stærkere ledelse Det vigtigste er det, der foregår i undervisningsrummet! Lærere skal udvikles hele tiden Budgetter skal overholdes og administrative opgaver skal løses! MEN: Styrk ledelse af mennesker!

41 1. Nærværende skoleledelse Man kan ikke lede noget eller nogen, man ikke er i kontakt med. Kontakt med lærernes undervisning, for at kunne fungere som sparringspartner for læreren.

42 2. Værdibaseret skoleledelse Hvis alle værdier er lige gyldige, bliver alt ligegyldigt. Værdierne skal være klare og fungere som vejvisere i hverdagen.

43 3. Åbenhed i skoleledelse Gennem åbenhed skabes et miljø, hvor man lærer af egne og andres præstationer. Skaber faglig og kollegial udvikling.

44 4. Teambaseret skoleledelse Både ledere og lærere arbejder i team. Stærke teams er en vigtig nøgle til god undervisning.

45 5. Skoleledelse og arbejdsglæde De bedste arbejdspladser skaber de bedste resultater for eleverne. Det kan betale sig at tage initiativer til at fremme arbejdsglæden!

46 6. Resultatfokuseret skoleledelse Vi vil skabe resultater bedre undervisning, bedre resultater. Prioritere opgaverne. Træde ind og håndtere konflikter og uenigheder. Tage hånd om mangelfulde præstationer uanset årsag.

47 7. Skoleledelse og det personlige lederskab Vise sit personlige lederskab og udleve sit engagement og passion for ledelse, for at skabe fremtidens skole. Begejstring for ledelse.

48 Begejstring som brændstof for lærerarbejdet! Afdeling for kursus- og kompetenceudvikling

49 PAUSE

50 KORA, februar 2014 Spørgsmål og debat med salen

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at

Læs mere

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at jeg virkelig har glædet mig til at skulle have dansk. Men det

Læs mere

Styring og motivation i den offentlige sektor. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Styring og motivation i den offentlige sektor. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) Styring og motivation i den offentlige sektor Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) Resultater fra et forskningsprojekt finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) Ny bog: Styring og motivation

Læs mere

Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning

Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning Disposition 1. Hvad er motivation? 2. Hvorfor er motivation

Læs mere

Motivation og styring i første linje

Motivation og styring i første linje Motivation og styring i første linje Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning Disposition 1. Hvad er motivation? 2.

Læs mere

Offentligt ansattes motivation nye perspektiver for TR s rolle som interessevaretager?

Offentligt ansattes motivation nye perspektiver for TR s rolle som interessevaretager? Offentligt ansattes motivation nye perspektiver for TR s rolle som interessevaretager? Lotte Bøgh Andersen (AU og KORA) lotte@ps.au.dk Disposition 1. Introduktion 2. Motivation og performance 3. Motivation

Læs mere

Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet

Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet Lotte Bøgh Andersen Professor, Aarhus Universitet & KORA Forskningsenheden for Tværdisciplinær Uddannelsesforskning Disposition Motivation og styring

Læs mere

Hvordan kan ledelse skabe mere motiverede medarbejdere og bedre resultater?

Hvordan kan ledelse skabe mere motiverede medarbejdere og bedre resultater? Hvordan kan ledelse skabe mere motiverede medarbejdere og bedre resultater? KORA Temamøde Program 16.00 Velkomst og introduktion v/ ordstyrer Hanne Søndergård Pedersen, KORA 16.05 Lotte Bøgh Andersen,

Læs mere

PISK OG GULEROD TIL NOGLE VISIONER TIL ANDRE? STYRING, MOTIVATION OG LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

PISK OG GULEROD TIL NOGLE VISIONER TIL ANDRE? STYRING, MOTIVATION OG LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR PISK OG GULEROD TIL NOGLE VISIONER TIL ANDRE? STYRING, MOTIVATION OG LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR LEDELSESAKADEMIET 28. JANUAR 2014 Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes

Læs mere

Perspektiver på ledelse i en kommunal kontekst og ledelse af store velfærds- og uddannelsessektorer

Perspektiver på ledelse i en kommunal kontekst og ledelse af store velfærds- og uddannelsessektorer Perspektiver på ledelse i en kommunal kontekst og ledelse af store velfærds- og uddannelsessektorer Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold 1. Intro (herunder lidt om LEAP) 2. Ledelsesstrategier 3. Ledelse,

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM RESULTATMÅLINGER, MEDARBEJDERMOTIVATION OG GODE RESULTATER

SAMMENHÆNGE MELLEM RESULTATMÅLINGER, MEDARBEJDERMOTIVATION OG GODE RESULTATER 07 September 2015 SAMMENHÆNGE MELLEM RESULTATMÅLINGER, MEDARBEJDERMOTIVATION OG GODE RESULTATER Lotte Bøgh Andersen, Dansk Evalueringsselskab, 29. august 2015 SLIDE 2 Indhold Introduktion Resultatmåling

Læs mere

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning 1 Dispotision 1. Intro: I den offentlige

Læs mere

Ledelsesspænd, ledelsesstrategier og faglig kvalitet

Ledelsesspænd, ledelsesstrategier og faglig kvalitet Ledelsesspænd, ledelsesstrategier og faglig kvalitet Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold Intro Ledelsesstrategier Ledelsesspænd og ledelsesstil/-strategi: Daginstitutionsområdet som eksempel Ledelse,

Læs mere

Baggrundsnotat: Folkeskolelærernes motivation og opfattelse af arbejdstidsreglerne

Baggrundsnotat: Folkeskolelærernes motivation og opfattelse af arbejdstidsreglerne Baggrundsnotat: Folkeskolelærernes motivation og opfattelse af arbejdstidsreglerne Lotte Bøgh Andersen (lotte@ps.au.dk) Stefan Boye Ronni Laursen Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Introduktion...

Læs mere

Bilag 2. Faktoranalyser

Bilag 2. Faktoranalyser Bilag 2. Faktoranalyser Indhold 1. Motivation... 2 Mål for indre opgavemotivation... 2 Mål for public service motivation... 4 2. Mål for medarbejderindflydelse... 5 3. Mål for vægtning og tilstedeværelse

Læs mere

LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCE

LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCE [Employee Post-Treatment Survey, SHORT] Velkommen til spørgeskemaet! I spørgeskemaet bliver du bedt om at tage stilling til en række udsagn om din leders ledelsesstil. Med din leder mener vi [Nærmeste

Læs mere

Ledelse, motivation og resultater

Ledelse, motivation og resultater Ledelse, motivation og resultater Aarhus Kommune 13. november 2015 Lotte Bøgh Andersen (AU og KORA) lotte@ps.au.dk Medarbejdermotivation Bedst mulige offentlige ydelser (fx faglig kvalitet) Fælles forståelse

Læs mere

Anmeldelse. Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen, Styring og motivation i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014.

Anmeldelse. Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen, Styring og motivation i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014. Anmeldelse Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen, Styring og motivation i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014. I bogen Styring og motivation i den offentlige sektor fremlægger

Læs mere

kreativiteten i en tid med evaluering, tests og

kreativiteten i en tid med evaluering, tests og Hvordan bevare kreativiteten i en tid med evaluering, tests og prøver? Lilleskolernes Udviklingsforum 2. Marts 2012 Simon Calmar Andersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Dilemmaet (I) Kontrol,

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9 Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektor... 11 1.1. Motivation... 14 1.2. Styring... 15 1.3. Principaler, agenter og public service motivation... 18

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet

Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet Lotte Bøgh Andersen LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCE LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE Samarbejde med LEAP projektet Ledelsesadfærd og performance Hvordan motiverer ledere

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

kombineres, hvilket jeg vil komme tilbage til senere.

kombineres, hvilket jeg vil komme tilbage til senere. Kolofon: I de seneste års diskussioner af dansk forvaltningspolitik har mange sagt: Det handler om ledelse!. Underforstået i denne påstand ligger, at alt ville blive godt, hvis der kom noget bedre ledelse

Læs mere

Styring og ledelse i den offentlige sektor: Afvejninger mellem kontrol og tillid

Styring og ledelse i den offentlige sektor: Afvejninger mellem kontrol og tillid Styring og ledelse i den offentlige sektor: Afvejninger mellem kontrol og tillid CHRISTIAN BØTCHER JACOBSEN Lektor 1. oktober 2015 2 INDLEDNING Over de seneste år er der i sundhedssektoren indført en række

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold Intro: Hvad er ledelse, styring og

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015

PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015 PÆDAGOGISK Kvalitet i dagplejen Landskonference 2015 Indhold Forord 3 Propgram for Landskonference 2015 7 Velkomst v. Jakob Sølvhøj 7 Børns følelsesmæssige udvikling 7 Didaktik i dagplejen 8 0-2-årige

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst

Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst Målgruppe: Pædagogiske ledere i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Omfang: 25 timers forløb Opbygning: 2 dages internat i januar 2015 og

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Resultater fra et forskningsprojekt Finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)

Resultater fra et forskningsprojekt Finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) Mini-konference om motivation, styring og leverancen af offentlig velfærd Resultater fra et forskningsprojekt Finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) Forskergruppen BUPL 2013 Mini-konference

Læs mere

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere. Områdeledelse Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere. Styrke den strategiske ledelse og effektivisere den administrative ledelse Matche krav og forventninger

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Program for landskonference 2015 Kvalitet i dagplejen på Hotel Nyborg Strand

Program for landskonference 2015 Kvalitet i dagplejen på Hotel Nyborg Strand Program for landskonference 2015 Kvalitet i dagplejen på Hotel Nyborg Strand Mandag den 20. april 2015 Kl. 9.00 10.00 Kl.10.00 10.10 Kl. 10.10 11.10 Kl. 11.10 11.25 Kl.11.25 12.25 Ankomst med kaffe og

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Dialog om folkeskolen

Dialog om folkeskolen Dialog om folkeskolen Dialog om folkeskolen Hvordan kan vi bedst indenfor folkeskolereformens rammer styrke elevernes læring og understøtte den professionelle kapital og den faglige stolthed på skoleområdet?

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd

Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd Marie Østergaard Møller, Ph.d. i statskundskab, tidligere lektor, AU og seniorforsker, KORA, nu ejer og grundlægger af ProPublic kvalitativ effektmåling

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere