Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap. Overførstergården. Anmeldt tilsyn August 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Gentofte Kommune Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap Overførstergården Anmeldt tilsyn August

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Magtanvendelse og konflikthåndtering Særlige fokusområder Kost, Rygning, Alkohol og Motion Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Eksternt samarbejde Øvrige udfordringer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Gentofte Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Overførstergården. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det er tilsynets, at der er fulgt relevant op på bemærkningerne. Det overordnede indtryk af Overførstergården er, at det er et godt og velfungerende tilbud til målgruppen. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme og metode er velegnet til målgruppen. Man arbejder ud fra et teoretisk fundament taget fra kognitiv- systemisk og motivationsteorierne med relationsarbejdet som omdrejningspunkt. Det er tilsynets, at der er fulgt relevant op på bemærkningerne fra sidste tilsyn. Når det gælder væsentlige ændringer, så oplyses det, at der er sket ændringer i den daglige struktur, således at borgerne har fået mere medansvar, ligesom det oplyses, at man fortløbende arbejder på at optimere strukturen i forhold til borgernes behov. Tilsynet konstaterer, at sidste års tragiske hændelse, hvor en borger mistede livet, har medført øgede sikkerhedsforanstaltninger, blandt andet er der planlagt skudsikkert glas ind til kontoret og der er et fortsat åbent tilbud om krisehjælp til personale og borgere. I forhold til tilsyn fra andre instanser, så har tilsynet noteret sig, at Overførstergården oplyser, at de har været i dialog med deres forvaltning omkring en anmærkning fra brandtilsynet om, at tilbuddet skulle have en vågen nattevagt. Forvaltningen har her givet Overførstegården medhold, således at der fortsat kun er en sovende nattevagt på tilbuddet. Yderligere oplyses det, at der er foretaget andre brandsikkerheds-foranstaltninger i form af nye branddøre, flugtveje og et centralt brandsystem, ligesom der også er aftalt et nyt brandtilsyn. Endvidere har Overførstergården haft besøg af fødevaretilsynet og fået en elitesmiley. Det er tilsynets, at opholdsplanen indgår som et dynamisk redskab for borgerne, og at planen er med til at synliggøre borgernes eventuelle progression. Tilsynet noterer sig, at borgerne bliver inddraget i udarbejdelsen og har ejerskab til opholdsplanen. Endvidere bemærker tilsynet, at man er i fortsat proces omkring at udvikle opholdsplanerne, blandt andet med et sigte på at gøre målsætningen, herunder delmål og handlemål mere transparente og konkrete til gavn for borgerne. I de fremviste planer er mål og delmål fint beskrevet, dog vurderer tilsynet, at mål og delmål med fordel kunne blive endnu mere konkrete og dermed synligøre borgernes eventuelle progression endnu tydeligere. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en hverdag, der har afsæt i brugerinddragelse og som målrettes, så borgerne får tilegnet sig kompetencer så de fremadrettet kan klare en hverdag efter opholdet på Overførstergården. Tilsynet noterer sig tillige, at borgerne oplever, at de har medindflydelse på deres hverdag og at beslutningsprocessen er smidig. Det er tilsynets, at der er et godt fokus på omgangsform og sprogbrug på stedet, og at der generelt hersker en ordentlig tone og omgangsform mellem borgerne og mellem borgerne og medarbejderne. Når det gælder magtanvendelsesområdet, så bemærker tilsynet, at magtanvendelsescirkulæret ikke er præsent for medarbejderne og opfordrer til, at alle medarbejderne bliver bekendte herom, samt at man kontinuerligt drøfter magt, der befinder sig i gråzonen. Tilsynet opfordrer desuden til, at der udarbejdes en ambulanceplan for borgerne tilsvarende den for medarbejderne. I forhold til KRAM-faktorerne, så har tilsynet noteret sig, at man på Overførstergården er bekendt med disse, og at borgerne tilbydes sund mad hver dag og har gode muligheder for fysiske aktiviteter. Tilsynet noterer sig i den forbindelse, at den ene borger tillægger de faste og sunde måltider som sin redning. Tilsynet konstaterer, at borgerne primært er selvadministrerende omkring deres medicin. Medarbejderen, som deltager i tilsynet, har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. 2

4 medicinhåndtering, ligesom denne medarbejder også har kursus i medicinhåndtering. Tilsynet noterer sig, at når der udleveres medicin fra kontoret afkrydser og signerer medarbejderen, og utilsigtede hændelser indberettes altid via ledelsen. Der findes de samme overordnede rammer for arbejdet som ved sidste tilsyn, der er dog udarbejdet en ny driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Tilsynet noterer sig, at Overførstergården ønsker at være verdens bedste forsorgshjem. Sygefraværet er lavt, om end der har været en mindre stigning, hvilke tillægges en langtidssygemelding. Det interne samarbejde beskrives som værende godt og tilsynet noterer sig, at der foregår en fortløbende drøftelse omkring arbejdsfordelingen mellem tilsynsførende og det pædagogisk uddannede personale. Tilsynet konstaterer, at der er udarbejdet en APV, men den er endnu ikke færdigbehandlet, da man afventer et nyt arbejdsskema. Ligeledes noterer tilsynet sig, at der er udarbejdet en ny beredskabsplan. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at det af beredskabsplanen ikke fremgår, hvordan man skal reagere i krisesituationer, og opfordrer til, at dette indarbejdes i planen eller alternativt i et særskilt dokument, som beredskabsplanen kunne henvise til. Jf. Forstanders, dækker Overførstergårdens faglige kompetencer målgruppens behov, dog kunne man på sigt ønske sig flere kompetencer indenfor det socialpsykiatriske felt. I relation til dette konstaterer tilsynet, at der er supervision hver 6. uge med ekstern supervisor. Det er tilsynets, at det eksterne samarbejde er godt og konstruktivt. Endelig vurderes det, at de fysiske rammer er velegnede til borgernes behov. Der er nyligt blevet malet i flere af lokalerne, ligesom bygningen er blevet malet udvendigt. Endvidere er der etableret en krolfbane i haven. Borgerne udtrykker stor tilfredshed med rammerne/omgivelserne og tillægger disse betydning, for deres progression. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at man er i fortsat proces omkring at gøre målsætning, herunder delmål og handlemål mere transparente og konkrete til gavn for borgerne. 2. Tilsynet bemærker, at magtanvendelsescirkulæret ikke er præsent for medarbejderne og opfordrer til, at alle medarbejderne bliver bekendte herom, samt at man kontinuerligt drøfter magt, der befinder sig i gråzonen. 3. Tilsynet opfordrer, at der udarbejdes en ambulanceplan for borgerne, tilsvarende den for medarbejderne. 4. Tillsynet bemærker, at der foregår en fortløbende drøftelse omkring arbejdsfordelingen mellem tilsynsførende assistenter og det pædagogisk uddannede personale. 5. Tilsynet bemærker, at det af beredskabsplanen ikke fremgår, hvordan man skal reagere i krisesituationer, såsom den der skete sidste år, hvorfor tilsynet opfordrer til, at dette indarbejdes i planen eller alternativt i et særskilt dokument, som beredskabsplanen kunne henvise til. Anbefalinger Ingen anbefalinger. Anbefaling om påbud Tilsynet gav ikke anledning til påbud. 4

6 2 Oplysninger Adresse Jægersborg Allé 139, 2820 Gentofte. Leder Forstander Kaare Engel Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende herberg med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 110. Antal pladser 19 pladser og 4 udslusningspladser. Aktuelt er belægningen på 97 %. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er mænd og kvinder over 18 år, der på grund af alkoholrelaterede og/eller psykosociale problemer, ikke har nogen bolig eller kan opholde sig i egen bolig og som følge heraf har behov for et midlertidigt botilbud. Under trygge forhold kan den enkelte restituere sig for derigennem at kunne vende tilbage til så normal en tilværelse som muligt. Målgruppen har behov for: Vejledning, støtte og hjælp til dagligdagens funktioner samt regelmæssighed i dagligdagen, - herunder forplejning, døgnrytme samt fysisk og psykisk restituering, socialpædagogisk bistand og omsorg, herunder afklaring af eventuel alkoholproblematik, økonomisk udredning samt og afklaring af boligsituation og jobmuligheder mv. Der er stor variation i målgruppens behov for støtte og hjælp, men fælles for målgruppen er, at den enkelte borger forinden opholdet ofte har gennemlevet en række eksistentielle kriser som skilsmisse, mistet arbejde, tab af bolig, familie og netværk mv. Borgerne ønsker at genvinde værdighed og selvrespekt. (Kilde: Ydelsesbeskrivelse) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: 1 socionom, 6 pædagoger, 2 tilsynsførende assistent, 1 værkstedsassistent, 1 køkkenmedarbejder, 1 administrativ medarbejder, og 2 praktikanter. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Forstander Kaare Engel, uddannet socionom, flere terapeutiske efteruddannelser mv., mangeårig ledelseserfaring indenfor psykiatriområdet, har været ansat i 9 år som forstander og inden da som souschef på stedet. Medarbejder: Medarbejder, uddannet pædagog, ansat i 7 år. 5

7 Borgere: Borger boet på stedet i 5 måneder. Borger boet på stedet i 5 måneder. BDO blev vist rundt på stedet af: Forstander Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved det foregående anmeldte tilsyn, august 2012, foretaget af BDO, blev der ikke givet nogen form for anbefalinger, men i stedet to bemærkninger. 1. Tilsynet bemærker et ønske om mere viden om, hvordan man kan arbejde med opsættelse af mål og delmål, og at forstander i relation til dette, har besluttet at afholde et kursus om dette. Forstander oplyser, at der er afholdt et kursus, hvor mål og delmål, herunder handlingsmål blev drøftet, og at de er i fortsat proces med at afstemme det til Overførstegårdens opholdsplan. 2. Tilsynet bemærker beboernes ønske om, at beboer- og personalemøderne ligger i forlængelse af hinanden med henblik på en hurtigere beslutningsproces. Hertil oplyses det, at dette ikke er etableret, men man har sammenlagt beboerrådsmødet og brugerbestyrelsesmødet, da borgerdeltagelsen til brugerbestyrelsesmøderne var lav. Den lave borgerdeltagelse skyldtes, at borgerne ikke oplevede disse møder som værende relevante. Ved at sammenlægge møderne bliver brugerbestyrelsesmødet mere nærværende for borgerne, ligesom beslutningsprocessen også bliver hurtigere. Adspurgt til, om der har været væsentlige ændringer siden sidste tilsyn oplyser forstander, at de har ændret deres struktur således, at den i dag er mere rettet mod at give den enkelte borger medansvar for, at de daglige pligter bliver udført. Fx er der nu ikke et fast tidspunkt for, hvornår de praktiske opgaver skal udføres, borgerne skal blot have færdiggjort opgaven inden kl.14. Desuden tilføjes det af forstander, at de fortløbende arbejder med at optimere strukturen i forhold til borgernes behov. Endvidere vil de gerne have, at Overførstergården skal ligne et almindeligt hjem, hvilket konkret betyder, at borgerne ikke behøver at rengøre dagligstuen samt tv/billard-lokalet hver dag, men i stedet kun to gange om ugen. Dette med henvisning til, at man i et almindeligt hjem heller ikke rengør sine stuer hver dag. Kun køkken og toilet/bad bliver rengjort hver 6

8 dag. Adspurgt til sidste års tragiske hændelse, hvor en borger mistede livet, fortæller forstander, at det har givet efterdønninger i medarbejdergruppen, og at de i dag er mere sårbare. Forstander pointerer, at pædagogikken ikke har ændret sig, men at der i stedet er taget tiltag til yderligere sikkerhedsforanstaltninger, fx er det planlagt, at der skal blive indbygget skudsikkert glas ved kontoret. Derudover har personalet og borgerne fået tilbud om krisehjælp ved en psykolog (dette tilbud er fortsat gældende). Endelig fortæller forstander, at deres haveserviceordning er ændret således, at man i dag tager færre arbejdsopgaver ind i firmaet og lægger mere vægt på det socialpædagogiske arbejde med de ansatte borgere, hvor firmaet tidligere var mere profitorienteret. Dertil oplyses det, at der for øjeblikket er to borgere i aktivering i haveserviceordningen og to andre borgere, der går til hånde. Adspurgt til om der har været nogen form for klager siden sidste tilsyn oplyser forstander, at dette ikke har forekommet. Det er tilsynets, at der er fulgt relevant op på bemærkningerne fra sidste tilsyn. Tilsynet noterer sig, at der er sket ændringer i den daglige struktur, således at borgerne har fået mere medansvar, ligesom det oplyses, at man fortløbende arbejder på at optimere strukturen i forhold til borgernes behov. Tilsynet konstaterer, at sidste års tragiske hændelse, hvor en borger mistede livet, har medfulgt øgede sikkerhedsforanstaltninger, blandt andet er der planlagt skudsikkert glas ind til kontoret og der et fortsat åbent tilbud om krisehjælp til personale og borgere Opfølgning fra andre tilsyn Tilsynet ind til om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn. Forstander oplyser her, at de har modtaget et brandtilsyn, hvor der var en anmærkning om, at de skulle have en vågen nattevagt på stedet. Overførstergården var ikke enig i denne beslutning, idet den kolliderede med deres pædagogiske tilgang. Derfor har de været i dialog med forvaltningen omkring problematikken. Forstander oplyser, at forvaltningen har givet dem medhold, hvorfor der i dag fortsat kun er en sovende nattevagt. Derudover oplyses det, at de har et centralt brandsystem, som kan tilkobles, hvis det bliver nødvendigt, og at de har fået nye branddøre og etableret flugtveje. Der er endvidere aftalt nyt besøg af brandtilsynet. Fødevaretilsynet har ligeledes aflagt besøg, og herfra har stedet fået en elitesmiley. Tilsynet noterer sig, at Overførstergården oplyser, at de har været i dialog med deres forvaltning omkring anmærkningen fra brandtilsynet om at tilbuddet skulle have en vågen nattevagt. Forvaltningen har her givet dem medhold, således at der fortsat kun er en sovende nattevagt på tilbuddet. Yderligere oplyses det, at der er foretaget andre brandsikkerhedsforanstaltninger i form af nye branddøre, flugtveje og et centralt brandsystem, ligesom der også er aftalt et nyt brandtilsyn. Endvidere har Overførstergården haft besøg af fødevaretilsynet og fået en elitesmiley. 7

9 3.2 Fysiske rammer Ved det sidste tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet således: Overførstergården er beliggende på en stor grund i et villakvarter i Gentofte, og består af en hovedbygning og flere tilbygninger. Hovedbygningen er fra omkring midten af 1840 erne. Hovedbygningen rummer i stueetagen kontorer, køkken, 2 opholdsstuer, spisestue og vagtværelse. I den ene opholdsstue er der pejs og billardbord. På 1. sal er der indrettet 7 dobbeltværelser, 5 enkeltværelser og 3 badeværelser. I kælderen findes et depot for rengøringsartikler og et viktualierum. Endvidere findes et kondirum for borgerne, og et rum, der i nødstilfælde kan anvendes som akutovernatning. Staldbygningen rummer et kontor, der er base for Overførstergårdens haveservice og et kursuslokale, samt udslusningsboliger til 4 personer med fælles køkken, opholdsstue og badeværelse. Der er ophængt synligt brandmateriel på samtlige fællesarealer. I den parklignende have er der bl.a. et drivhus, hvor der dyrkes tomater, agurker, chili etc. I et hjørne af haven er der opstillet en container, der fungerer som computerrum for beboerne. Ved dette tilsyn oplyses det, at de fysiske rammer ikke er ændret, udover de tidligere nævnte branddøre og flugtveje, ligesom flere af lokalerne samt huset udvendigt fremstår med ny maling eller renoveret. Have (parken) fremstår meget velholdt og der er etableret en krolfbane. De borgere, som tilsynet samtaler med, er meget tilfredse med de fysiske rammer og tillægger rammerne betydning for deres positive progression ved opholdet. Tilsynet observerer et fint rengøringsniveau ved rundvisningen. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til borgernes behov og noterer sig, at der er malet i flere af lokalerne samt udvendigt på bygningen. Endvidere konstaterer og anerkender tilsynet, at der er etableret en krolfbane i haven. Det er tilsynets, at borgerne er meget tilfredse med rammerne/omgivelserne og tillægger disse betydning for deres progression. 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Ved det foregående tilsyn blev der redegjort for, at stedet ikke er et behandlingstilbud. Borgerne kommer på Overførstergården med henblik på at blive motiveret til et liv uden misbrug. Endvidere blev det oplyst, at det pædagogiske relations- og motivationsarbejde har det fælles tredje som omdrejningspunkt, og at der tilbydes NADA til stedets borgere. Det daglige pædagogiske arbejde er dertil bygget op omkring værdierne; respekt, rummelighed, faglighed og ligeværdighed. Overførstergården arbejder her ud fra en forståelse om det hele menneske, med fokus på inklusion. Stedet er således ikke så restriktivt som tidligere, når borgerne er påvirket af alkohol, 8

10 fx fik de før i tiden en uges pause fra stedet. Nu er personalet mere konfronterende og beder borgerne om at gå i deres egen bolig og sove rusen ud. Dette sker ud fra en erkendelse af, at borgerne har behov for at være sammen med andre (også når de er påvirket). På den måde bliver den enkelte og gruppen tilgodeset, og ingen borgere bliver ekskluderet. Det blev endvidere oplyst, at alle medarbejdere er uddannet i motivationsarbejde af Per Revsted, som de både dengang og nu bliver superviseret af. Ved dette tilsyns høringsproces oplyser forstander, at man i et par år har fået supervision af Revsted, men at de nu får supervision af en medarbejder, der er uddannet af Revsted til supervisor i metoden. Den anden supervision udøves af psykolog Søren Kronberg hver 6. uge. Ved dette tilsyn spørger tilsynet desuden ind til om der er sket ændringer i stedets pædagogiske referenceramme og metode. Hertil oplyser forstander, at de stadig tager afsæt i Revsteds motivationsteori, og at de ligeledes arbejder ud fra kognitiv- og systemisk teori, samt gør brug af NADA. Borgernes opholdsplan er styringsredskabet for den pædagogiske indsats og den pædagogiske relation med det fælles tredje er omdrejningspunktet. Det tilføjes, at en af medarbejderne fornyligt er uddannet misbrugskonsulent fra Skansegården, og at denne uddannelse har et kognitivt afsæt. Yderligere supplerer forstander, at de deltager i et projekt omkring brugerindflydelse gennem SUS og det er qua dette projekt, at de har omskrevet deres regler og husnormer, så borgerne kan opholde sig i huset (på egne værelser) selv om de er beruset eller skæve. Det understreges her, at borgerne stadigvæk ikke må indtage alkohol eller ryge hash på matriklen og hvis borgerne udviser truende eller voldelig adfærd ud logeres de fra Overførstergården. Forstander fortæller, at de har været meget inspireret af et besøg på et tilsvarende forsorgshjem i England. Adspurgt om brugerindflydelsesprojektet er beskrevet, fortæller forstander, at dette endnu ikke er sket, men de har udarbejdet målplaner, og der er referater fra styregruppemøderne. I den faktuelle høringsproces oplyser forstander, at man i SUS er i gang med planlægning af beskrivelsen, og der er aftalt møder i november/december. Medarbejderen tilkendegiver, lig forstander, at relationspædagogikken er omdrejningspunktet for den pædagogiske indsats, og man tager udgangspunkt i opholdsplanen. Ligesom de også gør brug af motivationsarbejde ud fra Revsteds teori og medarbejder pointerer her, at det er vigtigt, at man har en tæt og tryg relation med den enkelte borger. Denne medarbejder oplyser, at vedkommende fornyligt er uddannet som kognitiv misbrugsbehandler. Derudover er der samtalegrupper (Solution), hvor man arbejder løsningsrelateret. Borgerne fortæller, at der er stor frihed under ansvar, og at personalet altid er der til at støtte dem, når der er behov for det. Borgerne beskriver indsatsen som helhedsorienteret med god vejledning og støtte fra personalet. Borgerne tilkendegiver, at kulturen og bygningernes æstetik har stor betydning for deres progression, det italesættes som, at huset bevæger borgerne, når de kommer til sådan et smukt hus med de dejlige omgivelser. Ligeledes har det betydning for borgerne, at der er personale hele døgnet og hverdagen har en overskuelig struktur. Borgerne oplever sig som heldige, idet de har fået mulighed for et ophold på Overførstergården. Den ene borger har børn og oplyser, at vedkommende er tryg ved at have børnene overnattende, hvilken borgeren aldrig ville gøre på et andet 9

11 forsorgshjem. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme og metode er velegnet til målgruppen. Der arbejdes ud fra et teoretisk fundament - kognitivsystemisk- og motivationsteorierne, hvor relationsarbejdet er omdrejningspunktet Pædagogiske planer Ved det sidse tilsyn blev der redegjort for, at proceduren vedrørende udarbejdelsen af de pædagogiske planer består i, at borgerne indenfor 4 uger efter de er flyttet ind, får udarbejdet en udredningsplan. Den medarbejder, der har den første kontakt til borgeren, bliver ofte kontaktperson. Der kan dog være situationer, hvor man i stedet vægter, at det er den medarbejder, der har den bedste relation, der bliver kontaktperson. Beslutningen om, hvem der skal være kontaktperson, sker senest en uge efter indflytning. Udredningsplanen (i dag anvendes betegnelsen opholdsplan) bliver evalueret minimum hver 3. uge, hvor der følges op på mål og delmål ved en opfølgende samtale mellem kontaktpersonen og borgeren. Det blev dertil oplyst, at det er souschefens ansvar, at udredningerne er up-to-date samt, at de har rette kvalitetsmæssige niveau. Både ledelse og medarbejderne oplyste, at samarbejdet med sagsbehandlerne omkring 141 handleplanen og udredningen var meget forskelligt. Som udgangspunkt afholdtes der minimum møde hver 3. måned med sagsbehandler, hvor 141 handleplanen og udredningsplanen drøftes. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, hvordan tingene foregår p.t. Hertil oplyser forstander, at det er forsat samme procedure som ved sidste tilsyn, dog er de blevet mere målrettet i forhold til mål- og delmåls beskrivelserne, men at de med fordel kan optimere denne del af deres arbejde yderligere. Fx arbejdes der på, at gøre målene så målbare som muligt, ligesom der fokuseres mere på sammenhæng mellem mål-, delmål og handlemål. Når det gælder kvalitetssikringen af planerne, så er det fortsat souschefen, der kvalitetssikrer opholdsplanerne, hvor forstanders rolle mere er vejledende i selve udarbejdelsesfasen for medarbejderne, ligesom forstander giver sparring til souschefen i forhold til kvalitetssikringen. Forstander fortæller, at de skal til at lægge planerne på EKJ, men hertil mangler de stadig at få udarbejdet en beskrivelse/vejledning til, hvordan planen lægges ind i systemet - dette vil ske snarest. Borgerne fortæller, at de er medinddraget i alle beslutningerne i deres opholdsplaner. Borgerne bekræfter ligeledes, at de hver 3. uge drøfter mål og delmål med kontaktpersonen og at de (borgerne) bliver holdt op på de aftaler, som de har indgået. Borgerne tilkendegiver, at det er vigtigt, at de bliver fastholdt i deres målsætning og sætter stor pris på kontaktpersonens ihærdighed heri. Adspurgt medarbejderen om årsagen til, at de har ændret betegnelsen udredningsplan til opholdsplan, så begrundes det med, at udredning henfører til behandling, hvorimod opholdsplan er mere rettet på en socialpædagogisk indsats. Tilsynet spørger indtil, hvordan medarbejderen omsætter den viden vedkommende har fået på kurset vedrørende mål- og målsætning i relation til opholdsplanerne. Medarbejderen fortæller, at man i medarbejdergruppen aktuelt har drøftet, hvor mange mål de skal have med og hvor fyldig planen 10

12 skal være, og at de stadig er i proces herom. Medarbejderen tilføjer, at hvis der opstår tvivlsspørgsmål, så henvender vedkommende sig altid til en kollega eller ledelsen. Medarbejderen oplyser også, at det er ledelsen, der kvalitetssikrer planerne og at de (medarbejder og borger) drøfter og eventuelt justerer planen hver 3. uge. Tilsynet får fremvist to opholdsplaner, og heraf fremgår det, at der er en fyldig og dækkende beskrivelse af følgende områder: socialstatus, herunder arbejde, uddannelse, personlige og sociale kompetencer, interesser og fritid, familie, børn, venner, økonomi, bolig, helbred, misbrug, kriminalitet, andet, f.eks. hygiejne, ernæring, mv. Der er under hvert emne flere mål og delmål, samt aftale om hvem og hvornår, der skal følges op på målet. Dog kunne målene med fordel blive endnu mere konkrete, således, at den eventuelle progression fremtræder endnu mere tydelig. Begge planer er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Endvidere fremgår det tydeligt, at den er udarbejdet i samarbejde med borgeren og fungerer som et målrettet redskab for borgeren. Det er tilsynets, at opholdsplanen indgår som et dynamisk redskab for borgeren og er med til at synliggøre borgerens eventuelle progression. Tilsynet noterer sig, at borgerne bliver inddraget i udarbejdelsen og har ejerskab til planen. Endvidere bemærker tilsynet, at man er i fortsat proces omkring at udvikle opholdsplanerne, blandt andet med et sigte på at gøre målsætningen, herunder delmål og handlemål mere transparente og konkrete til gavn for borgerne. I de fremviste planer er mål og delmål fint beskrevet, dog vurderer tilsynet, at mål og delmål med fordel kunne blive endnu mere konkrete og dermed synligøre borgernes eventuelle progression endnu tydeligere. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Forstander og medarbejder understreger, at hverdagen har fokus på borgerinddragelse, således at hverdagen afspejler sigtet med det pædagogiske fundament (den øgede borgerinddragelse igennem projektet med SUS). Tilbuddet oplyser tillige, at de har indgået et samarbejde med GIF (Gentofte Idrætsforening), hvor der tilbydes forskellige aktiviteter. Det oplyses her, at medarbejderne følger borgerne i starten, men det er hensigten, at borgerne på sigt selv skal kunne magte at gå til de forskellige aktiviteter. Dertil tilføjes det, at det hele tiden er en individuel, hvor meget den enkelte borger formår at kunne administrere sit liv. Derudover planlægges der fælles ture, hvor sigtet er, at få den størst mulige borgerdeltagelse. Medarbejderen fortæller i den forbindelse, at mange borgere ikke har økonomi til at deltage i turene, hvis de ligges i slutningen af måneden, derfor bliver de oftest planlagt i starten af måneden. Det oplyses, at borgerne (de der magter det) har deres daglige gøremål af forskellig praktisk karakter, og at de en gang om ugen skriver sig på de opgaver, som de gerne vil påtage sig. Opgaverne skal være udført senest klokken 14. De to borgere fortæller, at de har faste opgaver i hverdagen. Den ene borger arbejder i haveservice hver dag fra 8 13 og den anden borger har praktiske 11

13 opgaver i huset. Begge borgere giver udtryk for, at de har en god hverdag, hvor de har stor medindflydelse på dagen, og på de opgaver, som de skal udføre. Hverdagen italesættes som overordnet konstruktiv og rar. En borger kan opleve, at dagen næsten er for kort, da tiden flyver af sted. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en hverdag, der har afsæt i brugerinddragelse, og som målrettes således, at borgerne får tilegnet sig kompetencer så de fremadrettet kan klare en hverdag efter opholdet på Overførstergården Medindflydelse og kommunikation Borgerne fortæller, at der bliver afholdt beboermøde hver måned, eller oftere hvis nødvendigt. Den ene borger er formand for beboerrådet og den anden borger skal overtage hvervet efterfølgende. Borgerne giver udtryk for, at mødedeltagelsen kunne være højere. Adspurgt om beslutningsprocessen, herunder arbejdsgangen kunne være hurtigere, er begge borgere enige om, at det ikke er deres oplevelse. De har kun erfaring for, at de bliver hørt og deres ønsker behandles hurtigt. Tilsynet noterer sig, at borgerne oplever, at de har medindflydelse på deres hverdag, og at beslutningsprocessen er smidig. Derudover henviser tilsynet til punktet om referenceramme og metode, hvor borgerinddragelsen beskrives yderligere, ligesom det også tidligere er oplyst, at beboermøderne og brugerbestyrelsesmøderne i dag afholdes samlet Sprogbrug og omgangsformer Det er borgernes oplevelse, at man generelt taler ordentligt til hinanden, og at der er meget få konflikter. Dog er emnet drøftet på beboermøder. Borgerne tilkendegiver, at man skal være rummelig for at kunne bo på Overførstergården og tage hensyn til de forskellige borgeres psykiske tilstand, men aktuelt er der en homogen gruppe. Borgerne oplever, at de er heldige fordi de bor på Overførstergården. Borgerne fortæller, at personalet taler respektfuldt til dem og oplever ikke overformynderi, dog kan borgerne savne, at medarbejderne indimellem skærer mere igennem overfor borgere, som ikke overholder deres aftaler eller ikke deltager aktivt i husførelsen. Begge borgere pointerer dog også, at de samtidig også har forståelse for, at medarbejderne har deres faglige for hvornår de skal gribe ind. Borgerne har ikke oplevet, at aldersforskellen på borgergruppen giver særlige vanskeligheder. Borgerne nævner igen, at de fysiske rammer indbyder til respekt. Medarbejderen fortæller, at de er meget opmærksomme på omgangsform og tone. Indenfor den seneste tid har der været nogle borgere, der ikke har haft en god verbalisering, og det bliver der med det samme taget hånd om. Ligeledes er medarbejderne også opmærksomme på deres omgangsform og tone overfor borgerne og drøfter ofte deres professionelle tilgang og forholdemåde til borgerne. Det er tilsynets, at der er et godt fokus på omgangsform og sprogbrug på stedet, og at der generelt hersker en ordentlig tone og omgangsform mellem borgerne og mellem borgerne og medarbejderne. 12

14 3.4.4 Magtanvendelse og konflikthåndtering Adspurgt til om medarbejderne kender til procedure og retningslinjer vedrørende magtanvendelse, oplyser forstander, at det gør de. Det er lang tid siden de har beskæftiget sig med emnet og forstander er derfor ikke sikker på om medarbejderne kan huske det. Medarbejderen tilkendegiver, at vedkommende kender magtanvendelsescirkulæret fra en tidligere arbejdsplads, men fortæller, at de ikke har gennemgået det på Overførstergården. Tilsynet gør opmærksom på det gavnlige i at være opdateret i forhold til procedure og retningslinjer vedr. magtanvendelse efter serviceloven, herunder have en kontinuerlig og præsent drøftelse af magt, der befinder sig i gråzonen. Forstander oplyser, at de har haft medarbejdere på konflikthåndteringskursus, og at denne viden er delt med de øvrige medarbejdere. Når det gælder voldelig adfærd mellem borgerne eller overfor medarbejderne, er der udarbejdet en ambulanceplan, hvoraf det fremgår hvor og hvem medarbejderne skal kontakte i situationen, ligesom der er oplysninger på hvem medarbejderne ønsker kontaktet, hvis der skulle ske en voldsom hændelse. Forstander og medarbejder oplyser i denne forbindelse, at de er blevet mere opmærksomme på, at der også skal tages hånd om borgerne i sådanne situationer og forstander tilkendegiver, at han er usikker på, om der er udarbejdet en procedure for dette. Det understreges, at de normalt ikke fortager magtanvendelser, men kontakter politiet. Borgerne fortæller, at de ikke har oplevet magtanvendelser i det tidsrum de har boet på Overførstergården, og at de kun har overhørt, at borgerne irettesættes verbalt. Tilsynet bemærker, at magtanvendelsescirkulæret ikke er præsent for medarbejderne og opfordrer til, at alle medarbejderne bliver bekendte herom, samt at man kontinuerligt drøfter magt, der befinder sig i gråzonen. Tilsynet opfordrer desuden til, at der udarbejdes en ambulanceplan for borgerne tilsvarende den for medarbejderne. 3.5 Særlige fokusområder Kost, Rygning, Alkohol og Motion Forstander fortæller at de på sidste temadag drøftede KRAM-faktorerne. Et sigte her, at de gerne fremadrettet vil optimere kosten yderligere - de vil gerne være kendte for deres sunde mad. Forstanderen fortæller, at de indimellem oplever et dilemma mellem borgernes selvbestemmelse og det sundhedsfaglige aspekt ved måltidet og heri forekommer der en udfordring. Borgerne må ryge på værelset, hvis det er afstemt med værelseskammeraten, men der må ikke ryges i fællesområderne, udover i den opstillede rygekabine. Når det gælder motion, så er dette område blevet optimeret, da de nu er medlem af GIF og herigennem får tilbud om mange fysiske aktiviteter. Bl.a. går de tur hver mandag og lørdag, samt svømmer hver onsdag. Derudover har man på stedet etableret en krolfbane. 13

15 Forstander forklarer, at det kræver et stort motivationsarbejde fra medarbejdernes side, og at de indtil videre er primusmotor i projektet. Det tilføjes, at medarbejderne også tilgodeses i forhold til sundhed, således, at de har mulighed for at gå til Fitness. Det oplyses endvidere, at man på stedet har haft temadag omhandlende misbrug, herunder hash. Borgerne fortæller, at de har gode muligheder for fysiske aktiviteter og roser maden. Den ene borger tillægger det at få god mad hver dag som vedkommendes redning. Borgerne bekræfter desuden forstanders ord omkring reglerne for rygning. Tilsynet noterer sig, at man på Overførstergården er bekendt med KRAMfaktorerne, og at borgerne tilbydes sund mad hver dag og har gode muligheder for fysiske aktiviteter. Tilsynet noterer sig, at den ene borger tillægger de faste og sunde måltider som sin redning Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Forstander oplyser indledningsvist til tilsynet, at borgerne er selvadministrerende, og at de alle har aflåste skabe på værelserne. Når medicinen udleveres skrives det ind i EKJ. Borgerne bekræfter, at medicin opbevares på værelserne og oplyser samtidig, at hvis de har problemer med at administrere medicinen selv, så kan de få hjælp af medarbejderne og få medicinen opbevaret på kontoret. Medarbejderen oplyser tillige, at borgerne enten kan være selvadministrerende og opbevare deres medicin på eget værelse eller at medicinen kan opbevares på kontoret, hvor den så udleveres. Medarbejderen fortæller dertil, at de aktuelt har fået indskrevet borgere, hvor det er påkrævet, at borgerne indtager medicin under opholdet, og derfor opbevarer og udleverer medarbejderne medicinen fra kontoret. Medarbejderen har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. medicinhåndtering, herunder indberetning af utilsigtede hændelser. Medarbejderen har dertil kursus i medicinhåndtering. Ved udlevering af medicin afkrydser og signerer medarbejderen. Det oplyses, at utilsigtede hændelser altid går via ledelsen. Tilsynet konstaterer, at borgerne primært er selvadministrerende omkring deres medicin. Medarbejderen har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. medicinhåndtering, ligesom denne medarbejder også har kursus i medicinhåndtering. Tilsynet noterer sig, at når der udleveres medicin fra kontoret afkrydser og signerer medarbejderen og utilsigtede hændelser indberettes altid via ledelsen. 14

16 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Fra sidste tilsyn oplyses det, at de overordnede rammer for Overførstergården er driftsoverenskomsten med Gentofte Kommune, kvalitetsstandarderne, som er udarbejdet på området samt ydelsesbeskrivelsen. Ved dette tilsyn bekræfter forstander, at der ikke er ændret på de overordnede rammer for arbejdet. De har fået en ny driftsoverenskomst med Gentofte Kommune og i den forbindelse tilføjer forstander, at de har et godt samarbejde med Gentofte Kommune. Når det gælder visioner for det kommende arbejde, så er der et fortsat fokus på brugerindflydelse og en ambition om at blive det bedste forsorgshjem i hele verden. Tilsynet konstaterer, at det er de samme overordnede rammer for arbejdet som ved sidste tilsyn og noterer sig, at der er udarbejdet en ny driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Ligeledes noterer tilsynet sig, at man ønsker at være verdens bedste forsorgshjem Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Siden sidste tilsyn har der været en mindre udskiftning i medarbejdergruppen og ledelsen har efterfølgende besluttet at ansætte en tilsynsførende assistent i stedet for en pædagog. Forstander beskriver personalegruppen som stabil og med en lille fraværsprocent på 3,5. Når det gælder fraværsprocenten, så er der sket en stigning siden sidste tilsyn, hvilket skyldes, at der har været en langtidssygemeldt medarbejder. Forstander fortæller, at de benytter Gentofte Kommunes sygefraværspolitik og man ringer til lederen ved sygefravær. Nye medarbejdere får ved ansættelsen udleveret en folder med alt relevant information og det oplyses, at denne lige er blevet opdateret. Tilsynet konstaterer, at sygefraværet er lavt, dog har der været en mindre stigning, hvilke tillægges en langtidssygemelding Internt samarbejde og kommunikation Forstander vurderer, at det interne samarbejde er velfungerende og oplyser, at han har en tydelig ledelsesform, hvor han sætter retning og kurs for tilbuddet. Medarbejderne har indflydelse på denne kurs og retning via de fortløbende drøftelser, som forgår på tilbuddet. Der afholdes personalemøde hver 14. dag og der udsendes nyhedsmail lige før eller efter mødet med relevante informationer fra ledelsen og bestyrelsen. Dagsorden til personalemødet kommer ud en uge før mødet. Derudover er der overlap to gange om dagen. Medarbejderen tilkendegiver ligeledes, at det interne samarbejde er fint og oplyser, at de lige har fået ansat en ny tilsynsførende, som ikke er pædagogisk uddannet. Medarbejderen giver udtryk for sin bekymring omkring pædagogernes funktion fremover, herunder at der bliver mere administrativt arbejde og mindre pædagogisk arbejde med direkte kontakt med borgerne. Forstander bekræfter medarbejderens bekymring og fortæller, at det er en fortløbende drøftelse, som de har på stedet. 15

17 Tilsynet noterer sig, at det interne samarbejde beskrives som værende godt og bemærker, at der foregår en fortløbende drøftelse omkring arbejdsfordelingen mellem tilsynsførende og det pædagogisk uddannede personale Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Der er udarbejdet en APV, men den er endnu ikke færdig behandlet, da man afventer et nyt arbejdsplansskema. Det har været et ønske fra personalet om, at man indkøbte Lyslamper og disse er nu indkøbt - en til personalet og en til borgerne. Medarbejderne har mulighed for at benytte lampen efter arbejdstid eller inden for de to timer, der er afsat til fysiske aktiviteter (tidligere beskrevet). Der er udarbejdet en ny beredskabsplan, men medarbejderen som tilsynet samtaler med, har ikke læst den endnu. Medarbejderen nævner de drøftelser, som de har haft i personalegruppen efter den tragiske hændelse, hvor en borger mistede livet - og fortæller, at de har lært af situationen, bl.a. er der sket en tydelig rolle- og arbejdsfordeling blandt personalet, samt en opmærksomhed på, at der i sådanne situationer også skal tages hånd om borgerne. I det forbyggende perspektiv er personalet også blevet mere opmærksomme på at indhente psykiatriske udtalelser/udredninger på borgere og om borgerne er medicineret. Tilsynet anmoder efterfølgende forstander at fremsende tilbuddets beredskabsplan. Af denne fremgår det, hvordan man på tilbuddet skal reagere i tilfælde af brand, evakuering og katestrofer, ligesom der er adresseliste til alle ansatte. Af beredskabsplanen fremgår det ikke, hvordan man som tilbud skal reagere, hvis en tragisk hændelse skulle opstå. I den faktuelle høringsproces oplyser forstander, at der findes en kriseplan i personalehåndbogen, som man fremover vil henvise til i beredskabsplanen. Planen vil desuden blive opdateret og udvidet. Tilsynet konstaterer, at der er udarbejdet en APV, men den er endnu ikke færdigbehandlet, da man afventer et nyt arbejdsskema. Ligeledes noterer tilsynet sig, at der er udarbejdet en ny beredskabsplan. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at det af beredskabsplanen ikke fremgår, hvordan man skal reagere i krisesituationer, og opfordrer til, at dette indarbejdes i planen eller alternativt i et særskilt dokument, som beredskabsplanen kunne henvise til Kompetenceudvikling Det oplyses, at der er afholdt temadag med emnet misbrug, og der afholdes supervision med ekstern supervisor hver 6. uge, og hver 14. dag er der kollegial coaching/sparring. Der er derudover uddannet en NADA instruktør, misbrugskonsulent fra Skansegården (Kognitiv tilgang) og en psykoterapeut. Adspurgt til om forstanderen vurderer, at de i tilbuddet har de faglige kompetencer, som borgerne har brug for, så er det forstanders, at deres faglige niveau er dækkende, men han kunne godt tænke sig, at de fik udvidet deres socialpsykiatriske kompetencer. Medarbejderen bekræfter, at de får supervision fra ekstern supervisor og tilkendegiver det gavnlige i at få et rum til at kunne drøfte faglige udfordringer. Dertil er medarbejderen glad for den kollegiale sparring. 16

18 Tilsynet noterer sig, at forstander vurderer, at Overførstergårdens faglige kompetencer dækker målgruppens behov, men at han på sigt kunne ønske sig flere kompetencer indenfor det socialpsykiatriske felt Eksternt samarbejde Forstander tilkendegiver, at de har et udmærket samarbejde med Gentofte Kommune, hvor man respekterer hinandens position, herunder at Overførstergården er et selvstændig tilbud. Forstander er ligeledes opmærksom på, at kommunen selvfølgelig har tilsynspligten. Forstander fortæller, at han sidder i MED-udvalget i Social- og Handicap Drift. Medarbejderen nævner samarbejdet med Lænkeambulatoriet, akutmodtagelse i Glostrup og de forskellige kommuner som værende positivt og konstruktivt. Adspurgt til de pårørende, så er kontakten begrænset, men de støtter borgerne i at genskabe kontakt til pårørende. Medarbejderen tilføjer, at de også har borgere med børn, og at børnene er velkomne til at besøge den pårørende på dennes værelse. Borgere med børn får altid enkelværelse (hvis muligt). Tilsynet vurderer, at det eksterne samarbejde er godt og konstruktivt. 3.7 Øvrige udfordringer Adspurgt om der eksisterer øvrige udfordringer, end de allerede beskrevne, oplyser forstander at der ikke umiddelbart er noget, men han kan til tider savne tid til at dvæle ved det, der er vigtigt i borgernes hverdag og hvordan man kan yde den bedst mulige støtte. Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen yderligere kommentar. 17

19 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Gentofte Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 18

20 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ art, men hvor det alene er vejledende for tilbuddet. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt, eksempelvis hvis der ikke er udarbejdet politikker eller nødvendige retningslinjer. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Gentofte Kommune at give stedet påbud, hvis der er tale om alvorlige forhold, eksempelvis hvis lovregler ikke er tilstrækkelig efterlevet, eller hvis der ikke er handlet på tidligere anbefalinger, og der ikke er særlige grunde hertil. 19

21 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 20