09/ Bacheloropgave Cecilie Duus 7. semester Pædagoguddannelsen København Sofie Ø. Hansen. 1. Problemfelt s Problemformulering... s.

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: 1. Problemfelt s Problemformulering..... s Vores 3 arbejdsspørgsmål s Afgrænsning.. s Definition på udviklingshæmning... s Videnskabsteoretisk udgangspunkt og forforståelser... s Forforståelser... s Metoder til indsamling af empiri.... s Det kvalitative interview..... s Deltagerobservation... s Passiv observation. s Empiriske indsamlingssteder s Idrætsskolen for udviklingshæmmede... s Idræt og friluft et 11 måneders kursus.... s Begrundelse for valg af teorier.. s Historisk udvikling og lovgivning for mennesker med udviklingshæmning... s Udvalgte teorier om livskvalitet.. s Erik Allardt.. s Bjarne Lenau Henriksen.. s. 18 1

2 10.3. Siri Næss.. s Selv-, medbestemmelse og brugerinddragelse... s Serviceloven s Veje til reelt medborgerskab.... s Det brede positive sundhedsbegreb.... s Krops, handlekompetencer og empowerment... s Motivation. s Empiri.... s Analyse... s Diskussion.. s Konklusion.... s Forforståelser og refleksioner over metoder.. s. 41 Bilag s. 44 Bilag 2. s. 45 Bilag 3. s. 46 Bilag 4... s. 51 Bilag s. 51 Bilag s. 55 Bilag s. 60 Bilag s. 63 Bilag s. 66 Bilag 5. s. 73 Bilag 6... s. 74 Bilag 7. s. 75 2

3 1. Problemfelt: Denne bacheloropgaves fokus er bevægelse, udvikling og livskvalitet for voksne mennesker med udviklingshæmning. Igennem historien er mennesker med udviklingshæmning blevet set på med meget forskellige øjne af samfundet. I teksten Samfundet skiller stadig flere ud af Camilla Mehlsen, udtaler Birgit Kirkebæk: Op gennem historien har samfundet set på udviklingshæmmede med vidt forskellige øjne. I middelalderen gemte man de åndsvage væk, fordi man var bange for dem. I første halvdel af det 20.århundrede tvang man de bedst begavede udviklingshæmmede til at lade sig sterilisere, så de ikke kunne fordærve civilisationens arveanlæg. Og fra 1950èrne behandlede man de åndssvage som stakkels ofre for fortidens synder. (Mehlsen: 2007, s15) I dag er det den pædagogiske og samfundets holdning, at mennesker med nedsat funktionsevne er ligeværdige mennesker og skal behandles derefter. Den enkeltes levemuligheder er kommet mere i fokus, og begreber som normalisering og livskvalitet er kommet i spil. For eksempel står der i 1, stk. 2 i lov om social service, at formålet er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv og forbedre den enkeltes livskvalitet (lov om Social Service). Endvidere står der i 81, at der skal tilbydes en særlig indsats til voksne med nedsat funktionsevne (Lov om Social Service). Dette er for at forbedre den sociale og personlige funktion, samt forbedre deres udviklingsmuligheder. Derigennem skal mulighederne forbedres for den enkeltes livsudfoldelse, hvilket gøres gennem kontakt og tilbud om social samvær, aktivitet, en helhedsorienteret indsats, samt omsorg og pleje. Dertil kommer FN`s menneskerettighedskonvention i 2006 som sikrer, at mennesker med nedsat funktionsevne har samme menneskerettigheder, som alle andre (Holmskov og Skov: 2007, 4). Den professionelle opgave består hovedsageligt i etablering af støtte og hjælp, så den enkelte får så stor indflydelse på eget liv og på samfundslivet, som muligt. Brugerindflydelse er således ikke længere et mål formuleret af pædagogen men et lovkrav. Myndighederne er forpligtet til at give mennesker med nedsat funktionsevne adgang til samme ydelser og institutioner som andre borgere. Ingen mennesker med nedsat funktionsevne, uanset handicap, må udelukkes fra deltagelse i det samfundsmæssige liv. Således står det også i Handicapkonventionen, at det skal være muligt for personer med handicap at deltage i rekreative tilbud, fritids- og idrætsaktiviteter. 3

4 Det skal på den måde tilstræbes, at mennesker med nedsat funktionsevne deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer, så vidt det er muligt. Derudover skal personer med nedsat funktionsevne have mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicap specifikke idrætsaktiviteter og tilbud. Derudover skal de på lige fod med andre tilbydes instruktion, træning samt lige adgang til idrætsfaciliteter (Handicapkonventionen). På den måde italesættes det gennem lovgivning fra samfundets side, at dette er en gruppe borgere, som er i stand til at handle på lige fod med resten af samfundet. Brugerinddragelse, selvbestemmelse, medbestemmelse og livskvalitet er derfor begreber, som præger debatten på handicapområdet. På trods af nævnte tiltag og lovgivning er der aktuelle sundhedsproblemstillinger, hvor man i høj grad kan tale om, at mulighederne ikke er lige for mennesker med udviklingshæmning. Undersøgelser udarbejdet af Statens institut for folkesundhed havde til opgave at undersøge sundheden for mennesker med nedsat funktionsevne. Det påvises her, at der er stor ulighed i sundhed for denne gruppe kontra det resterende samfund. Undersøgelserne omtales i artiklen Handicappede har dårligere helbred udgivet af Politikken og viser, at en stor del af denne målgruppe der lider af overvægt, inaktivitet og ensomhed. Formanden for Dansk Handicap organisationer Stig Langvad udtaler også i artiklen: Personer med nedsat funktionsevne har ringere sundhedstilstand end personer, der ikke har nedsat funktionsevne. Også hvad angår social kontakt og faktorer som kost, rygning, motion, stress mv. ser billedet ringere ud. Kort sagt: "Rapporterne dokumenterer omfattende handicap relateret ulighed i sundhed. Sundhedsminister Nick Hækkerup påpeger også i artiklen, at uligheden er urimelig, og har meldt ud til relevante ministerier, kommuner og handicaporganisationer at de skal drøfte, hvad der skal til for at rette op på denne ulighed. De ovennævnte sundhedsmæssige problemstillinger leder os frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering: Hvordan kan vi som pædagoger anvende bevægelse i arbejdet med voksne mennesker med nedsat funktionsevne med henblik på at skabe udvikling og livskvalitet? 4

5 Vores problemformulering er vores hovedspørgsmål, men vi har udarbejdet yderligere tre arbejdsspørgsmål, der senere skal danne grundlag for vores endelige analyse Vores tre arbejdsspørgsmål: - Hvordan motiveres målgruppen til bevægelse og bevægelsesglæde? - Hvordan tilgodeses selv-, medbestemmelse og brugerinddragelse i forhold til udvikling af handlekompetencer i forbindelse med bevægelsesaktiviteter? Og hvilke udfordringer kan der opstå i den forbindelse? - Hvilken indflydelse har bevægelsesaktiviteter på fysisk, psykisk og social velvære og derigennem den enkeltes oplevelse af livskvalitet? 3. Afgrænsning Vi har i vores opgave valgt at afgrænse os til målgruppen: mennesker med nedsat funktionsevne, da vi begge har erfaring med denne. I den forbindelse har vi koncentreret os om mennesker fra år, da dette er Idrætsskolen for udviklingshæmmedes målgruppe, hvorfra vi vil indsamle vores empiri. Vi har valgt at beskæftige os med den del af målgruppen, der er i tilbud, der inkluderer og har fokus på bevægelsesaktiviteter. Derfor har vi indhentet empiri og forskning fra henholdsvis Idrætsskolen for Udviklingshæmmede og undersøgelsen: Idræt og friluft et 11 måneders kursus som vil blive præsenteret på side X. Vi vil i vores opgave bruge relevante observationer, samt spørgsmål og svar fra kvalitative interviews foretaget på Idrætsskolen. 4. Definition på udviklingshæmning: På LEV s hjemmeside defineres et menneske med udviklingshæmning således: At være udviklingshæmmet betyder, at ens personlige udvikling går langsommere. I næsten alle tilfælde betyder det også, at man - på nogle områder - ikke når så langt i sin udvikling, som andre. Alle - også mennesker med udviklingshandicap - udvikler sig på følgende vigtige områder: Motorik (dvs. bevægelse), interesse for og samspil med andre, sprog og leg. Vi vil i vores opgave bestræbe os på at beskrive vores målgruppe som værende mennesker med 5

6 udviklingshæmning eller mennesker med nedsat funktionsevne frem for: udviklingshæmmede. Funktionsnedsættelse er en objektiv konstatering af den pågældende persons nedsatte mobilitet, hvorimod handicappet refererer til de begrænsninger, personen møder i sin udfoldelse på grund af sin funktionsnedsættelse, når det omgivende samfund ikke imødekommer de behov, mennesket med funktionsnedsættelse har eller opfylder de krav, som gør det muligt for at den enkelte at kunne fungere på lige fod med andre borgere (Bonfils: 2014, 37-43). Nedenstående ligning illustrerer, at hvis der kompenseres fuldt ud for den pågældende funktionsnedsættelse, vil der ikke være noget handicap tilbage. I et fuldt tilgængeligt samfund for alle, vil der ikke være mennesker med handicap, men mennesker, hvor nogen har en nedsat funktionsevne. Vi mener derfor, at vi ved ikke at bruge betegnelsen udviklingshæmmet lægger vægt på, at der er tale om mennesker med mange andre værdier og kompetencer end blot det at have en udviklingshæmning og at det er samfundets indretning der gør dem handicappede. Funktionsnedsættelse + Barriere = handicap Funktionsnedsættelse + Kompensation = Lige muligheder ( Jespersen: 2014, 3). 5. Videnskabsteoretisk udgangspunkt og forforståelser. I humanvidenskab indgår begreberne hermeneutik og fænomenologi, som tager udgangspunkt i mennesket som et tænkende og følende subjekt (Brinkkjær og Høyen: 2011, 79). Den hermeneutiske metode går ud på at fortolke i en søgen efter at forstå menneskers handlinger og oplevelser (Ibid.: 101). Da vores opgave bygger på at undersøge og forstå bevægelsens påvirkning på mennesker med nedsat funktionsevne, vil vi anvende hermeneutikken som en overordnet fortolkningsramme til at opnå denne forståelse. I rammen for fortolkningen af bevægelsens betydning for udvikling indgår vores forforståelse og den hermeneutiske cirkel (Ibid.: 101). Ved undersøgelsen af et givent fænomen er det vigtigt, at være bevidst om egne forforståelser, så disse ikke påvirkes af forhåndsviden eller fordomme (Ibid.: 102). Derfor har vi i vores opgave redegjort for disse (s. 7). Den Hermeneutiske cirkel skaber ny forståelse, som opstår, når enkelte dele af en helhed undersøges. Dette medvirker også til en bredere forståelse af helheden (Ibid.: 101). Den 6

7 hermeneutiske cirkel er ydermere velegnet til at tilsidesætte forforståelser, så det er muligt at opnå ny viden. Vi vil anvende denne for at udfordre egne forforståelser med ny viden opnået gennem interviews og observationer gjort på Idrætsskolen for Udviklingshæmmede og fra undersøgelsen Idræt og friluft et 11 måneders kursus (Ibid:103). Dette vil være medvirkende til, at vi udvider egen forståelseshorisont i forbindelse med bevægelsens betydning for målgruppen. Fænomenologien lægger tæt op ad hermeneutikken, idet den beskæftiger sig med at beskrive og forstå fænomener, begivenheder og handlinger, som de fremtræder og opleves for subjektet. Vi vil i vores opgave bruge fænomenologien for at beskrive vores informanters subjektive oplevelser i forbindelse med bevægelse (Ibid.: 81). Hermeneutikken og fænomenologien vil således indgå i projektets kvalitative del som en overordnet forståelses- og fortolkningsramme Forforståelser: Inden besøget på Idrætsskolen dannede vi et overblik over de forforståelser, vi havde om et sted som dette samt om udbyttet af bevægelse generelt. Det var disse forforståelser, der var medvirkende til udformningen af spørgsmål i kvalitative interviews, samt fokuspunkter ved observationer på skolen. Vores forforståelser: - At eleverne føler livsglæde ved bevægelse og derigennem opnår gode sociale relationer og en bedre selvværdsfølelse. - At eleverne får bevægelsesglæde og bedre motoriske færdigheder - At der er en meget struktureret bevægelsesramme. - At lærerne glemmer elevernes selv- og medbestemmelse. - At der er meget forskellige funktionsnedsættelser på holdene, hvilket kan virke kaotisk ift. aktiviteterne, og hvor lærerne tilpasser aktiviteterne til den enkelte. - At det udelukkende er forældre/kommunen som har bestemt, at de skal gå på Idrætsskolen. 7

8 6. Metoder til indsamling af empiri: Vi havde i forvejen kendskab til Idrætsskolen via tidligere praktikker indenfor specialområdet, og vi fandt det relevant at besøge skolen. Grunden til dette var, at dette skoletilbud og dennes værdier stemmer overens med vores fokus på bevægelsesaktiviteter og velvære i psykisk, fysisk og social forstand (Bilag 1). I forbindelse med vores besøg på skolen, ville vi undersøge elevernes bevægelsesglæde, udvikling og velvære som fordrende for livskvalitet. Dette ville vi undersøge ved at observere og interviewe elever og lærere på skolen. Derfor valgte vi at gøre brug af henholdsvis den kvalitative interviewform, den passive observation og deltagerobservation som redskaber til indsamling af empiri. Dette gjorde vi, da vi vurderede, at vi ved denne kombination af metoder kunne få det mest korrekte billede af en hverdag på skolen, samt elevernes og lærernes udbytte af at være der. I forbindelse med vores opgave kontaktede vi forstanderen af Idrætsskolen, Søren Stenkilde, om et muligt besøg. Vi valgte at sende ham en mail, da dette gav ham mulighed for at tage stilling til vores forespørgsel når han havde tid (Bilag 2). Derudover gav det yderligere mulighed for at kunne rådføre sig med underviserne på skolen, om et besøg passede ind i deres ugentlige planlægning, samtidig med om det var muligt at interviewe undervisere og elever. Vi ville på den måde få mulighed for på forhånd at udforme interviewguides, der tilgodeså to forskellige typer af informanter, altså eleverne og underviserne. Vi valgte det kvalitative interview som metode da vi her fik mulighed for at undersøge lærere og elevers subjektive opfattelser af bevægelse. Dette gav samtidig mulighed for løbende at stille uddybende spørgsmål. I forbindelse med at skulle interviewe elever, gjorde vi os nogle særlige overvejelser, der tilgodeså målgruppen og gjorde svarene valide. Vores overvejelser lød således: - Vores spørgsmål relaterer så vidt muligt til noget, de kender til. - Vi formulerer spørgsmål, der er nemme at forstå. - Vi bestræber os på at lave så åbne og konkrete spørgsmål som muligt. - Hvis lukkede spørgsmål forekommer, opfordres der til uddybning. 8

9 - Spørgsmålene skal forholde sig til et emne/problem ad gangen, så de er så overskuelige som muligt. - Vi skal under interviewet være opmærksomme på signaler, der kan indikere informantens ønske om at behage os. Hvis dette er tilfældet, forsøger vi at være neutrale i vores kropssprog og opfordre til uddybelse (Jakobsen: 2010, 49-50). Da en del af vores målgruppe kan have udfordringer ved at udtrykke sig verbalt, syntes vi, at det var en god ide at gøre brug af passive observationer. Dette gjorde vi for at understøtte det udtrykte og for at få et bedre billede af, hvilken oplevelse de har ved at dyrke idræt. Derudover gjorde vi brug af den deltagende observation, for at få yderligere indblik i hvordan det er at være med i bevægelsesaktiviteterne på Idrætsskolen. (For nedskrevne observationerne se bilag 3). Udover at støtte os til vores interviewguides valgte vi at optage interviewene på diktafon, så vi kunne udarbejde et så præcist interviewreferat som muligt. På den måde afledte vi ikke informantens opmærksomhed ved at skrive. Vi transskriberede efterfølgende vores optagelser, da dette ville gøre det lettere for os at analysere senere i vores opgave (Transskriberinger: bilag 4) Det kvalitative interview. Den kvalitative interview-form er et redskab til at undersøge informanters subjektive syn på egen hverdagsverden og betydningen af denne. Det er en interview-form, der adskiller sig fra eksempelvis spørgeskemaer, ved at være åben for forskellige holdninger og meninger om diverse emner. I forbindelse med den kvalitative interviewform valgte vi at interviewe enkeltvis, frem for at gøre brug af gruppeinterviews. Dette gjorde vi for at komme tæt på den enkelte og dennes forståelse af de temaer, som blev bragt på banen. At interviewe enkeltpersoner kan bære præg af et forsøg på at nå en gensidig forståelse at samtale om, så det bliver muligt for intervieweren at komme helt tæt på informantens livsverden. Åbenheden i interviewsamtalen er dog karakteriseret af en ensidighed fra interviewerens side, som skyldes at man som interviewer har bestemte mål og emner som man vil have informantens subjektive opfattelse og mening om. 9

10 Samtidig medvirker denne ensidighed til en interviewsituation hvor der fra interviewerens side tilbydes et lyttende øre, hvor informanten kan fortælle om sig selv og sine meninger, og hvor intervieweren skal lytte, spørge og forholde sig interesseret til den anden. Denne form for interview, hvor intervieweren bestræber sig på noget særligt, er asymmetrisk, da det er interviewerens bagvedliggende intentioner med interviewet, der styrer samtalen (Kvahle: ). Valg af informanter: For at skabe klarhed over elevernes oplevelse af at gå på Idrætsskolen og deres eventuelle udvikling, valgte vi at interviewe tre elever. Dette gjorde vi for at få kvalitative data, som kunne bruges til videre refleksion samt til anvendelse i vores analyse. Af hensyn til de interviewede, har vi i vores opgave valgt at give dem andre navne og præsenterer dem i henholdsvis Bilag 4.3, 4.4 og 4.5. Vi valgte at interviewe Amran og Gitte, da vi havde tilbragt nogle timer med dem på henholdsvis Volley og Motorik og balance. Mette mødte vi i elevernes fællesrum i pausen, hvor hun tog kontakt til os. Vi valgte disse tre, da de var på hver deres hold og hver deres årgang, og på den måde gav os mulighed for at få et bredere billede af elevernes opfattelse af Idrætsskolen. Samtidig var kontakten god, og de havde udtrykt ønske om at deltage i interviewet. Vi vidste, at det ville være muligt at kommunikere med alle tre. Derudover valgte vi at interviewe to undervisere på Idrætsskolen. Den ene havde været ansat i en del år og den anden var forholdsvis ny. Dette gjorde vi i håb om at få et lidt bredere indblik i lærernes forståelse af elevernes udvikling og livsglæde, fra en garvet og en mindre garvet. Underviserne vil blive præsenteret i bilag 4.1 og Deltagerobservation: Formålet med deltagerobservation er at undersøge og forstå en udvalgt målgruppe ud fra dennes perspektiv. Det handler ikke blot om at deltage, men neutralt og objektivt at undersøge det der foregår, samtidig med at man er en del af den praksis målgruppen udfolder sig i. Deltagerobservationen er kvalitativ og gør det muligt for forskeren at deltage, samt observere på helt tæt hold (Kvale m.fl.: 2009, 136). 10

11 Igennem deltagerobservation ville vi undersøge og have fokus på om lærerne tilgodeså den enkeltes selv- og medbestemmelse i aktiviteterne. Vi ville observere, om det var muligt for den enkelte at deltage på eget niveau og ud fra egne kompetencer. Vi ville også undersøge udfoldelsesmulighederne for den enkelte i en gruppeaktivitet, hvor der bestræbes på alles mulighed for at føle bevægelsesglæde og mulighed for udvikling. Vi deltog i håb om at opleve gruppedynamikken og undersøge det sociale samspil deltagerne imellem. Vi gjorde hovedsageligt brug af deltagerobservation, da vi besøgte Idrætsskolen. Det gjorde vi i håb om at kunne opnå en praksisnær indsigt og observere de enkelte aktiviteter på nært hold, få indsigt, samt mærke praksis på egen krop. Deltagelsen oplevede vi som naturlig for alle, da vi på opfordring af lærerne blev inviteret ind i aktiviteterne. Denne naturlige inddragelse gav os oplevelsen af, at aktiviteterne forløb som vanligt og så autentisk som muligt Passiv observation: Passiv observation er en metode, hvor den undersøgende går ud i det felt, som ønskes undersøgt. Det kan anvendes til at undersøge én eller en gruppes adfærd i en given situation. Det er en kvalitativ metode, hvor forskeren befinder sig fysisk der, hvor det er muligt at observere det fænomen, man vil undersøge. Metoden kan anvendes alene, men for at få et mere nuanceret billede af sin problemstilling, kan den kombineres med andre metoder i forhold til dataindsamling. (Pedersen m.fl.: 2012, 19). Ved passivt at observere de forskellige situationer og aktiviteter, ville vi undersøge rollefordelingen og gruppedynamikken set udefra. Ligesom formålet med deltagerobservationen var hensigten med observationen at undersøge den enkeltes deltagelse, bevægelsesglæde samt muligheden for selv- og medbestemmelse. Afslutningsvist ville vi undersøge, om den viden vi havde indsamlet i form af passive og deltager observationer stemte overens, med de svar, der blev givet i de kvalitative interviews. Vi gjorde brug af passiv observation i forbindelse med morgenmødet, som er en del af den daglige rutine på Idrætsskolen. Her fik vi mulighed for at præsentere os selv, men derudover holdte vi os i baggrunden i ønsket om at opleve morgensamlingen så autentisk som muligt. Vi indtog også en observerende rolle i sidste del af volleyball-aktiviteten, som bar præg af 11

12 konkurrence lærere og elever imellem, og som var en naturlig og fast afslutning på dagens volleyball-aktivitet. Her blev der sat fokus på den udvikling eleverne havde gennemgået ved længere tids træning. Ved passiv observation kunne vi få et objektivt billede af de forskellige relationer indbyrdes på holdene og situationerne samt lærere/elever imellem. Derudover gjorde observationerne det muligt at få en fornemmelse af de forskellige tilstedeværende roller og dynamikken i de skiftende indtag af roller, den enkelte gjorde sig alt efter aktivitet og kompetencer. 7. Empiriske indsamlingssteder: Vi tager i vores indsamling af empirisk materiale udgangspunkt i vores besøg på Idrætsskolen for udviklingshæmmede, hvor vi indsamlede empiri i form af kvalitative interviews og observationer. Derudover har vi valgt at inddrage forskning i form af Idræt og friluft et 11 måneders kursus, som er et forskningsprojekt foretaget i Århus Amt. Dette har vi valgt for at inddrage forskning om hvorvidt bevægelsesaktiviteter fremmer udvikling, velvære og livskvalitet. Vi vil inddrage begge i vores analysedel senere i opgaven. Både Idrætsskolen og forskningen præsenteres i følgende afsnit Idrætsskolen for udviklingshæmmede: Idrætsskolen for Udviklingshæmmede er et idræts- og undervisningstilbud til voksne over 18 år med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Idrætsskolen er en selvejende institution, som hører under Servicelovens 104 (Lov om social Service). Denne foreskriver, at der fra kommunalbestyrelsen side skal tilbydes aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Der optages ca. 40 elever pr. skoleår. Idrætsskolens grundidé er, at eleverne igennem dagligt arbejde med og undervisning i idræt får tilbudt mulighed for personlig udvikling. Idrætsskolen tager udgangspunkt i fire kerneområder: det fysiske, psykiske, sociale og idrætskulturelle. Sideløbende med idræt bliver der undervist i emner som: anatomi, fysiologi, kost og sundhed. Skoledagen er fra 9-14, hvor der dyrkes idræt og spises sund økologisk mad. Sociale relationer 12

13 vægtes højt og eleverne er alene i pauserne. Derudover er der mulighed for at deltage i kolonier og julefrokoster Idræt og friluft et 11 måneders kursus Idræt og friluft et 11 måneders kursus er udviklet af idræts- og socialpædagogerne Birgit Munk Madsen, Jette Fryland og Peter Bundgaard, som står bag bogen Idrætsglæde, livsglæde - Udviklingshæmmede og idrætspædagogik. Bogen, der er lavet på baggrund af undersøgelsen, er udgivet med støtte fra Århus Amt. Her redegøres for forfatternes teoretiske overvejelser i forbindelse med idrætspædagogik i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne samt muligheden for udvikling af kompetencer hos denne målgruppe. Bogen, og dertilhørende forskning, imødekommer i høj grad vores ønske om at undersøge betydningen af bevægelse for målgruppen, samt hvad bevægelse kan i forbindelse med udvikling fysisk, psykisk og socialt. Undersøgelsen blev udført i Århus Amt og er lavet på baggrund af kvalitative indsamlingsredskaber såsom spørgeskemaer udfyldt af både deltagere og pædagoger, breve fra forældre, evalueringsark fra lederne af Århus Amts aktivitetscenter for udviklingshæmmede, samt interviews af deltagerne. Der har i alt deltaget 57 elever, fordelt på 3 årgange, da undersøgelsen blev udarbejdet. Undersøgelsen har til formål at undersøge udviklingen af kompetencer hos den enkelte, og om disse kompetencer vedligeholdes efter undersøgelsens afslutning. Derudover undersøges den enkeltes personlige udviklingsproces under kurset, men også hvordan udviklingen er synlig i den enkeltes hverdag, samt hvilke kompetencer, der understøtter denne udvikling. I Bilag 5 redegøres der for relevante resultater/citater fra undersøgelsen, som er brugt i analysen. 8. Begrundelse for valg af teorier: Livskvalitet: Vi har valgt at inddrage begrebet livskvalitet, da vi i vores overordnede problemstilling og arbejdsspørgsmål har fokus på begrebet i forbindelse med bevægelsens betydning for mulig udvikling af livskvalitet. Vi har inddraget tre teoretikeres syn på livskvalitet, for en bredere 13

14 forståelse af begrebet: Erik Allardt, der anskuer begrebet ud fra en objektiv vinkel, og Siri Næss der tager en subjektiv og psykologisk tilgang til begrebet. Derudover beskriver vi Bjarne Lenau Henriksens tilgang af de to perspektiver, der definerer et bredere og mere sammenfattet livskvalitetsbegreb. Selv-, medbestemmelse og brugerinddragelse: Vi mener at selv- og medbestemmelse samt brugerinddragelse er vigtige forudsætninger for motivation, bevægelsesglæde, udvikling og livskvalitet. Medbestemmelse og brugerinddragelse ser vi i denne opgave som inddragelse i valg af bevægelsesaktiviteter og som medbestemmende til fx ændringer og tiltag i forbindelse med aktiviteter. Det brede positive sundhedsbegreb: Vi har valgt at inddrage det brede positive sundhedsbegreb, da det repræsenterer vores udgangspunkt, når vi som kommende pædagoger, snakker sundhed. I vores opgave tænker vi ikke kun på det fysiske udbytte af bevægelsesaktiviteter, men også de sociale og trivselsmæssige aspekter som fremmer livskvalitet. Derfor ser vi det som naturligt at vi inddrager det brede positive sundhedsbegreb som netop har dette fokus: sundhed som andet end fravær af sygdom. Motivation: Vi har valgt at have motivationsbegrebet med, da det for os er vigtigt, hvordan man kan motivere til at deltage i bevægelsesaktiviteter og samtidig holde motivationen. Derudover kommer vi ind på bevægelsesglæde, da vi mener at dette er en stor motivationsfaktor. Kropskompetence, handlekompetencer og empowerment: Vi synes, det er relevant at begrebsliggøre disse, da vores fokus er på bevægelse, og hvordan bevægelse kan udvikle, og fordre livskvalitet. Når man bevæger sig og får en bredere forståelse for sin krop, øges ens kropskompetencer. Øgede kropskompetencer giver øget mulighed for at handle ud fra denne viden. Man får altså flere handlekompetencer, som i høj grad kan styrke personen til at have en større kontrol og indvirkning på eget liv. Styrkelse af den enkelte kaldes empowerment. 14

15 9. Historisk udvikling og lovgivning for mennesker med udviklingshæmning: Fra var det den danske stat, der havde ansvaret for mennesker med nedsat funktionsevne i form af Åndssvageforsorgen. Dengang boede mennesker med nedsat funktionsevne på store centralinstitutioner afskåret fra omverdenen. Der var ikke det store fokus på idræt og bevægelse for målgruppen, da hverdagen var struktureret og fulgte faste skemaer, planlagt af personalet. Målgruppen arbejdede hårdt hver dag og fik brugt deres kroppe, og fik dermed bevæget sig. Dog var det ikke bevægelse for det sociale, udviklingen eller morskabens skyld. Hvis de fik rørt sig var det en sidegevinst ved det hårde arbejde. Cand. Pæd. Pæd. Frank Bylov startede i 1970 som lærer på Åndssvageskolen i Grindsted en specialskole, som var indrettet til mennesker med funktionsnedsættelser. Her arbejdede man med det normale liv som rettesnor og ideal for målgruppens liv. Det var det officielle mål på disse skoler at give eleverne bedst mulige forudsætninger for at leve et liv så normalt som muligt, på trods af handicap, og der blev fra politisk side forsøgt at normalisere eleverne gennem målrettet træning og handleplaner. (Bylov: 1987, 4) Bylov fortæller om den ændring og udvikling der kom i arbejdet med idræt på datidens specialskoler. Da denne udvikling skulle til at begynde, havde vi som lærere traditionelt gør det, set isoleret på idræt som fag. Det betød, at vi så på elevernes kroppe som noget, der eksisterede uden sammenhæng med resten af mennesket. (Bylov: 1987, 5) Lærerne på specialskolerne havde fra fysioterapeuter og udviklingspsykologer fået indblik i hvordan normale mennesker i gennemsnit udvikler sig, samt hvilke muskler og bevægelsesmønstre, der skulle fungere, for at mennesker med udviklingshæmning burde kunne det samme (Ibid.: 5). Der blev derfor trænet målrettet, og Bylov mener at faget idræt var forvandlet til ren robotmekanik. Han fortæller sarkastisk: Det havde også den store fordel, at eleven stort set ikke skulle tænke, bare gøre de bevægelser, vi bad om. Og det er jo en fordel, at eleverne ikke skal tænke, når man underviser åndsvage. (Bylov:1987, s. 4). Det var først, da lærerne ændrede synet på idrætten, at de begyndte at se mennesker med udviklingshæmning som mennesker med følelser, tanker og personlighed og dermed så en 15

16 sammenhæng mellem krop og hoved. Fokus blev nu på at lave idrætsaktiviteter, hvor eleverne kunne deltage aktivt i et fællesskab, hvor de kunne udvikles og have det sjovt. Da amterne i 1980 overtog ansvaret for mennesker med funktionsnedsættelse, kæmpede specialskoler for at arrangere landsdækkende idrætsstævner med formålet, at gruppen også kunne mødes med andre udenfor deres skole. Det første landsstævne blev afviklet i 1983, hvor 600 elever deltog (Pedersen og Rørbæk: 2010, side 13-15). Samtidig var lærer Herluf Simonsen med til at starte LEV Ringkøbing Amtskreds Idrætsudvalg sammen med Liva Christensen. Det arbejde de lavede, lagde grundstenene for idrætsaktiviteter i de seks kommuner, som tidligere var Ringkøbing amt. De arrangerede bl.a. det første handicap-svømmestævne i slutningen af 70 erne. Derudover var Simonsen medstifter af Ringkøbing Handicap Idrætsklub. Herluf Simonsen fik af LEV i Vestjylland opkaldt en pris efter sig. Herluf Simonsen prisen uddeles til en, der har udøvet en særlig indsats for mennesker med nedsat funktionsevne og deres sundhed, idræt og motion og det fremgår af LEV s hjemmeside af den første gang blev uddelt d. 10 september Da amterne overtog ansvaret for mennesker med nedsat funktionsevne, blev de centrale institutioner i de følgende år brudt ned i mindre enheder, og de blev flyttet til egne lejligheder, bosteder eller fællesskaber. Her skete et skift, og udlægningen af særforsorgen, havde til opgave at gøre integrationen af målgruppen i samfundet mulig. Her blev bl.a. indført almindelig undervisnings ret og pligt. I artiklen : Samfundet skiller stadig flere ud udtaler Birgit Kirkebæk: Det giver en åbenhed i forhold til, at undervisning er noget, alle kan få. Det bliver brugt som afsæt til at give flere og flere undervisning de kommende år. Det er for mig at se det vigtigste overhovedet, der er sket. (Mehlsen: 2007, s 16) Serviceloven, som vedtages i 1998, har til formål bl.a. at tilgodese de behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Herunder 81 hvor der skal tilbydes en særlig indsats for bl.a. at forbedre social og personlig funktion og mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, aktivitet og tilbud om samvær. 16

17 Institutionsbegrebet ophæves, og de gamle institutioner bliver til boligkomplekser med individuelle lejemål. Dette gøres for at signalere, at det er voksne og selvstændige mennesker, der er på lige fod med alle andre borgere. Den 13. December 2006 bliver FN s handicapkonvention vedtaget. På dennes hjemmeside står der at formålet er at sikre grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med handicap. Ligestilling medfører lige rettigheder og pligter og derigennem retten til bl.a. at have en aktiv fritid. Med medborgerskab ændredes synet på målgruppen fra klient til medborger. Medbestemmelse og selvbestemmelse er begreber, der er blevet lagt betydeligt mere vægt på i de senere år. Udflytningen af store centralinstitutioner til små institutioner, bofællesskaber eller selvstændige boliger har rejst nye behov for etablering af sociale fællesskaber, mulighed for deltagelse i arbejdslivet, en fritid med et kvalificeret indhold, aktivitetstilbud m.m.. Der arbejdes på omstilling, udviklingsprojekter og fritidstilbud, som sigter mod at forbedre målgruppens livskvalitet og samtidig forhindre, at de nye livsvilkår ikke ender i ensomhed og isolation i lokalsamfundet for personer med udviklingshæmning. 10. Udvalgte teorier om livskvalitet: Vi vil i dette afsnit redegøre for livskvalitet samt anskueliggøre det ud fra tre teoretikeres perspektiver: Erik Allardt, Bjarne Lenau Henriksen og Siri Næss. Ifølge serviceloven 1 stk. 2 skal det enkelte individ støttes i at forbedre dets livskvalitet (Lov om social service). Det enkelte individ skal støttes i at leve livet på en måde, som gør den enkelte glad og tilfreds med sit liv. Livskvalitet er en subjektiv størrelse og det er kun den enkelte, som kan afgøre om livet har værdi (Henriksen: 2007, 21). Derfor kan hverken pædagoger eller andre, skabe livskvalitet for andre, men man kan som pædagog bestræbe sig på at skabe betingelser og rammer for, at den enkelte kan opleve livskvalitet. Man kan ikke undersøge andres livskvalitet uden at spørge dem, hvordan de selv oplever deres liv. Det er vigtigt, at det ikke kun er den enkeltes egne forestillinger om det gode liv, der er det afgørende i arbejdet for at skabe lige mulighed for livskvalitet. Dette skyldes, at vi bliver præget af den kultur og de sociale sammenhænge vi er en del af og vokser op i. Vi bliver på den måde begrænset i vores forestillinger om hvad der er det gode liv. Livskvalitet har derfor en 17

18 subjektiv og en objektiv side. Vi bliver derfor som pædagoger nødt til at arbejde ud fra nogle generelle kriterier for, hvad der fremmer muligheden for livskvalitet (Holm m.fl.: 2001, 24-25). Vi vil reflektere over, hvad der skaber og fremmer muligheden for at mennesker med nedsat funktionsevne kan opnå følelsen af livskvalitet (Ibid.: 19-20) Erik Allardt: Den finske sociolog Erik Allardt arbejder ud fra den tanke, at livskvalitet har en objektiv side, som man kan studere og måle faktiske livsbetingelser ud fra. Jo højere grad et menneske får de basale behov tilfredsstillet, i jo højere grad er betingelserne tilstede for et godt liv. Den objektive del er altså bygget op om forestillingen om en sammenhæng mellem behovstilfredsstillelse og livskvalitet. Derudover er der som nævnt den subjektive side, som er brugerens egen oplevelse og tilfredshed/utilfredshed med sin tilværelse. Allardt mener, at der skal fokuseres på følgende kategorier, når man definerer livskvalitet: At have: henviser til tilfredsstillelsen af de materielle behov, som fx bolig, arbejde, uddannelse, sundhed og indkomst. Tilfredsstillelsen af disse behov er afgørende for levestandarden. At elske: tilfredsstillelsen af de emotionelle behov, det vil sige at elske og at blive elsket, at have nære relationer som familie og venner. At være: tilfredsstillelsen af de sociale behov, det vil sige at have anseelse, indflydelse og betydning i de sociale sammenhænge man indgår i. Allardt fokusere dog mest på at elske og at være dimensionerne, hvor behovstilfredsstillelsen umiddelbart er afhængig af relationer til andre mennesker (Ibid, 25-26) Bjarne Lenau Henriksen: Henriksen har en bredere forståelse af livskvalitet. Han mener, at man skal være varsom med at forklare hvad livskvalitet er, da en forklaring eller definition let kan føre til både bedrevidenhed, formynderi og umyndiggørelse overfor dem, som ikke lever op til den form for livskvalitet som flertallet i samfundet anser for at være den rigtige. Livskvaliteten er ikke en permanent tilstand eller et færdigt produkt. Den skal forstås som en proces, som hele tiden er i udvikling og ét menneskes opfattelse af begrebet, behøver ikke være det samme som for et andet. fx kan jeg som seende have den opfattelse at det ville være en væsentlig forringelse af min livskvalitet, hvis jeg mister synet. Men samtidig må jeg også forstå, 18

19 at blinde menneskers livskvalitet ikke er ringere end min. De kan have en ligeså høj og måske også højere (Ibid.: 19-23). Livskvalitet lever inde i det enkelte menneske, og handler om dennes værdier, fællesskab og liv med hinanden. Det er derfor vigtigt at vi som pædagoger ikke overfører og er bedrevidende i forbindelse med vores egne værdier for livskvalitet, da vi så risikerer at umyndiggøre den målgruppe vi arbejder med. Denne umyndiggørelse kan føre til en følelse af meningsløshed, hvilket ifølge Henriksen er den største trussel mod livskvalitet (Ibid.: 14-15). Derfor skal man som pædagog være lyttende overfor den enkelte og dennes subjektive opfattelse af det gode liv. Henriksen er meget inspireret af den svenske psykolog Madis Kajandi. Hun har udarbejdet følgende model for livskvalitet (Ibid.: 24). Modellen indeholder tre hovedområder: ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand. Madis Kajandis livskvalitetsmodel (Henriksen: 1992, 24) De ydre livsvilkår: alle mennesker har brug for en vis økonomisk baggrund for overhovedet at leve. Der skal være penge til mad, tøj og bolig. Hvis et godt familieliv er af stor betydning for livskvalitet, er det vigtigt at familien omgives af en ordentlig bolig, hvor der er plads til at være sammen. Familiens boligforhold har altså betydning for de følelsesmæssige forhold i familien og har betydning for livskvaliteten. På samme måde kan det at have råd til oplevelser, god mad, fritidssport m.m. have betydning for oplevelsen af et godt liv. Meget af det som gør livet indholdsrigt og spændende koster penge og en god økonomi kan være med til at skabe en god selvfølelse og glæde, fordi man har mulighed for at gøre det man har lyst til. (Ibid: 23-25). 19

20 De mellemmenneskelige forhold: vores forhold til andre mennesker er vigtigt og afgørende for vores selvopfattelse. Mennesket er grundlæggende et relationelt væsen, dvs. at det forstår og virkeliggør sig selv bedst i forholdet til andre mennesker (Ibid.: 25). Derfor er samvær og fællesskab en forudsætning for et godt liv for de fleste. Vigtige personer i ens liv er: partner, venner, forældre og egne børn. Derudover har kolleger, naboer og andre mennesker i nærmiljøet også en betydning (Ibid.: 23-25). Den indre psykologiske tilstand: handler om menneskets subjektive oplevelse af livet, hvor den enkeltes selvforståelse, forventninger til fremtiden, hverdagsbevidsthed mm. er udgangspunkt for opfattelsen af livskvalitet. Denne del er fundet hos Siri Næss psykologiske opfattelse af livskvalitet (Ibid.: 25-26) Siri Næss: Næss sidestiller livskvalitetsbegrebet med følelsen af at have det godt. Hun ser livskvalitet som psykologisk og individcentreret og mener at det handler om den enkeltes egne oplevelser og fortolkninger af livet (Henriksen: 2007, 26-27). Hun mener at livskvalitet hovedsageligt er et subjektivt fænomen. Næss har udformet følgende 4 hovedområder, hun mener er væsentlige for at et menneske skal opleve og føle livskvalitet (Ibid.: 28-30). Hun mener at et menneskes livskvalitet er afhængig af: At være aktiv: Engagement, indsats egen kraft, selvaktualisering og frihed. Have gode mellemmenneskelige relationer: Nære relationer, venskab og samhørighed. Have god positiv selvopfattelse/selverkendelse: selvsikkerhed og selvaccept. Har en grundstemning af glæde: oplevelse, tryghed og glæde. (Ibid.: 28-38) Disse fire kategorier kan ifølge Siri Næss bruges til at undersøge menneskers livskvalitet. Hun bruger livskvalitetsbegrebet snævert, da hun primært bruger det til at dække den måde mennesker subjektivt oplever deres liv på. 11. Selv-, medbestemmelse og brugerinddragelse: Selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse er i vores øjne essentielle ift. 20

21 målgruppen mennesker med nedsat funktionsevnes mulighed for opnåelse af livskvalitet. Derfor har vi valgt at inddrage dele fra henholdsvis Servicelovens er og teksten Veje til reelt medborgerskab. Serviceloven anvendes for at kortlægge de bestemmelser, der er foretaget i forbindelse med denne lov, når man taler om målgruppens rettigheder, ift. selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse. Derudover vil vi gå ned i teksten Veje til reelt medborgerskab af forfatter: Henriette Holmskov og Anne Skov fra Handicapenheden i Ringsted, der med denne tekst, sætter begreberne op mod realiteterne ude på det pædagogiske arbejdsmarked. Teksten er skrevet for Servicestyrelsen center for social service, og den skildrer hvordan den formelle lovmæssige ligestilling udfordres af uformelle barrierer, der besværliggør målgruppens udøvelse af borgerrettigheder. Vi finder begreberne relevante i forbindelse med vores opgave, da selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse i bevægelsesaktiviteter må fordre bevægelsesglæde, krops- og handlekompetencer og dermed sandsynligvis er medvirkende til empowerment, der er en faktor i forhold til en følelse af livskvalitet Serviceloven: Jf. Serviceloven 81: det enkelte menneske med nedsat funktionsevne skal støttes helhedsorienteret og tilbydes servicetilbud tilpasset denne. Formålet med paragraffen er at tilbyde den enkelte en indsats, der kan forebygge forværring af problemer, forbedre sociale og personlige funktioner samt udviklingsmuligheder og ikke mindst forbedre den enkeltes mulighed for livsudfoldelse igennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. en lægger op til, hvordan den enkelte tilbydes støtte, som denne så kan sige ja eller nej til af hensyn til selvbestemmelsesretten. Dog følger 82 op: kommunalbestyrelsen skal yde hjælp jf. 81, til mennesker med nedsat funktionsevne, der ikke kan tage vare på egne interesser uden dennes samtykke. Dog kan denne hjælp ikke ydes med tvang (Lov om social service). Medbestemmelse/brugerinddragelse: i Serviceloven 16 står der, hvordan kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugere af et tilbud skal have mulighed for at have indflydelse på tilrettelæggelsen som såvel udnyttelsen af tilbuddet. Det er kommunalbestyrelsen der sætter 21

22 retningslinjerne op for brugerens indflydelsesmuligheder (Lov om Social Service) Veje til reelt medborgerskab er udarbejdet af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service Socialministeriet, og er som tidligere beskrevet interessant, da den med kritiske øjne beskuer begreberne selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse. Den er udarbejdet med hjælp fra indsamlet materiale i form af projektbeskrivelser, projektrapporter, undersøgelsesresultater og procesbeskrivelser fra 40 udviklingsforløb. (Holmskov og Skov: 2007, 2) I teksten står der bl.a. om begreberne i praksis ude på de danske specialinstitutioner. Selvbestemmelse: På trods af mange bosteder og institutioners arbejde og forsøg med at fremme selvbestemmelse, konkluderer teksten, at udførelse af dette i høj grad begrænses af fx hensyntagen til fællesskabet, personalenormering og arbejdstider. I mange tilfælde må borgeren tilpasse sig de organisatoriske rammer, frem for at borgeren bliver tilgodeset. Den manglende fleksibilitet begrænser altså den enkeltes valgmuligheder og dennes rettigheder må i nogle tilfælde tilsidesættes grundet manglende ressourcer. Samtidig kan selvbestemmelsesretten hæmmes, hvis man som beboer, skal tage hensyn til institutionelle regler, såsom regler for fællesarealer og spisetidspunkt på den givne institution m.m.. Hensyntagen til fællesskabet kan altså være en hindring for den enkeltes mulighed for at hævde sig. (ibid : 30) Udover at blive begrænset i selvbestemmelsesretten af hensyntagen til fællesskabet, kan normer og værdier hos personale/familie også spille ind i forhold til den enkeltes mulighed for at udfolde sig. Påbud fra myndigheder kan ligeledes hæmme selvbestemmelsesretten. Det er eksempelvis oppe i tiden at vedtage politikker, der påbyder institutioner at servere sund og økologisk kost. Dermed begrænses valgmulighederne for den enkelte yderligere. Der beskrives i Veje til reelt medborgerskab hvordan den begrænsede selvbestemmelse i nogle tilfælde kan være rammesat af pædagogisk begrundede overvejelser, hvor selvbestemmelsen bliver skærpet af forskellige hensyn. Årsagerne kan være diagnose- eller handicaporienterede, da en person med nedsat funktionsevne kan have behov for strukturerede rammer (ibid.: 32). 22

23 Medbestemmelse: I veje til reelt medborgerskab beskrives det, hvordan medbestemmelse skal gøre sig gældende i forskellige boformer. Vi mener, at vi kan sidestille begrebet medbestemmelse på bosteder med medbestemmelse på et aktivitetstilbud. Der arbejdes på mange institutioner med medbestemmelse i relation til fx fællessfæren. Dette omhandler regler og rammer, madordning, anvendelse af fællesrum, aktivitetsplanlægning mm., hvor der skal tages en fælles beslutning med en ret til lighed i fællesskabet. Her kan man kan få medbestemmelse ved at ytre sig og give sin mening til kende. Undersøgelserne, som teksten er bygget op om, viser dog hvordan mange ikke føler sig inddraget i beslutninger, der tages ift. tidligere nævnt fællessfære. Der hersker hos målgruppen usikkerhed omkring, hvem der har taget beslutninger til for eksempel reglement i fællesrum, indretningen af fællesrum, madordning m.m.. For at sikre bevarelse af ejerskab i fællessfæren, bør målgruppen være med i beslutningsprocesser, der medvirker til en følelse af medbestemmelse. Brugerinddragelse: i Serviceloven 16 står der, hvordan kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugere af et tilbud skal have mulighed for at have indflydelse på tilrettelæggelsen som såvel udnyttelsen af tilbuddet. Det er kommunalbestyrelsen der sætter retningslinjerne op for brugerens indflydelsesmuligheder (Lov om Social Service). I forbindelse med retten til at blive inddraget, beskriver Veje til reelt medborgerskab hvordan visitation til eksempelvis et beskæftigelsestilbud kan hæmme personen med nedsat funktionsevne. Fx kan en person med nedsat funktionsevne ønske et tilbud, men et visitationsudvalg kan afvise dette ønske i forbindelse med fx manglende ressourcer og dårlig personalenormering. Problematikken lægger i den minimale eller manglende indflydelse for personener med nedsat funktionsevne, sammenlignet med muligheden for indflydelse for mennesker uden nedsat funktionsevne. 12. Det brede positive sundhedsbegreb: Det er relevant for os at komme ind på det brede positive sundhedsbegreb, da vi i vores opgave ser på flere aspekter af at være sund og ikke kun fraværet af sygdom. Det brede positive sundhedsbegreb, er ud fra både et psykisk, fysisk og socialt perspektiv. Det fokuserer på at sundhed er et dynamisk samspil imellem livsstil, levevilkår, arv og kompetencer, og altså ikke kun fravær af sygdom (Hounsgaard og Eriksen: 2006, 192). 23

24 Citatet beskriver hvordan sundhed bliver udviklet fra et lukket og negativt begreb, hvor sundhed defineres som fravær af sygdom til et positivt begreb, hvor sundhed indeholder psykiske, fysiske og sociale dimensioner. Det brede positive sundhedsbegreb gør det nødvendigt at gå i dialog med målgruppen om deres opfattelser af sundhed. Modellen om det brede positive sundhedsbegreb viser, at der på den ene side er nogle levevilkår, der påvirker handlemuligheder, men den viser også, at der er mulighed for at ændre disse levevilkår gennem handling (model i bilag 6). 13. Krops-, handlekompetencer og empowerment. Kropslighed og bevægelse har en stor betydning for sociale relationer, da man med højt fysisk aktivitetsniveau lettere kan indlede disse, samt forbedre kommunikationen. (Moser: 2013, 15-21). Via bevægelse og idræt udvikles kropskompetencer, som både er motoriske og bevægelseserfaringer. Det er evnen til at sanse omverdenen og handle kropsligt ved at bevæge sig situationstilpasset i forhold til de udfordringer man møder. Kroppen er basis for al menneskelig erfaring, og det er derfor gennem kroppen og dens interaktion med omverdenen, at man lærer basale ting om sig selv og sine omgivelser (Eriksen og Christianse:2013, 143). Kropskompetencer leder os videre hen på handlemuligheder og handlekompetencer, da man igennem sine (krops)kompetencer og tiltroen til dem og sine evner, kan løse opgaver/problemer som kan opstå. Hvis man derimod ikke har tiltro til egne kompetencer, vil man være afhængig af støtte fra andre og risikere ikke at turde kaste sig ud i ting af frygt for at fejle. Veludviklede kropskompetencer, giver altså evnen til at handle. Derfor er kroppen, samt kropslige aktiviteter, centrale i forhold til udviklingen af handlekompetencer. Ift. udvikling af handlekompetencer gennem idræt og bevægelse, er succesoplevelser nødvendige, da succesoplevelser udvikler positivt selvværd og selvopfattelse, som begge fører til udviklingen af handlekompetencer. Derfor er det vigtigt at tilrettelægge aktiviteter og udfordringer, der tilgodeser alle deltageres kompetencer og fokusere på, hvad den enkelte kan mestre og blive bedre til uden at sammenligne deltagernes præstationer (Eriksen og Christiansen: 2013, ). Handlekompetencer er som sagt det, der skal til for at kunne handle og lysten til handling bunder i en tillid til egen handle formåen og kendskab til egne handlemuligheder. 24

25 Idrætten kan være med til at skabe handlekompetence, fordi man kan (lære at) udtrykke sig kropsligt ( Madsen m.fl.: 2001, 718). Kroppen og kropslige aktiviteter er centrale ift. udviklingen af handlekompetencer, da jo flere motoriske færdigheder man lærer, des større sandsynlighed er der for, at man har forudsætningerne for at løse de opgaver, man møder (Eriksen og Christiansen: 2013, ). Livskvalitet, krops- og handlekompetencer, gør det relevant at definere begrebet Empowerment. I det følgende vil vi derfor komme med en begrebsafklaring og derefter redegøre for forståelsen, samt brugen af Empowerment i forbindelse med bevægelse og mennesker med udviklingshæmning. Empowerment er processen mod at øge sin personlige, sociale og politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation, så individer, grupper og lokalsamfund får indsigt, handlekompetence og magt til at definere og opnå meningsfuldt liv. Empowerment er at opnå styrke ved aktivt at forholde sig til de udfordringer, man står overfor med henblik på at skabe forbedringer. Empowerment betyder direkte oversat bemyndige. Ifølge Ida Schwartz kan man bruge begrebet myndiggørelse i forbindelse med socialt arbejde, da begrebet henviser til den proces, hvor individet udvikler sin selvbestemmelse ved at skabe egne livsmuligheder i fællesskab med andre. Problemet ved dette begreb er dog at man hurtigt kan få opfattelsen af, at det er pædagogen, der skal gøre brugeren myndig. Pædagogen skal støtte brugeren i at være en social deltager ud fra dennes kompetencer og handlekraft og på den måde støttes til at være aktør i eget liv (Schwartz: 2001, 42-43). Igennem idræt får man større tillid til egen krop, hvilket forbedrer selvopfattelsen og selvagtelsen. Ved bevægelse sker der kemiske reaktioner i hjernen hvor der udskilles endorfiner, som kan give en følelse af glæde, succes og energi. Derudover fører højere aktivitetsniveau til en øget social accept (Kissow og Therkildsen: 2008, 6). Beherskelsen af disse evner medvirker til en forbedring af den enkeltes livssituation og myndiggørelse. 14. Motivation: Enhver handling kræver motivation. Når motivationen forsvinder, forsvinder lysten og evnen til at gennemføre en handling fx i form af en aktivitet. Motivation er vigtig, når man beskæftiger sig 25