Medicinering til den palliative patient - at skære ind til benet! At undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian.
|
|
- Holger Kjær
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicinering til den palliative patient - at skære ind til benet! Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d., klin. lektor Geriatrisk afd. G OUH Agenda medicinbrug hos ældre viden om medicin hos ældre også end of life (E-o-L) medicingennemgang generelt modus vivendi ved paliative pt. hvad kan komme til at genere pt? Trigger for palliation: Needs not prognosis! Summeopgaver undervejs Avoiding overly aggressive, burdensomme or futile treatment Den Block L, EUGMS Hvad er problemet? Hvorfor er det her relevant i paliationssammenhæng? nævn tre punkter Sum med sidemanden/-damen Det vigtigste: At undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian Betydning: forekomme mærkelig eller overraskende for Ordnet.dk/ddo 3 4 Agenda medicinbrug hos ældre viden om medicin hos ældre også E-o-L medicingennemgang generelt modus vivendi ved paliative pt. hvad kan komme til at genere pt? SST-rapport 2019 Brug af medicin Spørgeskema 2017: år, deltagelse på 68,5% div registre 5 6 1
2 Udvikling over 20 år i med.-brug ved 65 år Selv-rapportering, al med., populationsbas., ca personer, vs 08-11, England Ingen med.: 20% -> 8% 5 med.: 12% Editorial: -> 49% NICE og lign.. Mest hjerte-med., CNS, G-intesti. Vi ved ikke om det godt!! Meget med. -> mange Mangoni AA. kroniske sygdomme Intet om livskvalitet, helbred osv. Gao L, A&A 2018 Medicinering plejehjembeboere Plejehjemsbeboere har meget kort levetid (inden for 1 år vil 65% være døde (USA)) Plejehjemsbeboere nogle af de største medicinbrugere til trods for begrænset chance for langtids-effekt Læger osv. anderkender problemet men mange gør intet Lavan AH. A&A Den polyfarmacerede ældre Fyn, pt. 70 år, OPED-data, 1990 erne pt. m. 2 lægemidler -> kombinationer 10 hyppigste kombinationer: 2,7% af pt. Godt 87% indløste recepter i alle kvartaler Men kun godt 20% indløste den samme medicin. Ældres medicinforbrug er meget individuelt og varierende. Rosholm JU Dan Med Bull Potential Inappropiate Medication ved E-o-L Belgisk US, 210 pt. til paliativ hjemme pleje - 82% cancer. Pt. gennemgang +interview med 11 praktiserende læger (PL) 83% fik 1 PIM(OncPal guideline) dagen før død: kolestrerol : 6% pladehæmere: 9% PPI: 30% PL. var nok opmærksomme på at seponere, MEN var ikke hovedfokus less is better stupid reasoning. synkebesvær og bivirkninger => seponering mangler guidelines får p. det værre?..lack of knowledge and interprofessional relationsship ar important barriers. Pype P, Acta Clinica Belgica 2018 Mand 92 år I DM-II, BT, polyneuropati 2010 blæretumor seq. smerter Tiltagende faldtendens/fald Ind fra aflastning sengeliggende Orker ikke mere Infektion: Pneumoni/UVI, tiltagende sepsis Hydronefrose, høj kalium, Behandling betragtes som udsigtsløs Overgang til paliativ behandling Mand 92 år, II Før paliation Buprefarm 5µg/time Insuman pn (i forhold til BS) Trajenta Losartad Pip/tazo Claritromycin Oxycodonchlorid (depot) Panodil
3 *signifikant Mand 92 år, III Paliation rp. Morfin 5 mg p.n. (intet Max) rp. Serenase p.n. rp. Furix p.n. sep. al øvrig medicin sep. Værdimålinger Agenda medicinbrug hos ældre viden om medicin hos ældre også E-o-L medicingennemgang generelt modus vivendi ved paliative pt. hvad kan komme til at genere pt? Har vi styr på ældres medicin? Arbejder vi på solidt videnskabeligt grundlag, når vi arbejder med ældres medicin incl. E-o-L? Sum med side mand/dame Ageism Lægemidler udvikles på dyr Afprøves på unge Bruges af gamle Utilstrækkelige inklussion af ældre i studier -umbrella review 4242 artikler -> 21 artikler op mod 50% af studier ekskluderer ældre aldersgrænser div helbreds tilstande årsager: logistiske årsager finansielle restriktioner løsning bedre inklusionskriterier ændring af attitude hos forskere bedre finansiering Aagesen EM og Florission S. Kand. spec,, jan.-19 Review af 52 RCT: 72,2% manglede repræsentati. og extern validitet Kennedy-Martin, Trails 2015 Svarer trail-pt. til rigtige pt.? Onkology-trials Fase 3 trials (RCT) af de 4 mest alm. cancerformer (ClinicalTrials.gov)(2018 analyse-år) Hovedresultat: forskel i median alder for trial-deltagere og populations baseret alder for almindelige pt. 302 trials 249 industri-betalte For alle trials - forskel: 6,49 år* For industri trials vs. ikke-industri: 6,84 vs. 4,72 år* Stigende over tid Ludmir EB, JAMA Oncology
4 Guidelines for behandling tager sjældent udgangspunkt i ældre. hvis patienten har flere sygdomme og flere guidlines følges ofte stor mængde medicin. (Boyd C, JAMA 2005). Patient A 78 år,, dep., DM-II, tídl. AMI, artrose, KOL. 1. minimum 11 mediciner + evt. 10 andre 2. 9 livsstilforandringer rutine AP-besøg for fysiske forhold APbesøg for psykiske forhold psykosociale aftaler 6. talrige aftaler for rygeafvænning 7. KOL-rehabilitering Guidelines for behandling Ageism II tager sjældent udgangspunkt i ældre. hvis patienten har flere sygdomme og flere guidlines følges ofte stor mængde medicin. (Boyd C, JAMA 2005) mange ældre kan / vil ikke tage så meget medicin. guidelines mangler prioritering inden for et givet armentarium for en given tilstand. Patienten og ikke sygdommene skal være målet for behandlingen Barrierer mod ældres deltagelse i kliniske studier omfatter : Komplekse protokoller/forsøgsplaner med talrige outcomes Forsknigsfocus på aggressive behandlinger med mulighed for forgiftninger Restriktive inklusionskriterier som unødvendigt ekskluderer andre sygdomme og medicin. Bayer, Drugs and Aging, 2003 Ageism problemet: Hvis deltagere har: mange sygdomme megen anden medicin kræves for mange deltagere for statistisk at kunne rendyrke det ønskede resultat. HYVET, BT-behandling over 80 år. Stor dødelighed =>problem i forhold til observationstid. Samtidig er det rent praktisk ofte svært at have ældre med i studier. A Cherubin, JAGS 2010 HYVET: In applying the findings of the trial, we should keep in mind that the patients in HYVET were healthier than normal for their age!!, (NEJM editorial)
5 E-o-L pt. viden om medicin Der vides bestemt ikke mere hos disse pt. Præget af GOBSAT Agenda medicinbrug hos ældre viden om medicin hos ældre også E-o-L medicingennemgang generelt modus vivendi ved paliative pt hvad kan komme til at genere pt? Gennemgang af medicin A screening tool by definition must be shown to improve outcome Gallagher P, J Clin Pharm Ther 2007 Mange arbejder identificerer problemer Men hvad er formålet med at finde dem? Andersen og Richelsen, there is limited evidence of the impact of deprescribing targeting polypharmacy in general on global health outcomes that are critical for successful ageing, such as physical and cognitive function. Hilmer SN, A&A 2018 Compliance overfor ændringsforslag ringe. Garfinkel D, Ther Adv Drug Saf 2018 Pt. skulle gerne have det lige så godt efter MGG og seponering som før, fordi medicinen ikke var nødvendig!!! Men er det ikke helt galt.. talrige studier har vist: skaderne ved ukontrolleret polyfarmaci hvor svært, det er at rette op på det men er det rimeligt? skal man finde sig i at det opstår? det er jo ikke ligesom et jordskælv vi ved det sker! slem polyfarmaci skal slet ikke opstå det er uddannede fagpersoner - læger som sætter det i gang løsningen er kulturændring / kundskab i klinisk farmakologi!! Gennemgang af medicinliste Ideelt set skulle man beskrive pt. lave den rigtige medin-liste ud fra dette Virkeligheden vil ofte være at man tager udgangspunkt i den aktuelle liste jvf. nedenstående 1. trin hvem er pt. 2. trin hvad får pt. af medicin 3. trin gennemgang af medicinlisten Gennemgang af medicinliste For hvert præparat spørges: FOR hvad? FOR meget? FOR lidt? FOR-kert? FOR-ever? Eller m.a.o.: Passer medicin og patient sammen?
6 Gennemgang af medicinliste 4. trin: Handling I Seponering af lægemidler Ideelt set skulle man beskrive pt. lave den rigtige medin-liste ud fra dette Virkeligheden vil ofte være at man tager udgangspunkt i den aktuelle liste jvf. nedenstående 1. trin hvem er pt. 2. trin hvad får pt. af medicin 3. trin gennemgang af medicinlisten 4. trin handling! 5. trin follow-up Rosholm JU, Rationel farmakoterapi, nov George CJ, JAGS, 2011 (specielt til uddannelse) generelt stor tilbageholdenhed blandt læger overfor sepponering men det går jo man ønsker ikke at ændre andres lægers ordination patienten vil ikke acceptere ændringen reelt er meget få patienter skeptiske overfor seponering, men det kræver god kommunikation med patienten og follow-up for at opnå succes Kroenke, J Am Geriatr Soc 1990;38: trin handling II det skal ikke betragtes som en fejl at have seponeret et lægemiddel, som så må genindsættes kan man seponere lægemidler som er ordineret af andre læger fx specialist eller sygehus? 4.trin: Handling III prøv evt. aftrapning først hastighed afhængig af farmakokinetik abstinens-risiko osv. se tabel i lav en fast aftale med pt. (lad være med at gøre for mange ting på en gang for hvad kom så først konen elller æggene? ) trin: Follow-up aftal med pt. (eller medicineringsansvarlig) aftrapningshastighed succes-kriterier/faresignaler vægt stiger efter sep. af diuretika opfølgende kontakt yderligere reduktion? bakke lidt tilbage? Effekter ved seponering af lægemidler Risiko: Sygdom/tilstand forværres (akut/subakut): (Antibiotika, NG, diuretika, substitutionsbehandling (stofskiftelidelser, diabetes) Andet: Seponeringseffekt (lægemidlet påvirker fysiologiske eller patofysiologiske processer, som ændres ved seponering af lægemidlet): -Reboundeffekt, fx PPI. Trap ud eller p.n./giv alternativ behandling -Seponeringssyndrom, fx CNS-lægemidler. Trap langsom ud -Ophævede profylaktiske effekter, fx osteoporosemidler, lipidsænkende behandling Lene Ørskov Reuther Klinisk Farmakologisk Afdeling Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
7 Værktøjer til medicingennemgang Seponeringslisten IRF START/STOPP DeBeers (up-date 2019) Komponenter i med.-gennemgangsprogram SENATOR 2017 Clinical parameters e.g. BP, ECG STOPP / START criteria Demographic details SENATOR ICD 10 diagnostic codes ATC drug codes Functional scores Laboratory indices e.g. Hb, Na +, K +, egfr Cognitive scores Teaser 320 pt. Taiwan, plejehjem op til 6 måneder før død, 70 pt. døde Mean age 86,2 år Gener: Sonde, KAD, Albumin, Føde, ØGDblødning, GI-gener Mange på hosp: Pneumoni (60% AB), livsforlængende behandling Forebyggende medicin til ældre Sammenlign forventet restlevetid (FR) med tid til nytte (TTN) Hvis TTN > LE => ej nytte for pt. - kun bivirkninger FR: US life table data i forhold til godt/dårligt helbred Algoritme (Yourman LC, JAMA 2012) Ville palliation ikke være passende her? Forebyggende medicin til ældre Overlevelse dårligt, middel godt helbred. US life table. Walter LC, JAMA 2001 Sammenlign forventet restlevetid (FR) med tid til nytte (TTN) Hvis TTN > LE => ej nytte for pt. - kun bivirkninger FR: US life table data i forhold til godt/dårligt helbred Algoritme (Yourman LC, JAMA 2012) TTN Re-analyse af tal fra RCT Lee SJ, JAGS
8 87 år, kvinde I Svært hjertesvigt (EF 15-20%) AFLI Depression/behandling af depression Svær hofteartrose (NRS 7-8) Obstipation Indlægges med svær dyspnoe / lungeødem Dårlig effekt af behandling Order ikke mere Træt af al sin medicin år, kvinde II Pamol 500 mg Tradolan 50 mg Movicol Furix 40 mg Kaleorid Combar 15 mg Digoxin 62,5µg Eliquis 2,5 mg år, kvinde III Sep pamol og tradolan plaster Fortsæt digoxin Sep AK Kontroller magnesium => mindre behov for kalium evt. kaliummixtur Trap ned af furix følg vægt og BT og AT Skift til laxoberal Fortsæt combar =>god søvn Væskerestriktion (isterninger) Agenda medicinbrug hos ældre viden om medicin hos ældre også E-o-L medicingennemgang generelt modus vivendi ved paliative pt. hvad kan komme til at genere pt? Overvejelser om seponering General practitioners` decision about discontinuation of medication: kvalitativt studie m interview/observation af 24 GP er: Hvorfor fortsættes: fortsætter for en sikkerhed skyld Jeg vil ikke blande mig, Jeg møder modstand mod at seponere Tid? mangler kliniske guidelines for seponering seponering bør beskrives sideløbende med ordination: - hvornår? hvordan? Nixon, MS. Ph.D, Organising medication discontinuation,
9 Sundhedspersonales attitude til seponering ved gamle tæt på død Systematisk review, kvalitative data pt. 65 år, begrænset livshorisont. 8 studier mest prak. læger fire temaer patient og pårørende involvering teamwork tiltro egne evner og kundskab organisatoriske faktorer faktorerne i høj grad interinpendente behov for mere forskning om hvordan seponering gribes an Lundby C, Br J Clin Pharmacol 2019 Medicinering af ældre ved livets afslutning (ikke paliation) Richelsen CC, Ugeskr Laeger Baggrund: Retningslinje SST skær medicin væk Mange ældre er træt af al den medicin Rationel farmakoterapi Medicinering af ældre ved livets afslutning II 2-ledet problemstilling part 1: hvilken mediciner kan skæres væk? tid-til-effekt > tid-til-død hvilke? lindre ej forebygge ej behandle Focus på det som betyder noget! litteraturen svag kun GOBSAT generelle retningslinjer for medicingennemgang Marker: Forebyggende Helbredende Lindrene Medicinering af ældre ved livets afslutning III 2-ledet problemstilling part 2: hvad er restlevetiden? Mavefornemelse lige så godt som scoring! meget svært at fastslå vurdering af ADL måske bedst Matzen L, BMS Geriatrics 2012 men ej god nok: nederste kvartil: 25% af disse i live efter 2,2 år (mænd) og 3,0 år (kvinder) Samme fund i Tjia J, Drugs Ageing Hvornår er det oppe over? At ligge i sengen som indikator USA, prospektivt observationsstuide, 651 personer, 70 år, 2 sidste år af livet ligge i seng (LIS) mindst halvdelen af dagen forekomst LIS 2 år: 12,4% 5 mdr: 19,0% 1 måned: 51,6% median antal LIS-dage per måned, mdr. før død: 24-4: 3 til 7 dage 1: 14 dage mest hos pt. med organ svigt og cancer. Gill TM, JAGS 2019 Værktøjer til med.-reduktion for frail og pt. med kort levetid systematisk review, 15 værktøjer 3 typer model eller framework for MR 2 stk angreb på hele medicinlisten 9 stk medicin-specifikke værktøjer 4 stk fleste baseret på expert-mening kun 4/15 var testet (dårlige studier) konklusion: Mangler at blive testet om de vil forbedre klinsik outcome reducere forkert medicinering Thompson W, JAGS
10 OncPal OncPal: Værktøj til at seponere ved E-o-L litteratur gennemgang specialist vurdering kliniks gennemgang vs. OncPal: 94% overensstemmelse passende medicin at seponere: primær og sekundær prævention (fx statin, BT-med., PPI, oral antidiabetica, osteoporose med.) proces: hvad får pt. af medicin? medicin-betinget skade? vurdering af medicin: fortsat nytte vs. mulig seponering Thompson J, Clinical Medicine 2019 STOOPFrail udvælgelse af medcin som ej skal gives frail ældre med begrænset livshorisont Delphi-proces 27 kriterier accepteret: 2 generelle: 1)ej indikation 2)ej compliance 25 lægemidler: lipidlowering therapies, alpha-blockers for hypertension, antiplatelets, neuroleptics, memantine, proton-pump inhibitors, H2- receptor antagonists, anti-spasmodic agents, theophylline, leukotriene antagonists, calcium supplements, bone anti-resorptive therapy, selective oestrogen receptor modulators, non-steroidal anti-inflammatories, corticosteroids, 5-alpha-reductase inhibitors, alpha-1-selective blockers, muscarinic antagonists, oral diabetic agents, ACE-inhibitors, angiotensin receptor blockers, systemic oestrogens, multivitamins, nutritional supplements and prophylactic antibiotics,anticoagulants and antidepressants Lavan AH. A&A Ordination og seponering ved E-O-L Frankrig, hospital, kvaliteten af medicin Pt. med behov for paliation, 3 mdr. af livet, 65 år Journal gennemgang, vurdering af medicin ud fra litteraturen 149 pt. (82 år) Antal medicin / mean dage før død : 90 dage 6,7 7 dage 7,5 0 dage 5,6 Sidste uge: A: tillæg 1 relevant med. B: 1 PIM seponeres Ændringer sker for sent Roux B, EGM 2019 What to do? Medicingennemgang en god medicingennemgang = en pt.-gennemgang Inddel i forebyggende VÆK obs. abstinenser helbredende MÅSKE infektion? lindrende FORTSÆT umiddelbar symptom behandling indirekte symptom behandling
At undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian
Det vigtigste: At undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian Betydning: forekomme mærkelig eller overraskende for Ordnet.dk/ddo Indgangsbøn:, drugs may have a profound positive effect..
Læs mereGennemgang af medicin
Gennemgang af medicin Hvordan skal man kunne nå det i den travle hverdag? Ja, men hvis ikke nogen begynder, så sker der ikke noget Vil ofte være en af de mest nyttige ting, vi kan gøre for de ældre!! Baggrund
Læs mereMedicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Læs merePolyfarmaci og multisygdom
Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl
Læs mereRationel farmakoterapi i den palliative indsats
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats Polyfarmaci hvad er problemet? Hvad ønsker borgeren? Gevinsten er mindre Effekten er uforudsigelig Hyppigere bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Autonomien
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereDen komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger
Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Institut for Rationel Farmakoterapi 8.2.2017 Eckart Pressel Case Gerda, 96 år-fih, har ligget på gulvet
Læs mereMedicingennemgang. Store Praksisdag 25. Januar Overlæge, Lene Reuther 1
Medicingennemgang Store Praksisdag 25. Januar 2018 26-01-2018 Overlæge, Lene Reuther 1 Medicingennemgang Hvor kan jeg få hjælp? https://www.sst.dk/da/rationelfarmakoterapi/medicingennemgang/~/media/2015de3c71d2460e9590a14b078742
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereMedicinering af personer med demens hvad skal man være forsigtig med?
Medicinering af personer med demens hvad skal man være forsigtig med? En geriatrisk/klin. farm. tilgang Jens-Ulrik Rosholm Overlæge Klinisk lektor, ph.d. Geriatrisk/Ældremedicinsk afd. G Odense Universitetshospital
Læs mereTør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereSilkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm
Medicingennemgang- how to! Silkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm Hvis medicin er godt Er meget medicin, så meget godt? Interessekonflikter Underviser for Astra Zeneca (DM type 2)
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereDialogmøde Kolding den 9 Oktober Orientering om POLST projektet
Dialogmøde Kolding den 9 Oktober 2018 Orientering om POLST projektet Hvad er POLST? Landsdækkende undersøgelse der skal afprøve et dokument, der skal sikre patienter og plejehjemsbeboeres ønsker om behandling
Læs merePolyfarmaci - Region Sjælland
Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere
Læs mereRationel farmakoterpi
Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45
Læs mereMillionbesparelser på lægeordineret medicin
Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mereEller hvordan udøver vi rationel farmakoterapi hos den gamle patient
Eller hvordan udøver vi rationel farmakoterapi hos den gamle patient 30-11-2016 1 Præsentation Agenda Læringsmål 30-11-2016 2 Præsentation Overlæge i klinisk farmakologi, BBH og skabsalmenmediciner hver
Læs mereDen gamle patient Geriatri. Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Geriatrisk afd., OUH
Den gamle patient Geriatri Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Geriatrisk afd., OUH Hvornår er man gammel? hvor kommer aldersgrænser fra? jo ældre man er, jo mindre siger alderen noget om, hvor gammel man
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereIntroduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved
Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Torben Hellebek, Praktiserende læge Arjen Peter Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia B. Tjørnelund, hjemmesygeplejerske Dagsorden Kort præsentation
Læs merePlejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem
Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereMedicinering af ældre Smerter hos ældre Fald hos ældre Jens-Ulrik Rosholm
Medicinering af ældre Smerter hos ældre Fald hos ældre Jens-Ulrik Rosholm 2 Agenda Medicinering af ældre hvad sker der? praktiske håndgreb Smerter hos ældre smerter hos demente vurdering af smerte betragtninger
Læs mereDen ældre medicinske patient
Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP 3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient?
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereGorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
Læs mereUdvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?
Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereJørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet
Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs merePolyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009
Polyfarmaci i almen praksis Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 9 Polyfarmaci i almen praksis Udgivet af: Forfattere: Layout: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereVærktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere
Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk hos ældre borgere Nina Beyer, ekstern lektor,, PhD Forskningsenhed for Musculoskeletal Rehabilitering & Institut for Idrætsmedicin tsmedicin, Bispebjerg
Læs mereOvervejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)
Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereHvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereCarsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Læs mereHvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?
Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereAfklaring af patienters ønsker for den sidste tid.
Afklaring af patienters ønsker for den sidste tid. Lone Tuesen Ph.d.-studerende, cand. cur., sygeplejerske Anæstesiologiske Afdeling, Vejle Sygehus Institut for Regional Sundhedsforskning Syddansk Universitet
Læs merePalliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Læs mereRegion Hovedstaden TEMADAG / 29. SEPTEMBER Kunsten at seponere. - Lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler
Region Hovedstaden TEMADAG / 29. SEPTEMBER 2017 Kunsten at seponere - Lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler Kære deltager Vi er glade for at kunne invitere regionens læger, beslutningstagere
Læs mereEr der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?
Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? /Farmaceut Christine Villesen Workshop 1 Årsmøde 2014 Lægemiddelrelaterede problemer som følge af tværsektoriel behandling
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereHvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet
Følgegruppen for opgaveoverdragelse Navn på indsats Kommunale akutfunktioner Ændret samarbejde om behandling med Furix til hjerte- og lungepatienter Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereFMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland
FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed
Læs mere