DANMARKS NATIONALBANK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK"

Transkript

1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 27. JUNI 2018 NR. 8 Kapitalkrav til banker myter og facts Kapitalkrav er krav til bankers passiver Nye krav gør banksystemet mere robust Mere kapital giver lavere afkastkrav Nye kapitalkrav betyder, at en større andel af aktiverne skal finansieres med egenkapital frem for gæld. Den kontracykliske kapitalbuffer, NEP og færdiggørelsen af Basel III har til formål at gøre banksystemet mere robust. Jo mere egenkapital banken har, jo lavere vil risikoen være for både kreditorer og aktionærer. Læs mere Læs mere Læs mere

2 2 Indledning Bankerne er siden finanskrisen blevet mødt af skærpede krav til sammensætningen af deres passiver. Især tre nye tiltag har tiltrukket sig opmærksomhed: 1. aktiveringen af den kontracykliske kapitalbuffer, 2. implementeringen af et nyt krav til nedskrivningsegnede passiver, NEP, og 3. færdiggørelsen af Basel III, herunder indførelsen af et såkaldt outputgulv. Aktiver og passiver i danske banker, ultimo 2017 Mia. kr Udlån Indlån Udstedte realkreditobligationer Figur 1 De nye krav øger bankernes evne til at absorbere tab og bidrager dermed til at gøre banksystemet mere robust. Debatten om reguleringen af banker er dog præget af flere myter om omkostningerne ved at øge bankernes kapitalisering. Egenkapital kan umiddelbart fremstå som en dyr finansieringskilde, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, hvis man tager højde for, at risikoen for både aktionærer og kreditorer er mindre, jo mere egenkapital banken har. Desuden viser tidligere erfaringer, at en forhøjelse af kapitalkravene ikke er ensbetydende med et lavere kreditudbud Værdipapirer Øvrige aktiver Aktiver Andre udstedte obligationer Øvrige passiver Egenkapital Passiver Anm.: Data på koncernniveau. Efterstillede kapitalindskud er vist som en del af egenkapitalen. Kilde: Finanstilsynet. Et tab på bankens aktiver vil reducere egenkapitalen tilsvarende Figur 2 Første del af analysen belyser egenkapitalens betydning for bankers finansieringsomkostninger samt bankers muligheder for at tilpasse sig forhøjede kapitalkrav. Anden del beskriver de tre nye krav og deres respektive formål. Egenkapitalens betydning for bankers finansieringsomkostninger Aktiver Aktiver Kapital Gæld Tab Passiver Mere kapital betyder lavere afkastkrav Kapitalkrav relaterer sig til bankens balance, som består af en aktivside og en passivside, jf. figur 1. Aktivsiden beskriver sammensætningen af bankens aktiver, der bl.a. omfatter udlån og investeringer i værdipapirer. Passivsiden beskriver, hvordan banken har finansieret dens aktiver med henholdsvis gæld og egenkapital. Egenkapitalen udgør forskellen mellem værdien af bankens aktiver og størrelsen af bankens gæld. Hvis værdien af aktiverne falder, fx som følge af et tab på udlånet, vil størrelsen af bankens egenkapital blive reduceret tilsvarende, jf. figur 2. Bankens aktionærer står således først til at lide tab, mens bankens kreditorer først lider tab, når hele egenkapitalen er tabt. Anm.: Illustrativ balance. Sammenlignet med andre virksomheder er banker generelt finansieret ved megen gæld og en lille egenkapital. Kapitalkravene er indført for at sikre, at banken har en egenkapital, der modsvarer risikoen på bankens aktiver. Når kapitalkravene forhøjes, betyder det, at banken skal finansieres med en større andel af egenkapital og en mindre andel af gæld. I pressen fremstilles det fra tid til anden, som om en forøgelse af kapitalkravene med et givet milliardbeløb vil koste bankerne et beløb af samme størrel

3 3 se. Det er ikke korrekt. Omkostningen ved at øge egenkapitalen med en krone udgør ikke en krone. Omkostningen udgør i stedet en procentsats af den ekstra krone, som afspejler aktionærernes forventning til forrentning (afkastkravet). En forøgelse af bankens egenkapital erstatter en tilsvarende mængde gæld Figur 3 Samtidig erstatter forøgelsen af egenkapitalen en tilsvarende mængde gæld, jf. figur 3. Banken vil ikke længere skulle betale renter på den del af gælden, der erstattes af egenkapital, men skal i stedet forrente den forøgede egenkapital. Da egenkapitalen står først til at tage tab, er afkastkravet på egenkapitalen højere end renten på bankens gæld. Egenkapital kan derfor fremstå som en dyr finansieringskilde. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, hvis man tager højde for, at der sker en tilpasning af både afkastkrav og renter, når passivsammensætningen ændres. Risikoen på bankens aktiver er uafhængig af passivsammensætningen og påvirkes derfor ikke, hvis en del af bankens gæld erstattes af egenkapital. Med en større egenkapital vil banken være i stand til at absorbere et tilsvarende større tab på aktiverne, før kreditorerne rammes af tab. Risikoen for, at de lider tab, bliver derfor mindre. Egenkapitalen vil fortsat stå først til at absorbere tab, og risikoen for en krones tab på egenkapitalen vil være den samme som før kapitalforøgelsen. Men der vil være mere egenkapital til at absorbere en krones tab. Det betyder, at den relative risiko på en krones egenkapital vil være mindre end før kapitalforøgelsen, og at kursen på bankens aktie vil være mindre følsom over for udsving i værdien af bankens aktiver. Selv om aktionærerne på den ene side stiller en større mængde egenkapital til rådighed, vil den relative risiko på egenkapitalen (både ny og gammel) være mindre end før. Risikoen for både kreditorer og aktionærer er således mindre, jo mere egenkapital banken har. Den lavere risiko vil normalt afspejle sig i en lavere rente på bankens gæld og et lavere afkastkrav på bankens egenkapital. Det betyder, at meromkostningen ved at ændre passivsammensætningen i retning af mere egenkapital ikke kan opgøres som den simple difference mellem afkastkravet på egenkapitalen og renten på gælden. Man bør i stedet se på forskellen i de sammenvejede finansieringsomkostninger ved forskellige niveauer af egenkapital. Ellers kommer man uvilkårligt til at overvurdere meromkostningen ved en større egenkapital. Opgørelsen af de sammenvejede finansieringsomkostninger er illustreret ved et eksempel i boks 1. Aktiver Passiver Aktiver Passiver Før kapitalforøgelse Aktiver Kapital Gæld Anm.: Illustrativ balance. Efter kapitalforøgelse Det gælder ikke kun teoretisk, men også i praksis, at jo større mængde egenkapital banken har, des lavere er renten på bankens gæld, og des lavere er afkastkravet på bankens egenkapital, jf. figur 4, om end både renten og afkastkravet også påvirkes af andre forhold end egenkapitalens størrelse. Tilpasningsmuligheder Kapitalkravene udtrykkes i procent af bankens risikovægtede eksponeringer. En bank kan tilpasse sig til forhøjede kapitalkrav ved enten at forøge kapitalgrundlaget (tælleren i kapitalbrøken) eller reducere de risikovægtede eksponeringer (nævneren i kapitalbrøken). Kapitalgrundlaget kan øges ved at udstede nye aktier eller ved at tilbageholde indtjening, mens de risikovægtede eksponeringer kan reduceres ved at frasælge risikofyldte aktiver eller reducere udlånsaktiviteten. At dele af bankens indtjening forbliver i banken som en del af bankens egenkapital er ikke ensbetydende med, at aktionærerne stilles dårligere, end hvis hele indtjeningen blev udbetalt som udbytte. Udbetaling af udbytte giver aktionærerne en umiddelbar likviditetsfordel, men medfører samtidig et fald i kursen på bankens aktier. Når banken tilbageholder indtjening, forbliver likviditeten i banken, hvor den reducerer behovet for gældsfinansiering. Det betyder, at en større andel af bankens fremtidige pengestrømme vil tilfalde aktionærerne. Aktionærerne er som udgangspunkt lige så godt stillede, som hvis indtjeningen blev udbetalt som udbytte,

4 4 Sammenvejede finansieringsomkostninger eksempel Boks 1 En bank har en samlet balance på 1 mia. kr. Passiverne består af indlån på 700 mio. kr., udstedte obligationer for 200 mio. kr. og en egenkapital på 100 mio. kr. Indlånet forrentes i gennemsnit med 0,1 pct. og udstedte obligationer med 0,6 pct. Aktionærernes afkastkrav antages i udgangspunktet at være 9,0 pct. Banken kan trække renteudgifter fra i skat, således at omkostningerne ved gæld reduceres med 22 pct. 1 Bankens sammenvejede finansieringsomkostninger kan opgøres således: (700 * 0,1 pct. * (1 0,22) * 0,6 pct. * (1 0,22) * 9,0 pct.)/1.000 = 1,05 pct. Banken opnår i 2018 et overskud på 90 mio. kr. Heraf udbetales 40 mio. kr. som udbytte, mens de resterende 50 mio. kr. anvendes til at indfri udstedte obligationer. Den samlede balance er således uændret. Passiverne består nu af indlån på 700 mio. kr., udstedte obligationer for 150 mio. kr. og en egenkapital på 150 mio. kr. Forøgelsen af egenkapitalen betyder, at risikoen på både gæld og egenkapital reduceres. Renterne på gæld og afkastkravet på egenkapital kan derfor antages at falde. Udstedte obligationer forrentes nu med 0,4 pct., mens ak tionærernes afkastkrav er reduceret til 7,5 pct. Da en stor del af indlånet er dækket af indskydergarantien, antages kun et marginalt fald i den gennemsnitlige indlånsrente til 0,08 pct. Bankens sammenvejede finansieringsomkostninger kan herefter opgøres således: (700 * 0,08 pct. * (1 0,22) * 0,4 pct. * (1 0,22) * 7,5 pct.)/1.000 = 1,22 pct. Eksemplet viser, at selv om der er stor forskel på afkastkravet på egenkapital og renten på de forskellige gældstyper, er det ikke ensbetydende med, at en stigning i egenkapitalen medfører en markant forøgelse af de gennemsnitlige finansieringsomkostninger. I eksemplet medfører en 50 pct. forøgelse af egenkapitalen således kun en stigning i de sammenvejede finansieringsomkostninger på 17 basispoint. Under andre antagelser om tilpasningen af renter og afkastkrav når man naturligvis frem til et andet resultat for effekten på de sammenvejede finansieringsomkostninger. I praksis vil renterne på en del af gælden først blive tilpasset ved en eventuel genforhandling eller refinansiering. I den mellemliggende periode opnår banken ikke den fulde fordel af den forøgede kapitalisering. På kort sigt kan ændringen i de sammenvejede finansieringsomkostninger derfor være større end den langsigtede effekt. 1. Forudsat at selskabsskattesatsen er 22 pct. Implicitte afkastkrav til store europæiske banker, 3. kvartal 2017 Figur 4 Egenkapital Afkastkrav, pct Seniorgæld Afkastkrav, pct. 1,2 1,0 0,8 0,6 6 0, , Markedsopgjort egenkapital/rve, pct. 0, Markedsopgjort egenkapital/rve, pct. Anm.: Afkastkrav for egenkapital er beregnet på baggrund af en tilbagediskonteret dividendemodel og en Capital Asset Pricing-model. Se boks 3.1 i Danmarks Nationalbank, Finansiel Stabilitet, 1. halvår, juni 2016 for en nærmere beskrivelse af den anvendte metode. Afkastkrav for seniorgæld er beregnet på baggrund af CDS-spænd. X-aksen viser markedsværdien af egenkapital i procent af de risikovægtede eksponeringer. Kilde: Bloomberg, Thomson Reuters Datastream, Consensus Economics og egne beregninger.

5 5 da kursen på bankens aktier alt andet lige vil have en tilsvarende højere værdi. Forhøjede kapitalkrav reducerer ikke udlånet De danske erfaringer fra overgangen til Basel III viser, at en forhøjelse af kapitalkravene ikke resulterer i et faldende udlån. Siden slutningen af 2009, hvor det første udkast til Basel III blev præsenteret, har danske banker og realkreditinstitutter forøget det gennemsnitlige niveau for den egentlige kernekapitalprocent fra 11,3 til 18,2 pct. 1 Størstedelen af forøgelsen kan tilskrives et højere niveau af egenkapital, jf. figur 5, som primært er tilvejebragt gennem tilbageholdt indtjening. De samlede aktiver er derimod ikke reduceret, og udlånet er steget med i gennemsnit 1,6 pct. om året. I de seneste år har lavere gennemsnitlige risikovægte også bidraget til at forbedre kapitalprocenten, særligt i de største banker, der anvender interne modeller til opgørelse af de risikovægtede eksponeringer. Overgang til Basel III har øget niveauet af egenkapital Procentpoint Systemiske banker Ikke-systemiske banker Effekt af ændring i egenkapital Effekt af ændring i samlede aktiver Effekt af ændring i gennemsnitig risikovægt Samlet ændring i egentlig kernekapitalprocent Figur 5 Anm.: Dekomponering af ændringen i bankernes gennemsnitlige egentlige kernekapitalprocent i perioderne og Negativt bidrag fra samlede aktiver afspejler en forøgelse af de samlede aktiver, herunder udlån. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Nye krav til sammensætningen af bankernes passiver I de seneste år har tre nye krav til sammensætningen af bankernes passiver tiltrukket sig opmærksomhed: 1. aktiveringen af den kontracykliske kapitalbuffer, 2. implementeringen af et nyt krav til nedskrivningsegnede passiver, NEP, og 3. færdiggørelsen af Basel III, herunder indførelsen af et såkaldt outputgulv. Nedenfor beskrives hvert af de nye krav, der tillige er opsummeret i tabel 1. Den kontracykliske kapitalbuffer Erhvervsministeren besluttede i marts 2018 at fastsætte den kontracykliske buffersats til 0,5 pct. med virkning fra 31. marts Beslutningen imødekommer en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, der i december 2017 vurderede, at risici i det finansielle system er under opbygning. 2 Den kontracykliske kapitalbuffer er del af den oprindelige Basel III-reform og er aktiveret i flere lande, herunder Sverige, Norge, Tjekkiet, Slovakiet, Island og Storbritannien. Kapitalbufferen adskiller sig fra andre kapitalkrav ved, at den varierer i takt med udviklingen i systemiske risici. Bufferen har til formål at modvirke en negativ effekt på realøkonomien, når der er stress i det finansielle system. I den situation skal bufferen frigives. Det forbedrer muligheden for, at bankerne kan opretholde en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. Det forudsætter dog, at bufferen er bygget op, inden de systemiske risici materialiserer sig. Den kontracykliske kapitalbuffer indgår i det kombinerede bufferkrav, der også omfatter kapitalbe 1 Med Basel III blev minimumskravet til egentlig kernekapital øget fra 2 til 4,5 pct. Hertil kommer introduktionen af det kombinerede kapitalbufferkrav, der ligeledes skal opfyldes med egentlig kernekapital. Basel III implementeres i EU via kapitalkravsforordningen, CRR, i perioden Det Systemiske Risikoråd har i juni 2018 anbefalet, at buffersatsen aktuelt holdes uændret på 0,5 pct. Da opbygningen af økonomiske og finansielle risici går hurtigere end ventet, forventer rådet i løbet af 2018 at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med minimum 0,5 procentpoint.

6 6 varingsbufferen og for systemiske banker en individuelt fastsat SIFI-buffer. Da det er hensigten, at disse buffere skal virke som en stødpude, hvis banken kommer i finansielle problemer, har det ikke umiddelbart konsekvenser for bankens tilladelse til at drive bankvirksomhed, hvis den ikke er i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav. Men bankens muligheder for at udbetale udbytte og bonus vil dog blive begrænset i en periode, frem til det kombinerede bufferkrav igen er opfyldt. Ny kreditorklasse pr. 1. juli 2018 Figur 6 Aktiveringen af den kontracykliske buffer i Danmark betyder, at kravet til egentlig kernekapital forøges med et beløb svarende til 0,5 pct. af bankernes indenlandske risikovægtede eksponeringer med kreditrisiko. 3 Ifølge rådets beregninger vil en kontracyklisk buffersats på 0,5 procentpoint øge det samlede kapitalkrav til danske banker med ca. 7 mia. kr. Aktiver Passiver Aktiver Kapital Ikke-foranstillet seniorgæld Simpel gæld Anm.: Illustrativ balance. Langt hovedparten af de danske banker har i dag et niveau af egentlig kernekapital, der gør, at de allerede opfylder kravet til den kontracykliske buffer. For langt de flestes vedkommende vil dette også være tilfældet, hvis satsen sættes højere end 0,5 pct. Aktiveringen af bufferen udløser således ikke et umiddelbart behov for tilførsel af yderligere kapital, men bidrager til at sikre, at bankerne fastholder en passende overdækning i forhold til minimumskapitalkravet. Behovet for tilpasning er således primært et spørgsmål om, hvor stor en overdækning den enkelte bank ønsker at have i forhold til bufferkravet og hvor lille en overdækning bankens kreditorer og modparter kan acceptere. Nedskrivningsegnede passiver Hvis en bank pådrager sig så store tab, at Finanstilsynet vurderer, at den er nødlidende eller forventeligt nødlidende, skal den som udgangspunkt overgå til afvikling hos Finansiel Stabilitet, hvis andre muligheder for at håndtere banken er udtømte. Det generelle afviklingsprincip for systemiske banker i Danmark indebærer, at de skal kunne restruktureres og sendes tilbage på markedet med tilstrækkelig kapital til at sikre markedets tillid. Restruktureringen skal som udgangspunkt ske uden brug af statslige midler. Kapitalen skal i stedet kunne genetableres gennem nedskrivning og konvertering af gæld. Et centralt element i afviklingsstrategien for disse banker er derfor at fastsætte et krav til mængden af nedskrivningsegnede passiver, det såkaldte NEP-krav. NEP-kravet er ikke et kapitalkrav, men indebærer i lighed med kapitalkrav en restriktion i forhold til sammensætningen af bankernes passiver. NEP-kravet kan opfyldes med kapitalinstrumenter 4 eller gældsforpligtelser, der i afvikling og konkurs nedskrives og konverteres før simple krav. Finanstilsynet har i marts 2018 offentliggjort NEP-kravet til tre systemiske banker, jf. boks 2. Pr. 1. juli 2018 introduceres også en ny kreditorklasse i form af ikke-foranstillet seniorgæld, jf. figur 6. I en afviklingssituation vil ikke-foranstillet seniorgæld bære tab før simple kreditorer, herunder indskydere, men den er ingen garanti for, at simple kreditorer ikke vil kunne lide tab i forbindelse med en afvikling. 5 3 Som følge af reglerne om reciprocitet gælder den kontracykliske kapitalbuffer også for udenlandske bankers eksponeringer i Danmark. 4 Dvs. egentlig kernekapital (egenkapital), hybrid kernekapital og supplerende kapital. 5 Indskud op til ca kr. er fortsat fuldt dækkede af Garantiformuen.

7 7 I de systemiske banker vil nye udstedelser af ikke-foranstillet seniorgæld i stort omfang erstatte hidtidige udstedelser af almindelig (simpel) seniorgæld. Renten på de nye udstedelser vil formentlig være højere end på tilsvarende udstedelser af almindelig seniorgæld, da de er mere risikable. De særlige vilkår for de nye udstedelser betyder dog samtidig, at kreditrisikoen på bankens øvrige gæld reduceres. Potentielt kan banken derfor opnå en rentebesparelse på den øvrige gæld. Udstedelserne vil derimod ikke have nogen betydning for risikoen på bankens egenkapital, der fortsat vil stå først til at bære tab. I Danmark vil ikke-systemiske banker blive pålagt et NEP-krav, der vil bestå af det samlede kapitalkrav (dvs. solvensbehovet plus det kombinerede kapitalbufferkrav) og et såkaldt NEP-tillæg i niveauet 3,5-11 pct. af de risikovægtede eksponeringer. Da mindre banker ikke har samme adgang til at udstede gæld på kapitalmarkederne som større banker, må det forventes, at en stor del af de mindre banker vil opfylde NEP-tillægget med egenkapital. 6 Realkreditinstitutter er ikke omfattet af NEP-kravet, men skal i stedet opfylde et såkaldt gældsbufferkrav. For systemiske realkreditinstitutter skal gældsbufferen fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til gældsbufferen og kapitalgrundlag udgør mindst 8 pct. af de samlede passiver. 7 Gældsbufferen skal dog altid udgøre mindst 2 pct. af realkreditinstituttets udlån. Færdiggørelsen af Basel III og indførelsen af et outputgulv Baselkomiteen offentliggjorde i december 2017 en reformpakke, der betegnes som færdiggørelsen af Basel III. Reformpakken supplerer de tiltag, der var del af den oprindelige Basel III-reform fra Mens 2010-reformen havde fokus på at styrke bankernes Status for meddelelse af NEP-krav til danske banker Boks 2 Finanstilsynet har i marts 2018 offentliggjort NEP-kravet til tre systemiske banker, henholdsvis Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank. Her er NEP-kravet fastsat til to gange det samlede kapitalkrav (dvs. to gange solvensbehovet plus to gange det kombinerede kapitalbufferkrav). Det betyder, at disse banker vil kunne tabe et beløb svarende til det samlede kapitalkrav og herefter blive rekapitaliseret, så de på ny er i stand til at opfylde kapitalkravene, når de sendes tilbage på markedet. Ifølge Finanstilsynet vil afviklingsplanerne for Nykredit og DLR Kredit følge efter 1. juli 2018, hvor en ændring af lov om finansiel virksomhed træder i kraft. NEP-kravene til Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank udgør i alt 285 mia. kr. 1, hvoraf halvdelen er sammenfaldende med bankernes eksisterende kapitalkrav. NEP-kravene skal være opfyldt pr. 1. juli En overgangsordning betyder, at en del af bankernes eksisterende gældsudstedelser, der ikke opfylder betingelsen om, at de skal bære tab før simple krav, kan medregnes i opfyldelsen af NEP-kravet frem til 1. januar Det er derfor ikke forventningen, at bankerne vil få problemer med at opfylde kravet. Danske Bank har i maj 2018 gennemført de første udstedelser af ikke-foranstillet seniorgæld, Non-Preferred Senior Notes, i overensstemmelse med NEP-kriterierne. Den første udstedelse blev gennemført til en pris svarende til et spænd på 53 basispoint over Euribor-swaprenten. Ifølge Danske Bank udgør merrenten for, at obligationerne i forbindelse med en afvikling vil blive nedskrevet før simple krav, ca. 25 basispoint. 2 Baseret på Finanstilsynets principper for fastsættelse af NEP-krav for mindre banker, kan det samlede NEP-tillæg for små og mellemstore banker estimeres til i størrelsesordenen mia. kr. Beløbet skal dækkes med nedskrivningsegnede passiver i tillæg til eksisterende kapitalkrav på ca. 33 mia. kr. NEP-tillægget til ikke-systemiske banker forventes fuldt indfaset 1. januar NEP-kravet fastsættes som en procentsats af bankernes samlede forpligtelser og kapitalgrundlag. Det angivne beløb er opgjort på baggrund af bankernes indberetninger ultimo Jf. artikel på Finanswatch 17. maj Nationalbanken har tidligere argumenteret for, at afvikling af små og mellemstore banker kan ske efter forenklede principper, og at det derfor ikke vil være nødvendigt, at disse banker opfylder et NEP-krav, jf. Nationalbankens høringssvar til Finanstilsynet af 27. februar 2017 (link). 7 Tilsvarende gælder det for realkreditinstitutter, der indgår i en systemisk vigtig koncern, at gældsbufferen skal fastsættes til et niveau, der sikrer, at det samlede krav til koncernens gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Nationalbanken havde foretrukket en risikofølsom tilgang til udmåling af kravet og anbefaler fortsat, at den danske undtagelse for realkreditinstitutter til at opfylde NEP-kravet ophæves, jf. Nationalbankens høringssvar til Finanstilsynet af 19. februar 2018 (link).

8 8 kapitalisering og likviditetsberedskab ved at introducere en række nye buffere og regulatoriske nøgletal, har færdiggørelsen af Basel III primært haft fokus på at revidere principperne for opgørelsen af bankernes risikovægte. Flere internationale analyser har vist, at der er stor variation i risikovægtenes størrelse på tværs af forskellige banker. Med den nye reformpakke ønsker Baselkomiteen at øge troværdigheden af den risikobaserede kapitalregulering og forbedre sammenligneligheden af bankernes kapitalnøgletal. Reformen omfatter bl.a. en revision af de eksisterende standardmetoder for kreditrisiko og operationel risiko, nye restriktioner for bankernes anvendelse af interne modeller samt indførelsen af et såkaldt outputgulv for de samlede risikovægtede eksponeringer. Særligt outputgulvet har tiltrukket sig stor opmærksomhed i Danmark. Outputgulvet udgør et loft for den kapitalmæssige fordel, som en bank kan opnå ved at anvende interne modeller. Specifikt betyder det, at en banks samlede risikovægtede eksponeringer opgjort ved anvendelse af interne modeller ikke kan udgøre mindre end 72,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer under standardmetoderne. Banken kan således højst opnå en rabat på 27,5 pct. ved at anvende interne modeller. Beregninger foretaget af en ekspertgruppe, som erhvervsministeren nedsatte i februar 2017, viser, at færdiggørelsen af Basel III samlet set vil medføre, at kapitalkravet til de største danske banker og realkreditinstitutter vil stige i størrelsesordenen 78 mia. kr. 8 Målt i forhold til de risikovægtede eksponeringer svarer det til en stigning i bankernes kapitalkrav på i gennemsnit 5,5 procentpoint. Outputgulvet er langt den væsentligste årsag til stigningen. Baselkomiteen lægger op til, at reformpakken skal træde i kraft pr. 1. januar 2022 med en gradvis indfasning af outputgulvet i perioden Pakken skal først vedtages af EU, før de nye regler vil gælde for danske banker. 8 Beregningerne er baseret på tal for Danske Bank, Nykredit Realkredit, Jyske Bank, Nordea Kredit og Sydbank pr. 30. september Det er antaget, at bankernes søjle 2-krav er uændrede i kroner og øre. Se Erhvervsministeriet, Effekter af Baselkomiteens anbefalinger om kapitalkrav til kreditinstitutter, februar 2018.

9 9 Oversigt over nye krav til sammensætningen af bankernes passiver Tabel 1 Kontracyklisk kapitalbuffer NEP-krav Basel-reform ekskl. outputgulv Outputgulv Status Fastsat til 0,5 pct. Meddeles i 2018 Ikke vedtaget Ikke vedtaget Ikrafttrædelse 31. marts 2019 Forventes fuldt indfaset i januar 2022 (forventet) Gradvis indfasning (forventet) Omfattede institutter Banker og realkreditinstitutter Banker 1 Banker og real kreditinstitutter Banker og realkreditinstitutter, der anvender interne modeller Påvirker minimumskapitalkrav Nej Nej Ja Ja Påvirker bufferkrav Ja Nej Ja Ja Forøgelse af risikovægtede eksponeringer, pct. Forøgelse af kapitalkrav, mia. kr. Krav til nedskrivningsegnede passiver (i tillæg til kapitalkrav), mia. kr ,3 3 22, Egnede instrumenter til opfyldelse Egentlig kernekapital Egentlig kernekapital/ Hybrid kernekapital/ Supplerende kapital/ Gæld, der i afvikling og konkurs nedskrives og konverteres før simple krav Egentlig kernekapital En mindre del kan opfyldes med hybrid kernekapital og supplerende kapital Egentlig kernekapital En mindre del kan opfyldes med hybrid kernekapital og supplerende kapital 1. Realkreditinstitutter skal i stedet opfylde et gældsbufferkrav. 2. Beløbet omfatter hidtil meddelte krav til Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank (fratrukket eksisterende kapitalkrav) samt estimat for NEP-tillæg til små og mellemstore banker. 3. Estimatet for de fem største danske banker og realkreditinstitutter. Små og mellemstore banker kan også forventes at blive omfattet af de nye standardmetoder.

10 OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold. Analyserne udkommer løbende og omfatter bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktursituation og den finansielle stabilitet. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE KØBENHAVN K Redaktionen er afsluttet 26. juni 2018

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Danske Bank-koncernen 23. marts 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Nykredit A/S 30. oktober 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter

Læs mere

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes

Læs mere

Fortsat pæn indtjening i bankerne

Fortsat pæn indtjening i bankerne Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning

Læs mere

marts 2018 Indtjening i sektoren

marts 2018 Indtjening i sektoren marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har

Læs mere

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således:

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således: P DANMARKS ~ NATIONALBANK Til Finanstilsynet Att.: Benjamin Juul Johansen Pr. e-mail: hoeringer@ftnet.dk; bjj@ftnet.dk DIREKTIONEN Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33636363 www.nationalbanken.dk nationalbanken@

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 6.

DANMARKS NATIONALBANK 6. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere

Læs mere

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...1 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 218...3 Sparekassen...3

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4 3. september 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 3. september 218...4

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter Finanstilsynet Maj 2018 Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter og kreditinstitutters risikostyring heraf Som led i den danske implementering af EU's Krisehåndteringsdirektiv (BRRD) skal Finanstilsynet

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER. 4. december 2017

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER. 4. december 2017 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER 4. december 2017 Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har tre overordnede budskaber med: Optimisme

Læs mere

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018 Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5

Læs mere

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel virksomhed er indført krav for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse

Læs mere

Nedskrivning på kunder

Nedskrivning på kunder Periodens resultat samt udvikling i aktiviteter Den Jyske Sparekasses resultat før skat for perioden 1. januar 31. marts 2018 udgør 39,6 mio. kr., hvilket vi betragter som tilfredsstillende. Resultatet

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2018

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2018 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. January 17 17/00328-1 bni-dep Kommissionens forslag til ændring af direktivet om genopretning

Læs mere

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455. Risikorapport Pr. 3. september 218 Baggrund Som supplement til kapitaldækningsreglernes to første søjler - opgørelse af henholdsvis kapitalprocent og solvensbehov - fastlægges der i søjle III krav til

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Indhold. Solvensrapport. Side

Indhold. Solvensrapport. Side 2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 1. kvartal 2019 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. mars 2019) Ifølge

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

ÆNDRINGER TIL AFSNIT 8 "DOKUMENTER DER INTEGRERES I BASISPROSPEKTET VED HENVISNING"

ÆNDRINGER TIL AFSNIT 8 DOKUMENTER DER INTEGRERES I BASISPROSPEKTET VED HENVISNING TILLÆG NR. 2 AF 5. FEBRUAR 2019 Nykredit Realkredit A/S (Stiftet som et aktieselskab i Danmark med CVR-nr. 12 71 92 80) Tillæg nr. 2 til Basisprospekt for udstedelse af særligt dækkede obligationer, realkreditobligationer

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 3. NOVEMBER 18 NR. 1 STRESSTEST De største banker overholder kapitalkrav i stresstest Enkelte systemiske banker er tæt på bufferkrav Stresstesten viser, at de systemisk vigtige

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Diskussionspapir. Hovedprincipper for afvikling af og fastsættelse af NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter

Diskussionspapir. Hovedprincipper for afvikling af og fastsættelse af NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter Diskussionspapir Hovedprincipper for afvikling af og fastsættelse af NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter Indledning Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet udarbejder i henhold til lov om

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy

Læs mere

1 Indledning 3 2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehovet 3 3 Kapitalgrundlag/solvensmæssig overdækning 5

1 Indledning 3 2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehovet 3 3 Kapitalgrundlag/solvensmæssig overdækning 5 1 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehovet 3 3 Kapitalgrundlag/solvensmæssig overdækning 5 2 1. Indledning Nærværende opdatering af oplysningsforpligtelse om kapitalforhold

Læs mere

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2018

Årsregnskabsmeddelelse 2018 Selskabsmeddelelse Årsregnskabsmeddelelse Sammendrag Resultat før skat og afledte effekter af IFRS 9: 3.547 mio. kr. (2017: 4.002 mio. kr.) svarende til egenkapitalforrentning på 10,8% (2017: 12,4%) Resultat

Læs mere

Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut

Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø e-mail: hoeringer@ftnet.dk og bjj@ftnet.dk Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Resumé Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne

Læs mere

Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer

Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer Henstilling 2. december 217 Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, henstiller til erhvervsministeren, at der fastsættes en kontracyklisk kapitalbuffersats i Danmark

Læs mere

Kapitalbehov 4. kvartal 2017

Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. december 2017) Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Årsrapporten Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019

Årsrapporten Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019 26-02-2019 1 Årsrapporten 2018 Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019 26-02-2019 2 Hovedpunkter 2018 Hovedbudskab Afslutning Blå vækst Resultat Højeste egenkapitalforrentning

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 30.6.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse

Læs mere

Risikorapport pr. 31. marts 2015

Risikorapport pr. 31. marts 2015 pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport 2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis

Læs mere

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter

Læs mere

Delårsrapport 1. halvår 2018

Delårsrapport 1. halvår 2018 27-08-2018 1 Delårsrapport 1. halvår 2018 Forbedret kreditkvalitet, effekten af den tørre sommer samt global usikkerhed 28. august 2018 27-08-2018 2 Hovedpunkter 1. halvår 2018 Hovedbudskab Resultat Basisindtjening

Læs mere

Indhold. Indhold risikorapport Side

Indhold. Indhold risikorapport Side Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

Delårsrapport 1. halvår 2016

Delårsrapport 1. halvår 2016 24-08-2016 1 Delårsrapport 1. halvår 2016 Omkostninger og kreditkvalitet under fortsat kontrol sikrer tilfredsstillende udvikling i resultatet 25. august 2016 24-08-2016 2 Hovedpunkter 1. halvår 2016 Hovedbudskab

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006)

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006) Til Københavns Fondsbørs og pressen 9. november KVARTALSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. september ) PERIODEN KORT FORTALT Basisindtjening udgjorde 533 mio. kr. mod 527 mio. kr. i Beholdningsindtjening

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

140 år - siden Periodemeddelelse 1. kvartal CVR-nr Fondsbørsmeddelelse nr. 09/2019

140 år - siden Periodemeddelelse 1. kvartal CVR-nr Fondsbørsmeddelelse nr. 09/2019 Periodemeddelelse 1. kvartal 2019 CVR-nr. 65746018 9. maj 2019 åbnede Møns Bank ny afdeling i Rønnede som brohoved mod nye kunder i Faxe og Stevns kommuner. Fondsbørsmeddelelse nr. 09/2019 140 år - siden

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere