VIBORG KOMMUNE. Vedtaget af Byrådet den 4. oktober 2006 og offentliggjort 25. oktober 2006 KOMMUNEPLAN RAMMEBESTEMMELSER

Transkript

1 VIBORG KOMMUNE Vedtaget af Byrådet den 4. oktober 2006 og offentliggjort 25. oktober 2006 KOMMUNEPLAN RAMMEBESTEMMELSER 1

2 KOMMUNEPLANENS RAMMEBESTEMMELSER Kommuneplanens rammebestemmelser rummer de bestemmelser, der skal følges ved lokalplanlægning og byggesagsbehandling i kommunens enkelte områder. Inden for byzone kan der nedlægges forbud mod byggeri, udstykning eller ændringer af den nuværende anvendelse, der strider mod rammebestemmelserne planlovens 12, stk. 3). Der kan dog ikke nedlægges forbud med hjemmel i rammebestemmelserne i områder, hvor der i forvejen er en lokalplan eller byplanvedtægt. Byrådet kan generelt nedlægge forbud mod at der etableres forhold, der kan forhindres ved en lokalplan planlovens 14). Forbuddet har gyldighed et år. Inden for denne periode skal der tilvejebringes en lokalplan, der beskriver Byrådets intentioner med området. Byrådet har mulighed for at fravige rammebestemmelserne, hvis der er tale om mindre ændringer, der ikke er i strid med kommuneplanens formål eller principper. Mere omfattende projekter, som strider mod rammebestemmelserne, kræver udarbejdelse af lokalplan og tillæg til rammebestemmelserne. Gennemførelse af egentlig byudvikling i nye byområder kræver altid udarbejdelse af lokalplan som fastsætter nærmere regler for områdets indretning og som overfører arealet til byzone. Forholdet til overordnet planlægning Lokalplaner må ikke indeholde bestemmelser, der er i strid med kommuneplanen, regionplanen for Viborg Amt og landsplandirektiverne. Regionplanenplan 2005 kan ses på Viborg Amts hjemmeside, www. viborgamt.dk. Kommuneplan Rammebestemmelser er vedtaget af Viborg Byråd den 4. oktober 2006 Sagsbehandler/HBj Forhold til anden lovgivning Planforslag, hvis gennemførelse kan få væsentlig indflydelse på miljøet, skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering. For større enkeltanlæg, der må antages af påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der gennemføres VVM-vurdering.Vurdering af Virkning på Miljøet) 2

3 DEL 1 Udviklingsmål og Udviklingspolitik Viborg Kommunes Overordnede Udviklingspolitik Et godt sted at bo Et godt sted at arbejde Et godt sted at opleve Et godt miljø Kommuneplanen består af 3 dele DEL 2 Hovedstruktur Masterplan Dispositionsplan Bydelsskitser Landområder DEL 3 Rammebestemmelser Generelle Bestemmelser Rammeområder Centerområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Landzonebyer Erhvervsområder i lanområde Sommerhusområder Grønne områder Vindmølleområder Kortbilag INDHOLDSFORTEGNELSE Om kommuneplanens rammebestemmelser... 2 Læsevejledning... 4 Generelle bestemmelser Trafik... 6 Tekniske anlæg... 6 Miljøforhold... 6 Fredninger og beskyttelseslinier... 8 Byøkologi... 8 Skiltning/reklamering... 8 Den grønne kvadrant... 9 Kulturmiljøer... 9 Bevaringsværdige landsbyer... 9 Bevaringsværdige bygninger Grundstørrelser Nørresø Butiksområder/detailhandel Rammebestemmelser: Centerområder Boligområder Erhvervsområder Offentlige områder Landzonebyer Erhvervsområder i landområde Sommerhusområder Grønne områder Vindmølleområder Signaturforklaring Kortbilag: Rammeområder - byer/landsbyer Rammeområder - Viborg by Bilag 1 Detailhandel

4 Generelle bestemmelser LÆSEVEJLEDNING Strukturen i kommuneplanens rammebestemmelser er baseret på en opdeling af kommunen i områder med forskellig anvendelse. Hver type af områder beskrives med fællesbestemmelser for den fremtidige anvendelse samt bebyggelsesprocent, etageantal, bygningshøjde og lignende. Derudover kan hvert enkelt område indeholde særlige bestemmelser for det enkelte rammeområder, som afvigelser fra fællesbestemmelserne, samt fredninger, beskyttelseszoner, arealer, der skal friholdes for bebyggelse m.v. Er særbestemmelserne i strid med fællesbestemmelserne, er det særbestemmelserne, der gælder. Kortbilag med rammeområder kan ses på www. viborg.dk og revideres løbende. Rammenumre Kommunen er opdelt i 8 bydels- og landområder. Disse opdeles igen i mindre områder efter deres anvendelse. Det enkelte område tildeles et såkaldt rammenummer på 6 cifre. 2.1B1.05 er et eksempel på et rammeområdenummer B1. 05 bydel + anvendelse + løbenummer De første to cifre i rammenummeret angiver, hvilken bydel området knytter sig til. Disse fremgår af kortet på den modstående side. De efterfølgende cifre angiver områdetypen, dvs. anvendelsen. B1 angiver eksempelvis, at området må anvendes til åben-lav boligbebyggelse. Det sidste tal er et tocifret løbenummer. De enkelte områdetyper nummereres så vidt muligt fortløbende for hver bydel. Områdetyper: Boligformål B1 Åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse B2 Tæt-lav boligbebyggelse B3 Etage boligbebyggelse B4 Blandet boligbebyggelse Centerformål MC Midtbycenter C1 Bydelscenter C2 Centerformål - suppleringsområde C3 Centerformål - egncenterfunktioner C4 Centerformål - egncenterfunktioner, uddannelse og liberale erhverv Erhvervsområde E1 Lokale erhvervsformål E2 Lettere erhverv E3 Egentlige erhverv E4 Erhverv - med særlige krav Grønne områder GR1 Grønne områder, fritidsformål GR2 Bynære landområder Offentlige områder OF1 Institutioner m.v. OF2 Fritidsområder, idræt m.v. OF3 Område med særlig karakter OF4 Tekniske anlæg Øvrige områder LB Blandet bolig og erhverv i landzone LE Erhvervsområder i landzone S1 Sommerhusområder VM Vindmølleområder BU Butiksområder SPV Områder til særligt pladskrævende butikker Opdeling af bydelsområder Bydelsområde 1.1 Midtbyen Herunder domkirkekvarteret, bycentret, stationsområdet, Skottenborg og boligkvartererne ved Fredensgade/ Slesvigsgade og Overdamsvej. Bydelsområde 2.1 Østbyen Herunder boligkvartererne i Overlund og Houlkær, Spangsdal samt Den grønne kvadrant. Bydelsområde 2.2 Sydvestbyen Herunder boligkvartererne Finderuphøj, Fuglebakken, Ellekonebakken, Teglmarken, Klostervænget/ Søndermarksvej, Liseborg, Marsk Stigs Vej og Gl. Århusvej. Bydelsområde 2.3 Nordvestbyen Herunder erhvervsområdet ved Gl. Skivevej samt boligkvartererne Vestervang, Jegstrupvej, Ulriksdal, Kastanievej, Engelsborg. Bydelsområde 2.4 Vestbyen - erhverv Herunder centerområdet ved Holstebrovej/ Morsøvej, Vestermarksvej og Jegstrupvej Vest. Delområde 3.1 Nørreå-området Herunder Tapdrup, Bruunshåb, Vinkel, Rindsholm og Sdr. Rind. Delområde 3.2 Hald sø-området Herunder Hald Ege, Birgittelyst, Almind, Lysgård, Dollerup, Finderup og Ravnstrup. Delområde 3.3 Løgstrup-området Herunder Løgstrup, Hjarbæk, Kvols, Fiskbæk, Kølsen, Vorde, Knudby-Borup og Romlund.

5 Generelle bestemmelser Kort der viser bydelsområderne ORDLISTE Forklaring til bestemmelserne: B% = Bebyggelsesprocent MK = Miljøklasse Tæt- lav = Sammenhængende boliger med lodret lejlighedsskel Åben-lav = Fritliggende parcelhuse Kort der viser bydels- og landområderne 5

6 Generelle bestemmelser TRAFIK Veje Lokalplanlægning skal ske i overensstemmelse med den trafikale hovedstruktur som fremgår af kommuneplanens hæfte 2 hovedstruktur) og Temaplan for veje og stier. I Regionplan 2005 stilles krav om udlæg af afstandszoner langs de større veje. De i regionplanen fastsatte grænser for reservation for forlægning af rute 26 mellem Viborg og Skive er vist på oversigtskortet. Ved fremtidig byudvikling langs de større veje skal udlægges afstandszoner jfr. Regionplan Parkering Der skal etableres parkeringsareal i henhold til gældende parkeringsvedtægt. Se Retningslinier for anlæg af Parkeringspladser i Viborg Kommune, dec TEKNISKE ANLÆG Varmeforsyning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning i henhold til gældende varmeplanlægning for Viborg Kommune. Vandforsyning Forsyning af ny bebyggelse med drikkevand skal ske i overensstemmelse med Viborg Kommunes planlægning for vandforsyning. Link Vandforsyningsområder Fælles antenneanlæg Byrådet kan forlange, at ny bebyggelse tilsluttes et fællesantenneanlæg. 6 Trafik / teknik Spildevand Bortskaffelse af spildevand skal i overensstemmelse med Viborg kommunes planlægning for spildevandsområdet Spildevandsplan ) Link: www. spildevandsplan.dk/viborg MILJØFORHOLD Ved planlægning skal det tilstræbes, at den støj, der påføres eksisterende eller planlagte områder, ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, samt håndbog om miljø og planlægning. Støj fra veje Ved planlægning for støjfølsomme områder skal det tilstræbes, at støjniveauet fra eksisterende og planlagte veje ikke overstiger 55 dba). Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984: Trafikstøj i boligområder. Støj fra jernbaner Ved planlægning for støjfølsomme områder i nærheden af jernbaner skal det tilstræbes, at støjniveauet ikke overstiger 60 dba). Af hensyn til vibrationer fra jernbanetrafikken, bør bebyggelse som hovedregel ikke placeres tættere på banen end 50 m på visse strækninger dog 25 m). Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner. Miljøklasser Erhverv opdeles i 7 miljøklasser MK) ud fra hvilken grad virksomheden belaster sine omgivelser. Miljøklasserne er udtryk for virksomhedens miljøpåvirkning på omgivelserne i forhold til, hvor meget virksomheden erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser, støv og trafik. Klasse 1 er den mindst miljøbelastende - klasse 7 den mest miljøbelastende.

7 Generelle bestemmelser Ved planlægning af nye områder opereres der med følgende vejledende minimumsafstande mellem virksomheder og forureningsfølsom anvendelse som eksempelvis boliger: Miljøklasse 1 mindst 0 m Miljøklasse 2 mindst 20 m Miljøklasse 3 mindst 50 m Miljøklasse 4 mindst 100 m Miljøklasse 5 mindst 150 m Miljøklasse 6 mindst 300 m Miljøklasse 7 mindst 500 m Beskyttelse af grundvand Grundvandet må ikke forurenes, og der skal overalt tages forholdsregler, som forebygger forurening. Den nordlige og sydvestlige del af Viborg by ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Beskyttelseszonerne for en række eksisteende vandværker, herunder Asmild vandværk, Cityværket og Bruunshåb vandværk ligger ind over byområdet. Der er her en mulig konflikt mellem beskyttelsen af væsentlige grundvandsressourcer og udnyttelsen af de omgivende arealer. Inden for området med særlige drikkevandsinteresser OSD-områder) vil Byrådet gennem tilsyn og administration for virksomheder og installationer være særlig opmærksom, så eventuelle forureninger opdages tidligt og der kan sættes ind med afværgeforanstaltninger. I de områder, hvor vandværkernes beskyttelseszoner ligger ind over byområder, vil Byrådet i samarbejde med de berørte vandværker overveje om arealanvendelsen skal ændres, eller om der eventuelt skal findes en ny kildeplads til vandværket. For de byområder, som ligger inden for et særligt drikkevandsområde, skal der i et samarbejde mellem amt og kommune laves planer for sikring af grundvandet mod forurening og for områdernes fremtidige udvikling. Kommunen vil i et samarbejde med Viborg Amt følge kortblægningen af grundvandsressourcerne og indarbejde resultatet heraf i kommuneplanen. Byudvikling inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, 300 m beskyttelseszoner og indvindingsoplandet til fremtidige kildepladser, er uønsket. Endvidere kan byudvikling inden for 300 m beskyttelseszoner alene ske, såfremt der er tale om en kildeplads, der på sigt skal flyttes, og der kan redegøres for, at der er taget ekstraordinære forholdsregler for at sikre drikkevandsforsyningen. Områderne fremgår af Regionplan 2005 og kan ses på Viborg Amts hjemmeside, Ved udarbejdelse af lokalplaner inden for et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for en 300 m beskyttelseszone omkring eksisterende vandværksboringer, fastlægges retningslinier der tilgodeser hensynet til grundvandet. Miljø vand) 7

8 Generelle bestemmelser Jordforurening Forurenede grunde skal vurderes nærmere ved lokalplanlægning og byggesagsbehandling. Kortlagte grunde må ikke uden Amtets tilladelse ændre anvendelse eller bebygges, og der må ikke uden videre bortskaffes jord fra grunden., jfr. lov om forurenet jord. Kortlægningen er i sig selv udtryk for en mistanke eller en viden om at grunden kan være forurenet. De kortlagte arealer er vist på oversigtskortet nedenfor og bliver løbende ajourført på Viborg Amts hjemmeside, Miljø jord) 8 FREDNINGER OG BESKYTTELSESLINIER Beskyttelseslinie Ifølge Naturbeskyttelsesloven skal byggelinier og beskyttelseslinier respekteres og indarbejdes ved lokalplanlægning. Beskyttelseslinierne omfatter som udgangspunkt følgende arealer: Skovbyggelinier 300 m fra skov Sø- og åbeskyttelseslinier 150 m fra sø/å Strandbeskyttelse 300 m fra strand Gravhøje 100 m fra foden) Fortidsminder iøvrigt 100 m Beskyttelseslinierne kan ses på Viborg Amts hjemmeside, Fastlagte søbeskyttelseslinier omkring Nørresø og Søndersø fremgår af Viborg Kommunes hjemmeside. Kirkeomgivelser Ifølge Naturbeskyttelsesloven må der inden for en afstand af 300 m fra kirker i det åbne land ikke placeres bygninger med en højde, der overstiger 8,5 m. Kirkerne i Almind, Asmild, Dollerup, Finderup, Fiskbæk, Kvols, Lysgaard, Ravnstrup, Sdr. Rind, Romlund, Tapdrup, Tårup, Vinkel, Vorde er alle omfattet af en kirkefredning - en såkaldt Provst Exner-fredning. Lokalplaner for arealer, der er omfattet af disse fredninger, skal respektere bestemmelserne heri. For at beskytte og bevare miljøet omkring kirkerne i byerne skal nye lokalplaner angive en beskyttelseszone hvor ny bebyggelse skal tage størst mulig hensyn til kirken. Opførelse af ny bebyggelse og eventuel l eksisterende bebyggelse inden for en beskyttelseszone skal drøftes med de kirkelige myndigheder, når kommunen skønner at det ansøgte kan have betydning for kirkens omgivelser. Øvrige fredninger Følgende områder er omfattet af fredninger i henhold til Naturbeskyttelsesloven: Rindsholm skov, Hjarbæk, Hald sø fredningen, Højgruppe ved Tostrup, Nørresø s østbred, Matr.nr. 2 n Nauntofte by, Vorde, Matr.nr. 2 a Odsgaard, Vinkel, Fiskbæk Kirke, Matr.nr. 4 as Asmild, Asmild, Taarup Kirke, Matr.nr. 4 ax Ll. Asmild, Asmild, Bruunshåb, Vedsø, Ll. Rævenhede, Tårup, Å-dalen-Søndermølle-Bruunshåb, Vinkel, Bredsgård sø, 600-Fr. 1 Hærvejen, 100 Fr. 6 Brandstrup. BYØKOLOGI OG ARKITEKTUR Byøkologi skal søges fremmet ved om- og tilbygning samt renovering. Ved lokalplanlægning fastlægges retningslinier for bebyggelsens arkitektur ved udformning og materialevalg. SKILTNING & REKLAMERING Skiltning, reklamering og lignende må kun finde sted med Byrådets tilladelseog i henhold til Viborg Kommunes skiltepolitik. Viborg Kommune har endvidere udarbekdet en vejledning for Facader og Skilte i Viborgs Midtby.

9 Generelle bestemmelser DEN GRØNNE KVADRANT Området omkring Søndersø og Bruunshåb er omfattet af planlægningen for Den grønne kvadrant, der afgrænses mod vest af jernbanesporet og Ll. Sct. Mikkels Gade og mod nord af Randersvej, og mod øst af Gl. Randersvej, Tapdrupvej, videre til Nørreåen og jernbanesporet i Rindsholm by. Hovedformålet er blandt andet at sikre, at området friholdes for byudvikling og sikre et større sammenhængende bynært areal til almene rekreative formål. KULTURMILJØER I regionplanen er ligeledes udpeget en række særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer. Det er et ønske at øge den folkelige opmærksomhed for de kulturhistoriske miljøer med henblik på at bevare disse. I Viborg kommune er der udpeget fire særlige kultur miljøer: Hald-Dollerup-Hald Ege godslandskab, hærvej m.v.) Bruunshåb Mølle og Nørreådalen industrianlæg, møller m.v.) Viborg gamle bykerne, Borgvold m.v. Hjarbæk Fjord Taarupgaard, Kvols, Hjarbæk, sejlads m.v.) Grundlaget for udpegningen er tidligere fredningsplanlægning m.v. De kulturhistoriske interesser kan bl.a. styrkes ved udarbejdelse af bevarende lokalplaner. Natur / kultur BEVARINGSVÆRDIGE LANDSBYER Nogle landsbyer er i regionplanen udpeget som særligt bevaringsværdige. I Viborg kommune drejer det sig om: Vinkel og Dollerup bebyggelsesstruktur og industrimiljø) Hjarbæk og Kvols bl.a. fiskelejer/ladepladser og sommerhusområde). Det er muligt ved lokalplanlægning at fastlægge nærmere retningslinier for udviklingen, så den enkelte landsby bevarer sit særpræg. 9

10 Generelle bestemmelser Fredede bygninger Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger kategori 3-4 Bevaringsplan Bevaringsværdige bygninger 10

11 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER De på kortet viste bygninger er i kommuneplanen som bevaringsværdige. De bevaringsværdige bygninger med til at give Viborg by sin historiske karakter og er vigtige for identiteten i midtbyen. Bevaringsværdige bygninger skal søges bevaret. 2.3E2.01 Generelle bestemmelser 2.3GR B1.0 Miljøministeriet har i samarbejde med Viborg Kommune udarbejdet et Kommuneatlas for Viborg, der indeholder en registrering af bevaringsværdier i byer og bygninger. Kommuneatlasset kan ses ved henvendelse til kommunen. 2.3OF1.01 En bevaringsværdig bygning må ikke nedrives uden en forudgående offentlig bekendtgørelse af nedrivningstilladelsen i henhold til Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Byrådet kan, i henhold til Lov om planlægning, efter nedrivningsanmeldelsens offentliggørelse, nedlægge forbud mod nedrivning af bevaringsværdige bygninger. 2.3GR B OF OF GR Hvis et forbud mod nedrivning medfører, at ejendommen ikke kan udnyttes økonomisk rimeligt svarende til udnyttelsen af ejendomme med lignende beliggenhed og benyttelse, der ikke er omfattet af et nedrivningsforbud, kan 1OF1.07 ejeren forlange, at Viborg Kommune overtager bygningen. 2.3OF Bygninger, der i en lokalplan eller en bygningsvedtægt er udpeget som bevaringsværdige, er også omfattet af bestemmelsen OF1.02 Bevaringsværdige bygninger inden for bevarende lokalplaner og Bevaringsplan Viborg 1972 skal overholde de særlige krav til bygningsbevaring ved renoveringer og ombygninger for at sikre de historiske- og bygningskulturelle værdier og miljøer. 1.1B OF OF OF GR B B1.0 Bygningsforbedringsudvalget kan yde støtte efter den til hver tid gældende byfornyelseslov og Byrådets retningslinier. Bevaringsplanens afgrænsning er vist på kortbilaget. GRUNDSTØRRELSER NØRRESØ 1.1MC MC.02 I et afgrænset område på begge sider af Nørresø må der ikke udstykkes mindre grunde end 900 m 2 MC.04. Områderne er vist på denne side med gult på kortet). 1.1B OF B OF GR B GR B C C

12 Nyt suppleringsområde Generelle bestemmelser Detailhandel 2.4SPV1 2.3SPV3 2.3SPV1 2.3SPV5 2.3SPV4 2.3BU1 2.4SPV2 1.1BU 2.2SPV2 2.2BU3 2.4BU1 2.3SPV2 2.1BU1 Viborg by 2.1BU2 2.1SPV1 2.1BU3 Definitioner Detailhandel Butikker, der forhandler varer til private kunder / slutbrugere. Der er ofte tilknyttet servicefunktioner som salg og markedsføring, reparationsservice, finansiering mm. Dagligvarer Varer, der indgår i den daglige husholdning. Dagligvarebutikker omfatter supermarkeder, bagere, døgnkiosker, slagtere, tobaks- og vinforretninger og apoteker. Udvalgsvarer Varer, som forbruges over længere tid og ikke indkøbes så ofte som dagligvarer, eksempelvis tøj, babyudstyr og barnevogne, hårde hvidevarer, tæpper, computere, cykler, bøger, papirvarer og sportsudstyr BU1 Løgstrup 2.2SPV1 2.2BU2 2.2BU1 2.2SPV3 Signaturforklaring: Butiksområde Suppleringsområde Nyt butiksområde Særlig pladskrævende varegrupper Varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer, eksempelvis biler, tømmer, lystbåde, campingvogne, byggematerialer, planter, havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. Salg af egne produkter I henhold til 5 d, stk. 2 i lov om planlægning kan der etableres salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, når det kun er virksomhedens egne produkter, der forhandles på stedet. Produktionslokaler defineres som lokaler, hvor der sker egentlig produktion eller forarbejdning af produkter. Der kan etableres salg af egne produkter svarende til højst 10 % af den enkelte virksomheds bruttoetageareal og højst 10 %

13 Detailhandel af virksomhedens samlede årlige omsætning. Det samlede bruttoetageareal til salgsområde må højst udgøre 300 m² pr. virksomhed, skal have selvstændig indgang og være tydeligt afgrænset fra den øvrige del af virksomheden. Der må ikke være kundeadgang til den øvrige del af virksomheden. Ramme for samlet bruttoetageareal Angiver det maksimale samlede bruttoetageareal til detailhandel inkl. eksisterende butikker og udvidelser af disse, etablering af nye butikker samt omdannelse til butiksformål inden for det enkelte butiksområde. Til bruttoetagearealet medregnes samtlige arealer til butiksformål, eksempelvis salgsarealer, lagre, overdækkede varegårde, interne adgangsarealer, personalerum mv. Ikke detailhandel Følgende er ikke detailhandel: Restauranter, liberale erhverv fx. administration, banker, ejendomsmæglere, læger, massører, frisører, renserier, anden service mv.), tankstationer uden butik samt engroshandel salg af produkter til andre virksomheder, til detailhandelen mv. Fra engroshandel må der ikke ske salg til private) Kommuneplanens centerstruktur og butiksområdernes afgrænsning er nærmere beskrevet under bilag 1, side Område nr. Beliggenhed Centertype Max. butiksstørrelse dagligvarebutik/ udvalgsvarebutik m 2 Eksisterende bruttoetageareal m² e Ramme for samlet bruttoetagea real m 2 Udlagt i lokalplaner mv. - ikke udnyttet m² Ramme til ny planlægning 1.1BU Midtbyen Hovedcenter 3000/ BU1 Overlund Bydelscenter 1000 d / BU2 Houlkær Bydelscenter 2000/ BU3 Spangsdal Bydelscenter 3000/ BU1 Koldingvej 1 Bydelscenter 2000/ BU2 Koldingvej 2 Bydelscenter 2000/ BU3 Marsk Stigs Vej Bydelscenter 2000/ BU1 Rughavevej Bydelscenter 2000/ BU1 Holstebrovej Bydelscenter/ 3000/ a Aflastningscenter 3.3BU1 Løgstrup Bydelscenter 2000/ SPV1 Randersvej Suppl.område 0/5000 b SPV1 Marsk Stigs Vej Suppl.område 0/3000 b f SPV2 Falkevej Suppl.område 0/ SPV3 Gl. Århusvej Suppl.område 0/ SPV1 Gl. Skivevej Suppl.område 0/3000 b SPV2 Indre Ringvej Suppl.område 0/5000 b SPV3 Vestre Ringvej Suppl.område 0/5000 b SPV4 Lundvej Suppl.område 0/3000 b SPV5 Farvervej Suppl.område 0/ SPV1 Holstebrovej Suppl.område 0/5000 b SPV2 Ærøvej Suppl.område 0/ Forstad m.v. Lokale butikker 1000/ Erhverv mv. Salg af egne 300/ produkter a Fastlagt i Regionplan 2005 i henhold til planlovens 6 b b Butikker til særlig pladskrævende varegrupper med et bruttoetageareal over m² kræver regionplantillæg. c Butiksareal udlagt i lokalplaner fratrukket etableret detailhandel inden for området. d Der kan kun etableres i alt en dagligvareforretning over 500 m² inden for området. e Ved fornyet registrering af det eksisterende detailhandelsareal, har det vist sig, at der i nogle områder tidligere har været tale om en registrering af salgsareal. f Heraf m² i lokalplan nr. 127B. 13

14 MC - Centerområde i Midtbyen ANVENDELSE - centerformål Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, som butikker samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne, liberale erhverv, offentlige formål, kirker, institutioner af almennyttig karakter og enkelte boliger. Der kan inden for området opføres fællesanlæg, som fælleshus, klublokaler og mindre institutioner og lignende. Randbebyggelse i stueetagen i Sct. Hans Gade, Nytorv, Vestergade, Gravene, Sct. Mathias Gade, Hjultorvet, Sct. Mathias Port, St. Sct. Peder Stræde, Dumpen og Jernbanegade skal overvejende anvendes til butikker og servicevirksomheder med behov for facadeareal. Øvrig randbebyggelse i stueetage skal overvejende anvendes til boliger, liberale erhverv, butikker og lignende. Alle MC områderne undtagen 1.1MC.07 og 1.1MC.08 er helt eller delvis omfattet af butiksområde 1.1BU. Fælles bestemmelser BEBYGGELSENS OMFANG Se karréskitsen) Ny bebyggelse må højst opføres med følgende max. højder og husdybder: 1-1½ etage 8,5 m 1½-2½ etage 12 m husdybde 10 m 2½-3½ etage 15 m husdybde 12 m 3½-4½ etage 18 m husdybde 12 m Ny bebyggelse opføres i overensstemmelse med bevaringsplanen. se side 10) Bebyggelsesprocenten for den enkelte karré fremgår i særbestemmelserne for det enkelte område. Bebyggelsens udformning Bygningsfacader skal udføres i proportion med nabobebyggelsen. Desuden skal de opføres med fast fagopdeling og indpasses i facadelængde med den øvrige bebyggelse i kvarteret, især med hensyn til de fredede bygninger og bevaringsplanen. Delområde II Delområde I 25% 50% 90% 1.1OF B B OF % Delområde III 75% 1.1B MC.08 Delområde I 40% 110% 110% 1.1MC % 135% 1.1MC % 110% Delområde II 1.1B % 1.1OF1.0 Bygningsfacader skal fremtræde som en helhed fra gadeplan til tag, også i forbindelse med butiksfacader. Bygningsfacader skal primært udføres som blank mur, pudsede eller vandskurede facader og fremstå i farver tilhørende jordfarveskalaen. Krav til bebyggelsens udformning kan i særlige tilfælde fraviges, hvis der kan påvises en særlig unik arkitektur og en helhedsvirkning i gadebilledet i øvrigt. Bebyggelsens placering Ny bebyggelse skal opføres som sluttet randbebyggelse i gadelinie. I randbebyggelser tillades passager, porte, små torvedannelser, haver og lignende. 55% Delområde IV Delområde III 110% 1.1MC.06 Delområde I 110% 1.1MC % Delområde II 110% 1.1MC MC E % 110% 80% 110% 140% 110% 130% 150% 250% 1.1MC % 150% 200% 80% 1.1MC % 1.1B % 110% 1.1OF % Taghældning: o med mindre særlige arkitektoniske forhold kan påvise en god helhedsvirkning i forhold til gadebilledet som helhed B3.02

15 Særbestemmelser MC -Centerområde i Midtbyen Område nr. 1.1MC.01 1A. Teaterkarreén 1B. Vintapperkarreén 1C. Amtsmands karreén 1.1MC.02 2A. Preislerkarreén 2B. Hjultorvskarreén 2C. Nytorvskarreén 2D. St.Sct.Peder Str.karreén 2E. Palækarreén 1.1MC.03 3A. Vendersgadekarreén 3B. Dannebrogsgadekarreén 3C. Vesterbrogadekarreén Samlet B% heraf baghus max 135/30 130/50 110/30 150/50 200/50 250/50 200/50 150/30 130/30 110/30 80/20 Øvrige bestemmelser Området er omfattet af butiksområde 1.1BU. Området er omfattet af butiksområde 1.1BU. Sydøstlige del af området er omfattet af butiksområde 1.1BU. Baghusbebyggelse må ikke anvendes til boliger i hele rammeområdet. 1.1MC.07 7A. Stationsområdet 110/30 Øvrig randbebyggelse i stueetage kan anvendes til boliger, liberale erhverv og lignende. 1.1MC.08 8A. Rødeve j - Reberbanen 8B. Fælledvej - Skottenborg 8C. Skottenborg-Viborg Amt 1.1MC.09 9A. Vesterbrogade - nordsiden 2.3E B /30 110/30 110/ Anvendelse kan tillige være offentlige institutioner. Landsarkivet og Viborg Amt kan være fritliggende med grønne facader. Arealet til p-pladser indgår i udregningen af bebyggelsesprocenten. Området er omfattet af butiksområde 1.1BU. Husdybde 12,6 m og 15m på hjørnebygning og max 4 etager med bygningshøjde op til 15 m i delområde II. Ny bebyggelse som sluttet randbebyggelse eller punkthuse i gadelinien med symetriske tage eller flade tage. 1.1C C OF MC.04 4A. FischerkarreénMC) 4B. Øvrig bebyggelse MC) 4C. Øvrig bebyggelse B4) 4D. Tatoi B4) 1.1MC.05 5A. Realskolekarreén 5B. Bentsens Klædefabrik 5C. Tokanten 5D. Øvrig bebyggelse 1.1MC.06 6A. Trekanten 6B. Bibliotekskarreén 6C. Dalbergsgadekarreén 140/80 110/30 110/ /50 140/30 110/30 110/30 110/30 110/30 110/30 Området er omfattet af butiksområde 1.1BU. Arealet til p-pladser indgår i udregningen af bebyggelsesprocenten. For 4D gælder: Området omkring Tatoi skal udbygges ud fra en samlet plan. Området er omfattet af butiksområde 1.1BU. Baghusbebyggelse må ikke anvendes til boliger i hele rammeområdet. Inden for område 5A må opføres p-hus For 5B gælder: 2-4 etager i max. højde 14,5m og husdybde 12,5 m i sydøstlige del af karreén, jfr lokalplan 132A. ½ p-plads pr. bolig. Området er omfattet af butiksområde 1.1BU. Baghusbebyggelse må ikke anvendes til boliger. Indre Ringvej 2.3B % 25% 55% Vesterbrogade 50% 1.1B4.04 6A 7A 110% 1.1B % 90% 1.1OF % 1.1MC % 6B 1.1MC.07 75% 1.1B % 1.1MC.09 9A 8C Skottenborg 6C 1.1MC % 5D 1.1MC % 110% 80% 3C 1.1E1.01 5C 110% 110% 110% 5A 110% 3B 1.1MC % 5B Toldbodgade 8B 130% 3A 140% 150% 2A 135% 80% 110% 1A 1B 130% 110% 1.1MC.04 4A 1.1B MC MC.02 4D 200% 4B 8A 110% 1C 110% 250% 2B 2C 200% 2E 2D 4C 110% 150% 80% 1.1B OF1.06 LL SCT MIKKELS GADE 1.1B OF % 80% 130% 1 2.2E B OF OF

16 C1 Centerformål Fælles bestemmelser ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til centerformål bydelscenter) med butikker samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne- miljøklasse 1-2, kontorer, klinikker, offentlige formål, kirker, institutioner af almennyttig karakter og enkelte boliger. Der kan opføres fællesanlæg, som fælleshus, klublokaler samt mindre lokale institutioner og lignende. ZONEFORHOLD Zonestatus: Byzone. BEBYGGELSENS OMFANG Bebyggelsesprocent Max. 60 Bebyggelsens højde Max. 12 m, bortset fra kirketårne og lignende, hvor en større højde er nødvendiggjort af en bygnings eller institutionsfunktion. Tekniske anlæg dog 14m Se særbestemmelser) Antal etager Max. 2½ Taghældning 0-30 o 16

17 Særbestemmelser C1 Centerformål Område nr. Beliggenhed Max. etage 2.1C1.01 Houlkærcentret Max. højde 15 m 30 m Øvrige bestemmelser Omfattet af butiksområde 2.1BU2. Taghældning 0-45 o Bebyggelsesprocent max. 40. Mulighed for boligbyggeri og etablering af 2 højhuse. 2.1C1.02 Randersvej Omfattet af butiksområde 2.1BU1 Bebyggelsesprocent max. 40. Den grønne kvadrant 2.2C1.01 Koldingvej 10 m Omfattet af butiksområde 2.2BU1 Taghældning o 2.2C1.02 Koldingvej. Finderupvej 10 m Omfattet af butiksområde 2.2BU2 Taghældning o 2.3C1.01 Rughavevej, Farvervej Omfattet af butiksområde 2.3BU1 3.2C1.01 Holstebrovej- Ravnstrup Der kan etableres mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder i miljøklasse 1-3 inden for rammeområdet. 3.3C1.01 Hovedgaden, Borgergade - Løgstrup Omfattet af butiksområde 3.3BU1. Taghældning o 17

18 C2 Centerformål - suppleringsområde Fælles bestemmelser ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til centerformål suppleringsområde) som detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper, offentlige og private servicefunktioner, liberale erhverv, engroshandel, lagervirksomhed og lignende. ZONEFORHOLD Zonestatus: Byzone. BEBYGGELSENS OMFANG Grundstørrelse Mindst 2500 m 2 i område 2.2C2.01 og 2.3C2.01 Bebyggelsesprocent Max. 50 Bebyggelsens højde Højde max. 8,5 m, bortset fra skorstene og lignende, hvor en større højde er nødvendiggjort af en bygnings eller institutions funktion. Tekniske anlæg dog 14m Antal etager Max. 2 indenfor facadeerhverv Bebyggelsens udformning Skiltning, reklamering og lignende må kun finde sted med Viborg Kommunes tilladelse. Facadeerhverv: Der skal gennem bestemmelser for udearealer og facadeudformning sikres et attraktivt udseende. Erhverv i øvrigt: Der skal sikres et passende ydre samt afskærmning mod veje og naboområder. Taghældning 0-45 o 18

19 Særbestemmelser C2 Centerformål - suppleringsområde Område nr. Beliggenhed 2.2C C2.01 Marsk Stigs Vej Fabrikvej, Gl.Skivevej Max. højde Øvrig bebyg.12,5 m Øvrig bebyg.10,0 m Øvrige bestemmelser MK 2-3 Omfattet af butiksområde 2.3SPV1 MK 2-3. Ved lokalplan nr. 67 er der givet mulighed for handel med fødevarer. Der kan opføres fællesanlæg, som fælleshus, klublokaler samt mindre lokale institutioner og lignende. 2.4C2.01 Holstebrovej Området er omfattet af butiksområde 2.4SPV1 suppleringsområde) og 2.4BU1 aflastnings-/bydelscenter) Se side C2.02 Holsterbrovej - vest 10 m Omfattet af butiksområde 2.4SPV1 2 etager og bebyg% 60 19

20 C3 Centerformål - egnscenterfunktioner Fælles bestemmelser ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til egnscenterfunktioner og større institutioner. ZONEFORHOLD Zonestatus: Byzone. BEBYGGELSENS OMFANG Ny bebyggelse skal opføres efter en samlet plan Bebyggelsesprocent Max. 50 Antal etager Max. 3½ 20

21 Særbestemmelser C3 Centerformål - egnscenterfunktioner Område nr. Beliggenhed Øvrige bestemmelser 2.1C3.01 Asmild Klostervej 2.1C3.02 Klostermarken 300 m kirkebyggelinie. Den grønne kvadrant 21

22 C4 Centerformål egnscenterfunktioner Fælles bestemmelser ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til egnscenterfunktioner, uddannelsesinstitutioner samt liberale erhverv. ZONEFORHOLD Zonestatus: Byzone og landzone. Arealer der ligger i landzone overføres til byzone ved lokalplanlægning. BEBYGGELSENS OMFANG Bebyggelsesprocent Max. 60 Antal etager Max. 4 22

23 Særbestemmelser Område nr. 1.1C C4.02 Beliggenhed Søndersø v/golfhotel Søndersøparken -syd Max. B% Max. etage 2½ Max. højde Øvrige bestemmelser Den grønne kvadrant. 8 I området kan endvidere etableres bebyggelse til ferieformål og boliger. Den grønne kvadrant. 1.1C4.03 Prinsens Allé m Områdets anvendelse fastlægges til egnscenterfunktioner, uddannelsesinstitutioner. Byggeafstand til nordskel mindst 20 m. 1.1C4.04 Stadionområdet m Området kan endvidere anvendes til fritids-og kulturformål samt boliger. Scenetårn og belysning på stadion kan opføres i højde op til 25 m. 1.1C4.05 Feltbanen 16 m Der kan etableres mindre butiksfunktioner med karakter af virksomhedssalg i tilknytning til centerfunktioner ved virksomheder med produktion). 1.1C4.06 Kasernevej 20 3½ 15 m Områdets anvendelse fastlægges til administration og fælles service, liberale erhverv og enkelte boliger. Der må etableres kantine/cafe/kiosk. Mindst 50% af arealet skal bevares ubebygget. 1.1C4.07 Eksercerpladsen m Uddannelsesinstitutioner, administration og enkelte boliger i tilknytning hertil. Trærække langs Rødevej skal bevares. 1.1C4.08 Stadion Allé 16 m Områdets anvendelse fastlægges til egnscenterfunktioner, uddannelsesinstitutioner, enkelte boliger i tilknytning hertil. Den naturlige sø skal bevares. Omkring GI-målepunkt tinglyst må der ikke bygges, graves eller plantes i en afstand af 10 m. 2.1C4.01 Spangsdal, Randersvej Omfattet af butiksområde 2.1SPV1. Uden for SPV område kan der etableres butikker i tilknytning til centerfunktioner ved virksomheder med produktion) max. 500m 2 2.2C4.01 Marsk Stigs Vej 3 12 m Omfattet af butiksområde 2.2SPV1 Mulighed for boliger i området mod Søndermarksvej. Bebygget max 40% Grundstørrelse min 3000 m 2 2.3C C4.01 Farvervej, Vestervangsvej Syd for Holstebrovej C4 - Centerformål egnscenterfunktioner Butikker kan etableres i tilknytning til centerfunktioner ved virksomheder med produktion), max. 500 m 2 Butikker kan etableres i tilknytning til centerfunktioner ved virksomheder med produktion), max. 500 m 2 23

24 B1 -Boligområder med åben-lav bebyggelse Fælles bestemmelser ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, åben-lav boligbebyggelse. Inden for området kan der gives tilladelse til til mindre lokale butikker. Endvidere må der etableres erhverv, der er foreneligt med områdets karakter, og som ikke medfører støjgener eller uacceptable parkeringsforhold. Der kan opføres fællesanlæg, som fælleshus, klublokaler samt mindre lokale institutioner, friarealer til legeplads, mindre boldbaner og lignende. ZONEFORHOLD Zonestatus: Byzone og landzone. Arealer der ligger i landzone overføres til byzone ved lokalplanlægning. BEBYGGELSENS OMFANG Grundstørrelse Min. 700 m 2 Bebyggelsesprocent Max. 25 Bebyggelsens højde Max. 8,5 m Tekniske anlæg dog 14 m Antal etager Max. 1½ På skrånende terrræn må bygninger fremstå i op til 2 etager mod lavestliggende del af grunden incl. kælder). Taghældning o 24

25 Særbestemmelser Område nr. Beliggenhed Øvrige bestemmelser 1.1B1.01 Spidstoftevej, Vesterrisvej 1.1B1.02 Overdamsvej 1.1B1.03 Søvej, Kildevej 2.1B1.01 Hedeskrænten 2.1B1.02 Søbakken Fredning og søbeskyttelseslinie 2.1B1.03 Nørresøvej Mulighed for fortætning ved lokalplanlægning. Der kan indgå mindre erhverv, fællesanlæg mv. Søbeskyttelseslinie og grundstørrelse min. 900 m 2 i afgrænset område langs Nørresø jfr kort side B1.04 Asmildvej, Randersvej 2.1B1.05 Svinglen, Plejlen, Seglen 2.1B1.06 Kildebakken 2.1B1.07 Vinkelvej, Kloster Allé Den grønne kvadrant, 300 m kirkebyggelinie ved Asmild Kirke 2.1B1.08 Gl. Randersvej, Smedegårdsvej Den grønne kvadrant 2.1B1.09 Syd for Søbakken Området må alene anvendes til boligformål 2.2B1.01 Fuglebakken 2.2B1.02 Søndermarksvej Der må i området syd for Jegstrupvej kun opføres 1 bolig på hver parcel. 2.2B1.03 Koldingvej, Tyttebærvej Friareal v.- Lyngvej sikres som kvarterslegeplads 2.2B1.04 Liseborgvej, Hindbærvej 2.2B1.05 Gl. Århusvej, Teglgårdsvej Den grønne kvadrant 2.2B1.06 Gl. Århusvej, Rødtjørnen Den grønne kvadrant. Grundstørrelse min. 900 m 2 2.2B1.08 Teglmarken 2.2B1.10 Koldingvej - Grusgraven 2.3B1.01 Sct. Laurentii Vej Søbeskyttelseslinie og grundstørrelse min. 900 m 2 i afgrænset område langs Nørresø jfr kort side 11. Bebyggelsesprocent ved tæt/lav max B1.02 Kastanievej, Jegstrupvej Max. 1 bolig på hver parcel og bebyg% max 25 for den sammenhængende bebyggelse i området syd for Jegstrupvej. 2.3B B1.04 Timianvej Engelsborg 3.1B1.01 Bruunshåb Åbeskyttelseslinie. Areal ved Mølleåen friholdes for bebyggelse. Ved lokalplanlægning skal de særlige beskyttelsesinteresser i området sikres. Den grønne kvadrant. 3.1B1.02 Bruunshåb øst Mulighed for fortætning af dele af området øst for gartneriet) ved lokalplanlægning. Der kan indgå mindre erhverv i miljøklasse 1-2 Ved lokalplanlægning skal de særlige beskyttelsesinteresser i området sikres. Der er 300 m beskyttelseszone omkring vandboring inden for området. 3.1B1.03 Åbringen, Engvej -Tapdrup 300 m kirkebyggelinie omkring Tapdrup kirke. 3.2B1.01 Birgittelyst Overføres til byzone ved lokalplanlægning. 3.2B1.02 Hald Ege -Teglgårdsvej 300 m kirkebyggelinie. 3.2B1.03 Hald Ege -Tjørnevej, Stenvænget 300 m kirkebyggelinie. 3.2B B B1.01 B1 -Boligområder med åben-lav bebyggelse Ravnstrup v. Holstebrovej Ravnstrup Ravnstrup Nord Løgstrup Borgergade nord Mulighed for fortætning af dele af området ved lokalplanlægning. 300 m kirkebyggelinie. Mulighed for fortætning af dele af området ved lokalplanlægning. 300 m kirkebyggelinie Mulighed for fortætning af dele af området ved lokalplanlægning. 25

26 B2 -Boligområder med tæt/ lav bebyggelse Fælles bestemmelser ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, tæt-lav boligbebyggelse. Inden for området kan der gives tilladelse til mindre lokale butikker. Endvidere må der etableres erhverv, der er foreneligt med områdets karakter, og som ikke medfører støjgener eller uacceptable parkeringsforhold. Der kan opføres fællesanlæg, som fælleshus, klublokaler samt mindre lokale institutioner, friarealer til legeplads, mindre boldbaner og lignende. Mindst 20 % af hvert område skal udlægges som fælles opholdsareal. Området skal mindst indeholde ét større sammenhængende fælles opholdsareal. Eventuelt fælleshus kan placeres inden for fællesarealet. ZONEFORHOLD Zonestatus: Byzone. BEBYGGELSENS OMFANG Grundstørrelse Min. 300 m 2 Bebyggelsesprocent Max. 35 Bebyggelsens højde Max. 8,5 m Tekniske anlæg dog 14 m Antal etager 1½ På skrånende terrræn op til 2 etager mod lavestliggende del af grunden. Taghældning o 26

27 Særbestemmelser B2 -Boligområder med tæt/ lav bebyggelse Område nr. Beliggenhed Øvrige bestemmelser 2.1B2.01 Nørresøbakken Skal trafikbetjenes fra vest 2.1B2.02 Hyrdebakken, Fennebakken 2.1B2.03 Fristruphøjvej, Hedevænget 2.1B2.04 Stjærten 2.2B2.01 Gl. Århusvej, Søndervang Max. 8,5 m højde og 2 etager for 50% af ny bebyggelse og 6,75 m for resterende bebyggelse. Taghældning o. Den grønne kvadrant. 2.3B2.01 Ulriksdal Skal trafikbetjenes fra vest. Højde 2½ etage og 10,5 m højde 2.3B2.02 Vestervangscentret Højde 1 etage med saddeltag 10,5 m højde. Taghældning o 1 p-plads pr. 50m 2 etageareal til centerformål. 2.3B2.03 Engelsborgvej Nord Grundstørrelse mellem m 2 og max 2 etager ved tæt-lav bebyggelse. Beb.%

28 B3 Boligområder med etagebebyggelse Fælles bestemmelser ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, etageboligbebyggelse. Inden for området kan der udpeges arealer, der kan anvendes til erhverv såsom lokalbutikker og liberale erhverv. Der kan opføres fællesanlæg, som fælleshus, klublokaler samt mindre lokale institutioner, friarealer til legeplads, mindre boldbaner og lignende. Mindst 20 % af hvert område skal udlægges som fælles opholdsareal. Området skal mindst indeholde ét større sammenhængende fælles opholdsareal. Eventuelt fælleshus kan placeres inden for fællesarealet. ZONEFORHOLD Zonestatus: Byzone. BEBYGGELSENS OMFANG Grundstørrelse Min. 300 m 2 Bebyggelsesprocent Max. 40 Bebyggelsens højde Max. 14 m Tekniske anlæg op til 14 m Antal etager Max. 3½ Taghældning o 28

29 Særbestemmelser B3 Boligområder med etagebebyggelse Område nr. Beliggenhed Øvrige bestemmelser 1.1B3.01 Skottenborg, Chr.Erichsøns Bebyggelsesprocent 90 Vej 1.1B3.02 Sct. Jørgens Vej Bebyggelsesprocent B B3.02 Houlkærparken. Fristruphøjvej, Skaldehøjvej Houlkærvænget Bebyggelsesprocent 35, 2 etager, højde 11m 2.2B3.01 Fasanvej Højde max 15 m og 3 etager 2.2B3.02 Klostervænget, Søndermarksvej Nord Højde max 12 m og 3 etager Højde max 15 m og 4 etager i del af området jfr. LP B3.03 Ellekonebakken Højde max 15 m og 4 etager 2.2B3.04 Falkevej Højde max 15 m og 3 etager 2.3B3.01 Ringparken 2.3B3.02 Vestervang 2.3B3.03 Pebermyntevej 2.3B3.04 Digterparken Bebyggelsesprocent 60 Kun 1 p-plads pr. bolig 29

30 B4 og B5 -Boligområder med blandet boligbebyggelse Fælles bestemmelser ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til blandet boligbebyggelse i form af åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse. Inden for området kan der gives tilladelse til mindre lokale butikker. Endvidere må der etableres erhverv, der er foreneligt med områdets karakter, og som ikke medfører støjgener eller uacceptable parkeringsforhold. Der kan opføres fællesanlæg, som fælleshus, klublokaler samt mindre lokale institutioner, friarealer til legeplads, mindre boldbaner og lignende. Ved tæt-lav- og etagebebyggelse skal mindst 20 % af hvert område udlægges som fællesopholdsareal. Området skal mindst indeholde ét større sammenhængende fælles opholdsareal. Eventuelt fælleshus kan placeres inden for fællesarealet. ZONEFORHOLD Zonestatus: Byzone. Arealer der ligger i landzone overføres til byzone ved lokalplanlægning. BEBYGGELSENS OMFANG Grundstørrelse Min. 700 m 2 ved åben-lav og 400 m 2 ved tæt-lav Bebyggelsesprocent Åben-lav 25 / Tæt-lav 40 / etage 50 for området som helhed Bebyggelsens højde Se særbestemmelser) Max. 8,5 m ved åben-lav og tæt-lavbebyggelse og max 18 m ved etagebebyggelse Tekniske anlæg dog 14 m Antal etager Se særbestemmelser) Max. 1½ og op til 2 på hældende terræn ved åben-lav bebyggelse. Max. 2 ved tæt-lav bebyggelse og max. 4 ved etagebebyggelse. Bebyggelsens udformning Det gennemsnitlige antal boliger pr. ha. skal være større end 12 ved tæt/lav- og etagebebyggelse 30 Taghældning o

31 Særbestemmelser Område nr. Beliggenhed Max. B% 1.1B4.01 Delområde I 80% Sct. Ibs Gade Delområde II 110% Delområde III 80% 1.1B4.02 Ved Søndre sogns kirke Delområde I Delområde III Delområde II og IV Delområde I Delområde III Delområde I Delområde II Delområde III Delområde IV 130% 110% 80% Max. etage 2½ 2½ 4 4½ 4½ 2½ Max. højde 12,5 m 12,5 m 15,0 m 18,0 m 18,0 m 10,5 m Øvrige bestemmelser se skitse side 15) Taghældning max 45 se skitse side 15) Sikre mulighed for etageparkering v. Viborg Hallen. se skitse side 15) 1.1B4.03 Gothersgade 40% 75% 2½ 10,5 m 12,5 m 1.1B % 1½ 8,5 m se skitse side 15) Chr. Erichsøns 50% 2½ 10,0 m Vej 110% 3 15,0 m 55% 2½ 12,0 m 1.1B4.05 Kaserneområdet ,0 m Områdets anvendelse fastlægges til kollegier, ungdomsboliger og undervisning. Fællesfunktioner som cafe, kiosk, vaskeri og lignende kan indgå. 2.1B4.01 Kokholmvej 30 v. åbenlav 2.1B B B B4.05 Klokkelyngen, Hedevænget Kildevænget Merkuvej, Neptunvej, Saturnvej Spangsbjerg Allè, Spangsbjerg Have 1½ max 6m facadehøjde Grundstørrelse 300 m 2 Taghældning 0-45 o 2 Grundstørrelse 300 m 2 Taghældning 0-45 o Ingen etagebebyggelse 8,5 m 8,5 m 18,0 m Ingen etagebebyggelse. Taghældning o 2 etager ved åben-lav 2.1B4.06 Spangsbjerg Park Ingen etagebebyggelse. Taghældning o 2 etager ved åben-lav 2.1B4.07 Asmild Hegn, 2 etager ved åben-lav Asmild Vænge, Spangsdal II 2.1B4.08 Skaglen Ingen etagebebyggelse 2.1B4.09 Skovbakkevej Ingen etagebebyggelse Område nr. Beliggenhded Max. Øvrige bestemmelser 2.1B4.10 Nørresøvej 2 højde 25 Ingen etagebebyggelse Max. 2 etager og 10 m bygningshøjde. Bebyggelses% B4.01 Middagshøjvej 2.2B4.02 Søndermarksvej 2.2B4.03 Kærsangervej 2.2B4.04 Mosevænget 9,5 m Fastholdes som åben-lav bebyggelse uden yderligere udstykning. Den grønne kvadrant 2.2B4.05 Liseborg Toft, Taghældning o Liseborg Hegn 2.2B4.06 Liseborgvej III Åben.lav må opføres i 1 etage og max. 7 m ved grundstørrelse mellem m 2. Arealudlæg efter B4.07 Liseborgvænget Mindre grunde end 700 m² tilladt ved bebyggelse efter samlet plan. Ingen etagebebyggelse. 2.2B4.08 Gl. Århusvej Ved lokalplanlægning skal de særlige beskyttelsesinteresser i området mose/søer) sikres. Den grønne kvadrant. 2.2B4.09 Rørsangervej 2.3B4.01 B4 og B5 -Boligområder med blandet boligbebyggelse Lupinmarken 2.3B4.02 Katrinevænget/-Parken Max. 2 etager i åben-lav bebyggelse. 2.3B4.03 Lokesvej 9 m Ingen etagebebyggelse 2.3B4.04 Arildsvej Nord 2 etager Min. grundstørrelse 300 m 2. Ved lokalplanlægning skal de landskabelige forhold, der ligger til grund for områdets udpegning som særligt beskyttelsesområde, sikres. 31

32 B4 og B5 -Boligområder med blandet boligbebyggelse Område nr. Beliggenhed Max. Øvrige bestemmelser etager 3.1B4.01 Ådalshøjen Min. 8 boliger /ha. Ingen etagebebyggelse 3.1B4.02 Bronzehøjen Min. 8 boliger /ha. Ingen etagebebyggelse 3.1B4.03 Tapdrupvej - Tapdrup Min. 8 boliger /ha. Ingen etagebebyggelse 3.1B4.04 Subækvej - Tapdrup Min. 8 boliger /ha. Ingen etagebebyggelse. 3.1B4.05 Vibækvej - Tapdrup Åben-lav max 1000m 2 Tæt-lav max 500 m 2 Ingen etagebebyggelse 3.1B4.06 Taphedevej - Tapdrup 1½ Åben-lav max 1100 m2 - bebyg% 25 Tæt-lav min 500m2 - bebyg% 35 Ingen etagebebyggelse 3.2B4.01 Egeskovcentret Min. 8 boliger /ha. 300 m kirkebyggelinie. Ingen etagebebyggelse. 3.2B4.02 Nonbo Mark/Krat/Hegn Min. 8 boliger /ha. 300 m kirkebyggelinie. Ingen etagebebyggelse. 3.2B4.03 Nonbo Dal Min. 8 boliger /ha. Ingen etagebebyggelse. 3.2B4.04 Videbechs Allè Min. 8 boliger /ha. Max 1½ etage med trempel. Bebyg% max. 35 ved tæt-lav bebyggelse. Mulighed for døgninstitution i begrænset omfang. Der er særlige drikkevandsinteresser inden for området. 3.2B4.05 Bjørnevad Min. grundstørrelse 300 m 2. Lokalplanlægningen skal sikre de landskabelige træk i boligudstykningen ved grønne kiler og stiforløb og have klare krav til materialer, udformning og bygningers placering i landskabet. Mulighed for etablering af fællesanlæg. Ingen etagebebyggelse. 3.2B4.06 Gårsdalvej Min. grundstørrelse 300 m 2. Min. 8 boliger /ha. Ingen etagebebyggelse. Forinden udnyttelse af området skal der foretages en detaljeret planlægning med henblik på fastlæggelse af den konkrete afgrænsning i forhold til særligt beskyttelsesområde og evt. en ændret afgræsning af det særlige beskyttelsesområde ved regionplanlægning. 3.2B4.07 Kirkevej Min. 8 boliger /ha. Ingen etagebebyggelse. Min. grundstørrelse 300 m 2 ved tætlav - og max. beb% 30 ved åben-lav bebyggelse. 3.2B4.08 Teglgårdsvej Ingen etagebebyggelse. 3.2B4.09 Egeskovvej Der er særlige drikkevandsinteresser inden for området. Ingen etagebebyggelse. 3.3B4.01 Lærkebakken Min. 8 boliger /ha Ingen etagebebyggelse. 3.3B4.02 Villumhøj Min. 8 boliger /ha. Fællesanlæg i tilknytning til boliger og mulighed for indpasning af døgninstitutioner i begrænset omfang. Åben-lav i 1½ etage kan bygges med høj trempel. Ingen etagebebyggelse. 3.3B4.03 Vordevej 2 Min. grundstørrelse 300 m 2 Ingen etagebebyggelse. 3.3B4.04 Hovedgaden syd 2 Min. grundstørrelse 300 m 2. Ingen etagebebyggelse. 3.3B4.05 Borgergade nord 2 Grundstørrelse min. 300 m 2 ved tæt-lav og min 600 m 2 ved åben-lav. Ingen etagebebyggelse. 3.3B4.06 Ekkodalen 1½ ved åbenlav ogtæt-lav Særbestemmelser Min. 8 boliger/ha Grundstørrelse min.300 m 2 ved tætlav og min 600 m 2 ved åben-lav. Ingen etagebebyggelse. 32

33 Særbestemmelser B4 og B5 -Boligområder med blandet boligbebyggelse Område nr. Beliggenhed Etageboliger 2.2B5.01 Søndermarksvej 4 etager B% 45 Øvrige bestemmelser Min. grundstørrelse 300 m 2 ved tæt-lav. Der kan indpasses døgninstitutioner i mindre omfang 2.4B5.01 Møgeltoft, Møgelparken 4 etager B% 45 Min. grundstørrelse 300 m 2 ved tætlav og 2½ etage. 33

34 E1 Erhvervsformål - lokalt erhvervsformål Fælles bestemmelser ANVENDELSE Områdets anvendelse fastlægges til lokale erhvervsformål I området må der udøves erhverv indenfor miljøklasse 1-2, såsom mindre håndværksvirksomhed og anden servicevirksomhed, når denne ved støj, røg lugt, rystelser og lignende ikke vil være til ulempe for kvarterets beboere. Der må ikke etableres detailhandel med undtagelse af salg af egne produkter i forbindelse med produktionsvirksomheder. Der må ikke drives handel med fødevarer. På den enkelte ejendom kan der opføres 1 bolig bestyrer- eller portnerbolig) hvis de sikkerheds- eller miljømæssige forhold kræver det. ZONEFORHOLD Zonestatus: Byzone. BEBYGGELSENS OMFANG Virksomheder til produktionsformål skal placeres mindst 30 m fra boligområder. Grundstørrelse Mindst 1500 m 2 og højst 4000 m 2 Bebyggelsesprocent Max. 40 Bebyggelsens højde Max. 8,5 m, bortset fra skorstene og lignende, hvor en større højde er nødvendiggjort af en bygnings eller institutionsfunktion. Tekniske anlæg dog 14 m Se særbestemmelser) 34