vejman.dk Brugervejledning - Belægningsregister 12. oktober 2011 Version 1.8sp3

Transkript

1 Brugervejledning - Belægningsregister 12. oktober 2011 Version 1.8sp3

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Datamodel for belægningsarbejder Generelle oplysninger Udlægningstidspunkt Plader Vejside og tværprofilelement Ajourføring af belægningsarbejder Plantegning med belægningsoplysninger Generelt om plantegningen Farvelægning Belægningsopbygning Belægningsarbejder på ikke eksisterende tværprofilelementer Søgeresultat på tabelform Visning og ajourføring Ajourføring af generelle oplysninger om belægningsarbejdet Ajourføring af plader Udtræk af belægningsarbejder Måledata Bilag 1: Belægningstyper og deres farver Side 2 af 24

3 1 Indledning Dette dokument indeholder en vejledning til belægningsregister i vejman.dk. Du finder Belægningsregister under brugeruniverset Drift. Vælg det faglige emne Belægninger. Belægningsregisteret omfatter en række datagrupper: Belægningsarbejder Friktion Sporkøring Jævnhed Tekstur Revner Oplysningerne anvendes primært i vejman.dk s belægningsoptimeringsmodul, der er beskrevet i særskilt vejledning. Belægningsarbejder beskrives i afsnit 2, 3 og 4. De øvrige datagrupper (samlet betegnet Måledata) beskrives i afsnit 5. Belægningsdata er tæt knyttet til tværprofildata. Tværprofilregisteret og herunder begreberne vejside og tværprofilelement er beskrevet i den dertil hørende brugervejledning Side 3 af 24

4 2 Datamodel for belægningsarbejder I dette afsnit beskrives modellen for registrering af belægningsarbejder i vejman.dk. I modellen er der lagt særlig vægt på følgende forhold: Belægningsregistreret hører naturligt sammen med tværprofilregisteret, og det er væsentligt, at der er overensstemmelse mellem de to registre. Det er umuligt at lave mængdeopgørelser, hvis ikke arealoplysninger kan hentes fra tværprofilregistret. Derfor stilles værktøjer til rådighed, til at sikre overensstemmelse mellem tværprofilregister og belægningsregister. Belægningsarbejderdata består grundlæggende af 3-dimensionale plader (længde, bredde og dybde), der ofte vil lappe ind over hinanden. Det er særdeles vanskeligt, at kvalitetssikre sådanne data på alfanumerisk form. I vejman.dk er der lagt vægt på at højne datakvaliteten ved brug af grafik. En plantegning bruges som værktøj i forbindelse med kvalitetssikring af belægningsdata og tværprofildata. Spororienteret belægningsvedligehold er muligt, såfremt man har registreret sit tværprofil i henhold til dette. Dette er primært aktuelt for motorveje. Et belægningsarbejde består af: Generelle oplysninger om belægningsarbejdet Stedfæstelsesoplysninger i form af en eller flere plader Registeret bruges primært til at registrere belægningsarbejder og belægningsopbygningen på køresporsarealer. Det er også muligt at registrere overfladens beskaffenhed på andre tværprofilelementer som fx stier, fortove, rabatter mv. Side 4 af 24

5 2.1 Generelle oplysninger De generelle oplysninger omfatter materialer, udlægningstidspunkt og leverandør og garanti forhold. Udlægningstidspunkt er beskrevet nedenfor. De forskellige oplysninger er i øvrigt beskrevet i datahjælpen Udlægningstidspunkt Udlægningstidspunktet angives i form af en dato. Udlægningsdatoen har særlig betydning for den grafiske visning af belægningsopbygningen. Det er denne dato, der bestemmer hvordan pladerne fra forskellige belægningsarbejder placeres i forhold til hinanden. Ældste belægningsarbejde placeres nederst, ovenpå den næstældste,, øverst det nyeste belægningsarbejde. Det er derfor væsentligt, at denne dato angives rimeligt præcist, og i hvert fald kronologisk korrekt i forhold til de øvrige belægningsarbejder på samme strækning. Derfor gælder også følgende særlige regel: To belægningsarbejder der vedrører samme areal (der hvor pladerne lapper over hinanden) må ikke have samme udlægningsdato. Hvis et belægningsarbejde er udført på en strækning, og der samme dag er lagt et nyt belægningsarbejde ovenpå, så må udlægningsdatoen ændres på et af de to belægningsarbejder. 2.2 Plader En plade er beskrevet i form af følgende oplysninger: Vejnr Vejdel Frakmt Tilkmt Vejside Tværprofilelement Alle de nævnte oplysninger skal anføres for en plade. Et belægningsarbejde omfatter som oftest netop én plade. Det kan fx være et belægningsarbejde, der vedrører hele køresporsarealet på en vejstrækning, køresporsarealet i en vejside eller arealet for et enkelt kørespor. Men der kan også være knyttet flere plader til det samme belægningsarbejde. Eksempler på dette er: Et belægningsarbejde der omfatter flere strækninger adskilt af rundkørsler. Et belægningsarbejde der omfatter strækninger på flere veje. Et belægningsarbejde der omfatter plader i både højre og venstre vejside. Side 5 af 24

6 2.2.1 Vejside og tværprofilelement Stedfæstelse af en plade i breddedimensionen sker ved at angive vejside og tværprofilelement. En plade kan højst omfatte én vejside og ét tværprofilelement. Hvis et belægningsarbejde omfatter flere vejsider og eller tværprofilelementer, så må der opdeles i flere plader. Side 6 af 24

7 3 Ajourføring af belægningsarbejder Vælg det faglige emne Belægninger under brugeruniverset Drift, og dernæst fanebladet Belægningsarbejder. Her kan du lave et udtræk, der viser detaljerede oplysninger om belægningsarbejder. Desuden er der her mulighed for at ajourføre eksisterende oplysninger eller ajourføre nye belægningsarbejder. Skærmbilledet er opdelt i 3 foldere: Søgning, Tværprofil og Søgeresultat. Disse blokke kan lukkes/åbnes efter eget ønske ved at trykke på -/+ øverst til højre i blokken. Hvis du har åbnet/lukket en blok forbliver den åben/lukket på alle skærmbilleder indtil indstillingen ændres (indenfor browsersession). Søgefolderen er inddelt i 3 bokse: Vælg vej Her anfører du den fysiske (geografiske) afgrænsning af søgningen til en eller flere veje, f.eks. ved angivelse af administrativt vejnummer. Vælg afgrænsning Her kan søgningen afgrænses yderligere til data med en bestemt vejside og/eller tværprofilelement. Det vil man under normale omstændigheder ikke ønske at gøre. Fremsøgning startes ved at trykke på knappen Søg. Vælg strækning I dette vindue præsenteres de fysisk sammenhængende strækninger, der er resultatet af søgningen nævnt ovenfor. Her markeres den strækning, du ønsker at ajourføre belægningsarbejderdata for. Derefter trykkes knappen Vælg, hvorved der fremsøges belægningsarbejderdata for strækningen. Side 7 af 24

8 NB. Belægningsdata samt tværprofildata kan være meget detaljerede/omfangsrige. Af hensyn til svartiden ved fremsøgning samt tiden til at lave plantegning, så bør du som tommelfingerregel begrænse dit udtræk således, at den fremsøgte strækning er under 20 km. De fremsøgte data præsenteres i to foldere nedenfor: I folderen Tværprofil vises søgeresultatet på en plantegning med belægningsoplysninger. I folderen Søgeresultat vises data på tabelform. Funktionstaster: Belægningsarbejderdata fremsøges for den valgte strækning Inddatering af nyt belægningsarbejde udføres i et ajourføringsskærmbillede. Indtastning i søgeblokken nulstilles 3.1 Plantegning med belægningsoplysninger Plantegningen kendes fra udtræk og ajourføring af tværprofiloplysninger, og viser: Langsgående tværprofilelementer Justeringsarealer: vises som stjerner placeret i tværprofilet. Kryds (også benævnt som de kendte punkter): Vises i et bånd nedenfor de langsgående tværprofilelementer. Side 8 af 24

9 NB. Plantegningen opdateres ikke automatisk i forbindelse med ajourføring af belægningsarbejder. Du bruger Tegn knappen til at få et opdateret plantegning. Ved at angive en længde i meter og trykke på Tegn knappen kan plantegningen ses i større detaljer. I eksemplet nedenfor er længden angivet til 200 meter. Hvis der ikke angives en bredde, vises hele strækningen, for hvilken der er fremsøgt data. For et langt vejstykke kan det være svært eller umuligt at se detaljerede tværprofil- og belægningsdata. Man må derfor prøve sig frem, med at vælge en længde for tegningen, der passer til den aktuelle vejstrækning. Ofte må man ned i en længde på få hundrede meter for at kunne kvalitetssikre data. Funktionstaster: Plantegningen gentegnes. Længden af den på skærmen viste del bestemmes af værdien i længde feltet (som brugeren kan angive) Generelt om plantegningen Midten af vejen er markeret med en vandret stiplet linie. Linien går midt igennem et tværprofilelement i vejside Midt, hvis et sådant findes. Ellers adskiller den stiplede linie tværprofilelementer i venstre vejside (ovenfor den stiplede linie) og tværprofilelementer i højre vejside (nedenfor den stiplede linie). Oplysninger om kendte punkter/kryds tegnes i et bånd nedenfor de langsgående tværprofilelementer. Side 9 af 24

10 Justeringsarealer markeres med en stjerne indenfor de langsgående tværprofilelementer. I fald der ikke findes et tilhørende langsgående tværprofilelement, tegnes justeringsarealet i et bånd enten ovenfor (venstre vejside) eller i et bånd nedenfor (højre vejside) de langsgående tværprofilelementer. Ved at føre markøren henover et objekt (langsgående tværprofilelement, justeringsareal, kryds) fremkommer vindue med oplysninger om objektet. For et langsgående tværprofilelement vises tværprofiloplysninger samt belægningstype, lagtykkelse i mm. og udlægnings slut dato (for det øverste lag). Hvis man har anført en længde, der er mindre end længden af hele den fremsøgte vejstrækning, fremkommer en scrollbar nederst. Derved er det muligt at scrolle tegningen hen langs vejen. NB. Selv om man har valgt en kort længde på fx 100 meter, så tegnes hele den fremsøgte strækning altid (man ser blot kun 100 meter på skærmen). Derfor bør man som tommelfingerregel begrænse sit udtræk således, at den fremsøgte strækning er under 20 km Farvelægning I forbindelse med ajourføring af belægningsarbejder er farvelægningen for de langsgående tværprofilelementer bestemt af belægningstypen for det øverste lag. Dog gælder, at for de tværprofilelementer, hvortil der ikke findes mindst et belægningsarbejde, er farvelægningen bestemt af tværprofilelementernes type (ligesom tilfældet er i forbindelse med ajourføring af tværprofilet). Som udgangspunkt er der valgt stærke farver til slidlag, mørk grå til bundne bærelag (GAB belægningstyper) og lys grå til ubundne bærelag. I bilag 1 fremgår farvelægningen bestemt af belægningstypen Belægningsopbygning Ved klik på et langsgående tværprofilelement fremkommer søjle med belægningsopbygning forudsat at der findes belægningsarbejder for det pågældende tværprofilelement. Side 10 af 24

11 Lagene vises i kronologisk rækkefølge, og med en tykkelse, der er proportional i forhold til den reelle lagtykkelse. I eksemplet ovenfor indgår der 3 lag i belægningsopbygningen: Nederst farvet gult: pulverasfalt 26 mm tykt og udlagt 1/ Mellem farvet rødt: asfaltbeton 34 mm. tykt og udlagt 1/ Øverst farvet blåt: Skærvemastix 34 mm. Tykt og udlagt 3/ Klikker man ovenpå søjlen, forsvinder den igen. Det er muligt at klikke og se belægningsopbygningen på flere delstrækninger samtidigt. Hvis søjlen med belægningsopbygningen er så stor, så den forsvinder ud af skærmbilledet, så kan man i Internet Explorer lukke søjlen på følgende måde: Tryk på alt-tasten samtidig med at du bruger musen til at rykke tegningen, således at toppen af søjlen kommer til syne. Klik på toppen af søjlen for at lukke den. Placer markøren på tegningen og højre-klik. I menuen der fremkommer, vælger du Oprindelig visning. Klikker man på et lag i belægningssøjlen (altså på siden af søjlen), fremkommer et vindue med de detaljerede oplysninger for det pågældende belægningsarbejde, og hvor der er mulighed for at ajourføre oplysningerne. Dette er beskrevet i senere afsnit Belægningsarbejder på ikke eksisterende tværprofilelementer Under plantegningen (og under båndet med kryds) vises belægningsarbejder på tværprofilelementer, der ikke er defineret i tværprofilregistret, såfremt sådanne findes. Tværprofilelementerne tegnes med en fast bredde, i det den rigtige bredde jo ikke kendes. I eksemplet nedenfor er der vist et sådant belægningsarbejde på strækningen fra 10/0 til 11/0. Side 11 af 24

12 I forbindelse med mængdeopgørelser, hentes arealoplysninger fra tværprofilregistret. Derfor er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem tværprofilregistret og belægningsregistret, forstået på den måde, at belægninger bør lægges på tværprofilelementer, der er registreret i tværprofilregistret. Hvis alle belægningsarbejder er placeret på eksisterende tværprofilelementer, er den nederste del af tegningen tom. Derved er det nemt at danne sig et indtryk af omfanget af belægningsarbejder, der ikke vil indgå i mængdeopgørelser. Ligesom på den øverste del af plantegningen, kan man klikke og få en søjle med belægningsopbygningen på disse (i tværprofilregistret) ikke-eksisterende tværprofilelementer. I eksemplet nedenfor er vist belægningsopbygningen (her kun et lag) på venstre kørespor i venstre vejside. Årsagen til, at belægningsarbejdet fremkommer på den nederste del af tegningen er, at arbejdet er registreret på sporniveau, men i tværprofilregistret er data ikke opdelt på spor, men alene registreret i form af et kørebaneareal for hele vejsiden. Side 12 af 24

13 Klikker man på et lag i belægningssøjlen, fremkommer ajourføringsskærmbillede for det gældende belægningsarbejde. Dette er beskrevet i senere afsnit. 3.2 Søgeresultat på tabelform Hver linie repræsenterer et belægningsarbejde. NB. Bemærk at stedfæstelsesoplysningerne i resultatlisten ikke behøver at vise det fulde billede. Der kan være flere plader knyttet til et belægningsarbejde, og i resultatlisten her er der kun plads til angivelse af én plade. Funktionstaster: Tryk på blyanten bevirker, at der fremkommer et fremkommer et vindue med de detaljerede oplysninger for det pågældende belægningsarbejde, og hvor der er mulighed for at ajourføre oplysningerne. Side 13 af 24

14 3.3 Visning og ajourføring Funktionstaster: Bruges til at bladre mellem de fremsøgte belægningsarbejder. Databasen ajourføres med de indtastede oplysninger. Annullerer de indtastede data og viser oprindelige data (siden sidste Gem). Søgningen udføres igen, således at skærmbilledet med plantegning og data på tabelform opdateres. Giver mulighed for at oprette et nyt belægningsarbejde. Side 14 af 24

15 Belægningsarbejdet slettes. Ny række tilføjes, således at der kan inddateres en ny plade. Funktionstasten F2 giver datahjælp til det felt som markøren er placeret i Ajourføring af generelle oplysninger om belægningsarbejdet Felterne Belægningstype og Udlægningsdato skal udfyldes. Øvrige felter er valgfrie Ajourføring af plader Brugeren skal udfylde felterne Admvejnr, Admvejdel, Frakmt, Tilkmt, Vejside og tværprofilelement. Ved valg af vejside og tværprofilelement er der følgende specielle værdier: Vejside = Alle Tværprofilelement = Alle kørespor Tværprofilelement = Alle kørespor inkl. kantbaner Når man vælger en eller flere af disse værdier, bliver belægningsarbejdet stedfæstet i forhold til oplysningerne i tværprofilregistret. Det har to formål: Man sikrer, at der er overensstemmelse mellem oplysningerne i tværprofilregistret og belægningsregistret (i ajourføringsøjeblikket). Man får ikke lagt et belægningsarbejde ud på et sted, hvor det angivne tværprofilelement ikke findes. Man kan slippe med at registrere én post (plade) frem for flere. Det er valgfrit om man vil gøre brug af disse specielle værdier. Man skal ikke bruge dem, hvis kvaliteten af data i tværprofilregistret er tvivlsom. Eksempel: Et belægningsarbejder er udlagt på køresporarealet på vej på strækningen fra 0/0337 til 0/528. Følgende figur viser plantegning med belægningsoplysninger før ajourføringen. Side 15 af 24

16 Dernæst foretages ajourføring af et nyt belægningsarbejde: Efter ajourføringen ser plantegningen ud som vist nedenfor. Den røde markering (belægningstype AB) viser udstrækningen af belægningsarbejdet. Side 16 af 24

17 På den første ganske korte delstrækning er belægningsarbejdet placeret på en kørebane i midt vejside, og på resten af strækningen er belægningsarbejdet placeret på kørebaneareal i henholdsvis højre og venstre vejside. Det ville have givet samme resultat at ajourføre på følgende måde: Side 17 af 24

18 Side 18 af 24

19 4 Udtræk af belægningsarbejder Skal du se de detaljerede belægningsoplysninger for en vej eller en vejstrækning, så vælger du fanebladet Belægningsarbejder, som beskrevet ovenfor i afsnit 3. Under fanebladet Søgninger og emnet Belægningsarbejder finder du øvrige standardudtræk vedr. belægningsarbejder. Pt. findes følgende to standardudtræk: Mængdeopgørelse pr. belægningstype (langsgående tværprofilelementer) Eksempel på resultatliste: Slidlagsoplysninger Udtrækket omfatter belægningstypen for det øverste lag. Resultatet vises på kort og på listeform. Du bør i boks 4: Vælg afgrænsning anføre et tværprofilelement. I modsat fald risikeres, at belægningstyper for tværprofilelementer i samme vejside vises oveni hinanden. Side 19 af 24

20 Side 20 af 24

21 5 Måledata Belægnings måledata omfatter følgende datagrupper: Friktion Sporkøring Jævnhed Tekstur Revner Måledata kommer ind i vejman.dk via masseinddatering (også kaldet batchajourføring), som beskrevet i vejledningen Batchajourføring af data i vejman.dk Under fanebladet Søgninger findes standardudtræk for hver enkelt datagruppe. Resultater vises på kort og på listeform. Eksempelvis for Friktion: Side 21 af 24

22 6 Bilag 1: Belægningstyper og deres farver Farver fremgår af nedenstående tabel. Hvor der ikke er angivet en farve, indsættes automatisk sort. Kode Tekst Beskrivelse Farvekode Farve AA Andet afretningslag Andet afretningslag AB Asfaltbeton Asfaltbeton FF0000 ABB Asfaltbeton binderlag Asfaltbeton binderlag A9A9A9 ABS Asfaltbeton med nedtr. skærver Asfaltbeton med nedtromlede 8B0000 skærver ABST Asfaltbeton med stålslagger Asfaltbeton med stålslagger FF0000 ABU Asfaltbundlag Asfaltbundlag ABÅ Asfaltbeton åben Asfaltbeton åben FF0000 ACB Andet cementbundet bærelag Andet cementbundet bærelag AFF Affaset kantsten Affaset kantsten FFA07A AFFR Affræsning Affræsning AS Andet slidlag Andet slidlag ASB Andet stab. bundsikringslag Andet stabiliseret bundsikringslag D3D3D3 ASU Andet stabiliseret underbund Andet stabiliseret underbund D3D3D3 AUB Andet ubundet bærelag Andet ubundet bærelag D3D3D3 AUS Andet ubundet bundsikringslag Andet ubundet bundsikringslag D3D3D3 BELS Belægningssten Belægningssten FF7F50 BEPL Beplantning Beplantning BDB76B BET Beton Beton BG Bundsikringsgrus Bundsikringsgrus D3D3D3 BL1 Bundsikringslag 1 Bundsikringslag 1 D3D3D3 BL2 Bundsikringslag 2 Bundsikringslag 2 D3D3D3 BR Brolægning Brolægning BS Bundsten Bundsten D3D3D3 BSB Bitumenstab. bundsikringslag Bitumenstabiliseret bundsikringslag BSG Bitumenstab. sand og grus Bitumenstabiliseret sand og grus CB Cementbeton Cementbeton 0000FF CG Cementbundet grus Cementbundet grus D3D3D3 CHA Chaussesten Chaussesten E9967A CS Cementbundet sand Cementbundet sand D3D3D3 CSB Cementstab. bundsikringslag Cementstabiliseret bundsikringslag CSU Cementstabiliseret underbund Cementstabiliseret underbund DA Drænasfalt Drænasfalt EMOB Mod. overfladebeh. m. Emusion Modificeret overfladebehandling med Emusion FFA500 EMUL Emulsionsforsegling Emulsionsforsegling FL Fliser Fliser F4A460 FLA Fliser med asfalt Fliser med asfalt FF6347 FLC Fliser m. ch. sten Fliser med chaussesten FA8072 Side 22 af 24

23 FSB Flyveaskestab. bundsikring Flyveaskestabiliseret bundsikring FSU Flyveaskestab. underbund Flyveaskestabiliseret underbund GAB Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton A9A9A9 GABS Grusasfaltbeton, type S Grusasfaltbeton, type S A9A9A9 GAB0 Grusasfaltbeton type 0 Grusasfaltbeton type 0 A9A9A9 GAB1 Grusasfaltbeton type I Grusasfaltbeton type I A9A9A9 GAB2 Grusasfaltbeton type II Grusasfaltbeton type II A9A9A9 GAB3 Grusasfaltbeton type III Grusasfaltbeton type III A9A9A9 GEFA Genbrug på fabrik Genbrug på fabrik GEMA Genbrug ved marini-metoden Genbrug ved marini-metoden GRA Granit Granit F08080 GRUS Grus Grus BC8F8F GRÆS Græs Græs ADFF2F JORD Jord Jord CD853F KA Kold asfalt Kold asfalt KANT Kantforstærkning Kantforstærkning KB Kombilag Kombilag (bærelag med slidlagsegenskaber ) A9A9A9 er bærelag, som kan henligge uafdækket i 5 år og er egnet som underlag for slidlag efter samme retningslinie som ved ABB og GAB. KCB Knust cement beton Knust cement beton D3D3D3 KL Klinker Klinker KSU Kalkstabiliseret underbund Kalkstabiliseret underbund MA Maskinafretning Maskinafretning MB Maribobelægning Maribobelægning MOB Mod. overfladebehandling Modificeret overfladebehandling FFA500 OB Overfladebehandling Overfladebehandling FFA500 PA Pulverasfalt Pulverasfalt FFFF00 PAST Pulverasfalt med stålslagger Pulverasfalt med stålslagger FFFF00 RM Genbrug ved remixing Genbrug ved remixing RM+ Remix plus Remix plus DC143C SA Støbeasfalt Støbeasfalt SAAB Sandasfaltbeton Sandasfaltbeton SAND Sand Sand SF SF-sten SF-sten CD5C5C SFB Semifleksibel belægning En åben asfalt, hvor hulrummene efter afkøling fyldes ud med betonslam. I vejreglerne bliver de omtalt som: SFB (semifleksibel belægning). SG1 Stabilt grus I Stabilt grus I D3D3D3 SG2 Stabilt grus II Stabilt grus II D3D3D3 SIDE Sideudvidelse Sideudvidelse SIM Singelsmacadam Singelsmacadam D3D3D3 SKM Skærvemacadam Skærvemacadam D3D3D3 SL Slagge Slagge SLUR Overfladebeh. SLURRY SEAL Overfladebehandling SLURRY SEAL SMA Skærvemastix Skærvemastix 40E0D0 Side 23 af 24

24 SOB Sandwich overfladebehandling Sandwich overfladebehandling FFA500 SVIK Svingkantsten Svingkantsten TBk Tyndlagsbelægning, fx Pangrib Tyndlagsbelægning, f.eks. Pangrib TF Toplagsfyldning Toplagsfyldning TSB Tjærestab. bundsikringslag Tjærestabiliseret bundsikringslag TSG Tjærestabiliseret sand og grus Tjærestabiliseret sand og grus T1 Cha-cha-fli-cha-fli-pa Cha-cha-fli-cha-fli-pa T10 Pa-cha-cha-cha-fli-pa Pa-cha-cha-cha-fli-pa T2 Cha-cha-fli-cha-fli-gru Cha-cha-fli-cha-fli-grus T3 Cha-fli-cha-fli-pa Cha-fli-cha-fli-pa T4 Cha-fli-cha-fli-gru Cha-fli-cha-fli-gru T5 Pa-fli-cha-fli-pa Pa-fli-cha-fli-pa T6 pa-fli-cha-fli-gru pa-fli-cha-fli-gru T7 Cha-fli-pa/gru Cha-fli-pa/gru T8 Pa-fli-pa/gru Pa-fli-pa/gru UAFD Uafdækket bærelag Uafdækket bærelag UKEN Ukendt belægning Ukendt belægning WM Wet-mix Wet-mix 1½OB Halvanden overfladebehandling Halvanden overfladebehandling FFA500 2½OB Toenhalv overfladebehandling Toenhalv overfladebehandling FFA500 2OB Dobbelt overfladebehandling Dobbelt overfladebehandling FFA500 Side 24 af 24