H J E R T E F O R E N I N G E N S S U N D H E D S KO N F E R E N C E

Transkript

1 Hvis den professionelle oplever patienten som irriterende, umotiveret, klagende..og patienten oplever den professionelle som afvisende, uinteresseret.. H J E R T E F O R E N I N G E N S S U N D H E D S KO N F E R E N C E O D E N S E 1 O K T C a n d. P s y k. L i s b e t h R a s k, s p e c i a l i s t o g s u p e r v i s o r l i s b e t h. r a s h o t m a i l. c o m

2 Hvorfor dette tema? En professionel samtale hvor svært kan det være?? Den professionelle skal indhente viden fra patienten til sine faglige vurderinger og formidle viden om sygdommen til patienten. Patienten skal oplyse data om sin situation og indhente viden til at leve livet med sin sygdom Eller er det andet og mere end udveksling af viden? Den naturvidenskabelige diskurs kan forstyrres af de irrationelle mellemmenneskelige samspil og de sundhedsprofessionelles kernekompetencer udvides.

3 Kontekst, domæne, dominerende diskurser, juridiske og økonomiske rammer, konkrete arbejdssteds vilkår for udførelse af arbejdet og idéer om det nødvendige og tilstrækkelige, det gode arbejde. En patient, borger menneske med kronisk sygdom : Sygdomsforståelse. At være i/at mestre krise. Evt. oplevelse af skyld, skam, Samtalen sorg, angst. At handle i den aktuelle situation i den konkrete kontekst på baggrund af tidligere levede erfaringer. Selv-andre-billeder. Den professionelle, et menneske: Definition af faglighed, vidensgrundlag, fortolkning af opgaven. Tematisk og emotionel mestring. Personligt værdigrundlag, etiske fordringer. Kontakt- og kommunikative kompetencer. Aktuelle ressourcer (overskud/belastningsfaktorer). Selvandre-billeder.

4 Patienterne siger: Birgitte Hansson Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle i psykosociale aspekter ved kronisk sygdom, Et arbejdsnotat til internt brug, Københavns Professionshøjskole, 2018: Mads: Ingen spurgte: Hvad kører der oppe i hovedet på dig, hvad gør du dig af tanker, hvad tænker du? Det er vigtigt, havde de spurgt, så havde jeg sagt: jeg har det ad Helvede til, jeg er ked af det og jeg er bange. Det er der ikke én, der gør (s. 20) Under indlæggelsen var der ingen, der kom og talte med mig om alle mine tanker og angsten forbundet dermed det gik jo godt og kroppen fungerede de har så travlt med al det de skal med planerne for den enkelte patient (s. 20) Hvorfor skete det for mig? Hvad har jeg gjort galt? Hvorfor gik det ud over mig? Eller er det noget jeg skulle have gjort anderledes? Det tager tid, og der skal man have noget hjælp (s. 21)* Hans: på hospitalet måler de BT, tager blodprøver, puls, men der er ingen der spørger Hvordan har du det? (s. 20) man bliver rask hurtigere, når man taler om det, og så finder man lettere tryghed (p. 25)*

5 Altså Der efterlyses en interesse for andet og mere end den somatiske del. Kan fortolkes som Nogle patienter går fra mødet med den sundhedsprofessionelle med et narrativ om de er ikke interesseret i mig. Refleksion: Hvordan kan det forstås, hvis patienten ikke bare siger Jeg vil også gerne tale om..?

6 En professionel samtale Et mellemmenneskeligt møde i en asymmetrisk relation med iboende magtforhold. Med et givent formål og i en rammesættende kontekst. Adskiller sig fra konventionel samtale. Patienten/ mennesket med eller i sygdommen bærer sine generaliserede erfaringer fra livet indtilvidere ind i mødet med hensyn til: forholdet til autoriteter og: er jeg værd at lytte til?, nytter det noget at spørge? Er det godt eller skidt at vide mere om sygdommen, hvordan klarer jeg svære situationer. Den sundhedsprofessionelle tilskrives vurderinger og intentioner der kommer fra mennesket med sygdoms eget indre liv. Her projiceres forforståelser, fordomme, håb og frygt. Tilsvarende bærer den professionelle sine indtil-videre-levede erfaringer ind i mødet. Der er altid gode grunde til at mennesker handler, som de gør. Også selv om det er uhensigtsmæssigt i sin virkning.

7 At være i krise For mennesker i krise gælder det, at det kognitive og affektive potentiale kan være større end de udfoldede kompetencer. Perceptionen kan blive selektiv.

8 Hvordan kan det forstås, hvis den sundhedsprofessionelle Registrer irritation overfor en patient, der spørger om det samme hele tiden, begynder at fortælle om sin moster, der får en anden type medicin.. Oplever lettelse og ikke bekymring, når en patient udebliver. Registrerer at der blandt kollegaer tales om den type patienter, der altid/aldrig En udtalt brug af sort humor i organisationen.. etc. etc. Egne erfaringer med mestringsstrategier og deres virkning? Kollektivt og individuelt.

9 Den professionelle er et menneske Med og i et særlig arbejdsfelt, hvor der på samme tid kræves højt specialiseret viden og autentisk nærvær i kontakten med mennesket med sygdom. Til arbejdet kan der knytte sig en række belastninger: direkte, indirekte og strukturelle. Mennesker har behov for mestringsstrategier og overlevelsesstrategier. Forskellige begreber anvendes til beskrivelse af nogle af de normale reaktioner, der kan følge af arbejdet: udbrændthed, relationstræthed sekundær traumatisering. (se Per Isdal (2018) Medfølelsens pris, Akademisk Forlag)

10 Den professionelle: Patienten: Åh nej, jeg orker ikke høre mere af alt det irrelevante snak Hun kunne da i det mindste se på mig, når jeg taler arrogante menneske! Jeg er åbenbart ikke værd at tale med Eller: Hun er vel nok optaget af mange ting jeg må prøve at finde ud af, hvad det handler om Hvor dejligt at få lov at tale om alt det, der rumsterer. Jeg er i gode hænder Den professionelle: Patienten:

11 Tre typer af relationer mellem sundhedsprofessionelle og patienter genkendelse? Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans: (Det mest udbredte i undersøgelsen) Karakteriseret ved distance mellem den professionelle og patienten. Den sundhedsprofessionelle har fokus på det biomedicinske aspekt, har et behandlerperspektiv og inddrager ikke patientens eget perspektiv på sin sygdom. Patienten oplever den manglende inddragelse som manglende interesse fra den professionelle. Den professionelle reagerer med modvilje mod patienten, når denne ikke følger den professionelles forslag. Jeg-Du-Sløret-Sympati: Den professionelle lægger vægt på og søger ligheder og fællestræk i relationen til patienten. Sker, når den professionelle ikke kan håndtere patientens vanskelige følelser eller når patienten har andre opfattelser end den professionelle. Dvs. som strategi til reduktion af spændinger. Jeg-Du-Sorteret-Gensidighed: en af parterne udtrykker et klart problem i patientens relation til sin sygdom. Der udveksles forskellige synsvinkler og idéer til at løse de aktuelle problemstillinger Zoffmann og Kirkevold (2009) Relationer og deres forandringspotentiale. Klinisk Sygepleje 23(2) s , citeret i Hansson, B. Den professionelle relation, kap. 2 i Jørgensen, K. (red) 2012, 2. udgave Kommunikation for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag

12 At være observatør til sig selv: reflections in action og on action Generelt: mærker jeg ændring af adfærd: eks. undgår det problematiske, det konfliktfyldte, kravsituationer. Ændring af tolerancetærskel, ændring af stemningsleje. Specifikt i samtalen: Autentisk nærvær i situationen? Relevant ledelse af processen i samtalen? Hvis der er er forstyrrelser i kontakten: hvilken motor eller selv-andre-billeder kan have sat den i gang og vedligeholdt den?: Min aktuelle sensitivitet overfor afvisninger? Mit ambitionsniveau? Mine fordomme? Eller??. At blive provokeret og mærke irritation reduceres, hvis autentisk nysgerrighed kan få plads.

13 Hvad kan fortynde det belastende? og sikre kvaliteten af samtalen? Centrale elementer i den professionelle kontakt og al anden kontakt: Affektregulering Mentaliserings- kompetence: At kunne afgrænse og forholde sig til egne indre tilstande og samtidig rette opmærksomheden mod den anden. Se sig selv udefra gennem den anden og se den anden indefra. Dvs. metareflektere. Kompetencerne er reduceret under pres: er ude af sig selv, har hovedet under armen.

14 At tænke lineært/kausalt eller cirkulært Jeg er nødt til at være afmålt, fordi hun er så påtrængende eller Gad vist hvad det er i min adfærd, der kalder den påtrængende adfærd frem i hende? Mennesket skabes i interaktioner. Sproget skaber bevidsthed. Forskellen på egenskabsbeskrivelser og situations- eller kontekstbeskrivelser. Effekten i det mellemmenneskelige samspil: Forskellen på hun er - udsagn og i den situation og i forhold til mig viser hun den adfærd - udsagn. Talehandlinger.

15 Forskellige vilkår for samtalen/ konsultationen Mødes parterne kun en enkelt gang eller er der tale om et forløb? I den ideelle verden: Mind-setting: at forberede sig mentalt på den samtale, man skal i gang med: Viden eller hypoteser om: Hvem er den anden? Hvilken kommunikationsform er relevant? Rammesætte og forventningsafstemning vedr. samtalen Forholde sig nysgerrigt efter hvad der ligger bag det, der udtrykkes bekymring for: hvornår er et uddybende spørgsmål mere relevant end et svar? Et udsagn der rummer omtalen af et problem, som omtaler noget som negativt rummer implicit information om det, der værdsættes, det der ønskes, der gerne skulle være mere af. Metakommunikere om samtalen

16 Eksempelvis hvis det passer Hvad vil du gerne have ud af vores samtale? Jeg får indtryk af, at der er mere, du er optaget af? Jeg er ikke sikker på, du har fået svar på alle dine spørgsmål? Når du siger, du konstant er bekymret hvad tror du, der kunne mindske denne bekymring en smule? Hvad tror du dine pårørende tænker mest på i forbindelse med din sygdom og hvad betyder det for dig? Når du tænker ½ år frem i tiden, hvad ser du så for dig? Hvilke håb har du for behandlingen? Hvad er dit værst tænkelige scenarie?

17 På det organisatoriske plan. Kulturen omkring refleksion over professionel-patient interaktioner: Hvordan og hvor taler vi om det? Struktureret eller over kaffen? Hvilken kultur ønsker jeg at medvirke til, og hvordan kan det gøres? Brug af supervision? intern eller ekstern? Form og indhold?

18 Refleksion Har jeg fået idéer til noget, jeg vil gøre mere af eller gøre mindre af i situationer, hvor jeg registrerer irritation el. lign. overfor et menneske med kronisk sygdom? Hvordan skal det registreres?

19 litteratur Borgmann, Lars og Ørbech, Michael Stig (2016) Livgivende samtaler og relationer. Hans Reitzels Forlag Brødslev Olsen, Jan og Duus, Gitte (red) (2016) Menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne. Samfundslitteratur Isdal, P. (2018) Medfølelsens pris, Akademisk Forlag Jensen, Per (2009) Ansigt til ansigt. Kommunikasjons- og familieperspektivet i helse- og socialarbeid.. Gyldendal Akademisk, Oslo Jensen, Per og Ulleberg, Inger (2011) Mellom ordene. Kommunikasjon i profesjonell praksis. Gyldendal Akademisk, Oslo Jørgensen, K. (red) 2012, 2. udgave Kommunikation for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag og 4. udgave (2017) Kongsgaard, L. Tøfting (2017) Multiteoretisk praksis i socialt arbejde, Samfundslitteratur Møller, Lis (2014) Professionelle relationer. Akademisk Forlag