Polyfarmaci og multisygdom
|
|
- Amanda Steffensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1
2 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour de force i: Lægemidler Polyfarmaci Multisygdom - Lægemidler i relation til alder - Polyfarmaci - Sygeplejerskernes rolle Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 2
3 Gerdas medicin ved indlæggelsen Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 3
4 Sygdomsforhold - Stigende alder > flere sygdomme - Flere sygdomme kan behandles/forebygges - Polyfarmaci (flere lægemidler) til patienterne med høj alder Barnett et al. Epidemiology of multimorbidity. Lancet 2012;380: Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 4
5 Antal personer på 65 år og derover vil vokse 81 pct. til 1,49 mio. omkring år I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med 14 pct. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 5
6 Hvad er polyfarmaci? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 6
7 Polyfarmaci definition Den simple Samtidig brug af flere lægemidler Den værdiladede Flere lægemidler end klinisk indiceret (Montamat et al. Clinics in Geriatric Medicine 1992) Mere operationelt Et bestemt antal lægemidler (typisk >5) (Ferner RE et al. BMJ. 2006) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 7
8 Hvilket udsagn om polyfarmaci er korrekt? Polyfarmaci er aldrig hensigtsmæssig, da risikoen for interaktioner er for stor Polyfarmaci er ofte hensigtsmæssig, men kræver viden om både lægemidler og patienten Polyfarmaci er nødvendig hos den multisyge patient, da alle patientens sygdomme altid skal behandles, som guidelines foreskriver Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 8
9 Ulemper ved polyfarmaci - Øget risiko for bivirkninger - Complianceproblemer ( pill burden ) - Øget risiko for interaktioner - Øget risiko for hospitalsindlæggelser - Øget risiko for mortalitet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 9
10 Polyfarmaci lægemidler eller comobiditet? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 10
11 Hvilke udsagn om medicigennemgang (MGG) er korrekte? MGG kan udføres af en læge - med input fra andre personaler- på hospitalet MGG kan udføres af patientens egen læge ved relevante konsultationer MGG skal altid udføres under hver indlæggelse på hospitalet, da det reducerer risikoen for død og genindlæggelser Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 11
12 I Danmark indløser en borger over 75 år i gennemsnit recept på? Ca. 7 lægemidler per år Ca. 2 lægemidler per år Ca. 13 lægemidler per år Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 12
13 Ældre vs. Yngre - Nedsat lever- og nyrefunktion - Nedsat hjertepumpefunktion (cardiac output) - Nedsat lungefunktion - Reduceret legemsvægt og muskelmasse - Ændret kognitiv funktion Hvad er så rationel medicinhåndtering og hvilke dilemmaer er der? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 13
14 Dilemmaet Ældre har sygdomme 1/4 af de ældre får > 5 lægemidler Der findes mange effektive lægemidler, som er gode til ældre (f.eks Statiner og antihypertensiva), men effekten typisk afhængig af restlevetid Men Der er beskeden videnskabelig dokumentation for mange lægemidlers effekt i ældre Lægemidler påvirker ældre anderledes Polyfarmaci - Disproportional stigning i antal bivirkninger/interaktioner - Øgede omkostninger og øget mortalitet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 14
15 Hvorfor er der kun beskeden videnskabelig dokumentation for lægemidlers effekt i ældre? - Ældre udelukkes fra lægemiddelforsøg - Af 109 RCTs publiceret i 2007: - 1/5 udelukkede pt er over en vis alder - 1/2 af eksklusionskriterierne kunne skævt udelukke ældre - I 17% blev der lavet subgruppeanalyser over behandlingseffekten i ældre - Over 50% af dem havde ikke noget effekt i ældre Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 15
16 Lægemidler påvirker ældre anderledes Farmakokinetik og -dynamik Kinetik: - Metabolisme (lever) - Varieret, ofte let nedsat - Ekskretion (nyrerne) - Vandopløselige lægemidler følger nyrefunktionen - Nyrefunktionen vurderet ved GFR reduceret med ca. 50% fra 25 til 80 års alderen Dynamik: - Generelt øget virkning, men variabelt, eks: - CNS-aktive lægemidler (benzodiazepiner & antipsykotika) - Kardiovaskulære lægemidler (Antihypertensiva) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 16
17 Hvad fejler de ældre? - KOL - T2DM - Osteoporose - Hypertension - Osteoarthritis Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 17
18 Multimorbiditet i Region H (2013) Samlet antal personer = 1,4 Mill
19
20 Hvis guidelines skal følges Det vil sige: Polyfarmaci er ikke altid uhensigtsmæssig Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 20
21 Lægemiddelrelaterede indlæggelser hos ældre Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 21
22 Compliance - Hvad er compliance og hvad kan manglende compliance skyldes? - Har sygeplejersken en rolle ift. compliance? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 22
23 Non-compliance Bevidst handling Ubevidst handling Overtrædelse Misforståelse Uopmærksomhed Forglemmelse Manglende motivation Manglende forståelse Forvekslinger Forglemmelser Frit efter irf/andersen 1/3 fuldt kompliante 1/3 delvist kompliante 1/3 tager ikke medicinen Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 23
24 Problemlægemidler Antibiotika CNS-aktive lægemidler Analgetika PPI er AK lægemidler Lægemidler til KOL/astma Hvorfor kan ovenstående lægemidler være et problem? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 24
25 Jeres rolle som sygeplejersker - Stil spørgsmål og krav til lægen - Bemærk evt. dispenseringsproblemer/compliance - Tal med patienten - Stil spørgsmål til videreførte ordinationer - Hvis i tvivl: spørg lægerne ved (heller ikke) alt - Vær orienteret om afdelingens standartsortiment - Kend kravene til en ordination? - Indikation - Lægemidlets navn, styrke og form - Plan for obs af effekt og biv - Behandlingsvarighed - Begrundelse for ændringer Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 25
26 Interaktioner Kontakt Klinisk Farmakologisk Afdeling Er du læge eller anden sundhedsprofessionel, og har du brug for klinisk farmakologisk rådgivning, kan du kontakte din regions Klinisk Farmakologiske Afdeling. Se oversigt og kontaktinformation til de Klinisk Farmakologiske afdelinger. Interaktionsdatabasen.dk Den nationale Interaktionsdatabase, interaktionsdatabasen.dk, beskriver interaktioner mellem registrerede lægemiddelstoffer, udvalgte naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler /laegemiddelinteraktioner /antipsykotika-bivirkninger-og-interaktioner
Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereDen komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger
Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Institut for Rationel Farmakoterapi 8.2.2017 Eckart Pressel Case Gerda, 96 år-fih, har ligget på gulvet
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereMedicingennemgang. Store Praksisdag 25. Januar Overlæge, Lene Reuther 1
Medicingennemgang Store Praksisdag 25. Januar 2018 26-01-2018 Overlæge, Lene Reuther 1 Medicingennemgang Hvor kan jeg få hjælp? https://www.sst.dk/da/rationelfarmakoterapi/medicingennemgang/~/media/2015de3c71d2460e9590a14b078742
Læs mereRationel farmakoterapi i den palliative indsats
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats Polyfarmaci hvad er problemet? Hvad ønsker borgeren? Gevinsten er mindre Effekten er uforudsigelig Hyppigere bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Autonomien
Læs merePatientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev
Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereUdvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital
Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital Ramune Jacobsen Forskningsendhed for Kroniske Sygdomme, Bispebjerg og frederiksberg Hospital
Læs mereHensigtsmæssig polyfarmaci
Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs merePatientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereMedicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever
Medicinhåndtering i social- og sundhedsuddannelserne. Medicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever Et lærings- og arbejdsredskab i uddannelsen. Navn: Holdnummer: Praktiksteder: Praktik
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs merePolyfarmaci hos ældre
Læs om erfaringer med at gennemgå medicinkortene på patienter over 80 år i en praksis. Formålet med gennemgangen var at få et overblik over, hvor meget og hvilke slags medicin patienterne får, og om der
Læs mereBispebjerg og Frederiksberg Hospital Klinisk Farmakologisk Afdeling Highlights fra Centrene - Region Hovedstaden
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Klinisk Farmakologisk Afdeling Highlights fra Centrene - Region Hovedstaden DSKF årsmøde 2016 Hanne Rolighed Christensen, Espen Jimenez Solem, Jon Trærup Andersen og
Læs mereElektronisk interaktionskontrol
Elektronisk interaktionskontrol test og sammenligning af nationale databaser udarbejdet af : Kell E. Greibe og Mikkel Viggers Kell E. Greibe, Læge, M.I. stud. Baggrund for undersøgelsen Kan nationale interaktionsdatabaser
Læs mereAlternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte
Alternativ Behandling Kræft Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte Agenda Alternativ behandling Definitionen af alternativ behandling
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mere29/10/15 KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING CASE FRA PATIENTOMBUDDET INTERESSEKONFLIKTER. Ingen
KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg Universitetshospital INTERESSEKONFLIKTER Ingen CASE FRA PATIENTOMBUDDET 86 årig
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs mereGennemgang af medicin
Gennemgang af medicin Hvordan skal man kunne nå det i den travle hverdag? Ja, men hvis ikke nogen begynder, så sker der ikke noget Vil ofte være en af de mest nyttige ting, vi kan gøre for de ældre!! Baggrund
Læs mereNaturmedicin. Medicin. Medicin hvem gør hvad? Hvad synes I? Hvad er forebyggerens opgave? Hvad er svært?
Medicinforståelse og samarbejde med praktiserende læger Hvordan opnår vi sikker og effektiv brug af medicin? Hvad er medicin? SUFO s årsmøde Nyborg Strand 12 marts 2018 Receptpligtig -livsvigtig, symptomdæmpende
Læs mereHvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?
Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis? 1 Patienter med svær psykisk lidelse har en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Almen praksis kontakt til patienter med
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereFMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland
FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed
Læs mereAlarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
Læs mereMedicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever
Medicinhåndtering i social- og sundhedsuddannelserne. Medicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever Et lærings- og arbejdsredskab i uddannelsen. Navn: Holdnummer: Praktiksteder: Praktik
Læs mereUdvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?
Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Søren Ilsøe Moreno : Seponering af medicin Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Effekt Bivirkninger pris
Læs mereMedicingennemgang i almen praksis. Projekt i Region Sjælland 2011/2012
Medicingennemgang i almen praksis Projekt i Region Sjælland 2011/2012 Medicingennemgang i almen praksis 2011/2012 Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø www.regionsjaelland.dk
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs merePolyfarmaci - Region Sjælland
Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereKriterier for ansøgning til pulje til medicingennemgang
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMSOT Koordineret med: Sagsnr.: 1606899 Dok. nr.: 179739 Dato: 17. november 2016 Kriterier for ansøgning til pulje til medicingennemgang
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM Emil Fosbøl Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs merePsykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed
Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling
Læs mereUCSF Fast Track Patientaktivering og implementering Undervisnings og forskningsprogram målrettet klinisk praksis
UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering Undervisnings og forskningsprogram målrettet klinisk praksis 2018 Kurset afholdes hos: UCSF, Rigshospitalet, afsn. 9701, Ryesgade 27, 2200 Kbh. N CIRE
Læs mereRegion Hovedstaden TEMADAG / 29. SEPTEMBER Kunsten at seponere. - Lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler
Region Hovedstaden TEMADAG / 29. SEPTEMBER 2017 Kunsten at seponere - Lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler Kære deltager Vi er glade for at kunne invitere regionens læger, beslutningstagere
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereBolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge
Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereUdviklingstendenser og udfordringer i psykiatrien
Udviklingstendenser og udfordringer i psykiatrien Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg Den 2. juni 2016 1 Hvad der siges i offentligheden, giver det et retfærdigt billede af psykiatrien i Danmark
Læs mereMulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair
Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært
Læs mereINTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN
INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler
Læs mereAfrapportering af projektet. Kortlægning af forebyggelsespotentialet for akutte medicinske genindlæggelser
Afrapportering af projektet Kortlægning af forebyggelsespotentialet for akutte medicinske genindlæggelser Støttet af Region Hovedstadens Forebyggelsespulje 2014 Projekt nr. E-2014 Bispebjerg og Frederiksberg
Læs mereMedicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereMedicineringsfejl 2008
H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereMedicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers
Medicin uden skade Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers 1 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers 2 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers
Læs mereTør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs mereAmager og Hvidovre Hospital. Hvordan går det med forskningen på Amager og Hvidovre Hospital
Amager og Hvidovre Hospital Hvordan går det med forskningen på Amager og Hvidovre Hospital Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 AHH peer-reviewed publikationer i PURE 700 600 500 400
Læs mereSOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere
Læs mereVi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening
Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i
Læs mereRené Mathiasen Overlæge, PhD BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet
OFF-LABEL LÆGEMIDLER TIL BØRN OG UNGE what to do? René Mathiasen Overlæge, PhD BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet Off-label: Brugen af farmaceutiske lægemidler til en IKKE godkendt: Indikation Aldersgruppe
Læs mereMedicinkompetencekort
Medicinhåndtering i social- og sundhedsuddannelserne. Medicinkompetencekort Social- og sundhedsassistentelever Et lærings- og arbejdsredskab i uddannelsen. Navn: Holdnummer: Praktiksteder: Praktik 1b:
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereSundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger
Dato 11. september 2013 HJO 7222 7522 Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Hermed fremsendes Sundhedsstyrelsens bemærkninger til det fremsendte
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereHjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland
Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder
Læs mereFarmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015
Farmakologi og medicinhåndtering Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015 Det nye fag Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau Samlet varighed 2 uger Indholdet har tidligere
Læs mereA N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereOrganisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen
Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter
Læs mereØkonomiske udfordringer på området for tilskudsmedicin og forslag til iværksættelse af indsatser
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Økonomiske udfordringer på området for tilskudsmedicin og forslag til iværksættelse
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereINSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?
Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?
Læs mereStyr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering
Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset Nørre Farimagsgade 33, Kbh. Afdeling for Almen Medicin, Kbh. s Universitet Lægefaglig
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereTemapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober Patientinddragelsesudvalget. Multisygdom
Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober 2017 Patientinddragelsesudvalget Multisygdom INDLEDNING Dette temapapir er udarbejdet af Patientinddragelsesudvalget, PIU, i Region Hovedstaden, oktober
Læs mere27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug
Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden
Læs mere# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59
!"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mereUddannelse til behandlerfarmaceut
Optagelse af medicin- og relevant sygdomsanamnese forud for Genordination af visse receptpligtige lægemidler og Ordination af dosisdispensering med tilskud Institut for Sundhedstjenesteforskning, Klinisk
Læs mereMedicinering af personer med demens hvad skal man være forsigtig med?
Medicinering af personer med demens hvad skal man være forsigtig med? En geriatrisk/klin. farm. tilgang Jens-Ulrik Rosholm Overlæge Klinisk lektor, ph.d. Geriatrisk/Ældremedicinsk afd. G Odense Universitetshospital
Læs mere